Erhvervslokalisering Transportadfærd og tilgængelighed Jakob Høj, Tetraplan A/S, Svend Otto Ott, Naturstyrelsen,
|
|
- Klaus Søndergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Erhvervslokalisering Transportadfærd og tilgængelighed Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Svend Otto Ott, Naturstyrelsen, soo@nst.dk Abstrakt Naturstyrelsen iværksatte i 2010 et udredningsprojekt, Erhvervsprojektet, som havde fokus på samspillet mellem erhvervslokalisering, tilgængelighed og transportbehov. Projektet bestod af to hoveddele: et serviceeftersyn af erhvervsområder og virksomhedslokalisering, hvor der var et særligt fokus på virksomhedernes behov og præferencer i forhold til lokalisering, og en analyse af erhvervslokaliseringens betydning for tilgængeligheden og virksomhedernes transportbehov, både for gods og persontransport. Resultaterne af den anden del af erhvervsprojektet er et unikt nationalt overblik over sammenhænge mellem transportadfærd og lokalisering. Kortlægningen belyser, i hvilket omfang lokaliseringen af virksomheden har betydning for, hvilke transportmidler der vælges i persontransport, og hvor lange transporterne er. Ved at bruge lokaliseringen, tilgængeligheden og overordnet virksomhedstype som filter, er data fra hele landet anvendt i analysen. Resultaterne kan anvendes til at vurdere den trafikale og miljømæssige betydning af en optimal lokalisering af forskellige typer af virksomheder. Projektet giver derudover et landsdækkende overblik over byggemuligheder i erhvervsområder koblet til områdernes tilgængelighed i forhold til transport. Resultaterne viser, at den kommunale arealplanlægning, især for erhvervsområder, har en væsentlig indvirkning på transportomfang og transportmiddelvalg. Baggrund og formål Dette paper tager afsæt i et nyligt afsluttet projekt for Naturstyrelsen tidligere By og Landskabsstyrelsen, med fokus på samspillet mellem erhvervslokalisering, tilgængelighed og transportbehov. Projektets udgangspunkt er, at tilgængelighed bliver stadigt vigtigere for virksomhedernes valg af lokalisering. Samtidigt er der behov for ny viden om, hvordan lokalisering af arbejdspladser kan medvirke til at skabe bæredygtig mobilitet ikke mindst uden for hovedstadsområdet. Der fokuseres på transportbehov i pendlingen, tilgængelighed og lokalisering af arbejdspladser. Hvilke sammenhænge kan man se mellem transportmiddelvalg og transportafstande og lokaliseringen af arbejdspladserne? Er stationsnærhedseffekter eksklusivt for Hovedstadsområdet eller er der også tilsvarende effekter i provinsbyerne? Er nærhed til motorvejsafkørsler en stærk parameter i Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
2 transportmiddelvalget i pendlingen eller er det i højere grad parkeringsmuligheder ved virksomheder som afgør om man vælger bilen til eller fra? Anvendte metoder, analyser og fremgangsmåde Regional geografi og bygeografi som redskab Der er foretaget en opdeling af landet i byregioner og bygeografi for at tilvejebringe et fælles kort og datagrundlag, som både er anvendt i analyserne af erhvervsområdernes tilgængelighed til infrastrukturen, deres planlagte og faktiske anvendelse samt byggemuligheder og i koblingen af transportadfærden til virksomhedernes lokalisering. Opdelingen i byregioner og bygeografi er foretaget af Naturstyrelsen. Regional geography Population Jobs Greater Copenhagen region Zealand Aarhus Odense Aalborg Surrounding municipalities Triangle-region Medium sized urban regions Outer areas Urban geography Town center Harbour Inner town areas Development areas Outer town areas Greater Copenhagen region Zealand Aarhus, Odense, Aalborg Surrounding municipalities Triangle-region Medium sized urban regions Outer areas ECOMM May ECOMM May Figur 1. Opdeling af landet i 7 byregioner og 5 bygeografier Tilgængelighed udtrykt som valgmuligheder i transporten For at kunne vurdere erhvervsområdernes tilgængelighedskvaliteter er der udarbejdet en landsdækkende kortlægning af, hvor områderne ligger i forhold til infrastrukturelementer af betydning for erhvervslokalisering. Der er desuden foretaget en kortlægning af områdernes beliggenhed i forhold til henholdsvis godstransport og persontransport. Her er der især har været fokus på hvor mange trafikale valgmuligheder for de forskellige transportbehov, der tilbydes i områderne. Ved at have fokus på de forskellige transportformer viser metoden, hvor der er udlagte erhvervsområder, som i en planmæssig henseende kan appellere til flere forskellige typer af virksomheder, der efterspørger forskellige typer af transportmuligheder. Begrebet erhvervsområder er her udvidet til at omfatte planområder med anvendelseskode 21, 31 og 41 i Plansystem.dk (bymidte, blandet bolig og erhvervsområder samt erhvervsområder) fordi det er i disse områder, at hovedparten af virksomhederne er beliggende. De udvalgte infrastrukturelementer, som er vigtige for henholdsvis virksomhederne behov for godstransport og for de ansattes transport til og fra arbejde er følgende: For godstransport: Nærhed til nærmeste motorvejstilslutning Nærhed til regionalt vejnet med adgang til motorvejstilslutning Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
3 Nærhed til godsregistreringscentre, havne, transportcentre eller omkoblingspladser, der er udpeget til at kunne tage modulvogntog Nærhed fra området til nærmeste kombiterminal Nærhed til nærmeste betydende havn med udskibning af gods Nærhed til Lufthavn med betydende luftfragtmængder For persontransporten: Nærhed til nærmeste motorvejstilslutning Nærhed til station (der skelnes mellem betjeningstyperne lokalbaner, regionaltog, IC tog, S tog og Metro) Beliggenhed i byområde hvor cykel og gangtrafik kan tilgodeses For hvert af infrastrukturanlæggene er der fastsat, hvilke maksimale afstande mellem virksomhederne og det enkelte infrastrukturanlæg der skønnes at være acceptable for at en beliggenhed har god tilgængelighed. Transportadfærd belyst ved hjælp af TU data Ud fra en landsdækkende kortlægning baseret på data fra Transportvaneundersøgelsen, TU, er der tegnet et billede af transportadfærden i pendlingen. Der er foretaget analyser af hvordan transportmiddelvalg og transportafstande er påvirket af lokaliseringen af arbejdspladserne i bystrukturen. Den anvendte metode bygger på en kobling mellem geokodede data fra Transportvanelundersøgelsen og data om planområdernes beliggenhed og anvendelsesbestemmelser, som findes i Plansystem.dk. Transportvaneundersøgelsen giver viden om generelle sammenhænge mellem virksomhedens lokalisering og transportmiddelvalg. Analyserne giver derfor en mere detaljeret viden om transportadfærden, og hvilke forhold der påvirker pendlernes transportmiddelvalg. I transportvaneundersøgelsen spørges løbende et repræsentativt udsnit af danskere mellem år indgående og konkret om deres transportadfærd på en enkelt dag. Siden 2006, hvor undersøgelsen blev genoptaget efter en pause, og frem til og med 2009 er der på landsplan blevet registreret oplysninger om ca ture. Data fra TU rummer en præcis og geokodet angivelse af, hvor respondenterne bor, samt hvor deres ture starter og slutter. Alle bopælsadresser og størstedelen af alle ture er geokodet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
4 Figur 2. TU ture med destinationsformål arbejde (Ca ture) I databasen indgår i alt ture. Størstedelen af turene er stedfæstede geografisk med koordinater for start og slutpunkt. Af de stedfæstede ture er knyttet til transporten til og fra arbejdspladsen pendlingen. Af disse kan ture henføres til et rammeområde i Plansystem.dk. Det er disse ture, som udgør datagrundlaget for analyserne. Resultater Kortlægning af de kommunale rammeområders tilgængelighed til infrastruktur for henholdsvis person og godstransport. Ud fra planområdernes beliggenhed og anvendelsesbestemmelser som findes i Plansystem.dk er hvert enkelt rammeområde klassificeret efter en pointskala med tilgængelighedspoint. Jo flere point jo flere valgmuligheder i forhold til de ansattes transport og kundebesøg mv. har virksomheder ved lokalisering i et givent område. Opgørelsen er foretaget for alle rammeområder, hvor den generelle anvendelse er enten type 21, 31 eller 41. Der er i Plansystem.dk indberettet ca planområder med et samlet areal på ca mio. m2, hvor den generelle anvendelse er 21, 31 eller 41. Knap halvdelen af områderne (43%) er af type 31, Erhvervsområde, 35% er blandet bolig og erhverv og 21% er centerområder. Tilgængelighed i forhold til persontransport Resultaterne af kortlægningen af planområders lokalisering i forhold til infrastrukturanlæg med betydning for persontransporten pendlings og besøgstrafik er vist på figur 3 og 4. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
5 Figur 3. Persontransport. Kortlægning af rammeområdernes beliggenhed i forhold til infrastrukturen. Samlet set har 29% af planområderne i hovedstadsområdet 3 eller flere valgmuligheder for kollektiv eller individuel trafik. Uden for Hovedstadsområdet er det 18% af erhvervsområderne i Odense og Ålborg og 14% af erhvervsområderne i Trekantområdet, som har 3 eller flere valgmuligheder. På Sjælland og i de mellemstore byregioner findes der kun hhv. 4% og 7% af planområderne med god tilgængelighed i form af mindst 3 valgmuligheder mellem transportformerne. Det tegner et billede, hvor der i store dele af landet ikke er et alternativ til bilen Da der er meget få arealer, som ligger med god tilgængelighed til kollektiv trafik, bør der være fokus på at disse områder fortsat bør anvendes til pendlingstunge virksomheder / virksomheder med mange ansatte. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
6 Figur 4. Persontransport. Kortlægning af rammeområdernes beliggenhed i forhold til infrastrukturen. Hovedstadsområdet Erhvervsområderne med byggemuligheder ligger typisk i yderkanten af byen. I forhold til virksomheder med stort godstransportbehov giver dette gode lokaliseringsmuligheder, men for persontransporten er det ikke nødvendigvis gunstigt. For byintegrerbare virksomheder og virksomheder med betydelig pendling og besøgstrafik kan det betyde at der mangler ledige arealer i bymidterne og i de indre byområder, hvor transportmulighederne for persontransporten er flere og bedre. Det kan betyde at udviklingen derfor i højere grad må ske i ledige bygninger i den eksisterende bygningsmasse. Tilgængelighed i forhold til godstransport Logistiske perler Der mangler tilsyneladende ikke arealer med særlig tilgængelighed for godstransport logistiske perler, men arealerne er skævt fordelt geografisk Beregninger gennemført i projektet viser at der i disse særligt velbeliggende erhvervsområder tilsyneladende er væsentlige byggemuligheder. Baseret alene på de ubebyggede matrikler er der i erhvervsområderne, som er særligt gunstige for godstransporttunge virksomheder, byggemuligheder på 12,5 mio etagemeter. For områder med god beliggenhed for virksomheder indenfor citylogistik er der en beregnet byggemulighed på 22,6 mio etagemeter. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
7 Udfordringen kan snarere være at områderne med særlig god tilgængelighed for godstransport og med byggemuligheder er skævt fordelt, hvor langt den største restrummelighed ligger i Trekantsområdet og i de mellemstore byregioner. Hvor der forekommer nogle erhvervsområder, som på trods af at de er særligt velegnede til de godstransporttunge virksomheder, faktisk i høj grad udnyttes af andre typer af virksomheder, som måske med fordel burde lokaliseres mere bynært. Transportadfærd og lokalisering I det følgende er der fokuseret på udvalgte effekter på transportadfærd ved lokalisering af arbejdspladser tæt på forskellige typer af infrastruktur, eksempelvis togstationer, kollektiv transport, bymidten og motorvejsafkørsler. Stationsnærhedsbegrebet står ved magt i Hovedstadsområdet men i det øvrige land er det snarere tale om en bymidte effekt Stationsnærhedsprincippet er en central del af en bæredygtig byudvikling. Princippet anvendes i Hovedstadsregionen og i Århus regionen, hvor kollektiv trafik indgår som et centralt element i planlægningen. Kollektiv trafik spiller imidlertid en meget begrænset eller næsten ingen rolle i resten af landet også i de forholdsvis bymæssige områder i det østjyske bybånd og omkring Odense. Væksten og byspredningen i disse byområder er imidlertid ved at nå et omfang, som gør etablering af kollektiv trafik i form af flere standsningssteder på nærbanenettet og etablering af nye letbaner aktuelle Transportmiddelfordeling Antal 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Hovedstadsområdet % 7% 6% 19% 16% 26% 17% 18% 24% 31% 35% 34% 77% 76% 66% 53% 46% 39% 0% m m m 1-2 km 2-5 km +5 km Virksomhedens luftafstand til nærmeste station Figur 5. Transportmiddelvalg i pendling efter virksomhedens afstand til station. TU ture med destinationsformål arbejde, Hovedstadsområdet. Der er i Hovedstadsområdet en tydelig stationsnærhedseffekt. Effekten er tydelig op til 1000 m fra stationen. Andelen af kollektiv trafik i pendlingen bliver næsten halveret når arbejdspladsens afstand til en station øges til 1 2 km. For arbejdspladser i Hovedstadsområdet beliggende helt tæt ved stationer (<250 m) er den kollektive andel mere end 25%. Uden for Hovedstadsområdet har gang/cykel I bymidterne en andel på 34% og den kollektive trafik 8%, på afstande fra bymidten på op til 1 km fastholdes cykelandelen mens den kollektive trafiks andel allerede er halveret. På afstande ud over 1 km er transportmiddelfordelingen stort set uafhængig af afstanden. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
8 Antal Totalt, excl. Hovedstadsområdet Transportmiddelfordeling 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 8% 34% 58% 4% 2% 4% 5% 2% 23% 20% 19% 22% 28% 75% 76% 75% 76% 68% 10% 0% I bymidten 0-1 km 1-2 km 2-3 km 3-5 km +5 km Virksomhedens luftafstand til nærmeste bymidteområde Figur 6. Transportmiddelvalg i pendling efter arbejdspladsens afstand til bymidten. TU ture med destinationsformål arbejde, Hele landet uden for Hovedstadsområdet. Analyserne peger altså på, at der uden for Hovedstadsområdet er en bymidte effekt som betyder at cykelog gangtrafikkens andel af pendlingen falder med stigende afstand fra bymidten, mens den kollektive trafik kun har en rolle for arbejdspladser i selve bymidten. Ser man på hvordan de kollektive ture fordeler sig på bus og tog, er det tydeligt at den kollektive trafik i Hovedstadsområdet er båret af toget, mens det i de 3 store byer og i de mellemstore byregioner i højere grad er bussen som har betydning i den kollektive trafik. Jo flere valgmuligheder inden for kollektiv transport jo større andel af bus og tog i pendlingen, særligt i Hovedstadsområdet hvor der er flere togsystemer Som en yderligere nuancering af stationsnærhedsprincippet kan man inddrage den service i form af antallet af togsystemer som den pågældende station giver adgang til. Her er hypotesen at jo flere valgmuligheder der tilbydes jo mere attraktiv vil en beliggenhed tæt på stationen være, og dermed en større andel af kollektiv trafik i pendlingen. For Hovedstadsområdet er det ikke alene nærhed til en station, som har betydning for hvor mange som vælger kollektiv trafik i pendlingen. Der er en tydelig sammenhæng som viser at andelen af kollektiv trafik øges i takt med, at der tilbydes en nærhed flere forskellige togsystemer. For områder, hvor der er 4 valgmuligheder, dvs. nærhed til både S tog, Metro, Regionaltog og IC tog er den kollektive andel i pendlingen 37%. Er der kun adgang til ét togsystem indenfor de opstillede afstandsmål falder andelen af kollektiv trafik til 15%. Uden for Hovedstadsområdet er der ikke den store betydning af om en virksomhed er lokaliseret med tilgængelighed til et eller to togsystemer. For pendlere, som arbejder i områder med nærhed til både IC tog og Regionaltog er den kollektive andel 9%. Er der kun tale om et togsystem falder andelen til 7%. Falder beliggenheden udenfor stationsnærhedsområdet er andelen af kollektiv trafik i pendlingen kun 3% Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
9 4 Valgmuligheder for kollektiv transport Hovedstadsområdet 37% 442 Antal muligheder 3 29% 2 24% 1 15% 0 9% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Antal Figur 7. Transportmiddelvalg i pendling efter antallet af valgmuligheder inden for kollektiv transport. TU ture med destinationsformål arbejde, Hovedstadsområdet. Valgmuligheder for kollektiv transport Uden for Hovedstadsområdet 2 9% 1725 Antal muligheder 1 0 7% 3% % 20% 40% 60% 80% 100% Antal Figur 8. Transportmiddelvalg i pendling efter antallet af valgmuligheder inden for kollektiv transport. TU ture med destinationsformål arbejde, Uden for Hovedstadsområdet. Det har ikke væsentlig betydning for transportmiddelvalget om virksomhederne har nem adgang til motorvejsnettet Beliggenhed tæt ved stationen og i bymidte har betydning for pendlingsmønsteret. Er der en tilsvarende sammenhæng for virksomheders beliggenhed tæt på motorvejsnettet? Figur 9 og 10 for henholdsvis Hovedstadsområdet og det øvrige Danmark sætter pendlingsmønsteret op i mod virksomhedernes nærhed til en motorvejsafkørsel. I Hovedstadsområdet stiger bilandelen i pendlingen jo længere fra en motorvejsafkørsel virksomheden er lokaliseret. Dette er formentlig i lige så høj grad et udtryk for at den kollektive trafik og cykeltrafikken har dårligere vilkår, når man er langt fra en motorvejsafkørsel. Dette skyldes at motorvejsafkørslerne i Hovedstadsområdet typisk er bynære. andelen i pendlingen uden for Hovedstadsområdet er stort set konstant, uafhængig af afstanden fra virksomhed til en motorvejsafkørsel. En motorvejsnær placering kan derfor ikke argumenteres med, at det givere en lettere adgang for personalet til virksomheden. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
10 Antal 100% 90% Hovedstadsområdet % 16% 14% 12% Transportmiddelfordeling 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 33% 31% 49% 53% 27% 58% 24% 65% 10% 0% 0-3 km 3-5 km 5-10 km +10 km Virksomhedens luftafstand til nærmeste motorvejsafkørsel Figur 9. Transportmiddelvalg i pendling efter arbejdspladsens afstand til en motorvejsafkørsel. TU ture med destinationsformål arbejde, Hovedstadsområdet. Antal 100% 90% 80% Uden for Hovedstadsområdet % 4% 4% 3% 26% 26% 21% 25% Transportmiddelfordeling 70% 60% 50% 40% 30% 70% 70% 75% 72% 20% 10% 0% 0-3 km 3-5 km 5-10 km +10 km Virksomhedens luftafstand til nærmeste motorvejsafkørsel Figur 10. Transportmiddelvalg i pendling efter arbejdspladsens afstand til en motorvejsafkørsel. TU ture med destinationsformål arbejde, Uden for Hovedstadsområdet. Konklusion Resultaterne er i første omgang et unikt nationalt overblik over sammenhænge mellem transportadfærd og lokalisering. Kortlægningen belyser, i hvilket omfang lokaliseringen af virksomheden har betydning for, hvilke transportmidler der vælges i persontransport, og hvor lange transporterne er. Ved at bruge lokaliseringen, tilgængeligheden og overordnet virksomhedstype som filter, er data fra hele landet anvendt i analysen. Resultaterne kan anvendes til at vurdere den trafikale og miljømæssige betydning af en optimal lokalisering af forskellige typer af virksomheder. Resultaterne viser, at den kommunale arealplanlægning, især for erhvervsområder, har en væsentlig indvirkning på transportomfang og transportmiddelvalg. Analyserne peger på at, hvor der i Hovedstadsområdet er en tydelig stationsnærhedseffekt, er der i det øvrige land snarere tale om en bymidte effekt, som betyder at cykel og gangtrafikkens andel af pendlingen falder med stigende afstand fra bymidten, mens den kollektive trafik kun har en rolle for arbejdspladser i selve bymidten. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed
Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed Jakob Høj, Tetraplan A/S Svend Otto Ott, Naturstyrelsen Yderområder Mellemstore byregioner Trekantsområdet Omegnskommuner Aalborg Odense
Læs mereErhvervslokalisering - transportbehov og tilgængelighed Fase 3 - Virksomhedernes lokalisering og transportforbrug. Marts 2011
Fase 3 - Virksomhedernes lokalisering og transportforbrug Marts 2011 Erhvervslokalisering - transportbehov og tilgængelighed Virksomhedernes lokalisering og transportforbrug Marts 2011 Dato: 19/01 2011
Læs mereErhvervslokalisering - transportbehov og tilgængelighed Kortlægning af arealer med særlig beliggenhed. Januar 2011
Kortlægning af arealer med særlig beliggenhed Januar 2011 Erhvervslokalisering - transportbehov og tilgængelighed Kortlægning af arealer med særlig beliggenhed Januar 2011 Dato: 31/8 2010 Notatnummer:
Læs mereBoliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland
Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth
Læs mereBy- og baneplanlægning i det østjyske bybånd
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereStationsnærhed på Jysk
Stationsnærhed på Jysk Kan transportens sammensætning påvirkes af lokaliseringen? Anette Enemark Tetraplan ae@teraplan.dk Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet DK ngo@trekantomraadet.dk 1 Hovedspørgsmål
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereErhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011
Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAbstrakt. Baggrund og formål
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereTetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011
Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund
Læs mereHvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen
Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv
Læs mereEn ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Læs mereAnalyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,
Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereSammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport
Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008
Læs mereErhvervslokalisering - transportbehov og tilgængelighed Kommunernes og virksomhedernes syn på planlægning, lokalisering og transport.
Kommunernes og virksomhedernes syn på planlægning, lokalisering og transport Januar 2011 Erhvervslokalisering - transportbehov og tilgængelighed Kommunernes og virksomhedernes syn på planlægning, lokalisering
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereByplanlægning. Indhold
Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår
Læs mereVælg de mest erhvervsvenlige projekter
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMobilitetsplanlægning som redskab
Mobilitetsplanlægning som redskab Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel trafik samt med trafikkens konsekvenser
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs mereAnalyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,
N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den
Læs mereRejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Dato: 25.11.2016 Projekt nr.: 100-6003 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Opgradering af Hillerød Station Emne:
Læs mereINFRASTRUKTUR STRATEGI FYN
INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN Arbejdsproces og de resultater, der er opnået ved gennemførsel af projektet Strategisk infrastrukturplan for Fyn v. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Trafikdage d. 28. august
Læs mereThe role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles
Trafikdage på Aalborg Universitet, 25-26 August 2014 The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles Betydningen af by- og infrastruktur for befolkningens transport-stile
Læs mereAARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland
AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereByplanlægning og erhvervsudvikling
Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden
Læs mereTrafikken bliver værre og værre
Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereTransport for Greater Copenhagen
Center for Regional Udvikling Transport for Greater Copenhagen - giver en øget værdi for borgerne Trafikdagene i Aalborg 2016 Direktør Claus Bjørn Billehøj Transport for Greater Copenhagen Claus Bjørn
Læs mereEt planværktøj til at opnå en bæredygtig lokalisering mht. transport og energi.
Et planværktøj til at opnå en bæredygtig lokalisering mht. transport og energi. Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet, 1998 Af Thomas Alexander Sick Nielsen, Center for Alternativ Samfundsanalyse,
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereTRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4
REGION HOVEDSTADEN TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BASERET PÅ UDTRÆK FRA DEN NATIONALE TRANSPORTVANEUNDERSØGELSE
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereLandstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012
Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Program Introduktion Rammer, versioner, eksempler på anvendelse Datagrundlag Fra dataindsamling til rejsemønstre Pause Modellens struktur Hovedkomponenterne
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten?
Hvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten? Af Lic.techn. Peter Hartoft-Nielsen, Forskningscentret for Skov & Landskab Baggrund og formål På Forskningscentret
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAFDÆKNING AF LOKALISE- RINGSPRÆFERENCER FOR DANSKE VIRKSOMHEDER DELRAPPORT
Til By- og Landskabsstyrelsen Dokumenttype Delrapport Dato Juni 2010 AFDÆKNING AF LOKALISE- RINGSPRÆFERENCER FOR DANSKE VIRKSOMHEDER DELRAPPORT AFDÆKNING AF LOKALISERINGSPRÆFERENCER FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereDebatoplæg. Forslag til Fingerplan 2012 Dansk Byplanlaboratorium maj Holger Bisgaard
Debatoplæg Forslag til Fingerplan 2012 Dansk Byplanlaboratorium maj 2011 Holger Bisgaard Planlovens hovedstadskapitel sætter rammen for revisionen Fingerbystrukturen skal videreføres 4 geografiske delområder
Læs mereFremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter
Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Vejchef Michael Kirkfeldt Brabrand Erhvervsforening 13. marts 2014 Udredningens formål er at klarlægge: kommende udfordringer
Læs mereRegionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler
February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereStrukturbillede 2030
Strukturbillede 2030 Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland (Sjællandsprojektet) Region Skånes release den 23. juni 2011 i Kristianstad af rapporten Flerkärnighet i Skåne Axel Thrige Laursen -
Læs mereLandstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs mereSjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009
Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre
Læs mereNye sygehusstrukturer - nye trafikale udfordringer Jakob Høj, jah@tetraplan.dk Hans Martin Johansen, hmj@tetraplan.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereOprettelse af Pendlernettet i Movias område
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereStationsnærhed kun for banetrafik? - Regressionsmodeller
kun for banetrafik? - Regressionsmodeller Aalborg Trafikdage, Tirsdag d. 28. august 2018 Marie Karen Anderson, Adjunkt (marie@dtu.dk) Jesper Bláfoss Ingvardson, Postdoc (jbin@dtu.dk) DTU Management Engineering
Læs mereTrafik er en central udfordring, når det gælder om at skabe bæredygtige forstæder.
NOTAT Tværgående Planlægning J.nr. Ref. soo 10. januar 2012 Bæredygtige forstæder og trafik Trafik er en central udfordring, når det gælder om at skabe bæredygtige forstæder. Det er afstandene til arbejdspladser,
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs mereDebat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING
Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at
Læs mereProjektchef Kristian Bransager 6 MAY 2015 COWI POWERPOINT PRESENTATION
Projektchef Kristian Bransager 1 De danske byer må bindes tættere sammen ". the analysis confirms that city productivity tends to increase with city size; doubling city size is found to be associated with
Læs mereRegionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler
January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereFingerplan 2007. Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan?
Fingerplan 2007 Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan? Peter Hartoft-Nielsen Civ.ing, lic. techn. Projektleder hovedstadsområdets planlægning By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs merePlanlægning for områder til erhverv barrierer og muligheder
Planlægning for områder til erhverv barrierer og muligheder Planlægning for områder til erhverv barrierer og muligheder er udarbejdet af BM Arkitekter ApS for Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Citater:
Læs merePENDLERE VÆLGER FRIVILLIGT BILEN FRA MED MOBILITY MANAGEMENT. Anna Thormann, Gate 21
PENDLERE VÆLGER FRIVILLIGT BILEN FRA MED MOBILITY MANAGEMENT Anna Thormann, Gate 21 FORMEL M 16 projekter om mobilitet på arbejdspladser 2 Regioner 10 Kommuner Transport udbydere 3 Universiteter 80 Arbejdspladser
Læs mereTEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTransportplaner Lars Richter, Trafikselskabet Movia Morten Hvid Pedersen, Deloitte Consulting
Udvidet resumé 49 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereGREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT
TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne
Læs merePendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019
Pendleranalyse 1 Pendleranalyse Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 2 Indhold 4 Vi pendler 300 gange til Månen hver eneste dag 7 Udviklingen
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereErhvervslivets adgang til motorveje
Erhvervslivets adgang til motorveje Michael Knørr Skov Afdelingschef, Plan og Trafik mks@cowi.com 1 Infrastruktur og sammenhængskraft - Økonomiske relationer - Sociale relationer - Agglomeration 2 Basis
Læs mereByrådscentret Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling
NOTAT Byrådscentret 30-07-2015 Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling Kommunens opgaver, udgifter og indtægter Kommunens opgaver er defineret i en række overordnede statslige og andre krav, samt i skrevne
Læs mereNotat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød
Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereMobilitetsplan for Copenhagen Business School
Mobilitetsplan for Copenhagen Business School Martin Kallesen, mkk@viatrafik.dk - December 2017 www.viatrafik.dk Disposition Indledning Problemstilling og analyser Perspektivering Mobilitetsplan og parkeringsbehov
Læs mereAbstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDriftsbyen Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen
NOTAT Driftsbyen 11-03-2013 Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen Dette notat omhandler reservation til bane og transportkorridor. (se notat om veje her: 27039/13) Planlov
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mereBesvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland
Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget
Læs mereStrategi for byernes erhverv
Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige
Læs mereCYKLING OG DETAILHANDEL
ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs merePendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større
Læs mereVed hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU).
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt
Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,
Læs mereAfdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014
Kommuneplanlægning l 2014-20172017 AAA Niels-Peter Mohr Niels Peter Mohr Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014 Baggrund - Kommuneplan 2009 og 2013 AAA - Byrådskonferencer og budgetforhandlinger
Læs mereMetroens effekter på ansattes transportadfærd delundersøgelser efter åbningen af den københavnske metros anden etape på Frederiksberg
Metroens effekter på ansattes transportadfærd delundersøgelser efter åbningen af den københavnske metros anden etape på Frederiksberg Lic.techn. Peter Hartoft-Nielsen, Center for Skov, Landskab og Planlægning
Læs mereLokalisering af virksomheder et nyt redskab i Håndbog i miljø og planlægning.
Lokalisering af virksomheder et nyt redskab i Håndbog i miljø og planlægning. Lic. techn. Peter Hartoft-Nielsen, Landsplanafdelingen og Center for Skov, Landskab og Planlægning. Indledning. Miljøstyrelsen
Læs mereEn pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00
En pendlerstrategi for Fyn Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00 INVITATION: FynBus skal i henhold til Fælles fynske strategi for interessevaretagelse
Læs mere