Dubai-modellen. - økonomisk udvikling i Golf-landene. Martin Hvidt
|
|
- Finn Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSE Maj 2008 Dubai-modellen - økonomisk udvikling i Golf-landene Martin Hvidt Dubai har været utroligt dygtigt til at bringe sig på forsiderne af alverdens aviser. Men det er samtidigt ganske lidt aviserne og andre medier rapporterer om, de bagvedliggende årsager til at Dubai har kunnet udvikle sig som bystaten har gjort. Den almindelige forståelse er at udviklingen er baseret på olierigdom, men det er den kun i meget ringe grad. Formålet med denne artikel er at forklare den økonomiske model, som ligger bag det lille emirats betydelige økonomiske succes og se på hvorvidt modellen er ved at finde fodfæste i nabolandene.
2 Martin Hvidt: Dubai-modellen økonomisk udvikling i Golf-landene 2 Dubais udviklingsmodel har sin baggrund i det historiske faktum, at Dubai omkring år 1900 gjorde sig bestræbelser på at tiltrække de store handelshuse, der dengang var placeret i en bystat i Iran (det daværende Persien) ved navn Lingah. Lingah var dengang det ubestridte handelscentrum for hele regionen, som følge af at det var centrum for perlehandlen. Men i perioden fra 1880erne og frem lod perserne skatter og afgifter stige hvilket medførte at en del af handelshusene søgte andre steder at handle fra. Emiren i Dubai søgte på forskellig vis at overtale de store handelshuse i Lingah til at etablere sig i Dubai. Sheikh Maktoum havde et par år forinden erklæret Dubai for frihavn (dvs. ingen eller meget lille told og afgifter), og lovede handelshusene jord til at bosætte sig på, beskyttelse og en samfundsorden, hvor ens status ikke afhang af stammetilhørsforhold, religion og etnisk baggrund, men af egne præstationer (Hvidt 2007:560). Der går en direkte linie fra de løfter der dengang blev givet til handelsklassen og de kendetegn som Dubais politik har i dag. Med udgangspunkt i den erfaring at det gennem konkrete politikker kunne lykkes at tiltrække en handelsklasse fra Lingah, gjorde bystaten det til sin overordnede udviklingspolitik at tiltrække entreprenante forretningsfolk fra hele regionen. Og de kom fra alle de steder hvor vilkårene for handel var for dårlige. I 1970erne kom der således nye bølger af forretningsfolk. Først og fremmest fra Iran, men også fra Indien og Libanon. I 1990erne medvirkede i særdeleshed Kuwait-krigen i 1991 til at en del af dette lands handelsklasse endte i Dubai. Endvidere har Dubai tiltrukket en lang række forretningsfolk fra de nærmeste områder omkring Dubai, pga. den konservative og alt andet end business-venlige politikker, der har været ført her, fx i Abu Dhabi, Oman og Saudi Arabien (Davidson 2007:35). Selv om det er småt med statiske oplysninger om Dubai, så mener man at vide at der i dag f.eks. er 9000 iranskejede virksomheder i Dubai (Molavi 2007:19). En yderligere og meget væsentlig faktor, der har formet Dubai-modellen er det faktum, at Dubai aldrig har haft olieressourcer i et omfang, der tillod dem at læne sig tilbage og leve oliindtægterne. På den vis har bystaten ganske enkelt været tvunget til at skabe sig et reelt økonomisk fundament, hvorpå landet har kunnet udvikle sig. I erkendelsen af at Dubai har fået en meget sen start i udviklingsmæssige sammenhæng, synes det at have været magtpåliggende for både den nuværende hersker Sheikh Mohammed bin Rashed al Maktoum og ikke mindst hans far at indhente det tabte. Dubais udviklingsmodel (i 1990 erne) kan på det overordnede plan siges at være blevet til med Singapore som forbillede. I de godt 30
3 Martin Hvidt: Dubai-modellen økonomisk udvikling i Golf-landene 3 år Lee Kuan Yew regeringen sad ved magten i Singapore ( ) formåede den via betydelig statslig indgriben i økonomien, etablering af udviklingsorienterede institutioner og evnen til at tiltrække multinationale selskaber at skabe en internationaliseret serviceøkonomi. Singapore benyttede sit stærke udgangspunkt inden for handel - og forarbejdning af - råvarer (tin, gummi og olie) til at omlægge samfundets produktion fra én baseret på arbejdskraft med lave kvalifikationer (og dermed lav værdi tilvækst) til jobs inden for brain services hvilket i Singapore-terminologi betyder arbejdspladser med højt indhold af human kapital og med høj værditilvækst (Huff 1994:345). Dubais overordnede målsætning er at gennemgå en tilsvarende transformation. Her drejer det sig om at omlægge arbejdspladser inden for handel, som har domineret landets produktion med lavt vidensindhold til på samme vis at etablere en service og vidensøkonomi (service-knowledge economy), baseret på højtkvalificerede medarbejdere. Hermed følger Dubai samme udviklings mål ikke blot som Singapore, men som også som lande som Irland og Island de seneste årtier har omlagt deres politikker for bevidst at forfølge denne udviklingsretning. Ifølge Jean F. Rischard, tidligere visepræsident for Verdensbanken, drejer en vidensøkonomi sig mindre om viden forstået som antallet af uddannede og ikke mindst antallet af højtuddannede i et samfund, men er en karakteristik af et samfund hvor risikovillighed, klare visioner, tillid til private aktører og kontant ledelse er i fokus. Det er en økonomi siger han, der stimulerer nytænkning og kreativitet, fordi det er ideer og viden, der sikrer samfundets indtægter. I denne type samfund er staten og samfundet indrettet, så de give den maksimale opbakning til grupper eller enkeltpersoner, der tør prøve ideer af, tør tænke nyt osv. (Rischard 2007, Se også UNDP (2003) vedr. videns-samfund). En vidensøkonomi lader sig naturligvis ikke etablere fra dag til anden. Dubai har udviklet sig gennem flere stadier: I 1970 erne og 80 erne brugte landet sine beskeden olieindkomst på at bygget havne, frizoner, veje, lufthaven og igangsætte en række økonomiske aktiviteter som fx flyselskabet The Emirates. I 1990 erne blev økonomien delvist åbnet så det blev gjort attraktivt at investere i landet primært i bygninger og aktiviteter i frizonerne. Efter årtusindskiftet har fokus være lagt på at etablere service og vidensøkonomien. I særdeleshed har de statsligt kontrollerede selskaber forsøgt at blive globale spillere inden for de områder, hvor de på hjemmefronten har opnået solide erfaringer, det være sig inden for f.eks. drift af frizoner, havne, lufthavne, byggeri osv. Dubais opkøb af den Nordiske Børs i efteråret 2007 skal blot ses som et led i bystatens strategi om at blive den ledende børs mellem New York og Hong Kong.
4 Martin Hvidt: Dubai-modellen økonomisk udvikling i Golf-landene 4 Gennem den hastighed hvormed udviklingen sker, gennem de ofte nytænkte og visionære bygge projekter (f.eks. The Palm Islands, The Media and the Internet city osv.), gennem strømligning af landets lovgivning så den tillader hurtig ekspedition osv. har Dubai fået sat sig på verdenskortet som et af de hurtigst voksende økonomier i verden. Landet har i dag et BNP på dollars pr. indbygger og havde en vækstrate på 13,4 % i årene (TEO 2007:18-19). Dubai synes fortsat at være en magnet, der ikke blot opsuger entreprenante kræfter fra hele regionen dvs. fra Iran, Pakistan og i særdeleshed Indien, men også i høj grad fra Vesten. Dubai-modellens indhold Dubai-modellen kan sammenfatte i ni punkter, eller systemiske parametre jf. Hvidt (2007): - Statslig styret udvikling - Hurtig beslutningstagen og projekt implementering - Fleksibel arbejdsstyrke - Skabelse af investeringsmuligheder - Udvikling i samarbejde med udenlandske partnere. - Service økonomi (bypass af industrialisering og investering i sektorer med høj væksts). - Internationalisering af service ydelser - Udbuds genereret efterspørgsel ( first mover ) - Markedspositionering gennem branding Tre faktorer synes at være af særlig betydning for udviklingen af Dubaimodellen over de sidste år. For det første ledelsesformen, for det andet udviklingsorienteringen og for det tredje importen af arbejdskraft. Ledelsesformen i Dubai er overordentligt centraliseret. Styret kan bedst sammenlignes med 1700-tallets oplyste enevælde i Danmark. Sheikh Mohammed samt en lille gruppe betroede mænd tager alle væsentlige beslutninger. Denne struktur betyder først og fremmest, at beslutninger bliver taget og bliver taget hurtigt, hvilket er et afgørende element i den vækststrategi landet forfølger. Hvis en leder inden for en statsligt ejet virksomhed ser en mulighed på markedet, så kan han inden for relativt kort tid forfølge ideen og dermed vinde afgørende markedsandele. På den negative side betyder den ekstreme centralisering
5 Martin Hvidt: Dubai-modellen økonomisk udvikling i Golf-landene 5 af magten et næsten totalt fravær af borgernes demokratiske indflydelse på beslutningerne. Med hensyn til den anden faktor, nemlig udviklingsorienteringen, så peger al vidensbyrd i retning af, at både afdøde Sheikh Rashid ( ) og sønnen, den nuværende hersker Sheikh Mohammed, begge må betegnes som hurtige beslutningstagere, og som utålmodige i henseende til at se konkrete, udviklingsmæssige resultater. Og som Sampler og Eigner (2003:118) påpeger, så synes folkene omkring herskerne at have tillært sig den vane at leve op til disse forventninger. I det amerikanske TV program 60 minutes (2007) gør Sheikh Mohammed rede for sin simple med ambitiøse vision. Dubai has to be number one. Not just in the region, but in the World. We want to be number one in higher education, education and in housing. My people shall have the highest level of living of all. Sheikh Mohammed har brugt statens midler på opbygning en lang række stats- initierede virksomheder samt etableret en bureaukratisk struktur, der har kunnet fungere som drivkraft i landets udvikling. Den har været baseret på en stærk pro-business tænkning, lave skatter, simpel lovgivning og et minimum af bureaukratisk red-tape. Som professor Abdullahkhaleq Abdullah udtrykte det i et interview: Government here is definitely not a slow down. It is a fast moving entity. It is moving faster than the wishes of the people and the private sector. The bureaucracy is a locomotive rather than a drag (Intv. 12, 2006). Den sidste hovedfaktor bag Dubais udvikling er arbejdskraften. Dubai huser omkring med nationalt statsborgerskab og ca. 1 million indvandrere (EIU 2006:19). Set i et udviklingsmæssigt perspektiv skaber den store mængde udenlandsk arbejdskraft en helt unik situation. Mens andre lande må kæmpe med at uddanne og genuddanne sin befolkning, mens landet passerer gennem forskellige stadier af udvikling, har Dubai blot kunne købe præcist den mængde arbejdskraft med præcis de kvalifikationer, som landet på et givet tidspunkt har behov for. F.eks. kunne Dubai etablere den såkaldte Internet City på blot et år, fordi det var den tid, det tog at opføre bygningerne. De globale ITfirmaer sørgede for at importere den nødvendige og højt kvalificerede arbejdskraft. Dubai har med andre ord en hidtil uset grad af fleksibilitet, når det gælder mængden og kvalifikationerne af arbejdsstyrken. Det er yderligere en faktor der sætter bystaten i stand til at reagere hurtigt hvis og når muligheder viser sig, eller hvis sheiken eller en af hans medarbejdere får en god ide. Brugen af importeret arbejdskraft, og i særdeleshed den ca. halve million indiske migrantarbejdere, der fungerer som bygningsarbejdere har fået Davis (2006) til at argumentere for, at Dubai-modellen primært bygger på udbytningen af billig ar-
6 Martin Hvidt: Dubai-modellen økonomisk udvikling i Golf-landene 6 bejdskraft fra Asien. Der er ikke meget tvivl om, at de lave lønninger har betydet, at det har været relativt billigere for Dubai at opføre deres bygninger, sammenlignet med hvad en tilsvarende bygning ville have kostet i Europa eller Amerika. Omvendt er det diskutabelt, om man kan kalde det udbytning, idet arbejderne frivilligt kommer til Dubai, og det lønniveau, de dér oppebærer, er yderst favorabelt i forhold til det, de alternativt kunne oppebære i de provinser i Indien, hvor de kommer fra. Spreder Dubai-modellen sig? Selv om Dubai-modellen i høj grad har træk til fælles med Singapore-modellen, så er den helt unik i forhold til andre mellemøstlige lande herunder de Golfstaterne; Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi Arabien og Emiraterne. Dubais beskedne olieressourcer i kombination med Sheikh Muhammeds stærke udviklingsorientering, står i skærende kontrast til nabolandenes tilbagelænede stil, der for manges vedkommende bygger på en vished om at landene besidder olie eller gasreserver, der sikre dem en stabil indtægt over det næste halve til hele århundrede. Der er dog tegn på at Dubai-modellen er ved at finde fodfæste i regionen. For det første er Dubai et faktum forstået sådan, at dets tilstedeværelse i regionen på godt og ondt er en realitet og dermed en virkelighed, de andre statsledere bliver nødt til at forholde sig til. Dubai er blevet et fristed for unge saudere, qatarier, omanier osv., der finder livet i deres hjemlande for restriktivt, for lidt udfordrende eller blot decideret kedeligt. Professor Abdulkhaleq Abdullah udtrykte i et interview, at Dubai spiller samme rolle for golflandene som Hong Kong i sin tid gjorde for fastlands-kina. Hong Kong var en trendsætter, en rollemodel for, hvordan de unge kinesere på det tidspunkt ønskede deres samfund indrettet. For det andet repræsenterer Dubai en home-grown udviklingsmodel, altså ikke en model som f.eks. amerikanerne forsøger at introducere. Den har vist sin økonomiske styrke og har vist, at der kan skabes en balance mellem islam og et moderniseret samfund, der kombinerer de bedste elementer fra Asien, Vesten og Mellemøsten. For det tredje synes dele af den betydelige private sektor i Golf-landene, at stille krav til sine ledere om økonomiske reformer, der reducere staternes engagement i økonomien for at give plads til og åbne op for nye muligheder for private investeringer. Og slutteligt, står Mellemøsten med et altoverskyggende problem, nemlig befolkningstilvæksten. Golf-landene er bestemt ingen undtagelse. I 2003 var befolkningstallet i de seks
7 Martin Hvidt: Dubai-modellen økonomisk udvikling i Golf-landene 7 lande 33,7 millioner og det forventes at nå 44,9 millioner i år 2015 (UNDP, 2005:Tabel 5). Der skal med andre ord skabes en lang række jobs, der matcher den uddannelse og de forventninger som specielt den voksende unge befolkning har. Disse fire sæt af pres synes tilsammen at udgøre gode argumenter for, at den udviklingsmodel Dubai har forfulgt - og fortsat forfølger vil blive indoptaget af de andre lande i Golf-regionen. Skulle det ske ville vi kunne se frem til at disse lande anlægger en helt ny åbenhed overfor den globaliserede verden og indtager en ny rolle for i den internationale produktions- og serviceøkonomi. Golfregionen ville på den vis kunne indtage den fremtrædende rolle internationalt set, som mange spåede dem i forlængelse af 1970 ernes olieboom. Litteratur 60 minutes. (2007). Dubai Inc. : CBSnews 14. october Davidson, Christopher M The Emirates of Abu Dhabi and Dubai: Contrasting Roles in the International System. Asian Affairs. 38(1): Davis, Mike Fear and Money in Dubai. New Left Review. 41(october 2006): EIU. (2006). Country Report: United Arab Emirates ( ). London: Economist Intelligence Unit. Huff, W. G. (1994). The Economic Growth of Singapore: Trade and Development in the Twentieth Century. Cambridge: Cambridge University Press. Hvidt, Martin (2007). The Dubai Model: An outline of key components of the development process in Dubai. Odense: Working Paper no. 12 Center for Contemporary Middle East Studies, University of Southern Denmark. Hvidt, Martin Public - Private Ties and their Contribution to Development: The case of Dubai. Middle Eastern Studies. 43(4): Intv. 12. (2006). Personal communication. Professor Abdullahkhaleq Abdullah. Dubai. 16. November Molavi, Afshin Rising Gulf. Newsweek (August 6, 2007): Rischard, Jean-François (2007). The Knowledge-Based Economy: Worldwide Trends and New Ideas. Presentation held 26. November 2007 at Dubai School of Government, Dubai.
8 Martin Hvidt: Dubai-modellen økonomisk udvikling i Golf-landene 8 Sampler, Jeffrey, and Eigner, Saeb. (2003). Sand to Silicon: Achieving Rapid Growth Lessons from Dubai. London: Profile Books. TEO. (2007). Dubai Strategic Plan (Highlights). Dubai: The Executive Office. UNDP. (2007). Human Development Report: International cooperation at a crossroads: Aid, trade and security in an unequal world. New York: United Nations Development Programme.
Hallo det er i Golf-landene det foregår!
KOMMENTAR September 2008 Hallo det er i Golf-landene det foregår! Martin Hvidt Golfen-landene lever en forholdsvis anonym tilværelse i danskernes bevidsthed. Hverken medierne eller forskerne synes at have
Læs mereMarkedsudvikling & potentiale UAE Dubai, 21. November 2013
Markedsudvikling & potentiale UAE Dubai, 21. November 2013 agenda 1. Introduktion til UAE 2. Den Arabiske Halvø et rigmandskvarter? 3. Politisk stabilitet i et ustabilt nabolag 4. Markedspotentialet i
Læs mereGolf-landene kan vinde på den økonomiske krise
ANALYSE Februar 2009 Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise Martin Hvidt De arabiske Golf-lande har set deres investeringer miste værdi og 10 år med økonomisk boom afløst af en voldsom økonomisk
Læs mereDiversificering af økonomierne.
ANALYSE Juni 2009 Diversificering af økonomierne. Hvor er Golflandene på vej hen? Martin Hvidt Staterne i Mellemøsten og ikke mindst Golf-staterne er kendt for at have en meget betydelig statslig dominans
Læs mereSaudi Arabien satser på uddannelse og sundhed
ANALYSE Marts 2009 Saudi Arabien satser på uddannelse og sundhed Martin Hvidt I en tid hvor nyhederne rapporterer om virksomhedslukninger, stigende arbejdsløshed, negative vækstrater og udbredt mangel
Læs mereNitaqat: Saudi Arabien forsøger at tvinge virksomheder til at ansætte saudier Martin Hvidt
ANALYSE December 2012 Nitaqat: Saudi Arabien forsøger at tvinge virksomheder til at ansætte saudier Martin Hvidt Saudi Arabien er verdens største olieproducent, men er samtidigt et land med væsentlige
Læs mereThomas Bustrup, Direktør, DI
Thomas Bustrup, Direktør, DI Agenda 1. 2. Det danske 3. Kamp om talenterne 4. Tendenser 5. Hvordan imødekommer vi udviklingen? 6. Hjælp til international rekruttering og mobilitet 2 Talent, not capital,
Læs mereMellemøsten og klimaforandringerne
dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor
Læs mereØkonomisk udvikling i Bahrain
ANALYSE November 2008 Økonomisk udvikling i Bahrain Martin Hvidt Denne artikel er den første i en serie, der har som mål at beskrive og analysere den økonomiske udvikling i de arabiske Golf lande, de såkaldte
Læs mereODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI
UD KA ST ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI MANGFOLDIGHED BRINGER VÆKST TIL ODENSE Mangfoldighed handler om forskellighed. Mangfoldighed kan bidrage til virksomheder og organisationers udvikling, succes
Læs mereSådan skal København (og Danmark) brandes internationalt
Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt INTERNT Copenhagen GWA Capacity SEMINAR Presentation to Agents 24. August 2009 09 September 2009 Wonderful Copenhagen Copenhagen anno 2009 Goodwill
Læs mereInvestering i Danmark eller i udlandet? Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 4: Investering i Danmark eller i udlandet
Analyse af danske virksomheders investeringer Investering i Danmark eller i udlandet? Tema 4: Investering i Danmark eller i udlandet Investeringer havner i udlandet selvom Danmark er et attraktivt investeringsland
Læs mere#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2019 #8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne Danmark rykker to pladser tilbage og indtager 8.-pladsen på IMD s
Læs mereDet arabiske forår: Økonomiske konsekvenser for Golflandene Martin Hvidt
ANALYSE Oktober 2012 Det arabiske forår: Økonomiske konsekvenser for Golflandene Martin Hvidt Denne artikel analyserer hvilke konsekvenser det arabiske forår har haft på Golflandenes økonomiske politikker
Læs mere- Private
3.5 Antal andels- og private mejerivirksomheder med og uden direkte indvejning Number of co-operatives and private dairies with and without deliveries from dairy farm Med direkte indvejning Delivery from
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereFremskridt med den økonomiske situation
#EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne
Læs mereDanmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mere> Internationalisering og åbenhed. Holland er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering
Side 64 Internationalisering og åbenhed Sådan ligger landet > 6.00 11(4) Danmark Internationalisering og åbenhed Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for internationalisering og åbenhed er
Læs mereODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI
ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI MANGFOLDIGHED BRINGER VÆKST TIL ODENSE Mangfoldighed handler om forskellighed. Mangfoldighed kan bidrage til virksomheder og organisationers udvikling, succes og
Læs mereGlobalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen
Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereUdenlandske direkte investeringer i Danmark
Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark
Læs mereTale til 20-års jubilæum v. Kellpo, den 1. december Kære Keld, Kære Poul og kære Kellpo-medarbejdere!
Tale til 20-års jubilæum v. Kellpo, den 1. december 2015 Thisted Kommune Kære Keld, Kære Poul og kære Kellpo-medarbejdere! Det er en stor glæde at kunne ønske jer alle tillykke med Kellpo s 20 års jubilæum.
Læs mereBT: Interview til artikle: FCK anholdt træningslejre på privat kongeligt anlæg i Dubai
Syddansk Universitet BT: Interview til artikle: FCK anholdt træningslejre på privat kongeligt anlæg i Dubai Hvidt, Martin Published in: Dagbladet BT Publication date: 2019 Document version Også kaldet
Læs merefokus på Tyskland 2. juni 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin & helle Meinertz, konsulatet München
fokus på Tyskland 2. juni 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin & helle Meinertz, konsulatet München Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021
Læs mereHøje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste
Læs mereKvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi
Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi matematik-økonomi studiet 1. basissemester Esben Høg I17 Aalborg Universitet 7. og 9. december 2009 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben
Læs mereØkonomisk udvikling i Saudi Arabien
ANALYS E Januar 2009 Økonomisk udvikling i Saudi Arabien Martin Hvidt Denne artikel er den anden i en serie, der har som mål at beskrive og analysere den økonomiske udvikling i de arabiske Golf lande,
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereGreater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed
Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereHans Peter Slente. Hans Peter Slente Risiko og finansiering i Mellemøsten ved konsulent Esben Bergmann Schjødt, Eksport Kredit Fonden
Markedschef Program 10.00 ved markedschef, DI 10.20 Risiko og finansiering i ved konsulent Esben Bergmann Schjødt, Eksport Kredit Fonden 10.40 Strømninger i det arabiske mediebillede ved dr. phil. Jakob
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereAnalyse 8. november 2013
Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over
Læs mereInfrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne
Banebranchen 21. maj 13 Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne V/ Chefkonsulent Annette Medlemsskaren spænder bredt Medlemmerne fordelt på lønsum Fremstilling 40 pct. Videnservice 17 pct. Handel
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del Bilag 159 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 159 Offentligt Jacob Bræstrup Betydningen af DBO er for erhvervslivet 2 Fælles interesser Vores indtryk er: at opfattelsen ude i verden er, at danske virksomheder
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mereThe Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU
The Urban Turn i en dansk kontekst Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU hh@geo.ku.dk Hansen, H.K & Winther, L. (2012) The Urban Turn Cities, talent and knowledge in Denmark Aarhus University
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse IV: Økonomiske udviklingstendenser i Mellemøsten og Nordafrika
Udenrigsøkonomisk analyse IV: Økonomiske udviklingstendenser i Mellemøsten og Nordafrika Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 2. marts 2015 Sammenfatning: Mellemøsten og Nordafrika har
Læs mereHesselet Manifestet. Status på visionerne fra 2011 totredjedele på vejen. DANSK IT Niels Hartvig & Thomas Madsen-Mygdal
hesseletmanifestet.dk #hesseletmanifestet 2011 2017 2020 DANSK IT 2020 Hesselet Manifestet Status på visionerne fra 2011 totredjedele på vejen. Niels Hartvig & Thomas Madsen-Mygdal Baggrund SEPTEMBER 2011
Læs mereNordic City Network what s next? Morten Buchwald City Clusters
Nordic City Network what s next? Morten Buchwald City Clusters AuthaGraph The Social Atlas of Europe +10 millioner indbyggere Hangzhou Xi an Changzhou Shantou Nanjing Jinan Harbin Shanghai Guangzhou
Læs mereKonference arrangeret af DI 20. januar 2005
Konference arrangeret af DI 20. januar 2005 Emne: Sydøstasien tilbage i sigtekornet ram plet og ikke ved siden af Af: Ambassadør J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København.
Læs mereErhvervspolitik i en nordisk kontekst
Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder
Læs mereMastercase 2011. FLSmidth genopfinder sig selv. Store konsulentprojekter (> 5 mio. DKK) Kunde: FLSmidth
Mastercase 2011 FLSmidth genopfinder sig selv Kunde: FLSmidth Forløbet [med Valcon] har været rigtig godt, en tæt dialog. Vi har arbejdet sammen nærmest som ét hold. Bo Steffensen, Chief Lean Officer FLSmidth
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereFremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer
Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi
Læs mereTEKSTIL TIINTELLIGENS
TEKSTIL TIINTELLIGENS MAGASINET OM INTELLIGENTE TEKSTILER HANNE TROELS JENSEN -KVINDER BAG TEKSTILER VIETNAM I FORANDRING BLIVER DET NOGENSIDEN DET SAMME AT PRODUCERE I ASIEN ET INTELLIGENT MILITÆR Prospekter
Læs mereAtomkraft i Golflandene: Emiraterne tager teten
ANALYSE Februar 2010 Atomkraft i Golflandene: Emiraterne tager teten Martin Hvidt De Forenede Arabiske Emirater har netop skrevet kontrakt med et koreansk konsortium om opførelsen og driften af fire atomkraftværker.
Læs mereVerden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager
Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket
Læs mereIkast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen
Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik
Læs mereOlieprisens himmelflugt
ANALYSE Oktober 2008 Olieprisens himmelflugt Martin Hvidt I juli 2008 blev en tønde råolie handlet for 147 dollar - den højeste pris nogensinde. De seneste års kraftige økonomiske vækst - og dermed stigende
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs mereDen offentlige sektor gør Danmark til et godt land at drive virksomhed i
Projekt Offentlig Sektor Oktober 217 Den offentlige sektor gør til et godt land at drive virksomhed i Den offentlige og private sektor er hinandens forudsætninger. Det er klart: Den offentlige sektor afhænger
Læs mereNÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL
NÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL RAMBOLL GROUP Leading engineering, design and consultancy company Founded in Denmark in 1945 13,000 experts 300 offices in
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereMedical Director. High-end klinik i Abu Dhabi
Medical Director High-end klinik i Abu Dhabi Krav: - Speciallægeuddannelse inden for et af følgende områder: Pædiatri, obstetrik/gynækologi, dermatologi, intern medicin eller oftalmologi - Efteruddannelse
Læs mereØjebliksbillede 1. kvartal 2015
Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst
Læs mereDet amerikanske århundrede
Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske
Læs mereNy erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden
Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?
Læs mereOffshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables
Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore
Læs mereAf Mads Peter Klindt (lektor, ph.d.) og Rasmus Ravn (ph.d.-stipendiat) Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Aalborg Universitet
ANALYSE Jyske kommuner er bedst til at opkvalificere ledige Tirsdag den 6. februar 2018 Det står sløjt til med indsatsen for at styrke lediges omstillingsevne via uddannelse og kompetenceløft. Men en række
Læs mereOUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00
OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet
Læs mere11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
Læs mereJagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?
Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble
Læs mere,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereRockwool koncernen i Asien
Rockwool koncernen i Asien Generalforsamling Rockwool International A/S 27. April 2011 1 Asien Største kontinent 30 % af jordens landområder 4 milliarder mennesker (60 % af verdens befolkning) 48 nationer
Læs mereOffshore Center Danmark. 30. november 2011
Offshore Center Danmark 30. november 2011 Globalisering udvikler din virksomhed, og skaber muligheder du endnu ikke har fores@llet dig!! Jens Bollerup Founder of Global- FIT Global- FIT er en ægte born
Læs mereBudskabet på en længe ventet konference, sidste fredag om de mange handelsmæssige muligheder på Cuba for danske virksomheder, var klart.
Sådan lyder det fra flere uafhængige danske aktører, der er involveret i Cubas økonomiske forandring. Uden at negligere de udfordringer tilstedeværelsen på det cubanske marked kan medføre, anbefales danske
Læs mere07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark
7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereInternationalt uddannelsestilbud
t Internationalt uddannelsestilbud Lyngby-Taarbæk Vidensby Forberedende analyse blandt udenlandske ansatte 9. maj 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 1. BAGGRUND Denne rapportering
Læs mereMotorway effects on local population and labor market
Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the
Læs mereFLERE INVESTERINGER I DANMARK
M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa
Læs mereEOT Robotindustriensom. styrkeposition
EOT 090519 Robotindustriensom dansk styrkeposition World-leading robotics centre Odense Robotics is a global leader in industrial robots and automation. - Cobots invented here - Innovation in mobile robots
Læs mereOpgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave
6.1 Redegør for de forhold, der påvirker konkurrenceforholdene for virksomhederne i et land. 6.2 Beskriv, hvilke hovedformer for økonomisk politik, der normalt anvendes i forbindelse med politiske bestræbelser
Læs mereVÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1
VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Flere og flere borgere flytter til Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : oplever en pæn vækst i antallet af nye virksomheder. En af de helt nye virksomheder
Læs mereHenrik Schramm Rasmussen. Fra Filantropi Til Forretning
AGENDA 1. Intro til Dansk Industri Henrik Schramm Rasmussen 2. Hvad er Verdensmålene? 3. Kan man tjene penge på Verdensmålene? 4. 2 INTRODUKTION TIL DANSK INDUSTRI DI s vision er et åbent og velstående
Læs mere12. november 2013. Medarbejderdreven innovation og arbejdsmiljø
12. november 2013 Medarbejderdreven innovation og arbejdsmiljø 1 Overforbrug Der skal 3-4 ekstra planeter som Jorden til for at forsyne resten af verdens befolkning med en levestandard som den europæiske.
Læs mereUDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00
UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereBevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den
Læs mereKina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -
Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereAf Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F
ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau
Læs mereSl. No. Title Volume
GLOBAL LIBRARY Updated List of Print Journals & Law Reports Back Volume Sl. No. Title Volume 1 AALL Spectrum V15-V17 2 Academy of Management Journal V54-V56 3 ACTS: Indiana 1973, 1987-2000 4 Administrative
Læs mereEuropa taber terræn til
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereHøjtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet WORKINDENMARK.DK
Højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet WORKINDENMARK.DK Vi har igennem en længere årrække nydt stor glæde af at samarbejde med Workindenmark. De yder altid en høj service i at formidle vores ledige
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereEt liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mere