VIRKSOMHEDSPLAN 2015

Transkript

1 VIRKSOMHEDSPLAN 2015

2 Udarbejdet i henhold til: LOV OM PRODUKTIONSSKOLER. LBK nr. 456 af AF MEDARBEJDERE, LEDELSE OG BESTYRELSE PÅ HOBRO PRODUKTIONSHØJSKOLE 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 4 Produktionshøjskolens formål... 5 Målgrupper... 7 Værdigrundlag Undervisningsaktiviteter... 9 Generelt... 9 Den praktiske undervisning... 9 Anden undervisning... 9 Værkstederne Smedelinjen Køkken/kantinelinjen Tømrer/Snedkerlinjen Kunsthåndværkerlinjen Hobrolinjen Friluft / Sport /Naturlinjen Øvrige aktiviteter Vejledning/rådgivning Udslusningsstrategi Fysiske rammer Organisation Voldspolitik: Budget Revision: Samarbejdspartnere Sundheds- og trivselspolitik Rygepolitik Rusmidler Mobbepolitik Kostpolitik Bevægelsespolitik Sundhedsvejleder Sundheds- og trivselsudvalg Andet Indtægtsdækket virksomhed

4 Beskæftigelse af ansatte på særlige vilkår Handlingsplan

5 INDLEDNING Denne virksomhedsplan udspringer af Lov om Produktionsskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af 23. maj Loven kræver, at produktionsskolens bestyrelse udarbejder en plan for skolens virksomhed. Denne virksomhedsplan skal som minimum give en beskrivelse af skolens mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden ( 1, 2 og 6). Formålet med Virksomhedsplanen er dels at sikre skolen et planlægnings- og evalueringsredskab og dels at give bestyrelsen mulighed for løbende at følge med i, hvilke aktiviteter skolen påtænker at igangsætte i det kommende år samt baggrunden for valget af disse aktiviteter. Samtidig kan andre interesserede og involverede i produktionsskolens dagligdag (f.eks. forældre) orientere sig om skolens mål og om, hvordan disse opfyldes. I forbindelse med det daglige arbejde på skolen skal virksomhedsplanen medvirke til, at medarbejderne i større udstrækning er i fælles fodslag og har genkendelige fælles mål. Virksomhedsplanen vil være udgangspunkt for evaluering med henblik på at udvikle og forbedre de forskellige undervisningsaktiviteter i forhold til målene. Virksomhedsplanen er ikke statisk eller udarbejdet én gang for alle. Den er et arbejdsredskab, som revideres og udvikles i forbindelse med, at såvel skolens aktiviteter som omverdenen ændrer sig. Virksomhedsplanen skal være med til at inspirere alle skolens folk og være så rummelig, at den giver plads for gode idéer. Ved hjælp af virksomhedsplanen har forstanderen mulighed og ansvar for at sikre, at interessenternes (kommunernes, forældrenes, elevernes) forventninger til skolen og dens medarbejdere er realistiske. Realistiske forventninger er en forudsætning for, at skolen kan få succes. Virksomhedsplanen er således et ledelsesredskab for forstanderen og bestyrelsen, som viser, hvordan mål og principper indfries i forhold til planlægningen af aktiviteterne. 4

6 PRODUKTIONSHØJSKOLENS FORMÅL Skolens formål er at være et målrettet uddannelsestilbud for unge, der ikke har fundet en naturlig plads i det almindelige uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet. Dette formål opfylder skolen ved at tilbyde eleverne en kombination af undervisning, produktion og praktisk arbejde kombineret med vejledning. I kraft af sine særlige uddannelses-, produktions- og vejledningsaktiviteter er skolen et godt målrettet tilbud til personer, der har brug for et udviklingsmæssigt skub for at komme videre uddannelsesmæssigt, jobmæssigt, personligt og socialt. Skolen skal gennem sine aktiviteter forbedre deltagernes muligheder i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Et af skolens hovedformål er således at forbedre den enkeltes mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet. Gennem sit særlige uddannelsesmæssige udgangspunkt arbejder skolen på at tilføre eleverne kompetencer på bestemte områder: * fagligt ( håndværket, brugen af værktøjer, teori) * personligt (kreativitet, selvværd, ansvar, motivation) * socialt (omgangen og samværet med andre, i fritiden, i samfundslivet) Herigennem rustes eleven til aktivt at arbejde sig ud af de forhold, der har bragt den unge i en uddannelsesmæssig, arbejdsmæssig og/eller personlig/social utilfredsstillende situation. Skolens særlige uddannelsesmæssige tilbud kendetegnes ved: * den pædagogiske tilgangsvinkel * uddannelses- og arbejdstilbuddenes indhold og form * de stillede krav og ydede ressourcer * vejledningens udgangspunkt i indgående personkendskab * uddannelsestilbud, som ellers ikke er til at få i lokalområdet 5

7 Skolen udarbejder gennem vejledningssamtaler en målsætning for den enkelte elevs ophold på skolen og dokumenterer dette i en handlingsplan, som følger eleven, og som udvikles løbende under hele skoleforløbet. Handlingsplanen er således et dokument, som både eleven og værkstedslederen/vejlederen er forpligtet af. Opfølgning på handlingsplanen foretages løbende af værkstedslederen/vejlederen. Samtidig med det målrettede pædagogiske arbejde med den enkelte elev er det skolens overordnede formål at skabe et miljø og en dagligdag, der fremmer personlig stillingtagen, åbenhed, tolerance og selvbevidsthed, mellemmenneskelig forståelse og dialog samt livsmod, livsglæde og livsnysgerrighed. Dette sker blandt andet gennem inddragelse af eleverne i tilrettelæggelsen af dagligdagen, f.eks. deltagerråd og fællesmøder, og via det mangfoldige og pulserende liv, som udgør skolens dagligdag. 6

8 MÅLGRUPPER Ifølge Lov om produktionsskoler, LBK nr. 456 af 23. maj 2012, er produktionsskolernes målgruppe unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. Eleverne skal være danske statsborgere eller være bosat i Danmark, dvs. have opholdstilladelse og være tilmeldt folkeregisteret. SKOLEN ER ET TILBUD TIL FØLGENDE GRUPPER: Unge i alderen år i frit optag, aktivering og evt. revalidering. Flygtninge/asylansøgere i begrænset omfang. Optagelseskriteriet er, at disse personer skal opfylde lovens krav og kunne beherske det danske sprog på funktionsniveau, eller som ekstraordinært bevilges intensiv danskundervisning. Uddannelsesforløb for Egu-elever såvel skole- som praktikforløb. Aftales med ansvarlig kommune. Enkelte pladser tilbydes kommunerne til unge med særlige behov. (Indtægtsdækket virksomhed). I forbindelse med optagelse af elever på skolen forudsættes et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), og ved aktivering et tæt samarbejde med hjemkommunen. Samarbejdet med hjemmet skal indgå, hvor der er behov for det og altid i forbindelse med elever, der er under 18 år. Endvidere forudsættes deltagelse i en del lokalt vejledningssamarbejde. 7

9 VÆRDIGRUNDLAG. Hobro Produktionshøjskole er en skole med ca. 80 elever og 17 medarbejdere samt 9 lærlinge. Vi har 6 forskellige linjer, som man kan vælge imellem, og vi er ligeledes ansvarlige for Eguerhvervsgrunduddannelsen. Skolens hverdag er bygget op omkring tryghed, tillid, ansvarlighed og fællesskab. Med pædagogisk udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer og forudsætninger bestræber vi os altid på at være meget imødekommende og lydhøre over for de ønsker og behov, vores elever måtte komme med, og vi strækker os langt for at hjælpe vores unge med at komme videre i enten beskæftigelse eller i uddannelsessystemet. Vi lægger vægt på at den enkelte unge udvikler: Sociale kompetencer Faglige kompetencer Samtidig skaber vi et miljø og en dagligdag, der fremmer: Personlig stillingtagen Åbenhed Tolerance og selvbevidsthed Medmenneskelig forståelse Dialog Livsmod Livsglæde Livsnysgerrighed 8

10 UNDERVISNINGSAKTIVITETER GENERELT Produktionsskolens undervisningsaktiviteter tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Undervisningen skal tilrettelægges som et individuelt kvalificeret forløb, hvor faglige, personlige og almene færdigheder forbedres. Hovedvægten lægges på det praktiske arbejde i produktionen, hvor den teoretiske undervisning integreres. Den almene teoretiske undervisning tager sit udgangspunkt i den enkeltes behov og gerne som en afledt konsekvens af det praktiske arbejde. Øvrige undervisningsaktiviteter tilrettelægges i samarbejde med eleverne og bør indeholde aspekter af kulturel og samfundsmæssig relevans. DEN PRAKTISKE UNDERVISNING Den praktiske undervisning foregår på værkstederne, som er det centrale udgangspunkt for den enkelte elev. Læreren har ansvaret for denne undervisning og skal endvidere sørge for, at alle elever undervises i sikkerhed og arbejdsmiljø. Ny teknologi, herunder elektronisk databehandling, integreres så vidt muligt i undervisningen. ANDEN UNDERVISNING Den øvrige undervisning deles i to grupper. En gruppe er obligatorisk for alle elever, en anden er et åbent tilbud, som den enkelte unge frit kan vælge. 9

11 Obligatorisk deltagelse: Denne del af undervisningen tilrettelægges primært som emneorienteret undervisning. Eleverne har indflydelse på emnevalget, som skal tilgodese samfundsrelaterede forhold, kultur og natur, arbejdsmiljø m.v. Ved denne undervisning kan der anvendes gæstelærere i samarbejde med de faste lærere. Der er også her mulighed for aktiviteter ud af huset. I særlige tilfælde kan elever tilbydes at forestå undervisning af andre elever. Frivillig deltagelse: Skolen tilbyder løbende undervisning med faste ugentlige timer: Dansk Regning/matematik Engelsk Sport Specialundervisning efter behov Som korterevarende forløb kan der tilbydes kurser i f.eks.: EDB - tekstbehandling Førstehjælp Personlig økonomi - budgetlægning m.v. Kreative aktiviteter 26 kursus (arbejdsmiljøuddannelse) Personlig fremtræden Livsstilsundervisning 10

12 VÆRKSTEDERNE Skolen har følgende værksteder/linjer: Smedelinje, Friluft/sport/naturlinje, Tømrer/snedkerlinje, Køkken/kantinelinje, Kunsthåndværkerlinje og Hobrolinjen. På værkstederne ydes serviceydelser og forarbejdes produkter til salg til private, offentlige institutioner, foreninger m.fl. SMEDELINJEN Arbejdsopgaver: På værkstedet arbejdes med forskellige opgaver inden for fagets hovedområder. Værkstedet har en bred basisproduktion i form af fast underleverandørarbejde til lokale virksomheder. Herudover har værkstedet opgaver af særlig karakter som f.eks. specialfremstilling af diverse konstruktioner og maskiner samt montage af disse. Vi er opmærksomme på, at alle får så meget ud af undervisningen på værkstedet som muligt. Derfor tilbyder vi udvalgte elever og lærlinge at deltage i produktudvikling, lige fra idé og tegning til færdigt produkt leveret hos kunder. Vores mærkesag er, at ingen opgave er for lille, og vi holder fokus på kvalitet til aftalt tid. Færdigheder: Eleverne oplæres individuelt efter kvalifikationer og fremtidsønsker. De opnår en styrkelse af deres teoretiske, praktiske og faglige færdigheder. Vi sætter en stor ære i at have et godt og velfungerende værksted med mange kunder og alsidige opgaver. Alle elever skal gennemgå 26 arbejdsmiljøuddannelsen. Alle elever skal have maskinkørekort, så de opnår så bredt et kendskab som muligt til de forskellige maskiner og arbejdsprocesser. Vi vurderer løbende hver enkelt elev og tilpasser oplæring, kurser og holdsammensætning efter kvalifikationer, så hver enkelt elev får mest mulig udbytte af undervisningen. Lærlinge: Vi tilstræber at tilbyde 4 elever en lærlingeuddannelse indenfor klejnsmedeområdet. Uddannelsen er særlig individuelt tilrettelagt, og værkstedet står for at give lærlingen grundforløbsdelen på produktionsskolen. Vi har et tæt samarbejde med de tekniske skoler omkring lærlingeforløbene, da det er dem, der står for de videre skoleophold. Vi har et velfungerende værksted med en god maskinpark, der gør os i stand til at producere ting til erhvervslivet. Det gør os i stand til at tilbyde lærlingene en meget alsidig uddannelse enten her på skolen eller klæde dem på til at fortsætte uddannelsen ude i det private 11

13 erhvervsliv. Vi har tradition for at arbejde tæt sammen med erhvervslivet i byen og ad den vej få arbejde til værkstedet og praktikpladser til vores lærlinge. Indsats 2015: Der sættes særlig fokus på observation af den enkelte unge iht. adfærd og forståelse for opgavens indhold. Dette specielt for at afklare om deltageren mestrer både skriftlig og mundtlig information, eller der er behov specifik udredning. Observationer vil vi forsøgsvis notere i skemaform. Endvidere fokuseres der på elevens mødestabilitet. KØKKEN/KANTINELINJEN Arbejdsopgaver: Køkkenets elever og lærere har ansvaret for bespisning og servicering af skolens elever, medarbejdere, gæster og kursister samt ved arrangementer på skolen og mad ud af huset. Der lægges stor vægt på: - At maden fremstilles på basis af friske råvarer og hjemmelavede produkter. - At maden er sund og kulinarisk. - At fremstillingen er økonomisk og rationel. - At der overholdes fastsatte tidsfrister. - Menusammensætning og serveringsform. - Orden og hygiejne. - Service og kvalitet. - Sikkerhed og arbejdsmiljø. Færdigheder: Bibringe eleverne erfaringer og viden inden for følgende områder: - Fremstilling af varme og lune retter. - Fremstilling af smørrebrød. - Bagning af brød, boller og kager. 12

14 - Anretning og afrydning. - Opdækning og afrydning til møder og arrangementer. - Rengøring og opvask. På køkken/kantinelinjen samarbejder vi i en humørfyldt atmosfære, hvor tillid og respekt for den enkelte har høj prioritet. Lærlinge: Køkken/kantinen har caterlærlinge på forskellige trin. Uddannelsen er en del af mesterlæren, som der samarbejdes med erhvervsskolen om. Lærlingene indgår i personalegruppen og deltager i den daglige produktion i køkkenet. Lærlingene gennemfører grundforløbet på Produktionshøjskolen, hvorefter den praktiske del ligeledes gennemføres på Produktionshøjskolen, mens hovedforløbene afvikles på Food College Aalborg. Vores nystartede lærlinge vil blive tildelt meget ansvar. Vi har et samarbejde med Tech College Aalborg kørende, som består i at teste vores elever løbende for at gøre dem endnu mere fokuseret på selve uddannelsen. Samtidig vil jord til bord-princippet komme til at fylde meget i vores bevidsthed. Vi vil lære lærlingene, at mad bliver en naturlig del i deres liv og tankegang generelt. Ligeledes er det vigtigt, at vores elever bliver kulturbærere inden for faget og inspirationskilde for de andre elever. Hygiejne og egenkontrol: Vi har fået udarbejdet en ny egenkontrol, som skal gennemgås af nye som gamle elever og medarbejdere i køkkenet. Der er ligeledes bestilt nyt arbejdstøj, så alle er reglementeret påklædte. I kantinen skal der igen være skaffere, og linjelærerne tager deres del af ansvaret og tager fat i linjens elever, hvis de ikke opfører sig som forventet. Alle medarbejdere tager ansvar og belærer de unge om, hvordan man betjener/går til bufféen, herunder mængden af mad, så vi undgår at store mængder smides ud. Mad ud af huset: Vi vil arbejde med at lave mere mad ud af huset. Det vil vi opnå dels ved kundedialog, vores høje standard og mund til mund metoden. Produktfremstilling: Vi vil fremstille vores egne produkter, salte, røgning, udskæring af ko og vildt m.m. Vi har stadig mottoet: Jo travlere og mere beskæftiget eleverne er, desto færre problemer oplever vi i dagligdagen, og det er også med til at give eleven noget at stå op til. Vi vil sammen med almenunderviseren arbejde mere med tværfaglig undervisning, gerne en gang ugentlig, hvor eleverne bliver undervist i køkkenet med mad- fremstilling og udarbejdelse af kalkulationer. Vi håber her igennem at få en dialog mellem almenunderviseren og køkkenpersonalet om 13

15 den enkelte elev og dennes færdigheder og eventuelle fremskridt eller mangler. Indsats 2015: I køkkenet vil vi fastholde det høje tempo for at gengive erhvervslivet bedst muligt. Igennem udefrakommende ordrer vil vi ligeledes tilstræbe os et varieret køkken med fokus på principperne fra jord til bord samt sæsonbetonede råvarer. Eleverne vil i høj grad blive implementeret i planlægningen og den daglige drift. Vi vil forsætte med at fokusere på det sunde miljø og gøre køkkenlinjen til en linje med en åben og ærlig dialog, derved er det vores indirekte mål at skabe et sted, den unge har lyst til at komme, også de dage hvor det regner, i overført betydning. Pædagogisk vil vi benytte os af ICDP s samspilstemaer og især benytte os af disse i forhold til unge med højt fravær igennem samtaler, arbejdet i køkkenet og relationer herigennem. TØMRER/SNEDKERLINJEN Arbejdsopgaver: Linjens primære opgave er kundebestilte projekter. Så som: Mindre tilbygninger. Opsætning af hegn. Hestehus. Jagt relateret artikler. Mindre snedkeropgaver. Shelter. Linjen har alt renoverings arbejdet på skolen. Færdigheder: Eleverne opnår erfaring og viden indenfor følgende områder. Betjening af stationære maskiner, el- og håndværktøj. Materialeforståelse. Læsning af tegninger. Beregning af materialer. Sikkerhedsbestemmelser indenfor byggebranchen. Samarbejde på en byggeplads. Orden og oprydning på byggepladsen og værkstedet. God tone. Indsats 2015: 14

16 Der arbejdes med elevernes trivsel, personlige udvikling og medmenneskelige forståelse. Vi arbejder ud fra, at der er plads til alle, såfremt eleven har interesse i at deltage i værkstedets arbejde. Der lægges stor vægt på de grundlæggende principper som f.eks. mødestabilitet, engagement, kvalitet og samarbejde. På den personlige del arbejder vi med medmenneskelig forståelse, personlig stillingstagen, åbenhed og livsnysgerrighed. Kan vi med fokus på disse punkter hjælpe til, at de unge mennesker får en forståelse af, hvad en arbejdsgiver forlanger nu til dags? Vi forsøger at sende vores elever i praktik, som passes ind i deres uddannelsesplaner, ønsker og færdigheder. Ud fra de ovennævnte punkter, og engagement fra de unge mennesker, mener vi, det er nøglen til at få flere unge mennesker i gang med en ungdomsuddannelse. Der er nu givet godkendelse til at påbegynde lærlingeforløb på tømrerlinjen i samarbejde med Tech college Aalborg og lokale tømrermestre. De to nystartede lærlinge vil blive tildelt stort ansvar. Ansvaret og arbejdsopgaverne vil indbefatte: Håndværksmæssig høj kvalitet Projekt orienteret arbejde Tegning. Beregning. Tidsplan. Kvalitetssikring. Praktisk udførelse af projektet. Mindre spjæld opgaver i og uden for skolen. Vi vil som undervisere lægge stor vægt på, at uddannelsen vil foregå i et humørfyldt miljø med tillid, respekt og ansvar for egen læring. KUNSTHÅNDVÆRKERLINJEN Arbejdsopgaver: Arbejdsopgaver: Linjens primære arbejdsopgaver dækkes af områderne, TEKSTIL, GLAS og KERAMIK. I TEKSTIL arbejdes med syning, design, mønsterbehandling, strik, hækling, filt, stoftryk, broderi mv. Med de forskellige teknikker fremstilles beklædning, boligtekstil, tilbehør samt udsmykning. 15

17 I GLAS arbejdes med kold-glas : Fussing (sammensmeltning) af glas i forskellige farver og mønstre og slumping (nedsmeltning i forme). I glas fremstilles figurer, fade, fliser, brænding af glasperler samt udsmykning. I KERAMIK arbejdes der med flere typer ler og bearbejdning. Der arbejdes med formgivningsteknikker og de forskellige brændingsmetoder der er, blandt andet Raku og stentøjsbrænding. Derudover kan der forekomme perioder med tegning, maleri, smykkefremstilling m.v. Der arbejdes hovedsagligt ordreproducerende for forskellige firmaer og butikker samt privat kunder. Færdigheder: Eleven får mulighed for at udvikle sig kreativt samt tilegne sig grundlæggende færdigheder. På linjen har vi fokus på den sociale og faglige udvikling, arbejdsglæde, samarbejde samt at kunne arbejde og fungere som hold. For at skabe større sammenhold vil vi tage på tur, hvor eleverne også skal fungere sammen om andre opgaver end dem værkstedet giver mulighed for. Der lægges vægt på, at eleven bliver i stand til at tage vare på eget liv, tage initiativ og blive afklaret i forhold til fremtidig uddannelse og arbejde. I elevens afklaringsforløb er det af stor vigtighed, at der gøres brug af de praktikforløb, der er til rådighed, både interne praktikophold og eksterne hos lokale virksomheder. Vi vil benytte virksomhedsbesøg, for at vise eleverne virkeligheden og forskelligheden ved forskellige erhverv og uddannelser. Eleverne skal også bestå maskinkørekort, for at dokumenterer deres viden og kunnen med hensyn til anvendelse og sikkerhed. Indsats 2015: 1. Elevernes mødestabilitet. 2. Elevernes trivsel her på skolen. 3. At eleverne benytter alle muligheder for virksomhedspraktik. 4. Arbejde med elevens evne til selv at tage initiativ og ansvar. Være en aktiv medspiller i vores hverdag her på linjen. 16

18 HOBROLINJEN På Hobrolinjen bliver der lagt stor vægt på individuel planlægning, og der tages store individuelle hensyn. Vejledning og rådgivning er meget højt prioriteret. Den enkelte elev skal kunne udvikle sig i eget tempo i forhold til evner, behov og ønsker. Det er meget væsentligt at tage særlige hensyn til den enkeltes personlige forudsætning og muligheder. Vi vil gerne bidrage til at: 1. Opbygge selvtillid/selvværd hos den unge. 2. Bygge videre på den erfaring den unge har. 3. Bidrage til den unges kendskab til samfundsmæssige og sociale forhold samt træne basale færdigheder. Arbejdsopgaver: Hobrolinjen holder til i egen afdeling i forbindelse med skolen. Der lægges stor vægt på, at eleverne på Hobrolinjen får basal kendskab til madlavning, rengøring, vask og havearbejde. På linjen arbejder Hobrolinjens elever ydermere med forskellige håndværks, håndarbejds- og kreative opgaver. I arbejdet ud af huset beskæftiger eleverne sig med montage- og pakkearbejde for lokale virksomheder. Linjen har desuden et tæt samarbejde med skolens øvrige linjer og deltager aktivt i skolens sociale aktiviteter, som elevråd, fællesmøder og temadage. Eleverne har mulighed for at komme i praktik på skolens øvrige linjer samt i det almene erhvervsliv. Alle elever deltager i differentieret undervisning i matematik, dansk og IT. Færdigheder: Gennem de mangeartede arbejdsopgaver får eleverne viden om arbejdslivet, de krav der stilles og deres egne muligheder. Gennem afprøvning finder den enkelte sine muligheder og grænser. Eleverne får gennem praktisk og teoretisk arbejde en mulighed for at lægge en plan for deres fremtidige liv. Efter endt ophold modtager eleven et kompetencebevis med beskrivelse af de aktiviteter, eleven har deltaget i. Indsats 2015: - Elevernes trivsel på Hobrolinjen/skolen. - Elevernes mødestabilitet. - Elevernes fastholdelse og koncentration i forhold til arbejdsopgaverne. - Styrkelse af fysikken i forhold til at kunne udholde arbejdet. - Hobrolinjens kerneopgaver: håndarbejde, sløjd, madlavning, rengøring, montagearbejde og havearbejde. 17

19 FRILUFT / SPORT /NATURLINJEN Arbejdsopgaver: På Friluftslinjen arbejder vi på at give eleverne en positiv oplevelse og sans for at færdes i naturen. Eleverne udvikles personligt og socialt. Personlige grænser bliver rykket, og de lærer, at man er afhængig af hinanden. På linjen arbejdes med motion, ekstrem sport, kost og faglig viden inden for de forskellige discipliner. På sigt vil vi lave teambuildings opgaver for andre linjer for derfor senere at kunne lave lignende arrangementer ud af huset. Derudover vil der være noget arbejde med naturpleje og naturgenopretning. Vi passer skolens grønne områder og udendørsarealer. Alle deltager i skolens fælles idræt. Linjen vil lave lidt småhåndværk (knivbygning, binding af fluer og reparation af friluftsudstyr). Opsætning og nedtagning af festtelt i sommerperioden. Der sættes fokus på sport både indendørs og udendørs Færdigheder: Eleverne bliver fortrolige med at være i naturen. De vil blive oplært i at bruge forskellige redskaber indenfor de forskellige sportsgrene (eks. klatring, havkajak, kano osv.) Eleverne vil få kendskab til forskellige plante- og træarter samt spiselige ting i naturen. Eleverne vil komme til stå for kurser/opgaver ud af huset. Eleverne vil lære at bruge naturen som arbejds- og legeplads. Eleverne får lært at bruge de forskellige havemaskiner som plæneklippere, buskryddere, hækklippere og motorsave. Eleverne vil få kundskaber i havearbejde. Eleverne vil lære at tage vare på udstyr og lave små reparationer. Eleverne vil få bedre kondition og kendskab til flere sportsgrene. Indsats 2015: Vi vil gennem mere fysisk, sjov og udfordrende aktivitet sætte fokus på den enkelte elevs trivsel og velvære. Sport, som hold- og enkeltmandspræstationer, får eleven til at yde mere, og giver dem mere lyst og mod på livet. 18

20 Vi vil have eleverne til at tage ansvar og ejerskab i det, vi laver på og udenfor skolen. Ved at eleverne har ejerskab og ansvar for det, de arbejder med, vil de forhåbentligt også tage mere ansvar for eget liv og handlinger. Med teambuilding og instruktør i sport vil eleverne komme ud for at stå over for fremmede mennesker og skulle instruere dem i forskellige opgaver. Det giver dem autoritet og troen på, at de kan noget. De vil være nødt til at være åbne over for fremmede og skal kunne føre en samtale på en sober og tolerant måde. Elevernes ejerskab i det, vi arbejder med, vil forhåbentlig få dem at komme i skole og møde til tiden. Der vil hele tiden blive holdt fokus på dette område. Vi vil arbejde på at få flere indtjeningsmuligheder ved udendørs aktiviteter (teambuilding, teltopsætning, havearbejde og sportsaktiviteter). Desuden vil vi arbejde mere for at få elever i praktik. Når de har været stabile et stykke tid skal de ud at prøve det kræfter i det virkelige liv. Det skal helst være noget, som de kunne tænke sig at arbejde med i deres " voksne liv" ØVRIGE AKTIVITETER For at fremme de unges forståelse for demokrati og ansvar afholdes der daglige møder på værkstederne, linjemøder, hvor lærere og elever kan behandle alle relevante emner, som f.eks. ugens forløb, sikkerhed, elevrelaterede problemer, nye tiltag på linjen eller på skolen m.v. Idéer og ønsker viderebringes via linjens repræsentant til deltagerrådet. På linjemøderne udpeges en repræsentant og suppleant til sikkerhedsgrupperne. Endelig benyttes linjemødet til at arbejde med logbogen. Der afholdes et fællesmøde hver måned, hvor alle tilstedeværende på skolen deltager. Mødet ledes af elever og medarbejdere som ordstyrere og referenter. Alle har mulighed for at få punkter på dagsordenen, og mødet bruges bredt i forhold til al kommunikation. I sammenhæng med værkstedsarbejdet - i samarbejdet med andre og efter elevønsker - arrangeres en del fællesaktiviteter f.eks. sportsstævner, studieture, foredrag, teater, biografbesøg og lejrskole m.v. I samarbejde, især i lokalområdet, benyttes private som offentlige institutioner i forbindelse med praktikforløb. Endelig vil elever kunne få tilbud om undervisning efter anden lovgivning, når skolen finder det relevant i den unges forløb. 19

21 VEJLEDNING/RÅDGIVNING Alle elever får vejledning og rådgivning i hele perioden på skolen. Læreren er den primære ansvarlige for den daglige vejledning/rådgivning. En gang om måneden udarbejdes en plan for den unge i samarbejde mellem læreren og eleven. Planen vurderes i fællesskab med skolens vejleder, der i samarbejde med den enkelte lærer og forstanderen sikrer supplerende vejledning efter behov samt opfølgning af den enkeltes plan. Som redskab i vejledningen benyttes elevens forløbsplan. I erhvervsvejledningen indgår mulighed for praktik i privat eller offentlig regi. Praktikformidlingen foregår i samarbejde mellem læreren/vejlederen, virksomheden og eleven. Ud over den individuelle vejledning/rådgivning tilbydes eleverne jobsøgningskursus og hjælp i forbindelse med udfyldelse af ansøgningsskemaer m.v. Endelig vil der være tilbud om kurser i anvendelse af IT-baserede uddannelsesmaterialer samt orienteringsmøder om generelle uddannelsesmuligheder. Med hensyn til vejledning af Egu-elever er vejlederen og forstanderen hovedansvarlige. I forbindelse med en elevs eventuelle fravær går skolens forstander/vejleder, efter aftale med linjen, i dialog med eleven, forældre, UU-vejleder og sagsbehandler, for at finde årsagen til fraværet og om muligt reducere dette. UDSLUSNINGSSTRATEGI Udslusning fra Hobro Produktionshøjskole foregår i samarbejde med eleven, værkstedslederen og vejlederen. Skolen deltager løbende i uddannelsesmesser og åbent hus-dage på de forskellige ungdomsuddannelser. I forbindelse med disse arrangementer forberedes besøgene på den måde, at der informeres og vejledes grundigt, således at eleven kan målrette sit besøg. Skolen har mulighed for at sende eleverne i praktik i offentlige og private virksomheder i op til 4 uger pr. ½ år. Praktikkens formål kan være at afprøve elevens modenhed til at komme på arbejdsmarkedet, afprøve et specifikt fagområde eller at skabe en kontakt mellem eleven og virksomheden med henblik på senere læreplads/arbejde. 20

22 Linjevis arrangeres virksomhedsbesøg, hvor man får indsigt i, hvordan arbejdet foregår uden for skolens rammer. Virksomhedsbesøg kan planlægges med henblik på oprettelse af en senere praktikplads eller i forbindelse med en afklaring til et EGU-forløb. Inden udslusning har eleven samtale(r) med vejlederen. Ved disse samtaler vurderer vejlederen sammen med eleven, om vedkommende er klar til udslusning: kan møde til tiden har flair for faget besidder positive menneskelige egenskaber kan lære teori kan lære teknik kan tåle kritik tør tage et ansvar tror på sig selv Vejlederen er også behjælpelig med at skrive ansøgning samt informere om, hvordan en ansættelsessamtale kan/skal foregå. Eleverne tilbydes undervisning i dansk og matematik og andre relevante fag, f.eks. tegningsforståelse, teori i forbindelse med kørekort m.m., så de er bedre rustet til uddannelse og arbejde. Specielt i forbindelse med oprettelse af Egu-pladser kan der være behov for ekstra intensiv undervisning. 4 måneder efter eleven er stoppet, tager skolen, som opfølgning på eleven, kontakt til virksomheden/uddannelsesinstitutionen. Skolens forstander/vejleder deltager i SSP-møder, deltager i det lokale arbejde om det sociale index, hvor arbejdsgivere fra lokalområdet også deltager, koordinationsmøder med kommunens skolevejledere og relevante møder med erhvervsråd m.m. for hele tiden at følge udviklingen på de forskellige områder. Partnerskabsaftale Skolen er med i en partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i lokalområdet og Mariagerfjord Kommune. Målet er, ved fælles hjælp, at indfri målsætning i regeringsgrundlaget om, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. 21

23 Ledergruppen/arbejdsgruppen arbejder blandt andet med at skabe tilbud om forløb, der kan gøre unge, ikke parate efter endt grundskole, uddannelsesparate. Her vil Produktionsskolen kunne tilbyde at hjælpe den enkelte unge med at forbedre sociale og personlige kompetencer. 22

24 FYSISKE RAMMER Skolen er beliggende på adressen Døstrupvej 1-3, 9500 Hobro. Bebyggelsen er ejet delvis af Mariagerfjord Kommune, delvis af skolen. 1. Administration, kantine, køkken, grupperum, kontorer, vejledning, undervisning og toiletter. Beliggende i den gamle skole, ejet af kommunen. 2. Kunsthåndværkerlinjen. Kontor, grupperum, 3 produktionslokaler og toilet. Beliggende i bygning ejet dels af kommunen, dels af skolen. 3. Friluft /sport /natur og smed. Kontor, grupperum, baderum og toiletter. Beliggende i bygning ejet af skolen. 4. Tømrer/snedkerlinjen. Kontor, grupperum/undervisningslokale, omklædning og toiletter. Beliggende i bygning ejet af kommunen. 5. Hobrolinjen. Særskilt hus beliggende frit, hvor der er lokaler til undervisning, kontor og toilet. Beliggende i bygning ejet af skolen. 23

25 ORGANISATION Bestyrelsen er skolens øverste myndighed. Bestyrelsen er sammensat på følgende måde: Udpeget af Mariagerfjord Kommune: Udpeget af LO Sektion, Mariagerfjord: Udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening: Medarbejdervalgt repræsentant: Sekretær: 2 personer 2 personer 2 personer 1 person (med stemmeret) forstanderen Bestyrelsen konstituerer sig med: Formand Næstformand Der afholdes 4 bestyrelsesmøder pr. år. På møderne drøftes bl.a. økonomi samt udvikling og justering af skolens tilbud. På et af møderne mødes bestyrelsen med medarbejderne, hvor der fokuseres på næste års budget samt personalets trivsel. På årets sidste møde vedtages virksomhedsplanen og budgettet for det kommende år. Sikkerhedsorganisationen består i henhold til lov af et sikkerhedsudvalg. Sikkerhedsudvalgets medlemmer er følgende: Forstanderen, sikkerhedsrepræsentanten samt en elev, der er valgt blandt sikkerhedsgrupperne. Sikkerhedsgrupperne består af 3 elevrepræsentanter fra hver sit team. (Team 1: Smed, Tømrer/snedker, vejledning og Køkken) og (Team 2: Kunsthåndværk, Hobrolinjen, Undervisning og Friluft/sport/natur). I sikkerhedsgrupperne er der tilknyttet en medarbejder. Der afholdes 4 årlige møder i sikkerhedsudvalget og sikkerhedsgrupperne. På mødet er der følgende dagsorden: 1. Sidste møde Gennemgang af referat Status på punkter 2. Arbejdsulykker 24

26 Anmeldte arbejdsulykker Gennemgang og status Forebyggelse af gentagelser 3. Forslag til nye forbedringer af arbejdsmiljøet Nye processer Kendte problemer 4. Status på APV Det psykiske arbejdsmiljø Sygdomsfrekvens 5. Eventuelt Det påhviler skolen og lærerne at sørge for, at den enkelte lærer deltager i efteruddannelse, som er relevant for at kunne fungere godt såvel fagligt som pædagogisk. På skolen er der tilknyttet supervision til medarbejderne. 25

27 VOLDSPOLITIK: Der accepteres ikke vold på skolen. Vold medfører bortvisning øjeblikkeligt. Hvis der opstår en tvist mellem elev og lærer, der spænder til, kontaktes forstanderen øjeblikkeligt. I hans fravær kontaktes sikkerhedsrepræsentanten. I specielle tilfælde kontaktes politiet. Ved voldsepisoder laves der en skriftlig redegørelse, som afleveres til forstanderen. Når der holdes møde af speciel karakter, herunder reprimander eller bortvisning af elev, tilstræbes der, at der er 2 undervisere tilstede. I disse tilfælde skal man være opmærksom på flugtveje. 26

28 BUDGET Udarbejdes under følgende forudsætninger: Kommunalt grundtilskud Drift pr. årselev Bygningstilskud pr. årselev Igangsættelsestilskud vedr. udslusning kr kr kr kr. 75 årselever 9 elever i EGU Udslusningstilskud for 30 årselever kr kr. 12 lærere Forstander 10 lærlinge 2 administrative medarbejdere 3 personer i fleksjob 1/3 sundhedsvejleder Bestående faste forpligtelser Indtægtsdækket virksomhed Aftale mellem Uddannelsesforbundet og Undervisningsministeriet Administration foregår på skolen REVISION: RSM plus Statsautoriseret Revisionsselskab Jens Baggesens Vej 90N 8200 Århus N Tlf

29 SAMARBEJDSPARTNERE Produktionshøjskolen er lokalt forankret og skal arbejde for at sikre et tæt samarbejde med alle relevante instanser. For at sikre at såvel elevoptag som udslusning af elever sker så godt som muligt, er det vigtigt, at skolen deltager aktivt i det lokale uddannelsessamarbejde. Samarbejdspartnere: A. UU-centre B. Kommunernes forvaltninger C. Alle vejledningssystemer D. Folkeskolen E. Arbejdsmarkedets parter F. Andre uddannelsesinstitutioner G. Jobcentrene H. Lokale virksomheder I. Forældre J. Bofællesskaber og botilbud K. Projekter L. Pressen 28

30 SUNDHEDS- OG TRIVSELSPOLITIK RYGEPOLITIK Regler om rygning på Hobro Produktionshøjskoleskole iht. lov om røgfri miljøer Der er ét rygeområde på Hobro Produktionshøjskole nemlig I hækken lige mellem de to parkeringsområder. Alle andre bygninger, arealer og køretøjer på Hobro Produktionshøjskole er røgfrie. Der må ryges i forbindelse med de faste pauser. Er man ude af huset, i fri natur, på vej til eller fra et arrangement er ovenstående ligeledes gældende. Ved busture er det chaufførens ansvar, at pauserne overholdes. Er man på besøg et sted med en anden rygepolitik end vores, skal man rette sig efter stedets regler Der vil løbende være tilbud om rygestopkurser, og du kan til enhver tid henvende dig til underviseren, hvis du ønsker hjælp til at blive røgfri. RUSMIDLER Vi ønsker en skole, hvor eleven skal være Høj på livet og ikke på rusmidler. Der er en holdning på skolen til ikke at skabe flere misbrugere samt mindske procentdelen af misbrugere. HPH påtager sig et ansvar i forhold til at få den unge til at forholde sig til det sundhedsskadelige i at være misbruger. Hobro Produktionshøjskole tager afstand fra misbrug men støtter op omkring ønsket om at komme ud af et misbrug. Der må ikke indtages rusmidler på skolen, og eleven må ikke møde op i påvirket tilstand. Hobro Produktionshøjskole har et tæt samarbejde med relevante instanser i området. Medarbejderne skal vide, hvem de skal kontakte, når et misbrug opdages. Hobro Produktionshøjskole har tidligere igangsat et gruppeforløb for misbrugere i samarbejde med misbrugskonsulent fra Misbrugscenter Mariagerfjord. Projektet er et pilot projekt, der strækker sig over 10 gange. Vi forventer at kunne igangsætte et lignende tiltag i 2015 med em ny misbrugskonsulent. Misbrug kan være: Alkohol, hash og øvrige euforiserende stoffer. 29

31 MOBBEPOLITIK Definition af Mobning Ofte benyttes begrebet mobning i flæng eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet. En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange, og over en vis tid, bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Elevens handlemuligheder Sig STOP hvis du bliver drillet og ikke selv synes det er sjovt. Undgå at lave kliker. Undgå at holde nogen udenfor. Hvis du tænker grimme ord om andre, så lad det blive inde i dit hoved. Hvis du bliver mobbet, er det VIGTIGT, at du fortæller det til lærerne eller en fortrolig person. Hvis du ser eller hører om en, der bliver mobbet, skal du prøve at standse det eller bede om hjælp. Underviserens handlemuligheder Hurtig indgriben, når mobning konstateres. Find årsagen til mobning. Tal med mobberen og den mobbede. Få styr på hvad der er sket og hvorfor. Lav aftale med de implicerede i forhold til hvordan de omgås hinanden. Inddrag evt. deres hjem. Aftal et nyt tidspunkt at snakke sammen igen for at følge op på, om aftalerne holder. Signaler på mobning Den mobbede vil være tilbøjelig til at: Blive passiv, trække sig ud af fællesskabet. Søge megen kontakt til lærerne. Selvværdsfølelsen og selvtilliden daler eller forsvinder. Komme let ud af balance, blive opfarende eller indelukket. Komme for sent eller helt blive væk. Være bange for at komme i skole. Ved negative handlinger kan der være tale om Direkte fysisk vold, skub, slag, spark, abe efter osv. Handlinger med trusler og hån samt ubehagelige og lede ord. Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved at irritere eller såre. 30

32 KOSTPOLITIK Hobro Produktionshøjskoles kostpolitik er funderet i et positivt og bredt sundhedsbegreb, som har fokus på at sundhed både handler om forebyggelse af sygdom og om fremme af fysisk, psykisk og social velvære. Det overordnede formål med at lave en kostpolitik er et ønske om, dels at fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen, dels at skabe et sundhedsfremmende miljø, der giver elever og ansatte forudsætninger, så de kan handle for at fremme egen og andres sundhed. Kost HPH tilbyder morgenmad samt frokost / varm ret til alle elever og medarbejdere. HPH tilbyder mad, der bliver tilberedt efter årstidens råvarer. HPH tilbyder mad, der bliver lavet fra bunden og er så bredt sammensat, at der er noget for alle. Endvidere skal maden være sund og varieret. HPH ønsker at nedbringe indtaget af sukkerholdige drikke og har derfor opstillet vandautomater på alle linjer. Rammer HPHs rammer inviterer til, at elever og medarbejdere får spist ved alle måltider, og at de oplever måltidet som et naturligt, værdifuldt samlingspunkt ved at: Underviserne tager ansvar for at informere eleverne om passende opførsel i spisepauserne. Underviserne tager ansvar for, at alle elever bliver tilbudt mad i kantinen. Oplysninger om specielle kostbehov ved indskrivningen (elever med anden etnisk baggrund, allergi, sukkersyge etc.) videregives dem til køkkenet. HPH tilbyder individuel sundhedsvejledning samt gruppeforløb om kost (og motion). BEVÆGELSESPOLITIK Det overordnede formål med at lave en bevægelsespolitik er et ønske om, dels at medarbejderne tænker bevægelse ind i undervisningen for at fremme de unges sundhed, dels at etablere sundhedsfremmende tilbud i form af sundhedsprofiler og idrætstilbud i fritiden for ansatte og unge. 31

33 Undervisning Medarbejderne tænker bevægelse ind i undervisningen på en sådan måde, at det bliver en naturlig del af hverdagen. Det skal være legalt at inddrage bevægelse i dagligdagen på værkstederne. Medarbejderne skal motivere og inspirere de unge til at deltage i idræt i fritiden. Eleverne De unge deltager i fællesarrangementer, alternativ idrætsdag, Fyrkatløb osv. for at danne fællesskab. De unge tilbydes hjælp til idræt i fritiden. De unge opnår kendskab til Sund By. De unge deltager i bevægelsesaktiviteter arrangeret af Friluft, sport & natur Pigerne får tilbudt idræt i hallen kun for dem. 32

34 SUNDHEDSVEJLEDER Elever, der måtte have brug for det, tilbydes en sundhedsvejledning. Dette er en udløber af KRAMS4U projektet. Sundhedsvejledningen er udviklet af projektet på baggrund af allerede eksisterende vejledningsmodeller. Essensen i metoden er den anerkendende og motiverende samtale. Baggrunden for sundhedsvejledningen er, at unge uden for uddannelsessystemet er en sundhedsmæssigt udsat gruppe, hvor flere er i dårligere fysisk form, er overvægtige, ryger mere, debuterer tidligere med at drikke alkohol og har et større forbrug af hash og stoffer end jævnaldrende unge. En sundhedsfremmende indsats, der starter på produktionsskolen, giver en god mulighed for at åbne en sundhedskommunikation med de svage unge. Sundhedsvejledningen er et tilbud til de unge om at få vejledning/hjælp til at arbejde med egen sundhed. Sundhedsvejledningen er et tilbud og består af en række samtaler af forskellig varighed. Vi benytter den anerkendende tilgang, samt du bestemmer metoden. I vejledningen bruges forskellige værktøjer bl.a. den pædagogiske sol, sundhedshjulet og måltrappen. Der kan endvidere tilbydes andre kurser/tiltag, det kan være rygestop, vægttab, mindre forbrug af alkohol, mere motion i fritiden, ønsket/uønsket graviditet eller andre ting. Der vil i 2015 være ekstra fokus på Sex/ forebyggelse af unge graviditeter/ spædbørnsanbringelser. Dette i tæt samarbejde med Mariagerfjord Kommune og især sundhedsplejen. UGESEX bliver en stor event, som Sundhedsvejleder og KUNST linjen arbejder med, hvor HPH indbyder folkeskolernes 9 ende klasser til en anderledes sexualoplysning (sanse, føle, se). Samarbejde med Mariagerfjord Kommune og de to overbygningsskoler er allerede etableret i Skærpet samarbejde med Misbrugscenter og ny ungemisbrugskonsulent er endvidere et fokus emne i Endvidere er Mental sundhed et emne, vi ØNSKER at have mere fokus på gerne i samarbejde med Mariagerfjord Kommune. Sundhedsvejlederen er endvidere ansvarlig for foredragsholdere/ events på følgende områder: Uge 6/ & 37/38: kondomkampagne / Uge SEX Forår: Foredrag om euforiserende stoffer Uge 40: Alkohol kampagne - Herunder sikker trafik live * Efterår: Mental sundhed ersattter psykiatribussen, som desværre er sparet væk i Jylland. *Sikker Trafik LIVE tilbyder gratis skolebesøg til alle landets klasser og til produktions- og erhvervsskoler. Gennem involvering, dialog og ligefrem kommunikation får dine elever indblik i konsekvenserne af en trafikulykke. Besøget er et gratis supplement til undervisningen. 33

35 SUNDHEDS- OG TRIVSELSUDVALG På Hobro Produktionshøjskole har vi nedsat et sundheds- og trivselsudvalg. Udvalget nedsættes for en etårig periode bestående af tre medarbejdere. Sundhedsvejlederen er obligatorisk i dette udvalg. Sundheds- og trivselsudvalgets opgave er bl.a. at varetage, at alle politikker på Hobro Produktionshøjskole efterleves. Indenfor områderne kost, rygning, alkohol, stoffer, sex og motion er følgende ansvarlige: Friluft, Sport & Natur Motion Løb herunder løbetræning Holdsportsturneringer Kunst Arbejdspladsen motionerer Pigegymnastik Køkken Kost Temadage om sund og varierende kost Sunde snacks Almen underviser Røg Rygestopkurser til elever samt medarbejdere Fakta-foldere etc. omkring rygning Sundhedsvejleder Alkohol, sex, stoffer, mental sundhed. Fakta-foldere omkring prævention, kønssygdomme, stoffer, alkohol etc. Individuel vejledning vedr. alle KRAMS faktorerne 34

36 ANDET INDTÆGTSDÆKKET VIRKSOMHED Det gælder generelt, at indtægtsdækket virksomhed kun igangsættes, når det er foreneligt med skolens primære formål. Jobtræning. Arbejdsprøvning. EGU-forløb. Særligt tilrettelagte forløb for enkeltpersoner. Skolen kan udbyde kurser og projekter efter behov. Skolen kan udleje lokaler. BESKÆFTIGELSE AF ANSATTE PÅ SÆRLIGE VILKÅR Skolen skal som minimum have ansat 3,5 % af årsværkerne (personer ansat på ordinær vis), svarende til en fuldtidsansat på 37 timer om ugen, på særlige vilkår. Her tænkes på personer i fleksjob, servicejob, skånejob, i revalidering m.m. Det er aftalt, at skolen kan ansætte personer i beskæftigelse på særlige vilkår, når det er foreneligt med skolens funktioner og ikke medfører reduktion af andet personale. Hobro Produktionshøjskole har indgået en partnerskabsaftale med Mariagerfjord Kommune for at tilgodese de sociale klausuler. Formålet med partnerskabsaftalen er at fastholde medarbejdere, der ellers vil miste tilknytning til arbejdsmarkedet. 35

37 HANDLINGSPLAN 2015 Der skal i 2015 arbejdes på at synliggøre skolen i de omliggende kommuner og ved de UU-centre, der grænser op til kommunegrænsen. Skolens foldere holdes løbende ajour og rundsendes til relevante samarbejdspartnere. I 2015 fastholdes teamenes sammensætning, men der sættes fokus på at udvikle og få de enkelte teams til at samarbejde og finde sig til rette på skolen. Der skal arbejdes på, at de enkelte teams arbejdsfællesskaber tilrettelægges, så der tages hensyn til sammensætningen personalemæssigt. Desuden sættes der fokus på den enkelte elev og dennes muligheder i teamene. Der holdes fortsat i 2015 fokus på unge og trivsel. Et område, hvor der indgår elementer som dannelse, sundhed og kostvaner. Sundhedsprojektet vil få en stor rolle i denne indsats. Sundhed- og trivselsudvalget arbejder videre med, at politikkerne på Hobro Produktionshøjskole efterleves. Sundheds- og trivselsudvalget skal endvidere sørge for foredragsholdere/events inden for KRAMS-områderne. Vi arbejder inkluderende ved bl.a. at tilbyde individuelle/gruppevise coaching- og vejledningsforløb med fokus på sociale kompetencer, herunder personlig fremtrædning og ansvar for egen trivsel. Herved opnår den unge handlekompetencer til bedre at kunne begå sig socialt og indgå i bredere sammenhænge såvel privat som på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet. Lærlinge: Der fokuseres på at udvikle et spændende og attraktivt uddannelsesmiljø, som fastholder lærlingen i uddannelsen. Der skal arbejdes på at udvikle et lærlingeteam, hvor lærlingene får mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt. EGU: Der arbejdes fortsat på at tilbyde flere elever en EGUuddannelse. Vi vil i året satse på at tilbyde relevante unge denne uddannelse. Desuden skal kommuner og relevante samarbejdspartnere gøres bevidste om, at skolen som entreprenør udbyder EGU. Elever, som ikke har mulighed for at bruge de ordinære ungdomsuddannelser, tilbydes en EGU. STU: Der arbejdes på at tiltrække elever, der ønsker at bruge den nye ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Der fokuseres på at udbrede kendskabet til uddannelsen på skolen gennem de forskellige vejledningsinstanser og vores samarbejdskommuner. Arbejdet med personaleudvikling vil i det kommende år fortsætte. Der sættes fokus på personaleudvikling. Der udvikles et uddannelsesforløb der implementer elementer fra ICDP og True Norths uddannelsen. Uddannelsen tilrettelægges som en overbygning på ovenstående uddannelseselementer som alle undervisere er uddannet i. Forløbet udvikles og igangsættes i løbet af Der skal fortsat arbejdes på at tiltrække projekter, der naturligt passer ind i skolens miljø. Der arbejdes videre i 2015 med at tilpasse og udvikle den elektroniske forløbsplan, der ligger på skolens netværk. Forløbsplanen er integreret med skolens administrative system, hvilket letter det administrative arbejde og forbedrer vejledningsindsatsen for den enkelte elev. Endvidere udbygges forløbsplanen til at indeholde et realkompetenceafklarings-element for udarbejdelse af et kompetencebevis, som eleven får efter endt skoleophold. 36

38 Der sættes også i 2015 fokus på elevens fravær, vejledning, undervisning i almene fag samt indog udslusning af den enkelte elev. Endvidere fokuseres der på fortsat at gøre brug af kombinationsforløb på erhvervsuddannelserne for de elever, der måtte kunne profitere af dette. Der skal i 2015 arbejdes på at integrere dansk og matematik i værkstedsundervisningen på de enkelte linjer. I 2015 arbejdes der fortsat på at få grundlaget klar til en ny bygning til vores Hobrolinje, almenundervisningen og vejledningsindsatsen på skolen. Der inddrages evt. eksterne konsulenter i dette arbejde. 37