Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Transkript

1 Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet

2 Indholdsfortegnelse 1. Projektdesign Baggrund og formål Litteraturstudie og progressionsspørgsmål Progressionsmålinger og kobling med DREAM-data Casestudier Samlet output af projektet Afrapportering

3 1. Projektdesign 1.1 Baggrund og formål Udgangspunktet for BeskæftigelsesIndikatorProjektet er, at det er svært ud fra eksisterende studier at påvise, hvad der er afgørende for, at ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kommer i job på længere sigt. Udfordringen indenfor effektmåling af beskæftigelsesindsatsen for ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er, at det er vanskeligt at måle de direkte beskæftigelseseffekter af aktiveringsindsatsen, idet eventuelle effekter for denne gruppe kan være meget længe om at materialisere sig. Derudover fordi der kan være tale om en grad af uforudsigelighed, idet målgruppen kan være kendetegnet ved på en og samme tid at have en række ressourcer, men også en vis skrøbelighed, som gør, at umiddelbare jobeffekter, der kan opnås på kort sigt, kan efterfølges af marginaliseringsprocesser fra arbejdsmarkedet. Vi ved altså ikke meget om, hvad der virker for denne ret store gruppe, som er defineret ved at have behov for en indsats for at komme i job. Derfor vil dette projekt arbejde med at identificere et sæt af indikatorer for arbejdsmarkedsparathed, som kan dokumenteres at pege frem mod beskæftigelse, således at forskellige indsatsers effekter på den korte og mellemlange bane kan vurderes på disse arbejdsmarkedsparathedsindikatorer. Tilgangen i dette projekt er dermed at indsamle progressionsmålinger af borgernes udvikling på en række indikatorer for arbejdsmarkedsparathed med henblik på at fremskaffe evidens for, hvilke indikatorer der skaber større sandsynlighed for beskæftigelse. Denne kvantitative analyse suppleres af kvalitative studier, som til sammen skal afdække, hvad der er afgørende for, at beskæftigelsesindsatser bidrager til at få ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i arbejde, og hvad der henholdsvis fremmer eller hæmmer progression på de udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed. Begge typer af studier anlægges som forløbsstudier, hvor udvalgte borgere følges over tid. Et klart nytænkende aspekt ved BeskæftigelsesIndikatorProjektet er, at det netop sammentænker en stort anlagt kvantitativ undersøgelse med et omfattende casestudie af kvalitativ karakter begge af forholdsvis lang forløbslængde. Det skaber unikke muligheder for at frembringe viden af forskellig karakter og få de to grundlæggende dataindsamlingsmetoder til i fællesskab at berige hinanden og frembringe ny viden på området. Ambitionen er at få mange jobcentre til at deltage, så der over en længere periode kan indsamles data på en lang række borgere i forskellige aktiveringsforanstaltninger. Det giver mulighed for et unikt studie af, hvilke mekanismer der virker 3

4 fremmende for, at der sker en progression på relevante arbejdsmarkedsparathedsindikatorer. Det giver også en mulighed for at undersøge og identificere, hvilke indikatorer der er anvendelige for at vurdere aktiveringsforanstaltninger ud over de gængse såsom ordinært job/uddannelse, selvforsørgelsesgrader, flytning i matchkategorier mv. 1.2 Litteraturstudie og progressionsspørgsmål Projektet har gennemført et omfattende litteraturstudium af en række internationale og nationale studier, og på baggrund heraf er der identificeret en række indikatorer for arbejdsmarkedsparathed, som skal testes. Dette litteraturstudium har afsøgt større forskningsbaserede undersøgelser inden for disciplinerne sociologi, politologi og økonomi, så der er afsøgt et bredt spektrum af teorier og tilgange. Dette er suppleret af relevant forskning indenfor det psykologiske felt. Der er gennemgået studier af såvel kvantitativ som kvalitativ karakter. De kvantitativt baserede studier har givet nogle pejlinger af overordnede forhold, der ser ud til at spille ind på borgernes motivation, adfærdsmønstre og succesrate i forhold til at opnå beskæftigelse. De kvalitativt baserede studier har derimod mere fokus på at identificere processer, mekanismer og relationer. Kendetegnende for begge typer af studier er, at de efterlader nogle huller i forhold til at skabe tilstrækkelig viden om, hvad der er afgørende parametre i forhold til arbejdsmarkedsparathed, samt om hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen for denne målgruppe. Litteraturstudiet har dog på trods heraf leveret en række gode byggesten, vi kan anvende i det videre forløb med at identificere centrale elementer i et arbejdsmarkedsparathedsbegreb. Litteraturstudiet har både trukket på evidensbaserede studier baseret på kontrolgruppeforsøg samt andre typer af studier. Studiet identificerer en række sammenhænge mellem fx kvalifikationsniveau, arbejdsmarkedserfaring, problemstrukturer og jobsandsynlighed. Nogle af disse sammenhænge er velbelyste, mens andre studier mere har karakter af at indikere en sammenhæng. Litteraturreviewet bidrager med forskningsbaseret understøttelse og dokumentation til udvælgelse og operationalisering af indikatorer for arbejdsmarkedsparathed for målgruppen. Studiet identificerer seks overordnede temaer, der er relevante at arbejde videre med i relation til arbejdsmarkedsparathed, underbygger deres relevans og indkredser, hvilke indikatorer der er relevante i forhold til at sikre progression mod arbejdsmarkedsparathed blandt indsatsparate kontanthjælpsmodtagere. En fællesnævner for de udvalgte indikatortemaer er, at det er forhold, der kan påvirkes i aktiveringsindsatsen, der er i fokus. Inden for de seks temaer er der udvalgt 11 indikatorer for arbejdsmarkedsparathed, som er blevet operationaliseret i konkrete progressionsspørgsmål. I arbejdet med at udvælge og prioritere i de indikatorer som litteraturreviewet indkredser 4

5 samt at operationalisere dem til konkrete spørgsmål, har det været afgørende med en tæt inddragelse af praktikere, idet en forskningsmæssig afgrænsning ikke lader sig oversætte til spørgsmål, uden at der træffes en række både faglige og metodiske valg. Der har endvidere været nogle afgrænsninger, som er taget i betragtning i forhold til valg af indikatorer. Der er alene udvalgt indikatorer til progressionsredskabet, hvis svar ikke kan hentes fra andre kilder. Herudover er afgrænsningen baseret på praktiske erfaringer med og viden om progressionsmåling. Som arbejdsredskab blev der bl.a. udarbejdet en oversigt over de dimensioner og spørgsmål, der har været anvendt i tidligere progressionsprojekter, og der blev indsamlet erfaringer med anvendelsen heraf. Endvidere har kilden til informationerne som progressionsspørgsmålene skal levere, blevet taget i betragtning i forhold til den konkrete formulering af spørgsmålene. Endelig er progressionsspørgsmålene blevet sendt i pilottestning ad to omgange for at sikre, at de er anvendelige i praksis. 1.3 Progressionsmålinger og kobling med DREAM-data Formålet med progressionsmålingsværktøjet er på individniveau at vurdere, om den enkelte kontanthjælpsmodtager over tid bliver mere arbejdsmarkedsparat målt på de udvalgte indikatorer. Intentionen er, at ca borgere indgår i projektet og følges over tid i alt ca. 3 år. Der måles på indikatorer for arbejdsmarkedsparathed med jævne intervaller, indtil borger kommer i job eller indtil projektets afslutning i Dvs. at der er tale om et forløbsstudie, hvor de samme spørgsmål stilles med bestemte intervaller gennem en ca. treårig periode. Det gennemføres via et elektronisk surveybaseret redskab. Både beskæftigelsesmedarbejdere og borgere skal besvare spørgsmål, hvorfor der udvikles to forskellige spørgerammer. I progressionsmålingsværktøjet har det været overvejet, hvorvidt virksomheder også skulle besvare spørgsmål, men det er fravalgt, da det ikke vurderes muligt at gennemføre i praksis. I stedet er hensigten, at hvis borgere har været eller er i virksomhedsrettet aktivering, så skal beskæftigelsesmedarbejdere indhente virksomhedsvurderinger på de relevante indikatorer og lade det indgå i den faglige vurdering, de skal foretage. Beskæftigelsesmedarbejdere skal netop besvare spørgsmålene ud fra en faglig vurdering, som baserer sig på det kendskab, de har til borgeren ud fra fx lægefaglige dokumenter, arbejdsgiverudtalelser i forbindelse med virksomhedspraktik, observationer af borger mv. Borgerens besvarelser må ikke præges af beskæftigelsesmedarbejderens vurdering det er således centralt, at det er borgerens egne vurderinger, der lægger til grund. Derfor vil det optimale være, hvis borger selv besvarer spørgsmålene uden indblanding fra beskæftigelsesmedarbejder. Det vurderes imidlertid ikke at være en farbar vej af forskellige grunde. Målgruppen kan være karakteriseret ved læse- 5

6 /skrivevanskeligheder og/eller andre sproglige udfordringer, som kan betyde, at borger ikke selv vil kunne udfylde skemaet. Derudover kræves der en computer og netadgang, når spørgeskemaet skal besvares, hvilket ikke alle borgere vil have adgang til. Endelig vurderes det, at svarprocenten vil være lav, hvis borgerne selv skal stå for at udfylde skemaet med jævne mellemrum. Derfor vil det blive tilrettelagt således, at beskæftigelsesmedarbejdere får ansvar for, at borgerne udfylder skemaet, og der vil blive beskrevet forskellige modeller til dette, som kan anvendes, og som skal sikre, at beskæftigelsesmedarbejder ikke påvirker borgerens besvarelser. Progressionsmålinger kobles med DREAM-data, hvorved det skal kortlægges, hvilke overordnede indsatser borger har deltaget i gennem hele måleperioden. Her bliver der testet for, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de indsatser, borger deltager i, og den progression borger opnår. Der er i progressionsmålingsredskabet også indlagt spørgsmål på et mere detaljeret niveau om de indsatser, som borger deltager i. Det giver mulighed for at teste på, hvorvidt sådanne delindsatser har sammenhæng med progression. Derudover kan sammenkoblingen mellem progressionsdata og DREAM-data teste, hvorvidt objektive forhold såsom køn, alder, etnicitet mv. ser ud til at spille ind på progression. Der kan også blive tale om at koble progressionsdata med andre offentlige registerdata såsom medicinforbrug for at se, om der kan spores sammenhænge mellem progression og sådanne andre forhold. Progressionsmålinger skal overordnet set bidrage med at belyse, hvorvidt de udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed kan bruges til at forudsige borgerens jobsandsynlighed. Hvis borgere, der kommer i job, forud herfor har progression på de udvalgte indikatorer eller lægger på et højt skalatrin på disse, så indikerer det, at der er en sammenhæng mellem indikatoren og jobsandsynlighed. Sådanne sammenhænge testes yderligere ved at se på de borgere, der ikke kommer i job hvis disse borgere har samme progression eller samme høje niveau uden at komme i job, så indikerer det, at det ikke er de mest relevante indikatorer, studiet har fundet. Hvis det omvendt viser sig, at borgere, som ikke kommer i job, har lav progression eller ligger på et lavere niveau på progressionsmålingerne, end borgere som kommer i job, så vil der kunne påvises en sammenhæng alt afhængig af, hvor signifikante disse forskelle er. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan progressionsmålingerne er tænkt. Der måles således over tid på bestemte tidspunkter, og det kan identificeres, hvilke indsatser borger har deltaget i på de givne tidspunkter. 6

7 Figur 1.1: Illustration af progressionsmåling Måling over tid samt på indsatser Progression Vejledning Virksomhedspraktik Løntilskud Passiv Uge 5 Uge 10 Uge 15 Uge 20 Uge 25 Uge 30 Uge 40 Tid Kilde: New Insight A/S Progressionsmålinger kombineret med DREAM-data anvendes til at teste: Hvorvidt de udvalgte indikatorer kan prædiktere jobsandsynlighed Om nogle indikatorer i højere grad end andre kan prædiktere jobsandsynlighed Hvorvidt progression på indikatorer har betydning Hvorvidt niveauet på indikatoren er afgørende Hvorvidt indsatstypen øver indflydelse på progressionen på indikatorer Hvorvidt køn, alder, etnicitet, geografi mv. øver ind på progression/om borger kommer i job. Det betyder, at progressionsmålingernes primære formål er at kortlægge, om de udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed kan anvendes til at prædiktere jobsandsynlighed. Sekundært er formålet at kortlægge, hvilke forhold der spiller ind på progressionen såsom indsatstype, objektive karakteristika mv. Progressionsmålingernes begrænsninger er, at vi med disse ikke opnår dybdegående forståelse for, hvorfor de eventuelle mønstre, der kan identificeres via progressionsmålinger, optræder. Derudover er der en risiko for, at de udvalgte indika- 7

8 torer ikke er de mest væsentlige, og/eller at der slet ikke kan spores en sammenhæng mellem indikatorer og jobsandsynlighed. Derfor er casestudier en vigtig del af projektet. De skal både supplere de indsigter, der kan fremkomme via progressionsmålinger, men har derudover til formål at frembringe en anden type viden. 1.4 Casestudier Casestudierne har til formål at beskrive og analysere forskellige veje til beskæftigelse samt veje, der ikke har ført til beskæftigelse. Ligesom progressionsmålingerne vil casestudierne også gennemføres som et forløbsstudie, hvor cirka 25 borgere følges over en periode på omkring to år. Progressionsmålinger og casestudier vil supplere hinanden på den måde, at casestudierne vil gå i dybden med kontanthjælpsmodtagernes handlinger og fortællinger med henblik på at undersøge, hvilken betydning de har for udviklingen i indikatorerne for arbejdsmarkedsparathed. Det centrale for casestudierne er dermed at studere den enkelte borgers arbejdsmarkedsparathed som en konsekvens af hans/hendes handlinger og de forandringer, som borgerne skaber i samspil med aktiverings-/beskæftigelsesindsatserne. På den måde vil casestudierne både skabe dybdegående viden om, hvad der udfolder sig, når borgerne skaber forandringer i deres arbejdsmarkedsparathed og samtidig kan de anvendes til at samle input til, hvorvidt de udvalgte indikatorer skal suppleres eller erstattes med andre. Det kan eksempelvis være, hvis der kommer stærke indikationer på, at der er andre forhold, som indikatorerne ikke indfanger, som ser ud til at have en væsentlig betydning. Det skal her pointeres, at det naturligvis skal være forhold, der egner sig til progressionsmåling, hvis der bliver tale om ændringer. Litteraturstudiet har, ud over at give input til hvilke indikatorer der skal anvendes til progressionsmåling, også kommet med indikationer på, hvilke andre forhold der kan have en afgørende betydning for, om aktiveringsindsatser medvirker til at den ledige kommer i job eller bliver jobklare. Her skal særligt fremhæves forhold som relationen mellem sagsbehandler og borger, empowermentorienteret eller brugerinddragende tilgang til borger samt systemets evne til at koordinere forskellige indsatser, der sættes i værk i forhold til borgeren. Litteraturstudiet anvendes derfor også aktivt til at give input til de temaer, der skal gøres til genstand for analyse i casestudierne. Casestudierne skal overordnet set afdække: Hvilke handlinger og forandringer fortæller kontanthjælpsmodtagerne om, som er afgørende for deres situation og forløb mod arbejdsmarkedet? Hvordan vurderer kontanthjælpsmodtagerne beskæftigelsesindsatsens betydning for deres forløb mod arbejdsmarkedet, herunder relationen til sagsbehandlerne, deltagelsen i og skiftene mellem forskellige aktiveringsforløb, oplevelsen af medbestemmelse, samarbejdet med jobcenter og andre offentlige myndig- 8

9 heder/institutioner mv.? her skal de forskellige indikatorer for arbejdsmarkedsparathed belyses. Hvilke vendepunkter i borgernes fortællinger om deres ledighedsforløb kan identificeres som betydningsfulde for progressionen mod arbejdsmarkedet og hvordan skabes de i samspillet med jobcenteret, aktiveringsindsatsen, egne kompetencer mv.? Hvad opleves som henholdsvis gode indsatser/dårlige indsatser og spiller det ind på borgers progression på indikatorer for arbejdsmarkedsparathed? Hvordan identificeres og karakteriseres forandringer, som har betydning for øget (eller forringet) arbejdsmarkedsparathed? Hvilke indikatorer har forklaringskraft i forhold til skabelsen af en beskæftigelsesindsats, der hjælper målgruppen hurtigst muligt i varig beskæftigelse? Hvordan kan viden om indikatorer for arbejdsmarkedsparathed skabe værdi i beskæftigelsesindsatsen? Hvilke dele eller helheder af indsatser kan medarbejderne fokusere på for at skabe størst værdi i målgruppens progression mod arbejdsmarkedsparathed? Er der nogle fælles karakteristika ved de borgere, der kommer i job set i relation til dem, der ikke opnår job? Fx ift. indikatorer for arbejdsmarkedsparathed, indsatstyper eller måder hvorpå indsatsen er tilrettelagt, hvordan vejen ind i en virksomhed banes hvilken rolle har henholdsvis beskæftigelsesmedarbejder og borger haft mv. Det skal her bemærkes, at de opstillede spørgsmål ovenfor er foreløbige i den forstand, at andre spørgsmål og interessante problemstillinger kan dukke op undervejs som projektet skrider frem. Udvælgelsen af de borgere, som til sammen vil danne grundlag for casestudierne, foretages ud fra en beskrivelse af den samlede population af kontanthjælpsmodtagere involveret i BeskæftigelsesIndikatorProjektet. Med udgangspunkt i denne beskrivelse opstilles få udvælgelseskriterier, som afspejler nogle af de forskelle og ligheder, som populationen rummer, fx køn, alder og ledighedshistorik. Desuden udvælges borgere, som er tilknyttet forskellige jobcentre, således at særlige organiseringsforhold, udvalgte aktiveringstilbud mv. ikke bliver afgørende for borgernes fortællinger, handlinger mv. Da målgruppen i udgangspunktet er kendetegnet ved blandt andre psykisk belastede og ustabile borgere, vil der i udgangspunktet rekrutteres omkring informanter med en forventning om, at en stor gruppe vil falde fra i begyndelsen, så at den endelige gruppe af informanter bliver omkring 25 borgere. De udvalgte borgere følges herefter i en periode på to år, hvor der som minimum gennemføres interviews, observationer mv. af dem alle fire gange i løbet af perioden. Der er her indlagt en fleksibilitet i den forstand, at centrale hændelser i den enkeltes livsforløb, som ligger uden for et planlagt interview el.lign., ikke ses bort fra eller udskydes til næste planlagte interview. Derimod er det hensigten at etablere en sådan relation til borgerne, at de undervejs i projektet har lyst til og føler sig trygge ved at kontakte projektet, når der sker centrale hændelser i deres ledighedsforløb. Det kan eksempelvis være overgang til job, afklaring af konkrete barrierer el.lign. som 9

10 kan indfanges gennem spontane telefoninterviews eller korrespondance over eksempelvis mail eller facebook. 1.5 Samlet output af projektet Casestudierne og progressionsmålinger samt koblingen med DREAM-data frembringer samlet set viden om: Hvorvidt og i så fald hvilke indikatorer for arbejdsmarkedsparathed, der prædikterer jobsandsynlighed Hvilke forhold der spiller særligt ind på progression af de forskellige indikatorer såsom indsatser, baggrundsvariable mv. Unikke borgerfortællinger over tid og på tværs af indsatser om, hvad der opleves som afgørende for at kunne ændre på beskæftigelsessituationen og beskæftigelsessystemets evne til at understøtte vejen til beskæftigelse - herunder hvilke typer indsatser der er særligt vigtige Identificering af hvad der er afgørende elementer for, at borgere kommer i job herunder belysning af forskellige antagelser om dette såsom betydning af klart jobmål, rød tråd gennem aktiveringen, godt match mellem arbejdsplads og ledig mv. Det kan fremadrettet give vigtig viden og inspiration til beskæftigelsesfeltet i form af følgende: Identificering af afgørende indikatorer for arbejdsmarkedsparathed kan anvendes fremadrettet af praktikere både i forhold til eksisterende indsatser, men også som valide effektparametre for udvikling af nye indsatser. I og med at fokus er på at identificere, hvad der er relevant at måle effekt på for denne målgruppe, leveres et værdifuldt effektmålingsredskab. Overordnet viden om, hvad der er vigtigt at sikre i beskæftigelsesindsatsen på tværs af konkrete indsatser altså en viden som ikke er afgrænset til bestemte indsatser, men mere kan anvendes på et strategisk niveau i forhold til at give mening og retning i beskæftigelsesindsatsen som sådan. Der eksisterer i dag mange undersøgelser af forskellige indsatser, og hvad der kendetegner en god indsats mv. men ikke særlig meget viden om, hvad der er vigtigt at sikre på tværs af indsatser. 1.6 Afrapportering Litteraturstudiet ender ud i en mere omfattende grundig opsamling på de mange studier som er reviewet. Dette bidrager med forskningsbaseret understøttelse og dokumentation til udvælgelse og operationalisering af indikatorer for arbejdsmarkedsparathed for målgruppen. 10

11 På basis af dette litteraturreviewet produceres et notat, som tydeliggør baggrunden for de udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed. Dette notat dokumenterer de overvejelser, der ligger bag udvælgelsen af indikatorer og dermed også de prioriteringer og fravalg, der er truffet undervejs i forløbet. Vedrørende afrapportering af progressionsdata, afleveres der en midtvejsrapport og slutrapport med oversigter og analyser af progressionsdata. Midtvejsrapport foreligger ca. i midten af Slutrapport i første kvartal af Derudover udarbejdes der kvartalsvise oversigter over progressionsdata fordelt på jobcentre gennem hele perioden. Analyseresultaterne af de kvalitative casestudier formidles løbende gennem artikler, der vil berøre forskellige delelementer af casestudierne. Artiklerne vil ved afslutningen af projektet i første halvdel af 2016 samles i en rapport, som konkluderer på analyserne af casestudierne i relation til resultaterne af progressionsmålingerne. Desuden vil løbende resultater, fx i form af fortællinger om en borgers ledighedsforløb, præsenteres på de halvårlige seminarer/konferencer. 11