Kognitive Grundmodeller

Transkript

1 ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Kognitive Grundmodeller Udgivet på ( Kognitive Grundmodeller Når vi arbejder kognitivt, er vores udgangspunkt det enkelte menneskes konstruktion af virkeligheden. Dette har vi givet en introduktion til i artiklen Den Kognitive Vinkel, som det vil være fornuftigt at have læst, inden man giver sig i kast med det nedenstående. Den enkeltes konstruktion af (tænkning om, opfattelse af) virkeligheden kan være mere eller mindre præget af personens grundlæggende tanker om sig selv, andre og verden, de såkaldte grundtanker. Det betyder, at den samme begivenhed kan blive opfattet Figur 1 på meget forskellig måde af forskellige mennesker. Vi har vel alle været i en situation, hvor der er opstået stor uenighed om: Hvad det var, der skete, eller hvad det var, der blev sagt. Den enkeltes opfattelse af en situation er naturligvis meningsfuld for ham eller hende selv, og uanset andres opfattelse, oplever vi som udgangspunkt dét, vi selv er i stand til at tænke og føle. Det betyder, at det ALTID er det enkelte menneskes oplevelse af en udfordring (et problem) eller en opgave, som er udgangspunktet når vi arbejder kognitivt. Denne artikel vil præsentere forskellige kognitive modeller, som indgår i KRAP. Vi vil i artiklen forklare modellernes idéer og grafisk illustrere modellernes elementer og sammenhænge. 1 Kognitive Grundmodeller

2 De kognitive modeller, vi bruger i KRAP, er de modeller, det giver mest mening at anvende i pædagogiske og sociale miljøer. Modellerne er generelt hentet fra de kognitive behandlingsformer og teorierne bag disse, men vi har bearbejdet dem til brug i KRAP. Den næstfølgende artikel, Kognitive Metoder Praksisdelen, indeholder vejledninger i, hvordan man helt konkret bruger modellerne i praksis, altså hvordan man gør på metodeplan. Tanker, følelser og handlinger: Tandhjulsmodellen Enhver situation, vi befinder os i, sætter gang i vore kognitioner (tanker), medmindre der blot er tale om, at vi er i gang med helt rutinemæssige ting, vi kan gøre med hovedet under armen. De kognitioner, der sættes i gang, kaldes de automatiske tanker. En automatisk tanke opstår af sig selv, automatisk, i en given situation, uden at nærmere eftertanke er nødvendig. Den automatiske tænkning giver os en umiddelbar oplevelse af den pågældende situation, og vi opfatter den som udtryk for virkeligheden. Den automatiske tanke giver - som alle tanker - en ledsagende følelse, og den danner grundlag for en efterfølgende handling. Dette kan illustreres på omstående grafiske tandhjulsmodel (figur 2). Modellen skal illustrere at situationen, altså det der sker i dét øjeblik, vi retter vores focus mod (tandhjul nr. 1) sætter gang i en ledsagende tanke (tandhjul nr. 2), som derefter fremkalder en følelse (tandhjul nr. 3). På baggrund af denne proces udmøntes tanker og følelser i en handling (tandhjul nr. 4). 2 Kognitive Grundmodeller

3 Et eksempel: Situationen er, at man kommer kørende i sin bil og på et tidspunkt får øje på et blåt blink i bakspejlet. Tanken er: Det er politiet jeg har nok kørt for stærkt. Følelsen er en let angst/frygt. - og handlingen er, at man flytter foden over på bremsen. Mange mennesker ville forklare dette med at sige: Når jeg ser en politibil eller et blåt blink, så kommer jeg automatisk til at træde på bremsen. Det, der faktisk sker, er at deres automatiske tanke sætter gang i det hele. Og det er tanken og følelsen, der motiverer handlingen. Der kunne være andre tanker på spil, når man så en politibil bag sig, tanker som ikke ville motivere den samme handling. Det illustrerer, hvordan det alene er tanken og følelsen, der styrer handlingen. Personen kunne i stedet tænke: Nå, der kommer en politibil godt der er politi på vejene til at hjælpe os. Denne tanke ville ikke afføde nogen let angst (følelse) og heller ingen bremsning. I stedet ville det sikkert afføde en tryghedsfølelse - og handlingen ville være at køre stille og roligt videre. Endnu et eksempel: En pige kommer ind i klassen og ser to piger stå og tale sammen. Tanken er: Nu snakker de om mig om lidt så begynder de at mobbe mig Følelsen er angst og handlingen er, at pigen vender om og går ud af klassen. Virkeligheden kunne meget vel være, at de to piger blot står og taler om en håndboldkamp, de har spillet i weekenden Tanker er hypoteser Når vi skal arbejde med KRAP, er det vigtigt at forstå, at tanker er hypoteser. Tanker er ikke nødvendigvis virkeligheden, men hypoteser som kan forkastes, bekræftes eller nuanceres. 3 Kognitive Grundmodeller

4 Det svære er, at i og med vi tror, vore tanker er selve virkeligheden, så reagerer vores følelser og vores krop på de pågældende tanker, som om de var virkelighed. Hvis man som pigen i eksemplet tænker, at man bliver mobbet, så føler man angst, kroppen reagerer med hjertebanken, klamme håndflader og sved, der pibler frem i nakken osv. En anden vigtig dimension er, at når man først har formuleret en tanke, så vil man også gerne bekræfte den via hjælp af tegn og signaler i omgivelserne. Vi ser derfor især de tegn, som bekræfter vores tænkning - og har let ved at overse tegn, som kunne fortælle os noget andet - og dermed måske skabe andre tanker. Med andre ord kan man som menneske let blive holdt fanget i de tanker, man først én gang har gjort sig. Tanker og følelser i den indre dialog Som mennesker har vi konstant en indre dialog kørende. Det består i tanker, som løber gennem hovedet på os, og som ikke nødvendigvis behøver at tage hele vores opmærksomhed. Tankerne i den indre dialog er dog alligevel ret bestemmende for, hvad det er, vi ser og oplever i vore omgivelser. Vi vil generelt gerne bekræfte vore tanker og er derfor mest opmærksomme på de signaler i omgivelserne, som kan bekræfte vore tanker. Skal en lærer på arbejde og tænker: det bliver en hård dag, så er hun mere opmærksom på den elev, der har glemt stilen og den elev, der siger noget træls, end hun er på de elever, der sidder stille og arbejder. En god måde at eksemplificere, at vi gerne vil bekræfte vore egne tanker, er via situationen, hvor man står foran en stor forsamling og skal i gang med at holde et foredrag. Det er en mulighed at tænke: Jeg skulle aldrig have sagt ja det her går aldrig. Eller man kunne tænke: Hvor er det spændende, at så mange gerne vil høre det, jeg vil fortælle. Den første tanke fremkalder følelser præget af ubehag, mens den anden giver positive følelser, præget af lyst. Hvordan påvirkes opfattelsen af de signaler, vi modtager fra omverdenen, så af de to forskellige tankesæt? Dette vil vi illustrere i et skema (box 1): 4 Kognitive Grundmodeller

5 Tanken: Det går aldrig Tanken: Jeg glæder mig Står og ser ud over den afventende forsamling Jeg fortryder, at jeg har sagt ja. Det kommer ikke til at gå godt Nogen taler sammen; de er nok ikke interesserede Nogen smiler overbærende, de forstår, hvor pinligt det er Nogen skriver de laver nok indkøbslister eller huskesedler Min stemme skælver det er pinligt Stemmen bliver utydelig jeg bliver tør i munden. Jeg er til grin Jeg har ikke noget vigtigt at sige, så det går aldrig en sidder med lukkede øjne - de hører ikke efter Den indre dialog forstærker spændingen Ser ud over den forventningsfulde forsamling Jeg har valgt at kaste mig ud i det; det går nok Nogen taler sammen - de snakker nok om, hvordan det kan bruges Nogen smiler; de synes det er godt, det jeg fortæller Nogen skriver de vil gerne huske det, jeg siger Min stemme skælver - det er naturligt i starten, jeg får snart kontrol over situationen Jeg har meget godt at formidle, så det går nogen nikker de hører efter en rar følelse Den indre dialog nedbringer spændingen Box 1 Som det fremgår af skemaet, er det de helt samme ydre tegn og signaler, der danner grundlag for de to indre dialoger. Signalerne opfattes og fortolkes imidlertid meget forskelligt, da de enkelte signaler giver anledning til forskellige tanker. Hvilke tanker vi kommer til at tænke, er under indflydelse af vore grundtanker, som generelt er af stor betydning for, hvordan omverdenen opfattes. 5 Kognitive Grundmodeller

6 Et kognitivt forløb: Søjlemodellen Ethvert kognitivt forløb indledes med, at man stiller sig nysgerrigt an, er nysgerrig på hvordan virkeligheden ser ud for den person, man arbejder med. Man skal med andre ord afdække og registrere de faktorer, der er nødvendige for, at man vil kunne skabe en dækkende forståelse af det, man skal arbejde med. Det betyder, at vi giver os god tid til at få afdækket alle relevante aspekter. Som det ses på ovenstående illustration (figur 3), søjlemodellen, er dét at ændre og udvikle ikke det første, vi kaster os over. Dette er nok en af de største risikofaktorer i forbindelse med en konkret indsats: At tro at vi skal ændre eller udvikle noget, før vi faktisk har opnået fuld forståelse for, hvordan personens oplevede virkelighed faktisk ser ud. Og før vi har nogle konkrete afdækninger af, hvordan den reelle virkelighed ser ud. Og før vi sammen med personen har skabt en fælles forståelse for, hvad projektet egentlig skal gå i retning af det, der også kaldes, at begge parter får ejerskab til projektet. Figur 3 Som behandler eller støtteperson tænker vi ofte, at vi jo godt ved, hvordan tingene hænger sammen. Når personen siger: Jeg har det dårligt, så tror vi, vi ved, hvad det betyder for vedkommende at have det dårligt - og vi tænker måske også, at vi ved, hvad der skal til for, at personen ikke har det dårligt mere. Men vi skal lige have skabt en fælles forståelse for, hvad personen tænker, og hvad personen har med sig i sin personlige historie. Efter denne afdækningsfase, søjle nr. 1, kommer vi til søjle nr. 2. Her handler det om at få skabt en forståelse af hvad det, vi nu ved, betyder og en forståelse af, hvordan sammenhængene er. Først herigennem får vi skabt grundlaget for egentlige forandringer og grundlaget for den ønskede udvikling for personen, som udgøres af søjle nr Kognitive Grundmodeller

7 Som pilene i illustrationen antyder, kan man godt bevæge sig frem og tilbage mellem modellens søjler. Det skal forstås på den måde, at vi godt kan afdække et forhold, skabe forståelse for de faktorer, som har indflydelse på dét og lave forudsætninger for ændringer for så at vende tilbage og afdække nye faktorer. Det er vigtigt at fremhæve, at ethvert forløb skal være funderet på et solidt fundament af anerkendelse og validering. Dette har vi synliggjort ved at placere de 3 søjler på et sådant fundament (se evt. yderligere herom i artiklen Anerkendelse og Validering). Det er som nævnt en risiko, at vi som behandlere og støttepersoner kommer til at være for sikre på, at vi godt ved, hvad det handler om og derved kommer til at overse relevante informationer. Som modvægt herimod er det en god idé at skaffe sig et solidt overblik over, hvad vi har med at gøre, herunder et overblik over focuspersonens antagelser og mestringsstrategier. Til dette kan vi med fordel anvende en såkaldt kognitiv sagsformulering. Kognitiv sagsformulering at skaffe sig overblik En kognitiv sagsformulering kan støtte os i at få sat focus på personens centrale personlige dynamikker. Idéen med kognitive sagsformuleringer er at få skabt et værktøj, som på blot et enkelt ark papir giver et overblik over det væsentligste hos personen. En kognitiv sagsformulering: Beskriver centrale faktorer med størst relevans for personens dagligdag Er et kognitivt redskab, som skaber overblik og sikrer focus på personens perspektiv Er af stor betydning for valg af mål og intervention KRAP s skema til kognitiv sagsformulering består af 5 boxe, som hver især bidrager til det nuancerede overblik, som er påkrævet for at forstå en person tilstrækkeligt grundigt. En kognitiv sagsformulering kan udarbejdes sammen med personen, eller den kan bruges som et internt arbejdspapir, som man udfylder, efterhånden som man får hold på de enkelte oplysninger. I begge tilfælde vil udgangspunktet være focuspersonens perspektiv. 7 Kognitive Grundmodeller

8 Figur 4: Skema til udarbejdelse af kognitiv sagsformulering Vi vil nu gennemgå indholdet af den kognitive sagsformulerings 5 boxe nøjere. Prædisponerende faktorer: Baggrunden I denne box beskriver vi, hvad personen har med sig af konkrete oplevelser, personens centrale livsbegivenheder, samt de vigtigste fakta om personen - forhold som er af betydning for at forstå den pågældende. Det drejer sig om: Personlige faktorer (alder, køn, osv.) Medfødte styrker og sårbarheder (evt. handicaps, særlige styrker, intellektuelt niveau osv.) Evt. diagnoser Tidlige erfaringer (anbringelser, flere skoleskift osv.) Levevilkår (f.eks.: Bor sammen med mor og halvbror, bor med både mor og far osv.) Centrale livsbegivenheder som: 8 Kognitive Grundmodeller

9 o Oplevelser af savn (mistet sin mor som 3-årig), svigt (biologisk mor kommer kun til samvær hver anden gang), overgreb osv. o Oplevelse af at lykkes, få succes, få hjælp osv. Vedligeholdende faktorer Herunder beskrives de faktorer som fastholder personen i negative mønstre, dvs. virker vedligeholdende med hensyn til de vanskeligheder, personen står med: I virkeligheden På handleplanet På tankeplanet De vedligeholdende faktorer omfatter såvel personlige og sociale faktorer som faktorer i netværket, som er medvirkende til, at den eller de tilstande som ønskes ændret, alligevel bliver fastholdte. En vedligeholdende faktor kan f.eks. være en far, som ofte fortæller sin søn om alt det, faderen synes sønnen gør forkert og er rigtig god til at sætte focus på sønnens fejl og mangler. En vedligeholdende faktor kan også være et personalemedlem på en døgninstitution, som kun magter at se det, børnene gør forkert, og som bruger megen energi på at fremhæve dette. En vedligeholdende faktor kan bestå i, at et barn, anbragt i familiepleje, har den antagelse, at anbragte børn ikke bliver til noget her i livet. Vedligeholdende faktorer trækker, om man så må sige, i den forkerte retning. De bør principielt forsøges reducerede, eller deres betydning bør søges formindsket. Beskyttende faktorer Herunder beskrives de personlige og sociale faktorer og faktorer i netværket, som udgør en form for beskyttelse i forhold til personen - og altså forhold, som med fordel kan udnyttes til at understøtte at en positiv udvikling sættes i gang eller fortsættes. Faktorer som hjælper personen - trækker den rigtige vej Færdigheder, egenskaber, sammenhænge etc. 9 Kognitive Grundmodeller

10 Det kan være forhold som: At være velbegavet At have en god og støttende familie At have gode relationer At have en god støtte/kontaktperson At have et charmerende udseende En forstående lærer En altid positiv forklaringsstil, osv. Mestringsstrategier Dette punkt handler om de mestringsstrategier, personen benytter. Mestringsstrategier er yderligere beskrevet i artiklen Mestring og Mestringsstrategier. I denne box i den kognitive sagsformulering beskriver vi: Hvilke mestringsstrategier synes personen hyppigt at benytte? Hvor hensigtsmæssige er disse strategier for ham/hende selv - og for omgivelserne? Hvor hensigtsmæssige er strategierne på kort og på langt sigt? Grundtanker I denne box beskrives personens tanker og antagelser om sig selv, om andre mennesker, om sin omverden m.m. Grundtankerne er, som vi har beskrevet tidligere i denne artikel, af stor betydning for, hvordan vi fortolker og forstår vore oplevelser Afsluttende kan vi om den kognitive sagsformulering nævne, at én og samme ting faktisk godt kan placeres flere steder samtidigt. Dette kunne f.eks. gælde for mestringsstrategien at lyve, som ofte også vil kunne placeres som en vedligeholdende faktor for personen. Tænkningens niveauer Menneskers tænkning kan siges at have flere niveauer, altså foregå på flere planer. De automatiske tanker falder os ind i nuet, mens grundtankerne er dybtliggende og stabile. Grundtankerne præger vores automatiske tanker, som vist på figur 5 på næste side. 10 Kognitive Grundmodeller

11 Grundtanker består faktisk, som det kan ses på figuren, af to typer dybereliggende tanker. Disse kaldes henholdsvis skemata og basale antagelser. I den kognitive teori forstås skemata (som i ental kaldes et skema) som de dybest liggende tanker, mens basale antagelser findes på et mellem-niveau tættere på menneskets dagligdag. Helt praktisk bruger vi i KRAP betegnelsen grundtanker, som sammenfatter begge typer i ét let forståeligt dansk begreb. I praksis har man erfaringsmæssigt brug for sådant let forståeligt begreb, ikke mindst når man skal forklare klienter/brugere/ elever noget om hvordan deres tænkning om sig selv, andre osv. får sit særpræg. Grundtanker Vore grundtanker giver os vore helt grundlæggende opfattelser af os selv og verden, og de giver os vore meninger om hvordan vi bør håndtere den. For det enkel- 11 Kognitive Grundmodeller

12 te menneske virker grundtankerne som selve virkeligheden, sådan som det er, og man sætter typisk ikke spørgsmålstegn ved om virkeligheden faktisk kunne se anderledes ud. Grundtankerne kan siges at afspejle vores personlige udviklingshistorie: Vore grundtanker funderes gennem de erfaringer, vi erhverver gennem vores opvækst. Grundtanker kan modificeres gennem hele livet, og nye grundtanker kan etableres, når man erhverver sig nye erfaringer. Sådanne nye grundtanker kan ikke sjældent komme til at konkurrere med de eksisterende. En række af vore grundtanker er hverken realistiske eller gavnlige for os, men bidrager tværtimod til at gøre livet vanskeligere. Sådanne grundtanker kan betegnes som dysfunktionelle. Nogle eksempler på dysfunktionelle grundtanker kunne være: Jeg er ikke god nok, men jeg bliver dog accepteret - bare jeg gøre tingene supergodt Jeg er syg og kan ikke bruges til noget Jeg duer ikke, men det går ikke, at folk opdager det Jeg er dum, kan ikke lære noget, så det kan ikke betale sig for mig at gøre en indsats Jeg er grim Jeg er et vidunderligt menneske og kan derfor tillade mig mere end andre Ingen vil kunne elske mig Ingen kan lide mig - nogen lader bare som om Jeg tager ikke fejl, så andre skal lade være med at rette på mig Andre er efter mig, vil mig til livs Jeg er en taber og jeg kan ikke gennemføre noget som helst Det er vigtigt for et menneske at fastholde sin fortolkning af virkeligheden, som hviler på personens grundtanker. Man forvrænger derfor den ydre virkelighed indtil tingene kommer til at passe for én. Dette kalder vi for kognitive forvrængninger. 12 Kognitive Grundmodeller

13 Mennesker går langt for at få bekræftet deres fortolkninger af virkeligheden. Folk er villige til at gøre ting, som objektivt ser ud til at skade dem - eller forværre deres situation - når dette blot er i overensstemmelse med deres grundlæggende fortolkninger af virkeligheden. Omstrukturering af dysfunktionelle grundtanker Som nævnt tidligere er en række af vore grundtanker hverken realistiske eller gavnlige for os, men derimod dysfunktionelle. De går dermed ind og påvirker vores automatiske tænkning negativt i konkrete her-og-nu situationer. I sådanne situationer er det værd at overveje, om man ikke kunne gå i gang med at omstrukturere den dysfunktionelle tænkning. Som det ses på figur 7, kan grundtankerne farve en automatisk tanke, der opstår i en konkret situation - og fremkalde nogle tanker og følelser, som ikke er realistiske og virkelighedstro. Disse automatiske tanker (som typisk vil være negative), er altså et automatisk svar fremkaldt af de grundtanker, vi bærer på. I sådanne situationer kan man gå ind og udforske disse automatiske tanker nøjere og derefter sammen med personen undersøge mulighederne for tankemæssig omstruktureringer: At tænke anderledes om den samme situation. Kognitiv omstrukturering er en central metode i kognitiv terapi. Vi vil i den følgende artikel (Kognitive Modeller Praksisdelen) beskrive nærmere, hvordan man via metoderne sokratisk samtale og 6-kolonne-skema kan arbejde med kognitiv omstrukturering i praksis. 13 Kognitive Grundmodeller