Forskningsformidling i Newsroom
|
|
- Martin Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskningsformidling i Newsroom - Strategi for forskningstemaer og samfundsaktuelt. Denne strategi er udarbejdet af AU Kommunikations taskforce for overordnet strategi for ekstern forskningsformidling i Målet med taskforcens arbejde har været at formulere en strategi for AU s forskningsformidling i universitetets fælles nyhedsmedie, newsroom.au.dk. Taskforcens medlemmer Anja Kjærgaard, Rasmus Rørbæk, Sys Christina Vestergaard, Lotte Fisker Jørgensen, Ida Hammerich Nielson og Martin Hagelskjær Damsgaard Styregruppens medlemmer Bjørg Tulinius, Aase Bak, Christina Breddam og Anders Correll. 1. Ledelsesresumé Newsroom er Aarhus Universitets fælles medie for forskningsformidling, der viser både den faglige dybde i AU s forskning og bredden på tværs af hovedområderne. Den strategiske handlingsplan fokuserer på Newsrooms særlige satsninger indenfor forskningsformidling: forskningstemaer og samfundsaktuelt. Formålet er at styrke universitetets omdømme og understøtte fundamentet for dialog og samarbejde mellem universitetet og dets interessenter. Formål Formålet med forskningsformidlingen i Newsroom er at skabe værdi i samfundet, blandt andet ved at synliggøre forskningens bidrag til udvikling og innovation i samfundet og skabe værdi for organisationen, blandt andet ved at skabe opmærksomhed om AU s forskning hos potentielle bevillingsgivere eller centrale stakeholders på det forskningspolitiske område. Målgrupper og kanaler Newsrooms primære målgrupper er universitetets strategiske interessenter og de eksterne medier, der bringer AU s forskningsformidling videre ud til universitetets interessenter. Universitetets interessenter er blandt andre politikere, bevillingsgivere, myndigheder, erhvervsfolk, investorer, akademia som fx internationale forskere, der er potentielle samarbejdspartnere eller kan rekrutteres til AU. De eksterne medier består af danske og internationale fagmedier, nyhedsmedier og relevante sociale medier. Indhold Forskningstemaerne og samfundsaktuelt skal styrke universitetets omdømme nationalt som internationalt og understøtte universitetets dialog og interaktion med omverdenen. Omdrejningspunktet er AU-forskningens internationale styrkepositioner, dens faglige dybde 1
2 og bredde på tværs af hovedområderne og de samfundsmæssige og globale udfordringer. Indholdet i forskningstemaerne vælges og produceres i tæt samarbejde med AU KOMs frontoffices og med den faglige ekspertise på hovedområder og institutter. Newsroomredaktionen koordinerer desuden med strategiteamet ved Forskningsstøtteenheden, som blandt andet kan levere vigtig viden om, hvor de fremtidige muligheder ligger for offentlige og private forskningsbevillinger indenfor specifikke fagområder. Arbejdsgang Arbejdsgangen for forskningsformidlingen via AU s Newsrooms forskningstemaer og samfundsaktuelt er illustreret i den nedenstående model som vejen fra kilde (input) til historie i Newsroom og videre ud til eksterne medier eller interessenter. Formålet med modellen er at kvalitetssikre forskningsformidlingen via en ensartet, målrettet og strategisk prioriteret indsats: 2
3 Redaktionelle kriterier Forskningstemaer og samfundsaktuelt inkluderer som udgangspunkt de historier, der styrker AU s omdømme som førende international forskningsinstitution og bidrager til at understøtte fundamentet for dialog og samarbejde mellem universitetet og dets interessenter. Forskningsformidlingen skal i særlig grad synliggøre: Den dybe og brede faglighed, som universitetets forskning repræsenterer. AU s internationale styrkeområder. Den forskning, der tager de globale og samfundsmæssige udfordringer op. Dette skal kobles med ambitionen om at hæve det generelle vidensniveau i samfundet, bidrage til innovation og at være dagsordensættende i dansk og international kontekst. Strategien rummer en række kriterier for forskningsformidlingen i Newsroom. De tager udgangspunkt i de journalistiske nyhedskriterier for at sikre, at nyheder kan videreformidles på mediernes præmisser eller med et fokus, der sikrer, at universitetets interessenter og deres interesser er tænkt med i formidlingen. Måling Strategien rummer en række anbefalinger til produktions- og effektmål for, hvordan Newsrooms formidling slår igennem i medierne og overfor universitetets strategiske interessenter. Målingen bruges som input til en løbende udvikling af Newsrooms forskningsformidling og til at dokumentere effekten af strategisk forskningsformidling over for organisationen. 2. Indledning Aarhus Universitet bidrager til at udvikle samfundet. Gennem dialog vil universitetet tage samfundsmæssige og globale udfordringer op og bringe sin viden i spil med omverdenen. 1 Forskningsformidling er afgørende for, at Aarhus Universitet kan indfri sin ambition, og her er universitetets Newsroom et nyttigt strategisk redskab til at synliggøre, hvordan forskere fra AU gør en forskel i omverdenen og samtidig styrker universitetets omdømme. Definition på Newsroom Newsroom er Aarhus Universitets fælles medie for forskningsformidling. Det viser både den faglige dybde i AU s forskning og bredden på tværs af hovedområderne. Newsrooms primære målgrupper er universitetets strategiske interessenter og strategisk prioriterede eksterne medier, der bringer AU s forskningsformidling videre ud til universitetets interessenter. 1 Jf. Aarhus Universitets Strategi
4 Forskningstemaer og samfundsaktuelt Denne strategiske handlingsplan fokuserer i særlig grad på Newsrooms forskningstemaer og samfundsaktuelt, der lanceres en gang om måneden. Her leverer Newsroom journalistisk bearbejdet forskningsformidling, der styrker universitetets omdømme og understøtter fundamentet for dialog og samarbejde mellem universitetet og dets interessenter. Forskningstema: Forskningstemaerne tager afsæt i forskning på AU og er prioriteret ud fra AU s strategiske interesser. Forskningstemaerne illustrerer både bredden og dybden i AU s forskning og kan enten indeholde historier fra flere hovedområder eller gå i dybden med et enkelt fagligt felt. Samfundsaktuelt: I samfundsaktuelt byder AU-forskere ind med deres ekspertviden om en konkret begivenhed eller et aktuelt emne, som pressen eller omverdenen er optaget af netop nu. 3. Formål Formålet med forskningsformidlingen i Newsroom er at skabe værdi i samfundet ved at: Synliggøre forskningens realiserede eller potentielle bidrag til udvikling og innovation i samfundet. Bringe viden i spil for at understøtte beslutningsgrundlaget i den offentlige og private sektor. Løfte vidensniveauet i samfundet generelt og kvalificere den offentlige debat, jf. universitetsloven 2. Og skabe værdi for organisationen ved at: Styrke AU s omdømme som et førende internationalt universitet. 3 Understøtte AU s internationalisering gennem international forskningsformidling. Skabe opmærksomhed om AU s forskning hos potentielle bevillingsgivere eller centrale stakeholders på det forskningspolitiske område. 2 Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejdere til at deltage i den offentlige debat. (Lov nr. 403 af 28. maj 2003). 3 Jf. Aarhus Universitets Strategi
5 Eksempler på, hvordan Newsroom skaber værdi i samfundet ved at bringe AU s forskning i spil med omverdenen: 4 Eksempler på, hvordan Newsroom skaber værdi for organisationen: 5 4 Alle eksemplerne er autentiske. Nogle er fra før Newsroom opstod, men alle vil kunne indgå i Newsrooms forskningsformidling. 5 Eksemplerne A D er autentiske. Nogle er fra før Newsroom opstod, men alle vil kunne indgå i Newsrooms forskningsformidling. Eksempel E skal illustrere Newsrooms potentiale. 5
6 4. Målgrupper og kanaler Eksterne medier For at nå ud med forskernes resultater og aktiviteter til AU s mange forskellige interessenter med en både faglig og interessevækkende effekt er den ene af Newsrooms to primære målgrupper og kanaler defineret som strategisk prioriterede eksterne medier. De eksterne medier består af danske og internationale fagmedier, nyhedsmedier og relevante sociale medier 6 som Twitter, LinkedIn og i nogle tilfælde Facebook. Ved at kombinere fag- såvel som sociale- og nyhedsmedier bliver det strategisk prioriterede indhold i forskningstemaer og samfundsaktuelt eksponeret overfor universitetets mange professionelt orienterede interessenter såvel som den videnskabsinteresserede mediebruger som fx potentielle studerende og deres netværk. Internationale medier Da Aarhus Universitet ønsker at markere sig som et førende internationalt universitet, hvor globalt samarbejde og topforskning indgår som en naturlig del af universitetets kerneaktiviteter, skal forskningsformidlingen i Newsroom både være rettet mod danske og internationale medier. Gennem begge kanaler skal Newsroom sigte mod at styrke universitetets omdømme som et førende internationalt universitet. Her skal universitetets internationale styrkepositioner på forskningsområdet i særlig grad bidrage til forskningsformidlingen i Newsroom. Den primære adgang til de internationale journalister er den internationale webportal for forskningsformidling, EurekAlert. Denne portal har vist sig særdeles effektiv til at få universitetets budskaber bragt ud til en stor kreds af internationale medier og især internationale webmedier. Udover at benytte sig af EurekAlert bør Newsroom redaktionen overveje, om de vil udvide den internationale forskningsformidling til også at gælde soloaftaler med større internationale medier eller fx internationale ekspertgrupper på LinkedIn. Her kan man drage nytte af redaktionsmedlemmernes erfaring indenfor feltet. Da det kan være et ressourcekrævende arbejde at finde og komme igennem til de rette internationale journalister, kan redaktionen med fordel bruge deres netværk på AU, den internationale medieovervågning fra Meltwater og mediedækningen gennem EurekAlert til at danne sig et overblik over de mest AU-interesserede internationale medier og kontakte disse medier med henblik på soloaftaler. 5. Universitets interessenter Hvis universitetets viden og strategiske budskaber ikke har tilstrækkelig nyhedsappel til de eksterne medier, eller man af andre årsager gerne vil kommunikere uden om medierne, kan Newsroom-redaktionen med fordel formidle forskningstemaer og samfundsaktuelt direkte til universitetets interessenter. Enten via forskere, undervisere og administrative i redaktionens netværk, eller ved at redaktionen formidler links til forskningstemaer og samfundsaktuelt direkte til interessenter indenfor fx erhvervslivet eller politiske områder. Redaktionen sikrer inden offentliggørelse, 6 Skal koordineres med AU s strategi for sociale medier. 6
7 at forskningstemaerne og samfundsaktuelt grafisk såvel som layoutmæssigt fremstår relevant og interessevækkende på (Se s. 14) Universitetets interessenter deles op i fire overordnede grupper: Danske og internationale beslutningstagere Her defineret i bred forstand, men den enkelte artikel kan målrettes særlige grupper. Fx politikere, bevillingsgivere, myndigheder, erhvervsfolk, investorer, akademia som fx internationale forskere, der er potentielle samarbejdspartnere eller kan rekrutteres til AU. Undervisningssektoren Gymnasielærere og elever og ældre folkeskoleklasser. Især vægtes undervisningsegnede historier og faglige input til læreren, der kan omsætte god forskningsformidling af de nyeste resultater fra AU til opdateret og faglig stærk undervisning. Den videnskabsinteresserede offentlighed Newsroom henvender sig indirekte til offentligheden med populærvidenskabelig forskningsformidling gennem de mere bredt orienterede nyhedsmedier og nogle af de sociale medier. Det er væsentligt, at eventuelle undergrupper identificeres for at kunne målrette formidlingen mod de specifikke mediebrugeres særlige informationsbehov. Aarhus Universitet Studerende, VIP er, ledelse, TAP er. Alle på universitetet skal medtænkes, da formidlingen i Newsroom kan vise de mange og bredt funderede forskningsaktiviteter på AU. Det vil kunne bidrage til en fælles identitet på AU og anspore en stolthed omkring det at være en del af AU. For den eksponerede forsker kan det skabe anerkendelse og nye muligheder for at få synliggjort sit arbejde overfor relevante interessenter. 6. Indhold Forskningstemaerne og samfundsaktuelt fokuserer på at styrke universitetets omdømme nationalt som internationalt og på at understøtte universitetets dialog og interaktion med omverdenen. Omdrejningspunktet er AU-forskningens internationale styrkepositioner, dens faglige dybde og bredde på tværs af hovedområderne og de samfundsmæssige og globale udfordringer. Indholdet i forskningstemaerne vælges og produceres i tæt samarbejde med AU KOMs frontoffices og med den faglige ekspertise på hovedområder og institutter. Det sker for at styrke dybden og bredden i Newsrooms forskningsformidling og for at sikre, at indsatsen er aktuel, relevant og givende for AU s faglige miljøer. Newsroom-redaktionen koordinerer desuden med strategiteamet ved Forskningsstøtteenheden. Strategiteamet arbejder for at skabe de bedst mulige betingelser for, at AU s forskere kan tiltrække nationale og internationale forskningsbevillinger. I forhold til Newsroom kan strategiteamet levere vigtig viden om, hvor de fremtidige 7
8 muligheder ligger for offentlige- og private forskningsbevillinger indenfor specifikke fagområder. Samt viden om, hvilke konkrete nationale og internationale forskningspolitiske dagsordener, det er muligt at påvirke gennem målrettet national og international mediedækning. Denne viden er afgørende for valget og timingen af indhold til forskningstemaerne og dermed også for effekten af Newsroom-redaktionens arbejde. Blandt andet fordi, disse informationer sjældent findes i fagmiljøerne på hovedområder og institutter. Forskningsformidlingen i Newsroom beskæftiger sig kun med uddannelse, talent, internationalisering og videnudveksling i det omfang, indholdet har et klart ophæng i AU s forskning. Det skraverede område i modellen nedenfor udgør forskningsformidlingens indhold. Herudover påvirker følgende elementer indholdets form og art løbende: Newsrooms redaktionelle kriterier. 7 Forskerens faglighed og universitetets strategiske hensyn. Newsrooms primære målgrupper: universitetets interessenter og strategisk prioriterede danske og internationale eksterne medier. (Stoffet skal videreformidles på modtagernes præmisser. Ift. eksterne medier vægtes indholdets/historiens relevans ud fra blandt andet nyhedskriterierne, sprog og form, mediets læsere, mediets værdier og mediets produktionsforhold. Ift. universitetets interessenter prioriteres det, at stoffet er interessevækkende og aktuelt i en personlig, faglig eller professionel kontekst.) 7 Se s
9 7. Arbejdsgang for forskningstemaer og samfundsaktuelt i Newsroom Arbejdsgangen for forskningsformidlingen via AU s Newsrooms forskningstemaer og samfundsaktuelt er illustreret i den nedenstående model som vejen fra kilde (input) til historie i Newsroom og videre ud til eksterne medier eller interessenter. Formålet med modellen er at kvalitetssikre forskningsformidlingen via en ensartet, målrettet og strategisk prioriteret arbejdsgang. 9
10 8. Redaktionelle kriterier Ekstern forskningsformidling via Newsrooms forskningstemaer og samfundsaktuelt bistår som udgangspunkt af de historier, der styrker AU s omdømme som førende international forskningsinstitution og bidrager til at understøtte fundamentet for dialog og samarbejde mellem universitetet og dets interessenter. På baggrund af sigtelinjerne fra Aarhus Universitets strategi skal forskningsformidlingen i særlig grad synliggøre: Den dybe og brede faglighed, som universitetets forskning repræsenterer. AU s internationale styrkeområder. Den forskning, der tager de globale og samfundsmæssige udfordringer op. Dette skal kobles med ambitionen om at hæve det generelle vidensniveau i samfundet, bidrage til innovation og at være dagsordensættende i dansk og international kontekst. De redaktionelle retningslinjer for ekstern forskningsformidling skal på det grundlag tjene som pejlemærker for, hvordan det enkelte tema eller den enkelte historie skal prioriteres og formidles. Helt overordnet skal formidlingen på alle områder afspejle høj troværdighed og redelighed. Den skal desuden formidles på en imødekommende måde, der kan skabe værdi for modtageren og anspore til dialog. Hvordan Newsroom-redaktionen griber den enkelte historie an i et forskningstema eller samfundsaktuelt, vil desuden være bestemt af: At AU proaktivt rækker ud som det mulighedsskabende, kompetente og engagerede universitet - fx ved at styrke dele af undervisningssektoren eller i form af forskningsprojekter, erhvervssamarbejde, innovation eller myndighedsbetjening. At Newsroom vil understøtte AU s omdømme som et internationalt førende universitet, og om der er behov for at positionere AU på et felt i forhold til politiske initiativer eller til særlige eksterne interessenter. Der er opsat en række kriterier for forskningsformidlingen i Newsroom. De tager udgangspunkt i de journalistiske nyhedskriterier for at sikre, at nyheder og baggrundsmateriale kan videreformidles på mediernes præmisser eller med et fokus, der sikrer, at universitetets interessenter og deres interesser er tænkt med ind i formidlingen. For Newsroom som troværdig afsender er det afgørende, at forskningstemaer og samfundsaktuelt er vægtet som oprigtigt relevant for eksterne medier eller den konkrete interessentgruppe. Kriterierne sikrer samtidig, at AU henvender sig med formidling, der er modtagerorienteret, og at AU møder omverdenen med en stringent og konsistent formidlingsindsats. 10
11 Redaktionelle kriterier for forskningstemaer og samfundsaktuelt i Newsroom: Væsentlighed Opfattes historien som væsentlig af de relevante målgrupper? Har den en konsekvens, en betydning eller et relevant budskab, der møder målgruppen personligt, professionelt eller fagligt? Aktualitet Det netop skete eller det nært forestående samt det, der er, eller kan forventes at blive et udbredt emne. Kort og godt: Hvad er oppe i tiden på AU eller i samfundet, som er relevant for universitetets interessenter og eksterne medier? Identifikation Modtageren skal kunne forholde sig til historien og budskabet. Indholdet tilpasses de forskellige målgruppers baggrund og informationsbehov, så målgrupperne kan relatere sig til indholdet. Fascination Alt fra den drengede begejstring til den dybe oplevelse. Det er en forunderlig verden, vi alle lever i og AU kan i vidt omfang give dyb indsigt og spændende oplevelser gennem de aktiviteter, der sker i universitetets regi. Sensation Det uventede. Det store. Det vidtrækkende. Det ekstraordinære. Det opløftende. Det var lige godt! Konflikt Gør en opdagelse op med en hidtidig antagelse eller har AU et kradst budskab, der kan ruske op i samfundet bredt set eller i enkelte interessentgrupper? Mangfoldighed AU favner vidt og bredt som kulturel vidensinstitution i og for samfundet. Det skal Newsrooms forskningsformidling også afspejle ved at favne bredt i dækningen af emner og forskningsområder. 9. Måling af forskningsformidlingen Målingen af forskningstemaer og samfundsaktuelt i Newsroom skal holde organisationen opdateret på, hvordan Newsrooms formidling slår igennem i medierne og overfor universitetets strategiske interessenter. Målingen bruges som input til en løbende udvikling af Newsrooms forskningsformidling. 11
12 Vi måler for at: kunne dokumentere effekten af vores arbejde og værdien af strategisk forskningsformidling overfor organisationen få input til løbende at kunne udvikle indhold og formater kunne bruge vores kræfter rigtigt Hvad vil vi måle? Produktionsmål 8 : Vi laver løbende produktionsmåling på forskningstemaer og samfundsaktuelt i Newsroom. Vi benytter Infomedia og Vocast til at dække de danske medier og Meltwater til online-medier i Danmark og internationalt. Vi holder for hvert forskningstema og samfundsaktuelt regnskab med, hvilke interessenter redaktionsmedlemmerne har kontaktet på egen hånd eller via netværk. Måling på de sociale medier er endnu ikke fastlagt og skal koordineres med AU s strategi for sociale medier. Effektmål 9 : Vi laver en gang om året effektmåling på Newsrooms primære målgrupper (journalister/redaktører og de interessenter, der er formidlet direkte til). Vi måler effekten kvalitativt gennem fokusgrupper eller individuelle interviews. Parametre for produktionsmål Parametre for direkte kontakt til universitetets interessenter: Hvilke interessenter er kontaktet af hvem og med hvilket indhold? Interessentens umiddelbare respons. 8 Produktionsmål defineres som kvantitative mål på, hvordan forskningstemaet eller det enkelte samfundsaktuelt er dækket i medierne. Fx ud fra antal omtaler, PR-score (positiv/negativ), de eksterne mediers læsertal og annonceværdien. 9 Effektmål defineres som Newsrooms forskningsformidlings effekt på de eksterne medier (journalister og redaktører). 12
13 Parametre for Infomedia og Vocast: Antal omtaler (fordelt på landsdækkende dagblade, regionale dagblade, nyhedsbureauer, webkilder, radio- og tv-indslag) PR-score Eksterne mediers læsertal Estimeret annonceværdi Åbningsrater (Vocast) Parametre for Meltwater: Udgivelse/publikation Unikke besøgende Potentielle seertal Omtale fordelt på lande 10. Anbefalinger til procedurer for produktions- og effektmåling Produktionsmåling: Redaktøren etablerer et slags logbogs-dokument på fællesdrevet, hvor alle oplysninger om redaktionens kontakt til medier og interessenter med forskningsformidling fra Newsroom noteres af redaktør eller tovholder. Redaktionen måler som udgangspunkt på mediedækningen og kontakten til AUinteressenter en måned frem fra publiceringsdatoen. Det viser, i hvilken grad Newsroom gennem en proaktiv pressetilgang og netværksindsats lykkes med at sætte en dagsorden i medierne og vække interessenternes opmærksomhed på den korte bane. Redaktøren og tovholderen udarbejder for hvert forskningstema og samfundsaktuelt en ny liste over søgeord og medier til måling af mediedækningen. Listen udformes på baggrund af de medier, vi ønsker at ramme, og de søgeord, der er relevante i forhold til artiklernes indhold. Redaktøren og tovholderen samler produktionsmålingerne i en rapport for hvert forskningstema og samfundsaktuelt og sender dem rundt til relevante VIP er og TAP er. 13
14 Redaktøren tager initiativ til, at redaktionsgruppen hvert kvartal evaluerer på baggrund af produktionsmålingen. Effektmåling: Vi laver effektmåling en gang om året på Newsrooms primære målgrupper eksterne medier (journalister og redaktører) og universitetets interessenter. Derudover noterer vi løbende i logbogs-dokumentetet på fællesdrevet om de effekter, vi hører om blandt begge målgrupper. Vi måler effekten kvalitativt gennem fokusgrupper. Evt. suppleret med individuelle interviews ud fra faste spørgeskemaer, der kan besvares via telefoninterviews. Tre måneder, før effektmålingen skal finde sted, etablerer redaktøren for Newsroom den gruppe, der skal udvikle effektmålingens konkrete spørgsmål og lave aftaler med de journalister, redaktører og AU-interessenter, der skal medvirke. I effektmålingen undersøger vi primært målgruppernes opfattelse af Newsrooms forskningstemaer og samfundsaktuelt ud fra opsætning og indhold i 14
Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk
Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:
Læs mereStrategi for nyhedsformidling. Din kommune lige nu
Strategi for nyhedsformidling Din kommune lige nu Initiativ til flere historier og nyheder Din kommune lige nu strategi for nyhedsformidling konkretiserer, hvordan vi tager initiativ til at bringe historier
Læs mereKOMMUNIKATIONS- STRATEGI AAU
KOMMUNIKATIONS- STRATEGI AAU 2017-2019 Indhold Forord ved rektor 1. Formålet med kommunikationsstrategien Kernefortællingen 2. Overordnede mål for AAU s kommunikation 3. Kommunikationsstrategiske fokusområder
Læs mere1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014
25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende
Læs mereDANSK SYGEPLEJESELSKAB
DANSK SYGEPLEJESELSKAB STRATEGI 2020 www.dasys.dk dasys@dasys.dk 1 FORORD DASYS strategi består af seks strategiske visioner med tilhørende indsatsområder. De seks visioner er: En faglig vision, en organisatorisk
Læs mereKommunikationsstrategi 2013
Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.
Læs mereGUIDE TIL SPÆNDENDE OG EFFEKTIV KOMMUNIKATION
30.MAJ 2013 GUIDE TIL SPÆNDENDE OG EFFEKTIV KOMMUNIKATION METTE THORNVAL, JANNE HANSEN, MARTIN HAGELSKJÆR DAMSGAARD, LOTTE FISKER JØRGENSEN FORMIDLINGSPLANER I ANSØGNINGER OG KONTRAKTER UNI VERSITET 2
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereKommunikationsstrategi for INTERSKOLEN
Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereStrategi og ledelsesgrundlag - på vej mod
Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereIntern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009
Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...
Læs mereStrategisk handlingsplan 2015-2017
Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR
Læs mereKommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune
Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et
Læs mereACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe
Læs mereLedelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte
Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...
Læs mereGladsaxe en kommunikerende kommune
gladsaxe.dk Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune ønsker at styrke kommunikationsindsatsen
Læs mereDJs kommunikationspolitik Hvordan skal DJ kommunikere?
DJs kommunikationspolitik DJs kommunikationspolitik skal understøtte DJs mission og vision og hjælpe forbundet til at nå sine mål som beskrevet i formålsparagraf og handlingsplaner vedtaget på delegeretmøder.
Læs mereKommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016
Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og
Læs mereKOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015
KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...
Læs mereAftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET
Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire
Læs mereINTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier
INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere
Læs mereKommunikationsstrategi 2022
Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi
Læs mereSide 1 - Kommunikationsstrategi Foreningen af Kliniske Diætister For alle ernæringsprofessionelle
Side 1 - Kommunikationsstrategi 2016-18 Foreningen af Kliniske Diætister For alle ernæringsprofessionelle Side 2 - Indhold INDHOLD Indledning Målgrupper Mål Principper Budskaber Kanaler Partnerskaber Side
Læs mereMission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål
Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte
Læs mereKommunikationsstrategi. Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed December 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Kommunikationsstrategi Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon: 72 28 66 00 E-post:
Læs merePrincipper for ansvarlig formidling af forskningsresultater på SDCC
Principper for ansvarlig formidling af forskningsresultater på SDCC Januar 2019 Baggrund Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) har en ambition om at levere forskning i verdensklasse og offentliggør studierne
Læs mereUdkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune
Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større
Læs mereHOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN
1 HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN 2019-2021 DET ARBEJDER VI FOR vil forbedre livsvilkårene for de 5.000 danskere, der har alvorlige følger efter polio. Gennem professionel rådgivning og specialiseret
Læs mereKøbenhavns Amts. Kommunikationspolitik
Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern
Læs mereREDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD
REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der
Læs mereRetningslinjer for eksterne hjemmesider på Heålth
Retningslinjer for eksterne hjemmesider på Heålth Indhold Indledning... 2 Eksterne hjemmesider på Health... 2 Standarder for eksterne fakultets- og instituthjemmesider... 2 1. Navigationsmenu... 2 2. Beskrivelser
Læs mere1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag
UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål
Læs mereDen direkte vej til offentlige beslutningstagere
Den direkte vej til offentlige beslutningstagere Tre medier 150.000 læsere dk-medier er en fællesbetegnelse for en gruppe af medier og fagportaler, som alle stiller skarpt på politik og offentlig forvaltning
Læs mereRetningslinjer for eksterne hjemmesider på Health
Retningslinjer for eksterne hjemmesider på Health Indhold Indledning... 2 Eksterne hjemmesider på Health... 2 Standarder for eksterne fakultets- og instituthjemmesider... 2 1. Navigationsmenu... 2 2. Beskrivelser
Læs mereSlagelse Kommune. Kommunikationspolitik
Slagelse Kommune Kommunikationspolitik 1 Indledning Kommunikation har altid været central for kommunernes arbejde og bliver det ikke mindre i en stor kommune. Men vi skal i højere grad, end vi har været
Læs mereHOVEDSTRATEGI FOR ULYKKES PATIENT FORENINGEN
1 HOVEDSTRATEGI FOR ULYKKES PATIENT FORENINGEN 2019-2021 2 3 DET ARBEJDER VI FOR er en fælles stemme for de 100.000 danskere, der oplever problemer i deres hverdag efter en ulykke. Vores medlemmer er kommet
Læs mereKommunikationspolitik Assens Kommune
Kommunikationspolitik Assens Kommune Indholdsfortegnelse 1.0 Kommunikationspolitik...3 1.1 Sådan omsætter vi kommunikationsprincipperne...4 1.2 Sådan føres Kommunikationspolitikken ud i livet...5 1.3 Kommunikation
Læs mereKommunikationspolitik Assens Kommune
Kommunikationspolitik Assens Kommune Indholdsfortegnelse 1.0 Kommunikationspolitik...3 1.1 Sådan omsætter vi kommunikationsprincipperne...4 1.2 Sådan føres Kommunikationspolitikken ud i livet...5 1.3 Kommunikation
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mere2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse
Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål
Læs mereDen direkte vej til offentlige beslutningstagere
Den direkte vej til offentlige beslutningstagere Tre medier 150.000 læsere dk-medier er en fællesbetegnelse for en gruppe af medier og fagportaler, som alle stiller skarpt på politik og offentlig forvaltning
Læs mereKU s praksis for anvendelse af rankings FORSKNING & INNOVATION
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 98, d. 28. jan. 2019 Pkt. 7. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 14. JANUAR 2019 Vedr. KU s praksis for anvendelse af rankings FORSKNING & INNOVATION
Læs mereKommunikations- politik. December 2017
Kommunikations- politik December 2017 Indhold En kommunikationspolitik for alle Fem principper for god kommunikation Målgrupper Kommunikationskanaler Det daglige kommunikationsansvar Ekstern kommunikation
Læs mereMedieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017
Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og, forår 2017 Velfærdsmedieskolen handler om at få forskning
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereStrategi 2016 på HUM: Ramme med udvalgte indsatsområder
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Til VIP, TAP og studerende på HUM S A G S N O T A T 27. FEBRUAR 2012 Vedr.: Strategi 2016 på HUM: Ramme med udvalgte
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereFoto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed
Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med
Læs mereKommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb
Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb Indhold 3 Formål 5 Ansvarsfordeling og samarbejdsflader 6 Interessenter 8 Mål for kommunikationen 10 Kanaler 11 Handlingsplan og evaluering Kommunikationsstrategi
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs merePsykiatrisk Dialogforum
Psykiatrisk Dialogforum 09 09 14 Fra sandkasse til eliteforskning Videreudvikle stærke og specialiserede forskningsmiljøer At forskningsresultater bruges i praksis Godt og tæt samarbejde med eksterne partnere
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereAarhus Universitets Strategi
Aarhus Universitets Strategi 2008-2012 Lauritz B. Holm-Nielsen 2 Mission, Vision og Værdier Aarhus Universitets mission er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at
Læs mereEventstrategi. for Furesø Kommune
Eventstrategi for Furesø Kommune 1 INDHOLD BAGGRUND 3 STRATEGI 4 Strategimål 1: Events skal skabe lokal merværdi i Furesø Kommune Strategimål 2: Events i Furesø Kommune skal være af høj standard Strategimål
Læs mereOPLEVELSESPRINCIP for Københavns Universitet. københavns universitet
OPLEVELSESPRINCIP for Københavns Universitet københavns universitet FORORD Københavns Universitet skal styrke sin synlighed til gavn for hele samfundet. Det stiller store krav til universitetets kommunikation.
Læs mereStrategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen
Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser
Læs mereStrategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020
3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen
Læs mereKommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps
Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive
Læs mereFSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH
FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH OPLÆG AF DEKAN ALLAN FLYVBJERG OPLÆG AF INSTITUTLEDER THOMAS G. JENSEN AU AARHUS HEALTH HVORDAN ER STRATEGI 2013-2017 BLEVET TIL? Involverende bottom-up-proces
Læs mereFORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK
FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper
Læs mereÅbent Akademi. Akademiet for Talentfulde Unge Øst
Åbent Akademi Akademiet for Talentfulde Unge Øst 1 Akademiet for Talentfulde Unge Øst Det er Akademiet for Talentfulde Unge Østs mission: At udvikle talentfulde børn og unges potentiale via alsidige, faglige
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereGladsaxe en kommunikerende kommune
Økonomiudvalget 18.01.2011 Punkt 14, bilag 1 Gladsaxe en kommunikerende kommune Kommunikationsstrategi for Gladsaxe Kommune 11.01.2011 Baggrund Gladsaxe Kommune ønsker en fælles kommunikationsstrategi,
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs merePrincipper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside
Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside 1 Indledning Denne principsamling er blevet til som led i et projekt, hvis formål har været at sætte fokus på at gøre de kommunale
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs merekøbenhavns universitet det teologiske fakultet Målplan Det Teologiske Fakultet
københavns universitet det teologiske fakultet Målplan 2018-2023 Det Teologiske Fakultet Indledning Det Teologiske Fakultet har som mål at befinde sig i toppen blandt teologiske fagmiljøer og institutioner
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Kommunikationsgrundlag for Sygehus Sønderjylland
1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 BAGGRUND... 3 FORMÅL MED KOMMUNIKATIONSGRUNDLAGET... 3 AFSENDER-MODTAGERFORHOLD... 4 ANSVAR... 4 KOMMUNIKATIONSKANALER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 Kommunikationsgrundlag
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereUNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereDIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel
DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk
Læs mereSTRATEGI. Digital formidling på Statens Museum for Kunst
22. februar 2010 STRATEGI Digital formidling på Statens Museum for Kunst Statens Museum for Kunst satser over en fem-årig periode på at bringe museet helt i front med digital kunstformidling. Satsningen
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereSamarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mere*** Kommunikationsstrategi ***
*** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereMellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:
KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet
Læs mereFDF Handlingsplan 2009-2010
FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt
Læs mereSTRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING
STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING 18 JANUARY 2013 SIS INDLEDNING Strategien for ansvarsområdet Sektor, Forbruger og Regulering (SFR) skal tjene som fagligt og politisk grundlag
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Indledning Børne- og Ungepolitikken udtrykker kommunens grundlæggende tilgang til arbejdet med børn, unge og familier, uanset om der arbejdes på det generelle og forebyggende
Læs merePræsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning
Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som
Læs mereFORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI
FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI VÆSE NTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER O G INTRO VÆSENTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER OG SKABER FORANDRING MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal beskytte og
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mere