Årlig redegørelse om bygningsområdet på KU - resultater og planer

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 64, den 9. oktober 2012 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 9. OKTOBER 2012 Vedr.: Årlig redegørelse om bygningsområdet på KU REKTORSEKRETARIATET Sagsbehandler: Campus Service (CAS) NØRREGADE KØBENHAVN K Årlig redegørelse om bygningsområdet på KU - resultater og planer Indledning Siden igangsætning af campusarbejdet på KU i 2006 har KU udarbejdet operationelle campusplaner, der indeholder opgørelse af de resultater, der er opnået med at reducere forbrug af m2 og huslejekroner m.m. DIR MOB Nele.Hoegsbro@adm.ku.dk REF: NELH I september 2008 godkendte bestyrelsen endvidere en Perspektiv- og Investeringsplan for bygningsområdet på KU (P&I plan), der indeholder sammenfatning af den fornyelse og modernisering af bygninger som KU ønsker på længere sigt. P&I planen angiver 3 faser. De nybyggerier og den laboratoriemodernisering, som bestyrelsen siden har godkendt igangsat, knytter sig til P&I planens fase 1+2. Fase 3 i P&I planen vedrører byggeaktivitet på KU, der, da planen blev godkendt i 2008, var vurderet til igangsætning på langt sigt, i årene fra 2015 og frem mod Siden seneste årlige redegørelse om bygningsområdet til bestyrelsen (september 2011) har bestyrelsen endvidere på bestyrelsesmøde den 13. marts 2012 og den 7. juni 2012 godkendt en opdatering af KU s samlede økonomiske ramme for medfinansiering af nybyggerier.

2 Kapitel 1, Resultater SIDE 2 AF 19 Hovedelementer 10. Arealreduktion. UBST (i dag: opdelt i hhv. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering samt Bygningsstyrelsen) kvitterede i december 2010 for KU s arbejde med fortætning og tilkendegav, at styrelsen er enig i KU s opgørelser over fraflyttede arealer samt planer for resterende arealfraflytninger, jf. måltallene i Akt 148. Det har ikke været en del af KU s plan at der skulle gennemføres arealfraflytninger i Arealfraflytninger vil finde sted i 2013 i forbindelse med ibrugtagning af KUA 2 og igen i 2016 og årene fremover, når KUA 3 i Søndre Campus, Niels Bohr bygningen og det nye Statens Naturhistoriske Museum tages i brug. Se vedlagte kort. 11. Nybyggerierne i gang. Byggeprojekterne er nu defineret og påbegyndt, og der er fastlagt et endeligt budget og en finansiering af byggerierne. Færdiggørelse og ibrugtagning starter allerede ultimo 2012 med KUA 2 i Søndre Campus og nybyggeriet på det tidligere kommunehospital i KUA 2 er den midterste del af KUA, hvor der p.t. foregår byggeri. De nye laboratoriebygninger (Mærsk bygningen, Niels Bohr bygningen m.fl.) og KUA 3 ibrugtages i perioden 2014 til ultimo KUA 3 er den sidste og metronære tredjedel af KUA, hvor byggeri er under planlægning. 12. Vinderforslag til et nyt SNM. Arkitektkonkurrencen for et nyt Statens Naturhistoriske Museum (SNM) blev afsluttet i maj Der er stor enighed i dommerkomiteen, hos SNM, hos fagfolk og anmeldere i pressen, at vinderforslaget er det rette projekt for et nyt SNM omkring Botanisk Have. Økonomi, bygbarhed m.m. for vinderforslaget granskes i efteråret 2012, samtidig med en tæt dialog med fonde om fondenes mulige medfinansiering af byggeriet. 13. Grøn Campus. KU s program for energieffektivisering (Grøn Campus) giver resultater. KU reducerer energi, CO2 og driftsudgifter målt i forhold til aktivitetsniveauet. Det grønne regnskab 2011 for KU blev offentliggjort i foråret Regnskabet viser, at KU, samtidig med stor vækst i aktiviteter og studenteroptag, formår at følge den prognose for resultater, der skal føre til, at KU s grønne regnskab for 2013 vil vise, at KU har reduceret energiforbruget og CO2 udslip med 20 % pr årsværk siden bestyrelsens beslutning om denne målsætning i KU vil i efteråret 2012 opstille mål for de næste initiativer til at sikre fortsat markant bæredygtig tilgang; Grøn Campus 2.0 frem mod 2020.

3 14. Nøgletal for bygningsområdet. I femårsperioden steg KU s samlede omsætning fra 6,6 mia. kr. til 7,8 mia. kr., svarende til en vækst på 4 % pr. år i gennemsnit. I samme periode steg de samlede bygningsomkostninger med 2,1 % pr. år i gennemsnit. De samlede omkostninger for bygningsområdet udgjorde i % af den samlede omsætning, hvor de i 2007 udgjorde 22 % af den samlede omsætning. Den gode udvikling ses også i arealforbruget, hvor det samlede arealforbrug pr. årsværk er faldet med 15 % i perioden , fra 34 m2 til 29 m2 pr årsværk. SIDE 3 AF Vidensbydel Nørre Campus. I 2007 begyndte et forarbejde for at etablere et Vidensbydel-projekt på KU. SUND var blandt initiativtagerne. Vidensbydel Nørre Campus er nu et markant og spændende eksempel i hovedstaden på samarbejde mellem erhvervet, byen og universitetet. I videnbydelsregí arbejdes der aktuelt især med erhvervsfremme og iværksætteri, fysiske projekter i området samt branding. 16. Campusplan Ved slutningen af 2012 vil direktionen få udarbejdet en Campusplan 2012, som bliver et arbejdsdokument for direktionens og dekanernes opgaveløsning på bygningsområdet. 17. Samarbejdet med Bygningsstyrelsen. Der pågår fortsat en dialog med Bygningsstyrelsen om forbedring af SEA ordningen. Hensigten er før årsskiftet er at få aftalt markante forbedringer af ordningen. Parallelt hermed arbejdes med forberedelse af ansøgning om bygningsselveje. 18. Langsigtede planer for fysisk udbygning. Perspektiv- og Investeringsplanen for bygningsområdet, som bestyrelsen vedtog i september 2008, indeholder en fase 3 med langsigtede planer. Nærværende Kapitel 1 afsluttes med et overblik på disse planer for en fysisk udbygning. Arealreduktion Ved udgangen af 2011 havde KU nedbragt eget arealforbrug med ca m2 bruttoareal. KU har en plan for yderligere arealafhændelse, der vil betyde afhændelse af yderligere ca m2 brutto, når planen er realiseret. I alt udgør dette en arealreduktion på ca m2 iht. kravene i aktstykke 148.

4 Bygningsstyrelsen kvitterede i december 2010 for KU s opgørelser over allerede fraflyttede arealer samt godkendte KU s plan for resterende arealfraflytninger. SIDE 4 AF 19 De resterende arealfraflytninger skal realiseres i bygninger som Humaniora benytter, som Teologi og Jura benytter, samt som Science benytter. I foråret 2013, når KUA 2 tages i brug, vil KU fraflytte en række lejemål primært på Amager, som i dag benyttes af Humaniora. I 2015, når KUA 3 tages i brug på Amager, vil KU fraflytte de ejendomme i indre by, som Jura og Teologi benytter. I 2017 når Niels Bohr bygningen tages i brug, vil KU opsige lejemål i Nørre Campus (bl.a. Rockefeller og DIKU) samt lejemålet i Øster Voldgade 10. Nybyggerierne i gang Nybyggerierne er nu på et stade hvor byggerierne er defineret, og opførelsespris og finansiering er fastlagt. Bygningsstyrelsen er bygherre for 7 byggerier og Jeudan er bygherre for 1 byggeri. Projekterne er alle tiltrådt af bestyrelsen, de seneste i første halvdel af Der arbejdes generelt med at sikre et højt niveau af arbejdsmiljø- og energifokus for byggerierne i den kommende anvendelsesperiode. City Campus Med Jeudan som bygherre opføres der i Gammeltoftsgade på Det tidligere Kommunehospital (City Campus) et byggeri til SAMF indeholdende auditorier, undervisningslokaler, øvrige studenter- og institutarealer. Endvidere vil en daginstitution leje sig ind i byggeriet. Der var grundstensnedlæggelse for byggeriet i september 2012, og byggeriet ibrugtages til semesterstart, i sensommeren Frederiksberg Campus Langs Bülowsvej på Frederiksberg opføres Copenhagen Plant Science Center (CPSC) med 2 bygningsafsnit til SCIENCE. Bygningerne er laboratoriebygninger og vil få fysisk forbindelse med det bagvedliggende laboratoriehøjhus langs Bülowsvej. For CPSC 1 blev projektforslag godkendt i juni 2012 og projektering forløber nu med henblik på en licitation i foråret CPSC 1 forventes ibrugtaget ultimo For CPSC 2, der bliver nabobygning til CPSC 1, er byggeriet rekvireret i 2012 og det forventes ibrugtaget ultimo Der pågår en afklaring med Bygningsstyrelsen om de specifikke lejemål KU skal opsige, som en del af den samlede huslejefinansiering af CPSC 2.

5 Søndre Campus Langs Njalsgade på Amager opføres KUA 2 til Humaniora, således at Humaniora kan samles i KUA Der er stor aktivitet og fremdrift med KUA 2, der er aftalt færdigt planmæssigt til ultimo SIDE 5 AF 19 Det nye Universitetstorv vil være det fælles bydelstorv i Søndre Campus, hvor KUA 1, 2 og 3 vil få facader til og adgang fra torvet. Fra torvet bliver der anlagt en rambla til Metrostationen i Søndre Campus. Torvet færdiggøres i flere etaper, første etape bliver færdigt sommeren Mod vest i Søndre Campus opføres KUA 3 på det samlede byggefelt for Gamle KUA. KUA 3 skal huse Teologi og Jura der flytter ind ultimo 2015 i to af de tre længer, som udgør byggeriet. Et aktstykke for det fuldt udbyggede KUA 3 blev godkendt i juni I byggeriets 3. længe vil det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) og Forskerparken Symbion leje sig ind. Den 3. længe er planlagt klar til ibrugtagning ultimo KU har nødtvunget givet garanti for at afholde lejen af det resterende areal i 3. længe. Sagen blev forelagt i bestyrelsen den 7. juni Nørre Campus Mærsk bygningen opføres til SUND, syd for det nuværende Panum institut. Der var første spadestik i august 2012 for Mærsk bygningen. Aktstykket for byggeriet blev godkendt maj Den færdige bygning vil indeholde laboratorier, auditorier og undervisningslokaler, kantine, studenter- samt publikumsfaciliteter. Endvidere anlægges en bydelspark, der vil give forbindelse mellem Blegdamsvej og Nørre Allé. Mærsk bygningen er planlagt ibrugtaget til semesterstart september Pharma Science Center opføres til SUND på Nørre Allé tæt ved Egmont Kollegiet. Byggeriet er en laboratoriebygning, som fysisk får forbindelse med eksisterende bygning 13. Bygningsstyrelsen fremsender aktstykket i forbindelse med licitation for projektet. Bygningen er planlagt ibrugtaget ultimo Niels Bohr bygningen opføres til SCIENCE på begge sider af Jagtvej, på arealer hvor der i dag er P-areal og bilforhandler. Byggeriet vil indeholde forsknings- og undervisningsfaciliteter så fakultetet kan samle bl.a. fysik og kemi. Dispositionsforslag er godkendt i juli KU har foreslået, at byggeriet i København til European Spallation Source (ESS) datamanagement centeret, opføres på vestsiden af Jagtvej, i tilknytning til Niels Bohr bygningen. Parkeringsforholdene for området ved Nørre Fælled er ved at blive afklaret med Københavns Kommune. Måske opstår der en situation, hvor et parkeringskrav fra Københavns Kommune til Bygningsstyrelsen, i værste fald vil betyde en ny huslejebyrde til KU. CAS arbejder for at reducere effekten

6 heraf, da der ikke efterspørges flere parkeringspladser i området, og da de afsatte beløb skal holde. Såfremt Københavns Kommune fastholder kravet til parkeringspladser, så vil det betyde øgede omkostninger. Et omfang kan ikke skønnes, da det afhænger væsentligt af modellen, og det er ikke indeholdt i B2012 (Bygningsbudget, 2020). SIDE 6 AF 19 Vinderforslag til et nyt SNM Statens Naturhistoriske Museum (SNM) ønskes fysisk samlet i bygninger omkring Botanisk Have. I foråret 2012 blev der udpeget en vinder af arkitektkonkurrencen; Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Projektet indeholder delvis modernisering/ombygning af Sølvtorvskomplekset o.a. bygninger omkring haven samt nybyggeri. Bygningsstyrelsen varetager opgaven som bygherre. Der arbejdes aktuelt på at tilvejebringe markant fondsfinansiering til at realisere projektet. Gennemførelsen af projektet betyder at KU kan opsige nuværende Zoologisk Museumsbygning i Universitetsparken/Jagtvej, som en del af KU s operationalisering af arealreduktionerne (jf. Akt 148). Driftsudgifter for det nye museum er indeholdt i SCIENCE s driftsbudget. Forudsat, at der tilvejebringes ekstern finansiering til byggeriet, skal KU afholde omkostninger for diverse ombygninger samt betale en leje af en byggeret for byggeriet; disse omkostninger er indeholdt i budget 2012 (Bygningsbudget, 2020). Det nye Statens Naturhistoriske Museum forventes ibrugtaget i 2017 og de følgende år. Københavns Kommune har påbegyndt at udarbejde en lokalplan for projektet. Lokalplanen forventes politisk godkendt i kommunen efteråret Statens Naturhistoriske Museum indgår sammen med Statens Museum for Kunst, Rosenborg Museet m.fl. i Parkmuseerne, hvor der samarbejdes om bl.a. branding, udstillingstemaer, publikumsløsninger for alle museerne, og hvor der samarbejdes med Københavns Kommune m.fl. om opgaver som har betydning fx for byen. I forbindelse med gennemførelsen af Statens Naturhistoriske Museum skal der tilvejebringes ca. 90 parkeringspladser, og dette søges løst på Kommunehospitalet, da besøgende til museet primært vil komme på tidspunkter, hvor aktiviteterne på Kommunehospitalet er lave. Grøn Campus reducerer energiforbrug og CO2 udledning Bestyrelsen har i 2008 godkendt en strategi for Grøn Campus på KU. Hovedopgaven i Grøn Campus er at reducere miljøbelastningen af KU s egne aktiviteter og inspirere andre til bæredygtig adfærd. Det nuværende mål for Grøn Campus indeholder, at energiforbrug og CO2 udslip ved udløb af 2013 skal være reduceret med 20 % pr. årsværk, sammenlignet med KU

7 forventer at dette mål opfyldes og kan dokumenteres, når grønt regnskab 2013 offentliggøres i foråret SIDE 7 AF 19 Grønt regnskab 2011 viser at det faktiske energiforbrug (MWh) pr årsværk er faldet med 13 % og CO2 udledningen er reduceret med 12 %, siden Energiforbruget måles som elforbrug og varmeforbrug. Det faktiske elforbrug i perioden er steget med knap 5 %, mens det faktiske varmeforbrug i perioden er faldet med 4 %. I perioden har KU haft vækst i økonomiske aktiviteter (bevillinger, studerende m.v.) på ca. 15 %. KU er kendt og respekteret internationalt, bl.a. i IARU, for sin indsats for en bæredygtig campus tilgang. Der er de seneste år f.eks. udarbejdet uafhængige rankings af universiteters indsats og resultatskabelse som grønne universiteter (bl.a. en liste udarbejdet af Oslo Universitet), og der får KU en flot placering i top 10 ud af 40. KU er det eneste universitet i DK, der udarbejder et årligt grønt regnskab, som opgør forbrugsudviklingen for en række miljø- og energitemaer. Fakulteterne og Campus Service har udført en vedholdende indsats. Hovedindsatsen omfatter mange tekniske energiprojekter i bygningerne (f.eks. varmegenvinding i udsugningsanlæg), men også grøn IT, grønne indkøb, decentral energiledelse og styring, adfærdskampagner samt kommunikation / branding af bæredygtighedsindsatsen. KU s omkostninger og investeringer hertil er indeholdt i budget 2012 (Bygningsbudget, 2020). I oktober 2012 forventes besluttet et aktstykke, der muliggør at KU vil rekvirere Københavns Energi A/S (KE) til at forsyne eksisterende Panum, Mærsk bygningen, Niels Bohr bygningen og øvrige bygninger i Nørre Fælled med fjernkøling. KE har i dag fremført en pipeline med fjernkøling frem til krydset Blegdamsvej / Tagensvej. Aktstykket drejer sig om tilslutning af flere af KUs bygninger i Nørre Campus, til denne pipeline. Det er et godt projekt; teknologien er simpel og robust, det er en god forretningsmæssig løsning, og det reducerer CO2 udslippet til køling med ca. 50 %. KU s omkostninger finansieres ved en hensigtsmæssig omlægning af vedligeholdsmidler og er indeholdt i budget 2012 (Bygningsbudget, 2020). Nøgletal for bygningsområdet KU har gennem de seneste år oplevet en markant vækst. Målt på omsætning, antallet af årsværk og studenterproduktion (STÅ) har der været en positiv udvikling. Samtidig hermed har KU i arbejdet med campusplanen effektiviseret udnyttelsen af arealer og fraflyttet bygninger.

8 Siden 2007 har KU haft vækst på 17 % i antallet af årsværk og KU fastholder kursen med at forbedre forholdet mellem videnskabeligt personale og teknisk administrativt personale. Tilsvarende med STÅ, hvor der har været en vækst på 14 % siden SIDE 8 AF 19 I samme periode er forbruget af areal faldet, som forudsat i campusplanen. KU havde i 2011 et samlet arealforbrug på m2, heraf var ca m2 genudlejet areal (fremleje). Campus Service har foretaget beregninger, hvor udviklingen i areal og samlede omkostninger på bygningsområdet kan sammenlignes med udviklingen inden for kerneforretningen. Tabel 1. Udvikling i bygningsnøgletal for KU Nøgletal R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 Bygningsforbrug/omsætning 21,9 % 23,4 % 23,9 % 21,2 % 21,0 % Bygningsforbrug, (kr/m2) Areal/VIP+DVIP (m2) Areal/STÅ (m2) 47,5 47,1 43,5 41,6 40,4 Areal/årsværk 1 (m2) 34,3 33,6 31,0 29,6 28,9 Note 1: VIP+DVIP+TAP+STÅ I fem års perioden steg KU s samlede omsætning fra 6.6 mia. kr. til 7.8 mia. kr., svarende til en vækst på 4 % pr år i gennemsnit. I samme periode steg de samlede bygningsomkostninger med 2,1 % pr år i gennemsnit. De samlede omkostninger for bygningsområdet udgør i % af samlet omsætning, hvor de i 2007 udgjorde 22 % af samlet omsætning. Bygningsforbruget målt i forhold til den samlede omsætning i 2008 og 2009 er steget i forhold til Dette skyldes, dels ibrugtagning af en række nybyggerier besluttet før fusionen (Biocenter, Hospital for store husdyr, og hospital for mindre husdyr). Derudover steg udgifter til ejendomsskatter i 2008 (2006 vurderingen steget markant), hvor KU efterfølgende har påklaget og fået medhold, således at niveauet for ejendomsskatter er reduceret. Endeligt er der i 2008 foretaget en konsolidering og ensretning i forhold til omkostninger til bygningsdrift i forhold til opgørelsesmetode for de tre oprindelige universiteter. Fra 2010 falder bygningsforbruget i forhold til den samlede omsætning som følge af effekten af en række opsigelser og fralytninger i Den gode udvikling ses også i arealforbruget, hvor det samlede arealforbrug pr årsværk er faldet med 15 %, fra 34 m2 til 29 m2, i perioden Vidensbydel Nørre Campus KU s Nørre Campus udvikles i de kommende år til en aktiv og visionær vidensbydel i hovedstaden. Kendetegnet vil være samspil mellem universite-

9 tet, by og erhverv. Vidensbydel Nørre Campus er på KU forankret i Campus Service, og er et eksempel på fysisk understøttelse af KU s målsætning om styrkelse af samarbejdet med omverdenen, herunder også vedrørende placering af KU enheder i forskerparken COBIS. I projektet deltager bl.a. Københavns Kommune, Bygningsstyrelsen, Rigshospitalet, Symbion og Professionshøjskolen Metropol. SIDE 9 AF 19 I 2011 blev lanceret en udviklingsplan for Vidensbydel Nørre Campus, og der har i 2012 været fokus på erhvervssamarbejde, åbning af Universitetsparken, International House og boliger. En handlingsplan for branding og et udvidet erhvervssamarbejde, blev i juni vedtaget i Vidensbydelens Udviklingsråd, der ledes af prorektor. Handlingsplanen retter sig primært i retning af at understøtte etablering af iværksættermiljøer i Nørre Campus. Der er endvidere prioriteret en plan for en cykel- og gangsti, der skaber uhindret forbindelse fra den vestlige del af Nørre Campus til Universitetsparken og videre forbindelse mellem Universitetsparken og Fælledparken. Internt i Universitetsparken arbejdes med at forskønne og fysisk integrere friarealerne. De markante byggerier, som KU er årsagen til på Nørre Campus indgår naturligt i Vidensbydelsprojektet, og således er Niels Bohr bygningen med til at skabe infrastruktur til bydelen i form af en forbindelse under Jagtvej. KU s International Staff Mobility og Campus Service har undersøgt mulighederne for en lokalisering af et International House som hjemsted og gæstehus for KU s og Rigshospitalets udenlandske medarbejdere. Huset forventes realiseret som en samlokalisering med Københavns Kommunes International Citizens Service i Nyropsgade. KU har adskillige projekter på Nørre Campus, og øvrige aktiviteter fra udviklingsplanen realiseres i form af Københavns Kommunes aktiviteter med forbedring af infrastrukturen og tilvejebringelse af bedre muligheder for mindre erhvervsdrivende samt via eksternt funding. Forbedring af SEA ordningen KU og de øvrige danske universiteter har gennem 2012 haft fokus på, at der besluttes en modernisering af SEA ordningen, som betyder at bygningsforsyning og vilkår herfor understøtter dels universiteternes kerneaktiviteter forskning og undervisning og dels den internationale konkurrenceposition. Muligheden for at drøfte dette er tilvejebragt af ressortomlægningen. Parterne har aftalt, at der pågår drøftelser frem til ultimo 2012 med henblik på at tilvejebringe konkrete og markante forbedringer. Lykkedes dette ikke er det planen, at der indledes en dialog om selveje på bygningsområdet, som drøftet på bestyrelsens seminar den 18. september i Paris.

10 KU s behov for en modernisering af SEA ordningen drejer sig om at prisniveau for leje reguleres ned til et markedsniveau, en aktivitets- og finansieringsplan for at rette op på efterslæb på vedligehold og gennemføre energispareforanstaltninger, fremadrettet funktionel forældelse / afskrivning, styring og ledelse i gennemførelse af byggeprojekter. SIDE 10 AF 19 Bestyrelsen godkendte i marts 2012, at KU og Bygningsstyrelsen indgik en tillægsaftale om laboratoriegenopretning. Således er der nu mellem styrelsen og KU enighed om omfang af økonomiske midler og en finansiering af den laboratoriegenopretning der fortsat skal finde sted på KU. Campusplan 2012 Campus Service arbejder frem til december 2012 med det interne arbejdsredskab Campusplan 2012, der understøtter direktionens beslutningsproces vedr. indstillinger af konkrete aktiviteter til bestyrelsen. Tidligere er der udarbejdet Campusplaner i 2007, 2009 og Campusplanerne er operationelle planer, der udarbejdes i samarbejde med ledelser og nøglepersoner på fakulteterne. Campusplan 2012 vil i hovedtræk indeholde: - Redegørelse, der indeholder en status og sammenfatter opnåede resultater, f.eks. arealopgørelse / fordeling mellem hhv. SUND og SCIENCE efter den nylige fusion, energisparetiltag / grønt regnskab, modernisering af eksisterende laboratorier, fremdrift på nybyggerier, flyttetidspunkter for fakulteter til nye lokaler / bygninger, status vedr. Akt. 148 opfyldelsen. - Perspektiv, der indeholder dels en konkretisering af KU s planer på bygningsområdet de kommende år, grundet f.eks. vækst og meroptag, fakultetsinterne flytninger pga. fusion, ibrugtagning af nybyggerier mv. Nogle foreløbige bud på planer for fysisk udbygning frem til 2020 I forbindelse med fusionerne på de våde fakulteter pågår der i øjeblikket drøftelser med SCIENCE og SUND vedr. en faglig optimal placering af en række institutter. Dette vedrører fase 3 af P&I planen fra Der er igangsat forundersøgelser, og resultaterne heraf vil blive forelagt bestyrelsen ved den årlige redegørelse om bygningsområdet i Geografi og Geologi (GEO fagene) Der er fortsat et ønske på KU om at styrke det faglige GEO miljø i hovedstaden og have det samlet fysisk. På KU arbejdes der med kortlægning af

11 mulighederne for i fremtiden at samle GEO fagene på en KU campus og med en mulig fælles lokalisering. Heri ligger også et udvidet og formaliseret samarbejde med Geocenter Danmark/GEUS, der i dag anvender en del af Øster Voldgade 10. I forbindelse med GEO fagene indgår også Skov & Landskab, der i dag er lokaliseret på Frederiksberg. Umiddelbart forekommer det mest naturligt at placere Geografi og Geologi på Frederiksberg og ligeledes sektorforskningsinstitutionen GEUS, såfremt de måtte ønske at fortsætte den nuværende samlokalisering, som der i dag eksisterer i Øster Voldgade komplekset. SIDE 11 AF 19 Nyt videnscenter for Idræt, Ernæring og Sundhed KU, Team Danmark og Københavns Kommune har siden foråret 2010 drøftet mulighederne for en fysisk samlokalisering, og parterne ser store fordele herved. KU vurderer, at en fysisk samlokalisering i Nørre Campus foretrækkes. Disse overvejelser mellem Team Danmark, Københavns Kommune og KU falder godt i tråd med ønsket om en opgradering af de fysiske faciliteter til uddannelser inden for idræt på Nørre Campus, samt ønskerne om at kunne forbedre rammerne for forskning inden for idræt, ernæring og sundhed. Interessen for disse tilpasninger drives bl.a. af ønsket om at få det fulde udbytte af potentialet ved den nylige fusion af fagområderne i Institut for Ernæring, Fysisk aktivitet og Idræt. Taastrup Campus Taastrup Campus er fornyet og udbygget de seneste år, og indeholder centrale gode fysiske faciliteter. KU vil udrede, hvordan Taastrup Campus kan blive en platform for et samarbejde indenfor Landbrug og Fødevarer, sammen med Danmarks Tekniske Universitet, Agro Instituttet for fødevarestudier og Teknologisk Institut. I perspektivet indgår, at anvende Taastrup Campus i større grad som et studentercampus for veterinærstuderende. Taastrup Campus indeholder muligheder for indretning af yderligere faciliteter, hvor der kan fokuseres på, at skabe de rette fysiske rammer mht. fleksibilitet og fremtidsparathed. Dette viser sig flere steder i de eksisterende faciliteter at være en udfordring, da opgradering til moderne faciliteter er omkostningstung. Nørre Campus Når det er muligt at fraflytte Zoologisk Museums bygning på hjørnet af Jagtvej og Universitetsparken, kan der finde en etapevis fornyelse af bygninger fra Zoologisk Museum til Niels Bohr Bygningen. Dette vil involvere selve museumsbygningen, de to bygningslænger i Zoologisk Museum og August Krogh bygningen, langs Jagtvej. I dette område overvejes tilvejebragt bygningskapacitet til bl.a. biologiområdet på KU. Bygningerne i området har ikke en størrelse og egnethed i dag, der svarer til KU s fremadrettede behov for plads og funktionalitet. KU vurderer ligeledes, at bygningernes tilstand betyder, at nybyggeri samlet set for KU og samfundet, sandsynligvis er at foretrække, og dette kan betyde nybyggeri i området, der ligger ideelt ift. Universitetsparken i øvrigt.

12 Kapitel 2, Vækst SIDE 12 AF 19 Hovedelementer 5. Nye midler til bygningsområdet. På Bestyrelsesmøde nr. 55 den 15. september tiltrådte bestyrelsen at øge Rektors delegation til igangsætning af mindre byggearbejder med 15 mio. kr. årligt. Siden har Bestyrelsen derudover tiltrådt (møde 61, 13. marts 2012), at der afsættes 850 mio. kr. i anlægsudgift (68,5 mio. kr. i årlig leje) til gennemførelse af Niels Bohr Bygningen, Mærsk Bygningen og laboratorierenovering. Endeligt har bestyrelsen tiltrådt (bestyrelsesmøde den 7. juni 2012), at Rektors delegation forøges med 10 mio. kr. i årlig leje, som følge af nødtvungen indgåelse af aftale om etablering af 3. længe på KUA. 6. Strategisk Fysisk Planlægning på KU. Udarbejdelse af Strategisk Fysisk Plan (SFP) for KU i samarbejde med Styrelsen for Universiteter og Internationalisering og Bygningsstyrelsen viser, at KU kan udvide sit areal med ca m2, hvis den forudsatte prognose realiseres. KU har meddelt, at arealudvidelser udelukkende initieres ud fra en behovsdrevet argumentation. KU s bygningsomkostninger i forhold til universitetets samlede omsætning vil udgøre 18,8 %, hvis SFP s prognose om en indtægtsstigning på 2,4 % årligt realiseres frem til Måtte KU kun realisere en indtægtsfremgang på 1,5 % årligt over perioden , da vil KUs bygningsomkostninger udgøre 20,2 af de samlede omkostninger. 7. Mulig afhændelse af bygninger i tilfælde af nedgang i KU indtægter. Campus Service har identificeret en række bygninger, som vil være mulige at opsige, måtte KU opleve en indtægtsnedgang. Campus service, vil i forbindelse med den årlige redegørelse om bygningsområdet i efteråret 2013, forelægge en plan for hvilke bygninger, der stadig skal friholdes og dermed bevare opsigelsesmuligheder. Med det nuværende forslag til finanslov for 2013, der dækker universiteterne frem til 2015, ser det ud til, at væksten vil fortsætte på det høje (2,4 % eller mere) niveau. 8. Finanslovsforslaget for Finanslovsforslaget for 2013 er forelagt af Regeringen ultimo august Forslaget viser, at KU tilnærmelsesvis fastholder bevillinger svarende til niveauet for Den forudsete bevillingsnedgang, som følge af bortfald af Globaliseringsforliget er afværget gennem tilførsel af midler til sektoren. Herudover lægger forslaget op til ovennævnte klarhed om finansieringsgrundlaget frem til 2015.

13 Ved bestyrelsesmødet den 15. september 2011 fik Bestyrelsen forelagt den årlige redegørelse om bygningsområdet for 2011, hvor bestyrelsen tiltrådte, at Rektors delegation til igangsætning af mindre byggearbejder blev udvidet. Den tidligere Rektordelegation var opbrugt med udgangen af juni 2011, hvorfor det var nødvendigt at øge puljen for at kunne tilvejebringe fleksible løsninger, indgåelse af midlertidige lejemål, samt at imødegå myndighedskrav. Bestyrelsen har i 2010 og senere i 2011 fastsat en omkostningsramme for KU, der fastslår omfanget af KU s finansieringsandel i forbindelse med realisering af laboratoriemoderniseringer, herunder etablering af nybyggerierne vedr. Niels Bohr Bygningen (NBB), Udbygning af Panumkomplekset (Mærsk Bygningen), Copenhagen Plant Science Center (CPSC), Pharma Science Center (PSC). I forbindelse med konkretisering af planerne og projektering heraf, viste det sig, at der er sket enkelte men markante - skred i forhold til de oprindelige forudsætninger. Ved bestyrelsesmødet den 13. marts 2012 blev bestyrelsen orienteret om, at der var en række forudsætningsskred forbundet med realisering af laboratoriemoderniseringerne. Bygningsstyrelsen og KU har været uenige omkring forudsætningerne for laboratorierenoveringerne (laboratorieplanen), hvor Bygningsstyrelsen, i forhold til KU s forventninger, gradvist og ulogisk har strammet forudsætningerne, eksempelvis med krav om generel GMOklassificering i laboratorier. For Mærsk Bygningen har det vist sig, at en række nødvendige tilhørende aktiviteter ikke har kunnet prissættes i de hidtidige overslag. Hertil kommer skærpede krav til energiklasse fra Københavns Kommune. For Niels Bohr Bygningen (NBB) har det vist sig, at projektet ikke har kunnet realiseres for den afsatte kvm. pris, primært som følge af en undervurdering hos de tekniske rådgivere af pladskrav til husets tekniske installationer og flugtveje. På ovenstående baggrund tiltrådte bestyrelsen, at den økonomiske ramme for KU s finansieringsandel blev øget, svarende til en anlægssum på 850 mio. kr., hvilket modsvarer en årlig lejeforøgelse på 68,5 mio. kr. fuldt udmøntet fra I forbindelse med gennemførelse af KUA 3, har der været et ønske om at etablere den 3. længe i byggeriet, for derigennem at imødegå den samlede udbygningsplan for KU Amager og opnå en normal rationel og afsluttet byggeproces i en arbejdsgang. Med baggrund i Campusloven fra 2010, har KU ført en dialog med Styrelsen for Universiteter og Internationalisering og Bygningsstyrelsen omkring tilstedeværelsen af erhvervsvirksomheder / forskerparker på Søndre Campus. KU har drøftet disponeringen af den 3. længe med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) og Symbion. IVA SIDE 13 AF 19

14 overtager ca m2 af den samlede udbygningsmulighed på m2. KUs drøftelser med Symbion har resulteret i, at Forskerparken fremlejer ca m2 hos KU. I forbindelse med udarbejdelse af aktstykke stillede Bygningsstyrelsen og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering et ufravigeligt krav om, at KU stiller garanti for de sidste endnu ikke disponerede m2, dog således at m2 udlejes til Symbion, på KUA 3 for at sikre gennemførelsen. Indeholdt heri blev det krævet, at KU fremlejer areal til Symbion med tab, fordi SEA-huslejen har været for høj i forhold til Symbions betalingsevne, da Symbion skal leje ud på markedsvilkår. Ved bestyrelsesmøde 63 den 7. juni 2012 forelagdes sagen bestyrelsen, der tiltrådte en udvidelse af Rektors delegation på 10 mio. kr. årligt for at imødegå kravet vedr. KUA3. Om laboratorieplanen (renovering af eksisterende laboratorier) blev oplyst, at staten har skærpet både krav til løsninger og vilkår for benyttelse af midlerne. Det er nu et vilkår, at f.eks. it-kabling, der indgår i enhver laboratorieløsning, ikke kan finansieres af statens midler, samt at visse supplerende tekniske installationer (f.eks. HPFI installationer), der skal fornyes grundet myndighedskrav, skal moderniseres og finansieres af eksisterende laboratoriemidler, hvor staten dermed disponerer i forhold til øvrige behov. KU har i vinteren udarbejdet en ajourført masterplan for laboratorierenovering, som er godkendt af Bygningsstyrelsen medio marts Hertil kommer, at supplerende kontorarealer i laboratorieområder må istandsættes for KU s egne penge. Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet den 15. september 2011 udvidet Rektors delegation til igangsætning af mindre byggearbejder. Udvidelsen udgør 15 mio. kr. i årlig leje og dette dækker arbejder igangsat i 2012 og Derudover har Bestyrelsen på mødet den 13. marts 2012 tiltrådt at forøge KU s andel af midler til gennemførelse af NBSP og Mærsk Bygningen med en samlet anlægssum på 400 mio. kr. Endvidere har bestyrelsen på mødet den 13. marts 2012 givet tilsagn om at øge afsætningen til laboratorierenoveringerne med 400 mio. kr. og 50 mio. kr. til sikring af uforudsete behov og myndighedskrav i forbindelse med de aktuelle byggesager. SIDE 14 AF 19 Strategisk Fysisk Planlægning på KU KU har i efteråret 2011 i samarbejde med Styrelsen for Universiteter og Internationalisering samt Bygningsstyrelsen udarbejdet en Strategisk Fysisk Plan for Københavns Universitet, der stadfæster, at KU har en god ratio for areal i forhold til omsætning. CAS og Uddannelsesservice har i samarbejde med fakulteterne udarbejdet en indtægtsprognose for perioden Prognosen afspejler ambitioner for udviklingen på KU, herunder en øget fokusering på uddannelser med bedre gennemførelse, øget kandidatoptag

15 m.v., samt fokus på øget hjemtagning af bevillinger fra eksterne bevillingsgivere. Dette fokus svarer til de fokusområder som ministeriet (FIVU) vil benytte ifm. med udviklingskontrakt for KU. I prognosen frem til 2020 indgår de arealdispositioner som bestyrelsen har besluttet. Den Strategisk Fysiske Plan blev forelagt bestyrelsen ved møde 62, 19. april 2012 og viser, at KU, ifølge Styrelsen, kan opnå tilsagn om at udvide bygningsarealet frem til 2020 med ca m2, hvis den forudsatte prognose realiseres. Styrelsen benytter arealforbrug som målestok i sin plan. Det er ikke intentionen på KU fuldt ud at udnytte dette arealråderum, idet KU i dag arbejder stringent ud fra en behovsdrevet fastsættelse af bygningsbehovet. Bestyrelsen har tiltrådt en samlet udvidelse på 78,5 mio. kr. i årlig leje på henholdsvis bestyrelsesmøde 61 (68,5 mio. kr.) og bestyrelsesmøde 63 (10 mio. kr.) Hvis KU realiserer en årlig vækst på 2,4 % (gennemsnit) frem til 2020, som forudsat i Strategisk Fysisk Plan, vil en huslejeudvidelse på 78,5 mio. kr. pr. år betyde at bygningsbudgettet i 2020 vil udgøre 18,8 % af den samlede omsætning. Med Regeringens satsning på uddannelse, herunder at 25 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, samt med det nyligt fremsatte finanslovsforslag, der fastholder KUs bevillinger på samme niveau som for 2012 frem til 2015, er det ikke urealistisk, at prognosen kan indfries. Hvis KU realiserer en årlig vækst på 1,5 % (gennemsnit) frem til 2020, vil en huslejeudvidelse på 78,5 mio. kr. pr. år betyde at bygningsbudgettet i 2020 vil udgøre 20,2 % af den samlede omsætning, der således er et fortsat fald ift. niveauet i Ovennævnte kan sammenfattes i tabel 2, der angiver de øgede afsætninger fordelt på projekter. SIDE 15 AF 19

16 Tabel 2. Afsætninger fordelt efter projekter Byggeaktivitet Pris, 2011 Niels Bohr Bygningen mio. kr. Ny pris, mio. kr. Tilvækst anlægssum Tilvækst leje 237 mio. kr. 21,0 mio. kr. SIDE 16 AF 19 Mærsk bygningen mio. kr mio. kr. 163 mio. kr. 14,5 mio. kr. Modernisering, eksisterende laboratorier 638 mio. kr mio. kr. 400 mio. kr. 28,6 mio. kr. Eventuel meromkostning og energikrav på øvrige nybyggerier 0 KUA mio. kr. 50 mio. kr. 4,4 mio. kr. 10 mio. kr. I alt mio. kr mio. kr. 850 mio. kr. 78,5 mio. kr. Afhændelse af bygninger i tilfælde af væsentlig nedgang i KU s indtægtsgrundlag i perioden Opstår mod forventning en situation, hvor KU s samlede økonomiske omsætning vedvarende vil falde og eventuelt vil betyde krav om opsigelser, så vil det være muligt dels at opsige bygninger og dermed spare husleje og driftsomkostninger, dels at fremleje arealer til andre relevante institutioner/aktører. Følgende bygninger kan som eksempler uden at tage stilling til kritikaliteten for KU - vise omfang og huslejevolumen, såfremt de opsiges eller fremlejes til andre brugere: Bygning 22 i Universitetsparken (Farma), med en husleje på 7,0 mio. kr./år Ét tårn på HCØ i Universitetsparken (Science), med en husleje på 6,0 mio. kr./år Bygning 12 på Panum (Sund), med en husleje på 12,1 mio. kr./år Bygninger på CSS / det tidl. Kommunehospital (Sund), med en husleje på 9,5 mio. kr./år Bygninger på Frederiksberg, med en husleje på 3 mio. kr./år.

17 Ovenfor nævnte bygninger er ikke allerede indeholdt i de planlagte bygningsopsigelser vedr. arealreduktion (campusplanen); og ikke indeholdt i de bygningsopsigelser, der knytter sig til aftalen med staten om de 4 nye laboratoriebygninger. De planlagte bygningsopsigelser har følgende adresser: Øster Voldgade 10 (GeoCenteret), Juliane Mariesvej (Rockefeller Komplekset), dele af Universitetsparken 15 (Zoologisk Museum) og Blegdamsvej (de ikke historiske dele af Niels Bohr Instituttet). SIDE 17 AF 19 For at muliggøre en evt. opsigelse af yderligere bygninger, som angivet ovenfor, har KU endnu ikke anvendt laboratoriemidler i disse. I takt med at laboratorier moderniseres, bliver KU mødt med et kontraktkrav om en 10- årig uopsigelighed i de bygninger, der moderniseres. Der skal træffes beslutning omkring investeringer i de bygninger, der potentielt vil kunne opsiges, måtte der komme en indtægtsnedgang. Bestyrelsen vil i den årlige redegørelse om bygningsområdet i efteråret 2013 få forelagt de bindinger og behov der måtte være såfremt, at det bliver nødvendigt at modernisere ovenfor angivne bygninger. Finanslovsforslaget for 2013 Regeringen har mandag den 27. august 2012 fremlagt Forslag til Finanslov 2013 (FFL13). Forslaget viser, at KU tilnærmelsesvis fastholder bevillinger svarende til niveauet for Den forudsete bevillingsnedgang, som følge af bortfald af Globaliseringsforliget er afværget gennem tilførsel af midler til sektoren. Derudover indeholder Finanslovsforslaget for 2013 en høj prioritering af uddannelse og forskning. Hovedkonklusionerne på FFL13 er: Ro om universiteternes økonomi for den næste 3-årige periode med udmøntning af 846 mio. kr. fra forskningsreserven i 2013, hvoraf KU får 256 mio. kr. Regeringen sikrer, at meroptaget i 2012 på universiteterne finansieres. Fastholdelse af takst 1-forhøjelsen i perioden Udmøntning af alle forskningsmidler i omstillingsreserven, svarende til at KU får 16,6 mio. kr. i 2013 stigende til 205,9 mio. kr. i Regeringen afsætter i alt næsten 3 mia. kr. ekstra til uddannelsesområdet og opretholder samtidig et højt forskningsbudget, svarende til 1,07 pct. af BNP. Regeringen lægger op til at fastsætte universiteternes basisforskningsmidler for en treårig periode, hvilket giver langt bedre muligheder for langsigtet planlægning af forskning og uddannelser.

18 På FFL13 modtager KU et samlet direkte tilskud fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) på mio. kr., hvilket tilnærmelsesvis er på niveau med FL12, hvor KU s tilskud var på mio. kr. (regnet i 2013 priser). SIDE 18 AF 19 Kapitel 3, Det samlede bygningsområde De økonomiske konsekvenser af de øgede afsætninger til bygningsområdet er afspejlet i KU s bygningsbudget til Udvidelsen af Rektors delegation fra bestyrelsesmødet den 15. september 2011 på 15 mio. kr. årligt, er indarbejdet i budget På bestyrelsesmødet den 13. marts 2012 og bestyrelsesmødet den 7. juni 2012 er der truffet beslutning om at forøge afsætningen til bygningsområdet med i alt 78,5 mio. kr. i årlig leje. Udvidelserne indarbejdes i budget Med udgangspunkt i det vedtagne budget 2012, er effekterne af den øgede afsætning på i alt 78,5 mio. kr. i årlig leje indarbejdet i Bilag 2. Udviklingen i KU s bygningsomkostninger i forhold til universitetets prognose for omsætning, som indarbejdet i Strategisk Fysisk Plan for KU er gengivet i figur 1. Figur 1. Bygningsomkostninger i procent af regnskab og prognose Bygningsomkostninger i procent af totale omkostninger 26,0% 24,0% 22,0% 20,0% 18,0% 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% R2007 R2008 R2009 R2010 R Regnskabstal Fysisk Strategisk Planlægning B2012

19 Kapitel 4, Bestyrelsens delegation til Rektor SIDE 19 AF 19 Status ultimo august I 2007 afsatte bestyrelsen en pulje til formålet på 20 mio.kr. i huslejeeffekt som benævnes Rektorpulje I. KU s bestyrelse har i september 2011 besluttet en udvidelse af den samlede ramme med 15 mio.kr. i huslejeeffekt. Denne forøgelse af rammen benævnes Rektorpulje II. Status Rektorpulje I og II Rektorpulje I, økonomisk ramme er en samlet årlig huslejeudgift på 20 mio.kr. Pr. ultimo oktober 2011 har rektor igangsat 26 SEA finansierede byggeopgaver med en samlet anlægsudgift på 228,3 mio.kr. samt herudover tilladelse til indgåelse af lejemål på CSS og Symbion. Dette indebærer en huslejeudgift på ca. 20 mio.kr., hvilket er inden for aftalerammen på 20 mio.kr. Hermed er Rektorpulje I fra 2007 opbrugt. Rektorpulje II, økonomisk ramme er en samlet årlig huslejeudgift på 15 mio.kr. Siden bestyrelsesmødet den 15. september 2011 har rektor igangsat 8 projekter. To mindre projekter er igangsat og finansieret af restråderummet i Rektorpulje I. Derudover har Rektor disponeret 6 projekter fra Rektor pulje II til en samlet værdi på ca. 29 mio. kr., svarende til 3,35 mio. kr. i årlig leje. De konkrete projekter fra Rektorpulje I og II fremgår af Bilag 3. Indstilling Rektor indstiller til bestyrelsen, at orienteringen tages til efterretning og at rapportering om Rektorpulje I ophører, så der alene årligt rapporteres på Rektorpulje II.