Medicinske nyresygdomme hos børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medicinske nyresygdomme hos børn"

Transkript

1 590 BØRN I PRAKSIS Medicinske nyresygdomme hos børn Hanne Nørgaard & Anita Hansen Problemer stammende fra nyrer og urinveje er også hos børn en årsag til et besøg hos den praktiserende læge. Der er tale om en række symptomer og sygdomme stammende fra forskellige steder i det renale system. Nogle, f.eks. urinvejsinfektion er hyppige, men andre er meget sjældne. Mange af disse sygdomme vil præsentere sig med relativt uspecifikke symptomer som hæmaturi, proteinuri og hypertension, og kan ikke sjældent opdages tilfældigt i forbindelse med rutineundersøgelser eller interkurrente sygdomme. Ofte vil det vil være nødvendigt med en særlig opmærksomhed for at opdage, at der er en nyresygdom bag ved barnets symptomer. BIOGRAFI: Hanne Nørgaard er afdelingslæge på Holbæk Børneafdeling, med særligt ansvar for børn med nyre- og urinvejslidelser. Anita Hansen er pædiater og var i en årrække leder af det nefrourologiske specialambulatorium på Børneafdelingen, Gentofte Hospital, men har nu startet egen speciallægepraksis. HANNE NØRGAARDS ADRESSE: Holbæk Børneafdeling, Sygehus Vest, Region Sjælland, 4300 Holbæk. Årsagerne til nyresygdomme hos børn er sjældent de samme som hos voksne og symptomatologien ved samme sygdom kan være meget anderledes hos et barn end hos en voksen. Kongenitte misdannelser og forskellige syndromer samt en lang række hereditære nefropatier debuterer allerede i barne- eller ungdomsårene. Desuden ses, også hos børn, nyrepåvirkning som led i systemsygdomme som lupus-erythematosus disseminatus (LED) og Henoch- Schönleins purpura (SH). En fuldstændig gennemgang af alle tilstande fylder naturligvis tykke lærebøger, så det følgende skal ses som en vejledning i, hvordan de mere almindelige symptomer fra urinvejene kan opdages, tolkes og behandles. De medicinske nyresygdomme kan for praktiske formål deles op i de glomerulære, de tubulære og de der stammer fra de fraførende urinveje. Når sygdommene er fremskredne, hvilket ikke er sjældent på diagnosetidspunktet, ses en universel skade. At betragte nyresygdommene ud fra en anatomisk eller ætiologisk vinkel kan forståelsesmæssigt være en fordel, men i daglig almindelig praksis er det ofte mere relevant at forholde sig til de dominerende symptomer (Boks 1). Af disse symptomer er de tre hyppigste: Smerter, hæmaturi og proteinuri. Smerter vil typisk skyldes infektion,

2 BØRN I PRAKSIS 591 Ødemer Proteinuri Hæmaturi Træthed Anoreksi Anæmi Dårlig trivsel Smerter Inkontinens Hypertension Knoglesmerter eller rachitis Barnet, der drikker meget Boks 1. Symptomer, der kan skyldes nyresygdom. Kongenitte misdannelser Glomerulopatier, især FSGS og Allport Arvelige sygdomme og syndromer Systemsygdomme, f.eks. LED og SH Urologiske problemer Boks 2. Årsager til nyrepåvirkning. hydronefrose forårsaget af forsnævringer i ureteres eller sten. Helt banalt kan smerter over blæren dog også have sin baggrund i, at barnet går og holder sig. Det kan dog også være uden ledsagesymptomer. Mikroskopisk hæmaturi bliver typisk opdaget i forbindelse med anden sygdom som et bifund. Børn med aktuel urinvejsinfektion (UVI) kan have mikroskopisk hæmaturi, men uden ledsagende leukocyturi er hæmaturi ikke et typisk tegn på UVI. Udredning af vedvarende eller symptomatisk hæmaturi 1. Bekræft hæmaturi med mikroskopi af friskladt urin og undersøg om erytrocytterne er deforme som udtryk for glomerulær blødning. 2. Dyrk en midtstråleurin. 3. UL af nyrer og urinveje kan afsløre misdannelser, sten og tumorer. 4. Ved glomerulær blødning: Blodprøver i form af rødt og hvidt blodbillede, elektrolytter, kreatinin. Evt. komplement C3, ANA, Anti-DNA, IgA. 5. Undersøg forældre og søskende for Jeg tisser rødt! Makroskopisk blod i urinen vil hurtigt sende barnet til lægen. Det bliver nu lægens opgave at bekræfte, at der er tale om hæmaturi og ikke andre farvestoffer i urinen. Det er ikke ualmindeligt, at forældre til spæde børn mistænker hæmaturi når de ser de orange, farvede uratkrystaller i bleen, hvis barnet er blevet let dehydreret. Hos større børn kan rødbedesaft medføre rødfarvet urin. Reel makroskopisk hæmaturi kan være symptomatisk og ledsages af dysuri ved infektion, koliksmerter ved sten eller smerter i nyrelogen ved hydronefrose eller traumer. Er urinen rød eller brunlig? Hvis rød er det mere sandsynligt blødning fra de fraførende urinveje, hvis brun mere sandsynlig glomerulær. Hvornår i vandladningen kommer blodet. Først? Sidst? Diffust? Ved initial eller terminal blødning er urethra eller blære mere sandsynlig som blødningskilde. Er der symptomer på UVI, urinvejssten, nefritis? Familiehistorie med nyresygdom? Døvhed? Hæmolytiske tilstande? Asymptomatisk intermitterende mikroskopisk hæmaturi behøver ikke nærmere udredning. Boks. 3. Vigtige spørgsmål.

3 592 BØRN I PRAKSIS hæmaturi og spørg ind til nyresygdomme i familien. 6. Ved non-glomerulær blødning henvises til pædiatrisk speciallæge som kan befordre at urologisk ekspertise bliver involveret om nødvendigt. 7. Urin-calcium/urin-creatinin kan undersøges på dagens anden vandladning. Forholdet skal være < 0,7 mmol/mmol hos børn over 2 år. Er det højere er der formentlig øget risiko for såvel stendannelse som mikroskopisk hæmaturi. 8. Hvis mikroskopisk hæmaturi optræder sammen med symptomer som påvirket nyrefunktion, hypertension eller proteinuri skal barnet henvises til en pædiatrisk speciallæge. Vedvarende mikroskopisk hæmaturi, hvor det ikke lykkes at finde en diagnose ved den initiale udredning, skal barnet henvises til pædiatrisk speciallæge. Hvis det fortsat ikke lykkes at finde en diagnose, skal barnet følges med årlige kontroller for udvikling af hypertension og proteinuri. Barnet med proteinuri Proteinuri kan være en ganske fredelig tilstand, når den er isoleret eller forbigående. Årsagerne er flere, men hyppigst skyldes det sportsaktiviteter eller interkurrent febril sygdom. En anden hyppig årsag, særlig hos pubertetsdrenge, er ortostatisk proteinuri. Karakteristisk er her en relativ mild proteinuri, og at det svinder med tiden. Vær derfor særlig opmærksom på de store drenge, hvor proteinurien opdages tilfældigt, og undersøgelsen foregår om eftermiddagen, for at de ikke skal forsømme skolen. En medbragt urinprøve fra dagens første vandladning, før de står op, kan afklare problematikken. Når det ikke er helt så fredeligt Proteinuri ledsaget af hæmaturi, hypertension eller påvirket nyrefunktion kræver nærmere udredning. Årsagen kan være glomerulær og dermed forårsage alle de forskellige glomerulære sygdomme eller tubulær. Den indledende uredning kan foretages af den praktiserende læge, men barnet bør herefter vurderes for yderligere udredning og/eller behandling af nefrologisk uddannet børnelæge. Udredning bør indebære 1. Mikroskopi og dyrkning af en midtstråleurin. 2. Kvantitering af proteinurien. Dette gøres enten ved opsamling af en døgnurin eller ved at undersøge forholdet mellem urin-protein og urincreatinin. Sidstnævnte metode har ikke mindst hos børn en fordel da døgnurinopsamling ofte er vanskelig at gennemføre. Urin-protein/urin-kreatinin skal være < 25 mg/mmol. Urin-albumin/urin-kreatinin skal være < 2,5 mg/mmol Der findes urinstiks der kan kvantitere ovennævnte til normal, let eller høj. 3. UL af nyrer og urinveje. 4. Blodprøver i form af elektrolytter, kreatinin, albumin og rødt og hvidt blodbillede. 5. Undersøgelse af forældre og søskende for hæmaturi og proteinuri. En endelig diagnose kan i nogle tilfælde først stilles på en nyrebiopsi.

4 BØRN I PRAKSIS 593 Er det først etableret, at der er tegn på sygdom i det renale system, er det nødvendigt med nogle lidt mere specifikke overvejelser, over hvilke sygdomme der kan være tale om. Filtersygdomme sygdomme lokaliseret i glomerulus Glomerulære sygdomme medfører som regel proteinuri og/eller hæmaturi. Ikke sjældent er der hypertension og ved de akutte tilstande som nefritisk og nefrotisk syndrom også ødemer, ligesom der kan være påvirket glomerulær filtrationsrate (GFR). Til grund for tilstandene ligger forskellige autoimmune og inflammatoriske reaktioner, som kan være med til at klassificere sygdommene og være en hjælp ved valg af behandling. Nefrotisk syndrom er karakteriseret ved symptomkomplekset: Proteinuri, hypoalbuminæmi og ødemer, der tit kan være svære. Som en biting ses også hyperlipidæmi. Flere drenge end piger rammes (ca.1,5:1) og incidensen er højest i 2 5- års-alderen. Træthed og hævede øjenomgivelser uden andre tegn på allergi er de mest almindelige symptomer ved præsentationen hos den praktiserende læge. Hos småbørn er den mest almindelige årsag en såkaldt minimal change-glomerulonefrit, men uden for den nævnte aldersgruppe bliver andre og mere aggressive patologier tiltagende hyppige. Nefrotisk syndrom kan give en række potientielt livstruende komplikationer begrundet i det renale tab af proteiner og dermed immunoglobuliner, samt problemer med intravaskulær væske depletering og hyperlipidæmi. Svære invasive pneumokok infektioner, tromboser og akut, men som regel lettere grad af, nyresvigt ses som følge heraf. Nefrotisk syndrom i barnealderen er præget af gentagne tilbagefald og behov for mange og ofte langvarige kure med prednisolon med deraf følgende bivirkninger. Flertallet af børnene responderer på prednisolon i store standardiserede doser og bevarer trods et mangeårigt forløb nyrefunktionen. Et mindretal af børnene bliver ikke symptomfri ved behandling med prednisolon eller anden immunsuppression. Disse har generelt en ringere prognose hvad angår bevarelsen af nyrefunktionen. Hos et barn med hævede øjenomgivelser uden ledsagende snue skal der altid undersøges for proteinuri (stiks) (Fig. 1 og 2). Det nefritiske syndrom er typisk præget af makroskopisk hæmaturi, hypertension, let proteinuri, lette ødemer og forhøjet S-kreatinin i varierende grad fra let til fulminant akut nyresvigt. Hos langt de fleste skyldes sygdommen en endokapillær glomerulonefritis optrædende i efterforløbet af en luftvejs- eller hudinfektion. Nødvendige undersøgelser er: Urinstiks og mikoskopi Rødt og hvidt blodbillede Kreatinin, carbamid, Na +, K + Serum-albumin Komplement C3 Blodtryk Den akutte postinfektiøse glomerulonefritis har oftest et fredeligt forløb og kræver ingen behandling. Patienten bør dog følges og vurderes for evt. udvikling af komplikationer. Hvis der er tydelige ødemer, påvirkede nyretal og/eller hypertension, bør man henvise til indlæggelse. Hypertension opstår og forværres på bag-

5 594 BØRN I PRAKSIS Fig. 1. Cushingoidt udseende hos 9-årig pige efter langvarig steroidbehandling for nefrotisk syndrom. Fig. 2. Ascites hos pige med nefrotisk syndrom. grund af den nedsatte GFR og kræver væske og na + -restriktion, og ved generende ødemer kan gives loop-diuretikum. Hæmaturien kan, når den akutte episode er overstået, vare ved som mikroskopisk hæmaturi, i mange, mange måneder. Rapidt forløbende glomerulonefritis er sjældent. Den hyppigste kroniske glomerulonefritis hos børn er IgA-nefritis. Sygdommen opfattes ved debut ofte som en almindelig postinfektiøs glomerulonefritis, men viser sig senere som recidiverende tilfælde med hæmaturi og en eller anden grad af påvirket almentilstand. I modsætning til den postinfektiøse glomerulonefritis optræder symptomerne dog samtidig med en infektion og ikke 2 3 uger senere. Der kan ved episoderne være svær påvirkning af nyrefunktionen, mens barnet, eller den unge, er helt upåvirket mellem episoderne. Årsagen kendes ikke helt, men skyldes på en eller anden måde en defekt i IgAomsætningen. Når man ved en akut infektion mobiliserer IgA, omsættes det ikke normalt men aflejres i glomeruli. Mellem episoderne kan der være helt normalt urinsediment, men de fleste har mikroskopisk hæmaturi. Diagnosen kan som regel stilles på baggrund af det kliniske forløb, men endelig bekræftelse fås kun ved nyrebiopsi. Prognosen ved IgA-nefritis blev tidligere betragtet som helt god, dog viser det sig ved langtidsopfølgning, at 30 50% på et eller andet tidspunkt, ofte efter mange år, får en eller anden grad af nyreinsufficiens. Disse børn skal derfor følges livslangt, minimum med årlige kontroller af

6 BØRN I PRAKSIS 595 Fig. 3. Nyrebiopsi fra patient med IgA-nefritis. Der ses diffus mesangiel proliferation (71 KB). Foto: venligst udlånt af Alastair Hansen, Patologisk Afdeling, Herlev Hospital. nyrefunktionen og undersøgelse for proteinuri. Behandling med ACE-hæmmere kan formentlig udskyde tidspunktet for nyreinsufficiens hos patienter med proteinuri. Vasculitis allergica (SH) er den mest almindeligt forekommende vaskulitis i barndommen. Hud, led, mave-tarm-systemet og nyrerne er de organsystemer, der typisk giver symptomer. De fleste børn debuterer med et petekkielt hududslæt på underekstremiteterne og ballerne. Dette ledsages af mavesmerter, ledsmerter og i varierende grad tegn på GN med hæmaturi og proteinuri. Langt de fleste børn kommer sig i løbet af få uger, men enkelte, 1 2%, får vedvarende renale symptomer. Langtidsopfølgning (år) er derfor påkrævet hos de børn, der i løbet af de første måneder udvikler hæmaturi eller proteinuri Nyrepåvirkningen ved SH har mange lighedspunkter med IgA-nefritis, og kan ikke i en nyrebiopsi adskilles fra denne. Dog ses ves SH et noget mere akut forløb end ved den klassiske IgA-nefrit (Fig. 3, 4 og 5). Der findes også en række hereditære glomerulopatier, der rammer basalmembranens strukturer. Normalt er basalmembranen uigennemtrængelig for røde blodlegemer, men forskellige mutationer i kollagenkæderne kan medføre, at basalmembranen bliver utæt. Den mest almindelige konsekvens af dette er et fænomen kaldet thin basement membrane nephropathy. Det er typisk nedarvet autosomalt dominant, optræder hos ca. 1% af befolkningen og giver normalt kun anledning til påvist mikroskopisk hæmaturi uden proteinuri og med normal nyrefunktion. Mikroskopisk vil man kunne se, at basalmembranen har tyndere områder. Da enkelte personer senere udvikler proteinuri og hypertension, bør patienterne ses en gang årligt med urinstiks, Serum-kreatinin og blodtryk. Næsthyppigst i denne gruppe af tilstande, og årsag til egentlig sygdom, er Allports sygdom med en estimeret prævalens på 1: Den er oftest X-bunden Fig. 4. Nyrebiopsi fra patient med IgA-nefritis. Der ses IgA i mesangiet ved immunfluorescens (50 KB). Foto: venligst udlånt af Alastair Hansen, Patologisk Afdeling, Herlev Hospital.

7 596 BØRN I PRAKSIS genetiske sygdomme og symptomerne vil ofte vise sig allerede i de første leveår. Tubulus funktion er i grove træk at regulere kroppens væske, elektrolyt- og syre-base-balance. Ved defekter i tubulusfunktionen opstår derfor ofte acidose/ alkalose, elektrolytforstyrrelser og ændringer i calcium/fosfat/magnesium. Nefrocalcinose og urolitiasis kan opstræde, og rachitis kan være det symptom, der leder en på sporet. Almensymptomer dominerer også her ofte billedet i form af opkastninger fra tidligt i livet og dårlig trivsel. Polyuri og polydipsi skyldes oftere en udviklet dårlig vane, men en omhyggelig udspørgen og evt. registrering af barnets væskeind- og -udgift vil være med til at lede en på sporet (Fig. 6). Fig. 5. Vaskulitforandringer ved Henoch Schønlein sidder typisk på underekstremiterne, men kan sprede sig til hele kroppen. dominant (80%) Symptomerne er hæmaturi, som ofte er tilstede allerede i 5-årsalderen, samt høretab, der gerne starter i den sene skolealder, og nyreinsufficiens ofte startende i de tidlige ungdomsår således, at nyresvigt, og dermed transplantationsbehov, nås omkring 25-årsalderen. En familiehistorie med flere medlemmer med hæmaturi, nyresvigt og hørenedsættelse er første del af udredningen, hvor den endelige diagnose hjælpes på vej af en nyrebiopsi. Gentest for den mest almindelige X-bundne type er tilgængelig i Danmark. Sygdomme i tubuli De tubulære sygdomme er mange og meget forskelligartede. Der er ofte tale om Når der er grus i maskineriet Nyre- og urinvejssten er relativt sjældne hos børn. I en dansk undersøgelse foretaget på børneafdelingerne i Gentofte og Hillerød fandtes en incidens på 0,02 0,03 0 /00. Sten var 2,5 gange så hyppigt hos drenge som hos piger, og den hyppigste bagvedliggende årsag var ikke metabolisk sygdom, men derimod misdannelser i urinvejene. Hos en tredjedel kunne der ikke påvises en årsag til stendannelsen. (2) Hos ¾ var der foretaget et kirurgisk indgreb. De fleste sten blev fjernet ved extracorporal shock wave lithotripsy (ESWL) eller endoskopisk. Udredning af børn med nyresten Urinstiks for blod, nitrit, leukocytter og ph samt midtstråleurin til dyrkning og resistensbestemmelse samt urinmikroskopi.

8 BØRN I PRAKSIS 597 Tubulointerstitiel nefritis, akut eller kronisk, Fanconis syndrom, Bartter/Gitelmanns syndrom, Cystinosis, Nefrogen diabetes insipidus, Rachitits, Nephrolithiasis, Andre Boks 4. De mest almindelige syndromer/tubulære sygdomme. Urinstiks Elektrolytter i serum og urin Syre-base-status, Ioniseret calcium Serum-fosfat Boks 5. Indledningsvise undersøgelser ved mistanke om tubulære sygdomme. Ultralydsscanning af nyrer og urinveje samt renografi. Yderligere udredning i samråd med urologer: f.eks. MR-urografi, i.v. urografi, eller CT af abdomen. Biokemisk analyse af stenen. Når kirurgisk behandling er overstået: ved cystinsten, uratsten og struvitsten målrettes undersøgelsesprogrammet mod cystinuri, hyperurikæmi og/eller hyperurikosuri. Ved calcium-fosfat, calcium-oxalatsten: S-calcium-, S-fosfat-, S-kreatinin-, S-Na-, S-K- og syre-base-status. Urinundersøgelse: Dagens anden urin til måling af calcium-kreatinin- og citrat-kreatinin-ratioen, og eventuelt døgnurin: citrat, natrium, calcium. Børn mindre end 5 år bør screenes for inborn errors of metabolism. Hvis stenanalyse ikke er mulig, suppleres ovenstående med måling af urat i serum og urin samt cystin i urinen. Ved abnorme fund bør undersøgelserne gentages for at sikre diagnosen og tilrettelægge en relevant behandling. CASE En 6 år gammel dreng indlægges med makroskopisk hæmaturi uden ledsagesymptomer. Urinen er tydelig rød, og ved mikroskopi er erytrocytterne ikke deforme. Han har flere gange tidligere været behandlet for urinvejsinfektioner og er kendt med en kongenit hydronefrose, som ikke har været operationskrævende. Nyrefunktionen er normal bedømt ved serum-kreatinin. Efter 1 døgn kvitteres nu en sten, der sendes til analyse og ses bestående af calciumfosfat. Urindyrkning viser vækst af Proteus mirabilis. UL viser let tiltagende hydronefrose og en irregulært formet sten i pelvis. Infektionen behandles, og der foretages efterfølgende kirurgisk fjernelse af stenen og samtidig korrektion af en pelvisnær ureterstriktur. Tre år efter har der ikke været recidiv af hverken sten eller infektion. Cystiske nyresygdomme Til gruppen af cystesygdomme hører: Multicystisk nyredysplasi Autosomal dominant polycystisk nyresygdom, ADPKD, incidens: 1:1000 Autosomal recessiv polycystisk nyresygdom, ARPKD, incidens: 1: Diffus cystisk dysplasi Glomerulocystisk sygdom Nephronophthisis, incidens: 1: Simple cyster Cystiske nyrer som led i forskellige ofte sjældne syndromer

9 598 BØRN I PRAKSIS Multicystisk dysplasi er i virkeligheden en udviklingsanomali, hvor nyren består af multiple nonkommunikerende cyster. Vil typisk være diagnosticeret ved intrauterin UL. Der er atresi af ureter og ingen funktion af nyren. De fleste multicystiske nyrer vil forsvinde spontant i løbet af de første 5 leveår. En nyrescintigrafi (DMSA) når barnet er en måned, for at bekræfte den manglende funktion samt regelmæssige BT-måling og postnatal UL er nødvendig for at følge, hvordan den multicystiske nyre skrumper og forsvinder. ADPKD giver sjældent symptomer i barndommen, men af og til vil der optræde hæmaturi og/eller proteinuri, ligesom det kan være muligt at finde cyster ved UL. Man skal være opmærksom på, at der ikke er mulighed for egentlig intervention, og at screening af asymptomatiske familiemedlemmer ikke anbefales som rutine. Ofte bliver problematikken bragt på bane, grundet at andre i familien har sygdommen. ARPKD bliver ofte diagnosticeret intrauterint. Der ses store ekkorige nyrer, oligohydramnion og en tom blære. En ikke ubetydelig del af disse børn fødes med lungehypoplasi og har stor risiko for at dø i neonatalperioden. Resten vil have progredierende nyresygdom og ofte samtidig udvikle leverfibrose op gennem barndommen. Simple cyster er sjældne hos børn, og differentialdiagnostiske overvejelser er altid relevante ligesom opfølgende UL for at opdage udvikling i størrelse, morfologi eller antal af cyster. En særlig sygdomsenhed udgør nephronophthisis/medullær cystesygdom en hereditær sygdom visende sig ved polyuri, polydipsi og nyreinsufficiens. Blandt nyopdagede nyreinsufficiente børn og unge er det den hyppigste arvelige lidelse. Hvor vanskeligt det nogle gange kan være, belyses godt ved den følgende sygehistorie. CASE En 13 år gammel pige indlægges akut grundet anæmi (Hb 3,5). Der er pågående kraftig menstruation. Hun er kendt bærer af thalassæmi og har været fulgt i ca. 1 år hos egen læge med let anæmi (Hb omkring 6) og appetitløshed (mistænkt for anoreksi). Vægt og højde har været stagnerende. Familien er flygtninge og torturofre. Der er således god grund til at forvente en psykisk reaktion som årsag til de almene symptomer, og der undersøges ikke primært yderligere somatisk. Ved indlæggelsen findes kreatinin forhøjet til 165 mikromol/l og karbamid 9 mmol/l. Umiddelbart tilskrives dette den akutte blødning og mistanke om dehydrering. Da værdierne imidlertid er stationære, gennemgås anamnesen på ny og det opklares, at pigen altid har haft store diureser og et dagligt væskeindtag på ca. 4 liter, hvor hun også drikker om natten. Ydermere er der andre biokemiske tegn på kronisk nyreinsufficiens, nemlig svær hypercalcæmi, svært forhøjet parathyreoideahormon, lavt vitamin D og acidose. Røntgen af venstre hånd taget mhp. på knoglealder afslørede desuden svær osteoporose, men ingen rachit. Urinstiks er uden hæmaturi eller proteinuri, og blodtrykket er normalt. På baggrund af anamnesen mistænkes

10 BØRN I PRAKSIS 599 nephronophthisis, og dette bekræftes ved gentest. Behandling for at modvirke effekterne af kronisk nyreinsufficiens opstartes i form af calciumcarbonat, Etalpha, jern, erythropoitin og natriumbicarbonat. På denne behandling opretholdes en Hb på 5, calcium og parathyreoideahormon retter sig over måneder til normalområdet, og acidosen ophæves. Nyreinsufficiensen vil uvægerligt progrediere, og dialyse/transplantation vil komme på tale, når GFR er faldet til omkring 10 ml/min/1,73 m 2. Nyreinsufficins Akut nyreinsufficiens er en pludselig opstået tilstand hvor, nyrerne ikke kan varetage deres funktion normalt. Situationen er potentielt reversibel og vil oftest bemærkes grundet markant nedsat diurese. Der kan dog også være polyuri. Overordnet kan årsagen være prærenal, f.eks. hypovolæmi og sepsis, renal, f.eks glomerulonefritis, hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS), akut tubulointerstitiel nefropati (ATIN) og interstitiel nefritis eller postrenal, f.eks. begrundet i obstruktion eller neurogen blære. Alle børn mistænkt for akut nyrepåvirkning skal henvises til indlæggelse således, at man i tide kan forsøge at standse progression i tilstanden og arrangere evt. overflytning til et center med dialysefaciliteter. Hæmolytisk uræmisk syndrom HUS består af en kombination af hæmolyse med fragmenterede erytrocytter og deraf følgende anæmi, trombocytæmi og akut nyresvigt. Der er i Danmark tale om en relativt sjælden tilstand, som imidlertid kan være ganske alvorlig og derfor er vigtig at kende til. Over 90% af tilfælde hos børn udløses af en infektion med en verotoksin-producerende bakterie. Mest almindelig er en E. coli O157:H7. Tilstanden kan dog også forårsages af andre bakterier, f.eks. pneumokokker, Shigella dysenteria og andre undertyper af E. coli. Risikoen for at udvikle HUS ved påvist Fig. 6. Husk at acidose kan være et symptom på nyresygdom!

11 600 BØRN I PRAKSIS verotoksin-positiv infektion er ca.10%. De sidste knap 10% af tilfældene skyldes overvejende arvelig HUS, som begrunder sig i defekter i komplementsystemet, manglende von Willebrand faktor, kløvende protease eller defekt intracellulær vitamin B12-metabolisme. Få procent udløses af forskellige typer medicin og andre alvorlige lidelser som cancer, samt efter transplantation af både knoglemarv og solide organer. Det, der skal få lægen til at skille et barn med begyndende HUS ud fra mængden af småbørn med diarre, er, at barnet typisk har været relativt syg med blodig diarre. En til 14 dage efter debut af diareen indsætter pludselig anæmi, nedsat diurese trods godt væskeindtag og udvikling af ødemer som tegn på overhydrering. Andre organer end nyrerne rammes med vekslende hyppighed. Lever, pancreas og hos op til 20% udvikles neurologisk symptomer, hvilket er en blandt flere negative prognostiske faktorer. Der findes ingen specifik behandling. Antibiotika anbefales ikke og frarådes direkte af nogle på mistanke om, at dette kan forværre tilstanden. Den akutte prognose indebærer en risiko på ca. 5% dødelighed. Overleves det akutte stadie, er der stadig grund til at være på vagt, da op mod halvdelen af patienterne kan udvikle proteinuri og/ eller hypertension efter 15 år. Dette gælder også, selv om de i den mellemliggende periode har været symptomfri. Op til 20% udvikler kronisk nyreinsufficiens. Et årligt tjek af BT og en stiks for proteinuri vil være en rimelig minimumsopfølgning hos et ellers fuldt restitueret barn. Det vil give en mulighed for at starte nærmere udredning og relevant behandling uden samtidig overdreven sygeliggørelse. Kronisk nyreinsufficiens er sjælden i barndommen, og behandlingen er en specialistopgave. Den konservative behandling koncentrerer sig om: At sikre sufficient ernæring og vækst Væske- og elektrolytbalance Opretholde normal syre-base-status Forebygge renal osteodystrofi Behandle evt. hypertension Nedsætte progredierings hastigheden Behandle anæmi Opretholde et godt socialt liv og sikre skolegang og uddannelse Hvor det er muligt, skal man finde årsagen til nyreinsufficiensen, da det kan have stor betydning for genetisk rådgivning til familien. Det er i tiltagende grad muligt at få lavet genetiske analyser. Når den samlede nyrefunktion bedømt ved f.eks. CrEDTA-clearance er omkring 30 ml/min/1,73 m 2, og der forventes et fortsat fald, skal man begynde at planlægge behandlingen af den terminale nyreinsufficiens. Overvejelser omkring en mulig Et rødt blodbillede Na +, K +, kreatinin Perifert udstryg for at kigge efter fragmenterede erythrocytter Levertal, amylase, koagulationstal Urinstiks Afføringsprøver Boks 6. Akutte prøver ved mistanke om HUS.

12 BØRN I PRAKSIS donor og de forskellige muligheder for dialyse bør diskuteres igennem med familien. De fleste børn transplanteres i dag med en nyre fra en beslægtet. Hvor der er muligt, skal man altid bestræbe sig på at transplantere, når barnet nærmer sig behovet for dialyse. Dialyse vil, uanset hvilken metode man vælger, gribe dybt ind i barnets hverdag, og et længerevarende dialyseforløb før transplantation kan nedsætte succesraten ved transplantation en smule. Nogle forældre vil allerede på diagnosetidspunktet meget gerne tale om mulighederne for transplantation, og de har behov for at tale om de tanker, de gør sig i den anledning, også selv om det kan vare mange år, før transplantationsbehovet opstår. Kontrol og behandling af kronisk nyreinsufficiens er således en multidisciplinær opgave, som ud over de lægelige kræfter kræver deltagelse af sygeplejersker, diætist, socialrådgiver, psykolog og ofte også skolelærer/pædagog. Det er her som ved andre kroniske sygdomme vigtigt, at de behandlende læger på sygehusene husker at orientere familiens praktiserende læge, som jo passer den øvrige familie. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. SUPPLERENDE LITTERATUR Rees L, Webb NJA, Brogan PA. Paediatric nephrology. Oxford Specialist Handbook, Wason MP, Hansen A. Nyre- og urinvejssten hos børn. Ugeskr Læger 2005; 167: Webb N, Postlethwaite RJ, red. Clinical paediatric nephrology. Oxford University Press, 2003.

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Hæmaturi hos Børn: Udredning

Hæmaturi hos Børn: Udredning Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Hæmaturi hos børn, udredning Cortes Dina, Olsen Lars Henning, Rittig Søren, Schmidt Ida Maria, Wason Malgorzata Pulczynska Nefro-urologisk udvalg

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Klinisk Pædiatrisk Radiologi

Klinisk Pædiatrisk Radiologi . Jesper Thaarup Overlæge Børneafdelingen Aalborg Sygehus Nord. 12.11.2013 Nyrer og urinveje Dialog Den gode henvisning Det gode spørgsmål fra klinikeren. Hvorfor plage røntgenlægen og skade patienten?

Læs mere

Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase

Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase Sygeplejerske Mette Morsing Klinik P, RH. klinik P 2016 1 Program Anatomi/Fysiologi Behandlingsforløb i klinik P Årsager til nyreinsufficiens/nyresvigt Behandlingsmuligheder

Læs mere

www.pediatric-rheumathology.printo.it

www.pediatric-rheumathology.printo.it www.pediatric-rheumathology.printo.it FAMILIÆR MIDDELHAVSFEBER Hvad er det? Familiær middelhavsfeber (FMF) er en genetisk (arvelig) sygdom, der viser sig ved tilbagevendende anfald af feber, ledsmerter

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Forord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn.

Forord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn. Ny med nyresygdom Forord Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle banditter. Hvis de ikke

Læs mere

Urinmikroskopi i almen praksis

Urinmikroskopi i almen praksis Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/ HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

KLARINGSRAPPORT OM HÆMATURI HOS BØRN

KLARINGSRAPPORT OM HÆMATURI HOS BØRN KLARINGSRAPPORT OM HÆMATURI HOS BØRN Wason MP 1, Cortes D 2, Schmidt IM 3, Olsen LH 4, og Rittig S 5 Opdateret i november 2013 ved: Wason MP 1, CortesD 2, Schmidt IM 3, Hvistendahl G 4, Rittig S 5, Louise

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

INDHOLD. Hvad er nyresten? s. 4. Behandling s. 8. Forebyggelse s. 11

INDHOLD. Hvad er nyresten? s. 4. Behandling s. 8. Forebyggelse s. 11 Nyresten Forord Nyresten er en forholdsvis udbredt sygdom, som rammer ca. hver femte mand og hver tyvende kvinde. I 2011 var der ca. 7.000 indlæggelser og ca. 14.000 ambulante besøg på grund af sten i

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Henvisning til Nyremedicinsk Afdeling

Henvisning til Nyremedicinsk Afdeling Henvisning til Nyremedicinsk Afdeling Aalborg Sygehus Vejledningen retter sig til både almen praksis og andre specialer/sygehuse Udfærdiget af visitationsansvarlig overlæge, dr.med. Tom Buur, 27. juli

Læs mere

Nyrerne kroppens to banditter

Nyrerne kroppens to banditter Ny med nyresygdom Nyrerne kroppens to banditter Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro CANDLE Version af 2016 1. HVAD ER CANDLE 1.1 Hvad er det? Kronisk Atypisk Neutrofil Dermatose med Lipodystrofi og forhøjet temperatur (CANDLE) er en sjælden

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr

Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr. 1121-759 Indberetninger fra regionerne om gadoliniumholdige kontrastmidler og NSF Den 4. februar 2009 bad Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse regionsrådene

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Kære medlem, patient og familie

Kære medlem, patient og familie Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter

Læs mere

SLE og Nyreinvolvering

SLE og Nyreinvolvering SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Når du skal behandles for nyresvigt

Når du skal behandles for nyresvigt , er der mange ting, du skal vide og holde styr på. Det gælder både undersøgelser, prøver og behandlingstyper. Her kan du læse mere om nyrernes funktion, hvilke undersøgelser der udføres, og hvad du kan

Læs mere

Infektionshygiejne og UVI

Infektionshygiejne og UVI Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Cyskliske opkastninger

Cyskliske opkastninger Patientinformation Cyskliske opkastninger hos børn og unge Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Diagnosen 'Cyclic vomiting syndrom' - på dansk 'Cykliske opkastninger

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles.

Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. CASE 5 Side 1 af 8 Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. SYGEHISTORIE Siden 5 års alderen har patienten haft

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Abdomen semester mål

Abdomen semester mål Abdomen semester mål Almindelige og akutte livstruende kirurgiske og urologiske sygdomme,samt sygdomme som behandles i det plastikkirurgiske speciale. Kunne beskrive disse (disposition/genese/incidens/symptomatologi)

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt

Læs mere

Patient- information

Patient- information Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne

Læs mere

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger vedrørende signaler

Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger vedrørende signaler 25 January 2018 EMA/PRAC/35611/2018 Pharmacovigilance Risk Assessment Committee (PRAC) Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger vedrørende signaler Vedtaget på PRAC's møde 8.-11. januar

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis

Læs mere

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 Klamydia Nielsen, 7 år Klamydia 7 år Feber, mavesmerter og smerter ved vandladning Dårlig trivsel Urinvejsinfektion - definition: Den nuværende

Læs mere

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser

Læs mere

Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv

Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?

Læs mere

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

undersøgelsesbatteri Nuklearmedicinernes

undersøgelsesbatteri Nuklearmedicinernes Nuklearmedicinernes undersøgelsesbatteri Hvad er relevant i almen praksis? d. 24.01.2019 Trine B. Andersen Speciale ansvarlig overlæge Nuklearmedicinsk Afdeling Den gode henvisning Generelt får vi relevante

Læs mere

Forord. opmærksom på, hvordan nyresten behandles og hvordan du kan forebygge dannelsen af nye sten.

Forord. opmærksom på, hvordan nyresten behandles og hvordan du kan forebygge dannelsen af nye sten. Nyresten Forord Nyresten er en forholdsvis udbredt sygdom, som rammer ca. hver femte mand og hver tyvende kvinde. I 2011 var der ca. 7.000 indlæggelser og ca. 14.000 ambulante besøg på grund af sten i

Læs mere

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed

Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed 25. januar 2012 Børneafdelingen, Hvidovre Hospital September 2004, fosterdiagnostik Alle gravide skal have tilbud

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS)

Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) Version af 2016 1. HVAD ER CAPS 1.1 Hvad er det? Cryopyrin Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) består

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Sygepleje, sygdomslære herunder patologi samt ernæringslære og diætetik CASE: Verner Hansen er

Læs mere

Knogleskørhed (osteoporose)

Knogleskørhed (osteoporose) Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde

Læs mere

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer. ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Efter2 til 4 Ugers behandling. * Hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion, eren hyppigere monitorering af nyrefunktionen påkrævet.

Efter2 til 4 Ugers behandling. * Hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion, eren hyppigere monitorering af nyrefunktionen påkrævet. ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER PÆDIATRISKE PATIENTER MED HBV, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk

Læs mere

Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati

Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Oktober 2005 Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på det fremtidige

Læs mere

Urinveje: Udvikling, funktion, diagnostik og håndtering

Urinveje: Udvikling, funktion, diagnostik og håndtering U-kursus i føtal medicin: Urinveje: Udvikling, funktion, diagnostik og håndtering Oversigt Fostervand Urinveje Embryologi & anatomi Patologi & håndtering Olav Bjørn Petersen RH 26. Oktober 2006 CASES INTERAKTIVT

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende

Læs mere

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Hudproblemer BUMSER

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt)

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet

Læs mere

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen 2 Rigtig mange børn har problemer med forstoppelse og har brug for professionel hjælp for at komme problemet

Læs mere