Błrn- og skoleudvalget besłgte i perioden juni 2011 kommunens venskabsby Akureyri p Island.

Transkript

1 Notat Forvaltning: Błrn, skole og kultur Dato: J.nr.: Br.nr.: 23. september 2011 Udf rdiget af: Bo Skovgaard Vedrłrende: Błrn- og skoleudvalgets studietur til Akureyri den juni 2011 Notatet sendes/sendt til: Błrn- og skoleudvalget 1. Indledning. Błrn- og skoleudvalget besłgte i perioden juni 2011 kommunens venskabsby Akureyri p Island. Nedenst ende er der udarbejdet et resumø af indtrykkene p dels institutionsbesłg og dels dialog med medarbejdere i kommunen inden for błrn- og skoleudvalgets 3 omr der - błrn, - familie, samt - skole. 2. Błrne-omr det. Besłg p Naustatj rn błrnehave i Akureyri. Błrn og skoleudvalget blev orienteret om institutionen, som ligger i umiddelbart tilknytning til Nautaskoli. Skole og institution samarbejder om overgangen mellem de 2 institutioner. Błrnehaven Naustatj rn er ejet af Akureyri kommune, og er en af 12 kommunale institutioner. Institutionen har plads til 120 błrn i alderen fra 18 m neder, og frem til skolegang. Der er 32 ansatte, heraf 20 p dagoger. Akureyri kommune fasts tter budgettet for institutionen, og administrerer ventelisterne.

2 - 2 - Der serveres mad i institutionen; morgenmad, frokost og et mellemm ltid, ligesom institutionen leverer mad til skolen, i alt bespises dagligt 400 personer. bningstiden i institutionen er fra kl til kl alle ugens 5 dage. I juli m ned er der lukket i 4 uger. Błrnehaven er underlagt błrnehavernes l replan, som udgives af Undervisningsministeriet. L replanerne d kker fłlgende fagomr der: Motorik Sprog Kunstv rk Musik Natur og miljł Kultur og samfund Institutionen arbejder ud fra teorier af John Dewey, Lev Vygotsky og Howard Gardner. Udgangspunktet er, at błrn skal udfłre opgaver gennem leg, og skal l re gennem handlinger. Det er ligeledes vigtigt, at opgaverne er udfordrende s błrns udvikling understłttes og udfordres. Institutionens hverdag ligger t t op ad den danske institutionstradition. Besłg i H lmas l, en błrnehave som arbejder efter Hjallip dagogikken. I Hjalli institutioner arbejdes der med opdeling af drenge og piger. Dette głres ud fra synspunktet om, at en opdeling skaber respekt for hver enkelt i stedet for normalisering, og generalisering. Der arbejdes s ledes med, at drenge skal have mulighed for at v re drenge, og piger mulighed for at v re piger. Opdelingen var meget systematisk, s ledes var der s rlige grupperum til drenge og piger, ligesom der var tape p gulvene, som markerede, hvortil henholdsvis drenge og piger m tte g. Der arbejdes endvidere med en s rlig tilgang i forhold til materialer. B de omgivelser og materialer er meget enkle. Der er f.eks. ikke dukkekrog, som det ses i en dansk institution. I stedet er der et antal puder, hvormed błrnene selv kan skabe deres rammer. Modellervoks fremstiller institutionen selv, ligesom der er papir til r dighed. Her er tanken at institutionen understłtter fantasi og skabende processer. Besłg P dagogisk Universitetsafdeling Akureyri Universitet varetager b de opgaven i forhold til uddannelse af l rere og p dagoger. Uddannelsen er opdelt i en del der retter sig mod de yngste rgange, og en del som retter sig mod mellemtrinene. Endelig retter en del sig mod de ldste rgange og p gymnasiet Ud over p dagog/l reruddannelsen, har Universitetet et varieret udbud af uddannelser,

3 - 3 - s som medievidenskab, sygepleje, psykologi, fiskeri, videnskab inden for miljł og energi, samfundsfag m.v. Universitet eller Hłjskolen i Akureyri, som den ogs kaldes, tilbyder langdistanceundervisning, ligesom der tilbydes forskellige former for efteruddannelse. Centralt er, at uddannelserne er forskningsbaserede, og at der forskningsm ssig tilknytning. 3. Familie-omr det. I 2002 indfłrte Island den nug ldende błrnev rnslov, hvilket betłd, at afgłrelser om l ngerevarende tvangsanbringelser blev flyttet fra det lokale błrnev ren til domstolene. Det blev ogs besluttet at der som minimum skal v re indbyggere bag hvert błrnev rnsudvalg. Tidligere havde hver kommune sit błrnev rnsudvalg. Historisk set har det v ret tradition for, at błrnefamilier selv foranstaltede anbringelser, ikke blot hos sl gtninge og andet netv rk, men i hłj grad ogs hos fremmede familier i l ngere perioder. Det vil sige, at det kulturelt set hersker en vis accept af det hensigtsm ssige i at anbringe błrn og unge uden for hjemmet i det islandske samfund. I starten af 1980 erne blev der etableret nye institutioner, som hentede inspiration i de tanker om bo-kollektiver og mere famili re institutionstyper, som vandt frem i Norden. Der findes i dag 8 institutioner i hele landet som har en stłrrelse som ikke overstiger 10 pladser. Anbringelserne i Island er typisk kortvarige ophold, n r det drejer sig om unge, mens sm błrn ofte er anbragt i familiepleje, hvilket kan betyde de er anbragt i lang tid. Anbringelser p institution skal genforhandles hvert r, og varigheden er typisk mellem 1 og 2 r. Anbringelsesantallet har v ret stabilt i perioden med omkring 350 unge rige og omkring 480 p 0-17 r er i gennemsnit blevet anbragt udenfor hjemmet i lłbet af ret. De institutionstilbud, der findes, retter sig n sten udelukkende mod unge, men for denne aldersgruppe er familiepleje ogs langt den mest anvendte anbringelsesform. De unge g r typisk i lokale skoler under anbringelsen, men der kan ogs v undervisning p institutionerne. re intern De islandske institutioner er forholdsvis specialiserede i forhold til de problematikker og konflikter, som de unge dłjer med. Der er f.eks institutioner for misbrugende unge, og der er institutioner udelukkende for piger.

4 - 4 - Hovedparten af de institutioner, som findes, er placeret langt v k fra Reykjavik og ofte p landet. Baggrunden for dette har ideologiske rłdder s vel som praktiske rsager. Ideologisk er det blevet betragtet som vigtigt, at de unge kommer v k fra en d rlig kammeratskabskreds. Praktisk set har placeringen af institutioner udenfor Reykjavik v - ret med til at skabe arbejdspladser i tyndt befolkede omr der. I Akureyri er man optaget af at anvende de evidensbaserede programmer PMT og SMT for błrn og unge med adf rdsproblemer, for p den m de at arbejde med familien og forebygge anbringelser. 4. Skole-omr det. Skolepolitikken. Skolev senet styres indenfor rammerne af skolepolitikken, der rammes tter og angiver fundmentale m l for elevernes udbytte af undervisningen, relationelle l ring samt dannelse og uddannelse til livsduelige samfundsborgere, der er i stand til at h ndtere deres tilv relse som en del af en f lles, stłrre samfundsm ssig sammenh ng. Skoleomr det i Akureyri d kker 9 kommunale grundskoler (Randers 25) for alderen 6-16 r med en gennemsnitlig klassekvotient p 20 (Randers 21,1). Heraf har 3 skoler inkluderet specialafdelinger for henholdsvis błrn med tale-hłrevanskeligheder, autisme, błrn med generelle indl ringsvanskeligheder samt błrn fra andre lande. Akureyri har ligeledes 1 specialskole for błrn med store adf rdsm ssige vanskeligheder. Kommunens samlede elevtal i grundskolerne er (Randers ) Alle skoler tilbyder undervisning p klassetrin p 30 ugentlige lektioner, klasse undervises i 35 ugentlige lektioner og p klassetrin undervises i 37 ugentlige lektioner a 40 minutters varighed afbrudt af f lles frokostordning/- pause midt p dagen. Skole ret er inddelt i 37 uger (Randers 40 uger). Alle skoler tilbyder fritidstilbud fra kl efter skoletid for alle elever p klassetrin. Błrn og skoleudvalget besłgte Naustask li, der er beliggende p samme matrikel som błrnehaven Naustatj rn. Błrnehave og skole har et udpr get og t t samarbejde om overgange mellem institutionerne. Skolen huser grupper af błrnehavebłrn i skolens endnu ikke helt f rdigt byggede lokaler. I matrikelm ssig tilknytning til skolen er der s - ledes p begyndt nybygning af sportshal. Naustask li er p dagogisk fagligt bygget op om ideen om gennemfłrelse af ikkergangsdelt undervisning p alle klassetrin som et b rende princip i den overvejende del af undervisningstiden, hvor alle elever grupperes/undervises med udgangspunkt i deres faglige kompetencer, alder samt temavalg. Da klassen indeholder elever med forskellig skolealder, fungerer klassen prim rt som en hjemklasse, hvor skoledagen p begyndes og afsluttes, og hvor undervisningen i

5 - 5 - klassen suppleres med holdundervisning p tv hjemklasser. rs af skolens łvrige aldersintegrerede Holdene dannes ud fra varierende kriterier, som f.eks. fagligt indhold, s rlige interesser, udvalgte aktiviteter, s rlige behov, fagligt niveau eller frie valg. Der kan ved holddannelser planl gges med, at der kan tilrettel gges undervisningssituationer, hvor eleverne er p hold med j vnaldrende kammerater. I hjemklassen tr ffes aftaler om dagens forlłb for enkelte elever, eller grupper af elever, og der evalueres p dagens arbejde. Alle elever indenfor befinder sig i samme undervisningsomr de, hvor de faglige l - ringsmiljłer opbygges med fleksibelt inventarvalg, som understłtter den valgte organisationsform. Der er etableret faglokaler for de respektive fag, der har s rlige discipliner (eks. fysikkemi), der kr ver s rligt inventar og indretning samt grupperum, der eks. anvendes til undervisning af stłttekr vende błrn, der har behov for at kunne indg i elevtalsm s- sigt mindre omgivelser. Ressourcer til undervisning af elever med behov for s rligt tilrettelagt undervisning og stłtte er - med afs t i for ldrenes valg af skole udlagt til og inkluderet i alle grundskoler (ekskl. ressourcerne til specialafdelingerne og specialskolen) efter modellen om at timerne fłlger barnet. Skolerne understłttes fagligt-p dagogisk af centralt ansatte ressourcepersoner med s rlig specialp dagogisk viden og undervisningsm ssig didaktisk erfaring med undervisning af elever med s rlige behov. 5. Afslutning. Ovenst ende indeholder et overblik over forskelle og ligheder mellem Danmark og Island inden for de fagomr der, som udvalget besk ftiger sig med. Herudover er det m ske v rd at bem rke, at det umiddelbart er meget sv rt at f łje p den łkonomiske krise p Island. Som n vnt var der netop ibrugtaget en helt nyopfłrt folkeskole, der var ibrugtaget et fantastisk flot (og dyrt) musik- og kulturhus i Akureyri inden for de seneste r og ikke mindst inden for fritidsomr det har byen nogle fantastiske faciliteter, bl.a en meget stor og netop opfłrt gymnastikhal med permanent placering af alle former for gymnastikredskaber. I det nye budgetforlig var der netop indfłrt, at det er gratis at benytte bybusserne og det overvejes at igangs tte et projekt med etablering af en tunnel p den nordlige side af fjorden s ledes, at der kan spares ca. 15 minutter i forhold til nu, hvor det er nłdvendigt at kłre ud over fjeldet hvis man skal til f.eks Hœsavik!