Progressionsmåling sætter nye standarder for effektmåling. Resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet DES-arrangement, februar, 2016

Transkript

1 Progressionsmåling sætter nye standarder for effektmåling Resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet DES-arrangement, februar, 2016

2 Dagsorden Kort om BIP og datagrundlag Foreløbige resultater Perspektiver for progressionsmåling kan både forudsige jobsandsynlighed og dokumentere effekter på vejen dertil

3 Udfordring Aktiv beskæftigelsesindsats koster for de ikkearbejdsmarkeds-parate ca. 4 mia. kr. årligt Rigsrevisionens rapport fra 2010: Effektundersøgelsen viser, at aktivering af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ikke har en positiv beskæftigelseseffekt. De aktiverede kom i selvforsørgelse eller beskæftigelse en mindre del af tiden end de ikke-aktiverede. Beskæftigelsesministeriet svarede bl.a.: Formålet med aktivering er, at de skal i beskæftigelse. Det er et skridt på vejen til beskæftigelse, at de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kommer tættere på arbejdsmarkedet.

4 Tættere på arbejdsmarkedet Ingen kunne give et klart svar på, hvordan man kunne måle effekt af indsatser, som kunne påvise, at borgerne reelt var kommet tættere på arbejdsmarkedet Ingen kunne give et klart svar på, hvordan man kunne måle arbejdsmarkedsparathed

5 Formål med BIP At undersøge hvilke indikatorer for arbejdsmarkedsparathed der har en dokumenteret sammenhæng med job Grundtesen er, at nogle indikatorer er vigtigere end andre BIP skaber forskningsbaseret viden om, hvad der reelt skaber større sandsynlighed for job og dermed også viden om, hvilke parametre der er centrale at styre efter og måle på undervejs

6 Hvem står bag projektet? Væksthuset finansierer projektet og varetager projektledelsen Projektets ekspertgruppe består af: Jan Rasmussen, Direktør, Væksthuset Leif Tøfting Kongaard, Udviklingschef, Væksthuset Mikkel Hansen, Socialfaglig chef, Væksthuset Ann Kosecki, Specialkonsulent, Arbejdsmarkedskontor Øst Michael Rosholm, Professor og Research Director, Aarhus Universitet Thomas Bredgaard, Associate Professor, Aalborg Universitet Søren Peter Olesen, Associate Professor, Aalborg Universitet Leena Eskelinen, Docent, KORA Charlotte Hansen, Projekt- og forskningschef, Væksthuset

7 Målgruppen i BIP Målgruppen i projektet Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, dvs år Unge er dog medtaget i 4 jobcentre giver mulighed for at teste på om projektets resultater også gælder for unge

8 Hvordan gør vi? 10 jobcentre medvirker Jobcentrene gennemfører progressionsmålinger ca. hver 3. måned på i alt ca borgere Separate spørgeskemaer til borgerne og sagsbehandlere Der måles gennem 4-5 år dvs. vi følger borgerne gennem forskellige indsatser mv. indtil de kommer i job/uddannelse (fra primo udgangen af 2016)

9 Vi måler på 11 indikatorer Baseret på omfattende litteraturstudie af både internationale og nationale studier Primært spørgsmål på 5-skala. 1 er laveste score, 5 er højest

10 Dataanalyse Alle progressionsmålinger kobles med DREAM-data DREAM-data kan udsøge gruppen, der kom i job/uddannelse og vi kan så gå baglæns og se på, hvilke indikatorer de har haft progression på, hvilke indsatser de har deltaget i mv. Det sammenlignes med den gruppe, der ikke kom i job/uddannelse

11 Og nu til de foreløbige resultater!

12 Datagrundlag Progressionsmålinger siden 2012 og frem til sep på ca aktivitetsparate borgere Lidt over målinger i alt Ca borgerbesvarelser Ca sagsbehandlerbesvarelser Mange gentagne målinger pr. borger. Nogle har op til 12 målinger

13 Hvad kan vi sige noget om? Indikatorer /delmål der hænger sammen med øget jobsandsynlighed hvilke kompetencer og mestringsevner er helt centrale? Indsats Indsats Indsats Jobsøgning Indsatser der skaber progression på de mest virksomme indikatorer Jobsøgningskanaler der virker

14 BIP-borgere i beskæftigelse Er/har været i ordinær job (%) Beskæftigelses -grad (%) Er/har været i fleksjob (%) Beskæftigelses -grad i fleksjob (%) Alle 11,5 55 2,9 97 Kvinder 8,4 55 2,9 97 Mænd 15,3 55 3,0 96 DREAM-data på BIP-borgere. Perioden uge 26, uge 26, 2015

15 Job og jobsøgning Meget stærk sammenhæng mellem job og jobsøgning - jobsøgning øger klart sandsynligheden for job. 64% af borgerne søger ikke job; 27% er søgeaktive. 7% 27% 64% Søger ikke job Søger job Vil ikke svare

16 Hvem søger job? Hvordan søger du job? Gennemsnitlig score på borger-spørgsmål <2,5 2,5-3,5 >3,5 Aviser 2% 7% 20% Internettet 2% 10% 27% Uopfordret 1% 8% 24% Netværk 4% 10% 26% Praktikvirksomhed 2% 5% 18% Vikarbureau m.m 0% 2% 6% Søger ikke 83% 74% 45% Ønsker ikke at svare 10% 6% 6%

17 Hvilke søgekanaler virker? Jobsøgningskanaler der øger sandsynlighed for job: Uopfordrede ansøgninger Søgning via praktikvirksomhed Søgning via vikar/rekrutteringsbureau Jobsøgningskanaler der ikke virker: Søgning via aviser, blade mv. Søgning via jobbaser på internettet Søgning via brug af eget netværk (familie, venner og bekendte) X

18 Hvad fremmer job og jobsøgning? Følgende indikatorer har allerstørst forklaringskraft ift. at forudsige jobsøgningsaktivitet og jobsandsynlighed: At borgeren kan mestre helbredsudfordringer At borgeren har viden om, hvordan han kan forbedre sine muligheder for at få job At borgeren tror på, at han kan klare et arbejde At borgeren har en realistisk forståelse af muligt lønniveau At sagsbehandleren mener, at borgeren handler målrettet ift. at få et job At sagsbehandleren tror på, at borgeren kan få et job

19 Niveau på indikatorerne Hvordan klarer borgerne sig på de afgørende indikatorer? Score på de mest virksomme og øvrige indikatorer Borgerne klarer sig gennemsnitligt dårligere på de indikatorer, der har størst betydning for øget jobsøgning og øget jobsandsynlighed. 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 2,8 Mest virksomme 3,3 Øvrige

20 Progression på indikatorerne Mest virksomme indikatorer Øvrige indikatorer 40% 34% 39% 45% 41% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 27% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 31% 28% 0% 0% Progression Stagnation Regression Progression Stagnation Regression Lidt mere fremgang og lidt mindre stilstand på de indikatorer, der har størst betydning for øget jobsøgning og øget jobsandsynlighed.

21 Hvilke indsatser virker bedst? Følgende indsatser er bedst til at skabe progression på de mest virksomme indikatorer: Virksomhedspraktik (iværksættes for ca. 21%) Løntilskud (iværksættes for under 1 %) Vikartimer (iværksættes for under 1%) Helbredsmestring (iværksættes for ca. 7%) Udredning og behandling (iværksættes for knap 22%) Fag-faglig opkvalificering (iværksættes for 3,6%)

22 Hvem får hvilke indsatser? Indsats Gennemsnitlig score på borgerspørgsmål <2,5 2,5-3,5 >3,5 Almen fagl. opkval Fag-fagl. opkval Praktik i interne værksteder Virksomhedspraktik Løntilskud Virksomhedscenter Udredning og behandling Helbredsmestring Social mentor Soc./pers. komp Hverdagsmestring Misbrugsbehandling Ingen De med grønt markerede er de indsatser, der er bedst til at skabe progression på de mest virksomme indikatorer

23 Virksomme indsatser, indikatorer og søgekanaler Indsatser Ekstern træning Løntilskud Vikartimer Helbredsmestring Udredning og behandling Fag-faglig opkval. Borger-indikatorer Reservationsløn Borger-indikatorer Helbredsmestring Klare et arbejde Viden om muligheder Reservationsløn Idé om arbejde Hverdagsmestring Samarbejde Sagsbehandler-indikatorer Målrettethed Vurderet jobchance Initiativ Sagsbehandler-indikatorer Vurderet jobchance Realisme Jobsøgning Praktikvirksomhed Uopfordret ansøgning Vikarbureau JOB JOB JOB JOB JOB JOB JOB JOB JOB JOB JOB JOB

24 BIP-indikatorers forklaringskraft Model Jobsøgning Beskæftigelse Registerdata: Køn, alder, civilstand, etnicitet, jobcenter, tid i BIP Som ovenfor + arbejdsmarkedsog forsørgelseshistorik Som ovenfor + match-/ visitationskategori Registerdata + BIP (5 skala spørgsmål) Registerdata + BIP (5 skala) + BIP søgekanaler Forklaret varians Stigning i forklaringskraft Forklaret varians Stigning i forklaringskraft 4,8 pct. - 2,9 pct. - 5,0 pct. 4 pct. 6,7 pct. 131 pct. 7,4 pct. 48 pct. 7,0 pct. 4 pct. 28,4 pct. 284 pct. 10,4 pct. 49 pct. 10,9 pct. 56 pct.

25 Opsamling Vores indikatorer kan forudsige arbejdsmarkedsparathed særligt gode til at forudsige jobsøgningsaktivitet, men også jobsandsynlighed. Kan bruges til at identificere særligt vigtige delmål (kompetencer og mestringsevner) for borgerne. Vi har identificeret særligt virksomme indsatser kan bruges til at identificere primære indsatser Vi har identificeret virksomme søgekanaler

26 Perspektiver Med sikker viden om hvilke indikatorer der øger jobsandsynlighed kan vi fremadrettet: Anvende progressionsmåling som monitoreringsværktøj: overblik over, hvor mange der befinder sig henholdsvis tæt på, længere væk og længst fra at få et job. Løbende følge borgers udvikling og tilrettelægge indsatser ud fra, at de skal forbedre borgers jobchance vi ved hvad vi skal styre efter! Som effektmålingsredskab: vi kan opgøre, hvor gode jobcentrene og indsatserne er til at skabe udvikling på de afgørende indikatorer dvs. vi har kvantitative kategorier for, om borgerne er kommet tættere på arbejdsmarkedet altså mellemstationerne på vejen til job

27 Vil du vide mere? Projektets hjemmeside: Du kan melde dig til et nyhedsbrev Projekt- og forskningschef Charlotte Hansen, Væksthuset Direkte: Mail: