Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008

Transkript

1 Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning NGG - profil Organisering af skolen Fokusområder Gennemgående aktiviteter i kvalitetsplanen Fokusområder på tværs af skolens aktiviteter Procedurer i forbindelse med opfølgning på fokusområder Elementer i kvalitetsplanen skole- og undervisningsevaluering Fokusområder Elevevaluering

3 1. Indledning NGG er noget ud over det sædvanlige. Vi er den skole i Danmark, der kan tilbyde flest afdelinger danske som internationale. Det gør NGG til et spændende sted at være - et sted, hvor der altid er udfordringer til de elever, der ønsker dette. Det giver også et pust af international atmosfære samt mulighed for at skabe gode kontakter såvel i ind- som udland, hvilket er til stor gavn for mange af vore elever. NGG tilbyder indskoling for de ældste børnehavebørn, grundskole, gymnasium, HF samt en stor international afdeling fra Preschool til Pre-IB. Hertil kommer skolens egen fritidsordning (SFO) kaldet Svanereden. Som en del af en fortsat positiv udvikling af NGG, herunder krav i lovgivningen i grundskolen og via gymnasiumreformen, er der igangsat et arbejde, der grundlæggende: Ser NGG s profil i sammenhæng med skolens målsætninger og fokusområder for de kommende 3 år, samt hvorledes der foretages opfølgning og evaluering på fokusområder Profil, fokusområder, kriterier og omfang for evaluering beskrives i kvalitetsplanen. Planen henvender sig til alle med interesse og lyst til at følge udviklingen på NGG, samt som ramme og oversigt i forhold til at følge op på igangsatte aktiviteter. NGG s kvalitetsplan fremgår også på skolens hjemmeside. 3

4 2. NGG - profil NGG er en enhedsskole, og eleverne kan vælge at tage hele deres skoleforløb fra børnehaveklasse til 10. klasse og/eller studentereksamen på NGG. Afdelingernes miljøer og indlæringsmetoder er forskellige og afpasset efter elevernes alder. Vi lægger vægt på, at de års skoleforløb på NGG hænger sammen og udgør en helhed. På NGG skal uddannelsernes faglige kvalitet være helt i top. Samtidig ønsker vi at være kendt som en skole, hvor der foregår en række personlighedsudviklende og underholdende sociale og kulturelle aktiviteter, både som et led i undervisningen og ikke mindst som frivillige aktiviteter efter skoletid. NGG er en rummelig skole med et fagligt højt niveau, et godt socialt miljø og med en nytænkende tilgang til al undervisning. Vi er ikke en elitær skole, men der skal også være plads til at eliten kan udfolde sig. NGG er mere konkret kendetegnet ved at være en enhedsskole, hvor Vi tror på, at vi ved at styrke elevernes gode og sikre sider, kan styrke deres svage sider. Vi mener, at hverdagen skal være præget af en respektfuld og tolerant adfærd over for hinanden, og hvor vi slår hurtigt og hårdt ned på enhver form for mobberi, så snart vi konstaterer det. Vi ønsker at skabe en tryg og glad hverdag, hvor smil og godt humør prioriteres højt. Vi ønsker at skabe en skole, hvor eleverne oplever, at de faglige kundskaber er i centrum i et miljø, der befordrer kreativitet og aktivitet. Vi lægger vægt på at behandle eleverne individuelt og fleksibelt og ikke altid oprette fælles regler, der til hver en tid skal gælde for alle. 4

5 Vi lægger stor vægt på, at eleverne står til ansvar for deres egne handlinger og valg og f.eks. fuldfører deres uddannelse samt går til eksamen og afgangsprøver i de fag, som de har fulgt. Læreren har ansvaret for undervisningen i sine fag, også når faget indgår i samspil med andre fag. Der etableres formelle og uformelle lærerteam, der deler faglige og pædagogisk viden til fordel for eleverne. Ledelsen tilkendegiver klart uddelegeringen af ansvar og funktioner til de enkelte lærere og teams af lærere. Vi etablerer et godt og solidt grundlag for videreuddannelse på korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, og hvor eleverne efter endt skolegang er motiverede for at gå i gang med en uddannelse. Undervisningen har et højt fagligt niveau, som realiseres i et dynamisk samspil mellem aktive og videnbegærlige elever og krævende, engagerede lærere. Eleverne får de bedste forudsætninger for at udfylde en plads i samfundslivet som aktive samfundsborgere i en globaliseret verden. Vi skaber en stimulerende og støttende ramme om den væsentlige personlige udvikling, fra barn til ung, og fremme udviklingen af en række af de personlige kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Der lægges især vægt på at forene en ambitiøs faglighed med et socialt miljø præget af "fest og farver". Skolen er ikke blot en seriøs arbejdsplads, men tillige en ramme om en række sociale og kulturelle tilbud, såvel i undervisningstiden som i fritiden. Vi er en dynamisk gymnasieskole og kendt i lokalområdet med et samarbejde til en række virksomheder, der kan styrke elevernes forståelse for de krav, der stilles til uddannelse og valg af erhverv. Dette ønsker vi at gøre ved at indgå samarbejder med lokale virksomheder samt at blive en drivkraft i en stærkere kulturel udvikling af nærområdet. 5

6 Andre væsentlige værdier for skolen er: Vi er en mangfoldig gymnasieskole med plads til alle, der går ind for vores formålsparagraf og vil arbejde for de mål som skolen (forældre, elever og ansatte) har sat. I skolens hverdage er der rum og mulighed for at skabe trivsel hos både elever og medarbejdere på skolen. Skolen er kendt for og har som et af sine mål at skabe en udbredt tolerance overfor elever og hjem. Vi accepterer forskellighed under hensyntagen til skolens værdier. Vi skaber et miljø, hvor et fagligt og socialt miljø går hånd i hånd. Vi skaber gennemskuelige rammer. Det gælder organisatorisk i forhold til indhold i undervisningen samt i forhold til vores organisering og planlægning af undervisningen. 6

7 2.1 Organisering af skolen I det nedenstående organisationsdiagram ses hvorledes NGG er organiseret. 7

8 På NGG prioriterer vi en aktiv forældreinddragelse. NGG s Forældreorganisationen på NGG" har nedenstående struktur. Bestyrelsen for Nordsjællands Grundskole og Gymnasium 6 forældre + rektor + 1 fra Hørsholm + 1 fra Karlebo + 1 økonomisk/juridisk medlem + 1 observatør fra PC + Pædråds formand + elevråd+ vicerektor Forædrerepræsentantskabet for den danske afdeling Styregruppen for Ællingen Forældrerådet i Svanereden Parents Council (International afdeling 3. Fokusområder 3.1. Gennemgående aktiviteter i kvalitetsplanen En række aktiviteter og tiltag indgår løbende i kvalitetsplanen. De indgår som en slags permanente fokusområder i forbindelse med opfølgningen på aktiviteter og indsatser. Aktiviteterne er følgende: Ledelsen, klasselæreren, lærerne i hver klasse og studievejlederne følger løbende elevernes standpunkts, årsog prøvekarakterer. 8

9 Skolen gennemfører hvert 3. år den lovpligtige elev- og undervisningsmiljøvurdering. Undervisningsmiljøvurderingen foretages næste gang i maj Pædagogisk udvalg sikrer, at skolens overordnede udvikling diskuteres og justeres årligt. Det sker bl.a. gennem arrangering af pædagogiske dage. MUS samtaler gennemføres hvert tredje år eller hvis en ansat eller lederen ønsker det. Skolens ledelse gennemfører en arbejdsklimaundersøgelse (APV) hvert tredje år. Arbejdsklimaundersøgelsen foretages næste gang efteråret 2o10. Gennemførelsesprocenten, skolens afsluttende karaktergennemsnit og overgangsfrekvenser fra STX og hf til videregående uddannelser følges løbende Fokusområder på tværs af skolens aktiviteter Fokusområderne udvælges af samarbejdsudvalget, der efterfølgende kan stille fokusområderne til drøftelse i Pæd. Råd, elevrådene, bestyrelsen samt forældrerepræsentantskabet. Herefter fastlægger ledelsen og samarbejdsudvalget de konkrete handleplaner og evalueringstemaer. Evalueringernes udførelse afhænger af fokusområde og metodevalg. En nærmere beskrivelse af fokusområder og metodevalg fremgår skematisk i det nedenstående resultatskema. ISU udarbejder i den forbindelse forslag/skitser til en evalueringsplan, der endelig vedtages af ledelsen og SU. Hvert år i maj afleverer ISU planen, således at ledelsen kan fremlægge det kommende skoleårs evalueringsplaner for PR ved skolestarten i august. 9

10 Opfølgning finder sted løbende og præciseres ift. det enkelte fokusområde herunder i forbindelse med den årlige drøftelse i bestyrelsen og i SU. Her fremlægger ledelsen en sammenfatning af sidste skoleårs evalueringsresultater. Med denne sammenfatning som grundlag udarbejder ledelsen en opfølgningsplan for næste skoleår. Opfølgningsplanen formuleres således, at der indgår succeskriterier, mål og delmål, der kan evalueres eller følges kvantitativt evt. statistisk. ISU udarbejder hvert år i maj en skitse til sammenfatningen af sidste skoleårs evalueringsresultater til ledelsen. I den forbindelse peger ISU på, hvilke succeskriterier, mål og delmål, der kan anvendes. Skitsen afleveres til ledelsen og SU i maj måned Procedurer i forbindelse med opfølgning på fokusområder NGG foretager evalueringer med treårige temaer. Evalueringerne tager grundlæggende udgangspunkt i dialog mellem elever, forældre, lærere, ledelse og bestyrelse med inddragelse af relevante organer og omverden. Det tilstræbes, at der evalueres med få og præcise spørgsmål ud fra en række fokusområder. Evalueringen skal være formativ og orienteret mod såvel dokumentation af resultater som udvikling af skolen. Evalueringerne tilrettelægges af ledelsen og samarbejdsudvalget ud fra et oplæg fra ISU. 10

11 3.4. Elementer i kvalitetsplanen skole- og undervisningsevaluering NGG s skolesyn og pædagogiske mål er grundlaget for den overordnede strategi for skolens mål og fokusområder. Herudfra beskrives de konkrete aktiviteter og indsatsmål, samt hvorledes der følges op på disse indsatser. Kvalitetsplanen for NGG består af skoleevaluering og undervisningsevaluering. Skoleevalueringen består af overordnede evalueringer af kvalitet og resultater for hele skolen Undervisningsevalueringen består af evalueringer af tilrettelæggelse af undervisningen, selve undervisningen og den enkelte elevs udbytte. NGG har over en årrække anvendt en række forskellige metoder med forskellig teoretisk og metodisk afsæt i den generelle evaluering af skolens aktiviteter samt evalueringer af elevaktiviteter. For at få etableret en systematisk evalueringskultur på NGG, er det væsentligt at se mere bredt på NGG, som organisation, bl.a. NGG s profil og udadvendte strategier, skolens målsætninger og fokusområder for de kommende tre år samt i forhold til den form, den metode og det omfang, der foretages skole- og undervisningsevaluering ud fra. Definitioner og tilgang: Selve skoleevalueringen består af følgende elementer, som indgår i et samlet kvalitetsplan 1. Fokusområder overordnede mål og delmål 2. Operationalisering af målene hvad er godt arbejde relateret til fokusområderne? 11

12 3. Metode hvordan vil vi måle? 4. Frekvens hvornår vil vi måle? 5. Ansvarlig hvem er ansvarlig for den enkelte evaluerings gennemførelse? 3.5. Fokusområder Fokusområderne i skoleevalueringen kan hentes fra alle niveauer på skolen: ledelse, administration, team, informationsprocedurer, undervisning, elever. Fokusområderne skal ses i et treårigt perspektiv forstået på den måde, at der vælges fokusområder der gælder for en treårig periode. Ud fra hvert fokusområde anføres mål og delmål. Dernæst anføres eksempler på, hvad et godt resultat kan betyde. I nedenstående skema ses NGG s fokusområder for de næste tre år. Fokusområder mål og delmål 1. Elevernes trivsel og kompetencer Målene betyder bl.a. at.. Den enkelte elevs kompetencer, faglige og sociale, følges nøje. Det betyder bl.a. at den enkelte elev får støtte til at udvikle sig fagligt og socialt. Det betyder også at eleverne kvalificeres til vurdering. 12

13 2. Elevernes faglige udbytte og højt fagligt niveau At elevernes tilfredshed i forhold til mulighederne for at nå faglige og sociale mål følges nøje. At der er en stor elevaktivitet i den daglige undervisning, hvor eleverne udviser selvstændighed og ansvarlighed. Elever er medproducenter af læringsprocessen. Elevaktiviteter- og tilbud vurderes løbende og i nøje sammenhæng med de traditioner, der er på skolen. At det løbende diskuteres hvad et godt læringsmiljø er på NGG. Der opstilles tydelige faglige mål for alle undervisningsforløb. Eleverne har et skærpet blik for, hvad de skal kunne for at komme videre i faget. Der er sammenhæng mellem faglige fastsatte mål og den enkelte elevs udvikling. Den enkelte elevs arbejde i det enkelte fag vurderes. Den enkelte elev opnår viden og færdigheder til at begå sig på en videregående uddannelse Alle undervisningsforløb evalueres således at det sikres, at elevernes faglige udbytte er højt Undervisningen giver rum til faglig fordybelse og en høj grad af elevaktivitet. Eleverne lærer at arbejde selvstændigt, kritisk og metodisk med fagenes problemstillinger. 13

14 Undervisningen er præget af sammenhæng mellem fagene. 3. NGG som enhedsskole Vi skal profilere og styrke vores status som en enhedsskole. Det betyder, at: NGG s for-børnehaveklasse Ællingen er en integreret del af et skoleforløb. Det betyder at vi løbende skaber konkrete samarbejdsflader mellem Ællingen og grundskolen. Aktiviteter i vores SFO, Svanereden, er tilpasset aktiviteter i øvrigt i grundskolen. Vi drøfter og formulere konkrete samarbejdsflader mellem grundskolen og gymnasiet. Vi laver fælles projekt- og emneforløb på tværs af grundskolen og gymnasiet. Vi udbygger vores faggruppeaktiviteter på tværs af grundskolen og gymnasiet. Vi målretter 10. klasse således at elever, som evt. ikke føler sig klar til at gå i gymnasiet kan bruge 10. klasse som et gymnasieår, hvis det vurderes at eleven har de nødvendige kompetencer af både social og faglig karakter. 4. Omverden og synlighed Elever skal tiltrækkes bevidst og evt. via utraditionelle metoder. NGG skal være synlig i nærområdet. Vi vil bl.a. indgå samarbejder med lokale virksomheder samt lave forskellige kulturelle arrangementer, der styrker vores samarbejde med virksomheder og andre 14

15 uddannelsesinstitutioner. Vi vil øge samarbejdet med folkeskolen, kulturelle institutioner, universiteter. Vi skal etablere samarbejder med andre gymnasier 5. Kommunikation Vores kommunikationskanaler skal målrettes. Det gælder de metoder og tilgange vi anvender eksternt og internt. Overfor nærområdet, overfor hjemmene, overfor elever, overfor lærere, overfor hele personalet. Samarbejdsflader mellem grundskole og gymnasiet skal præciseres. Hjem-skole-samarbejdet løbende er til drøftelse. De gensidige krav og ønsker bringes i spil. 6. Bygninger og inventar Optimal anvendelse af NGG s bygninger drøftes løbende. Ideer og muligheder bør ved enhver lejlighed bringes i spil. Fokusområderne evalueres som beskrevet i nedenstående skema. Som nævnt indgår fokusområde, metode, frekvens og ansvarlig. Nøgleområder mål og delmål Metode hvordan kan det måles? Frekvens hvornår Ansvarlig for igangsættelse 15

16 1. Elevernes trivsel og kompetencer Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i gymnasiet samt ældste årgange i grundskolen (7-8. klasse). Årligt i november Ledelsen, der efterfølgende lægger op til diskussion af resultatet i Pæd. Råd. ISU forelægger et forslag til spørgeskemaer for ledelsen. ISU står for gennemførelsen (evt. via Lectio) af spørgeskemaundersøgelsen og står for bearbejdningen af resultaterne. Resultaterne forelægges ledelsen 16

17 2. Elevernes faglige udbytte Der opsamles via statistikker fra Undervisningsministeriet på alle fag- og undervisningsområder (især karaktergennemsnit af eksamensresultater for de enkelte fag på de enkelte niveauer; frafaldsprocenter; overgang fra gymnasiet til videregående uddannelser; overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelser) Årligt i september Ledelsen 17

18 3. Højt fagligt niveau Karaktergivning Test (bla. læsetest i grundskolens mindste klasser, evt. læsescreeninger ved starten på gym-forløbet) Evaluerende klassesamtaler min. hvert ½ år i grundskolens 9. og 10. klasse og evaluering efter hvort større forløb i gymnasiet/hf (evt. med udgangspunkt i anonyme spørgeskemaer tilpasset klassetrinet. Alle lærere meddeler tidspunktet for evalueringen. Resultatet af evalueringen forbliver en sag mellem læreren og klassen Hvert ½ år Den enkelte lærer, studievejleder, tutor (gym/hf). Ved lærerforsamlingsmøderne, hvor lærere, vejledere og ledelse deltager, diskuteres enkeltelevers og klassers faglige niveau 18

19 4. NGG som enhedsskole Løbende opsamling hos undervisere og lærere Forældre og elevundersøgelse f.eks ved fokusgruppesamtaler 5. Kommunikation Der foretages spørgeundersøgelse hos lærere omkring organisering og kommunikation Spørgeundersøgelse til udvalgte elever og forældre 7. Bygninger og inventar Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og elever To gange de kommende tre år. September 2009 ISU udvælger fokusgruppedeltagere, står for samtalerne og efterfølgende rapportering. Rapporten sendes til ledelsen, der efterfølgende diskuterer den i Pæd. Råd, SU, forældrerepræsentantskab og bestyrelse. Ledelsen. ISU udvælger stikprøven, står for udformningen af spørgeskemaet og efterfølgende rapportering. Rapporten sendes til ledelsen, der efterfølgende diskuterer den i Pæd. Råd, SU. Ledelsen 19

20 Der er udviklet en række standardspørgsmål, som kan anvendes ved de halvårlige evalueringer. Sammenhænge mellem fagene bør være centralt. Standardspørgsmålene kan evt. suppleres med en række fagspecifikke spørgsmål. 20

21 4. Elevevaluering Elevevalueringen drejer sig om løbende og gentagende evalueringer af den overordnede tilrettelæggelse af undervisningen, evaluering af undervisningen og evaluering af den enkelte elevs udbytte. I nedenstående skema ses en oversigt over, hvilke evalueringsmetoder der bringes i spil både i grundskolen og på gymnasiet, frekvens, hvordan evalueringsresultaterne anvendes samt de ansvarlige for evalueringsaktiviteterne. Evalueringsmetode Frekvens Anvendelse Ansvarlig Den løbende evaluering af undervisningen foretages af læreren Løbende selvevaluering vha. evalueringsmetoder, som den enkelte lærer selv vælger, fokus: elevernes kompetencer vurderes Klasse og elevsamtaler. Ledelsen skal have en bekræftelse på at Løbende Min. én gang i hvert undervisningsforløb Til vurdering og refleksion hos eleven Til lærerens individuelle brug. Drøftes løbende med kollegaer Til internt brug i klassen mellem elev og klasse Den enkelte lærer. Den enkelte lærer 21

22 evalueringen har fundet sted. Elev Indgår også i skoleevalueringen blot for at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om ekstra/dobbelt arbejde Standardiseret spørgeskema, hvor den enkelte lærer har mulighed for at tilføje egne spørgsmål. Standardiseret spørgeskema vedr. eleverne faglige udbytte af undervisningen, samt elevkompetencer. Varierer fra fag til fag Min. ½ årligt pr. fag Karakter 3 gange årligt Inddrages i klasseteamets møder. Til lærerens individuelle brug ift. udvikling af undervisningen 1. gang årligt Inddrages i klasseteamets møder Pæd. råd og ISU udarbejder grundskabelon, hvor den enkelte lærer har mulighed for at tilføje spørgsmål. Den enkelte lærer 22