Månedsplan Januar, februar 2012 Børnehuset Ørnebo

Transkript

1 Månedsplan Januar, februar 2012 Børnehuset Ørnebo Overordnet tema: Inklusion (Fastelavn og vinter) Sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling Mål og metode I januar og februar måned vil vi i forhold til inklusion, med udgangspunkt i børnenes sociale kompetencer og alsidige personlig udvikling, have fokus på fantasi, rolleleg, omsorg og fællesskaber. Derudover ønsker vi at videreudvikle børnefællesskaberne med afsæt i inklusions pædagogikken. For at støtte børnene i deres empati, altså deres forståelse for andre, er det nødvendigt at kunne sætte sig i andres sted. Dette kan vi kun når vi er i stand til at kunne genkende andres følelser hos os selv. Rolleleg, udklædning og ansigtsmaling er med til at understøtte og udvikle disse følelser og denne empati. Vores fokus vil derfor rette sig mod disse aktiviteter, hvilket også er i tråd med fastelavn, som vi holder i februar. I rolleleg er fantasien vigtig for at kunne deltage i lege, ligesom fantasien er fundament for vores innovative tænkning. Omsorg og empati er også hinandens følgesvende. Som opfølgning på julens tema, hvor vi havde fokus på omsorg over for hinanden, vi vil i de kommende måneder specifikt have fokus på, hvordan vi kan drage omsorg for dyrene i naturen om vinteren. Se nærmere under afsnittet natur og natur fænomener. Med udgangspunkt i børnefællesskaber vil vi i de kommende måneder udarbejde en fælles legeliste for alle børn i Ørnebo, fordi vi ved at det at have kendskab til hinanden også uden for institutionen styrker børnenes forståelse for hinanden og som vi allerede praktiserer i ny i børnehave gruppen. Listen vil hænge på forældretavlerne og vil komme til at indeholde navn i alfabetisk orden, samt adresse og telefon nr. Vi vil fortsætte med at dele børnene op i de aldersopdelte fokusgrupper, der vil snarest hænge opslag om hvilke aktiviteter de enkelte børn deltager i og hvornår aktiviteten finder sted. Tegn At børnene indgår i forskellige rollelege på forskellige niveauer alt efter deres udvikling. At børnene igennem udklædning og ansigtsmaling lever sig ind i forskellige roller. At de bruger deres fantasi, både i leg og til at tænke kreativt. At børnene udviser empati. At flere børn leger sammen uden for institutionen.

2 Krop & Bevægelse I vinterperioden 2012, har vi fokus på sansning, samt grov- og finmotoriske færdigheder. Mål (hvorfor?) Vi arbejder med sansning, ved hjælp af sne, is og vand, samt andre forskellige materialer naturen byder på, i denne kolde tid. Vi skal klippe og klistre fastelavnspynt for at stimulere finmotorikken. Grovmotorisk går vi på ture ud i vinternaturen, af alternative ruter og stier. Dette gør vi for at børnene oplever nye måder at stimulere og prøve kræfter med egen krop på og derved tilegne sig kropsliggjorte erfaringer hvad end vejret byder på sne, blæst eller slud. Metode (hvordan?) Vi stimulerer sanserne ved at lege med sne is og vand, samt ved selv at eksperimentere med at fryse vand til is, og smelte det igen. Vi opsætter forskellige motoriske aktiviteter (grov- kontra finmotorik), for at ramme et så bredt interessefelt som muligt. Finmotorisk skal vi klippe masker, tønder og katte, samt klistre diverse ting på disse (fjer, palietter, øjne, m.m.), som i sidste ende skal sættes på fastelavnsris. Derudover går vi på vinterture i naturens vilde terræn, for at udfordre kroppens grovmotoriske færdigheder. Vi benytter os af kælke når det er muligt. Tegn (hvad vil vi se?) At børnene, gennem sansning, får en forståelse af naturens virke, og hvordan denne påvirker kroppen (eks. kold, våd, m.m.). Vi forventer at børnene tilegner sig forskellige finmotoriske kompetencer. Vi forventer at børnene bliver bevidste om at gøre brug af kroppen på alternative måder, samt tilegner sig grovmotoriske færdigheder, og i sidste ende gør brug af erfaringer fra naturturene til at udfolde sig fysisk på legepladsen (Kropsliggjorte erfaringer som lagres i Habitus). Kulturelle udtryksformer og traditioner Februar måned er fuld af forskellige kulturelle aktiviteter og traditioner. Som en del af vores læreplan, er det at

3 arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier vigtigt, fordi det medvirker til at berige og inspirere barnets dets udvikling. Det giver barnet et varieret opfattelse af sig selv, andre og dets omgivelserne. Børnene skal møde en mangfoldighed af kulturelle oplevelser/aktiviteter. Fastelavn er en gammel hedensk tradition. I gamle dage fejrede man at fasten skulle til at gå i gang med at holde en fest (som så var fastelavn). Det var dengang en fest der mest henvendte sig til de voksne (de festede, klædte sig ud og drak rigelige mænger alkohol). I gamle dage kunne det gå voldsomt for sig, eksempelvis på Amager hvor man rev hovedet af en gås og slog katten af tønden med en levende kat i tønden. I dag slår vi også katten af tønden, dog uden levende dyr involveret. Hvorfor puttede man en levende kat i tønden? Man troede på at man kunne slippe for pest hvis man slog en kat ihjel, denne tradition stoppede dog i 1830 erne hvor en Pastor på Mors fik det stoppet. Fastelavnsriset er også en gammel tradition som gik ud på at man tog nogle friske birkegrene som man brugte til at vække sine forældre fastelavns søndag, man slog på sengen (ikke forældrene ) og det ville give frugtbarhed. Traditionen med at vække forældrene er ikke så udbredt længere i Danmark, nu er fastelavnsriset mest brugt til at være en slags pynt op til fastelavn, man pynter med eksempelvis katte og tønder (traditionen lever dog stadig i Tyskland). Det med at klæde sig ud, brugte nogle oprindeligt til at løbe rundt på gaderne og skræmme hinanden. Mål: Vi vil give børnene en introduktionen til og indsigt i nogle af de forskellige traditioner vi har omkring fastelavn. Vi vil give børnene en oplevelse af hvad traditioner kan være, så de kan lære at få indsigt i forskellige traditioner f.eks. fastelavn, fastelavnsfest m.m. Det er vigtigt, for børnene at lære, at fastelavn fejres og hvorfor man slår katten af tønden. Metode: Vi vil snakke med børnene om, hvorfor man fejrer fastelavn (snakke om hvordan man gjorde i gamle dage) og hvorfor man møder udklædt til selve dagen. Vi vil klippe fastelavnspynt, masker, katte osv. der vil blive lavet fastelanvsris med børnene, stuen skal pyntes op, og børnene vil få deres fastelanvsris med hjem. Vi vil bage fastelavnsboller med børnene, og efterfølgende spise dem Tegn: At børnene snakker om fastelavn og de traditioner der er forbundet hermed. At der bliver dialog mellem børn og børn og børn og voksne om fastelavn og traditioner. At børnene er nysgerrige, undersøgende, spørgende og optaget af fastelavns aktiviteter.

4 Natur og naturfænomener: Mål: At børnene får en forståelse af at skiftende temperaturer har indvirkning på naturen. Metode: At børnene kan sætte ord på, hvad der er kendetegnene ved vinteren. Børnene oplever sneen og hvad den kan bruges til. Børnene får en forståelse af, hvorfor vi fodrer fugle om vinteren. Vi laver forsøg, f.eks. hvad sker der hvis man sætter et glas vand udenfor i frostvejr og hvad sker der når man tager det ind igen. Kan man puste sæbebobler udenfor, når det er frostvejr? Vi kigger på istapper, is på vandpytterne, rimfrost på træer og græs. Vi taler om hvorfor man kan se sin egen ånde, når det er frostvejr. Vi taler om at jorden er hård og det derfor kan være svært for dyrene/fuglene at fidne mad og derfor hjælper vi til. Vi taler om at nogle fugle trækker mod syd om vinteren pga. kulde. Tegn: Vi tager på tur og bruger vi bruger legepladsen med kælke. Vi bygger snemænd, sneengle og kaster med snebolde. Naturværkstedet laver foderkugler og hænger op på legepladsen. Vi taler om at jorden er hård og det derfor kan være svært for dyrene/fuglene at finde mad og derfor hjælper vi til. Vi taler om at nogle fugle trækker sydpå om vinteren pga. kulden. Børnene selv laver forsøg med sne, is og vand. Børnene fortæller, taler med hinanden og de voksne om vinter. Børnene bliver inspireret til selv at kælke og lege sneengle, og lave snebolde. Børnene lægger mærke til at fuglene spiser foderet og taler om det. og evt. spørger om vi skal lave mere.

5 Sprog: Mål: Nu er julen slut og nu går vi for alvor ind i vinteren, det betyder bl.a. andre aktiviteter, andet vejr osv. det betyder derfor også flere/nye ord. I februar er det jo ydermere fastelavn, og her dukker der, ligesom omkring jul, en del ord op, som er meget sæsonbetonede. Disse ord har børnene kun en begrænset tid til at høre, bruge og lære, og mange af de tosprogede børn har heller ikke nogen relationer til fastelavns-ordene, da de ofte ikke bliver brugt derhjemme, og ordene findes måske ikke engang på deres modersmål. Ordforrådet er en forudsætning for at kunne udtrykke sig og for at kunne forstå de ting, der foregår. Det er derfor vigtigt at sætte ord på alle de ting og handlinger, der omgiver barnet, fordi man på den måde kan forære barnet en værdifuld viden om sproget. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på detaljer og nuancer, så børnene, ikke mindst børn med dansk som andetsprog, ikke kun hører ord som stol og hund, men ved, at der findes forskellige slags stole og hunde, og at disse er en del af kategorierne møbler og dyr. Derfor er det oplagt at fokusere på ordforråd og sprogforståelse i disse måneder, ligeledes vil vi fokusere på børnenes fortællekompetence, idet vi oplever, at børnene generelt har en mangelfuld fortællekompetence, dvs. at de har svært ved at fortælle en sammenhængende historie eller om en oplevelse, de har haft. Igennem fortællinger kan børn lære flere ting, bl.a. forskellen mellem virkelighed og fantasi. Fortællingerne udvikler børns kritiske lytteevne, deres tænkning, deres tolkning af det sagte ord, og de lærer at observere, både det de selv ser, når de taler, og det de oplever, når de lytter. Metode: At spille billedlotteri med forskellige vinter-/fastelavnsbilleder (ligger i personalerummet) er en god måde at udvide ordforrådet på. Start med at give hvert barn en spilleplade og tal om, hvad der er på billederne ( Hvad er det? Hvad bruger man den til? Hvad farve er den? osv.) På denne måde øges børnenes viden om de forskellige ord. Det er vigtigt, at den der råber op (uanset om det er et barn eller en voksen) benævner, hvad der er på billedet. Vendespil/Memory med forskellige vinter-/fastelavnsbilleder (ligger i personalerummet) er også en god måde at øge ordforrådet på. Inden I starter bør den voksne udvælge relevante billeder alt efter børnenes alder og udviklingstrin. Dernæst viser den voksne børnene kortene og taler med børnene om, hvad det er, spørg f.eks. børnene om, hvorvidt de også selv har set en sådan, eller hvad man bruger den til osv. Sig, hvad der er på kortene, hver gang I vender et kort, f.eks. Det er en snemand!, husk også at benævne flertalsformen, når der er stik f.eks. Nu har du 2 snemænd! Spillet kan varieres ved f.eks. at aftale, at spillerne skal sige en sætning om billedet, f.eks. Snemandens næse er en gulerod!, Snemanden er hvid!. Her kan børnene opleve/høre f.eks. bestemte former og flertal. Har et barn svært ved det eller siger noget ukorrekt, så sig da den korrekte sætning uden at rette på barnet. Indirekte korrektion. Vær en tydelig voksen og gentag barnets sætninger korrekt. Siger barnet f.eks. Bamse nej sove, sig da: Nå, bamse vil ikke sove, siger barnet f.eks.: Se, to koer!, svar da: Ja, der er to køer. Husk at være anerkendende og ikke at rette direkte på barnet ved f.eks. at sige: Nej det hedder det ikke, det hedder, det kan tage lysten til at tale (og eksperimentere med sproget) fra barnet, hvis det er den reaktion, det får hver gang. En følekasse er god måde at lade børnene sanse de nye ord. Saml nogle vinter-/fastelavnsting i

6 en pose (der er en pose med vinter-/fastelavnsting i personalerummet) og vis tingene til børnene og tal med dem om, hvad det er, lad tingene gå rundt så alle børnene mærker dem. Dernæst lægges tingene tilbage i posen og følekassen tages frem (der står en i personalerummet). Vis børnene hvordan den fungerer; en ting fra posen lægges i følekassen (uden at børnene ser, hvad det er) og børnene skal stikke hånden ind i kassen og gætte, hvad det er. Kims leg med vinter-/fastelavnsord styrker ikke blot ordtilegnelsen, men også den sproglige hukommelse. Denne leg kræver et tørklæde og en pose med vinter-/fastelavnsting (der er en pose med vinter-/fastelavnsting i personalerummet). Alle tingene lægges foran børnene og benævnes, lad børnene røre ved alle tingene inden I begynder; tal om hvad det er og hvad det evt. bruges til. Før legen går rigtigt i gang, forklarer den voksne, at han/hun vil tage en genstand væk, og at børnene på skift skal se, om de kan finde ud af, hvad der er væk/mangler. Lad børnene se på alle genstandene og dæk genstandene til med tørklædet. Snup forsigtigt en genstand og gem den i tørklædet, som tages væk. Nu skal børnene så gætte, hvad der mangler. Samtale om/fortælle historier ud fra billedbøger er også befordrende for både ordforråd, sætningsopbygning og fortællekompetence. Det er vigtigt at I ikke bare læser historien højt. Tal om og stil spørgsmål til billederne og handlingen osv. Senere, når børnene kender bogen, kan I lade dem fortælle om billederne/handlingen. Her er det godt at opfordre og hjælpe børnene til at bruge hele sætninger. Samtale om/fortælle historier om fokusordene. Lad børnene vælge et fokusordskort og snak med dem om, hvad det er, hvordan det ser ud (farver, stor/lille osv.), hvad det kan bruges til, har de et derhjemme osv. Det kan også være fantasihistorier, hvor f.eks. fastelavnskatten kan tale og fortælle om, hvordan det er at være på en tønde, der bliver slået på. Sproget skal bruges. Som pædagog har man ikke kun til opgave at fylde sprog/ord på ; barnet skal også have mulighed for selv at bruge sproget aktivt, til at kommunikere med andre børn og voksne. Det er f.eks. meget vigtigt at være opmærksom på at gøre plads til svar i en samtale, dvs. sørge for pauser, ligesom det er vigtigt at give børnene tid til at tænke. Tegn: At børnene begynder at bruge og forstå flere vinter-/fastelavnsord. At børnene bruger fokusordene. At børnene fortæller historier (både opdigtede og om ting de har oplevet), så andre børn og voksne kan forstå dem og deltage i en samtale om dem. Fokusord: Børnehave: kat maske fastelavnsris snemand kælk fuglemad foderkugle snebold sneboldskamp fastelavnsboller istap kostume vintergæk erantis Vuggestue: kat maske fastelavnsris snemand kælk fuglemad snebold

7 Sange: Børnehave: Boller op, boller ned Kan du gætte? Bjørnen sover Snemand Frost og Frk. Tø Snuesangen Vuggestue: Boller op, boller ned Kan du gætte? Bjørnen sover Rim & remser: Bøger: Pia Taulov: Bartoldy helt hen i vejret Gunilla Wolde: Totte og Malene klæder sig ud (Berit køber 2 eksemplarer?) Astrid Lindgren: Emils store billedbog

8