Udviklingsaftale for. Ungecenter Læring, fritid og vejledning

Transkript

1 Udviklingsaftale for Ungecenter 2610 Læring, fritid og vejledning Unge fra OK i undervisningen Unge fra Folkeskolernes store elevråd sender balloner op med ønsker til fremtidens Fælleselevråd 1

2 Aftaleindgåelse: Udviklingsaftalen er blevet udarbejdet af det samlede lederteam på Rødovre Ungdomsskole, drøftet og endelig godkendt d Udviklingsaftalen er godkendt af Rødovre Ungdomsskoles bestyrelse d MED udvalget måtte aflyse et møde pga. sygdom, d , og har derfor ikke godkendt Udviklingsaftalen, men vi regner med at få en godkendelse på næste MED-møde

3 Udviklingsaftalens fokuspunkter: 1. Sundhedstiltag 2. Effektmål for eksisterende tiltag: a. Høj faglighed på Dagskolen og OK b. Forældreinddragelse på Dagskolen og OK c. Diamantforløbet d. Uddannelse i Diamantforløbet for professionelle 3. Nye tiltag: a. Rammer for læring b. Ungeinvolvering c. International dimension d. Etablering af OK X e. Effektmåling på Minidiamanten 1. Sundhedstiltag Ungdomsskolen har inden for det seneste år haft et forholdsvist højt sygefravær, som delvist skyldes arbejdsrelateret stress blandt lærerne på Dagskolen. I foråret 2014 fik vi et påbud fra Arbejdstilsynet, som krævede fornyet opmærksomhed på de høje følelsesmæssige krav i arbejdet med udsatte unge. Vi har i efteråret 2014 iværksat en række tiltag for at udbedre forholdene blandt andet et længerevarende internt udviklingsforløb med ekstern konsulent. I 2013 var det samlede sygefravær blandt personalet på 8,21 %. I 2014 er der til og med september måned tale om 6,58 %, og vi må forvente at ende på samme niveau som sidste år. Sundhedstiltag for de ansatte Mål Sygefraværet skal i halveres, og målet er nået, hvis sygefraværet ender på 6 % i 2015 og 4 % i Indsats Forløbet med ekstern konsulent har givet inspiration og værktøjer, som vi vil bruge fremadrettet for at fastholde opmærksomheden på og indsatsen i forhold til den høje belastningsgrad i arbejdet med udsatte unge på Dagskolen. Med en anerkendende tilgang vil ledelsen arbejde med lærernes trivsel og professionalisme. Middel Dagskolens afdelingsleder, som er uddannet psykolog, vil tilbyde sparring både for den enkelte lærer og for et lærerteam. Afdelingslederen vil jævnligt deltage i undervisningen og give sparring i forhold til specifikke elever eller problemstillinger. Graden af ekstern supervision forøges, så der bliver gruppesupervision både for den samlede lærergruppe og for det enkelte lærerteam. Lærerne må ikke længere kontaktes på deres private telefoner af elever og forældre uden for almindelig arbejdstid. Der er kun kontakt via arbejdstelefoner. Der indføres en professionalismemodel, som er udarbejdet af lærere og ledelse i samarbejde. Det er en refleksiv model, som vil blive brugt ved MUS-samtaler, og som skal medvirke til en ny professionalismeforståelse. Effektmål Effekten måles i sygefraværsstatistikken og i halvårlig APV Status Sygefraværsstistik i december 2015 og december 2016 APV i juni og november begge år 3

4 2. Effektmål for eksisterende tiltag a. Høj faglighed på Dagskolen og OK Når vi skal arbejde med Børne- og Ungepolitikkens afsnit Læring og trivsel, giver det mening kort at skitsere vores overordnede tilgang til dette. Vores vision er: Ungecenteret er et sted hvor læring, uddannelse, fællesskaber og gode relationer er muligt for alle! Vi forstår læring som processer, hvor man på grundlag af forudgående erfaringer forandrer, modificerer eller udvider sine færdigheder, kompetencer og værdier. Vi forstår også læring som situeret. Det betyder, at alle elementer også rundt om undervisning er tilrettelagt, så de understøtter læring og dannelse. Man lærer ved simpelt hen ved at deltage. Vi tilbyder trygge, tydelige rammer og gennemsigtige processer for at facilitere læring, dannelse og uddannelse. Vi arbejder i ligeværdige og respektfulde relationer med alle mennesker i alle aldre. Vi balancerer mellem fælles krav og individuelle hensyn. Vi behandler alle forskelligt for at give lige muligheder til alle. Vi sigter i alle aktiviteter mod at ruste de unge bedst muligt til livet som kompetent samfundsborger. Høj faglighed på Dagskolen Når vi skal beskrive høj faglighed på Dagskolen, handler det om mere og andet end karaktergennemsnit. Som Børne- og Ungepolitikken også beskriver, handler det for os rigtig meget om at styrke vores elevers selvværd, så de får en tro på dem selv og deres fremtid. Det handler om at få øje på den enkelte elevs særlige ressourcer og potentiale, og det handler om at give dem kompetencer og kvalifikationer, der ruster dem til at komme videre i uddannelsessystemet og få gennemført en ungdomsuddannelse. Vi har altid høje ambitioner på vores elevers vegne, og det er vores erfaring, at jo højere ambitioner vi har på deres vegne, og jo mere vi tror på, at de kan en masse mere, end de måske lige selv kan få øje på, jo bedre klarer de sig både fagligt og psykosocialt. Når vi arbejder med elevernes læring og faglighed handler det altså både om indføring i alment gældende normer og forventninger, almen dannelse, udvikling af kompetencer og konkrete færdigheder, kulturel dannelse og psykosocial opkvalificering. Høj faglighed på Dagskolen Baggrund: Det første skridt på Dagskolen, når vi taler om opnåelse af høj faglighed er, at eleverne møder i skole. Mange har haft ustabile skoleforløb, og mange har været uden skolegang i lange perioder op til deres start på Dagskolen. Alle elever tilmeldes til Folkeskolens Prøver efter 9.klasse i både dansk, engelsk og matematik på trods af, at mange elever har funktionsnedsættelser, der gør, at de kunne fritages. Alle elever skal kvalificere sig til at komme videre i uddannelsessystemet enten via deres karaktergennemsnit eller via særligt tilrettelagte forløb. Hvordan skal effekten måles? Opgørelse af elevfravær Antal tilmeldinger til prøverne Karaktergennemsnit Opfølgning på elevernes optag på ungdomsuddannelse Hvad skal målet være? Målet er, at alle elever opnår kompetencer og kvalifikationer, der giver dem mulighed for at komme videre i ungdomsuddannelsessystemet. 4

5 Høj faglighed i OK Baggrund: Vi ønsker, at kursister på Opkvalificeringskurset (OK) skal opnå en målbar styrkelse af deres samlede uddannelseskompetence, der ruster dem til at fortsætte i et alment uddannelsestilbud svarende til deres niveau og uddannelsesønsker. Indsatsen er todelt: 1. Faglig opkvalificering i fagene dansk, matematik og engelsk målrettet kursistens uddannelsesønsker. 2. Psykosocial opkvalificering ved dels en individuelt tilrettelagt indsats, målrettet fx mødestabilitet eller håndtering af psykiske vanskeligheder i forhold til at deltage i en undervisningssammenhæng med andre. Dels en fællesskabsbaseret tilrettelagt indsats, der sigter mod at give kursisterne forudsætningerne for at orientere sig og begå sig i almene sammenhænge, herunder uddannelsesmæssige sammenhænge. Hvordan skal effekten måles? Effekten måles ved antallet af kursister, der: 1. Sideløbende med deres deltagelse i OK tager eksaminer/afgangsprøver i andre regi eller undtagelsesvist i eget regi 2. Fortsætter i uddannelsesforløb helt eller delvist Opnår en håndteringsstrategi i forhold til deres psykiske og sociale vanskeligheder, der gør det muligt at deltage på lige fod med andre unge i uddannelses- og andre relevante ungesammenhænge Hvad skal målet være? Målet er: 1. At flere unge rustes til uddannelses- og livshåndtering og i videst muligt omfang til selvforsørgelse på sigt. 2. At bidrage til at 95 % målsætningen om uddannelse til alle opfyldes i Rødovre kommune b. Forældreinddragelse på Dagskolen Vi har valgt at effektmåle på vores arbejde med forældreinddragelse, som vi anser for et afgørende element i at lykkes bedst muligt med elevernes læring og trivsel. Ved visitation til Dagskolen afholdes en længere visitationssamtale sammen med kommende elever og deres forældre, hvor vi gennemgår elevens skolehistorik og familiens særlige udfordringer. Dette giver os en rigtig god baggrundsviden for at tilrettelægge elevens skolegang og en indsigt i de udfordringer og eventuelle traumer, som familien har været igennem (misbrug, psykisk sygdom, dødsfald, skilsmisser, krigstraumer og lignende). Her præsenteres familien også for skolens skriftlige elevkontrakt og vores samarbejdsaftale med forældrene. På denne måde forsøger vi at være tydelige i vores forventninger, samtidig med at vi lægger grundstenen i etableringen af et gensidigt forpligtende samarbejde med forældrene, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte families ressourcer og forudsætninger. 5

6 Forældreinddragelse på Dagskolen Baggrund: På Dagskolen lægger vi stor vægt på at have et tæt og konstruktivt samarbejde med alle elevers forældre. Vi gør meget ud af at være tydelige omkring vores forventninger til forældrene, og hvad de kan forvente af os. Vi har mange komplicerede og svære elevsager, hvor vi må holde netværksmøder, og hvor underretninger til Socialforvaltningen ofte er nødvendige. Selv i disse svære sager lykkes det os at fastholde et godt og konstruktivt samarbejde. Nogle af de tiltag, vi gør brug af, er: En skriftlig samarbejdsaftale mellem skole og forældre (som alle forældre skriver under på) Elevens kontaktlærer har en telefonisk samtale med forældrene en gang om ugen i skoleårets første to måneder. Efterfølgende ringer kontaktlæreren efter behov. Vi har et tæt samarbejde med forældrene til de elever, der ofte kommer for sent i skole. Når en elev er kommet for sent ti gang over en periode på tre måneder, indkaldes elev og forældre til en samtale med ledelsen, hvor vi tydeliggør, at det er et forældreansvar at hjælpe eleven med at møde til tiden, og samtidig ser vi på, om skolen kan støtte op i forhold til den dårlige vane, eleven har med at komme for sent om morgenen. Hvordan skal effekten måles? I foråret 2015 iværksætter vi en tilfredshedsundersøgelse, hvor alle forældrene og elever vil blive bedt om at rate de ovennævnte indsatser. Vi ønsker at se et generelt fald i antal elever, der kommer for sent. Vi håber efter forældresamtalerne i årets første kvartal at se et generelt fald i forhold til fjerde kvartal både i forhold til, hvor mange forældre, der indkaldes til disse samtaler og i forhold til den enkelte elevs antal for sent. Hvad skal målet være? Vi ønsker, at forældrene skal opleve, at der er et godt og ligeværdigt skolehjemsamarbejde. Rating i tilfredshedsundersøgelse skal ligge over 7 på en skala fra Forældreinddragelse i særlige forløb på Dagskolen Baggrund: Ved etablering af særlige undervisningsforløb eller psykosociale indsatser, inddrager vi altid forældrene som de mest kompetente kendere af deres egne børn. Når vi fx underviser små hold i vredeshåndtering, er forældrene altid blevet spurgt på forhånd, inden vi spørger eleverne. Det er afgørende, at forældrene kan se meningen og værdien af de særlige tiltag, vi laver i forhold til deres børn, og vores erfaring er, at de er rigtig glade for at blive inddraget i beslutninger om dette. Hvordan skal effekten måles? Vredeshåndteringsforløb skal måles på hvor mange forældre, der giver samtykke til at deres barn må deltage i forløbet. Der afholdes vredeshåndteringsforløb for drengene i slutningen af 2014 løbende til starten af 2015 Hvad skal målet være? Vi ønsker, at 80 % af forældrene eller derover giver samtykke til deres barns deltagelse i vredeshåndteringsforløb 6

7 c. Diamantforløbet Diamantforløbet Baggrund Diamantforløbet er et undervisningsforløb for unge mellem 15 og 25, som har vanskeligheder ved at håndtere deres vrede og udtrykke den på hensigtsmæssige måder. Diamantforløbet er implementérbart i enhver alle professionel praksis, der arbejder med unge mellem 15 og 25 år, og som har en eller flere professionelle, der er uddannede til at varetage forløbet. Hvordan skal effekt måles? Hvad skal målet være? På Diamantforløbets hjemmeside diamantforlobet.dk er der adgang til et spørgeskema, som alle unge, der har gennemgået Diamantforløbet i diverse kontekster, skal bruge til at evaluere forløbet og dets effekt. Alle besvarelser fra alle kontekster samles i en central database. At de unge gennem deltagelse i Diamantforløbet bliver bedre i stand til at reagere på hensigtsmæssige/mindre udadrettede måder og opnår højere grad af selvkontrol. At risikoen for eksklusion mindskes, og sandsynligheden for fastholdelse i fx uddannelses- og skoletilbud styrkes. At forudsætninger for at gennemføre folkeskolen og ungdomsuddannelse styrkes At forudsætningerne for selvforsørgelse på sigt bedres d. Uddannelse i Diamantforløbet for professionelle Uddannelse i Diamantforløbet for professionelle Baggrund Uddannelsen i Diamantforløbet for professionelle udbydes til andre professionelle, der arbejder med unge i forskellige sammenhænge. Uddannelsen er deltagerfinansieret. Hvordan skal effekt måles? Hvad skal målet være? Uddannelsen i Diamantforløbet sigter mod at videreformidle nye professionelle forståelser og redskaber til arbejdet med vrede unge og klæder deltagerne på til at lede Diamantforløb. På Diamantforløbets hjemmeside diamantforlobet.dk er der adgang til et spørgeskema, som alle professionelle, der har deltaget på uddannelsesforløbet, skal bruge til at evaluere uddannelsen i Diamantforløbet. Alle besvarelser samles i en central database med henblik på at samle evidens for Diamantforløbets effekt Målet er: At de professionelle oplever sig bedre rustet til at forstå og håndtere unge, der reagerer med vrede på udfordrende måder, og til at igangsætte Diamantforløb målt på professionel evaluering At de professionelle igangsætter Diamantforløb i deres arbejdssammenhænge målt på antal evalueringer fra unge, der har gennemgået Diamantforløbet 7

8 3. Nye tiltag a. Rammer for læring Det er netop blevet vedtaget, at der skal udvikles et ungecenter på Milestedet, og at første etape består i, at 10. klasseskolen lægges ind under Ungdomsskolen pr Indtil nu har der været meget skarp opdeling mellem 10. klasseskolen og Ungdomsskolens aktiviteter, både hvad angår lokaler, personale, elever og administration, selv om vi længe har boet i samme hus. Formålet er at udnytte husets samlede ressourcer optimalt for at opnå en synergieffekt. Unge Mål Vi ønsker, at elever og kursister i Ungecenteret skal opleve, at huset er et levende sted. Der skal være liv i huset i flere af døgnets timer end begrænset til undervisnings- og holdtidspunkter. Brugergrupperne skal overlappe hinanden og benytte skolen i sammenhænge ud over de tilbud, de er tilmeldt. Indsats Vi laver en fælles café for alle brugere af huset, der kan benyttes på udvalgte dage efter skole af 10. klasseseleverne og af elever i Dagskolen og fritidsundervisningen. I caféen vil der være løbende arrangementer for alle Ungecenterets brugere. Middel For at skabe en café skal der laves om på lokalefordeling og investeres i indretning samt bruges personaleressourcer på en cafémedarbejder i caféens udvidede åbningstid. Effektmål Effekten måles ved konkret optælling af deltagere ved hvert arrangement. Målet er nået, når et arrangement tiltrækker deltagere. Status Ad hoc efter hvert arrangement Ansatte Mål Personalet skal have kendskab til og mulighed for at udnytte de ressourcer, der er i den samlede personalegruppe. Faglokaler og øvrige faciliteter skal kunne bruges fleksibelt af alle husets afdelinger. Indsats Vi laver arrangementer og tiltag, der fremmer samarbejde, udveksling og udvikling på tværs i huset. Middel I maj måned hvert år deltager de ansatte i alle afdelinger i en fælles to-dags planlægningstur til Skovly. 10.klasseskolen skal repræsenteres i bestyrelse og MED-udvalg. Sociale arrangementer som fx jule- og sommerferiefrokost skal være fælles for alle medarbejdere. Der nedsættes fagudvalg på tværs af afdelingerne, fx på IT-området og i fagene matematik, engelsk og dansk. Der nedsættes et udvalg til at iværksætte fællesarrangementer for elever og medarbejdere fra alle afdelinger. Der etableres samarbejdsmøder, som skal rette fokus mod de nye samarbejdsmuligheder, der opstår ved sammenlægningen. Effektmål På hvert MED-møde i 2015 skal der gøres status på medarbejdernes oplevelse af sammenlægningsprocessen i forhold til ovenstående punkter. Status Primo januar 2016 afholdes evalueringsmøde med alle ansatte. Der justeres herefter på retning for den videre proces i

9 b. Ungeinvolvering I forbindelse med at Ungdomsskolen pr har fået til opgave at stå for Fælleselevrådet, har vi valgt at sætte fokus på ungeinvolvering i Ungdomsskolen generelt. Fælleselevrådet har haft opstartsmøde den , og første møde i det etablerede råd fandt sted den Formålet er at give de unge bevidsthed om, hvor og hvordan de har mulighed for at indgå i demokratiske processer og få indflydelse på deres liv som unge i Rødovre. Fælleselevrådet Mål De unge skal kende til deres muligheder for at søge og få indflydelse på demokratiske processer i Rødovre. De skal både kunne og have lyst til at handle på deres muligheder. Fælleselevrådet skal bidrage til processer, der medfører forandring og udvikling på elevernes respektive skoler og i deres nærmiljø. Indsats Fælleselevrådet skal arbejde med at sætte rammerne for demokratiarbejdet med unge. Middel Kursus i Ungdomsbyen for Fælleselevrådet i elevrådsarbejde, arbejdsmetoder og formidling. Fast møderække med deltagelse af kontaktlærerne fra de store elevråd på folkeskolerne. Fælleselevrådet nedsætter ad-hoc udvalg bestående af unge, som med støtte fra en ansat på Ungdomsskolen arbejder videre med specifikke emner, når det er relevant. Effektmål Gennem spørgeskemaundersøgelse, som udarbejdes i samarbejde med Fælleselevrådet, evalueres i hvor høj grad, de unge oplever større indflydelse efter etableringen af Fælleselevrådet. Status Forår 2016, hvor Fælleselevrådet har været etableret i lidt over et år. Ungepulje og projektværksted Mål De unge skal have mulighed for selv at igangsætte initiativer for og med unge i Rødovre Indsats Der skal skabes platforme, hvorfra de unge kan få støtte og sparring i at udøve demokratiske processer og udvikle projekter og events. Middel Oprettelse af Ungepulje, hvor man kan søge om midler til ungeprojekter for og med unge i Rødovre. De unge skal repræsenteres i styregruppen for ungepuljen. Oprettelse af projektværksted på Ungdomsskolen til støtte for fælleselevrådsarbejde og ungepuljeansøgninger. Effektmål Alle projekter, som får midler fra ungepuljen, evalueres af de unge både arrangører og deltagere (mundtligt eller skiftligt). Ansøgninger til puljen og evalueringer af projekter lægges på hjemmesiden. Status Efter hvert tiltag, som har fået midler fra puljen. 9

10 c. International dimension Ungdomsskolen har tradition for at arbejde med andre aktører og alternative læringsrum, og vi vil i de kommende to år sætte fokus på at styrke disse to områder gennem en international dimension. International dimension Mål Der skal etableres mindst tre nye former for internationalt samarbejde. Samarbejdet tænkes ind i en faglig kontekst, der relaterer til Ungdomsskolens brede vifte af aktiviteter og mangfoldighed af elevtyper. Der skal i mindst to tilfælde være tale om et samarbejde, der indebærer udvekslingsbesøg med grupper af unge. Indsats Det ene samarbejde skal være af kulturel karakter inden for musik og teater med en samarbejdspartner uden for Europa. Det andet skal være et projekt med en samarbejdspartner i Grønland med uformel læring som omdrejningspunkt, og det tredje skal ligge inden for emnet ungedemokrati og helst være i samarbejde med mindst to andre lande i Europa. Middel Der skal skabes personlige kontakter i de lande, vi ønsker at samarbejde med. Ansøgning om økonomiske midler fra EU-programmerne Erasmus+ og Nordplus Junior samt diverse fonde. Effektmål Målet er nået, når alle tre former for samarbejde er planlagt og gennemført. Status December 2016 d. Etablering af OK X I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, EUD-reformen, vil vi arbejde på etablere et eksamensspor i OK (Opkvalificeringskursus). Formålet hermed er overordnet at understøtte 95 % målsætningen om uddannelse til alle. Midlet hertil er formel undervisning i grundfagene dansk, engelsk og matematik og en individuelt tilrettelagt psykosocial indsats. Formålet med den psykosociale indsats er at klæde kursisterne på til at kunne håndtere et ungdomsuddannelsesforløb, fx til klassedeltagelse, læringsteknikker, angsthåndtering, forståelse af almene forventninger i uddannelsessystemet mv. Mål OK X Vi ønsker, at etablere OK X. OK X svarer til OK, jf. ovenfor, men med afgangsprøver. Udgangspunktet herfor er på den ene side EUD-reformens skærpede adgangskrav til optagelse på erhvervsskolerne. Den vil ifølge vores vurdering resultere i en restgruppe på kort sigt, der ikke længere vil kunne optages på en ungdomsuddannelse. På den anden side er det ud fra en iagttagelse af, at mange unge har behov for en opkvalificering, der tilgodeser andre forhold end rent faglige for at kunne fortsætte deres uddannelsesforløb. Samlet vil det være et bidrag til målet om at imødekomme 95 % målsætningen for uddannelse til alle Indsats Vi vil sammen med vores samarbejdspartnere fortsætte drøftelserne om behovet for et OK X og finansieringen af det. Middel I første omgang vil midlet være en række møder, der involverer interessenter på tværs af forvaltninger. Effektmål Effektmålet på dette stadium af udviklingsprocessen vil være, at afklare behovet for et OK X og afhængigt heraf, implementere det i praksis. Effektmålet på et OK X vil overordnet svare til effektmålet på OK, nemlig direkte fortsættelse af uddannelsesforløb/overgang til ungdomsuddannelse ved ophør på OK. Status Vi vil arbejde videre med ideen sammen med Jobcentret primo Der vil i marts 2015 blive gjort status på muligheden for implementering pr. august

11 e. Effektforskning på Minidiamanten Minidiamanten er et klassebaseret undervisningsprogram, der sigter mod forståelse og håndtering af vanskelige følelser og reaktioner, med et særligt fokus på vrede. Minidiamanten er rettet mod indskolingen (1.-3. klassetrin). Det er baseret på samme teoretiske og metodiske principper som Diamantforløbet. Minidiamanten er fortsat under udvikling. Vi samarbejder med to ekspertklasser på Rødovre skole. Mål Indsats Effektforskning på Minidiamanten Målet er via kobling til relevant effektforskning at styrke validiteten af vores produkt Minidiamanten. Vi ønsker herigennem at styrke grundlaget for udbredelse. Minidiamanten er et klassebaseret undervisningsprogram, der sigter mod forståelse og håndtering af vanskelige følelser og reaktioner, med et særligt fokus på vrede. Minidiamanten er rettet mod indskolingen (1.-3. klassetrin). Det er baseret på samme teoretiske og metodiske principper som Diamantforløbet. Minidiamanten er fortsat under udvikling. Vi samarbejder med to ekspertklasser på Rødovre skole. Middel Et samarbejde med en relevant forsker samt (delvis) fondsfinansiering af samarbejdet er nødvendige midler til opnåelse af dette mål. Effektmål Effektmålet er, at et samarbejde opnås og finansieres. Såfremt denne effekt opnås, vil en egentlig effektmåling af Minidiamantens effekt som redskab til at forstå, arbejde med og håndtere svære følelser i indskolingen, opnås som resultat heraf. Status Der gøres status senest marts 2015 ift. perspektiver og dermed muligheder for at etablere et mere formelt samarbejde 11