I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

Transkript

1 I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske arbejde. Men kommer ud af en politiker familie, det meget klassiske. Jeg har en far der også er politisk aktiv og har siddet i byrådet og været borgmester i de gamle kommuner i området her. Nu sidder han på Christiansborg. Æblet falder ikke langt fra stammen jo. Så selvom jeg ikke har været i byrådet så længe, så har jeg en eller anden indsigt i det politiske game hjemmefra. p.t. sidder jeg i Børn og Skoleudvalget, men det har jeg kun gjort i et par måneder, for jeg har tidligere siddet i Kultur og Fritidsudvalget, men der har vi lavet en intern rokade i partiet, så nu røg jeg over i Børn og skoleudvalget, og så sidder jeg også i økonomiudvalget. I: Er du opvokset på Lolland? L: Ja, det er jeg. I: Hvilken funktion har du så her hvor vi interviewer dig? L: Lige nu sidder vi i Business LF s vækstmiljø, kalder vi det for. Jeg er ansat i Business LF, som er en fælles kommunal erhvervsfremme organisation, hvor det er Lolland kommune og Guldborgsund kommune der finansierer. Så det er mit civile job. Men det ligger jo meget godt i tråd med det politiske, for der er mange overlap af interesser osv. For arbejdet herfra handler meget om erhvervsfremme og hvordan vi får vækst mest muligt i området. Så det er super spændende arbejde at få lov til at trykke lidt på nogle knapper her og der. Det er et stort privilegium. I: Hvilken opfattelse har du af politikernes dagsorden i forhold til udkantsdanmark? L: Lige for tiden blevet det store in ord lige nu at tale om landdistrikter og landdistriktsudvikling osv. Det er meget hyped lige nu. Så det med hvor højt oppe det er på dagsordenen, det ved jeg ikke. Jeg synes måske man har forsømt at forholde sig til udviklingen. Mere end det her med hvor højt det skal være oppe på dagsordenen. Men man har ikke forholdt sig til hvad det egentligt er der foregår og hvad der egentligt sker, og hvad er det for nogen konsekvenser tingene har, når man træffer nogle beslutninger om f.eks. at flytte statslige arbejdspladser. Jeg kan jo sagtens se hvorfor man gør det, altså at det handler om et rationale, at der måske er lidt kroner at spare, der bliver måske lidt mere effektiv administration af nogen ting osv. Men man har bare ikke været gode nok til at se hvad er det så egentlig for nogle 1

2 konsekvenser det har. Sådan indirekte afledte konsekvenser. Det er det man ikke har haft på dagsordenen og det er bare et spørgsmål om at man er nødt til at forholde sig til det. For det er jo fair nok hvis man som politisk siger at det er vi i bund og grund ligeglade med fint, så har man forholdt sig til det. Nu synes jeg jo ikke det er fint nok, men så har man trods alt netop været opmærksom på hvad det er der sker, når man gør nogen ting. Det synes jeg mangler i høj grad. I: Så der har været for lidt fokus på konsekvenserne og tiltagene? L: Ja, fordi inden snakker i også om den her urbanisering og hvad man kan gøre for at vende det, og det tror jeg ikke man kan. Så det er jo ikke et dansk fænomen at folk flytter fra landdistrikterne til København. Det foregår på verdensplan og det foregår såmænd også lokalt hernede at folk flytter fra landområderne ind til de større byer. Du kan ikke ændre på den bevægelse. Det er ikke et fænomen du bare sådan lige piller ved. Men selvfølgelig kan man gøre noget. Igen det her med at være bevidst om hvad det er for nogle konsekvenser det har, når man ændrer på strukturelle ting ude i de områder. Og det gælder både nationalt og lokalt. I: Vi har i vores projekt taget udgangspunkt i en der hedder Florida, en amerikansk geografisk økonom, som egentlig handler om at der hvor der skabes vækst flytter de klogeste individer til, er det noget man kan mærke til hernede? At unge, kloge, kreative mennesker flytter til byen? L: Jo, det er jo klart. Vores nærmeste universitet ligger i Roskilde. Og det gør jo at de unge mennesker bliver nødt til at flytte. Det er ikke attraktivt at være pendler mens man studerer. Det er et faktum, og sådan har det altid været. Der har jo ikke ligget et universitet her, nogensinde. Det er der jo ikke noget nyt i. Men i og med at urbaniseringen fået større og større magt, så er der også flere der søger mod København. Ikke kun på grund af uddannelse, men fordi man bare vil væk og flytte til en storby. I: På grund af netværk og socialt, og at man vil prøve noget andet? L: Ja, også det. Og der har vi som område måske heller ikke været gode nok til at få vist de unge mennesker hvad der egentlig er af muligheder, når man er færdiguddannet. For der er rigtig mange spændende jobmuligheder i området. Men hvis man flytter herfra uden at kende til det, så er man måske heller ikke tilbøjelig til at opsøge det. Det er jo logisk at de mest ressourcestærke flytter væk, men 2

3 problemet er så bare når de ikke flytter tilbage. Det er jo sådan en ting som sætter en slags ringe i vandet. For det gør vi har virksomheder hernede, som kan have svært ved at tiltrække akademisk arbejdskraft. Fordi der er ikke så stor søgning på dette område her. Og det har så igen den effekt at der også er firmaer som fravælger at etablere sig i et område som det her, fordi de er bekymret for om de kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det er en ond cirkel. De kvalificerede folk kommer ikke til området fordi de tror ikke der er arbejde til dem, og virksomhederne kommer ikke fordi de tror ikke arbejdskraften er her. Så det er selvforstærkende. I: Mener du at der er blevet gjort nok for at sikre overlevelsen her på Lolland? L: Sådan landspolitisk? I: Ja L: Man gør jo et forsøg. Man laver udligningsordninger til kommunerne i forhold til hvordan vi er stillet rent økonomisk osv. Men jeg tror bare at den tid, hvor den model var løsning på tingene er overstået. Selvfølgelig er det en hjælp der kommer penge ind i kommunekasserne fra statens side. Så vi kan løft nogen af vores opgaver. Men det er i virkeligheden kortsigtet. Det er nogle helt andre strukturelle ting der skal til for at dæmme op for noget af det her. I: Har du et eksempel på hvad der gøres for at hjælpe? L: Vi har længe snakket om det her med uddannelsesinstitutioner. Hvis nu der bare var en del af de her unge mennesker, som flytter til nordsjælland for at studere i en eller anden form. Hvis der bare var nogle af dem som havde mulighed for at studere her lokalt. Det afleder en hel masse ting. Jeg siger ikke man skal flytte hvad som helst, bare fordi det skal ud til landdistrikterne, men det kunne jo give god mening at man så tager noget af det som er en stedbunden ressource i området her, og så flytter nogle af de uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, styrelser osv. ud dertil hvor den ressource findes. Hvorfor ligger landbrugsministeriet inde midt i København. Der burde være noget fornuft i at sige, at det er her den ressource er til stede, det er her der ligger nogle forskningsmuligheder og hvis man koblede noget som fødevarer og landbrug, der har du nogen styrelser, ministerier, uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner, hvis de var samlet et sted hvor der var den stedbundne ressource i landbruget. Det kunne være helt vildt stærkt. Det kunne være med til at dæmme op med det her. Jeg ved godt det er meget lidt 3

4 sandsynligt at det er noget der kommer til at ske i det omfang I: Så et lidt andet spørgsmål, hvorfor blev du selv boende her på Lolland? L: Jeg har været i Odense og læse. Jeg har aldrig været glad for København, og jeg blev glad da jeg opdagede at det jeg gerne ville læse, kunne læses i Odense. Så jeg flyttede til Odense og har boet der i 7 år. Men har altid vidst at hvis lejligheden bød sig, så ville jeg gerne tilbage. I: Hvorfor? L: Jeg synes jo godt om området. Familien er tæt på osv. I: I forbindelse med Femern forbindelsen, tror du den vil have en god effekt for Lolland? L: Jamen det er klart, at de investeringer der bliver lavet de næste 8 10 år der bliver lavet her, kommer til at have en kæmpe betydning i byggeperioden, altså de 8 10 år hvor det står på. Altså udover tunnelen er der også udvidelser af veje og jernbane og fængselsbyggeri på Falster, storstrømsbroen skal bygges om, og vi har et sygehus i Nykøbing der skal udbygges, så samlet set er der offentlig investeringer for 60 milliarder på Lolland Falster. Så kan man sige, at det er lidt som at tisse i bukserne, for det er i en given periode at det står på, og så hvad så? Og der er det jo vigtigt at kommunerne og hele området forsøger at få så meget ud af det, som overhoved muligt. Vi har en hel unik mulighed for at få skubbet så mange mennesker som muligt ud på arbejdsmarkedet, så vi ikke har så mange på overførselsindkomster. Det er en stor opgave, for der er rigtig mange af dem der er uden arbejde, som ikke bare lige er arbejdsparate. Så det kræver at der bliver investeret noget i det. Men det er så også lige nu at der er den mulighed for at lave en investering. For hvis ikke jobbene var der, så var det jo svært at forsvare at lave den investering. Så vi har en mulighed for at få skubbet lidt på nogle af grundvilkårene hernede. I og med vi har så mange på overførselsindkomster og det har en stor betydning for kommunernes økonomi. Jeg tror også på, at der vil være en række virksomheder der vil etablere sig i området, fordi de kan se at det giver mening når tunnelen er her. Så giver det mening for dem, at have denne geografiske placering mellem København og Hamborg. Og tunnelen i sig selv giver også arbejdspladser, jeg tror det er omkring 300 jobs. Så jo, selvfølgelig er det positivt. I: Kan det ikke også forventes at på kort sigt mens byggeriet står ved, at de mange 4

5 jobs vil skabe flere jobs på andre områder end byggeriet? L: Jo, man siger at tommelfingerreglen at når man laver sådan noget der, så hedder det en til en. Så når de siger at de her infrastrukturelle forbedringer i området kommer til at give i region sjælland omkring jobs inden for den her periode. Så i forhold til en til en kommer det til at give jobs udover det. Som er de afledte og de indirekte afledte. Selvfølgelig er der underleverandører til hovedentreprenørerne, som er de direkte afledte, men så er der også cateringvirksomheder der blomstrer op fordi dem som skal arbejde skal have noget mad. Der er vaskerier og alle mulige indirekte jobs. Så det kommer helt klart til at give en masse til området. I: Hvilke tiltag har i (Business LF) på det seneste haft, for at skabe vækst? L: Vores primære opgave er erhvervsservice, dvs vi servicerer eksisterende virksomheder hvis de har brug for hjælp. Vi er indgangen til hele bureaukratiet, vi er indgangen til kommunes virksomheder. Virksomhederne henvender sig til os og siger hvad de har behov for, og så henvender vi os til kommunen for at finde ud af hvor de så præcis skal ind henne, for at få de rigtige tilladelser. I: Det gør det vel også sjovere og nemmere for virksomheder at investere og lave nye ting, når de får lidt hjælp? L: Jo, bestemt. Vi har et super godt samarbejde med kommunen. Og så prøver vi også at tiltrække nye virksomheder. Det går lidt af sig selv lige nu, for Femern har den effekt. Men der er nogen gange hvor det er os der er ude og banke på nogen steder og vise beregninger for hvor billigt der er her og de her muligheder er der osv. Det er meget specifikt. Vi arbejder med specifikke brancher. Det er igen med de stedbundne ressourcer. Hvad er det vi kan i det her område? Der er landbrug og fødevarer, transport og logistik, bygge og anlæg, detailhandel og turisme. I: Hvis nu regeringen kunne gøre mere for at styrke Lolland, hvad ville du så have de gjorde? (I forhold til lokalpolitik) L: Det er i det der med at hvilke konkrete ting er de største udfordringer? I Lolland kommune er den største udfordring vores gæld. Uden i må hænge mig op på det, bruger vi vel omkring 100 millioner om året på at betale afdrag og renter. Det er mange penge, når man har det forholdsvis beskedent budget at arbejde med. Det der er vores udfordring er, at i en årrække har vi jo mistet borgere. Der har været en 5

6 negativ forskel på til og fraflytning, og samtidig så er fødselstallet lavere end dødstallet. Så er der to parametre i forhold til det med at miste borgere. Nu er vi ved at være i balance på til og fraflytning, men vi er stadig i fødselsunderskud. Udligningen fra staten bliver gjort op ud fra befolkningstallet, så for hvert år vi bliver færre og færre borgere, får vi færre og færre penge af staten. Skattegrundlaget bliver jo også mindre når folk flytter væk og ikke arbejder, og samtidig må vi desværre indrømme at den største del af dem som flytter til kommunen er på overførselsindkomst. Så hvert eneste år mister vi penge, for vi bliver færre og færre mennesker, og dem som kommer hertil er tit en udgift for kommunen. Så vi får flere udgifter og mindre støtte. Det betyder at vi år efter år skal tilpasse budgetterne. Så vi skal finde ud af hvad vi skal skære ned på. Veje skal vedligeholdes, så det kan der ikke ændres ved. Så til sidst er vi ude i at lukke daginstitutioner og skoler, for det kan give noget. 80% af budgettet går til aflønning af folk. Så hvis der skal spares, skal der afskediges nogle mennesker. Det er lidt ligesom hønen og ægget. For jeg er med på at folk flytter væk fordi skolen er lukket, men skolen lukkede på grund af fraflytningen. Men det er jo med til at forstærke problemerne. Men så længe vi får færre og færre penge til at løse vores kommunale opgaver, og får en større og større udgift til de borgere vi har, så er der kun en vej. I: Er det en tendens man kun ser på Lolland, eller ser man den også i andre yderområder? L: Jeg tror ikke det er unikt, men jeg tror vi er hårdt ramt. Vi har lige nu et ønske om at vi kan afdrage vores lån over en længere periode. Hvis nu vi kunne få perioden forlænget, vil det frigive relativt mange penge per år. Vores udfordringer jo, at samtidig med at vi hele tiden skal lave de her tilpasninger fordi befolkningen ændrer sig, så vil vi jo også gerne med Femern osv, at hvis vi nogensinde skal have gavn af det her, så vi ikke ender som Korsør, hvor folk bare kører igennem, så skal vi investere. Vi skal investere så der kommer interessante erhvervsområder og vi skal investere i vores infrastruktur og i alt muligt andet og det koster penge. Og de penge, der er kun et sted vi kan tage dem, og det er på den basale service. Så er spørgsmålet så hvilken skole det er vi skal lukke for at kunne investere andre steder. Det er pisse irriterende. Men hvis vi kunne få lov til at ændre på de her lån, ville vi bedre kunne investere. 6

7 I: Den gæld i har, er det en form for offentlig gæld? L: Jeg ved det ikke helt, det forskellige kredit instanser der låner penge ud til kommuner. 7