Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati
|
|
- Adam Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Oktober 2005 Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på det fremtidige samarbejde mellem endokrinologer og nefrologer omkring patienter med diabetisk nefropati. I. Kommissorium for arbejdsgruppen Kommissoriet for arbejdsgruppen har været at udarbejde retningslinier for samarbejdet mellem endokrinologer og nefrologer omkring gruppen af patienter med diabetisk nefropati med fokus på det gode patientforløb. Arbejdsgruppen har i dette oplæg fokuseret på opgavefordelingen mellem endokrinolog og nefrolog ved klinisk kontrol af diabetespatienter med nyrepåvirkning. Almen praksis har ikke været inddraget i arbejdet med rapporten, fordi denne gruppe af patienter allerede tidligere i forløbet bør være henvist til diabetolog. II. Arbejdsgruppens sammensætning Bo Feldt-Rasmussen, formand (Nefrolog, Rigshospitalet; udpeget af DNS) Allan Flyvbjerg (Endokrinolog, Århus Universitets Hospital; udpeget af DES) Hans-Henrik Lervang (Endokrinolog, Ålborg Sygehus; udpeget af DES) Elisabeth R. Mathiesen (Endokrinolog, Rigshospitalet; udpeget af DES) Kjeld Otte (Nefrolog, Fredericia Sygehus; udpeget af DNS) Hans Dieperink (Nefrolog, Odense Universitets Hospital; udpeget af DNS)
2 2 III. Baggrund I Danmark udvikles diabetisk nefropati hos hver femte patient med Type 1 diabetes og omtrent hver tyvende med Type 2 diabetes. Patienter med diabetes udgør ca. 23% af den samlede population, der har terminal nyresvigt. Med terminalt nyresvigt forstås, at patienterne enten har behov for dialyse eller er nyretransplanteret. Det årlige antal af nye tilfælde af terminal nyresvigt er for hele landet ca. 700 patienter og af disse har således ca. 160 diabetes. Forud for udviklingen af terminalt nyresvigt, er der en lang årrække hvor disse patienter har lettere grader af nyresygdom begyndende med mikroalbuminuri. Denne fase strækker sig ofte over mere end 10 år, hvor patienter med type 1 eller type 2 diabetes følges i diabetesambulatorier eller hos praktiserende læger. Denne periode vil typisk være præget af langsomt stigende urinalbuminudskillelse, blodtryk og serum kreatinin svarende til den langsomt aftagende nyrefunktion. I de senere stadier aftager nyrefunktionen for patienter med diabetisk nefropati mellem 3 og 5 ml/min/år, såfremt de er optimalt medicinsk behandlet. I perioden fra mikroalbuminuri til prædialysefasen skal der indledes multifaktoriel intervention til forebyggelse af udvikling og progression af hjerte-karsygdomme samt hæmning af nyrefunktionstabet i henhold til gældende danske guidelines. Disse guidelines er baseret på dokumentation fra en række store undersøgelser i hvilke danske diabetologer har haft en central rolle. De omhandler blandt andet: glykæmisk kontrol, blodtryksregulation inkl. hæmning af renin- angiotensin-systemet, statin behandling, rygeophør samt fysisk træning. Tidligere har en del patienter med diabetisk nefropati fortsat deres kliniske kontroller hos diabetolog eller praksiserende læge, indtil nyrefunktionen er blevet så nedsat, at der ved første henvisning til nefrolog har været behov for akut eller subakut dialyse. I en 6 år gammel nordisk undersøgelse med deltagelse af 5 danske nefrologiske afdelinger fandt man at næsten hver anden (40%) patient med type 1 eller type 2 diabetes under 65 år, startede dialyse indenfor 0 til 3 måneder efter første henvisning til nefrolog. Tallet var endnu
3 3 større for type 2 diabetiske patienter ældre end 65 år (70%). Der foreligger ingen aktuelle tal for henvisningsmønstret. Sen henvisning af patienterne til nefrologiske speciallæger er ikke hensigtsmæssig, da tiden er for kort til: 1) undersøgelse af muligheder for familietransplantation (yngre patienter), 2) til kvalificeret valg af dialyseform og 3) til anlæggelse af permanente dialyseadgangsveje. Desuden er der langt tidligere i forløbet behov for understøttende konservativ uræmibehandling af eksempelvis anæmi og calcium-fosfat problemer. Ved overgang i nefrologisk regi kan tilfredsstillende kontrol og behandling af blodglukose og øvrige sendiabetiske komplikationer være et problem, da patienter i mange tilfælde forlader det diabetologiske behandlingsteam. Det er uhensigtsmæssigt fordi ekspertisen, herunder læge-, sygepleje-, fodterapeut- og øjenlægescreenings ekspertisen findes i diabetesambulatorierne. Nærværende rapport beskæftiger sig med anbefalinger omkring samarbejde mellem diabetologer og nefrologer i prædialysefasen og senere, med blandt andet det formål at optimere den samlede behandling og sikre at diabetespatienter med varierende grader af nyrepåvirkning til enhver tid modtager optimal komplikationsscreening og behandling af såvel diabetessom nyresygdom. Patienterne har sædvanligvis behov for at blive fulgt af kvalificerede behandlere fra både diabetologisk og nefrologisk side i prædialysestadiet, samt i perioden med terminal nyreinsufficiens. IV. Definitioner I det følgende beskrives definitioner for forskellige sygdomsstadier i forløbet fra mikroalbuminuri til terminal nyreinsufficiens. Mikroalbuminuri: Urin-albuminudskillelses hastighed (UAER) mellem 20 og 200 µg/min, eller spoturin albumin/kreatinin ratio mellem mg/mmol.
4 4 Klinisk diabetisk nefropati: UAER > 200 µg/min, eller spoturin albumin/kreatinin ratio > 25 mg/mmol. Prædialysefasen: P-kreatinin > 200 µmol/l (afløbshindring skal udelukkes, specielt hos ældre) eller GFR < 40 ml/min Plasmakreatinin er et usikkert estimat af nyrefunktionen, fordi sammenhængen mellem plasma kreatininen og GFR afhænger af en lang række forhold, hvor de vigtigste er: vægt, alder og køn. Man kan med fordel estimere en kreatinin clearence ud fra fx nomogrammer anført i Medicinfortegnelsen. I prædialysefasen ses ofte 1) hæmoglobin (Hgb) under referenceintervallet d.v.s. < 7 mmol/l (blødning, jernmangel og andre årsager skal udelukkes); 2) forstyrrelser i calcium-fosfat stofskiftet (hyperfosfatæmi, PTH forhøjet hypocalcæmi), 3) hyperkaliæmi og/eller 4) uræmiske symptomer (f.eks. træthed, appetitløshed, hudkløe, svære ødemer). V. Organisation af samarbejdet mellem endokrinolog og nefrolog Diabetespatienter med mikroalbuminuri og serum P-kreatinin < 200 µmol/l følges og behandles af diabetesteams i diabetesambulatorier eventuelt i samarbejde med almen praksis (i henhold til lokale/regionale retningslinier). En patient med diabetisk nefropati følges og behandles i diabetesambulatorium (endokrinolog) indtil patienten når prædialysefasen eller indtil der er behov for supplerende behandling af den progredierende nyreinsufficiens. Kontrol af GFR,
5 5 hgb og calciumfosfat-stofskiftet bør udføres jævnligt hos alle diabetikere med forhøjet P-kreatinin. Et uventet progredierende forløb med hastigt tab af nyrefunktion (GFR fald > 8 ml/min/ år), meget svær proteinuri eller anden årsag til usikkerhed om diagnosen indikerer ligeledes behov for henvisning til nefrolog. Nyrebiopsi kan i så fald være indiceret. Samarbejdet mellem endokrinologer og nefrolog indledes i prædialysefasen efter retningslinier der udarbejdes lokalt/regionalt. Prædialysefasen: P-kreatinin > 200 µmol/l* eller GFR < 40 ml/min Denne tilstand ses ofte i kombination med: Hæmoglobin (Hgb) under referenceintervallet < 7 mmol/l (blødning, jernmangel og andre årsager skal udelukkes) Forstyrrelser i calcium-fosfat stofskiftet (hyperfosfatæmi, PTH forhøjet hypocalcæmi) Hyperkaliæmi Uræmiske symptomer *Afløbshindring skal udelukkes, specielt hos ældre Arbejdsgruppen anbefaler desuden følgende model: Ved den første nefrologiske konsultation skal der tages stilling til behovet for samt hyppigheden af nefrologiske kontroller.
6 6 Et forslag til en plan for behandling samt opfølgning af patientforløbet hos både endokrinolog og nefrolog udarbejdes individuelt, herunder ansvarsfordelingen af de forskellige elementer i behandlingen (f.eks. glykæmisk kontrol, blodtryk, dyslipidæmi og komplikationsscreening). Journalnotater, kliniske registreringer (f.eks blodtryk og vægt) samt blodprøvesvar udveksles ved alle besøg. Oprettelse af en fællesjournal er ønskelig. Der etableres muligheder for fælles konferencer/ambulatorier med det formål at optimere forløbet, når god behandling og fordeling af ansvar for behandlingen ikke kan foregå baseret på udveksling af notater alene. I de tilfælde hvor patienten er henvist sent og med henblik på snarlig etablering af dialyseadgange eller transplantationsmuligheder er samarbejdsmodellen den samme, men det vil være naturligt at nefrologen bliver den primære behandler. Ved tidlig henvisning til nefrolog vil patientens tilknytning ofte forblive stærkest til det endokrinologiske ambulatorium i en lang periode. Den årlige indberetning til diabetes databasen i det Nationale Indikatorprojekt (NIP) foretages af diabetolog. VI. Patienter i dialysebehandling og nyretransplanterede En fordelings model af ansvarsområder kunne eksempelvis være som følger: Nefrologen varetager primært dialysebehandlingen, den immundæmpende behandling, blodtryksbehandlingen, forebyggelse
7 7 og behandling af kardiovaskulære komplikationer, behandling af calciumfosfatstofskiftet og behandling med erythopoitin (EPO). Den glykæmiske/metaboliske kontrol inkl. øjenkontrol, og fodinspektion mindst én årligt foretages af diabetolog, der samtidigt foretager den årlige indberetning til NIP. Patienter med diabetes og nefropati af anden årsag end diabetisk nefropati følges i prædialysefasen, under dialyse og efter transplantation primært af nefrolog, men under de samme samarbejdsrammer som ovenfor beskrevet.
8 8 Referencer 1. Gæde P, Vedel P, Larsen N et al. Multifactorial Intervention and Cardiovascular Disease in Patients with Type 2 Diabetes. NEJM 2003;348: Parving H-H, Lehnart H, Bröchner-Mortensen et al. The Effect of Irbesartan on the Development of Diabetic Nephropathy in Patients vith Type 2 Diabetes. NEJM, 2001;345: Brenner B M, Cooper M E, De Zeeuw D et al. Effects of Losartan on Renal and Cardiovascular Outcomes in Patients with Type 2 Diabetes and Nephropathy. NEJM, 2001;345: Danish National Registry. Report on dialysis and transplantation in Denmark ( 5. Gøransson LG, Bergrem H. Consequences of late referral of patients with end-stage renal disease. J. Int. Med. 2001; 250: The St. Vincent Declaration Nephropathy Working Group. First referral of diabetic patients to a nephrologist. Diab. Med. 2003; 20: Bergrem H. Quality of care for persons with diabetic nephropathy: Timeliness of first referral to nephrologist. Diabetes Nutr. Metab. 2004; 15:
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereDen fynske model for diabetesbehandling
Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag
Læs mereKronisk nyreinsufficiens og prædialysefase
Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase Sygeplejerske Mette Morsing Klinik P, RH. klinik P 2016 1 Program Anatomi/Fysiologi Behandlingsforløb i klinik P Årsager til nyreinsufficiens/nyresvigt Behandlingsmuligheder
Læs mereDiabetic Nephropathy
Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %
Læs mereDiskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier
Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket
Læs mereDSKB efterårsmøde 6. november 2015
DSKB efterårsmøde 6. november 2015 Søren Ladefoged overlæge, dr.med. ph.d. Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri
Læs mereType 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning
Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning Udgiver Region Hovedstaden > Center for Sundhed & Sundhedsfaglig råd - Endokrinologi Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mereFORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling
DIABETES OG NYRER 1 FORORD Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mereFælles databaseret, national konsensus på diabetesområdet
Fælles databaseret, national konsensus på diabetesområdet Professor Peter Rossing, formand for Dansk Voksen Diabetes Database Peter Rossing 1 Historie Optur 2004-2005 Opstart af NIP-diabetes, formandskab
Læs mereVisionsplan 2020 for dansk nefrologi
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige
Læs mere10 gode grunde til at blive medlem
Dette hæfte er udarbejdet i samarbejde mellem Diabetesforeningen og Nyreforeningen Diabetes og nyrer Diabetisk nyresygdom eller diabetisk nefropati 10 gode grunde til at blive medlem Nyreforeningen er
Læs mereForord. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom.
Diabetes og nyrer & Forord Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine
Læs mere12/03/11! Bente Jespersen, nyremedicinsk afdeling, Skejby!
Bente Jespersen, nyremedicinsk afdeling, Skejby! 1! 1) Nedsat GFR! 2) Proteinuri! 3) Strukturel nyrepatologi! 1) P-kreatinin! 2) P-karbamid! 3) Kreatinin clearance! 4) egfr! Hvilken er rigtigst! 2! www.nephrology.dk!
Læs mereFor hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg
HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:
Læs merePLO-aftale Diabetes2Syd projekt
PLO-aftale 2018 Praksis skal gradvist (2018-20) varetage behandlingen af en større andel af KOL og type 2 diabetespatienterne De mest komplicerede skal forblive i eller uændret visiteres til hospitalssektoren
Læs mereHospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland
Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen
Læs mereBasal palliation på et stort hospital
Basal palliation på et stort hospital Erfaringer fra implementering af Anbefalinger for den palliative indsats 2011 (SST) og frem til i dag på nefrologisk klinik og så lidt fra resten af huset. Sygeplejerske
Læs mereDet sammenhængende patientforløb indenfor diabetes. Sammenhæng i diabetesbehandlingen
Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes Sammenhæng i diabetesbehandlingen Ole Hother-Nielsen Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital Diabetes - en kronisk sygdom Livslangt forløb
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de
Læs mereForslag til supplerende databaser og udvidelse af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister
Forslag til supplerende databaser og udvidelse af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab ved møde i Kbh. den 18. juni 2013. Medlemmer:
Læs mereDiabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014
Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for
Læs mereDiabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund
Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene
Læs mereRapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati
Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati s. 2: Forside s. 3: Gruppe af eksperter (kilder) s. 4: Problemstilling s. 5: Undersøgelse s. 6: Kvalitetssikring s. 8: Økonomi Fotoscreening for diabetisk
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereMMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital
MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereBESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED
BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Nefrologisk Ambulatorium 244 Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Telefon 79 18 22 58 E-mail Udannelseskonsulent Klinisk vejleder
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereFremtidens sygehuse i Region Syddanmark
Det gode patientforløb Diabetes type 1 og 2 Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark www.fremtidenssygehuse.dk Forløbsbeskrivelser for diabetesbehandling i Region Syddanmark - type 1 og type 2 19. Juni
Læs mereFS Nefro Sygeplejefaglige aftryk i specialeplanen for nefrologi. Koldkærgård 1-2 oktober 2014
FS Nefro Sygeplejefaglige aftryk i specialeplanen for nefrologi Koldkærgård 1-2 oktober 2014 Afdelingssygeplejerske Anni Sørensen Oversygeplejerske Karina Bruun Dagsorden Specialeplanen, hvad er det, hvem
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR HÆMODIALYSEN ORGANISATORISK PLACERING FYSISK PLACERING FYSISKE RAMMER PERSONALE GRUPPEN
Indhold PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR HÆMODIALYSEN... 3 ORGANISATORISK PLACERING... 3 FYSISK PLACERING... 3 FYSISKE RAMMER... 3 PERSONALE GRUPPEN... 3 DØGNRYTME... 4 PLEJEFORM OG INTERN STRUKTUR.... 4 HVORDAN
Læs mereI 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.
Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende
Læs mereDansk Voksen Diabetes Database
Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Datadefinitioner Version 4.0 Marts 2015 2 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus
Læs mereAKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING
AKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING Anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab Baggrund... side 2 Anbefalinger... side 4-7 Flowdiagram... side 8 Tabel
Læs mereVisionsrapport 2020 for dansk nefrologi
Visionsrapport 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom Hypertension Akut nyresvigt Immunologiske sygdomme Transplantation Dialyse og andre maskinelle behandlinger Maksimal medicinsk uræmibehandling
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. endokrinologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereBornholms Hospital begyndte at arbejde med værdibaseret styring i 2016, Hjertecentret på Rigshospitalet i 2017 og de øvrige projekter i 2018.
Oversigt over værdibaseret styringsprojekter Der er oprettet 10 projekter der har arbejdet med værdibaseret styring, 8 af dem har været fritaget for aktivitetsstyring og 2 har ikke været fritaget, det
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 239 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 239 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne Irbesartan
Læs mereIdekatalog til nyreskole
Idekatalog til nyreskole Indhold Hvorfor har vi udviklet et idekatalog? side 3 Psykosociale aspekter af nyresygdom side 4 Medicinske aspekter af nyresygdom side 6 Kilder side 8 2 Hvorfor har vi udviklet
Læs mereForstyrrelser i knogle- og mineralomsætningen ved kronisk nyresygdom
Forstyrrelser i knogle- og mineralomsætningen ved kronisk nyresygdom Guidelines for diagnostik og behandling K/DOQI guidelines konverteret til danske forhold Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Dialyse, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereLægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr
Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr. 1121-759 Indberetninger fra regionerne om gadoliniumholdige kontrastmidler og NSF Den 4. februar 2009 bad Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse regionsrådene
Læs mereHenvisning til Nyremedicinsk Afdeling
Henvisning til Nyremedicinsk Afdeling Aalborg Sygehus Vejledningen retter sig til både almen praksis og andre specialer/sygehuse Udfærdiget af visitationsansvarlig overlæge, dr.med. Tom Buur, 27. juli
Læs mereGeriatri Det brede intern medicinske speciale
Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år
Læs mereANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1
ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1 [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk som en betingelse
Læs mereDEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR
DEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR 2013 Faglig visitationsretningslinje for personer med diabetiske fodsår Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Diabetes Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik sundhedsaftale for type 2 diabetes
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereSidstehjælp. Folkeoplysning om døden. Lotte Blicher Mørk, Præst Rigshospitalet
Sidstehjælp Folkeoplysning om døden Lotte Blicher Mørk, Præst Rigshospitalet 1 Foto: Henrik Jessen Sidstehjælpskursus 1) Døden er en del af livet 2) Rammer og ønsker for livets afslutning 3) Hvad er palliation?
Læs mereDet sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for
Læs mereEVALUERINGSCENTER FOR SYGEHUSE. Rapport nr. 10. Diabetes. - hvordan efterleves faglige og organisatoriske anbefalinger.
EVALUERINGSCENTER FOR SYGEHUSE Rapport nr. 10 Diabetes - hvordan efterleves faglige og organisatoriske anbefalinger Af Bent Christensen EVALUERINGSCENTER FOR SYGEHUSE Marts 2001 Diabetes - hvordan efterleves
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mere1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)
Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens
Læs mereVidenskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: nefrologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereEfter2 til 4 Ugers behandling. * Hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion, eren hyppigere monitorering af nyrefunktionen påkrævet.
ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER PÆDIATRISKE PATIENTER MED HBV, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk
Læs mereDansk Voksen Diabetes Database
Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Datadefinitioner Version 4.2 Januar 2016 2 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus
Læs mereAbnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed
Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed 25. januar 2012 Børneafdelingen, Hvidovre Hospital September 2004, fosterdiagnostik Alle gravide skal have tilbud
Læs mereFørstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles.
CASE 5 Side 1 af 8 Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. SYGEHISTORIE Siden 5 års alderen har patienten haft
Læs mereKronisk nyresygdom NYRESYGDOMME. Anne-Lise Kamper & Søren Schwartz Sørensen
953 Kronisk nyresygdom Anne-Lise Kamper & Søren Schwartz Sørensen Kronisk nyresygdom er fælles betegnelse for den kroniske fase af en lang række forskellige nyresygdomme, der kan være forbundet med varierende
Læs mereAkut nefrologi. 30 min om hva
AKUT NEFROLOGI Akut nefrologi 30 min om hva Forståelsesrammen Nefrologen vs. FAM Definition af AKI Incidens og konsekvens egfr og kreatinin kinetik Håndtering og klassifikation Aldrig skade Det mener DNS
Læs mereRegion Midtjylland Regionssekretariatet
Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 11. april 2011 /SUBERG Referat af møde den i det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og åben dagsorden Alle medlemmer var mødt, undtagen Susanne
Læs mere3. semester Nyremedicinsk klinik og Dialyseklinikken Aarhus Universitetshospital
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Nyremedicinsk klinik og Dialyseklinikken Aarhus Universitetshospital 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation
Læs mereKliniske ekspertsygeplejersker
Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?
Læs mereNyre/pancreas-transplantationer
Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen
Læs mereDansk Diabetes Database
Dansk Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Dansk Register for Børne og Ungdomsdiabetes (DanDiabKids) Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabse for screening af diabetisk retinopati og maculopati
Læs mereDiabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereNår du skal behandles for nyresvigt
, er der mange ting, du skal vide og holde styr på. Det gælder både undersøgelser, prøver og behandlingstyper. Her kan du læse mere om nyrernes funktion, hvilke undersøgelser der udføres, og hvad du kan
Læs mereHvad influerer på analyseresultaterne? Efterår 2015
Hvad influerer på analyseresultaterne? En træt patient hos den praktiserende læge En 6 årig mandlig patient klager over træthed. Der måles B- hæmoglobin hos den praktiserende læges og resultatet siger:
Læs mereDansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?
Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD
Læs mereTelemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital
Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt
Læs merePatientinformation. Nyrernes funktion
Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af
Læs mereFokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi
Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereForslag til sundhedsudspillet
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 185 Offentligt Ministeriet for sundhed og forebyggelse E-mail: sum@sum.dk Forslag til sundhedsudspillet Albertslund 19.1.2015 Kære Nick Hækkerup
Læs merePrioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller
Prioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller Allan Flyvbjerg Formand for Diabetesforeningen og Professor ved Aarhus Universitetshospital DMS Årsmøde Eigtveds Pakhus, København 23.
Læs mereReferat fra bestyrelsesmøde i Dansk Endokrinologisk Selskab fredag d. 23. januar 2004.
Referat fra bestyrelsesmøde i Dansk Endokrinologisk Selskab fredag d. 23. januar 2004. Til stede: Jens Faber, Jens Friis Bak, Ole Snorgaard, Charlotte Mollerup, Thomas Almdal, Flemming Pociot, Klaus Køhlendorf,
Læs mereBESTPRAC.DK ONLINE UDDANNELSE FAGLIG DIALOG WEBINAR OVERSIGT NÅR DU VIL HVOR DU VIL
BESTPRAC.DK F A G L I G O P D A T E R I N G ONLINE UDDANNELSE FAGLIG DIALOG F O R A L M E N WEBINAR OVERSIGT NÅR DU VIL HVOR DU VIL P R A K S I S ONLINEUDDANNELSE Oversigt Nyt om antidiabetika og CV-risiko
Læs mereFremtidig organisering af diabetesbehandlingen for voksne ved Sygehus Sønderjylland
Rapport Fremtidig organisering af diabetesbehandlingen for voksne ved Sygehus Sønderjylland 1. delrapport: Diabetesteam Februar 2012 Diabetesteam 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1. Baggrund 3 1.2.
Læs mereVisionsplan 2020 for dansk nefrologi
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom Hypertension Akut nyresvigt Immunologiske sygdomme Transplantation Dialyse og andre maskinelle behandlinger Maksimal medicinsk uræmibehandling og
Læs mere1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen
Læs mereTil: Faglig Følgegruppe for Genoptræning
Til: Faglig Følgegruppe for Genoptræning Referat af møde i arbejdsgruppen for implementering af ny vejledning på genoptræningsområdet tirsdag den 17. marts 2015 Dagsorden 1. Velkommen, kort introduktion
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Læs mereLokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)
Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget i Region Syddanmark
Læs mereHer er symptomerne: Opdag diabetes i tide
Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele
Læs mereNefrologien og Fælles Akut Modtagelse
Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Overvejelser vedrørende samarbejdet mellem den nefrologiske afdeling og fælles akut modtagelse (FAM) fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab. Baggrund
Læs mereIndberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet
Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi
Læs mere