Hvad vil forældrene med folkeskolen i Kalundborg?
|
|
|
- Pia Laustsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad vil forældrene med folkeskolen i Kalundborg? Undersøgelse blandt forældre til børn i folkeskolen i Kalundborg Kommune - udarbejdet i forbindelse med Skole og Forældres kampagne Vores børn - Vores skole.
2 Version: Hvidebækskolen Indledning Denne undersøgelse er foretaget af repræsentanter for skolebestyrelserne i Kalundborg kommunes folkeskoler. Landsorganisationen for forældre i folkeskolen Skole og Forældre søsatte i april 2011 kampagnen Vores børn - vores skole. Meningen med kampagnen er, at få forældrene til at dele ud af deres viden om hvad der er godt, og hvad der kan gøres anderledes i folkeskolen. Derfor har repræsentanter for skolebestyrelserne i Kalundborg taget initiativet til denne lille undersøgelse blandt forældrene til kommunens skoleelever. Ansvarlig for undersøgelsen gennemførsel Pia Marcher Østergaard Næstformand i SB, Skolen på Herredsåsen, medlem af HB Skole og forældre Mette Krogh Formand f. SB på Nyrupskolen Benedikte Ask Skotte Formand f. SB på Høng Skole og formand for Skole og forældre Klaus Vig Ødegaard Formand for SB på Rynkevangskolen, medlem af arbejdsgruppen fremtidens skole i Kalundborg 2020 (arbejdsgruppe nedsat af Børne- og Familieudvalget) Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med skoleskemaet.dk
3
4 Svar og resultater Denne rapport bygger på svar fra 225 respondenter. Dette kan ikke tolkes som et repræsentativt udsnit af forældrene til skolesøgende børn i Kalundborg kommune, men det tegner trods alt billedet af forældresynet på kommunens skoler. Det skal dog noteres at det ikke er alle skoler, hvor der er afgivet svar fra, ligesom enkelte skoler har meget få respondenter. Skole Antal afgivne svar Antal elever Svar % Buerup skole ,8 Firhøjskolen ,0 Gørlev skole ,0 Hvidebækskolen ,4 Høng skole ,7 Kirke Helsinge skole ,0 Løve-Ørslev skole ,1 Nyrupskolen ,0 Raklev skole ,5 Rynkevangskolen ,0 Røsnæs skole ,7 Rørby skole ,5 Sejerø skole ,0 Skolen på Herredsåsen ,9 Svebølle skole ,3 Tømmerup skoe ,0 Årby skole ,0 Total ,7 *Svar-% indikere forholdet mellem antal svar og antal elever på skolen. Forældrene er blevet stillet 4 spørgsmål: 1. Hvilken skole de har børn gående på: 2. Hvad synes du er rigtig godt ved dit barns skole? 3. Er der ting ved dit barns skole, som du så anderledes? 4. Hvert 3. år udarbejdes der på verdensplan en undersøgelse af hvert lands faglige niveau (Pisa). Danmark ligger desværre ikke i toppen af denne (Læsning nr. 18, matematik nr. 12, Naturfag nr. 19). Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil gerne have, at Danmark skal ligge blandt de bedste 5. Hvad synes du, at der skal gøres anderledes for at nå det mål? Undersøgelsen er gennemført i perioden ugerne 15-18, Alle forældre med børn i folkeskolen i Kalundborg kommune er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen gennem skolernes skolebestyrelser. Forældrene har via skolernes intranet fået link til spørgeskemaet. Svarene fra denne undersøgelse vil blive brugt til at fortælle lokale og nationale politikere, hvordan forældrene mener folkeskolen kan blive bedre. Lokalt vil sko-
5 lebestyrelsesformændene formidle resultaterne til Børn- og Familieudvalget, nationalt vil resultatet blive sendt videre med kampagnen Vores børn - Vores skoler, som Skole og forældre er ansvarlig for. Fællestræk og overordnet konklusion for skolerne i Kalundborg Generelt udtrykker rigtig mange forældre, at de er glade for skolen. Det som pr i- mært tæller på positiv-kontoen er samarbejdet med skolens personale. Mange forældre noterer, at de oplever skolens personale som engagerede, faglige dygtige, samt at personalet tager deres arbejde seriøst omkring børnenes indlæring og den sociale trivsel. Skolens organisering og beliggenhed scorer også højt hos forældrene. Mange er glade for at skolerne ligger tæt på bopælen, men også det at for de store skolers vedkommende, er organiseret i indskoling, mellemtrin og overbygning, hvilket gør skolerne mere overskuelige, mener mange forældre. Vores undersøgelse viser også, at der er plads til forbedringer på de Kalundborgensiske skoler. I undersøgelsen blev der som nævnt også spurgt til, hvordan der kan skabes en folkeskole, hvor flere elever skaber bedre resultater. Det er der kommet mange rigtige gode og konstruktive indfaldsvinkler på. Overordnet set er der 7 områder, der særlig slår ud i undersøgelsen. De 7 områder er Et kvalitetsløft i brugen af IT, højere faglighed, bedre fysiske rammer, bedre SFO tilbud, mere fokus på trivsel, bedre kommunikation og forældreengagement. Et kvalitetsløft i brugen af IT Målet synes klart. Eleverne skal udvikle IT-kompetencer. Eleverne skal med andre ord lære at anvende computere, internet og mobile teknologier med henblik på at tilegne sig viden og dele viden med andre. Men mange skoler kan ikke umiddelbart løfte denne opgave. Forældrene efterlyser smartbords, pc er og netværk, der virker og er online. På mange skoler opleves det af forældrene, at ITfaciliteterne er mangelfulde og at de ikke harmonerer med forventningerne til at kunne honorere uddannelse for fremtiden arbejdsmarked.
6 Højere faglighed Skolerne er præget af for meget larm, hvilket gør undervisningen svær. Mange forældre ønsker at skolernes var mere konsekvente i forhold til at skabe ro o g mulighed for bedre undervisning og læring. For at styrke den højere faglighed, er det vigtigt, at lærerne er veluddannede/efteruddannet og målrettet til deres opgaver og har den fornødne og aktuelle viden. Undersøgelsen viser også, at mange er foruroliget ved de periodevis mange vikartimer og brugen af ikke tilstrækkeligt uddannede vikarer. Differentielundervisningen fungerer ikke optimalt. Mange forældre ønsker en effektivisering og synliggørelse af undervisning målrettet til den enkelte elev eller mindre grupper af elever på samme niveau. Dette gælder også elever med særlige forudsætninger, der midt i inklusion og sparerunder opleves at blive forsømt. Bedre fysiske rammer Dårligt indeklima er et stort problem på Kommunens skoler. Mange forældre vurdere, at de fysiske rammer er nedslidte, dårligt vedligeholdte og mange steder opleves det at undervisningsfaciliteterne langt fra lever op til forventninger og krav der er til skoler anno Bedre SFO tilbud Kalundborg kommunes SFO er får ikke mange roser med på vejen. Der er stor kritik at SFO ernes aktivitetsniveau og forældrene mener, at der er alt for lidt fysisk udfoldelse. Mange oplever at SFO erne virker som opbevaring. Undersøgelsen viser imidlertid, at forældrene ser SFO en som en integreret del af skolen virksomhed og så gerne at den rent faktisk blev sådan. Der foreslås bl.a. helhedsskole, hvor der var en større vekselvirkning mellem den direkte undervisning og den indirekte undervisning, som kendetegner SFO ens virksomhed. Mere fokus på trivsel Det kan godt være forældrene i Kalundborg sætter fagligheden højt, men trivslen i klasseværelset og i skolegården er også meget vigtig. Der bliver givet tydeligt udtryk for, at trivslen kan forbedres, men det er ikke kun et anl iggende for skolens personale, mange forældre mener, at forældregruppen har et stort medansvar for eleverne trivsel. Bedre kommunikation Kommunikationen kunne være bedre, det er rigtigt mange forældre enige om. Brugen at forældre-intra skal ensrettes. Den måde, hvorpå den bliver brugt i dag, er meget afhængig af hvilken lærer, der underviser og om vedkommende har lysten
7 til at bruge it som kommunikations redskab. Mange efterlyser information, når undervisningen ikke følger det vante skema, som for eksempel ved emneuger mv. Forældreengagement Mange forældre påpeger, at der selvfølgelig skal der stilles krav til skolen og dets personale, men at forældrene ikke skal glemme deres eget ansvar. Mange forældre mener, at der skal stilles skarpt på forældreansvaret i forhold til læring og trivslen at forældre skal indgå i et forpligtende samarbejde. Skolebestyrelsesformændenes opgave fremadrettet Det er skolebestyrelsesformændenes opgave, at videreformidle denne rapport til den øvrige skolebestyrelse samt skolens ledelse. Pressedækning af undersøgelsen I forbindelse med undersøgelsen har lokale medier dækket processen Kalundborg folkeblad mandag den 2. maj forældre vil påvirke folkeskolen, lørdag den 7. maj 2011
8 Kalundborg folkeblad lørdag den 16. april Specifikke svar fra de enkelte skoler Hvidebækskolen Afgivne svar på spørgsmål 2. (Gode elementer ved Hvad dit barns skole?) Der kan jeg desværre ikke rigtig fremhæve noget. Engegerede lærer og en ledelse, der støtter op om personalet O. klassen giver børnene en rigtig go start på skolelivet-kan godt lide at skolen er del t op så de mindste har deres eget område. Hvidebæk: skolen er del t op så store og små elever ikke går sammen. Lærerne er meget opmærksomme på, hvordan klassens elever fungere sammen og bruger meget tid for at skabe en god skolegang for klassens el ever. Endvidere synes jeg det er godt at skoleinspektøren er "synlig", dvs. han er med til møder, er venlig og man føler også han vil eleverne det bedste. At de er del t op i lille-, mellem- og storskole. jeg synes det er en rigtig god skole i forhold til børn og unge der ikke har specielle behov At drengen er glad for at gå i skole og har det godt med kammeraterne.
9 I min datters klasse arbejder man med Trin for trin hvor børnene lære de sociale spillere g- ler. De er delt op med en lilleskole således at de ikke er sammen med andre end børn til og med 3 klasse hvilket er godt De har mange gode temadage i løbet af året De er gode til at lave noget bevægelse med børnene i timerne så det ikke er så hårdt at si d- de ned så længe.de har forståelse for at nogle børn lære bedst igennem leg med feks bo g- staver og tal frem for bare at sidde med en bog Søde og hjælpsomme lærer/pædagoer der er til at snakke med. Tilsyneladende godt kammeratskab. Der blir gjort meget for børnene rent socialt med arrangementer for børnene både med og uden forældre. At de i blanke uger og på blanke dage får blandet eleverne fra de forskellige klassetrin. Synes også det er godt, at der er en legepatrulje bestående af lidt større skole elever, der i nogle frikvarterer kommer ned og igangsætter l ege hos de mindste. At der i mit barns klasse ikke er så mange el ever og at deres dansk og matematik lærer sjældent er fraværende. Eleverne bliver udfordret fagligt på hver Deres niveau, samt at lærerne ikke kun underv i- ser "gammeldags" men bruger nye metoder. Passende antal børn i klassen, gode og fornuftige lærere, det virker som om at der er en god omgangstone. Afgivne svar på spørgsmål 3. (Ting ved dit barns skole, du gerne så anderledes?) At skoledagens start og afslutning passede en del mere hensigtsmæssigt i forhold til bus tiderne!!!! Mere luft i økonomien til nye initeritiver Ville ønske klassetallet var mindre,eller at der var 2 lærer på til 26 børn... Hvidebæk: flere faglærte vikarer og at klasselæreren følger klassen fra kl. at man ikke skulle have klasserne så store, og at elever med behov for ekstra vokseno p- syn/lærer til stede IKKE skulle være i klasserne - de har det ikke selv godt og klassen lider under det! Jeg synes lærerne/skolen burde få lov til at være mere konsekvense ved f.eks. børn der i k- ke kan tilpasse sig en almindelig skolegang, og ødelægger timerne for de andre elever. Folkeskolerne burde generelt kunne vurdere samt flytte børn til andre skoler/specialskoler, meget tidligere end de kan i dag. Dette vil både komme den pågældende elev til gode, da der vil kunne ydes den rette undervisning samt håndtering af denne elev men samtidige vil det også kunne gavne den pågældende klasse, da der hurtigere til kunne komme "ro" over timerne, samt at lærerne vil kunne bruge tiden på selve undervisningen i stedet for at bruge meget af tiden på utilpassende elever. at alle elever får gratis skolebuskort ja har et barn med adhd og synes at der er for lidt forståelse i henhold til den sygdom og de behov som hun har De måtte gerne have en smule lektier for hver dag. Der måtte gerne være lidt større fokus på at fremelske evner, som ikke lige har med skolearbejdet at gøre. Sfo kørekort burde afskaffes da børnene ikke må bruge div ting hvis det er bl evet væk. Ikke alle børn er lige gode til at huske og ofte er der nogen der gemmer de andres børns kort væk fordi det er sjovt at de så intet kan lave.alt for mangl e regler i sfo for en barn på 6 år Når der holdes forældrekaffe i SFO skal kage ikke kun tilfalde de børn som har forældre med.det er synd for dem der selv skal gå hjem eller hentes efter forældrekaffe at de intet må få men istedet se kammeraterne få kage. Når der holdes skolehjem samtaler burde man have tid UDEN ens barn da det ikke er alt man får sagt omkring ens barn når barnet sidder ved siden af. Det savner vi enormt meget!!! MERE KOMMUNIKATION fra skolen generel t om hva der forgår. Hvis der fx er emne uge ander dem fra SFO dårlig hav den går ud på, eller hvor evt udflugter går hen!!!!!! Bedre kommunikation fra klasselærene.. Lærene skal være bedre til at tage konflikter alvorligt og gøre noget ved det istedet for bare
10 "ja ja det finder vi lige ud af" og så høre man ikke mere før man selv spørg ind til det senere Jeg synes der kunne gøres en større indsats i klasserne mod mobning, og tror på at det kunne være en fordel, hvis man et par timer om ugen underviste piger og drenge adskilt, da nogle af de lidt mere sky børn, på den måde ville få lettere ved at komme til orde, i en mi n- dre flok og med samme køn omkring sig. Dette kunne også udnyttes til nogl e gode samtaler om de ting der så småt sker med en, når man kommer i puberteten, hvilket jeg kan se, er ved at ske for en del af pigernes vedkommende allerede i 3 klasse. Der er al for meget ballade og al for mange elever er utrygge ved at komme i skolen. Der skal være mere diciplin og konsekv enser, hvis man ikke kan finde ud af at opføre sig ordentlig. Man skal indvolverer forældrene meget mere. Jeg så også gerne at der blev taget mere hånd omkring de elever der har handicaps, som ordblindhed o.lign. for der bliver overhovedet ikke gjort tilstrækkeligt i dag. Man kunne prøve og gøre skolen mere fælles, både for elever, forældre og lærer, ved at i n- viterer til frivillige weekender, hvor skolen bliver "frisket" op og vi alle kunne bidrage. Ja alle klasser så vi gerne havde en smartboard. Mulighed for at elverne kan få hjælp til at få stillet borde og stole ergonomisk korrekt. Det fungerer ganske udemærket i forhold til mit barns skolegang Afgivne svar på spørgsmål 4. (Forslag til forbedringer) Kvalificerede vikarer, der kan overtage undervisningen, når dette kræves, i stedet for at spille bold!!! hygge er godt, men børnene går trods alt i skole for at blive undervist. Give flere penge til at priotere efteruddannelse af lærer og nye lærermidler for det første skal der skabes ro i klasserne så der kan undervises. Dernæst skal der være faglærte lærerer til at undervise. Der skal ikke være over 22 elever i klasserne så det bliver muligt at skabe et miljø hvor man kan undervise. Der skal være lærerer der har lyst til at undervise. Bl.a. som jeg skrev til det tidligere spørgsmål. F.eks. at forkorte den tid det tager at få vurderet samt flyttet elever til f.eks. specialskoler grundet forskellige behov. Herved vil der kunne være en mere intens undervisning af de elever som egner sig til den almin delige folkeskole. Endvidere vil de børn der er på specialskoler også kunne få den rigtige undervi s- ning under de forhold der netop passer til dem. Jo hurtigere der bliver taget hånd om disse elever, jo bedre vil det saml ede resultat blive i sidste ende. En dvidere synes jeg forældre skal inddrages mere i børnenes skolegang, også i de store klasser. Der burde være mere kontrol, f.eks. ved advarsler eller mere i nddragelse af forældre ved elever der enten man g- ler at lave lektier eller udebliver fra undervisningen. Det er skolernes ansvar at lære vores børn diverse ting men det er stadig forældrene der har det største ansvar for deres børns læring. måske nedtone madlavning, håndarbejde og sløjd jeg synes ikke der skal gøres noget da jeg i forvejen mener at de blæser børnene frem til at de skal kunne meget mere end for flere år siden men omvendt kunne der blive sat flere rersuccer ind i forhold til børn og unge der har svært ved at læse og stave de kunne måske også lade være med at sætte så mange el ever ind i en klasse så der var mere tid til hver enkelte elev og give lærene nogle flere kurser Lærerne skal insistere på ro i timerne. Det skal accepteres at nogle elever er dygtigere end andre, og de skal stimuleres. Det skal ikke være sådan at succeskriteriet er at alle skal være lige dårlige. På en eller anden måde skal fraværet - både blandt lærere og elever - reduceres mest muligt. Børnene har for lidt timer iforhold til førhen. Det er for lidt for et barn i 4 klasse hverdag at have fri kl 12 eller 13. Giv dem 2-3 timer mere om ugen fra 2 kl asse.man skal bare huske at have bevægelse og leg ind i undervisningen At de i de små kl asser ikke har så mange vikar som de har. Fx i stedet for at have 3 timers matamatik får de lov at rende ude og lege fordi der ingen lære er/ en fra SFO der ikke "gider" hvis de tog vikartimerne seriøst og gav børnene deres undervisning ku det jo være det hjalp!!!!! Især hvis skoleinspektøren tog en hel klasse forældre seriøst og lyttede til dem...
11 At forældre, såvel som lærere engagerer sig, så ungerne får øje for hvilken fantastisk verden der gemmer sig i bøgerne...læs for og med børnene om noget der interesserer dem. Sætte ind og hjælpe de læsesvage elever. Benytte sig at de læse/stave metoder som man ved virker. Vi har 4 børn som alle har gået på forskellige skoler og en som ikke kunne læse/skrive sit eget navn efter 8. års skolegang, han kom på ordblindeefterskole og læste efter 2 år. Deres metoder virker!! Vi har en barn i 5. klasse som har lige så store problemer. Hna blev testet ordblind i 2. klasse og er ikke kommet videre de sidste 3 år. Vi har en i 1. klasse som går på friskole og som har en ældre lærer som beder dem læse de samme ord igen og igen og hans læsemetoder virker, for vores lille søn kan læse. Et alfa omega er at børnene trives og der ikke er uro i timerne og lærerne er oplagte og motiverende, så skal vi nok kommme bl andt de bedste 5. Helt klar lektiehjælp, det er en stor faliterklæring at det ikke bliver tilbudt!! Smartboard i alle klasser. Mere undervisning ved brug af læringsstile. Flere timer pr dag men ikke kun fagligt også idræt. Det ved jeg ikke.
Hvad vil forældrene med folkeskolen i Kalundborg?
Hvad vil forældrene med folkeskolen i Kalundborg? Undersøgelse blandt forældre til børn i folkeskolen i Kalundborg Kommune - udarbejdet i forbindelse med Skole og Forældres kampagne Vores børn - Vores
INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE.
INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. 1 Kære forældre Med denne informationsfolder håber vi at kunne give svar på nogle af de spørgsmål der opstår, når jeres barn starter i skole, og dermed
BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:
Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
Resultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Folkeskolen Kvalitetsrapport
Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2012 Fagligt center Småbørn og Undervisning 01-12-2012 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2011/12... 3 Sammenfatning/Indstilling...
Trivselspolitik på Kragsbjergskolen
Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer
Bilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Velkommen på Skjern Kristne Friskole
Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Sølvgades Skole. Trivsel
Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?
Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget
Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at
Trivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 [email protected] www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 [email protected] www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Skolestart. Skoleåret 2018/2019 HØJVANGSKOLENS NYHEDSBREV. Billedet er fra sommersang i skolegården den 29. juni
HØJVANGSKOLENS NYHEDSBREV Skolestart Skoleåret 2018/2019 Billedet er fra sommersang i skolegården den 29. juni Nyhedsbrev skolestart 2018 Et nyt skoleår Mandag morgen åbnede Højvangskolen dørene for endnu
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Frederikssund skolevæsen
Velkommen Aftenens program Frederikssund skolevæsen Slangerup Skole Hvad vil det sige at gå i skole Hvad skal børn kunne når de begynder skole Start i minisfo Om 0. klassen Opdragelse Forventninger til
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen
Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet
Forældre Undervisning
Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Efterår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det
Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Hvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Folkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 [email protected] www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08
Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt
Raketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune
Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Målgruppe og organisering.
Målgruppe og organisering. Kalundborg kommune har pr 1.aug.2014 oprettet 3 inklusionscentre. Hvidebækskolen inklusionscenter Rynkevangskolen inklusionscenter Gørlev skole inklusionscenter Inklusionscentrene
Ødis Skole. Værdigrundlag
Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...
Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Bavnehøj Skoles profil
Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop
Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Fag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
