INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Forhistorien SIDE 5. Ledelsesinformation - den økonomiske vinkel SIDE 9 SIDE 2

Transkript

1 STATUS

2 INDHOLDSFORTEGNEL Indledning SIDE 4 Forhistorien SIDE 5 Ledelsesinformation - den økonomiske vinkel SIDE 9 SIDE 2

3 SE Borgerperspektivet SIDE 10 Medarbejdernes læringshistorie SIDE 11 Fremadrettede pejlemærker for Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 16 Fremtidens Hjemmehjælp Status Juli 2016 SIDE 3

4 1: INDLEDNING I april 2015 blev Fremtidens Hjemmehjælp kørt i drift i hele Hjørring Kommune. I forbindelse med implementeringer af så store forandringer som Fremtidens Hjemmehjælp kræves der tid og en stor arbejdsindsats fra de involverede parter. Nu er der gået et år siden udbredelsen, og der ønskes en overordnet status på, hvordan det går med Fremtidens Hjemmehjælp. Det paradigmeskifte og den kulturændring, som er igangsat med implementeringen af den rehabiliterende indsats på ældreområdet er både vigtig og interessant at følge tæt fremadrettet. Formålet med denne statusrapport er at følge op på implementeringen af Fremtidens Hjemmehjælp set ud fra forskellige perspektiver nemlig et økonomisk, borgernes og medarbejdernes perspektiv. Der ønskes fulgt op på, om indsatserne i Fremtidens Hjemmehjælp er på rette vej, og hvor der eventuelt er behov for øget opmærksomhed i den resterende implementeringsperiode. SIDE 4

5 2 : FORHISTORIEN TIL FREMTIDENS HJEMMEHJÆLP VISIONEN OM HJÆLP TIL SELVHJÆLP OG HJEMMETRÆNING Februar 2012 April 2014 April 2015 Vision Hjælp til selvhjælp Forberedelse af Hjemmetræning Hjemmetræning i drift Anbefalinger til Fremtidens Hjemmehjælp Fremtidens Hjemmehjælp i drift Hjørring Kommunes arbejde med hverdagsrehabilitering tager afsæt i den politiske vision om Hjælp til Selvhjælp. Et af delprojekterne herunder var Hjemmetræning, som efter et større forarbejde blev opstartet 1. februar Det konkrete projekt var stærkt inspireret af de metoder og resultater som oplevedes i Fredericia og Östersund i Sverige, som har været pionerer indenfor hverdagsrehabilitering. Sigtet med Hjemmetræning var at lette den daglige tilværelse og øge livskvaliteten for den enkelte borger, og samtidig udskyde den aldersbetingede svækkelse, sygdom og evt. indlæggelse. Derved sigtedes både mod at øge borgernes livskvalitet, og samtidig opnå en økonomisk gevinst som følge af den øgede selvhjulpenhed. De overordnede principper for hjemmetræning var: Hjemmetræning forud for og/eller i stedet for hjemmehjælp Aktiverende og rehabiliterende indsats i stedet for kompenserende og passiviserende Aktiv understøttelse af borgernes motivation og evne til at være selvhjulpne Intensiv, målrettet og tværfaglig indsats i en tidsbegrænset periode Den konkrete indsats i hjemmetræning adskilte sig fra den traditionelle hjemmehjælp ved at være tværfaglig og målrettet. Efter at være bevilget en hjemmetræningsindsats, modtog borgeren sin rehabiliterende hjemmehjælp fra et særligt team af hjemmehjælpere, sygeplejersker og terapeuter fra træningsenheden, som havde været på videreuddannelse i hverdagsrehabilitering og teamsamarbejde. Et meget vigtigt element i hjemmetræning var ugentlige rehabiliteringskonferencer, hvor medarbejderne kunne drøfte indsatser og udfordringer både med egen og andre faggrupper. SIDE 5

6 Samtidig var hjemmetræning begyndelsen på en målrettet indsats og en ny dokumentationsform, rehabiliteringsplanen, som er et fælles værktøj for de medarbejdere og faggrupper, som har med hjemmetræningsborgeren at gøre. Allerede da hjemmetræning blev beskrevet, blev det besluttet, at der efter to år skulle ske en udbredelse af denne arbejdsform til hele hjemmeplejen. Dette ønske forstærkedes af, at man så gode resultater af hjemmetræningsindsatsen i form af selvhjulpne borgere og tilfredse medarbejdere. Det skal dog i den forbindelse også nævnes, at der undervejs har været en del organisatoriske udfordringer, som har krævet et konstant fokus fra både projektledelsen og den øvrige ledelse. Ligeledes var hjemmetræning aldrig blevet en succes, hvis det ikke havde været for de ildsjæle blandt medarbejderne, som trods skiftende opbakning fra deres kollegaer har fastholdt den nye måde at levere hjælp på. FREMTIDENS HJEMMEHJÆLP - UDBREDELSE AF HJEMMETRÆNING Februar 2012 April 2014 April 2015 Vision Hjælp til selvhjælp Forberedelse af Hjemmetræning Hjemmetræning i drift Anbefalinger til Fremtidens Hjemmehjælp»» Fremtidens Hjemmehjælp i drift I april 2014 fremlagdes en ny rapport, Fremtidens hjemmehjælp, med anbefalinger til, hvordan hjemmetræning kunne udbredes til hele hjemmeplejen. Rapporten var udarbejdet af en arbejdsgruppe med medlemmer fra hele forvaltningen herunder også medarbejderrepræsentanter udpeget af Område-MED. Afsættet var dels erfaringerne med Hjemmetræning, og dels en række anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen, som netop havde afsluttet deres arbejde. Hovedkernen i den nye rapport var, at Fremtidens Hjemmehjælp skal bygges på tre bærende principper. SIDE 6

7 HJEMMEHJÆLP DE BÆRENDE PRINCIPPER Rehabiliterende tilgang Fælles forankring og forståelse Støtteredskaber Den rehabiliterende tilgang handler om at udvide det rehabiliterende arbejde, så det i højere grad også kommer de hjemmehjælpsmodtagere til gode, som ikke er i et decideret rehabiliteringsforløb. Samtidig styrkes tværfagligheden ved, at Myndighedsfunktionen og sygeplejen i endnu større grad involveres i rehabiliteringsforløbene. Det anbefales ligeledes, at det fremover er samtlige medarbejdere i hjemmeplejen, som kan indgå i rehabiliteringsforløb, og ikke kun særskilte teams. Den fælles forankring handler om, at den nye tankegang skal udmøntes i hele organisationen lige fra medarbejdere til politikere for at sikre, at der arbejdes i samme retning. Støtteredskaberne er fx forebyggelse, velfærdsteknologi samt bedre redskaber til dokumentation. For at kunne implementere tankerne om Fremtidens hjemmehjælp, var der behov for et større konkretiseringsarbejde, og en lang række beskrivelser af de forskellige indsatser, roller og principper. Derfor blev der nedsat en ny arbejdsgruppe, som beskrev det endelige oplæg, så Fremtidens Hjemmehjælp kunne gå i drift 1. april SIDE 7

8 FREMTIDENS HJEMMEHJÆLP I DRIFT Februar 2012 April 2014 April 2015 Vision Hjælp til selvhjælp Forberedelse af Hjemmetræning Hjemmetræning i drift Anbefalinger til Fremtidens Hjemmehjælp Fremtidens Hjemmehjælp i drift En af de væsentligste ændringer i den model, som gik i drift 1. april 2015 er lovgrundlaget for rehabiliteringsindsatsen. Hvor rehabiliteringsindsatsen tidligere var bevilget efter Servicelovens 86 er den pr. 1. januar 2015 lovbunden som Servicelovens 83a. I forbindelse med opstarten af Fremtidens Hjemmehjælp var samtlige medarbejdere på efteruddannelse. Dette blev tilrettelagt i samarbejde med Type2dialog, som har specialiseret sig i hverdagsrehabilitering. Det gælder også for de private leverandører, som nu for første gang leverer hverdagsrehabilitering på lige fod med den kommunale leverandør. Opbygningen af Omsorgssystemet Care gennemgik en større forenkling inden opstarten, så det bedre understøtter den nødvendige tværfaglige dokumentation. De ydelsespakker, som borgerne kan visiteres til opdateredes i forhold til både ny lovgivning, og de bedst mulige forudsætninger for en rehabiliterende tilgang. Al den nødvendige viden omkring Fremtidens Hjemmehjælp er beskrevet i Håndbogen således, at hele organisationen altid kan holde sig opdateret på både de overordnede principper, samt de enkelte faggruppers roller i hjemmehjælpen. HÅNDBOG SIDE 8

9 3 : LEDELSESINFORMATION - DEN ØKONOMISKE VINKEL Den økonomiske vinkel i Fremtidens Hjemmehjælp følges på flere niveauer. Først og fremmest er der i økonomistyringen anlagt nogle grundforudsætninger, som har til formål at holde udgifterne indenfor den ramme, som er afsat til hjemmehjælpsområdet trods en stigning i antallet af ældre. Den første grundforudsætning omhandler de visiterede timer. Der er naturligvis tale om en alt andet lige -betragtning, at den økonomiske ramme overholdes, hvis de visiterede timer holder sig under målkurven - alt andet lige. De visiterede timer ligger i 2016 betydeligt over målkurven, hvilket skyldes en stigning i antallet af sundhedslovsydelser, som uddelegeres fra primærsygeplejen til hjemmeplejen. Kurven kan derfor ikke ses som et eksempel på manglende succes i forhold til at gøre borgerne selvhjulpne. Den anden grundforudsætning er, at udfører skal levere 93 % af de visiterede timer. Den resterende tid er borgeren fraværende af kortere eller længere varighed. Der ses især i 2016 store udfordringer med denne forudsætning, men det vurderes ikke at have sammenhæng til Fremtidens Hjemmehjælp. De visiterede timer følges også opdelt i Servicelovens 83 og 83a. Sker der en stigning i timerne på 83a skulle denne gerne følges af et fald i timerne på 83. Afregningen for de to typer hjælp er den samme. Hvis man skal have et meget håndfast bevis for, om Fremtidens Hjemmehjælp medfører et reduceret behov for hjælp, er der brug for en skyggevisitering. Den kan vise, hvor meget hjælp man ville have bevilget, hvis man bevilgede traditionel hjemmehjælp efter 83 i stedet for 83a. Der er valgt ikke at arbejde med skyggevisitering, da det er et stort ekstraarbejde, samt fordi potentialerne ved hverdagsrehabilitering kan ses i andre kommuner. Det tyder på, at der er periodiske effekter af Fremtidens Hjemmehjælp i forhold til, at der visiteres færre timer til hjemmehjælp efter 83. Derudover viser den første opfølgning på de borgere, der gennemgik rehabiliteringsforløb i uge til uge , at en stor andel bliver selvhjulpne. Tallene indikerer, at 33 % af borgerne er selvhjulpne efter rehabiliteringsforløbet. Ses der udelukkende på de borgere, som fik hjemmehjælp før rehabiliteringsforløbet bliver 24 % selvhjulpne, mens det er gældende for 45 % af de borgere, som ikke fik hjemmehjælp før rehabiliteringsforløbet. Der mangler dog yderligere opfølgning på nye grupper borgere samt opfølgning på længere sigt for den første gruppe borgere. SIDE 9

10 4 : BORGERPERSPEKTIVET Revas har i efteråret 2015 på vegne af Hjørring Kommune gennemført tilsyn med henblik på bl.a. at vurdere kvaliteten af rehabiliteringen til borgere i eget hjem efter Servicelovens 83 a, som leveres af i alt 9 leverandører, heraf to private og syv kommunale. Revas rapport om uanmeldt kvailitetsyn med den kommunale og private hjemmepleje blev præsenteret på udvalgsmødet den 14. juni Det vurderes, at for de borgere der modtager rehabiliteringsforløb kan begrebet om rehabilitering opleves som diffus. Der er dog en bevidsthed hos borgerne om, at de træner, øver sig i at genvinde eller udvikler færdigheder med henblik på at kunne mestre et mere selvstændigt og uafhængigt liv. Borgerne oplever at blive guidet på en ordentlig og værdig måde, samt bliver inddraget i forhold til deres ønsker til målsætningen. Mit mål er snart opnået, da jeg snart selv kan bade Måske kommer jeg snart ud i haven igen Vi træner også støvsugning Jeg er nu kommet op af kørestolen og bliver bedre og bedre til at varetage det hele selv igen Det vurderes, at selvom man fortsat øver sig i Fremtidens Hjemmehjælp, har organiseringen og den strategiske undervisning af samtlige medarbejdere resulteret i, at medarbejderne har fået et fælles sprog på området. Implementeringen af Fremtidens Hjemmehjælp opleves af Revas generelt til at have en positiv afsmittende effekt på den daglige dokumentation i hjemmeplejen. Medarbejderne understøtter borgernes ønsker og mulighed for at kunne klare sig bedst og længst muligt i eget liv. Det medvirker til at give borgerne en oplevelse af at være selvhjulpne samt at have selvbestemmelse i forhold til hverdagen - dette giver borgerne livskvalitet. FREMTIDIGE PEJLEMÆRKER Denne status på borgerperspektivet i forhold til Fremtidens Hjemmehjælp giver anledning til, at der fremover fortsat ønskes fokus på, hvordan der generelt kan arbejdes aktiverende og rehabiliterende med borgerne. Derudover vil et fremtidigt fokusområde være at arbejde videre med at fastsætte individuelle mål for hjælp efter SEL 83, hvor hjælpen løbende tilpasses borgerens behov. SIDE 10

11 5 : MEDARBEJDERNES LÆRINGSHISTORIE Der er et ønske om at få en status på den læring, som har fundet sted i de tværfaglige teams i Fremtidens Hjemmehjælp. Dette gøres ved at sætte fokus på, hvordan Fremtidens Hjemmehjælp opleves hos medarbejderne i organisationen, og herunder en forståelse af medarbejdernes fælles læringshistorie. Det ønskes bl.a. undersøgt, hvordan medarbejderne oplever arbejdet i de rehabiliterende teams og rehabiliteringsforløbene, samt den relationelle koordinering mellem fagpersonerne. For at undersøge disse forhold er der gennemført to fokusgruppeinterviews med to udvalgte tværfaglige teams. Udvælgelsen af disse teams er baseret på vilkårlig lodtrækning blandt det samlede antal dagteams på 14 stk. Til hvert interview deltog ni personer fra hvert af de udvalgte teams bestående af forskellige faggrupper samt en afdelingsleder for hjemmeplejen. Fokusgruppeinterview giver mulighed for, at teammedlemmer sammen kan reflektere over forskellige erfaringer og oplevelser forbundet med læringen i Fremtidens Hjemmehjælp. ORGANISERINGEN AF FREMTIDENS HJEMMEHJÆLP I Hjørring Kommune er det tværfaglige samarbejde forankret i tværfaglige teams. I hvert tværfaglige team indgår social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeut(er), fysioterapeut(er), visitator fra Myndighed Ældre, Visitator fra Myndighed Sundhed (hjælpemiddelvisitator), en planlægger samt en afdelingsleder fra hjemmeplejen. De tværfaglige konferencer startede op d. 1. april Social- & Sundhedsassistent Social- & Sundhedshjælper Visitator Sygeplejerske Planlægger BORGERS MÅL OG BEHOV Fysioterapeut Afdelingsleder Ergoterapeut Hjælpemiddelvisitator Det tværfaglige team skal sikre, at både hjemmehjælp og rehabilitering udmåles, tilrettelægges og udføres med fokus på Hjælp til Selvhjælp, og ud fra et helhedsorienteret og sammenhængende borgerperspektiv. SIDE 11

12 TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Medarbejderne giver under interviewene alle udtryk for, at de i starten oplevede de tværfaglige konferencer, som forvirrende og til dels forstyrrende i forhold til den dagligdag, som de var vant til. Der skulle arbejdes med strukturen på møderne, som var ny for alle også for mødelederen-, for at få møderne til at forløbe effektivt. Der skulle også arbejdes med at skabe nye relationer i teamet i forhold til arbejdet med hverdagsrehabilitering. Efterhånden som deltagerne i de tværfaglige konferencer lærte hinandens faglige og personlige kompetencer at kende blev også trygheden større. Rammerne for mødeafviklingen blev justeret og tilpasset løbende i de første mange måneder således, at formen efterhånden begyndte at blive god. Om strukturen fortæller de interviewede bl.a.: Fra starten da vi sad på teamkonferencerne, var vi ikke så konkrete, vi kunne godt drøfte brugeren i lang tid. Nu er dem, der kommer til konferencen klar på, hvad vi skal have snakket om, og er hurtige. Der er blevet mere struktur på møderne end der var i starten. Al begyndelse er svær og vi skal Medarbejderne giver under interviewene udtryk for, at efterhånden som tiden er gået, bliver der mere og mere jo lære alle sammen, hvordan det er. tillid og tryghed blandt teamets medlemmer - og det har i sidste ende stor betydning for den faglighed, som borgerne møder. Under begge interviews oplevedes desuden en meget respektfuld og lyttende tilgang medarbejderne imellem. Der er ingen tvivl om, at et samarbejde er noget lettere, noget mere indbydende og har sin berettigelse, når man har ansigtet på. Umiddelbart tænker jeg, at vi får mere ud af hinanden. Vi formår at udnytte hinandens kompetencer bedre og vores samarbejde bliver af den grund også bedre. SIDE 12

13 Som hjælper vil jeg sige, at der er mange gode ting, der kommer frem, fordi man også får hørt alle de andre, der kommer i de forskellige hjem, og selvom man kommer på en fast tur hver Jeg dag, så får man de dér input man føler at tingene sker hurtigere oplever, at vi er blevet meget klarere på hinandens roller. Vi ved, hvad vi kan forvente af hinanden hvem kan være forløbsansvarlige og hvem kan vi spørge? Det at vi mødes her (i det tværfaglige team red.), det gør også, at vi holder hinanden lidt op både på vores egne og hinandens kompetencer og arbejdsopgaver. Man føler også, at tingene går hurtigere på den måde vi arbejder på nu - resultaterne kommer hurtigere, synes jeg. Det skyldes helt sikkert det der med, at vi er blevet gode til at arbejde sammen tværfagligt. Det er noget man kan mærke - der er sket en stor udvikling. Og det er godt! Jeg synes, at man kommer mere frem som hjælper - man får mulighed for at udnytte de kvalifikationer man har, det er blevet godt. Man føler, at man bliver hørt på en anden måde. Der er ikke nogen af os der kan undværes Man har lært, at i samlet flok, så løfter man opgaven bedre, end hvis man står alene. SIDE 13

14 BORGEREN I CENTRUM I de to interviews giver medarbejderne udtryk for, at den nye måde at samarbejde på gør, at opgaverne løses mere effektivt i forhold til borgeren. Flere peger på, at dét, at der er så hurtig adgang til det tværfaglige samarbejde - og at man ved, hvilke kompetencer de tværfaglige kolleger har, gør samarbejdet med borgeren i forhold til hverdagsrehabilitering meget mere effektivt. Jeg har haft en borger i et forløb på 12 uger, som nu er afsluttet, og der synes jeg, det var rigtig rart, at man lige kunne ringe til ergo/fys, hvis der var noget, man var i tvivl om, for så kunne man aftale at mødes næste dag eller et par dage efter, og så havde man noget at arbejde videre ud fra. Hvis man havde fundet ud af, at det skulle gøres på en anden måde, så kunne man det fra dag tre - dét synes jeg har været godt. Før der gjorde man det bare selv på sin måde Det handler om, at alle er trygge ved hinanden og alle føler, at de bliver respekteret. Alt hvad der kommer på bordet er lige vigtigt, når det drejer sig om vores borgere. Jeg synes, at vi har en god dialog omkring, hvad gør vi med denne her borger - de andre er eksperter på deres område, og vi er på vores område - og det hand- ler om at finde løsningen. Nogle af medarbejderne peger også på, at der er skabt en bedre helhed og overblik omkring de enkelte borgere, og at dette naturligt påvirker den enkelte borgers livskvalitet: Man får en helhed og det går hurtigere ude ved borgeren - og det skaber også lige lidt bedre livskvalitet for borgeren. Der er et andet overblik nu du kan have været væk i 14 dage og så stadig have overblik over, hvor borgeren er. Arbejdet med hverdagsrehabilitering fordrer, at alle medarbejdere arbejder med borgerens egne mål, og der skal gøres en stor indsats fra starten af et rehabiliteringsforløb for at finde ud af, hvad der motiverer den enkelte borger. Arbejdet med specifik målsætning, som borgeren er med til at sætte ord på, har været en udfordring for mange medarbejdere.især når målene skal være tydelige for alle tværfaglige samarbejdspartnere og borgeren. Dette har været, og er stadig noget der arbejdes intenst på at forbedre - men i de to interviews er der ikke tvivl om, at målsætningsarbejdet er vigtigt for at sikre borgerens udbytte af rehabiliteringsforløbet: SIDE 14

15 Mål har altid skullet være målbare og specifikke - nu har vi bare sat flere ord på. Når nu man sidder og laver målene, så tænker man virkelig over, om det er realistisk, og om borgeren nu også er med på det - man tænker alle de der ord ind, når man laver målene. Jeg oplever nogle gange, at hvis man har nået et mål, så giver det også motivationen til, at nu vil jeg (borge- ren red.) gerne noget mere. Medarbejderne mærker også, at der er ved at ske en ændring i borgernes oplevelse af hverdagsrehabilitering. Mange borgere har et inderligt ønske om at klare sig selv - og derfor er de glade for at få muligheden for at blive rehabiliteret inden der bevilliges hjemmehjælp. FREMTIDIGE PEJLEMÆRKER Der er også sket en holdningsændring hos borgerne vi kommer jo til fremadrettet at arbejde med en generation, som vil dét, de vil så længe som muligt, og ikke dem der: det har vi krav på. I de to interviews peger medarbejderne på nogle fokusområder, som de stadig arbejder for at blive gode til. Nogle af dem nævner dokumentationen i rehabiliteringsplanerne som et specifikt indsatsområde, som med fordel kan gøres bedre. Målsætningsarbejdet - både i forhold til samarbejde med borgeren og i forhold til den tværfaglige indsats, bliver der også peget på, som et fokusområde, som kræver fortsat opmærksomhed. Nu er jeg jo ikke involveret i at lave mål (visitator red.) Men jeg kan se i mange af rehabiliteringsplanerne, at det er der vi godt kan blive bedre generelt og få dem formuleret korrekt som SMARTE mål, så der bliver de dér succesoplevelser og motivation til at arbejde videre. Derudover kom der i begge interviews konkrete forslag til løsningen af praktiske udfordringer, som kan være med til at gøre de tværfaglige konferencer og samarbejdet fagpersonerne imellem endnu bedre og mere effektivt. Det at lære at arbejde rehabiliterende i et tæt tværfagligt samspil kræver vedvarende understøttelse, opbakning og velvilje fra ledere på alle niveauer: I starten var der faktisk mange, der syntes, at det var et reelt tidsspilde at sidde her (til den tværfaglige konference red.) - men det var også usikkerheden i forhold til, hvem der gør hvad, og hvem skal sørge for, at borgerne står på de tværfaglige (på dagsordenen red.), og hvem skal skrive i planerne også for hjælperne, der var så meget nyt Så det har været en kæmpe læring henad vejen. Fokus er blevet meget mere skarpt SIDE 15

16 6 : FREMADRETTEDE PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS HJEMMEHJÆLP Med udgangspunkt i denne status på Fremtidens Hjemmehjælp ønskes der fremadrettet særligt fokus på følgende områder: Fortsat fokus på, hvordan der kan arbejdes aktiverende og rehabiliterende med borgerne. Der skal arbejdes videre med at fastsætte individuelle mål for hjælp efter SEL 83, hvor hjælpen løbende tilpasses borgerens behov. Fortsat opmærksomhed rettet mod dokumentation i rehabiliteringsplanerne samt på målsætningsarbejdet i forhold til borgeren og den tværfaglige indsats. Vedvarende understøttelse og opbakning fra ledere på alle niveauer i forhold til det at lære at arbejde rehabiliterende i tværfagligt samarbejde. SIDE 16

17

18

19

20 Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring hjoerring@hjoerring.dk Juli 2016