Årlig redegørelse for bygningsområdet åben del CAMPUS UDVIKLING

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 80, den 27. oktober 2015 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 07. OKTOBER 2015 Vedr.: Årlig redegørelse for bygningsområdet åben del CAMPUS UDVIKLING Sagsbehandler: Campus Service NØRREGADE KØBENHAVN K TLF Indledning Bestyrelsen modtager i lighed med tidligere år en redegørelse om bygningsområdet. Redegørelsen indeholder en åben del, med en opgørelse af de vigtigste resultater samt en beskrivelse af aktuelle og nye temaer inden for bygningsområdet, der understøtter universitetets kerneaktiviteter. Derudover indeholder redegørelsen en lukket del. MOB haha@adm.ku.dk REF: HAHA Afsnit 1, byggeaktivitet STATUS PÅ DE STORE BYGGESAGER Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet: Niels Bohr Bygningen Økonomi: mio. kr. Status: Opføres Aftalt overdragelse til KU: Ultimo Niels Bohr Bygningen (NBB) opføres som to bygningsafsnit hhv. øst og vest for Jagtvej. De to bygningsafsnit forbindes i to niveauer på tværs af Jagtvej: En rambla under vejen og en gangbro i 3. sals højde.

2 I 2015 har KU to gange fremkommet med ønsker til projektændringer. Merudgifterne til projektændringerne finansieres via mindre forbrug på sagen. Endvidere har KU påtalt den generelle kvalitet på stinkskabene. Stinkskabsentreprenøren har hidtil ikke kunnet dokumentere, at de tilbudte stinkskabe opfylder KU s krav til personsikkerhed og kvalitetsniveau generelt. SIDE 2 AF 13 Statens Naturhistoriske Museum Økonomi: 950 mio. kr. Status: Planlægges og projekteres Aftalt overdragelse til KU: Primo 2020 SNM-byggeriet indeholder delvis ombygning og modernisering af Sølvtorvskomplekset samt nybyggeri i Botanisk Have i området mellem Sølvtorvskomplekset og Palmehuset, samt i kompleksets gårdrum. Dispositionsforslaget forventes godkendt i efteråret Copenhagen Plant Science Centre Økonomi: CPSC1 225 mio. kr. CPSC2 200 mio. kr. Status: Opføres Projekteres Aftalt overdragelse til KU: 1. januar 2016 Ultimo Langs Bülowsvej på Frederiksberg opføres Copenhagen Plant Science Centre (CPSC) til Institut for Plante- og Miljøvidenskab. CPSC1 er første etape af udbygningsplanen for området øst for Højhuset på Frederiksberg Campus, område 2. Byggeriet nærmer sig sin færdiggørelse. Anden etape, CPSC2, bliver nabobygning til CPSC1. Projektet sendes i efteråret 2015 i udbud. Tidsplan for start af byggefasen er blevet forsinket ca. ½ år i forbindelse med godkendelsen af hovedprojektet, hvor der er konstateret mangler ved ingeniørprojektet. Styregrupperne har i indeværende periode efterspurgt ensretning af landskabsprojekterne, samt for CPSC2 en sikring af kvalitet og økonomi. Det Humanistiske Fakultet, Det Teologiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet: KUA3 Økonomi: mio. kr. Status: Opføres Aftalt overdragelse til KU: 20. december 2016.

3 KUA3 udgør tredje etape af udbygningen og moderniseringen af Søndre Campus. KUA3-byggeriet opføres som tre længer og styregruppen følger fremdrift og økonomi nøje. Bygningsstyrelsen har varslet en overskridelse af økonomien samt en mindre forsinkelse af overdragelsen til KU. SIDE 3 AF 13 Det samlede KUA3 byggeri indeholder godt m 2 til KU, som KU endnu ikke har taget stilling til konkret anvendelse af. Området er gennemført som en del af det samlede byggeri på m 2, hvilket var hensigtsmæssigt ud fra et teknisk perspektiv. Det tre fakulteter har sammen med Campus Service udarbejdet et forslag til, at arealet på m 2 anvendes til undervisning, studiemiljø og i mindre grad kontorer samt at anvendelsen af de m 2 til disse formål betyder, at andre midlertidige KU lejemål på Amager opsiges og fraflyttes, efter indflytning i KUA3. Forslaget til fordeling af de m 2 mellem de tre fakulteter, forelægges KU s direktion til godkendelse i efteråret Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: Mærsk Bygningen Økonomi: mio. kr. Status: Opføres Aftalt overdragelse til KU: Ultimo Mærsk Bygningen opføres syd for det nuværende Panum Institut. Bygningsstyrelsen er bygherre og knap halvdelen af den samlede anlægssum finansieres af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Byggeriet pågår. Facaderne er stort set færdige, og den omfattede montage af interiør i bygningen er i gang. Styregruppen har i indeværende periode arbejdet for at sikre kvalitet, minimering af tidsforbrug og økonomi i projektet. Pharma Science Building Økonomi: 162 mio. kr. Status: Opføres Aftalt overdragelse til KU: Ultimo Byggeriet er beliggende på Nørre Allé som nabo til Egmont Kollegiet. Byggeprogrammet til Pharma Science Building blev godkendt i 2010 med en økonomi på 150 mio. kr. og forventet overdragelse til KU medio Igennem hele forløbet fra projektering til udførelse er projektet beskåret flere gange og KU har måttet tilføre flere midler til projektfinansiering for at få den nødvendige funktionalitet. Bygningsstyrelsen har august 2015 oplyst

4 at KU skal forvente yderligere en budgetoverskridelse og yderligere en forsinkelse i færdiggørelsen af byggeriet. SIDE 4 AF 13 STATUS PÅ RENOVERING AF LABORATORIER (UNILAB) KU indgik i januar 2010 en aftale med det daværende Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling om modernisering af universitetets laboratorier for ca. 2,5 mia. kr. Heraf skulle 996 mio. kr. anvendes til renovering af KU s eksisterende laboratorier og mio. kr. anvendes som medfinansiering i fire nye laboratoriebyggerier til KU de ovennævnte Niels Bohr Bygningen, Mærsk Bygningen, Pharma Science Bygningen og Copenhagen Plant Science Center. KU har suppleret de 996 mio. kr. til renovering af eksisterende laboratorier med 125 mio. kr. til istandsættelse af de tørre områder i forbindelse med laboratorierne (beløbet SEA-finansieres) samt med 171 mio. kr. til indvendig vedligehold. KU har endvidere omdannet få laboratoriebygninger til tør bygning og opsagt få laboratoriebygninger, hvor det ikke kan svare sig at renovere bygningerne. Bygningsstyrelsen har godkendt dette. KU næsten i mål med renovering På nuværende tidspunkt mangler igangsætning af opgaver for 163 mio. kr., hvoraf over halvdelen skal benyttes i H. C. Ørsted Instituttet i Nørre Campus. Idet de øvrige danske universiteter i dag ikke er så langt som KU med renovering af egne laboratorier, har Bygningsstyrelsen orienteret Folketingets Finansudvalg om, at tidsfristen for renoveringen er forlænget med et år, således at der før udgang af 2017 skal være udarbejdet et aktstykke eller være kontraheret omkring opgaverne. UDVENDIGT BYGNINGSVEDLIGEHOLD Ved beslutningen om SEA-ordningen i 2000 blev Københavns Universitet af ministeriet stillet i udsigt, at det vedligeholdelsesefterslæb, der var konstateret gennem de foregående år, ville blive løst i forbindelse med, at ordningen skulle træde i kraft i Efterslæbet blev på daværende tidspunkt opgjort til 300 mio. kr., samlet for udvendigt vedligehold. Dette løfte blev ikke indfriet. Efterslæbet i udvendigt vedligehold er blevet stadigt større, og i dag er det udvendige efterslæb ca. 1 mia. kr., heraf er ca. 300 mio. kr. kritiske skader, hvor nedbrud pågår. Utilstrækkelige midler til udvendigt vedligehold

5 Bygningsstyrelsen skal som udlejer og jf. aftale med KU budgettere og udmelde midler til udvendigt vedligehold. Bevillinger fra styrelsen har fra 2009 til i dag været på mellem 27 og 52 mio. kr. om året til formålet. Bygningsstyrelsen oplyser, at fremadrettet kan de budgettere ca. 30 mio. kr. årligt til formålet. Det beløb er utilstrækkeligt, idet den mest kritiske udvendige vedligeholdelse som nævnt er skønnet til ca. 300 mio. kr. SIDE 5 AF 13 Kritiske skader Det kritiske vedligehold er steder i bygninger, hvor f.eks. facader og tag er utætte, og der er nedstyrtningsfare, funktionsnedbrud o. lign. Med et budget på 30 mio. kr. om året, vil nedbrud/forfald i bygningerne accelerere. Herudover kan der med 30 mio. kr. pr. år ikke gennemføres et oprettende og forebyggende udvendigt vedligehold af bygningerne. Skaderne i bygningerne forværres Samtidig med at efterslæbet i udvendigt vedligehold vokser, så øges også kompleksiteten i flere og flere af de vedligeholdsprojekter, der udføres. De vedligeholdsprojekter, der ikke er råd til et år, viser det sig de følgende år at blive dyrere, idet skaderne er blevet værre og mere komplicerede, og vanskeligere at gennemføre. Det som i starten er et hul i taget og vanddryp på gulvet, udvikler sig ofte hurtigt til også at omfatte råd i konstruktionen og skimmelsvamp. KU SOM BYGHERRE KU har fra januar 2014 fået mulighed for at gennemføre og finansiere mindre byggesager, som enten dækker særinstallationer eller som ikke forøger bygningens værdi. KU har fået godkendelse af Bygningsstyrelsen til at styre og finansiere foreløbig fem byggesager på KU. Det drejer sig om to byggesager på Panum instituttet, en i Biocenteret og to på H C Ørsted Instituttet. Tre af disse to på Panum Instituttet og en på H C Ørsted Instituttet - er forelagt og godkendt af KU direktion, og igangsat. Fordelen for KU ved selv at være bygherre er, at KU (v/campus Service) er i tæt dialog med parter og berørte (slutbrugere, ledelse, rådgivere, entreprenører, naboer m.fl.) om beslutninger og kommunikation om meningen med projektet. KU følger og styrer således økonomien i byggesagen tæt, og foretager dispositioner i projektet og budgettet for at overholde budgetrammen. Her to eksempler, der understøtter ovenstående: Panum Instituttet, bygning 16

6 Byggesagen var oprindelig defineret som et UniLab projekt, men da Bygningsstyrelsen ikke kunne sikre færdiggørelsen til SUND s behov, anmodede KU om selv at finansiere og gennemføre renoveringen af core faciliteter på etage 16.5 i Panum. Byggesagen skrider planmæssigt frem og holder budget, kvalitet og tidsplan. Campus Service blev tilknyttet projektet i oktober 2014 og der er forventet aflevering december Budgettet er på 19 mio. kr. H. C. Ørsted Instituttet, bygning 3 Som et led i en større investering har Microsoft valgt at støtte to store eksperimentelle forskningsindsatser indenfor kvantefysik. Den ene indsats foregår på Delft Universitet i Holland og den anden foregår på Københavns Universitet / Niels Bohr Instituttet. For at kunne opfylde forskergruppens behov for en hurtig ombygning af visse lokaler og installationer i bygning 3, anmodede KU om at styre, gennemføre og finansiere ombygningen. KU påbegyndte byggesagen august 2014 og de nye lokaler og faciliteter er taget i brug primo oktober Budgettet holder og er på 24 mio. kr. SIDE 6 AF 13 Også i denne byggesag er tilknyttet kompetente rådgivere og projektleder på KU, der kender bygningen fra tidligere projekter. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med forskergruppen og SCIENCE s driftsorganisation. Afsnit 2, Fysisk udbygning på KU ej besluttet Der foregår fortløbende en dialog imellem fakultetsledelser og det centrale niveau om fremtidsplanerne på de enkelte campusområder og som element i KU s samlede campusudvikling. Det gælder mulige ombygninger, fraflytninger, nye lejemål og eventuelt nybyggeri.. Ingen af nedenstående projekter er besluttet. Forud for en beslutning vil indgå en businesscase til at belyse de samlede økonomiske konsekvenser ved nuværende og foreslået ny løsning. Bygning til de veterinære aktiviteter i Frederiksberg Campus Det Sundhedsvidenskabelige fakultet og Campus Service undersøger aktuelt hvordan et eventuelt nybyggeri til det veterinærfaglige område i givet fald ville kunne placeres på Frederiksberg Campus, område 1. Byggeriet skal indeholde undervisningsfunktioner og studiearbejdspladser, og samle administrative funktioner ét sted, der i dag er placeret hos de veterinære

7 institutter. Et nybyggeri ville samtidig muliggøre, at SUND kan opsige et volumen bygninger. SIDE 7 AF 13 Væksthus til planteforskning Til det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet arbejdes med planlægning og dispositionsforslag for et væksthus på Frederiksberg Campus. Et nyt væksthus med nutidig væksthusteknologi, tilsvarende det væksthus som KU har taget i brug i 2014 i Taastrup Campus, vil give en effektiv produktion og produkter i den kvalitet som KU s faglige enheder inden for planteforskning efterspørger. Væksthuset skal primært levere produkter til Institut for Plantevidenskab, der fysisk er samlet på Frederiksberg Campus. Væksthuset skal erstatte et udtjent væksthus på Frederiksberg Campus. Geo-Science Center på Frederiksberg Bestyrelsen er i redegørelsen for 2014 blevet orienteret om det påtænkte GEO-Science byggeri på Frederiksberg, der skal huse Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, der i dag er lokaliseret både i City Campus og på Frederiksberg Campus, sammen med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). De 2 institutioner skal være samboende med separat husleje, drift m.v. Planlægningen af dette byggeri er i en fase, hvor KU og GEUS i samarbejde med Frederiksberg Kommune og Bygningsstyrelsen vil afklare byggeriets og campusområdets funktionelle og fysiske relation til naboområderne på Frederiksberg, herunder også planbestemmelser for byggeriet. Planlægningen har taget længere tid end forudset og formodentlig i sensommeren 2016 vil et beslutningsgrundlag være færdigt. Modernisering af store bygningskomplekser I takt med at UNILAB laboratorierenoveringen afrundes de kommende år på KU, så har fakulteterne og Campus Service foretaget en vurdering af, hvordan den afsluttende modernisering af de store bygningskomplekser kan finde sted. Aktuelt er der foretaget en vurdering af H C Ørsted Instituttet (ca m 2 ) beliggende langs Nørre Allé i Nørre Campus, SUND Universitetsparken (ca m 2 ) beliggende syd for Egmont Kollegiet i Nørre Campus samt bygningskomplekset med laboratoriehøjhuset (ca m 2 ) på Frederiksberg Campus. Disse bygningskomplekser skal også i fremtiden huse flere af KU s fremmeste forsknings- og uddannelsesmiljøer. Derfor er det vigtigt, at den fortløbende renovering og opdatering af faciliteter til studerende og ansatte i disse bygningskomplekser, gennemføres ud fra en prioriteret plan for tiltag,

8 og på måder der giver færrest gener for den undervisning og forskning, der samtidig finder sted i bygningerne. SIDE 8 AF 13 Som nævnt foreligger der på nuværende tidspunkt ikke beslutning om nogle af ovenstående byggesager og dermed heller ikke om en eventuel prioritering imellem dem, men de giver et billede af hvilke opgaver, der skal tages stilling til i de kommende år. Afsnit 3, Nøgletal for bygningsområdet Arealreduktion Aktstykke 148 En af aftalerne i aktstykke 148 er, at KU skal reducere sit arealforbrug med m 2 bruttoareal. Bygningsstyrelsen har i brev af marts 2012 kvitteret for, at KU har opsagt og fraflyttet ca m 2. Der udestår således at opsige ca m 2. KU s plan for opsigelser er uændret. Den skal opfyldes ved opsigelser hos SCIENCE (ca m 2 ) og hos HUM, TEO og JUR (ca m 2 ). Arealreduktion på de m 2 realiseres i forbindelse med, at de tørre fakulteter samles i Søndre Campus. Planen hos Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet indeholder fraflytning af Universitetsparken 15 (Zoologisk Museum, ca m 2 ) og Universitetsparken 1 (DIKU bygningen, ca m 2 ). Universitetsparken 15 kan fraflyttes og opsiges, når Statens Naturhistoriske Museum samles i bygninger omkring Botanisk Have. KU s laboratorieaftale med staten (UNILAB) KU s planer for opsigelse af bygninger, når fire nye laboratoriebygninger tages i brug, er uændret. Planerne for opsigelser er knyttet til aftalen (2010) mellem Videnskabsministeriet og KU om Statens laboratorierenovering. Da KU i 2010 foretrak at anvende størsteparten af midlerne til nybyggerier, indgår det i aftalen, at KU skal opsige en række ejendomme. KU har besluttet, at følgende ejendomme skal opsiges/udgå af KU s bygningsbudget: Øster Voldgade 10, Blegdamsvej 15-21, Juliane Mariesvej CPSC II For nybyggeriet til CPSC II foreligger der en finansieringsaftale internt på KU. Byggeriet er forudsat til en pris på 200 mio. kr., der skal SEAfinansieres. Den årlige leje af de første 100 mio. kr. er afsat i KU s budget.

9 Lejen af de næste 100 mio. kr. er forudsat tilvejebragt gennem tilsvarende opsigelser hos det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Opsigelserne er identificeret på konkrete ejendomme, hvorved byggeriet vil være finansieret. SIDE 9 AF 13 NØGLETAL KU har gennem de seneste år haft en pæn vækst. Målt på omsætning, antallet af årsværk og studenterproduktion (STÅ) har der været en positiv udvikling. Samtidig hermed har KU i arbejdet med campusplanen effektiviseret udnyttelsen af arealer og fraflyttet bygninger. KU havde et samlet areal på m 2 i 2014, hvoraf ca m 2 var genudlejet til eksterne brugere. KU s areal er steget fra 2013 til 2014 grundet mange ombygninger på universitetet og vækst. I forbindelse med fx laboratorierenoveringer genhuses en række forskergrupper eksempelvis i Forskerparken Symbion og i COBIS. I ombygningsperioden disponerer KU således over arealer, der ombygges, og arealer til brug for genhusning af enhederne. Derudover er der indgået midlertidige lejemål til flere fakulteter, der har vækst og ikke kan huse aktiviteter inden for nuværende bygninger. Eksempler herpå er midlertidigt lejemål på Amager til Det Humanistiske Fakultet og et lejemål i Sigurdsgade ved Nørre Campus til Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Disse arealer fraflyttes når KUA3 og Niels Bohr Bygningen tages i brug. I lighed med tidligere år, har Campus Service udarbejdet nøgletal, hvor udviklingen i areal og samlede omkostninger på bygningsområdet kan sammenlignes med udviklingen inden for kerneforretningen. Tabel 1. Udvikling i bygningsnøgletal for KU Nøgletal; 2014-priser R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 Bygningsforbrug i pct. af omsætning 21,9% 23,4% 23,9% 21,2% 21,0% 20,6% 21,3% 21,0% Bygningsforbrug, (kr/m2) Areal/VIP+ DVIP (m2) Areal/STÅ (m2) 47,5 47,1 43,4 41,6 40,4 38,7 36,8 34,5 Areal/årsværk 1 (m2) 34,3 33,6 31,0 29,6 28,9 27,9 26,4 25,0 Note 1: VIP+DVIP+TAP+STÅ

10 I perioden er KU s samlede omsætning steget med knap 20%, fra 6,9 mia. kr. til ca. 8,3 mia. kr. 1 De samlede omkostninger for bygningsområdet er i perioden faldet fra 22% til 21%. SIDE 10 AF 13 Fra 2013 til 2014 er bygningsområdets omkostninger faldet med 11,7 mio. kr. (faste priser); et fald fra 21,3% til 21,0% i andel af KU s samlede omsætning. I 2013 var der en række ibrugtagninger, der medførte høje engangsomkostninger til indflytning m.v.; det har der ikke været i KU har siden 2011 målrettet indsatsen for indvendig vedligeholdelse for at reducere effekten af det mangeårige efterslæb, og for at prioritere vedligeholdelsen af studenter- og forskningsarealer. Uanset at der i 2014 har været gennemført indvendigt bygningsvedligehold for 191 mio. kr., så modsvares denne udgift af øvrige fald i de ovennævnte engangsudgifter, bygningsdrift m.v. i KU har i 2014 modtaget tilbagebetalinger fra Bygningsstyrelsen for uretmæssig opkrævet husleje på 17,5 mio.kr. hvor Bygningsstyrelsen i 2013 har opkrævet uretmæssigt for arealer, der skulle være huslejefri under ombygning. KU har også i 2014 indhentet besparelser på ejendomsskatterne som følge af påklage af ejendomsvurderingerne. I 2014 har KU således modtaget ca. 10 mio. kr. i tilbagebetaling af ejendomsskat fra tidligere år. Der har fra 2013 til 2014 været et fortsat fald i arealforbrug pr. årsværk, som i 2014 er på 25 m 2 pr. årsværk. Det samlede arealforbrug pr. årsværk er faldet fra 34,3 m 2 til 25,0 m 2, i perioden , hvilket svarer til et fald på 26,9 %. Afsnit 4, bygningsområdet styrker KU s kerneaktiviteter og internationale position Kernemiljøerne på KU udvikler sig flot i disse år. Det fremgår bl.a. af KU s opadgående bevægelse på rankings. Kernemiljøerne tiltrækker bevillinger, stjerneforskere og studerende. I denne sammenhæng kan det konstateres, at de fysiske rammer også spiller en rolle. Nedenfor er oplistet eksempler på igangværende aktiviteter. God bygningsinfrastruktur til ny forskningsaktivitet har betydning for, at KU kan fastholde, videreudvikle og tiltrække nye eliteforskningsmiljøer. I flere situationer i har KU selv varetaget det samlede ansvar for ombygninger, i direkte samarbejde med nøglepersoner fra forskningsmiljøerne hvilket skaber gode fysiske løsninger til ny forskningsaktivitet. 1 Kilde: KU årsrapport 2014

11 Studiemiljø Det fysiske studiemiljø læsepladser, projekt- og grupperum, specialearbejdspladser, sociale opholdsrum m.v. til de studerende har fået et løft de seneste år. Alle fakulteter er kommet langt med at realisere de mål for fysiske forbedringer, der er fastlagt i bestyrelsens studiemiljøstrategi og dagligt ser man på campusområder, tidligt og sent, studerende læse og arbejde med opgaver. Frem mod afrunding af studiemiljøstrategien ultimo 2016 vil der ske en opfølgning på resultaterne. SIDE 11 AF 13 Undervisningslokaler Tilsvarende har en forbedret styring og brug af universitetets ca. 400 undervisningslokaler medført, at kapacitetsudnyttelsen i undervisningslokaler igennem et semester flere steder nu er på omkring 75%, hvilket er tilfredsstillende. Eksempelvis har Det Humanistiske Fakultet på måletidspunktet (efteråret 2013) en udnyttelse på 81 % og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 71 %. Der er i i fællesskab med alle fakulteter arbejdet med en forenkling af lokalenavne til undervisning (auditorier og teorilokaler), og det har sammen med en bedre integration af undervisningsplanlægning og lokaleplanlægning på fakulteterne, skabt bedre overblik for brugerne og givet en bedre udnyttelse. For alle fakulteter er der opstillet måltal for fortsat forbedret brug af undervisningslokalerne, som søges opfyldt de kommende 3 år. Nyt liv på Søndre Campus Efter ibrugtagningen af KUA2 byggeriet i 2013, er der sket en mærkbar forbedring af de studerendes tilstedeværelse og det faglige og sociale liv på Det Humanistiske Fakultet i Søndre Campus. Når KUA3 byggeriet og det kommende campustorv i Søndre Campus bliver færdigt, vil KU få et endnu mere spændende og pulserende campus på Amager med international standard for ca studerende, ansatte og samarbejdsparter, hvori der, udover KU s humanistiske, teologiske og juridiske fakultet, også indgår Det kgl. Bibliotek, DR, IT Universitetet, forskerparken Symbion og de to store kollegier. Fjernkøling på Nørre Campus På forsyningsområdet sker der også tiltag, der forbedrer forholdene. I samarbejde med forsyningsselskabet Hofor har KU etableret fjernkøling på Panum Instituttet. Fjernkøling er en CO-neutral løsning, med en samlet

12 økonomi for KU, der kan konkurrere med omkostningerne til traditionel køling. KU og Hofor har i aftalen også inkluderet at tilslutte de nye KU bygninger og de eksisterende laboratoriebygninger i Nørre Campus til fjernkøling. For fjernvarmeforsyningen vil fortsat ske en konvertering fra damp til vand, som led i kommunens varmeforsyningsplan. Konverteringen koordineres med byggesagerne på KU. SIDE 12 AF 13 Bygningsvedligehold og udbedring af skader på bygninger Campus Service har sammen med fakulteterne taget hul på at vurdere hvilke typer bygningsmodernisering og vedligehold, der kan gennemføres over en længere årrække for hvert bygningskompleks. KU er i stand til at udføre bygningsvedligehold og -modernisering, som indeholder levetidsforlængelse, udbedring af bygningsskader, energibesparelse og bæredygtighed samt tilpasning af bygninger og faciliteter til aktuel og fremtidig anvendelse, i en arbejdsgang. Der arbejdes på at få udarbejdet en samlet vedligeholdsplan med en tidshorisont på 5-10 år for gennemførelse. International benchmarking og nye opgavetyper KU har fordel af at sammenligne sin opgaveløsning på bygningsområdet med andre institutioner. Samarbejdet i bl.a. IARU giver inspiration og eksempler på best practice, som er relevant for KU s udvikling og drift af bygninger, infrastruktur og campusområder. Konkret er der indhentet viden om udvikling, drift, økonomi m.m. fra Berkeley (USA), Leiden og Utrecht (Holland), Helsinki (Finland), ETH (Schweiz) m.fl. Herudover indgår Campus-Service i netværk omkring bygningsforholdene igennem Danske Universiteter. Blandt aktuelle opgaver og initiativer på KU, hvor KU har gavn af relationer og netværk i IARU og andre internationale miljøer, er: Faciliteter til iværksætteri og innovation På KU har fakulteterne fokus på spinouts, innovation og entreprenørskab. Campus Service samarbejder med fakulteterne om fysiske faciliteter til mere iværksætteri og virksomhedssamarbejde, blandt studerende, undervisere og forskere. En af udfordringerne er at fastlægge det organisatoriske set-up og definere bygningsløsninger, så vidensmiljøerne på KU kan kanalisere nye resultater ud i virksomheder og samfund. Copenhagen Science City og Greater Copenhagen-samarbejdet KU s campusområder har fået en tydeligere profil og styrket rolle som mødested og dynamo i samarbejdsinitiativerne Copenhagen Science City og Greater Copenhagen. Sammen med Københavns Kommune, Region

13 Hovedstaden, Rigshospitalet, Professionshøjskolen Metropol og staten markedsføres samarbejdet som en af hovedstadens erhvervsdynamoer. SIDE 13 AF 13 Undervisning m.m. i 3D virtuelle lokaler Simulering og træning af arbejdsgange i 3D virtuelle laboratorier, er stigende i undervisningen i disse år. Brug af virtuelle teknikker i forskning og undervisning betyder, at behovene for funktioner og faciliteter i fysiske lokaler og bygninger ændrer sig. Eksempelvis er universiteter i Boston i USA, London og Exeter i England og New South Wales i Australien i færd med at definere rumprogram m.m. for byggerier, hvor holdundervisning og individuel træning skal finde sted i fysiske og virtuelle lokaler. Virtuelle løsninger betyder, at man kan overvinde nogle af de praktiske og økonomiske barrierer f.eks. lokaler, sikkerhed, tid der i dag er knyttet til fx øvelsesundervisning i laboratorier. Der vil blive arbejdet videre med at konkretisere flere muligheder og løsninger på KU.