Aarhus byråd onsdag den 31. august Sag 5: Personaleredegørelse 2015

Transkript

1 Sag 5: Personaleredegørelse 2015 Vi går til sag nummer 5, og jeg vil appellere til, at man holder det relativt kort nu, hvis vi skal nå at behandle nogle af de sager, der var udsat også fra sidste gang. Så Anette Poulsen, Socialdemokraterne. Værsgo. Anette Poulsen (S): Nå jeg skal prøve, at det ikke bliver for langt. Ja vi er nået til personaleredegørelsen, så vi er også nået til det tidspunkt på året, hvor vi skal gøre status i forhold til vores personale. Og man må sige, at medarbejderne det er vores kommunes vigtigste ressource. Personaleredegørelsen den viser et billede af en dynamisk organisation, hvor der også er mange udfordringer, og hvor netop det velfærdssamfund, vi har kendt igennem mange år, er under forandring. Nogle af disse udfordringer er også beskrevet i Kommune Forfra, som vi har behandlet her i byrådet eller haft en temaaften om. Det stiller også betydelige krav til nutidens og fremtidens medarbejdere og ledere, når velfærden skal gentænkes. Personaleredegørelsen har i år fået en ny form. Der er et personalestrategisk indsatsområde med vurdering af fokus og retning og med udvikling af den attraktive arbejdsplads. Det er et indsatsområde, som er valgt sammen med Fælles MED, og så er der en del med statistik og målinger, som der plejer at være. Men lige lidt tilbage til del et. Det handler om social kapital, reduktion af arbejdsskader og en sundhedsfremme indsats. Alle magistratsafdelinger har arbejdet konstruktivt med socialkapital. Der er dog nogle fokuspunkter, som der fortsat bør være highlightet. Sådan noget som klare mål, rolleafklarhed og konflikthåndtering, balance mellem opgaver og tid, det fylder også en del hos nogen. Nogen steder opleves der følelsesmæssige belastninger i arbejdet, og enkelte steder er nævnt mobning. Det er vigtigt, at der er et kontinuerligt ledelsesfokus på disse punkter. I forhold til statistikdelen, der har jeg lige nogle få nedslag. Vi har i 2015, der har vi 66 fuldtidsansatte medarbejdere per tusind indbyggere. I 2011 var der 73. Så man kan tydelig se, at der har været en besparelse, effektivisering inden for det kommunale område. Vedrørende fritidsjob, der er vi over målet på de 500, som er vedtaget i byrådet der er 568. Det er et rigtig godt tiltag for unge på kanten, og jeg har kendskab til flere gode forløb. Det kunne dog være interessant at få af vide, om alle de oprettede jobs er besat. Men det kan vi jo måske drøfte i Økonomiudvalget, fordi der regner jeg med, at den skal have en behandling. Et andet socialt tiltag, det er 10 procents aktiveringsområdet. Her løfter de kommunale arbejdspladser et stort socialt ansvar i forhold til borgere, der har svært ved at få og bevare fodfæste på arbejdsmarkedet. Det sidste jeg lige vil nævne, det er den omtale, der har været på det sidste med akademikere og administrative medarbejdere, der har været lidt avisskriveri. I den sammenhæng er det vigtigt at se på udviklingen i samfundet. Der er mange opgaver, der skal løses på en anden måde i dag end tidligere. Der har været en teknologisk udvikling, og nogle arbejdsgange er blevet overflødige. Endvidere afspejler udviklingen i medarbejdersammensætningen også det generelle uddannelsesløft, der har været i samfundet. Og både kommunen, regionen og private virksomheder de nyder stor gavn af disse kompetencer og det højere uddannelsesniveau. Det betyder, at vi skal bruge de rette medarbejdere til de rette opgaver for at få løst de opgaver vi har bedst muligt. Og Socialdemokraterne vi er i hvert fald af den overbevisning, at vi skal ikke have nogle medarbejdere, vi skal ikke have for mange medarbejdere, hverken

2 administrative eller hverken HK eller akademikere eller ledere eller, vi skal have lige præcis det antal medarbejdere, der er brug for til at løse de opgaver, der skal løses, uanset faggruppe, og vi skal ikke have for mange. Men når man også kigger tilbage på den udvikling, der har været med antal fuldtidsansatte i forhold til befolkningstallet, så ser det jo også ud til, at der er en fornuftig balance i Aarhus Kommune. Jeg ser frem til en god drøftelse i Økonomiudvalget. Tak for ordet. Så er det Jette Jensen, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Jette Jensen (EL): Personaleredegørelsen er jo en god anledning til at drøfte nogle af de forhold, der gør sig gældende, når vi som kommune blandt andet er arbejdsgiver. Og årets personaleredegørelse gør i hvert fald for Enhedslisten klart, at der er nogle områder, vi skal have fokus på. Det ene område for os at se, det er ligestillingen, og her taler vi både ligestillingen, når det drejer sig om køn, og ligestilling når det drejer sig om etnicitet. Omkring køn der er der to ting, der falder i øjnene. Kønsfordelingen i stillingerne i de øverste ledelseslag afspejler stadigvæk, at vi har svært ved at rekruttere kvinder til ledelsesstillinger, og kønsforskellen i lønudviklingen ja den er faktisk decideret skræmmende. For det viser sig, at mændene i Aarhus Kommune har procentuelt højere lønudvikling end kvinderne, også i sådan en grad at vi skiller os ud fra alle de andre større byer. Og der synes jeg virkelig, at der er noget at tage fat på. Når vi taler om ligestilling og etnicitet, ja så er antallet af ansatte med anden etnisk oprindelse end dansk, den er stagneret. Og hvis vi fortsat har den opfattelse af ansattes etnicitet og etnisk oprindelse skal afspejle sammensætningen af borgere i Aarhus Kommune, så har vi også her en opgave at løfte. Et andet fokusområde det bør være arbejdsmiljøet. Og generelt tror jeg såmænd, at arbejdsmiljøet i Aarhus Kommune ser fint nok ud, men det kan være svært at vurdere, for det bliver faktisk pakket lidt ind. Og når jeg siger det, så er det fordi, jeg jo ved lidt om arbejdsforholdet i magistraten for Børn og Unge. Jeg ved, at arbejdsmiljøet er belastet. Jeg har set arbejdspladsvurderingerne og de er ikke pæne at se på. Men det kan man faktisk ikke se i personaleredegørelsen, man kan ikke se, at her har vi et problem, vi bør arbejde med. Vi ser på sygefraværet og kan sige at jo jo sygefraværet det er højt, men det er stagnerende nu. Jo jo, men stagnerende på et noget højt niveau, nok blandt andet fordi arbejdsmiljøet er belastet. Og det mener jeg i den grad, at vi er nødt til at skal have fokus på. Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Ja tak. Som de to tidligere ordførere har været inde på, så har vi her personaleredegørelsen, som jo beskriver en række personalemæssige forhold i Aarhus Kommune. Jeg vil lige lave et par nedslag i forhold til den del, og vil gerne også have sagen behandlet i udvalg. Når vi ser på den personaleomsætning, som vi har i Aarhus Kommune, så kan man godt være noget bekymret. Altså, omsætningen af personale er i forhold til Venstres opfattelse alt, alt for højt. Det skal vi

3 prøve at komme lidt tættere på, hvad er årsagen til det? Jeg ved godt, at det er i forskellige grupper, hvor at det er, men jeg synes, at vi skulle prøve at dykke lidt mere ned bag ved tallene. Så vil jeg også, som at Enhedslistens ordfører er inde på omkring sygefraværet, måske med en lidt anden vinkel, se på hvorfor er det stagneret vores sygefravær? Hvorfor kan vi ikke fortsætte med at få det bragt ned? Her ligger der ekstremt store økonomier, men ikke mindst også personer bagved, som igennem en længere sygefravær får rigtig svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Og der synes vi i Venstre, at vi skal have et fortsat fokus. Det der har bevæget os i den rigtige retning, og nu ser det ud til at være stagnerende, det har jo været et særligt fokus, at man har haft i hvert fald en del af magistratsafdelingerne. Hvordan bringer vi det fokus tilbage og gør det endnu stærkere? Her er der rigtig meget at hente for den enkelte, men så sandelig også for kommunekassen. Så er Anette Poulsen inde på, har vi de rigtige medarbejdere, har vi de rigtige kompetencer til medarbejderne? Og det henleder jo min opmærksomhed omkring det, der også har været skrevet om i medierne, netop at vi har fået et noget højere antal administrative medarbejdere. Hvad er det så for en størrelse? Hvad er det, at der har ændret sig over tid, at der gør, at vi har en anden personalesammensætning? Har vi den rigtige? Har vi noget, vi kan udfordre her, sådan at vi undgår at betale unødigt høje lønninger til en personalegruppe, der måske sagtens kunne løses af andre, eller er det faktisk en balance, der er helt tilpas? Når man hører og ser overskrifterne, så kan man i hvert fald komme i tvivl om, at vi har den rigtige balance. Nu vil vi godt se på den anden side af medaljen også og en mere nuanceret del af det. Vi tror rent faktisk i Venstre, at overordnet set så har vi de rigtige mennesker til at løse de opgaver der er, men lad os dykke ned i det i udvalgsbehandlingen. Så er det Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Jeg synes også, at der er mange interessante temaer i personaleredegørelsen, man kan tage op. En af de ting jeg vil tage op, som vi også tog op sidste gang, det er hele det her spørgsmål omkring sygefravær, hvordan vi kan mindske sygefraværet. Og jeg tror i virkeligheden, at nogle af de svar der også er kommet på de undersøgelser, der er beskrevet fra de forskellige magistratsafdelinger, det peger jo et eller andet sted på, at der er nogle udfordringer med at give folk indflydelse nok på deres eget arbejdsliv. Altså at give folk mulighed for rent faktisk at lave det professionelle arbejde, som de er uddannet til. Og der tror jeg, at vi kan blive endnu dygtigere til at arbejde med den del. Der findes masser af data på, at det betyder meget for arbejdsglæde eller det modsatte, i hvor høj grad man er med til at bestemme, hvordan det er, man egentligt arbejder rundt omkring. Og det kunne jeg godt savne lidt, at vi fik et lidt større fokus på fremadrettet, fordi det er jo i virkeligheden også spiller sammen med nogle af de andre temaer, som Fælles MED har slået an, og som vi synes er rigtig interessante. Altså hele det her spørgsmål omkring attraktive arbejdspladser, omkring social kapital, tillid og troværdighed og alle de her ord, som vi hæfter på det, som vi synes er høj kvalitet i den offentlige service. Jeg er enig med Jette Jensen i, at når man læser de her beskrivelser, så rammer det måske lidt skævt, og det er selvfølgelig også, det er utrolig svært at samle hele den mangfoldighed ind af erfaringer, som der er i en kommune som Aarhus. Og der tror jeg bare, at vi må acceptere, at det bliver måske sådan lidt, at vi prøver på at fremdrage de gode eksempler, fordi det er også det, vi gerne vil eksponere til dem, der nu

4 måtte læse det, og det vi gerne vil have, at andre nu lærer af. Men jeg er enig i, at det havde da været rart også at få nogle af de andre historier frem, men det er nok ikke, sådan tror jeg ikke, at verden er lavet desværre, at det er muligt. Men jeg enig i, at det er en problemstilling, som vi skal være opmærksom på, så vi ikke tror, at verden er måske helt så lyseblå, som vi engang imellem tror. I forhold til spørgsmålet omkring lønudvikling, der er jeg enig i, at det er problematisk, at lønudviklingen er så skæv, som det er tilfældet mellem mænd og kvinder. Jeg tror i virkeligheden, at en stor del af det kan findes i den lønudvikling der er for de enkelte faggrupper. Der kan man se, at det er kvindefagene, der har haft absolut dårligst lønudvikling i Aarhus Kommune, også sammenlignet med andre kommuner. Mens at mere traditionelle mandefag har haft en væsentlig mere gunstig lønudvikling. Så jeg tror ikke nødvendigvis, at vi skal se på det med kønsmæssige briller, men mere med nogle briller der handler omkring nogle udfordringer i forhold til lønudvikling i vores systemer. Og der må jeg bare sige, at en ting er, at man procentuelt sakker bagud, men hvis man i forvejen har en dårligere løn, som man regner procenter af, så er vi med til at udbygge uligheden i vores samfund med den måde, vi fører lønpolitik på i Aarhus Kommune. Det synes jeg er rigtig ærgerligt, at det i bund og grund er en dagsorden, som vi et eller andet sted er med til at understøtte. Og det synes jeg, at det kunne være interessant, jeg synes ikke nødvendigvis, at det er en diskussion, som vi nødvendigvis skal tage i byrådet med at gå ned i detaljer omkring, hvordan vi aflønner vores medarbejdere, hvordan vi sikrer en lønudvikling, som vi kan være bekendt. Jeg synes, at det kunne være et tema, man kunne tage op i magistraten eller i andre fora, hvordan er det egentligt vi arbejder med ny løn og løn i det hele taget til vores personalegrupper? Så vi måske også kan understøtte nogle af de politiske ambitioner, vi har. Et andet punkt der springer lidt i øjnene, det er, at det jo trods alt er to år siden efterhånden, at det blev ulovligt at folk timelønsansatte, hvis de var ansat mere i en månedstid. Og jeg anerkender, at der kan højest sandsynligt være en del af de timelønsansatte, der fremgår af de her stillinger, som stadigvæk arbejder på nogle af de utrolige korte jobs. Men jeg vil nok appellere til rådmændene og direktøren om lige at prøve at gå tilbage og så lige sikre sig, at man rent faktisk arbejder seriøst med det her. Der er stor forskel på, hvad for nogle rettigheder man har, alt efter om man er timelønnet eller om man er månedslønnet, og der synes jeg, at vi har en opgave, som en af parterne i forhold til overenskomsten at sikre, at vi rent faktisk lever op til det. Både overenskomsten, men også lever op til de EU krav og EU regler, der er på det her område, det var jo et EU direktiv, der danner baggrunden for det. Så en lille løftet pegefinger der, for jeg tvivler seriøst på, at vi har 900 stillinger, som er sådan helt rent korttidsjobs på under en måneds varighed. Ja, man kunne finde mange andre nedslagspunkter, jeg tror, at jeg vil stoppe her, og ellers sige, at jeg synes, det er en spændende form det nye her med at sætte fokus på et tema. Der er stadigvæk ting, vi kan arbejde med i forhold til at gøre personaleredegørelsen endnu mere spændende, men jeg synes, at år for år bliver den bedre, så det er jo super godt. Godt. Jamen tak for, nå undskyld jeg har ikke fået noteret. Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Værsgo. Lars Boje Mathiesen (LA): Tak for det. Der er også et par fokusområder, som vi vil slå ned på fra Liberal Alliances side. Et er jo sammensætningen af de medarbejdere vi har, og det når vi nok ikke i dag, men det har vi jo et forslag med.

5 Og der kan man sige, Venstre spørger, har vi det rigtige antal? Jamen det er jo en politisk beslutning, om vi mener vi har det, det handler noget om politiske visioner, hvad man synes skattekronerne skal bruges på. Så der hvor vi synes, at det er det absolutte det væsentlige at kigge på, det er hvad for nogle faggrupper, der bliver flere af, og hvad det er for nogle faggrupper, der bliver væsentligt færre af? Og når de bliver færre, har det så betydning på grund af demografisk udvikling, eller er det rent faktisk fordi, at vi skærer ned på områderne, er der nogle faggrupper, der bliver nødt til at løbe hurtigere for at servicere det samme antal mennesker? Det synes jeg, at det skal vi dykke ned og kigge på. Derudover så synes jeg, at det er interessant at kigge på, nu hvor vi senere skal behandle det der med, om antallet af ledelse og akademikere og sådan noget, der kan vi se for eksempel, at antallet af ledere i folkeskoler er steget med 15 procent inden for fire år. 15 procent. Det er en markant stigning. Så hav det in mente, når man siger, at Liberal Alliance mener, at vi skal skære procent i ledelse og administration, at man faktisk har forøget ledelsesområdet på skoleområdet med 15 procent inden for fire år. Så der er altså nogle tal at arbejde med her. Derudover så synes jeg, at vi måske lige skal sætte fokus på det omkring unge, fordi jeg kan huske, at vi sidste år også stod og sagde, der var vist nogle magistratsafdelinger her, som måske vil have lidt røde øre, om at de måske ikke havde fået ansat de unge. Det er ikke fordi, at man skal ansætte, hvis der ikke er noget arbejde til dem. Men vi kan se her, der er nogle magistrater, ja der er faktisk Teknik og Miljø, der har fuldstændig nul ansatte af unge i fritidsjob, selvom de gerne skulle have 26,5, hvordan man så har 26,5, men altså. Så der er altså noget her, og det er jo lidt meget sigende, at byrådet har lige besluttet at bruge to millioner kroner på en app, der skal gøre unge mennesker opmærksom på, at der er fritidsjob. Jamen man kunne måske bare begynde at oprette nogle selv i stedet for og så leve op til den målsætning, som de forskellige magistrater her. Tilsluttende så siger man også, at beskæftigelsesområdet faktisk opretter en masse af de her job, men så er det jo endnu mere rystende, at man vælger at bruge to millioner kroner på en app til ung- og fritidsarbejde. Derudover kan vi kigge på sygefraværet, og der synes jeg også, at det er meget sigende og måske skulle det give grund til refleksioner, at de mennesker, som har den laveste sygefravær, det er ledere, det er chefer, det er folk inde i centralforvaltningen. Og man skulle måske kigge på, om man kunne skabe de samme gode arbejdsforhold for resten af den kommunale organisation, som man åbenbart har lykkes med at skabe for sig selv inde i centralforvaltningen, og i Borgmesterens Afdeling som har den laveste sygefravær. Jeg tvivler på, at de mennesker, som er i de afdelinger er supermennesker i forhold til I simpelthen bare har et, ikke fordi jeg skal forklejne jeres helbred, men har et sundere helbred end andre. Så der må jo være nogle ting omkring det arbejdsmiljømæssige, som gør, at man har en noget lavere sygefraværsprocent her end i andre afdelinger. Det synes jeg også er væsentligt at kigge på, og så lytte, lytte til de organisationer, som kommer med forslag, og lytte til dem der siger, der er problemer omkring arbejdsmiljø her, vi løber altså for stærkt. Og det er en af de ting, som det reformforslag, som Liberal Alliance kommer med senere, hvor vi gerne vil frigive 250 millioner kroner om året. Det er netop, og det må vi så træffe en politisk beslutning om bagefter, men det er netop for at løse nogle midler, som måske kunne gøre, at de mennesker, som på nogle områder er utroligt pressede og skal løbe stærkt, kan få nogle lidt bedre arbejdsbetingelser. Til gengæld får vi lidt færre i ledelse og administration. Godt. Sagen er sendt til behandling i Økonomiudvalget.