Nærhedsetik når etikken byder sig selv
|
|
- Christian Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Etik Nærhedsetik når etikken byder sig selv Af Jacob Birkler Det er i de tætte relationer til patienten, at etikken opstår, heraf navnet nærhedsetik. Patienten placerer en pligt hos lægen, en pligt, lægen ikke kan fralægge sig, medmindre lægen reducerer det andet menneske til et fagligt objekt. At handle etisk forudsætter derfor indlevelse, deltagelse og engagement i mødet med patienten. Biografi Jacob Birkler er uddannet filosof og ph.d. i medicinsk etik. Han er formand for Det Etiske Råd og arbejder som lektor på Jordemoderuddannelsen, UC-Syd. Forfatters adresse Kirkegade 185, 6700 Esbjerg. jaca@esenet.dk Du kommer kørende på en øde landevej i din bil. Pludselig ser du en nødstedt i vejkanten. Du identificerer hurtigt en mand med åbent benbrud, hvor blodet strømmer fra det ene ben. Hvad vil du gøre? Vil du gøre det samme, hvis du har dine nye bukser på, som du netop har købt for kr. Du skal nu forestille dig, at du efter hjemkomsten finder et brev fra Folkekirkens Nødhjælp, der appellerer til din hjælp. De ønsker kr., hvor pengene imidlertid ikke går til en person med benbrud, men går til utallige mennesker, der hver dag lider på vej mod sultedøden. For kr. vil du ikke blot kunne hjælpe en enkelt med benbrud, men et langt større antal mennesker, der lider hver eneste dag. Eksempelvis koster et myggenet en dollar, hvilket redder liv hver dag. Hvad gør du? Hvis du vælger at hjælpe i det første eksempel og undlader at hjælpe i det sidste eksempel, vælger du at gøre som de fleste. Adskillige undersøgelser viser, hvordan langt de fleste vil hjælpe den nødstedte i vejkanten, men fravælger hjælpen til de nødstedte, der lider i lande langt væk (1, 2). Men her synes der at opstå et paradoks. Hvorfor hjælper vi ikke der, hvor hjælpen nytter mest? Hvis vi tænker nøje efter, er det ulogisk at hjælpe den nødstedte i vejkanten uden at hjælpe de mange sultende i verdens udviklingslande. Gennem de senere år er der gjort mange forsøg på at håndtere dette 601
2 Månedsskrift for almen praksis august 2011 Etik 602 umiddelbare paradoks. Nogle teoretikere appellerer direkte til vores intellekt og begynder at stille etiske kalkuler frem, der viser nødvendigheden og rationalet i at hjælpe verdens fattigste (3, 4). Andre bringer os en evolutionistisk forklaring, hvor urmennesket kun overlevede gennem altruistiske handlinger i flokken, parallelt med de mere egoistiske handlinger, der kom til udtryk i mødet med den fremmede stamme, som levede på den anden side af bjerget (2). Endvidere kan det konstateres, hvordan hjernen reagerer forskelligt, når en person præsenteres for de to etiske situationer ovenfor (1). Det er imidlertid fortsat et stridspunkt, hvorvidt og hvordan vi kan forklare menneskets etiske adfærd gennem studier af hjernens anatomi og fysiologi. Etisk-filosofisk har der imidlertid længe været fokuseret på det, der adskiller vores etiske færden i det direkte møde med det andet menneske til forskel fra adfærden over for mennesker langt væk. Eksempelvis har Løgstrup (5) og Levinas (6, 7) fremsat en nærhedsetik, der peger på vigtigheden af den umiddelbare nærhed i mødet med det lidende menneske. I nærværet med den lidende bliver den etiske forpligtelse ikke en pålagt opgave, men noget jeg umiddelbart pålægger mig selv. Det er således kun i mødet med den anden, at etikken får et indhold. Levinas ( ) var jøde og oplevede i tysk koncentrationslejr, hvordan nazisten ikke kunne gøre ham ondt, hvis øjenkontakten var etableret. Nazisten skød således ikke jøden mellem øjnene men skød ham i nakken. Hvis nazisten ville skyde jøden mellem øjnene, skulle der skabes en afstand på flere meter. Alternativt skulle jøden have bind for øjnene eller hætte over hovedet. Sidstnævnte praksis har været gængs i mange år i de lande, hvor dødsstraf er tilladt. I det direkte møde ansigt til ansigt skabes der en appel om hjælp, der kun fjernes gennem maskering eller afstand. Set i en klinisk-medicinsk sammenhæng vil nærhedsetikken pege på vigtigheden af det direkte møde med patienten (8). Set i det lys skal værdier såsom respekt, åbenhed, ansvarlighed osv. ikke formuleres og præsenteres i glittede foldere eller fine guldrammer på danske hospitaler. Tværtimod får værdibegreber kun tilført et indhold i mødet med patienten. Etik og dermed grundværdier er ikke begreber vi bringer ind i patientrelationen, men derimod et værdifuldt greb i praksis, der afstemmes i det direkte møde med patienten. Lægen møder i overvejende grad mennesket som patient, men set fra en nærhedsetisk vinkel er mennesket ikke kun patient, men også agent. En agent er handlende og kan agere i forholdet til andre mennesker. Dette skal selvsagt ikke forstås fysisk, men derimod fænomenologisk, hvor lægen ansigt til ansigt lader patienten agere, dvs. lader ham»fortælle«(verbalt såvel som nonverbalt), hvori den værdifulde pligt består. Hvad lægen derfor etisk bør gøre, er set fra en nærhedsetisk vinkel ikke en forhandlet opgave, men et bud, der opstår i mødet med patienten ansigt til ansigt. Af den grund er det ikke lægen, men derimod patienten, der mere eller mindre tavst definerer det etiske grænseområde.
3 Vi vil helt spontant gøre, hvad vi kan, for at hjælpe, hvis vi ser patienten og situationen i øjnene. Det er denne helt naturlige spontanitet, der opstår i mødet med andre mennesker, der er kilden til vores etiske normer. Foto: Lotte Hvas. Bevæger vi os fra den filosofiske abstraktion til den kliniske praksis kan et eksempel med fordel præsentere den nærhedsetiske pointe. Fra min tid som forsker på Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus husker jeg en dagvagt, hvor jeg fulgte sundhedspersonalet blandt de indlagte kræftpatienter (9). En patient med iransk baggrund lå på en tosengsstue, hvor familien ofte var til stede i sin mangfoldighed. I reglen befandt der sig mellem 6 og 11 familiemedlemmer på stuen, hvor støjniveauet var højt. Særligt børnebørnene lavede postyr på stuen gennem deres leg omkring sengelejet. Den iranskfødte patient delte stue med en stærkt afkræftet patient, der var svær at smertedække. Da jeg på et tidspunkt havde forladt stuen sammen med sygeplejersken, spurgte jeg hende, om hun ikke så et etisk dilemma i situationen. Men det gjorde sygeplejersken ikke. Jeg spurgte, om hun ikke havde tænkt på det dilemma, der opstod i plejen af de to patienter på stuen. Hvordan kunne hun på den ene side respektere den megen postyr på stuen i forbindelse med de mange støjende familiebesøg og på den anden side tilgodese plejen af patienten, der lå i sengen ved siden af? Sygeplejersken svarede:»det tænker jeg ikke sådan over ofte fortæller situationen mig, hvad der er rigtigt og forkert... hvis jeg er i tvivl, får jeg det at vide af patienten«. Hun fik ret, da jeg senere på dagen direkte henvendte mig til patienten der lå ved siden af den iranskfødte patient. Jeg spurgte, om han ikke 603
4 Månedsskrift for almen praksis august 2011 Etik 604 havde været generet af den megen støj og postyr på stuen i tilknytning til de mange familiebesøg. Det havde han ikke. Tværtimod udtrykte han glæde over, at der var så meget liv på stuen, når der i øvrigt var så meget sygdom og sorg på afdelingen. Til trods for, at jeg selv havde befundet mig i situationen, havde jeg ikke»set«patienterne, men derimod reflekteret over de mange etiske værdier, der var knyttet til situationen, hvilket jeg havde identificeret som et dilemma. Sygeplejersken reflekterede derimod ikke over situationen, men så patienten og så dermed, at der ikke var noget dilemma i situationen. Sygeplejersken handlede nærhedsetisk, hvor jeg reflekterede pligtetisk. Det, der står tilbage, er en forståelse af nærhedsetik som en praksis, hvor etikken byder sig selv i den konkrete situation. Sundhedspersonale fører med andre ord ikke etik ind i situationen, men får derimod etik ud af den konkrete situation. I modsætning til nærhedsetikken finder vi de kanoniserede etiske teorier, der præsenteres på sundhedsuddannelserne (10). Særligt den deontologiske pligtetik og den teleologiske nyttetik er gængs på pensumlisterne. Hvad enten der fokuseres på humanistiske pligter eller nytteetiske kalkuler reduceres etikken til et redskab eller instrument, der skal fungere som løsningstrategi, når det trækker op til etisk uvejr i lægens arbejde. Nærhedsetikken fokuserer ikke på fagetiske redskaberr men der- imod på personlige egenskaber. Som udgangspunkt er nærhedsetikken således tømt for indhold og giver ikke påbud om at gøre noget, men derimod et påbud om at være noget. Etik er ikke et bestemt redskab, instrument eller en logisk tankerække, der trækkes frem af lommen, når etikken skal takles. Tværtimod er det situationen, relationen eller sammenhængen der bærer fortællingen om den etisk duelige læge. Rudolph Arendt har beskrevet pointen på følgende måde:»hvis logik er det, som siger sig selv, så er etik det, som byder sig selv«(11). Med nærhedsetikken håndterer lægen de vanskelige etiske situationer på baggrund af en erfaringsmæssig og karakterbåren evne til at lade situationen fortælle om godt og ondt, rigtigt og forkert, for herigennem at lade etikken byde sig selv. Situationen viser sig, og lægen giver sig for derigennem at lade etikken byde sig selv. Lettere forsimplet bør lægen ud fra nærhedsetikken ikke gå til etiske lærebøger, hvis tvivlen rejser sig, men gå (tilbage) til patienten. Det er først i denne relation, at etikken får tilført et værdfuldt indhold. Med nærhedsetikken udspringer de moralske anvisninger i det konkrete møde med patienten. Umberto Eco formulerer det således:»den etiske dimension begynder, når den anden kommer ind på scenen«(12). I dette konkrete møde viser der sig et ansvar for det andet menneske, ikke som et frit valg, jeg påtager mig, men snarere som en absolut fordring eller pligt, der hviler på mine skuldre. Men hvad er det, der sker, når vi møder den nødstedte i vejkanten med åbent benbrud? Jeg bliver menneskeliggjort som et medmenneske.
5 Ifølge Levinas bliver vi således først menneskelige, når den anden gør mig til medmenneske. Det er gennem denne ekstreme humanisme, at nærhedsetikken finder sin rod. Påstanden er, at vi helt spontant vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe, hvis vi ser patienten og situationen i øjnene. Det er denne helt naturlige spontanitet, der opstår i mødet med andre mennesker, der er kilden til vores etiske normer. Hertil vil de fleste sikkert indvende, at der netop er mange, som går forbi den nødstedte. Men ud fra nærhedsetikken sker det i forsøget på at overvinde den naturlige impuls. Konkret begynder nogle at reflektere over en mulig grund til ikke at hjælpe. Måske har vi ikke tid, vil ikke blande os, fralægger os ansvar, eller når frem til andre begrundelser for ikke at hjælpe. Hovedtanken er her, at viser spontaniteten sig ikke, er der behov for at genskabe den naturlige impuls, der ligger i at være ansvarlig over for sine medmennesker. Det er således i de tætte relationer til patienten, at etikken opstår, heraf navnet nærhedsetik (eller relationsetik, interdependensetik). Patienten placerer en pligt hos lægen, en pligt, lægen ikke kan fralægge sig, medmindre lægen reducerer det andet menneske til et fagligt objekt. Med nærhedsetikken bør lægen ikke blot forpligte sig formelt og fagligt, men også tillade at patienten skaber en forpligtelse i det direkte møde. At handle etisk forudsætter derfor indlevelse, deltagelse og engagement i mødet med patienten. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Litteratur 1. Greene J, Sommerville RB, Nystrom LE et al. An fmri investigation of emotional engagement in moral judgment. Science 2001;293: Greene J. From neural is to moral ought : what are the moral implications of neuroscientific moral psychology? Neuroscience 2003;4: Singer P. Famine, affluence, and morality. Philosophy and Public Affairs 1972;1: Singer P. Det liv du kan redde. Grib ind og stands verdens fattigdom. København: Kristeligt Dagblads Forlag, Løgstrup KE. Den etiske fordring. København: Gyldendal, Lévinas, E. Totalitet og uendelighed. Et essay om exterioriteten. København: Hans Reitzels Forlag, Lévinas, E. Fænomenologi og etik. København: Gyldendal, Tauber AI. The call of the other. I: Confessions of a medicine man. Cambridge: MIT Press, Birkler J. Etisk håndværk. Håndtering af etiske dilemmaer i klinisk sygepleje. København: Munksgaard, Birkler J. Etik i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard, Arendt R. Det byder sig selv. Bibl Læger 1999;191: Eco, U. Moralske tanker. København: Forum, 1998:
Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning
Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje
Læs mereEtisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.
Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator
Læs mereETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG
ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereStudieplan: Etik i sundhedsprofessionernes praksis hold 263
Foråret 2012 Studieplan: Etik i sundhedsprofessionernes praksis hold 263 Modul: Etik i sundhedsprofessionernes praksis (5 ECTS) Tema: Lek. Mål/indhold Litteratur: Underviser Introduktion til uddannelsen
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereÆldremilliarder og værdighedspuljer kan gøre meget, men vi glemmer, at værdighed ligger i øjnene, der ser.
Ældremilliarder og værdighedspuljer kan gøre meget, men vi glemmer, at værdighed ligger i øjnene, der ser. Af Jacob Birkler, klinisk etiker, ph.d. og fhv. formand for Det Etiske Råd Politikere har aldrig
Læs mere19-11-2013 Vibeke Graven
1 Dagens program Etik og omsorg i hjemmesygeplejen et spørgsmål om dømmekraft. Filosofisk vejledning som afsæt for tænkning om etik fra egen praksis. Etikken i jeres praksis undersøgelse af, hvad der etisk
Læs mereIndhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18
Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole
Læs mereStudieplan Radiografisk patientologi og professionsetik + Filosofi, videnskabsteori og etik 1. Semester
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Radiografisk patientologi og professionsetik 1. Semester Radiografuddannelsen i Odense Forår 2017 1. Semester Indhold 1. Fagets fokus... 3 2. Fagets læringsudbytter...
Læs mereMedicin og medicin med industriel specialisering, AAU
Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU 1 Velgørenhedsprincippet Ikke-skade-princippet Autonomiprincippet Retfærdighedsprincippet (indledes med ligebehandlingsprincippet) Konsekvensetik Pligtetik
Læs mereJesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil
Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereNeurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus
Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Sygeplejestuderende på Modul 2 1.kliniske periode. Sygepleje, Anatomi & fysiologi Sundheds- og sygdomsbegreber : Hygiejne: Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser.
Læs mereLektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.
Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,
Læs mereStudieplan Radiografisk patientologi og professionsetik + Filosofi, videnskabsteori og etik 1. Semester
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Radiografisk patientologi og professionsetik 1. Semester Radiografuddannelsen i Odense Forår 2017 1. Semester Indhold 1. Fagets fokus... 3 2. Fagets læringsudbytter...
Læs mereEtiske retningslinjer for ambulancepersonale
Etiske retningslinjer for ambulancepersonale Udarbejdet af Paramediciner Peter Bech Jacobsen i samarbejde med ph.d. i medicinsk etik Jacob Birkler og Reddernes Udviklingssekretariat (3F). Indhold Grundlag
Læs mereAAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder:
1 Jeg er beæret over denne invitation til, som repræsentant for forskning ved Aalborg Universitetshospital, at bidrage til dette års nytårstale. Det er samtidig med en vis ydmyghed, at jeg står her, for
Læs mereFOREDRAGSRÆKKE OM AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE
FOREDRAGSRÆKKE OM AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE for patienter, pårørende og sundhedspersonale ARRANGERET AF TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE OG RIGSHOSPITALETS KRÆFTREHABILITERINGSSYGEPLEJERSKER
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mereHvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?
Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt
Læs mereETIK I TEORI OG PRAKSIS
ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereIndhold. Illustrationer af Steen Greve Schak.
Etik for radiografer i Danmark -- etiiske retniingslliinjjer,, der sætter mennesket ii centrum Dett enkeltte menneske harr aldrri ig med ett andett menneske att gørre uden han holderr nogett aff detts
Læs mereMulige læresituationer på modul 2.1
Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes
Læs mereGennemgang af undersøgelsens resultater set i lyset af de opstillede delmål
Gennemgang af undersøgelsens resultater set i lyset af de opstillede delmål Som afhandlingens sidste del skal konklusionen nu samle og inkludere undersøgelsens resultater. Det skal gøres klart, hvilke
Læs mereDe sygeplejeetiske retningslinjer
De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet
Læs mereBryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen
Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,
Læs mereFagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul
Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske
Læs mereEtik og ledelsesfilosofi
Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereHvad vil videnskabsteori sige?
20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereDiakoni aktivisme eller følgagtighed?
Diakoni aktivisme eller følgagtighed? Indlæg ved indvielsen af Videncenter for Diakoni og Pædagogik den 13. februar 2008 ved diakon, cand.scient.soc. Finn Pilgaard Beyer. En mand gik ned fra Jerusalem
Læs mereIntroduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen
Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Effektivisering og et ønske om produktivitet præger i øjeblikket vores offentlige sektor. Inden for
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mereForslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereDen simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:
Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide
Læs mereKlinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus
Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus 1 Refleksion som et læringsredskab Refleksion betyder egentlig tilbagekastning! Det vil sige, at du tankemæssigt vender tilbage til noget, der er
Læs merePrøvenr: januar 2009
Intern 4 timers skriftlig prøve Prøvefag: Pædagogik Hold: S06C Prøvenr.: 262 Disposition: Indledning Analyse/diskussion Handling Æstetik og dannelse i det pædagogiske felt Prøvedato: d. Side 1 af 5 Indledning:
Læs mereAlvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler
Alvorlig sygdom et familieanliggende Bodil Winther Familiesamtaler Vejlesymposium 2016 1.12.2016 Bodil Winther 12.maj 1201 Klinisk sygeplejespecialist, cand. cur Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus 1 En
Læs mereInde eller ude? Om etik og psykisk sygdom
Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereDIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk
DIAKONIOG MENNESKESYN blaakors.dk Håb for alle Blå Kors Danmark er en diakonal organisation. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn og bygger på samme grundlag som folkekirken. Vi tror på, at ethvert
Læs mereRollespil for konfirmander
Rollespil for konfirmander Rollespillerne er gode til at presse konfirmanderne og sætte dem i nogle situationer, som vi ikke kan. Hvis vi som præster gjorde det samme, så ville det ikke virke. De er unge
Læs mereEtik, moral og etiske dilemmaer
Etik, moral og etiske dilemmaer Retspsykiatrisk netværksseminar Den 14. maj 2013 Ved Anne Marie Enderlein cand. mag., sygeplejersker annemarie@enderlein.dk Niels Holgersens vidunderlige rejse af Selma
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2Vy November 23, uge 46-47 Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling... 2 2. Modulets tema:
Læs mereStudieplan Radiografisk patientologi/ Filosofi, videnskabsteori og etik 2. Semester
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Radiografisk patientologi/ 2. Semester Radiografuddannelsen i Odense Forår 2017 2. Semester Indhold 1. Fagets fokus... 3 2. Fagets læringsudbytter... 3 2.1 Overordnede
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereEtik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018
Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019 Regionshuset Virklund 6. november 2018 Filosofferne Jes Lynning Harfeld, ph.d. Lektor i anvendt etik Aalborg Universitet Fast underviser i etik og videnskabsteori
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2S Forår 24, uge 7 og / uge 8 og 2 Modul 8 Hold S2S Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling...
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereNår mor og far strides
Når mor og far strides Et minefelt hvis den praktiserende læge involveres, når striden angår de små børn Af Per Fraulund Sørensen og Ole Nørskov Biografi Per Fraulund Sørensen er fuldmægtig, cand. jur.
Læs mereDe Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014
De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Læs merePårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger
VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt
Læs mereFKF kristendomsmateriale Undervisningsforløb i klasse Lærervejledning. Autoriteter
Autoriteter Forfatter: Simon Hauge Lindbjerg, 2019 1 Antal lektioner: 6 Beskrivelse FKF - mål Undervisningsforløbet forholder sig til kundskabsområdet Livsfilosofi og etik i 7.-8. klasse og sætter særligt
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10,23-37.
10-09-2017 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2017. Tekst: Luk. 10,23-37. At leve i barmhjertighed. Det er en dansk værdi, som vi har fået fra lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Vi har en forkærlighed
Læs mereReferat. Referat. Etisk udvalg 18. februar 2011. Karen Langvad 25. februar 2011
Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk udvalg 18. februar 2011 For referat: Dato for udarbejdelse: Karen Langvad 25. februar 2011 Deltagere: Brian Errebo-Jensen Jeanette Præstegaard Hanne Munch
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereSamtale om tab og livsmod til dig som har mistet
Samtale om tab og livsmod til dig som har mistet Sundhedsafdelingen, Vejle Kommune Afdeling for Anvendt Sundhedsforskning, University College Lillebælt Forskningsenheden for Rehabilitering, Klinisk Institut,
Læs mereDen lukkede dør. Akutte tilstande
Den lukkede dør Af Ole Nørskov Hvordan skal praktiserende læger forholde sig, hvis de bliver kaldt på sygebesøg, og patienten ikke reagerer, når der ringes på døren? Situationen er ofte præget af mange
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mereDIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?
DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S3V x og y Efterår 24, uge 36 og 39 / uge 47 og 5 Modul 8 Hold S3V x og y Indhold. Modulets
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 K E N D E L S E KK-Ventilation A/S (selv) mod Vejle Amt (advokat Mads Danielsen, Vejle) Den 31.
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs mereSygeplejens hellige gral
1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og
Læs mereKristendomskundskab Fælles Mål
Kristendomskundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Livsfilosofi og etik 8 Bibelske
Læs mereSundhedsuddannelserne
Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs merePå Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.
Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede
Læs mereIndholdsfortegnelse. Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9
Indholdsfortegnelse Indledning 5 Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9 Kap. 1. Løgstrups tænkning: Et kort signalement 11 Kap. 2. Løgstrups fænomenologiske analyse. Et eksempel:
Læs meresam- værspolitik Red Barnet Ungdom
sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller
Læs mereDialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com
Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere
Læs merePaper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for
Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker
Læs mereHøringssvar vedrørende vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning
Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Rentemestervej 8 2400 København NV Tel + 45 7221 6860 www.etiskraad.dk 17. november 2011 Høringssvar vedrørende vejledning
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC
Læs mereStudieplan for SYV 2016 AB
Studieplan for SYV 2016 AB - i perioden uge 46, 2017 til og med uge 4, 2018 For studerende, som afvikler deres kliniske undervisning i Psykiatrien Region Syddanmark D. 07.07.2017 1 Indhold Studieplan for
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mere2. semester, RAD516. Uge 13 Dato: 28/ Aktivitet Antal lekt. Emne Underviser Litteratur K1 3 Lektion 1-3
Lektionsplan: Rad. Kommunikation 2 2. semester, RAD516 Uge 13 Dato: 28/3 2017 Antal lekt. Emne Underviser Litteratur K1 3 Lektion 1-3 Dato: 29/3 2017 K2 3 Lektion 4-6 Opsamling efter praktik: Egne oplevelser.
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereProfessionelt samarbejde i et kommunikationsperspektiv. Jeanette Præstegaard 22. November 2012
Professionelt samarbejde i et kommunikationsperspektiv Jeanette Præstegaard 22. November 2012 Model for Clinical Reasoning in Physiotherapy Context Therapist Data collection Client Basic knowledge 1st
Læs mere