Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel. 2. Resumé. +Ø i Auning Sammentænkning af byudvikling og kollektiv transport

Transkript

1 Projektbeskrivelse 1. Projekttitel +Ø i Auning Sammentænkning af byudvikling og kollektiv transport 2. Resumé Projektets titel er inspireret af storbybegrebet +Way, som er et koncept, hvor den kollektive transports infrastruktur integreres i byrummet med respekt for en samtidig udvikling af bymiljøet. Omkring større standsningssteder, de største kaldes + Ø er, arbejdes der med at skabe funktionelle og attraktive arealer, hvor bussen indgår som en naturlig del af det samlede byliv. Selvom Auning med sine knap indbyggere, ikke er en storby, så er det et tankesæt, der passer godt ind i de planer, Norddjurs Kommune er i gang med at realisere for Auning Bymidte. Der arbejdes med en udviklingsplan, hvor byens aktiviteter samles og revitaliseres i et projektområde, der omfatter de centrale stoppesteder for alle de buslinjer, der betjener Auning. Norddjurs Kommune planlægger at opkøbe ejendomme, som ligger centralt i området, med henblik på nedrivning og efterfølgende byomdannelse. Vi søger om støtte til at få identificeret, udviklet og realiseret den bedst mulige indretning af passagerfaciliteter til de op til seks busser i timen, som i dagtimerne på hverdage betjener Auning bymidte. Midttrafik har en interesse i at få etableret pilotprojekter, som kan bidrage til at løfte arbejdet med udvikling af stoppestedsinfrastrukturen i hele regionen. +Ø en i Auning er et godt pilotprojekt til at teste ideer og design på et lidt større busknudepunkt beliggende i en mindre by. Nord- og Syddjurs Kommuner har netop igangsat et ambitiøst udviklingsarbejde, hvor der sammen med Midttrafik og Region Midtjylland skal formuleres og realiseres en mangestrenget mobilitetsstrategi. Med fokus på bæredygtighed står initiativer for den kollektive transport centralt. Når letbanen mellem Aarhus og Grenaa åbner i 2017 vil det give et løft i den kollektive transport på hele Djursland. Dette skal udnyttes fuldt ud. Rutenettet for den kollektive bustransport på Djursland og infrastrukturen af stoppesteder skal revurderes og opgraderes, så det giver den bedst mulige synergi og sammenhæng til den nye letbane. Det er et projekt, der forventes modnet til ansøgning om støtte til næste års puljeansøgninger. Det holder os imidlertid ikke tilbage for at søge om støtte til +Ø en i Auning. Det er nu, byudviklingsplanerne tænkes og realiseres i byen. Og Aunings rolle som et centralt kundepunkt i den fremtidige kollektive infrastruktur i Norddjurs vil under alle omstændigheder blive styrket. Der søges om kr. i støtte, idet Norddjurs Kommune finansierer et tilsvarende beløb. Derudover finansierer Norddjurs Kommune på anden vis andre aktiviteter knyttet bl.a. til nedrivning, adgangsveje, beplantning og pladsdannelsen på og omkring +Ø en i Auning. Vi søger om støtte til: Projektudvikling og borgerinddragelse Læskærme/ventehus Udstyr ved og i læskærme/ventehus Overdækket og aflåst cykelparkering Evaluering 1

2 3. Baggrund Auning er med sine knap indbyggere den næststørste by i Norddjurs Kommune, og centrum for offentlig og privat service. Der er knap 25 kilometer til Randers, 35 til Grenaa og knap 40 kilometer til Aarhus. Byen har de senere år oplevet en befolkningsvækst, og er under udvikling som den centrale by i den vestlige del af kommunen. Auning ligger indenfor pendlingsafstand af både Randers, Grenaa og Aarhus. Byens rolle som lokal udviklingsmotor forventes forstærket fremover. Frem til begyndelsen af 70 erne var Auning en stationsby på banen mellem Randers og Ryomgård. Idag betjenes byen af buslinjerne: 212 og 214 Randers - Auning - Ryomgård - Ebeltoft/Grenaa Halvtimesbetjening mellem Auning og Randers i det typiske pendlertidsrum, ellers timesbetjening på hverdage i dag- og aftentimerne og betjening hver anden time i weekenden. 319 Ørsted - Auning - Hornslet (med korrepondance til tog på Grenaabanen) Timesbetjening i det typiske pendlertidsrum, ellers udtyndet betjening også i weekenden. Overgangen til letbanedrift på Grenåbanen vil betyde en stor forbedring af den kollektive transport på Djursland. Norddjurs Kommune arbejder på at udstrække forbedringerne til også at omfatte busbetjeningen, hvilket forventes at betydet en udvidelse af driften også i relation til Auning. Norddjurs Kommune planlægger en lang række tiltag, som vil blive gennemført over de næste 2-3 år og som indgår Djurs Mobilitetsstrategi. Mobilitetsstrategien udvikles i et projekt med Region Midtjylland, Midttrafik samt Syddjurs Kommune. Mobilitetsstrategien forventes at blive vedtaget i Samarbejdspartnerne vil fællesskab søge om puljemidler, når strategiens indsatser næste år er mere konkrete. Der er imidlertid ikke tvivl om, at Auning bliver et af de centrale busknudepunkter i området, og at den kollektive transport til både Randers og Aarhus (via letbane i Hornslet) vil blive forbedret. Hvis Auning skal fortsætte den gunstige befolkningsudvikling, så skal der være gode pendlerforbindelser. 2

3 Auning by Auning bymidte I byudviklingsplanen for Auning bymidte formuleres: Det svært at finde frem til byens centrum, da den homogene bebyggelsestypologi og manglen af markante, grønne elementer ikke markerer bymidten visuelt. Dermed er bymidten ikke nem at identificere og virker begrænset indbydende. Mange af bymidtens talrige tilbud ligger skjult i anden række. 3

4 4

5 Lokalisering af +Øen Anlagte cykelstier til +Ø en Det skal der gøres noget ved, og der arbejdes på mange planer med at revitalisere bymidten: Vejdirektoratet har igangsat forundersøgelser af en ny omfartsvej omkring Auning. Ved at lede tung og gennemkørende trafik udenom byen åbnes der op for at indrette byen på en ny måde, at skabe bedre bykvaliteter og ikke mindst, at integrere den kollektive transport som et markant element i byen. Centralt i området ligger 2 ejendomme, som kommunen planlægger at nedrive. De ligger, hvor det er påtænkt at lave et kollektivt trafikknudepunkt i form af en +Ø. Norddjurs Kommune har gennem de seneste 5 år anlagt 15 km cykelsti i lokalområdet, og Vejdirektoratet har anlagt ca. 5 km. Alt sammen med det formål at knytte lokalsamfundene tættere på Auning. Dette projekt bringer denne sammenhæng videre til de store trafikmål, ved at koble cykel, bil og kollektiv transport. Norddjurs Kommune vil gerne være pilotkommune for formulering og test af en standard for busknudepunkter udenfor de store byer. Det er et ønske for Midttrafik at skabe en fælles stoppestedsstandard i hele Region Midtjylland. Dette projekt har potentiale til at sætte en ny standard. 4. Formål Først og fremmest har projektet til formål at etablere moderne og attraktive ventefaciliteter for de nuværende og kommende busbrugere i Auning. De skal kunne komme sikkert og trygt til busserne, parkere cyklen uden den bliver stjålet, få information om afgangstider for busser og tog (også i realtid), føle sig trygge mens de venter, og så skal der naturligvis være læ- og opholdsmulighed. Projektet skal bidrage til, at bustrafikken på Djursland blive en integreret del af letbanen. For Auning betyder det, at de vigtige akser Grenaa-Auning-Randers og Auning-Hornslet-Aarhus skal styrkes. Som et sekundært, men ikke uvæsentligt formål skal hele projektet udfoldes i et tæt samspil med den byomdannelse, som allerede er igangsat i Auning. I Auning vil den kollektive transport være et afgørende element i at skabe en klar identitet for bykernen. Som et sidste formål, skal projektet fungere som pilotprojekt for de to kommuner på Djursland i bestræbelserne på at skabe et paradigme for standard af stoppesteder, herunder også en klassificering. Der samarbejdes tæt med Midttrafik, som kan bruge erfaringerne til en videre udbredelse i Region Midtjylland. Ansøgningen relaterer sig til følgende formål for puljen: Investeringer i infrastruktur, der bidrager til at gøre den kollektive trafik i yderområderne bedre. De vil blive fulgt op af en ansøgning næste år, relateret til puljens andet formål, nemlig udvikling af ruter. Ansøgningen relaterer sig til følgende tildelingskriterie: Investeringer i infrastruktur der understøtter konkrete tiltag med forbedringer af kørselstilbuddet, enten udvikling af nye ruter eller forbedringer af eksisterende ruter, således at det samlet bidrager til at gøre den kollektive trafik i yderområderne bedre. 5. Projektets indhold 5

6 En af projketets helt store udfodringer er at få en god koordinering til den række af relaterede initiativer der er i gang. På de store linjer drejer det sig om tilknytningen til den kommende letbane samt opkoblingen til Kronjyllands største kollektive hub: Randers Rutebilstation. På det mere specifikke i Auning, som denne ansøgning omfatter, drejer det sig om sammenhæng med nedrivninger og gendannelse af bymidten. De aktiviteter der søges om støtte til er: Projektudvikling og borgerinddragelse Læskærme/ventehus Udstyr ved og i læskærme/ventehus Overdækket og aflåst cykelparkering Evaluering Projektudvikling og borgerinddragelse Norddjurs Kommune lægger vægt på aktiv borgerinddragelse. I Auning er der mange aktive borgere, og realisering af byomdannelsesprojektet skal ske i en tæt dialog. Vi vil indhente viden om, hvilke ønsker der er til busfaciliteterne i byen og til betjeningen i det hele taget. Det gør vi i regi af byomdannelsesprojektet. Byerne omkring Auning inddrages via den lokale presse, hjemmesider og netværk. Projektet vil løbende være under udvikling. Vi skal gennem en proces, hvor vi ser på, hvad man har gjort andre steder samt, hvad der passer netop i Auning bymidte. Fordi projektet også har karakter af at være pilotprojekt for udviklingen af fælles standard i regionen, skal der samarbejdes tæt med Midttrafik og Region Midtjylland. Læskærme/ventehus Den fysiske udformning af projektet kender vi endnu ikke. Vi ved f.eks. ikke om resultatet er et samlet ventehus, som vi kender fra den traditionelle stationsby, eller om det bedste er flere læskærme på +Ø en. Under alle omstændigheder bliver det et markant særkende i byen. Det afgørende er, at man som rejsende oplever et naturligt, trygt og sikkert sted at være. Udstyr ved og i læskærme/ventehus Bænke, skraldespande, belysning og infotavler vil være en del af basisinventaret. Som en del af projektet vil vi teste realtid på skærme i en by af Aunings størrelse. Med seks busser i timen og korrespondancen til letbanen i Hornslet, vurderes Auning at have en størrelse, hvor det er værd at undersøge effekten af brug af realtid. Ligesom på letbanens standsesteder, skal der være mulighed for at parkere cyklen på aflåste områder. Hvis pendlerne skal lokkes op på cyklen og ind i bussen, så skal de også være sikre på, at cyklen ikke er væk, når de kommer tilbage til Auning. På sigt vil vi gerne have cykelaflåsning og betaling herfor integreret i Rejsekortet, men vi regner ikke med, at det bliver i denne omgang. Projektevaluering For at kunne opsamle projekterfaringer, skal der tidligt i projektet formuleres en evalueringsplan. Det vil være relevant at vurdere projektet på spørgsmålet om, hvordan brugerne tager imod de 6

7 nye initiativer. Projektet kan give læring om erfaringer i en kompleks projektorganisering på tværs af kommuner, region og trafikselskab. 6. Passagertal før projektets gennemførelse Af tabellen på næste side fremgår det, at der på en hverdag stiger ca. 213 passagerer på- og af på stoppesteder ved den kommende +Ø i Auning bymidte. Det svarer til ca pr. år. De vil alle direkte blive berørt af projektet. I hele Auning by står der yderligere 105 passagerer på- og af. Det svarer til, at 11 % af de aktuelle buslinjer har deres passagerunderlag fra Auning. Data i tabellen er baseret på Midttrafiks tælling i oktober De foregår som chaufførtælling over alle hverdage på en uge. Tallene er således udtryk for passagerer på en gennemsnitlig hverdag i oktober opgjort mellem mandag d. 3. oktober og fredag d. 7. oktober

8 På- og afstigere på en hverdag på aktuelle linjer Kilde: Midttrafiks tælling i oktober 2013 I Auning Linje Hele linjen Bymidten Andre stop 212 Randers -Ebletoft Ebletoft - Randers Begge retninger Andel af linjen 100 % 7 % 5 % 214 Randers-Grenaa Grenaa-Randers Begge retninger Andel af linjen 100 % 7 % 3 % 319 Hornslet-Ørsted Ørsted-Hornslet Begge retninger Andel af linjen 100 % 14 % 2 % Alle linjer % 7 % 4 % 7. Succeskriterier for passagertilvæksten efter projektets gennemførelse Når hele busnettet omlægges og opgraderes i sammenhæng med letbanens afgange, vil den totale rejseoplevelse skabe et godt udgangspunkt for en passagertilvækst. Hurtige, hyppige og direkte busser til Hornslet, Randers og Grenaa vil være kernen i det fremtidige buskoncept i Norddjurs. Mange flere end de nuværende pasagerer, der står på i Auning bymidte, vil altså få glæde af de forbedrede ventefaciliteter i Auning bymidte. Projektet flytter ikke i sig selv flere passagerer fra biler til busser, men set i sammenhæng med tiltagene i Djurs Mobilitetsstrategi, er der et betydeligt potentiale for vækst i den kollektive trafik. 8. Øvrige succeskriterier for projektet Projektet vil først og fremmest blive vurderet på, om det bliver taget godt imod blandt brugerne. Det vil vi først og fremmest finde ud af, ved at være aktive og direkte spørge via hjemmesiden for Auning by. Derudover skal det falde godt ind i den øvrige byomdannelse - det vil vi også teste om det gør via hjemmesiden, og de reaktioner der komme fra beboere og brugere af byen. Derudover har vi som succeskriterie, at projektet bidrager til at tydeliggøre de problemstillinger, der skal tages hånd om, når vi inden længe sammen med Syddjurs går igang med en registrering af standarden af begge kommuners stoppesteder, med henblik på en kommende generel opgradering. 8

9 9. Projektorganisering Projektet er forankret hos Norddjurs Kommune, som også står for hele egenfinansieringen. Da projektet imidlertid har perspektiver for det ambitiøse samarbejde der er med Syddjurs Kommune omkring mobiliteten på hele Djursland, vil projektet naturligt indgå i Djurs Mobilitetsstrategi. De to kommuner har i fællesskab med Midttrafik og Region Midtjylland ansat en projektleder, med ansvar for at drive det strategiske arbejde. Norddjurs Kommune er hovedansvarlig for projektet, og stiller med projektleder Thomas Thume Nielsen - Udviklingsforvaltningen og en projektmedarbejder fra planlægningsafdelingen. Midttrafik indgår i projektet med Per Elbæk Rådgivning og Mobilitet samt trafikplanlægger Maria Winstrup, som er områdeansvarlig for Norddjurs. Fra Djurs Mobilitetsstrategi indgår projektleder Henrik Bernberg, med ansvar for at koordinationen i mellem konkrete projekter og strategi. 10. Tidsplan Projektet forventes gennemført efter følgende tidsplan, således at +Ø en kan indvies i aug sep okt nov dec jan feb mar april maj juni juli aug sep okt nov dec jan feb mar Projektudvikling Borgerhøring Beslutning om udformning og design Realisering af projekt Indvielse af +Ø'en Evaluering Afrapportering 11. Rapportering af projektet Projektet forløber over relativt kort tid. Der vil derfor først være tale om en samlet afrapportering af delaktiviteterne efter afslutningen af det samlede projekt. Der forventes at kunne afrapporteres i Der vil naturligvis blive indrapporteret om fremdrift i projektet undervejs, som forventet af Trafikstyrelsen. Projektets succeskriterier relaterer sig til, at den kollektive bustransport bliver et aktiv for bymidten og at passagerer og byens øvrige brugere er tilfredse. Midttrafik gennemfører tællinger på de berørte linjer gennem forløbet. Effektmålingen vil derudover overvejende være af kvalitativ karakter og baseres på opsamling fra den løbende borger-dialogen. Der er afsat budget til en indledende borgerhøring, som skal bidrage til idéskabelse både i forhold til udformning og indretning af +Ø en og til den fremtidige busbetjening af Auning og omegn. Der vil i evalueringen blive fulgt op på denne høring i relation til det endelige realiserede projekt. 9

10 12. Projektets finansiering Budget kroner Projektudvikling Borgerhøring i Auning Læskærme eller ventehus bænke etc, Etablering af buslommer Belysning i og ved ventesteder To realtidsinfoskærme Faciliteter: skraldespand, wifi, infotavler mm Overdækket og aflåst cykelparkering Projektevaluering Alt i alt Ansøgt beløb