Der er udarbejdet en prognose for hver af de syv skoler. Desuden er der set p udvikling for de to omr der, som de syv distrikter d kker.

Transkript

1 Notat Forvaltning: Błrn og skoleforvaltningen Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. august / Udf rdiget af: Bitten Laursen Vedrłrende: Skoledistrikter i Randers Kommune Notatet sendes/sendt til: Błrn og skoleudvalget Skoledistrikter i Randers Kommune Dette notat beskriver overvejelser vedrłrende ndring af udvalgte skoledistrikter i Randers Kommune. Forvaltningen har vurderet hele omr det og herefter udvalgt syv skoler, hvor der ifłlge tidligere prognoser er s rlige forhold i form af markant frem- og tilbagegang for de enkelte skolers forventede elevtal. Klasse- og elevtalsprognose for syv udvalgte skoledistrikter Der er udarbejdet en klasse- og elevtalsprognose for den forventede udvikling i elevtallet for syv udvalgte skoledistrikter i Randers Kommune. Det drejer sig om fłlgende skoledistrikter: Skoledistrikterne for Vestervangsskolen, Hobrovejens Skole, Rytterskolen og Nyvangsskolen Skoledistrikterne for Hornb k Skole, Bjerregrav Skole og Munkholmskolen Der er udarbejdet en prognose for hver af de syv skoler. Desuden er der set p udvikling for de to omr der, som de syv distrikter d kker. den samlede Som baggrundsdata er anvendt Befolkningsprognosen for Randers Kommune 1. januar januar For Randers Kommune som helhed forventes der ikke en stigning i antallet af 0-5 rige og 6-16 rige i perioden. For de 0-5 rige er antallet let faldende indtil 2016, hvorefter antallet stiger svagt. Antallet af skolebłrn i alderen 6-16 r stiger indtil 2011 og har derefter en faldende tendens. Fra 2020 forventes igen flere skolesłgende błrn. Tallene d kker dog over en r kke lokale forskelle. Det samlede folketal forventes i perioden 2010 til 2022 at stige mest i byerne. Den stłrste v kst forventes is r i Harridslev, Stevnstrup, Lang og Assentoft. Antallet af elever til błrnehaveklasserne i de enkelte skoler beregnes p baggrund af antallet af seks rige i hvert skoledistrikt pr. 1. januar i ret efter skolestarten. Skoledistriktets błrnetal

2 - 2 - korrigeres derefter for at tage hłjde for, at ikke alle błrn begynder skolegangen p distriktsskolen. Błrnetallet reduceres med den andel af błrn, som: g r i anden folkeskole end distriktsskolen g r i privatskole, eller modtager undervisning p anden m de. Korrektionen foreg r p baggrund af de enkelte skolers andel af distriktets seks rige over en tre rs periode. Eleverne p de łvrige klassetrin beregnes ud fra elevtallet p klassetrinnet lavere i det foreg ende skole r. Som udgangspunkt overfłres elevtallet u ndret, men for hver skole korrigeres dele for den forventede udvikling i błrnetallet i det p g ldende skoledistrikt og dels for afgang til specialklasser og skoler, privatskoler samt efterskoler. Antallet af klasser dannes p baggrund af Randers Kommunes regler for klassedannelse, hvor klasserne fra błrnehaveklasse og 1. klasse hłjst m have 28 elever ved oprettelsen. Udviklingen for de syv udvalgte skoledistrikter I vedlagte bilag fremg r klasse- og elevtalsprognosen for den enkelte skole, samt den f prognose for hvert af de to omr der. lle Omr de 1: Hobrovejens Skole, Nyvangsskolen, Rytterskolen og Vestervangsskolen Prognosen viser, at for tre af skolerne sker der i perioden et fald i b de klasse- og elevtal. Hobrovejens Skole: Skolen vil ifłlge prognosen opleve et fald i elevtallet hen over perioden, mens klassetallet, som i dag er p 21 klasser, hen over perioden vil stabilisere sig p 20 klasser for s sidst i perioden at falde yderligere. Elevtallet głr, at skolen sidst i perioden p mange af rgangene ligger p vippen til at have en stor klasse eller to sm klasser. Nyvangsskolen: Prognosen beskriver et stigende elev- og klassetal gennem hele perioden. Befolkningsprognosen forventer et stigende antal błrn i Nyvangsskolens distrikt i de kommende r. Erfaringerne fra tidligere kan dog stille spłrgsm lstegn ved, om den samme stigning ogs vil ske p skolens klasse- og elevtal. Selvom der i prognosen er forsłgt taget hłjde for det ved at se p, hvor mange procent af błrnene i distriktet, der tidligere har valgt distriktsskolen. De historiske tal for skolen kunne tilsige, at der p skolen ikke vil v re en fremgang svarende til det stigende błrnetal p grund af for ldrenes valg af en anden skole. Det forventes dog, at skolen over de kommende r vil udvikle sig til at blive en to-sporet skole p n sten alle klassetrin. Rytterskolen: Skolen vil opleve et fald i elev- og klassetallet de kommende r. Ifłlge prognosen vil skolen i de kommende r blive en to-sporet skole. Klassetallet falder ikke i samme grad som elevtallet. Elevtallet głr, at skolen sidst i perioden p enkelte rgange ligger p vippen til at have en stor klasse eller to sm klasser. Vestervangsskolen: Prognosen beskriver et markant fald i elev- og klassetallet p Vestervangsskolen. I prognosens 10- rs periode vil der ske en halvering af elevtallet, og skolen vil ved periodens slutning v re t t p at v re en 1-sporet skole. Prognosen błr dog opfattes som meget usikker. Vestervangsskolens distrikt har erfaringsm ssigt de seneste r ikke udviklet sig som prognoserne har beskrevet. Den aktuelle reelle słgning til skolen ser anderledes ud. Den kan v re et udtryk for for ldrenes frie skolevalg. Desuden er der i Vestervangsskolens distrikt et stort udsving mellem antallet af błrn i de forskellige rgange. I 2009 er der 39 błrn, der er 3 r, mens der er 72 błrn, der er 4 r. Figur 1: Udviklingen i antallet af elever p Hobrovejens Skole, Nyvangsskolen, Rytterskolen og

3 - 3 - Vestervangsskolen (indeks 100= skole ret ) Hobrovejens Skole Nyvangsskolen 80 Rytterskolen 60 Vestervangsskolen 40 Samlet de 4 skoler r Omr de 2: Hornb k Skole, Munkholmskolen og Bjerregrav Skole Samlet set viser prognosen, at der er et stigende elevtal for de tre skoler de kommende r, mens klassetallet er n sten station rt. Hornb k Skole: Skolen har et svagt faldende elevtal gennem perioden. Dette f r en stłrre betydning for klassetallet, hvor flere af rgangene g r fra af v re 3-sporet til at v re 2-sporet. Elevtallet ligger sidst i perioden p vippen, s ledes at et lille udsving kan betyde tre sm klasser p en rgang i stedet for to store klasser. Munkholmskolen: Prognosen viser, at der vil v re et stigende elev- og klassetal de kommende r p skolen. V ksten sker lłbende over de kommende 10 r. Holder prognosen, vil der i skole ret v re 50% flere elever p skolen, end der er i dag. Klassetallet vil ikke stige i samme grad, men skolen vil vokse til at blive en fuldt udbygget 2-sporet skole. Bjerregrav Skole: Skolens elevtal vil i de kommende r v re p niveau med det nuv rende elevtal. P flere klassetrin svinger elevtallet dog omkring den 29. elev, der udlłser endnu en klasse. Derfor skal klassetalsprognosen tages med forbehold. Figur 2: Udviklingen i antallet af elever p Hornb k Skole, Munkholmskolen og Bjerregrav Skole (indeks 100= skole ret )

4 Hornb k Skole Munkholmskolen BjerregravSkole Samlet de 3 skoler r Skolerne kapacitet og ud- og ombygningsplaner Byr det har i december 2008 vedtaget en ud- og opbygningsplan for skolerne i Randers Kommune. For en uddybende beskrivelse af de konkrete ud- og ombygningsplaner p den enkelte skole henvises til denne sag. Tabel 1: Oversigt over skolernes kapacitet i forhold til klasselokaler: Skole Nuv rende Heraf bruges Forventede behov for antal til andre klasselokaler i perioden klasselokaler form l 2019 Hobrovejens Skole 29 8 Mellem 21 og 16 Nyvangsskolen 29 8 Mellem 21 og 17 Rytterskolen 24 1 Mellem 23 og 18 Vestervangsskolen 29 5 Mellem 24 og 11 Hornb k Skole 28 1 Mellem 26 og 21 Munkholmskolen 18* 2 Mellem 21 og 17 Bjerregrav Skole 14 0 Mellem 13 og 16 Note: P Munkholmsskolen er der p begyndt en lokaleudvidelse, s skolen f r en kapacitet, der svarer til fulde to spor fra rgang. Som det fremg r af oversigten, er der ingen af de syv skoler, der vil mangle klasselokaler i perioden, med undtagelse af Munkholmskolen hvor udbygningen til at v re en fuld 2-sporet skole er p begyndt i Der er dog for nogle skoler tale om klasselokaler af en mindre stłrrelse, der vanskeliggłr undervisning efter folkeskolelovens intentioner med varierede undervisningssituationer. Det frie skolevalg Alle błrn der bor i skoledistriktet har krav p at blive optaget p deres distriktsskole. Folkeskolelovens regler om det frie skolevalg betyder i Randers Kommune, at et łnske om anden skole end distriktsskolen normalt imłdekommes. Hvis en flytning udlłser en ekstra klasse, eller hvis klassekvotienten bliver over 24, gives der dog afslag. Hvis der er słskende p den łnskede skole, imłdekommes łnsket om skolevalg altid. Baggrunden for at s tte gr nsen ved 24 elever er et łnske om stadig at have mulighed for at modtage błrn, der flytter til distriktet, uden at det medfłrer oprettelse af en ekstra klasse. Hvis der er flere elever

5 - 5 - udenfor skoledistriktet, der łnsker at g p en bestemt skole, end der er plads til, anvendes fłrst afstandskriteriet ved udv lgelsen, og til sidst tr kkes der lod. Flytning af skoledistrikter Flytning af skoledistrikter kan ske af forskellige rsager. Som eksempler kan n vnes: 1. Et łnske om at aflaste en skole, der har mange elever i forhold til skolens lokalekapacitet og klassestłrrelse 2. Et łnske om at tilfłre en skole et stłrre elevgrundlag, fordi skolen har uudnyttet kapacitet eller sm klassestłrrelser 3. Et łnske om at sikre en skole et stabilt elevgrundlag, s skolen fx kan blive en fuldt udbygget 2-sporet skole, i stedet for at rgangene ligger og svinger mellem at v re p 1 eller 2 spor 4. nsket om at sikre en trafiksikker vej til skole for błrnene 5. nsket om at tilstr be ensartede klassestłrrelser p skolerne. Flytning af T num-omr det fra Hornb k Skole til Bjerregrav Skole Der er set n rmere p et omr de p cirka 5,7 km2 fra Klłrupvej og vestp inklusiv T num, der i dag ligger i Hornb k skoles skoledistrikt. Randers Kommune r der p over et CB-kort-system (GIS-kort) med integreret oplysninger fra blandt andet BBR-registret. P udtr kket fra CB-kort er der ultimo juli 2009 i alt 14 błrn i alderen 0-5 r, mens der er 62 błrn i alderen 6-15 r. Det beskrevne omr de kunne flyttes fra Hornb k Skole til Bjerregrav Skoles skoledistrikt. Da Randers Kommune normalt ikke flytter błrn, der allerede g r p en skole til en anden skole, er det v sentligt at se p, hvor mange błrn i alderen 0-5 r der bor i omr det. De 14 błrn i alderen 0-5 r i omr det svarer til, at der i gennemsnit er lidt over 2 błrn pr. rgang. Af befolkningsprognosen for fremg r det, at der forventes et faldende folketal for basisomr det T num i den kommende periode (fra 202 indbyggere i 2009, til 180 indbyggere i 2019). Da det forventeligt kan dreje sig om at aflaste Hornb k Skole med i gennemsnit 2 elever pr. rgang, samt at en elevtilgang til Bjerregrav Skole p nogle rgange vil udlłse 2 klasser p en rgang, anbefales det ikke at flytte T num-omr det til et andet skoledistrikt. Det anbefales dog, at udviklingen i de to skolers elev- og klassetal fłlges lłbende. Flytning af det nye komponist-kvarter i Hornb k fra Hornb k Skole til Munkholmskolen Der er set n rmere p det nye komponistkvarter i Hornb k ved Gl. Viborgvej samt det bebyggelse der m tte v re p Himmelbovej fra Gl. Viborgvej til Fladbrovej. P słgningen i Kommunens CB-kort-system er der ultimo juli 2009 i alt 67 błrn i alderen 0-5 r, mens der er 76 błrn i alderen 6-15 r. De 67 błrn i alderen 0-5 r i omr det svarer til, at der i gennemsnit er 11 błrn pr. rgang. Af befolkningsprognosen for fremg r det, at der forventes et stigende folketal for basisomr det Hornb k - Komponistkvarteret i den kommende periode (fra 271 indbyggere 1. januar 2009, til 653 indbyggere i 2019). S fremt det beskrevne omr de flyttes fra Hornb k Skoles skoledistrikt til Munkholmsskolen vil det betyde, at Munkholmskolen, der i de kommende r i forvejen ifłlge prognosen vil f en betydelige tilv kst i antallet af elever, ikke kan rumme elevtilv ksten som en 2. sporet skole, men i nogle rgange bliver en 3-sporet skole. Hornb k Skole har ifłlge prognosen i de

6 - 6 - kommende r den fornłdne kapacitet til at kunne optage błrnene fra skolens distrikt. Endvidere er der afstandsm ssigt l ngere til Munkholmskolen, end der er til Hornb k Skole. Eksempelvis er der fra Wagnersvej til Munkholmskolen 5,5 km, mens der er 1,2 km fra Wagnersvej til Hornb k Skole. Med en afstand til Munkholmskolen p 5,5 km vil eleverne i 0. til 3. klasse have krav p befordring j vnfłr Folkeskolelovens 26. Med det frie skolevalg forventes det, at mange for ldre i Komponistkvarteret alligevel vil v lge Hornb k Skole frem for Munkholmskolen. Det anbefales derfor ikke at flytte Komponistkvarteret i Hornb k til Munkholmskolens skoledistrikt. Konklusion For de fire skoler: Hobrovejens Skole, Nyvangsskolen, Rytterskolen og Vestervangsskolen viser elev- og klassetalsprognosen, at ingen af de fire skoler vil f stłrre kapacitetsproblemer i forhold til ikke at kunne rumme det fremtidige antal elever p skolen. Vestervangsskolen har i dag nogle kapacitetsproblemer, men en konkret udbygningsplan for skolen kan vanskeligt udarbejdes, fłr der er truffet en beslutning om Vesterbakkeskolens fremtidige lokaleforhold. Dette forventes dog at ske snarest. I forhold til Vestervangsskolens nuv rende kapacitetsproblemer viser klasse- og elevtalsprognosen, at der kan forventes et faldende elevtal de kommende r. For de tre skoler: Hornb k Skole, Munkholmskolen og Bjerregrav Skole er det g ldende, at Hornb k Skole har en kapacitet, der forventes at kunne rumme eleverne fra distriktet. Tilsvarende głr sig g ldende for Munkholmskolen, n r skolen i n rmeste fremtid efter ud- og ombygningen bliver en fuld udbygget 2-sporet skole. Bjerregrav Skole kan, afh ngende af om det konkrete elevtal udmłnter sig i 1 eller 2 spor p de enkelte klassetrin, f nogle kapacitetsproblemer. Det anbefales derfor at fłlge den konkrete udvikling i elevtallet nłje. P nuv rende tidspunkt anbefales det ikke at foretage konkrete ndringer i skoledistrikterne for de syv skoler, der er blevet beskrevet i dette notat.