Kostpolitik. Skoler, skolefritidsordninger og Fritidsklubben Bjergbanken

Transkript

1 Kostpolitik Skoler, skolefritidsordninger og Fritidsklubben Bjergbanken

2 Et sundt liv er et godt liv hele livet

3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Formål med kostpolitikken 5 Ansvarsfordeling i skoler 6 Ansvarsfordeling i pasningsordninger 7 1. Kostpolitik: Vi serverer mad efter Motions- og Ernæringsrådets kostråd og anbefaler, at madpakken også opfylder kostrådene 8 Spis frugt og grønt 6 om dagen 8 Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen 10 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag 11 Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager 12 Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød 14 Spis varieret og bevar normalvægten 15 Sluk tørsten i vand Kostpolitik: Vi sikrer, at børnene får de måltider om dagen som anbefales, når de er i skole eller pasningsordning, så deres energibehov dækkes Kostpolitik: Vi giver børnene gode fysiske rammer til måltiderne Kostpolitik: Vi sikrer, at børnene har den fornødne tid til spisning i skole og pasningsordning Kostpolitik: Vi sikrer en god bordskik Kostpolitik: I pasningsordningerne bruger vi arbejdet omkring måltidet som pædagogisk aktivitet Kostpolitik: Vi serverer mad efter dansk kulturtradition Kostpolitik: Diætkost skal være lægelig begrundet Kostpolitik: Indkøb af fødevarer skal være miljø- og ressourcebevidste Kostpolitik: Alle skoler og pasningsordninger har en kostansvarlig 22 - Bilag til kostpolitik: Ressourcer 23 3

4 Forord En nedsat arbejdsgruppe med relevante interessenter fra skoler, sfo er og fritidsklubber i Middelfart Kommune har udarbejdet denne overordnede kostpolitik i foråret En undersøgelse af madordningerne i Middelfart Kommune, som blev lavet i februar 2007 viser, at der er stor forskellighed i skolemadordninger: 5 skoler tilbyder børnene, at de kan købe mad i egen bod, hvor maden er lavet i et af kommunens køkkener på et ældrecenter 2 skoler tilbyder børnene, at de kan købe mad hos et internetfirma 6 skoler tilbyder børnene, at de kan købe mad, som er lavet på skolen 6 skoler tilbyder børnene, at de kan købe mad, som er købt hos bageren og i forskellige andre butikker Mange af skolerne har flere af ordningerne. I efteråret 2007 vil arbejdsgruppen kigge på de forskellige madordninger og mulige leverandører af sund skolemad. Børn i Middelfart Kommune bruger dagligt ligesom andre børn i Danmark en stor del af deres vågne tid i skoler og evt. pasningsordninger. Derfor er det vigtigt, at de her møder en hensigtsmæssig madkultur, der understøtter udviklingen af sunde kostvaner. De landsdækkende kostundersøgelser anslår, at børn indtager op mod 50% af deres samlede energi i løbet af en skoledag inkl. pasning i skolefritidsordning og/eller klub. Kosten har stor betydning i forhold til at sikre barnet de rigtige og tilstrækkelige næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Dette for at undgå fejlernæring og bevare normalvægten. Usunde kostvaner kan påvirke både indlæringen og koncentrationsevnen og medføre vitaminmangel, dårlig tandstatus og udviklingen af livsstilssygdomme, som knogleskørhed, hjertesygdomme, diabetes m.m. senere i livet. Det er i barneårene, at de sunde vaner skal grundlægges, så et sundt liv bliver et godt liv hele livet. Arbejdsgruppen har ikke forholdt sig til motionens vigtige betydning for sundhed og trivsel, men det skal understreges at leg, sang, bevægelse og sportslige aktiviteter bør være en lige så naturlig del af børnenes hverdag som en sund og ernæringsrigtig kost. Mange faktorer har indflydelse på, hvad børn spiser i løbet af dagen, f.eks. tilgængelighed af mad, udbud af mad, børnenes kosttraditioner, spisepausens længde, personalets indflydelse, kammerater man spiser med, de pædagogiske aktiviteter omkring kost m.m. Kostpolitikken kommer omkring alle disse emner og viser forslag til, hvordan skoler og pasningsordninger kan danne forudsætninger for at støtte op om sunde kostvaner til børnene. God fornøjelse med at introducere sunde vaner for børnene! Venlig hilsen Arbejdsgruppen for kostpolitik i skoler, skolefritidsordninger og fritidsklubber i Middelfart Kommune 4

5 Formål med kostpolitikken At skabe sunde kostvaner hos børn og unge med henblik på fremme af sundhed og velvære. At forebygge kostrelaterede sygdomme på længere sigt. Forankre kostrådene fra Motions- og Ernæringsrådet. Sikre, at personale og forældre har mulighed for at forholde sig til, hvilke rammer og betingelser børnene skal have for maden og måltiderne. Åbne mulighed for netværk om kost, skoler og pasningsordninger imellem. Hjælpe til at sikre, at børnene indtager sund mad og drikke i passende mængder. Give forældrene viden om kostpolitikken. Specielt vedr. skoler At fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen. At skolens rammer inviterer til, at eleverne får spist deres mad, og de oplever måltidet som noget selvfølgeligt og værdifuldt at samles om. At styrke skolernes mulighed for arbejde på en fælles forståelse af sund/usund mad blandt elever, forældre og personale. At styrke skolernes mulighed for at vælge sunde fødevarer til salg på skolen. Specielt vedr. pasningsordninger Skabe muligheder for positiv dialog om kost med forældre. Give personalet mulighed for at være sundhedsbevidste rollemodeller og vise omgivelserne, at de har en holdning til børnenes mad og måltider. Sikre, at også nye børn, forældre og personaler bliver introduceret til retningslinjerne om mad og måltider. Give børnene bedre mulighed for at få energi til at være oplagte, tolerante og nysgerrige i løbet af dagen. Øge personalets muligheder for at integrere en sund kost ved hjælp af det pædagogiske arbejde således at børnene kender forskellen på sund og usund kost. Give børnene kendskab til råvarer, så de lærer, hvor det kommer fra. Give pasningsordninger med mad-produktion muligheder for at vælge kostuddannet personale eller/og videreuddanne ansatte til at lave mad til børnene. Skabe mulighed for et styreredskab for arbejdet med mad og måltider. 5

6 Ansvarsfordeling i skoler Ledelsens overordnede ansvar Sikre at personalet har kendskab til kostpolitikken. Fremme personalets bevidsthed om at være sundhedsbevidste rollemodeller. Udpege en kostansvarlig på skolen, til at tage vare om børnenes kost. Sikre at forældre og elever har kendskab til kostpolitikken. Sikre at personale og elever har mulighed for at have den bedst mulige fysiske spisesituation. Personalets ansvar Give mulighed for positivt dialog med forældre omkring kost. Kende og forholde sig den overordnede kostpolitik. At være opmærksom på børn, som ikke til dagligt får sund kost. At være bevidst om sin rollemodel i forhold til eleverne. Forældrenes ansvar At eleverne får passende og sund mad i løbet af skoledagen, enten i form af madpakker og/eller penge til køb af mad i skolens madordning. Sundhedsafdelingen Årlig information omkring nye kosttiltag, problemstillinger og emner inden for ernæringsområdet til de kostansvarlige i skolerne. Afholde kurser og oplæg om kost til personale og forældre. Vedligeholde den udarbejdede kostpolitik i samarbejde med de kostansvarlige. 6

7 Ansvarsfordeling i pasningsordninger Ledelsens overordnede ansvar (ledelse og bestyrelse) Pasningsordningerne skal samarbejde med forældre omkring kost. Gøre personalet bevidst om at vælge at være gode rollemodeller i forhold til kost. Udpege en kostansvarlig, til at tage vare om kosten. Sikre at personalet har kendskab til kostpolitikken. Sikre at forældre og evt. børnene har mulighed for kendskab til kostpolitikken. Personalet Give mulighed for positivt samarbejde med forældre omkring kost. Forholde sig til den overordnede kostpolitik. Det er personalets ansvar, at opmuntre/opfordre børnene til det sunde valg. At deltage og følge de kurser/foredrag, som bliver præsenteret i om sund kost. Forældrenes ansvar Forholde sig til den overordnede kostpolitik og støtte op omkring den. Sundhedsafdelingen Årlig information omkring nye kosttiltag, problemstillinger og emner inden for ernæringsområdet til de kostansvarlige i pasningsordningerne. Afholde kurser og oplæg om kost til personale og forældre. Vedligeholde den udarbejdede kostpolitik i samarbejde med de kostansvarlige. 7

8 1. Kostpolitik: Vi serverer mad efter Motions- og Ernæringsrådets kostråd og anbefaler, at madpakken også opfylder kostrådene Mad er et vigtigt element i alles liv. Det giver os næringsstoffer og også nydelse, glæde og velvære. De udarbejdede kostråd i denne kostpolitik er udarbejdet ud fra de generelle kostråd af Motions- og Ernæringsrådet (2005). Kostrådene er en hjælp til at finde en passende balance mellem kost og motion. Efterleves kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Samtidigt nedsætter man risikoen for bl.a. at udvikle livsstilssygdomme. Her følger en gennemgang af hvert enkelt kostråd. Spis frugt og grønt 6 om dagen Hvad tæller med: Rå eller tilberedt frugt Rå eller tilberedt grønt Et glas juice Tørret frugt og nødder Frossen optøet og tilberedt grønt Hvad tæller ikke med: Kartofler Mere end et glas juice 8

9 Anbefalinger for børn 4-10 år: Det anbefales at spise gram frugt og grønt om dagen. Anbefalinger for børn over 10 år: Anbefalinger lyder som for voksne, spis 600 gram frugt og grønt om dagen. 100 g. svarer til: 1 stor tomat 1 stor gulerod 1 peberfrugt ¼ agurk 1 ½ dl ærter 1 ½ dl grønne bønner 3 dl snittet kål 1 æble 1 pærer 1 appelsin 1 banan 1 fersken 1 stor båd melon 1 håndfuld vindruer 1 lille glas juice 1-2 blommer 1-2 klementiner 1-2 kiwi 1 ½ dl bær ½ dl tørret frugt eller usaltede nødder Skoler: Det anbefales at spise frugt til formiddag, som afslutning på frokosten og om eftermiddagen. Pasningsordninger: Grøntsager eller frugt serveres hver dag med stor variation i typer og med hensyn til årstiden. 9

10 Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Under fisk og fiskepålæg hører: Fersk fisk Røget fisk Fiskefrikadeller og fiskemousse Frossen frisk Marineret fisk Skaldyr Fiskekonserves f.eks. makrel i tomat, torskerogn og tun i dåse Anbefalinger for børn fra 3 år: Anbefalinger lyder som for voksne, spis g fisk om ugen. Pga. forurening er der speciel anbefaling vedr. spisning af rovfisk: Børn fra 3-14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen. Rovfisk er f.eks. rokke, helleflynder, oliefisk, escolar, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tunbøf. Det gælder ikke tun i dåse. Pasningsordninger: Når vi serverer rugbrød med pålæg, så vil børnene blive tilbudt og opmuntret til at spise fiskepålæg. Skoler: Det anbefales, at maden hver dag indeholder mindst ½ stk. rugbrød eller andet groft brød med fiskepålæg. F.eks. tomat i makrel, torskerogn, tun i dåse, marineret sild, rejer, muslinger. 10

11 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Kartofler kan serveres fra frost eller friske som Kogte Bagte Kartofler bør ikke serveres som Flødekartofler Friturestegte Anbefalinger for børn fra 1 år Børn anbefales at spise kartofler mindst 4 gange om ugen og ris/pasta max. 3 gange om ugen. Hvor meget man har brug for afhænger af, hvor stor man er, og hvor meget man bevæger sig. Anbefalinger vedr. brød og fuldkornsprodukter: Mindst halvdelen skal være rugbrød og havregryn, så kan resten varieres mellem fuldkornsprodukter og lidt finere brød. Fuldkornsprodukter er: Rugbrød Havregryn Groft brød hvor en stor del af melet er fuldkornstyper, f.eks. grahamsmel, havregryn (gerne helt findelt brød) Fuldkornspasta Brune og vilde ris Bulgur Pasningsordninger: Varm mad: Når der serveres varm mad, så serveres kartofler/bulgur oftest. Kold mad: Når der serveres kold mad, så serveres oftest rugbrød med pålæg. Skoler: Det anbefales, at maden hver dag indeholder rugbrød eller andet groft brød med fuldkornsmel. 11

12 Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Med sukker menes: Hvidt sukker/stødt melis Rørsukker Perlesukker Honning Brun farin/puddersukker Hugget sukker/sukkerknalde Sirup Sødemidler: Hvor sødt børn foretrækker maden er et spørgsmål om vane. Drikker og spiser børn i en periode produkter med et højt sukkerindhold, kommer de til at foretrække produkter som er søde. Derfor er det ikke nogen god idé at bruge sødemiddel i stedet for sukker. Produkter med sødemidler vil være med til at opretholde præferencen for den søde smag. Det er langt bedre, at vænne børn til produkter som ikke er sødet eller tilsat sukker. Pas på med fødevarer med skjult sukker: Yoghurt med frugt, morgenmadsprodukter, juice og andre drikke m.m. Anbefalinger for børn 6-9 år Det anbefales at børn får max. 45 g tilsat sukker om ugen. Det svarer til ca. 15 sukkerknalder. Anbefalinger for børn år Det anbefales at børn får max. 55 g tilsat sukker om ugen. Det svarer til ca. 18 sukkerknalder. Anbefalinger for børn år Det anbefales at børn får max. 65 g tilsat sukker om ugen. Det svarer til ca. 22 sukkerknalder. 12

13 Pasningsordninger: Der serveres ikke produkter med tilsat sukker til dagligt, kun ved festlige lejligheder. De enkelte pasningsordninger definerer selv, hvornår de holder fest. Skoler: Det anbefales, at maden ikke indeholder produkter med tilsat sukker. Materiale fra Fødevarestyrelsen: Pladsen til tomme kalorier, forudsat at kosten ellers følger kostrådene og herunder anbefaling om mindst 60 minutters fysisk aktivitet om dagen. Et eksempel på, hvor meget plads, der er til tomme kalorier i løbet af en uge for børn 7-10 år. Produkt Mængde Ugentligt råderum til tomme kalorier for børn 7-10 år Sodavand Blandet slik Chokolade Is Popcorn Kage ½ liter 45 gram 25 gram 80 gram 20 gram 40 gram 4.4 Et eksempel på, hvor meget plads, der er til tomme kalorier i løbet af en uge for børn år. Produkt Mængde Ugentligt råderum til tomme kalorier for børn år Sodavand Blandet slik Chokolade Is Popcorn Kage ½ liter 75 gram 35 gram 80 gram 20 gram 50 gram

14 Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Anbefalinger vedr. ost for børn fra 1 år Det anbefales at spise 2 skiver mager ost dagligt. Mager ost har max g fedt pr. 100 g ost/17-18 % fedt. Kød er: Fjerkræ Okse Kalv Kødpålæg, som hamburgerryg, leverpostej, skinke m.m. Svin Lam Indmad Tilberedt kød som frikadeller, farsbrød, kødsovs Anbefalinger vedr. kød for alle Det anbefales at spise kød med max. 10 g fedt pr. 100 g kød/10 %. Derfor anbefales det kun at spise ribbensteg, spegepølse, bacon, medisterpølse og lignende en gang i mellem. Det anbefales at skære al synligt fedt væk fra kødet efter tilberedning. Anbefalinger vedr. æg for børn fra 3 år Det anbefales max. at spise 3-4 stk. pr. uge. Æg kan erstatte kød. Anbefalinger vedr. mælk Det anbefales alle at drikke ½ liter mager mælkeprodukt dagligt. Det er bedst at drikke mælken fordelt på dagen og derfor også et glas til frokost. Pasningsordninger: Varm mad: Når der serveres varm mad, så serveres magert kød eller æg. Kold mad: Når der serveres kold mad, så serveres magert pålæg eller æg. Skoler: Det anbefales at maden indeholder magert kød eller æg dagligt. Alternativt kan bruges tørrede bønner, linser eller ærter. Målet er, at alle skoler i Middelfart tilbyder salg af mælk via skolemælksordning. 14

15 Spis varieret og bevar normalvægten Spis lidt af det hele rådet gælder for alle. De enkelte fødevarer indeholder forskellige vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer. Ved at spise lidt af det hele sikres, at kroppen får alle de næringsstoffer, den har brug for. Servering i pasningsordningen: Der serveres varieret mad og gerne dagligt inden for disse fødevaregrupper: frugt og grønt Fisk Brød Gryn kartofler og ris/pasta kød og æg mælk og ost Madpakken: Det anbefales at madpakken indeholder 5 typer af fødevarer hver dag: Grønt gnavegrønt, salat og pålæg Brød helst rugbrød eller groft brød Pålæg kød, ost eller æg Fisk mindst en slags fiskepålæg Frugt det friske og søde Vi kalder det at give madpakken en hånd! 5 varer at huske en for hver finger når du handler! God brochure kan bestilles på: Arkiv/2005/gi_madpakken_en_haand.htm 15

16 Sluk tørsten i vand Anbefalinger for alle Vand er en god måde at slutte tørsten på og det er altid lige ved hånden. Postevand kan tilsættes agurke-, gulerods- eller jordbærskiver og/eller isterninger. Søde drikke er kun til festlige lejligheder. Se kostrådet Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager. Pasningsordninger: Vi serverer dagligt vand og børnene har ikke adgang til usunde drikkevarer. Skolen: Vi sikrer, at børnene har adgang til frisk, koldt drikkevand i løbet af skoledagen. Dette gøres ved Vandautomater Mulighed for at købe vandflasker Vand fra hovedvandledning 16

17 2. Kostpolitik: Vi sikrer, at børnene får de måltider om dagen som anbefales, når de er i skole eller pasningsordning, så deres energibehov dækkes Generelt anbefales det at spise 5-6 måltider om dagen. De forskellige måltider giver variation, fordi de indeholder forskellige produkter. Sandsynligheden for, at børn får dækket deres behov for vitaminer, mineraler o.a. bliver større, ligesom de får mindre lyst til at overspise sidst på dagen. For at sikre, at alle børnene spiser deres måltider på skolen får børnene ikke lov til at forlade skolen i skoletiden. Nogle skoler vil over 2-3 år gradvist afvikle ordningen med at forlade skolen. Er et barn i skole og pasningsordning fra kl til kl , spiser det derfor som minimum 1-2 mellemmåltider og frokost uden for hjemmet svarende til, at barnet skal have dækket op til % af dagens energibehov udenfor hjemmet. Et eksempel på måltiderne: Morgen Formiddag Frokost Sted Hjem/sfo/skole Skole Skole 1-2 måltider om eftermiddagen Skole/sfo/fritidsklub/hjem Aften Sen aften Hjem/fritidsklub Hjem/fritidsklub Morgenmad Om morgenen er det lang tid siden, de fleste børn har spist. Kroppen er indstillet på at forbrænde kulhydrater. Fuldkornsbrød, havregryn, mælk og frugt er gode kulhydratkilder. Morgenmad mætter godt og børn bliver ikke så let fristet til at spise f.eks. fedt og sukkerholdige snacks i løbet af formiddagen, hvis de har spist morgenmad. Vi anbefaler, at børn spiser et godt og solidt morgenmåltid hjemmefra eller spiser morgenmad i pasningsordningen. Hvis de af en eller anden årsag kommer I skole uden at have spist morgenmad, er målet, at de enkelte skoler tilbyder barnet havregryn med mælk. Frokost Vi anbefaler, at maden som spises midt på dagen bliver tilberedt efter Fødevarestyrelsens anbefalinger, som bygger på Ernæringsrådets kostråd. Som inspiration og hjælp til at lave en god madpakke findes brochuren: Gi madpakken en hånd. God brochure kan bestilles på gi_madpakken_en_haand.htm 17

18 Mellemmåltider Mellemmåltider bør være et supplement til hovedmåltiderne og indeholde de fødevarer, som det er svært at få nok af i hovedmåltiderne. Det er sundt, hvis frugt/grønt, mælkeprodukter, groft brød og pålæg indgår i mellemmåltiderne. Pasningsordningen: Såvel skolefritidsordninger som klubber i Middelfart Kommune vil tilbyde barnet ovennævnte måltider. Det kan enten være noget pasningen selv har lavet eller det kan være madpakker, som børnene medbringer. 3. Kostpolitik: Vi giver børnene gode fysiske rammer til måltiderne Skoler: Der er tradition for at klasseværelset bruges som spiselokale, hvis skolen ikke har en kantine. For at gøre klasseværelset rarere at spise i, kan vi sætte bordene i små grupper eller hestesko og sætte kander med vand frem. Hvis det er muligt at indrette en del af fællesarealerne til et hyggeligt spiselokale centralt på skolen, kan det også blive et godt og samlende rum for hele skolen. Særlig de ældre elever kan have glæde af et hyggeligt, cafélignende lokale med farve på væggene, caféborde og stole, grønne planter og eventuelt duge på bordene. Hvis lokalet ligger tæt på køkkenet, hvor maden fremstilles er det samtidig en praktisk løsning. Pasningsordninger: Omgivelserne, som måltidet indtages i, har stor betydning for stemningen ved et måltid. Hvor måltiderne indtages på stuen, kan eksempelvis en dug på bordet og rigtig porcelæn at spise af være med til at fremme en hyggelig atmosfære. 18

19 4. Kostpolitik: Vi sikrer, at børnene har den fornødne tid til spisning i skole og pasningsordning Skoler: 15 minutters frikvarter i skolen til både måltid og leg er ikke nok. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der afsættes 30 min eller mere til frokostmåltidet. På skolerne i kommunen bruger vi mindst 30 minutter til frokostmåltidet hver dag. Det kan derudover være en fordel at lade de mindste børn benytte skoleboden/kantinen først, da de ellers nemt kan forsvinde i mængden af større børn. Voksenopsyn kan ydermere hjælpe til at give en mere tryg stemning for de mindste børn. Pasningsordninger: Tidsrummet, der er afsat til måltidet, har også stor betydning. Hvis der er for kort tid til måltidet, kan det nemt ende i en negativ stemning fyldt med stress. "Skynd dig, skynd dig" er ikke særlig befordrende for appetitten. For at løse dette, kan I i pasningsordningerne overveje, om I ønsker, at alle børn spiser på samme tid, og hvordan overgangen fra leg til måltid skal foregå. Det er ikke alle børn, som er lige sultne og en glidende overgang, hvor barnet får lov til at gøre legen færdig, kan give en bedre stemning ved bordet. 5. Kostpolitik: Vi sikrer en god bordskik Hvad man må og ikke må under et måltid findes der mange uskrevne regler for. For eksempel at: man sidder ned, når man spiser man ikke sidder med fødderne oppe i leverpostejmaden man ikke kaster mad i hovedet på sidemanden man ikke bøvser, prutter og snakker med mad i munden. Disse er alle en del af en socialisering, hvor børn lærer at begå sig blandt andre mennesker - det der i daglig tale kaldes gode manerer. Da børn bruger meget tid i skole og pasning, så vil vi lade måltiderne afspejle ansvaret for denne socialisering. 19

20 6. Kostpolitik: I pasningsordningerne bruger vi arbejdet omkring måltidet som pædagogisk aktivitet Børnene inddrages i madlavningen, hvor det er muligt og sikkerhedsmæssigt og hygiejnemæssigt forsvarligt. Et måltid handler ikke kun om basale ernæringsmæssige behov. Hele arbejdet omkring måltidet produktion af egne fødevarer Indkøb Tilberedning Borddækning Servering oprydning består af en række praktiske og sociale processer, som børn elsker at hjælpe med. Måltidet er både en social og en kulturel ramme om det at spise, og denne ramme kan være lige så vigtig for barnets udvikling som det der spises. Måltidet vil vi i kommunen bruge som pædagogisk aktivitet, således at arbejdet bliver en integreret del af tiden i pasningsordningen. 7. Kostpolitik: Vi serverer mad efter dansk kulturtradition Mad, der serveres i skolerne og pasningsordningerne tager udgangspunkt i dansk kulturtradition. Den mad, der tilbydes, skal give alle børn uanset kulturel baggrund lige mulighed for at spise sig mætte i et sundt, ernæringsrigtigt måltid. Omkring måltidet mødes forskellige kostvaner og traditioner. Måltidet bruges som et pædagogisk værktøj til at fremme en gensidig forståelse. Forældre kan efter religiøs overbevisning fravælge bestemte fødevarer for deres børn. 20

21 8. Kostpolitik: Diætkost skal være lægelig begrundet Diætkost er mad, som indgår i en behandling, f.eks. hvis et barn har diabetes, fødevareallergi eller intolerance overfor for enkelte madvarer, således at de er nødt til at udelades. Kostomlægning skal ske efter drøftelse med egen læge/speciallæge og evt. også klinisk diætist. Skolen og pasningsordningen skal have skriftlig vejledning fra læge/speciallæge/klinisk diætist med anvisning på hvilke hensyn, der skal tages i forhold til kosten. Maden til børn på diæt skal så vidt muligt sammensættes af de fødevarer, som børnegruppen i øvrigt bliver tilbudt. I tilfælde af komplicerede diæter kan det være nødvendigt at bede forældrene om selv at komme med maden. 9. Kostpolitik: Indkøb af fødevarer skal være miljø- og ressourcebevidste Både til skolens hjemkundskabsundervisning, skoles bod og pasningernes madordninger købes fødevarer ind. Der er både en økonomisk, en smagsmæssig og en ernæringsmæssig gevinst ved at variere maden efter årstiderne. Der foretrækkes økologiske dyrkede råvarer, hvor det er muligt af hensyn til miljøet. Det bør tilstræbes, at forarbejdede produkter indeholder så få tilsætningsstoffer som muligt. 21

22 10. Kostpolitik: Alle skoler og pasningsordninger har en kostansvarlig Hver skole og pasningsordning udpeger 1-2 kostansvarlige. Den/de kostansvarlige vil være opdateret med viden om undersøgelser og anbefalinger inden for kost til børn og unge, således at de i skolens eller pasningsordningens regi kan være sparringspartner i f.eks. projekter, undervisning og tema-arbejder. Den kostansvarlige har ansvaret for at Arbejdsopgaver: deltage i sundhedsafdelingens undervisning informere personale om deres nye viden fra sundhedsafdelingen være bindeled mellem skolen eller pasningsordningen og sundhedsafdelingen omkring kost bidrage til at kostpolitikken bliver forankret være med til at vedligeholde skolens/pasningsordningens egen kostpolitik. Kostpolitik: være med i arbejdet med at lave skolens/pasningsordningens egen kostpolitik, som skal tage udgangspunkt i den overordnede kostpolitik Mødeaktivitet: deltage i forældremøder for følgende årgange med start i skoleåret 08/09: - børnehaveklassen - 4. kl kl. 22

23 Bilag til 10. Kostpolitik: Ressourcer Hver skole/pasningsordning får fælleskommunale timer til 1 kostansvarlig. (Hvis skolerne/pasningsordningerne ønsker 2 kostansvarlige, skal de selv finde timerne.) Arbejdsopgaver 10 timer x 13 skoler 130 timer (hvert år) 10 timer x 15 pasningsordninger 150 timer (hvert år) Kostpolitik 5 timer x 13 skoler 65 timer år 08/09 Mødeaktivitet 5 timer x 15 pasningsordninger 75 timer år 08/09 3 timer pr. møde pr. 117 timer hvert år klassetrin (inkl. forberedelse) x 3 møder x 13 skoler 23

24