Positionering på

Transkript

1 Positionering på En undersøgelse af den interpersonelle kommunikation på et politisk debatforum 2.semester Humanistisk Informatik Gruppe 2 Vejleder: Camilla Dindler

2 Positionering på En undersøgelse af den interpersonelle kommunikation på et politisk debatforum 2. semester Humanistisk Informatik Aalborg Universitet maj 2012 Rapportens omfang: 32,5 normalsider Udarbejdet af Ane Cecilie Tovgaard Vejleder: Camilla Dindler

3 SEMESTER/GREN: 2. SEMESTER HUMANISTISK INFORMATIK VEJLEDER: (TILDELES AF ANKERLÆRER) PROJEKTTITEL: (OGSÅ HVIS DEN ER FORELØBIG) GRUPPE NO.: CAMILLA DINDLER POSITIONERING PÅ 2 STUDIE.NR. NAVN TLF. AAU Ane Cecilie Tovgaard [email protected] PROJEKTINDHOLD: (KORT BESKRIVELSE) En undersøgelse af den interpersonelle kommunikation på et politisk debatforum. Institutet for Komunikation Humanistisk Informatik AAU københavn

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Læsevejledning s.1 Indledning s.2 Temarammeredegørelse s.3 Problemfelt og afgrænsning s.4 Problemformulering s.7 Metode s.8 Hermeneutik s.9 Socialkonstruktionisme s.10 Kvalitativ metode s.12 Observation s.13 Begrænsninger s.14 Etiske overvejelser s.14 Validitet & reliabilitet s.15 Teori s.16 Positionering som interaktion s.17 Kollektiv identitet & narrativer s.19 Konversationsanalyse s.20 Pragmatisk Sprogbrug s.23 Analyse s.26 Læsevejledning s.27 Episode 1 s.28 Episode 2 s.37 Episode 3 s.43

5 Syntese s.49 Diskussion s.52 Metodekritik s.57 Hermeneutik s.58 Socialkonstruktionisme s.58 Praktisk metode s.59 Konklusion s.61 Perspektivering s.64 Procesbeskrivelse s.66 Litteraturliste s.69 Bilag Bilag 1 Er det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af rød stue? Bilag 2 Debatkultur Bilag 3 Debatten kort fortalt

6 Læsevejledning - gennem hele mit projekt er der en kort indledning til afsnit anført i kursiv - jeg har udvalgt 3 episoder af min empiri, som jeg analyserer i kronologisk rækkefølge - første gang et begreb eller betegnelse nævnes vil det anføres med og herunder forklares - jeg anvender APA som referencesystem og litteraturliste - ved anvendelse af websites vil de stå som links - analysen bliver yderligere indledt med en læsevejledning 1

7 Indledning 2

8 Indledning I følgende afsnit vil jeg gennemgå konteksten, og temarammen for mit projekt. Konteksten for mit projekt, er computermedieret kommunikation CMC og jeg vil i den forbindelse kort beskrive hjemmesiden hvorfra jeg har udvalgt en debat, som er mit empiriske grundlag. Herefter redegør jeg for problemfeltet, som leder hen til projektets problemformulering. Temarammeredegørelse Temarammen for 2. semester er interpersonelle kommunikationprocesser. Vi har på projektmodul- kurserne, beskæftiget os med interpersonel kommunikation (IPK) og medieret interpersonel kommunikation (MIPK), af både verbal og nonverbal karakter, på mikroniveau. 1 Overordnet er konteksten for mit projekt, den medierede interpersonelle kommunikation, dvs. den verbale dimension. I projektet vil jeg inddrage elementer fra semesterets øvrige kurser indenfor videnskabsteori, kommunikationstræning, socialpsykologi & mikro- sociologi. I forhold til den nye studieordning, er det blevet en mulighed at undersøge kommunikationsprocesser i medierede sammenhænge. I den forbindelse, beskriver jeg kort udgangspunktet for den medierede interpersonelle kommunikation i kommende underafsnit, CMC. Retningslinjerne for dette projekt er, at det skal tage udgangspunkt i en autentisk empirisk situation, som den udfolder sig indenfor en professionel kontekst. Jeg har valgt at undersøge Det Radikale Venstres debat forum på internettet, hvor både folketingsmedlemmer, og almindelige brugere debatterer indbyrdes. Af samme grund er jeg opmærksom på at mit projekt balancerer på kanten mellem en professionel, og en privat kommunikation. 1 Mikroniveau: analyse der fokuserer på individniveau. 3

9 Problemfelt og afgrænsning Jeg vil her give et overblik over min empiri ved at beskrive konteksten for min observation. Computer Mediated Communication, CMC Mit projekt tager udgangspunkt i interpersonel kommunikation, når den foregår computer medieret, betegnet CMC og defineret som; The process by which people create, exchange, and perceive information using networked telecommunications systems that facilitate encoding, transmitting, and decoding messages. (Walther, Communication Research, 23: 3, 1996) Med udgangspunkt i Crystals Language and the internet (2006), kan CMC foregå hhv. synkront og asynkront. Min empiri er overvejende asynkron computer medieret kommunikation, fordi Det Radikale Venstres politiske debat forum er forskudt i tid og rum. Når en kommunikationssituation foregår asynkront og medieret, vil det få en betydning for, hvordan og hvorfor kommunikationsprocesserne vil forløbe som de gør. Marianne Riis 2 udlægger det således, at der ved digital mediering af interpersonal kommunikation fjernes, eller erstattes nogle af modaliteterne (MIPK kursus 12.marts 2012, AAU Ballerup). Derfor bør man spørge sig selv hvad der remedieres, og hvilke konsekvenser det kan få for samtalesituationen og deltagernes betydningsdannelse. I mit projekt, hvor jeg undersøger en kommunikationssituation på et medieret debatforum, forsvinder kroppen på deltagerne. Jeg mangler de non- verbale og lydmæssige lag i kommunikationen. Derudover vil deltagerne på debatten ikke, som tilfældet i en synkron ansigt- til- ansigt situation, kunne få afklaret indbyrdes spørgsmål øjeblikkeligt, da det afhænger af, om alle deltagere faktisk følger med ved skærmen. Der vil altså komme en latenstid imellem tanke (ved læsning af andres indlæg), og den reelle tale (forstået som indlæg). At en samtalesituation bliver remedieret, behøver nødvendigvis ikke være en ulempe for selve 2 Forelæser ved AAU. 4

10 kommunikationen, men overordnet bør man være bevidst om, at man ikke får det hele med. Medieforskeren Stig Hjarvard har et positivt syn på den medierede kommunikation. Vi tilegner os iflg. ham en adfærd som ikke ville være gangbar i virkelighedens verden, dvs. forstået som ansigt- til- ansigt kommunikation. Iflg. Hjarvard (Nordicom Review 29,2008 nr. 2, s ) er Media, og herunder CMC ikke længere at betragte som en adskilt del fra samfundet; Contemporary society is permeated by the media, to an extent that the media may no longer be conceived of as being separate from cultural and other social institutions. It means that an understanding of the importance of media in modern society and culture can no longer rely on models that conceive of media as being separate from society and culture. (Hjarvard, Nordicom Review 29,2008 nr. 2, s.106) Hjarvard redegør ligeledes for at holde in mente, at et givent medie har specifikke egenskaber, dvs. at ethvert fysisk objekt/medie eller værktøj tilbyder en bestemt brug, ligeså vel som brugerne kan tillægge mediet nogle egenskaber. In sum: the affordances of any given object make certain actions possible, exclude others and structure the interaction between actor and object. ( ibid.) Et politisk debat forum som Det Radikale Venstres, tilbyder altså brugerne en bestemt brug. Udgangspunktet for debatten er, at den foregår forskudt i tid og rum. Som bruger vil det betyde at man bl.a. bør have tålmodighed, da ens taleture i form af indlæg, måske ikke bliver taget til efterretning med det samme. Hvordan deltagerne bør forholde sig som brugere af debatforummet som medie, bliver nærmere præciseret af Det Radikale Venstres eget debat kodeks. (bilag 2). Som medie er debatforummet, desuden offentligt tilgængeligt, og derfor er udgangspunktet for debatten demokratisk- alle kan deltage. I forlængelse af Hjarvards pointe med, at medier ikke længere er en adskilt del af samfundet, opfatter jeg den udvalgte kommunikationssituation på Det Radikale Venstres debatforum som en del af virkeligheden. Jeg synes det er vigtigt at inddrage CMC begrebet for at være bevidst om, at mit projekt ekskluderer den nonverbale 5

11 kommunikation, da debatforummet f.eks. kun lægger op til skriftlig brug, deltagerne kan ikke se eller høre hinanden. Jeg er som analytiker afskåret fra alle de konnotationer 3 jeg ville kunne få, ved at betragte og lytte til deltagerne i en ansigt- til- ansigt kommunikation. Det kan dog diskuteres om der ikke kommer lidt krop på, da det er muligt for brugerne at lægge grafisk materiale op på deres profil, så som fotos og beskrivelser af f.eks. civilstatus. Det Radikale Venstres debatforum Min forforståelse af partiet Det Radikale Venstre er, at det er et holdnings parti. Dvs. det er et parti hvor debat og holdninger er i højsæde. Partiet var herunder det første parti til at lancere en offentligt tilgængelig, online debatforum. I deres beskrivelse af debatfunktionen på hjemmesiden skriver de; Viden er mere værd, når den deles med andre. og På Radikale.net er debatten et centralt omdrejningspunkt. (jvf bilag 3) Min empiri består af observation af partiets politiske debatforum, som de har på deres website Man finder selve debatforummet under fanen deltag og herunder Radikal Debat. Radikale.net er en form for hjemmeside i hjemmesiden for partiet, og bliver derfor en professionel virtuel/medieret forlængelse af deres politiske virke på Christiansborg. Jeg har valgt at se nærmere på en debat fra d november 2010, som hedder Er De Radikale omsider ved at melde sig ud af Rød Stue? Konteksten for debatten bliver således hvordan partiet er positioneret rent parlamentarisk. Narrativet omhandler politiske stuer. Under hvert indlæg kan man se både navn på deltageren, indimellem et foto, et motto eller civilstatus. Og det er obligatorisk for deltagerne at angive om de er medlem, eller ikke- medlem af partiet forkortet int. (jvf. bilag 1). 3 Konnotation er en betydning eller værdi ud over grundbetydningen som afspejler kulturelle og stilistiske forhold eller personlige associationer; fx har hest, ganger, krikke og øg forskellige konnotationer = bibetydninger, medbetydninger. Fra Wikipedia; 6

12 Debat som IPK Personligt mener jeg, at en debat, som en vellykket interpersonel kommunikationsproces, først og fremmest bør udvide ens horisont. Det gælder både for den deltagende debattør, og de eller de der er tilskuere til debatten. Ved at udvide ens horisont, mener jeg at man skal kunne rumme andres synspunkter, og herigennem i en idealforestilling, at ende op med en ny viden eller perspektiv. Jeg har i den forbindelse tænkt, at det kunne være interessant at undersøge en politisk debat når den udspiller sig via et skriftligt medie, som på Radikale.net debatforum. Problemformulering Hvordan gør politiske narrativer sig gældende, og hvordan skabes kollekiv identitet via positionering i et medieret politisk debatforum? Herunder, hvilke normer er den udvalgte debat udtryk for? 7

13 Metode 8

14 Videnskabsteoretisk metode I dette afsnit beskriver jeg de videnskabsteoretiske tilgange, jeg har valgt at inddrage i mit projekt. Herefter beskriver jeg den praktiske metode for mit projekt. Hermeneutik Hermeneutik er en videnskabsteoretisk tilgang, der handler om at forstå ved hjælp af at fortolke. Hermeneutik er den hypotetisk- deduktive metode anvendt på meningsfuldt materiale(føllesdal et al, 1999). Udgangspunktet for denne forståelse og fortolkning, er forståelseshorisonten. Forståelseshorisonten er, som beskrevet i Politikens bog om moderne videnskabsteori mængden af de meninger og holdninger, bevidste som ubevidste, som vi har på et givet tidspunkt, og som vi ikke er opmærksomme på (Føllesdal et al, 1999). Cirklen illustrerer, at man bliver nødt til at forstå helheden for at kunne forstå enkeltdelene, og omvendt. Den hermeneutiske cirkel har 4 forskellige strukturer som kan anvendes enkeltvis eller sammen med hinanden helhed delcirkel, for at forstå et værk må man forstå det ud fra den helhed det indgår, og omvendt må helheden forståes ud fra de enkelte dele af værket. subjekt- objekt cirkel, man forstår værket(objektet) ud fra ens eget subjekt (forståelseshorisont) hypotetisk- deduktiv cirkel, man går fra værket til hypoteser om, hvordan det skal fortolkes, og tilbage igen til værket for at efterprøve ens forforståelser. spørgsmål- svar cirkel, ved at stille spørgsmål til et værk nærmer, man sig en forståelse. Enhver ny hypotese vil avle et nyt spørgsmål, således vil spørgsmål- svar cirklen fortsætte. (gengivet efter Føllesdal et al, 1999) 9

15 Den hermeneutiske cirkel bliver også illustreret som en uendelighedsspiral, forstået på den måde at ethvert svar avler et nyt spørgsmål. Så qua en hermeneutisk tilgang til et værk, stopper forståelsesprocessen på sin vis aldrig. Hermeneutik i relation til projektet Når jeg vælger en hermeneutisk tilgang, så inddrager jeg også aktivt mig selv. Som en del af min metode, er det derfor vigtigt at være opmærksom på min egen forforståelse, og bevidstgøre den i projektet. Ved at redegøre for min forforståelse (jvf. indledningen), viser jeg samtidig hvilken forståelseshorisont jeg havde, før jeg gik i gang med både indsamling, og analyse af min empiri. Yderligere har jeg hele tiden min egen forståelse af, hvad god kommunikation er, med mig i projektet. (jvf. afsnit vedr. debat som IPK) Som en del af min metode, opfordrede vejleder mig til at nedfælde en hovedpointe før analysen. Dette er en metode til at gøre sig klart hvilke forventninger eller forforståelser man har til resultaterne i ens projekt, se nedenfor. Min 5 liner hovedpointe kommer til at virke som en hypotese, jvf. den hypotetisk- deduktive cirkel. 5 linier hovedpointe Når den interpersonelle kommunikation foregår medieret, i dette tilfælde indenfor en politisk diskurs, forekommer det oftere at både den refleksive og interaktive positionering bærer præg af magt, og tilslutning til egne synspunkter, end at deltagerne positionerer sig umiddelbart i forhold til selve debatten. Der vil være højere forekomst af den interaktive positionering end den refleksive. Socialkonstruktionisme Socialkonstruktionisme anvendes ofte med begrebet socialkonstruktivisme. Jeg tager udgangspunkt i Kenneth J- & Mary Gergen s bog Social konstruktion ind i samtalen (2005). Indenfor konstruktivismen, foregår konstruktionen af verden, ifølge deres definition, i individets hoved eller indre. Indenfor socialkonstrutionismen, lægges der mere vægt på betydningen af relationer, forstået som det sted hvor verden konstrueres. Intet er herigennem virkeligt før folk er enige om, at det er det (Gergen, 2005). Grundideen indenfor 10

16 socialkonstruktionismen er, at alt hvad vi regner for virkeligt, er det der er socialt konstrueret. Og det virkelige afhænger af den kulturelle tradition folk er en del af. Et godt eksempel kunne være to forskellige hypotetiske avisoverskrifter efter en Madonna koncert; En powerkvinde af dimensioner! eller Madonna lokker unge udi prostitution De skildrer begge samme begivenhed, at Madonna har afholdt en koncert, men beskrivelsen af kendsgerningerne afhænger af den tradition de skrives i. Så i første eksempel kunne det f.eks. være en overskrift i et moderne kultur tidsskrift som Politiken, og i andet eksempel, et kristent tidsskrift fra det amerikanske bibelbælte. En anden pointe er at virkeligheden konstrueres igennem kommunikation; I bredere forstand kan man sige, at mens vi kommunikerer med hinanden, konstruerer vi den verden, vi lever i. (Gergen s. 9, 2005) Betydning, som nævnt overfor afhænger af handling. Pointen ved socialkonstruktionismen er, at se betydning som koordineret handling. Gergen eksemplificerer det via nedenstående 4 punkter; 1) et individs ytringer giver ingen mening i sig selv. Hvis en mand hilser på en forbipasserende kvinde uden at denne ser ham, får det ingen mening. Alene kan han ikke skabe mening. 2) potentialet for betydning realiseres ved opfølgende handling, en persons ytringer betyder først noget idet en anden bidrager med en handling. I fht. punkt 1 ville det f.eks. have haft betydning hvis kvinden havde responderet på mandens hilsen. 3) en opfølgende handling kræver endnu en opfølgning. Forstået på den måde at vi lever vores liv dialogisk, vi kan kun give noget mening i kraft af det der er gået forud, og det der følger efter. 11

17 4) traditioner giver muligheder for betydning, men bestemmer ikke, hvad det skal være. Ord og handlinger som vi er afhængige af, når vi sammen skal skabe betydning, er lånt fra andre tider og steder, dvs. der er traditioner for samordning. (gengivet efter Gergen, 2005, s. 24) Socialkonstruktionisme i relation til projektet I og med at jeg har valgt at inddrage bl.a. Harré s positioneringsbegreb, anvender jeg også en socialkonstruktionistisk tilgang, da positioneringsbegrebet tager afsæt i denne videnskabsgren. I mit projekt dannes deltagernes positionering igennem social interaktion. En position kan herigennem ikke stå alene, dvs. en position eksisterer kun hvis den enten godtages, eller afvises. Ad punkt 2 vedr. opfølgende handling, påpeger Gergen (2005) at før man overhovedet kan kommunikere, må andre tillægge det man siger en mening. Dvs. både handling og svar må kombineres. Hvis ikke der er samarbejde, som i mit projekt, om en taletur/et debatindlæg, så har deltagerens ytringer ikke givet mening. Betydning findes altså i relationen og ikke hos individet. Positionering er her et socialkonstruktionistisk begreb, og derfor vil jeg se på positionering som social interaktion. Praktisk metode I følgende afsnit redegør jeg for de praktiske metoder jeg har anvendt i forbindelse med projektet. Jeg beskriver først observation som en kvalitativ metode, og hvordan jeg har indsamlet min empiri. Kvalitativ metode Jeg tager udgangspunkt i en allerede eksisterende empiri, da debatterne på gemmes i deres internetdatabase. Praktisk set, har jeg som en del af min hermeneutiske tilgang, kvalitativt forholdt mig til hvilken debattråd jeg ville udvælge. Mine kriterier var overordnet - jeg måtte ikke læse indholdet i første omgang, for at undgå at fokusere på emneindhold 12

18 - - - debatten skulle være af passende mængde i fht. projektets tilladte omfang debatten skulle omhandle noget sagligt, dvs. være et politisk debatemne det måtte gerne være en ældre debat, så emnet ikke var aktuelt så jeg kunne fokusere på kommunikationsproces fremfor tema - der skulle være flere deltagere end 2, og gerne mange flere så jeg kunne få indblik i bl.a. en kollektiv identitet Observation via internet Jeg har valgt observation som praktisk metode, fordi jeg ønsker at se på en bestemt adfærd, nemlig en kommunikationsproces på et medieret debatforum. Som nedenstående figur viser, så er der forskellige grader af observation. I mit tilfælde befinder jeg mig som analytiker yderst til højre og nederst, ved Fullstendig observatør IV. Det gør jeg, fordi jeg ikke selv har indsamlet min empiri, og jeg var ikke tilstede dengang debatten foregik. Jeg er altså på komparativ afstand. Med inspiration fra kapitlet Når dataindsamlingen går online (Jacobsen & Jensen 2012), har jeg som en metode til min observation, udover at have lavet screenshots fra forummet, også skrevet noter i en dagbog hvori jeg har nedfældet mine iagttagelser og indtryk. Dette har jeg valgt at gøre for, aktivt at inddrage mig selv i mit projekt. Fra forelæsning ved Camilla Dindler AAU Cph, d

19 Begrænsninger Da jeg har udvalgt en kommunikationssituation, som den foregår via et medieret debatforum, kan jeg logisk ikke se hvordan den non- verbale kommunikation forløber, eller få parasprog med i min analyse og tolkning. Det er en begrænsende faktor fordi jeg mangler nogle flere lag fra kommunikationssituationen til at vurdere deres positionering ud fra. Nu er jeg dog primært interesseret i at vurdere hvordan kommunikationsprocesserne forløber i et medieret regi, uden ansigt- til- ansigt cues. Derfor er det ikke så afgørende i fht. min problemformulering. I fht. indsamling af empiri har jeg ikke følt mig begrænset, fordi den jo bare ligger klar til analyse på internettet. Og da debat via internetfora efterhånden er blevet en almindelig adfærd, får man alligevel mange lag med, f.eks. anvender deltagerne symboler for at vise sindstilstand, i form af en smiley J, eller en smiley der blinker ;- ). Som Malene C. Larsen skriver i kapitlet Når dataindsamlingen går online, ( s. 242, Jacobsen & Jensen 2012), så er vores kommunikation på nettet generelt præget af mange ikke- tekstlige elementer, akronymer (eks. LOL 4 ) smileys, og ikoner. Og i den forbindelse er det en fordel at kommunikationen let kan fastholdes visuelt vha. screenshots Etiske overvejelser I forbindelse med observation har jeg overvejet hvordan min tilstedeværelse, om det så er fuldstændig eller deltagende observation, kan få en indflydelse på de mennesker eller sammenhænge jeg som analytiker indgår i. Jeg har imidlertid valgt at se på et offentligt tilgængeligt debatforum, hvor den forudsættende præmis for deltagelse er, at alle kan se dig og læse hvad du skriver. Deltagerne er, eller bør således være klar over at alt hvad de siger er tilgængeligt, og derfor tænker jeg, at deres kommunikation overordnet, må være på eget ansvar. Dette betyder at jeg ikke vælger at lave mit projekt fortroligt, da min empiri i forvejen er tilgængelig for alle. Derimod ikke være sagt, at jeg som analytiker skal fralægge ansvaret. Jeg vil forholde mig så ærligt og respektfuldt som jeg kan, bla. ved at fremstille deltagernes kommunikation i den rette kontekst. 4 forkortelse for laughing out loud. 14

20 Validitet og reliabilitet Med udgangspunkt i forelæsning ved Camilla Dindler AAU Cph, d. 2. marts 2012, beskriver jeg herunder begreberne reliabilitet og validitet. Reliabilitet handler om hvor pålideligt mine analysefund er. I mit projekt kan alle og enhver få adgang til min empiri på nettet, dvs. gå til den direkte kilde. En måde at være pålidelig i mit projekt er ved at fremvise mine refleksioner omkring min informationsindsamling. Det gør jeg ved at markere tydeligt hvor jeg har mine referencer fra, og ved at have en litteraturliste over alt det materiale jeg har anvendt. Validitet handler om hvor gyldige mine fund er. Yderligere er det mine analysefund og min redegørelse for dem, der bestemmer validitetsgraden af mit projekt. Det drejer sig om hvorvidt mine analysemetoder undersøger det, de har til formål at undersøge. Og igennem hele projektet forsøger jeg at vise, når jeg har en fortolkning eller forforståelse. Dette er et forsøg på at gøre mit projekt gennemskueligt for læser. 15

21 Teori 16

22 Teori I følgende afsnit redegør jeg for positioneringsbegrebet, herunder narrativer og kollektiv identitet, som alle danner baggrund for min analyse. Herefter redegør jeg kort for conversation analysis (CA), og pragmatisk sprogbrugsanalyse (PS), som begge er mine værktøjer til at belyse deltagernes positionering. Positionering som interaktion Projektet tager udgangspunkt i Davies, B. & Harré, R. og Luk Van Langenhove s arbejde vedr. positioneringsbegrebet. Alle tre forfattere refererer til Hollway s tidlige arbejde, og definition af position og positionering fra Hollway introducerer således begreberne positioning oneself og taking up positions. I forlængelse af Hollways introducerende begreber, formulerer Davies & Harré i deres artikel, Positioning: The Discursive Production of Selves (Journal for the Theory of Social Behaviour, 20 (1) 1990), begrebet positioning oneself som den refleksive positionering, og taking up positions som den interaktive positionering. Interaktiv positionering omhandler hvordan en person positionerer en anden person, og den refleksive, hvordan en person positionerer sig selv. I artiklen tager Davies og Harré (Journal for the Theory of Social Behaviour, 20 (1) 1990), et nyt syn på roller. Med positioneringsbegrebet bliver selve processen, og interaktionen udgangspunktet for at beskrive de enkelte aktører og ikke omvendt. De anvender derfor en socialkonstruktionistisk tilgang. Deres definition på positionering lyder; Positioning, as we will use it is the discoursive process whereby selves are located in conversations as observably and subjectively coherent participants in jointly produced story lines. (Journal for the Theory of Social Behaviour, s. 4, 20 (1) 1990) & However it would be a mistake to assume that, in either case, positioning is necessarily intentional.. (Journal for the Theory of Social Behaviour, s. 4, 20 (1) 1990) 5 Hollway, W. (1984): introduceredesom den første begrebet positionering i sin bog Gender difference and the production of subjectivity. Bogen handlede om køn og deres indbyrdes positionering. (Link : 17

23 I en kommunikationssituation, som på et debatforum, bliver deltagernes positionering en diskursiv proces, som ofte foregår ubevidst. Med afsæt i ovenstående begreber, er positioner noget vi kan forhandle os til, hvilket kommer til at stå i kontrast til begrebet rolle. I debatten foventer jeg, at kunne se forhandling via modpositioneringer deltagerne imellem. Modpositioneringer er en måde at forhandle sig frem til en anden position, eller at nægte den position man bliver tildelt af en samtalepartner. Van Langenhove (2010) skriver, at positioner kan og vil skifte, og at vi mennesker anvender dem til at overkomme de kommunikationssituationer vi måtte befinde os i. Positioneringer er altså flydende i modsætning til roller; Fluid positionings, not fixed roles, are used by people to cope with the situation they usually find themselves in. (Van Langenhove, 2010) Positioneringstrekanten Harré og Moghaddam(2003) anvender en trekant til at illustrere hvad positionering består af. I deres bog The self and others positioning individuals and groups in personal, political, and cultural contexts (Harré & Moghaddam, 2003) afhænger positionering af nedenstående 3 begreber; 1. position : a cluster of rights and duties to perform certain actions with a certain significance as acts, but which also may include prohibitions or denials of access to some of the local repetoire of meaningful acts. 2. speech and other acts: every socially significant action, intended movement, or speech must be interpreted as an act, a socially meaningful and significant performance. 3. Story line: we have emphasized the enormous importance of the dynamcis of the social episodes, how they unfold as this or that person contributes to the pattern. Episodes do not unfold in any random way. (Harré & Moghaddam, 2003) 18

24 Forholdet mellem pkt. 1-3 ses i nedenstående positioneringstrekant, hvor pkt. 1 ses i toppen, 2 punktet til højre og 3 punktet til venstre; (Van Langenhove, 2010) Som trekanten viser, så afhænger alle tre begreber; position, narrativ og talehandling af hinanden. Trekanten anvendes til at analysere samtaler for at afdække deres episodiske strukturer (Van Langenhove, 2010). Harré og Davies inddrager begrebet talehandling, fra sproghandlingsteorien når de taler om positionering. Deres hovedpointe er, at enhver talehandling har adskillige fortolkningsmuligheder. I forhold til den hermeneutiske tilgang vil det bl.a. betyde at en talehandlings fortolkning også afhænger af de briller man har på. Kollektiv identitet & narrativer I bogen Identitet- udfordringer i forbrugersamfundet definerer Svend Brinkmann (2009) positionering, som værende identitet i praksis. I mit projekt ønsker jeg, at se nærmere på, om jeg kan finde spor af en kollektiv identitet på debattråden. Ved at inddrage positioneringstrekantens tre begreber som beskrevet ovenfor, forventer jeg at kunne sige noget om Det Radikale Venstres identitet, på daværende tidspunkt debatten fandt sted, samt at se hvordan denne identitet spiller ind på den udvalgte tråd. For at finde frem til en kollektive identitet vil jeg herunder se efter politiske narrativer. Den amerikanske psykologiprofessor og medudvikler af socialkonstruktionistisk teori, Kenneth Gergen definerer narrativer ved at sige, at virkelighed er som historier (Gergen, 2009). Når jeg ser 19

25 efter narrativer i debattråden, er det for at se på hvordan deltagerne anvender disse narrativer til både at positionere sig selv og hinanden internt på selve debattråden, men også eksternt, i fht. verden udenfor debatforummet. Ved at se på hvilke narrativer der evt. går igen i debatten, forventer jeg at kunne spore en kollektiv identitet samt få en idé om, hvad deltagerne konstruerer som virkelighed. I forhold til mit projekt, synes jeg det er interessant at se efter en kollektiv identitet på debattråden, med det in mente at deltagerne kan indtage mange positioner i forhold til denne kollektive identitet. F.eks. kan der måske opstå grupperinger indenfor debatten, evt. i form af os medlemmer, mod jer ikke- medlemmer i debatten, eller os mod andre partier udenfor debatten. Konversationsanalyse Konversationsanalyse (CA) er en måde at forstå, hvad det er vi gør, når vi taler sammen. CA bliver en tilgang til at forstå social og kommunikativ adfærd. CA er en grounded theory 6, der med udgangspunkt i samtalens mikroniveau, siger noget om normer. Som Ian Hutchby og Robin Woofitt (2003) skriver, så er målet for CA at afdække samtalens struktur; The aim of CA is thus to reveal the tacit, organized reasoning procedures which inform the production of naturally occuring talk. (Hutchby & Woofitt, 2003) Da jeg ønsker, at undersøge hvordan deltagerne på et debatforum positionerer sig, er det relevant at inddrage samtaleanalysen, fordi jeg hermed kan analysere selve interaktionens mønstre. Udgangspunktet for CA er, at struktur ikke bør ses som en objektiv ekstern kilde afhængig af individet men; CA takes the view that structure should not be viewed as an objective, external source of constraint on the individual. Rather structure is a feature of situated 6 Grounded Theory: En samfundsvidenskabelig tilgang, hvor udgangspunktet for forskeren er at være så åben, som det er muligt, over for sine data, og derved tillade processer og adfærdsmønstre at fremkomme fra data. Grounded theory er således en overvejende induktiv metodologi. ( 20

26 social interaction thet participants actively orient to as relevant for the ways they design their actions. (Hutchby & Woofitt, 2003) CA er en blanding af faggrupper, og befinder sig videnskabsteoretisk imellem socialpsykologi og lingvistik, dvs. CA kan afdække både kommunikativ og social adfærd. Ifølge sociologen Harvey Sacks 7, grundlæggeren af CA, er formålet, at finde reglerne, eller kategorier som er relevante for deltagerne selv i en interaktionsproces. Det drejer sig om at påvise, at deltagerne aktivt bruger et sæt af metoder til at koordinere deres handlinger, og for at blive forstået. Denne tankegang er hentet fra etnometodologien som beskrevet af Garfinkel 8 er folks egen metode (Svennevig, Sandvik & Vagle, 1996). Samtaler er ikke tilfældigt konstruerede, men afhængig af kontekst og samtidig også kontekstskabende. Jeg anvender CA til at strukturere samtalen som den forløber i debatten, og til at bevidstgøre de interpersonelle kommunikationsprocesser. Med udgangspunkt i Gorm Larsens slides, (forelæsning og slides af Gorm Larsen d. 7. Februar 2012, AAU Ballerup) vedr. CA metode, er der overordnet 4 typer af analyse af interaktion; 1. Turtagning 2. Sekvens 3. Reparation 4. Design/organisering af turskift Ad 1) Turtagningen hovedprincip: Kun én taler ad gangen: Taleture følger på hinanden med mindst muligt hul og overlap. I mit projekt vil der ikke opstå såkaldte overlap i form af lyd, afbrydelser etc. da samtalesituationen er asynkron medieret, og derfor nedfældet på skrift. En taletur bliver herved synonymt med deltagernes indlæg. Tur tagning kan forløbe ved enten at være selvvalgt, næste- valgt af en anden taler, og en person kan ligeledes anvende sin taletur til at næste- vælge en anden taler. 7 Harvey Sacks, ( ) var en amerikansk sociolog, influeret af etnometodologien, og ophavsmand til Conversation Analysis CA. ( 8 Harold Garfinkel( ) var en amerikansk professor som beskrev etnometodologi som en undersøgelsestilgang til sociologien. ( 21

27 Ad 2) en sekvens består af turpar/ytringspar og indeholder minimum to taleture/ytringer af forskellige personer. Taleturene i en sekvens optræder i tilknytning til hinanden og er indbyrdes relevante. Jeg har valgt at inddele min empiri i 3 episoder/sekvenser, hvori der er mindst to deltagere, og et fælles narrativ eller samtaleemne. Ad 3) En reparation er som ordet angiver at rette op/reparere på et brud. Det kan komme til udtryk ved at taler afbryder/retter sig selv, eller ved at modtager spørger uddybende ind til talers ytring. Reparation medvirker at samtalen bliver flydende. Ad 4) Design af taleture; replikker er bygget op så de passer til modtager. Dvs. at taler konstruerer et modtager design, og refererer til både personer og steder. Tilbagekanalisering & minimalrespons Tilbagekanalisering er et begreb under CA der handler om at recitere eller gengive dét ens samtalepartner har ytret, således at man forsøger at skabe konsensus om en korrekt forståelse. Dette kan også være en måde hvor man indbyrdes viser, at man aktivt lytter til den andens tale. Minimalrespons dækker over alle de småord vi anvender, som får en bestemt funktion i sproget. F.eks. kan minimalrespons anvendes som prælukker på en samtale, dvs. man viser at nu vil jeg skifte emne eller lukke samtalen, ord som tjaah, godt så eller javel. Det kan også have karakter af at være bekræftere ok mm, eller besvarere som ja jo eller nej. CA i relation til projektet. Jeg anvender overordnet CA til at organisere kommunikationssituationen for at danne mig et overblik, og for at anskueliggøre mine observationer for læser. Ved at se på den måde handlingerne udføres, forventer jeg at kunne sige noget om mønstre imellem deltagerne på debatten, og herved definere hvordan de positioneres. Der er dog modificeringer indenfor den måde jeg struktererer samtalen på, da CA primært anvendes på ansigt til ansigt kommunikation, hvor min samtalesituation er asynkron og medieret via et debatforum. F.eks. inddeler jeg deltagernes taleture i fht. deres indlæg, hvor man i en ansigt- til- ansigt kommunikation inddeler dem efter ytringer. Der vil derfor være en større 22

28 mængde ytringer, hver gang en deltager har en taletur i mit projekt. Med min CA analyse vil jeg se efter taleturs mønstre, for at se hvordan deltagerne forholder sig til hinanden. Bliver der f.eks. svaret når en deltager stiller et spørgsmål direkte til hinanden, og er der samhandling omkring taleturene. Pragmatisk Sprogbrugsanalyse I nedenstående afsnit beskriver jeg hvilke elementer jeg vil anvende til analyseafsnittet og hvordan de er relateret til mit projekt. Pragmatisk sprogbrugsanalyse fokuserer på sprog og kontekst. Ordet pragma betyder på græsk handling, dvs. PS fokuserer på tale som handling. PS tager afsæt i J.L. Austin og hans elev John R. Searle s teorier om sproghandling. Underforståelser Der er forskellige typer af underforståelser, betegnet præsuppositioner, implikationer (konventionel, partikulariseret, generaliseret), og implikaturer/forudsætninger. Med udgangspunkt i Togebys værk Praxt (1992) defineres præsuppositioner;...som den implicitte (og annullérbare) information som forudsættes af sætningens brug uafhængigt af kontekst og situation i modsætning til underforståelse som er den implicitte og annullérbare information som meddeles af ytringen med dens specielle kontekst og situation. (Togeby 1992) Det betyder, at ved brug af præsuppositioner gør afsender det sværere for modtager at nægte det implicitte. Præsuppositioner er de informationer der forudsættes hver gang en sætning ytres, ligegyldigt i hvilken kontekst og situation. Implikaturer eller forudsætninger, er de informationer man kan slutte sig til når sætningen ytres. Implicitte informationer som ikke forudsættes men meddeles fordi de impliceres af fokus, kaldes implikationer. 23

29 Modalpartikler Modalpartikler bliver indimellem også kaldt idiotmarkører (forelæsning v. M. Kristiansen d april 2012 AAU Ballerup). Modalpartikler er adverbier som henviser til kommunikationssituationen (Andersen, 1982), ord som da, nu, ellers, altså og også. Når jeg vælger at se efter brug af modalpartikler er det i forlængelse med ovenstående afsnit om underforståelser. Dvs. jeg ser efter modalpartikler i ikke- modal brug, (1a) Det ved jeg da ikke. (1b) Da ved jeg det ikke. (Andersen, 1982) Eksemplet citeret ovenover, viser forskellen på modalpartiklers brug når det gælder den modale anvendelse (1a) og den ikke- modale anvendelse (1b). I (1 a) får da en henvisende funktion til en forudgående ytring, underforstået hvor i alverden skulle jeg vide det fra?. Ved en sådan brug får afsender markeret at den modtager af ytringen er idiot, hvorimod eksemplet (1b) blot viser at der er en forudsætning for at modtager ikke ved det. I eksemplet (1a) viser sproghandlingen, at deltagerne i kommunikationssituationen ikke er ligeværdige eller enige. Deiksis Togeby (1992) beskriver deiktiske størrelser som;...ord eller fraser hvis betydning skifter efter talesituationen, de går også under navnet skiftere, det er altså ord som jeg, mig, du, vi, I, her, nu om lidt. (Togeby 1992) Deiksis kan også inddeles efter person, tid og sted. Persondeiksis angår identiteten af kommunikationens deltagere, den talende, de eller den tiltalte og evt. tilskuere. Tidsdeiksis siger noget om tidshorisonten, der opereres med afsendertidspunkt og modtagertidspunkt. Stedsdeiksis siger noget om hvor afsender befinder sig og placerer således personer, ting eller fænomener på givne steder. (Forelæsning ved Gorm Larsen, 14. Februar 2012, AAU Ballerup). 24

30 Optoning og nedtoning I en samtalesituation kan deltagerne hhv. optone og nedtone deres sproghandlinger. Dvs. ved en optoning skruer man op for styrken af ens eget udsagn, f.eks. jeg skal virkelig bare med til festen. Og omvendt kan man skrue ned for styrken ved at sige jeg tror måske gerne jeg vil med til festen. De to sætninger giver en kommunikationssituation forskellige fortolkningsmuligheder. Ved første eksempel får man det indtryk at personen har et stærkt ønske om at komme med til festen, og at det er vigtigt. I det andet eksempel, kunne det være en person der er usikker på om pågældende må deltage i festen,. PS i relation til projektet Med PS kan man analysere samtalens indhold, og herigennem belyse samtalemønstre. Jeg vil forsøge at se taleturene som talehandlinger, fordi jeg forventer det kan fortælle noget om hvordan deltagerne positioneres. Fra PS vælger jeg, at fokusere på underforståelser/modalpartikler, brug af deiksisformer, optoning og nedtoning i det kommende analyseafsnit. Jeg finder det interessant at se efter underforståelser i debattråden, fordi jeg forventer de vil have en stor betydning for positioneringen. Derudover foregår den udvalgte debattråd i et politisk regi, hvilket får mig til at tænke, at der må være mange henvisninger til tidligere debtatter, og politiske narrativer. Carsten Elbro (1985) kalder det at læse mellem linjerne når man som beskuer er opmærksom på underforståelser og modalpartikler i en tekst, eller samtale. Jeg synes det er spændende at se nærmere på de implicitte antagelser, fordi jeg forventer, at kunne belyse positioneringen herigennem. Ved analyse af deiksis former, ønsker jeg at fremhæve hvordan deltagerne skiftevis positionerer sig selv, og hinanden via pronominer. Yderligere er det vigtigt ifht. positionering, at se på hvordan deltagerne anvender stedsdeiksis, også set i lyset af, at de debatterer på et webforum og derfor har to virkeligheder eller positioner at debattere ud fra- f.eks. os herinde (deltagerne på debatten), og dem derude, (f.eks. henvisninger til Folketingets andre medlemmer). 25

31 Analyse 26

32 Analyse Læsevejledning Jeg har udvalgt 3 episoder fra debatten Er De Radikale omsider på vej væk fra Rød Stue (bilag 1). De er udvalgt med baggrund i min problemformulering, og fordi de hver især viser en samtalesituation omkring et bestemt politisk narrativ. Med de 3 episoder dækker min analyse næsten hele debattråden på nær 7 indlæg. Henvisninger til bestemte taleture, viser jeg ved at skrive taleturen i parentes i selve teksten. Ved direkte henvisning til taleture, vil jeg opliste dem som fodnote eller direkte i teksten. Min empiri er struktureret således, at deltagerne forkortes med deres initialer efterfulgt af nummeret på deres taletur. Dvs. Karsten Kristoffersens første indlæg skrives KK:1, o.s.v. i løbende kronologisk rækkefølge igennem hele debattråden. Et indlæg bliver her det samme som en taletur, og kan bestå af flere ytringer. Fremgangsmåden for de kommende 3 episoder: 1. Kort redegørelse for kommunikationssituationen i fht. deltagere, og hvilket narrativ der indgår. 2. CA analyse- herunder fokus på den refleksive og interaktive positionering via taleture 3. PS analyse, herunder fokus på persondeiksis, underforståelser og modalpartikler. Den illokutionære kraft og positionering. 4. delkonklusion. Her opsamler jeg hvilke mønstre, og normer jeg ser i episoden, for at kunne sige noget om deltagernes positioneringsforhold, og den kollektive identitet. Efter analysen af alle 3 episoder laver jeg en fælles opsamling på delkonklusionerne i en syntese. 27

33 Episode 1 Følgende afsnit begynder med et kort oprids af konteksten for debatten, med udgangspunkt i ophavsmanden første indlæg (KK: 1). Episode 1 forløber fra taletur ZMW: 1 MN: 8. Hvert afsnit afsluttes med en delkonklusion som relateres til problemformuleringen. Overordnet er der i denne episode 1 medlem ZMW, og 2 ikke- medlemmer, KK og MN. Kommunikationssituation Udgangspunktet for episode 1, er det første indlæg i debatten. Det er KK (KK:1) der lægger op til debat med overskriften; Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød Stue?. Herunder linker KK til en artikel i Politiken, med De Radikales formand Margrethe Vestager, som har overskriften Radikale går i krig mod S og SF. Essensen/det politiske narrativ i denne artikel er, at De Radikale gør Helle Thorning til statsminister, og at det vil betyde at de får indflydelse på den politik der skal føres. Herunder vil De Radikale ikke lægge stemmer til S og SF s pointsystem. Deltagerne i episoden diskuterer overordnet artiklen, og narrativet bliver forståelsen (udlæggelsen) af denne artikel, samt hvor De Radikale er placeret, eller positionerer sig på den politiske scene. Det er tydeligt, at deltagerne er positioneret forskelligt allerede i deres profiler. ZMW er højtstående medlem af De Radikale (regionsformand for SDU) 9 og indtager den position, at De Radikale ikke er med i nogen stue, hvor MN er ikke- medlem, og indtager samme position som KK (KK skriver i sin profil at han er borgelig vælger), at De Radikale er i Rød Stue, men glædeligt er på vej væk. Der er altså en definitionskamp imellem deltagerne vedr. hvilken stue partiet er/bør være med i. 9 Det står anført under ZMW profilbillede ved hvert indlæg, jvf. bilag 1 28

34 Konversationsanalyse Nedenstående skema anvender jeg til, at undersøge fordelingen af taleture bl.a. for at se hvem der taler mest, og hvordan den interaktive positionering udspiller sig igennem taleturene. I denne episode bliver det overordnet ZMW og MN der har en definitionkamp. 10 Taleture: 18 P. selv- valg Næste valg til P P. næste- vælger X ZMW : MN : KK : I skemaet fremgår det, at ZMW og MN begge næste- vælger 7 gange, og bliver næste- valgt 7 gange. Interessant er det også at KK, som er den deltager der begyndte debatten, ikke selv vælger taletur på noget tidspunkt. KK har kun 2 taleture ud af de 18, selvom han bliver næste- valgt i alt 3 gange af ZMW og MN. I sekvensen er det ZMW der næste- vælger KK (ZMW:1), men KK næste- vælger i sin første taletur i sekvensen, MN (KK:2). Jeg ser dette som værende en måde hvorpå KK positionerer sig overfor ZMW, ved ikke at svare ZMW med det samme, men derimod hægte sig på MNs taletur (KK:2 11 ). Herigennem ser jeg at KK danner en form for alliance 12 med MN, i og med han erklærer sig enig med MN, og uenig med ZMW. ZMW og MN henvender sig, i deres taleture direkte til hinanden, ved at skrive hinandens fornavne, (ZMW:7) (MN:3). ZMW henvender sig ligeledes flere gange til KK (ZMW:1, ZMW:6, ZMW: 9), hvorimod KK kun henvender sig til ZMW 1 gang. Den ene gang han henvender sig direkte til ZMW 10 Med definitionskamp forstår jeg, at to personer kæmper om at få retten til at definere virkeligheden 11 Og det er ligeledes glædeligt, at partiet, qua disse ultimative krav, nu måske er på vej ud af Rød Stue. 12 Alliance definition; En alliance er to eller flere parter der står sammen. ( 29

35 er det med udråbstegn 13. I forhold til den interaktive positionering, ser jeg dette eksempel som KK s forsøg på at modpositionere sig ZMW, og udråbstegnet bliver en understregning af dette. I denne episode er det ZMW og MN, der har en nogenlunde ligelig fordeling af taleture og mængde. De er positioneret ligeværdigt, og anvender deres taleture til at næste- vælge den de vil have i tale. Deltageren KK, som har startet denne debat, har til sammenligning to taleture hvori han anvender sine næstevalg til at ytre sin holdning, om deltagerne, direkte til ZMW (KK:3) og MN (KK: 2). Det virker til at ZMW og MN har en definitionskamp, hvor KK danner alliance med MN. KK forsvinder dog halvvejs i debatten hvor der spores konflikt imellem ZMW og MN, dette kan evt. ses som flugt, eller også er KK ikke tilstede, da debatten jo foregår online indenfor normal arbejdstid. Tilbagekanalisering & minimalrespons Som den eneste anvender ZMW tilbagekanalisering. Det gør han efter at MN to gange drager ZMW til ansvar for tidligere udtalelser af Margrethe Vestager og Morten Østergaard, vedr. De Radikales linje i.fht. et politisk pointsystem. ZMW 14 reciterer herefter direkte MN s spørgsmål (MN:4) og svarer kort og præcist. Dette ser jeg som en måde hvorpå ZMW, overfor MN godtager det tvivlsspørgsmål MN har vedr. De Radikales politiske linje. Ved at citere MN, kan ZMW forsøge at styre i hvilken kontekst hans svar skal sættes ind i. Jeg ser det som en måde hvorpå ZMW forsøger, ikke at blive misforstået. Overraskende er det, at der er minimalrespons eller en form for skriftligt parasprog 15, selvom kommunikationssituationen foregår via skrift. MN anvender flere gange (MN:2 og MN:3) minimalrespons indledningsvist i sine taleture som Tjaa jo bum- bum 16. Det giver mig det indtryk, at udover at være tilstede i en virkelig samtale, så er det en modpositionering til ZMW s holdninger fra MN s side. 13 KK: Come nu on! 14 Eller mener du at pointsystemet stadig er til forhandling som en del af regeringsgrundlaget parasprog 16 MN:2 Tjaa jo bum-bum... og MN:3 Zeb:Potato potato. 30

36 Placeret indenfor en af CA kategorierne for minimalrespons, bliver det en prælukker, dvs. udsagnene initierer en afslutning af et emne. Jeg får det indtryk at ZMW kæmper mod KK og MN s positioner for at bevare De Radikales image som værende et parti med en fast strategi, uden noget medlemskab af hverken rød eller blå stue. KK og MN er i opposition, men samtidig ytrer KK i første indlæg at han (KK:1) er et skridt nærmere på at genindmelde sig i partiet, og herigennem positionerer sig som et hypotetisk medlem. Pragmatisk Sprogbrugsanalyse I kommende 3 afsnit, vil jeg fremhæve nogle af de eksempler på deltagernes anvendelse af præsuppositioner, ordvalg og deiksisformer, som de forekommer i debatten. For at gøre det mere overskueligt har jeg valgt at inddele analysen efter deltagere. Der vil uundgåeligt være overlap imellem begreberne, da f.eks. optoner/nedtoner samt brug af modalpartikler, også kan fungere som underforståelser. Jeg vil under hver deltager inddrage eksempler fra deres taleture, og markere de ord med fed som underbygger mine pointer under de enkelte afsnit. ZMW Jeg har udvalgt tre bestemte taleture. Det drejer sig om taletur ZMW:1, ZMW: 2 og ZMW: 7 Dem har jeg udvalgt, fordi indholdet af talehandlinger tilsammen, giver et godt indblik i denne deltagers positionering, overfor de to andre deltagere i episode 1. Nedtoning & optoning Vi har tidligere haft et utal af udgaver af denne debat, og jeg deltager kun... (ZMW:1) Her anvender ZMW først en optoning i form af ordet utal og derefter en nedtoning kun. Med det, får jeg som læser af debatten det indtryk, at denne debat er en de har haft oppe før. Dvs. der kan ligge en underforståelse af, at ZMW virker til at være træt af debatemnet, da han positioner sig ved at sige, at han kun deltager med det forbehold at der virker til at være en ny vinkel. 31

37 Deiksisformer Vi har tidligere haft et utal af udgaver af denne debat, og jeg deltager kun i denne tråd fordi der synes at være noget nyt under solen, som jeg har efterspurgt når du bragte emnet på banen.(zmw:1) Det er lidt usikkert hvem der henvises til med vi. Det kan være selve partiet De Radikale, eller også er det ZMW og KK internt fordi han tiltaler KK du senere i taleturen. Men han inkluderer i al fald andre end sig selv, fra den position han indtager. Ved at ZMW anvender pronominet jeg flere gange får jeg det indtryk, at dette emne er noget han personligt ønsker at debattere, trods det har været oppe et utal af gange. For det første vil jeg gerne understrege at der intet nyt er i strategien eller politikken og at vi aldrig har været medlem af nogen stue vi står med en selvstændig politik og går kun med i regering hvis vi kan stå inde for grundlaget. (ZMW:1) Når jeg kommer længere hen i taleturen bliver det mere tydeligt at ZMW inddrager sig selv og partiet. Ved at begynde med jeg, for så at gå over til vi, forstå jeg at han er en stor del af partiet, og han begynder at formulere sig som en politiker med ordene vi står med en selvstændig politik. ZMW modpositionerer nu sig selv, og partiet Det Radikale i fht. KK som ikke- Nej, jeg mener ikke at vi skal gå med på noget pointsystem. Men det er da S- SF der har meldt ud at pointsystemet er ultimativt men lad os nu se om de mener det efter valget. (ZMW:7) ZMW anvender her for anden gang i debatten, deiksis formen lad os nu se henvendt til MN. Dette ser jeg som et forsøg på, at inddrage MN som værende en del af ZMW og partiets positionering, os (Det Radikale Venstre, MN, og ZMW) mod dem (S- SF). Lad os opfatter jeg som ZMW s forsøg på at være jovial. 32

38 Underforståelser Men jeg glæder mig da over at du endelig synes at være stillet tilfreds, og ser derfor frem til at du genindmelder dig. (ZMW:1 sidste to linier). Dette bliver ZMW s afslutning på sin modpositionering til KK. Ved at skrive men og da får kommunikationssituationen en ironisk karakter. Men står i modsætning til den politik ZMW netop har oplistet overfor KK, som er uenig, og ved at anvende da, kombineret med ser derfor frem til at du genindmelder dig - får ytringen en karakter af, at ZMW bevidst misforstår KK s pointe. ZMW positionerer sig som værende en del af noget, som KK ikke Er det et ultimativt krav fra R at man ikke vil stemme for noget? Sært, jeg troede at et krav var når man krævede noget... (ZMW:2) Her stiller ZMW, MN et retorisk spørgsmål, som han selv svarer på med en ironisk distance. Det ser jeg ved at han anvender ordet sært og jeg troede, underforstået, hvordan kan man (MN) misforstå ordet ultimativt krav når det er såre simpelt? Det bliver i mine øjne en slags idiotmarkør, samt et forsøg på at irettesætte MN. MN Jeg har udvalgt taletur MN:1 og MN:2 og MN: 6, som viser hvordan MN tager til genmæle overfor ZMW (ZMW:1) og herigennem modpositionerer sig. Nedtoning & optoning Men det er nu engang sandheden som den ser ud i den brede befolkning og blandt politiske journalister. (MN:2) & De Radikale var jo også med i Rød Stue i 90 erne med stor succes for Danmark. (MN:2) MN anvender en optoner ved at bruge ordet sandheden og stor succes. Dette gør, at jeg ikke er i tvivl om at MN er positioneret modsat ZMW, og at han ikke accepterer dennes positionering. Der er i første uddrag yderligere den underforståelse, at ZMW modsat MN og den brede befolkning ikke har 33

39 erkendt sandheden. MN anvender brede befolkning og politiske journalister som en form for rygdækning for hans holdning. Det kommer til at virke som en idiotmarkør fra MN s side. Deiksis Når man ikke frit kan pege på begge sider af salen er man bundet til den ene blok. Jeg ved godt at Radikale medlemmer kvier sig ved at blive omtalt som rød stue, rød blok etc. Men det er nu engang sandheden som den ser ud i den brede befolkning og blandt politiske journalister. (MN:2) Ved at MN anvender man som pronomin bliver ovenstående en form for generalisering af hvordan den politiske virkelighed ser ud. Dvs. underforstået så eksisterer der en forståelse af, at et politisk parti må være med i en blok eller stue. Når MN anvender jeg overfor, Radikale medlemmer, bliver det tydeligt at han ikke er er med i de Radikale medlemmer, men er positioneret udenfor. Det forstærkes i sidste del af taleturen hvor han siger, det er sandheden som den ser ud i den brede befolkning, indirekte positionerer MN sig, som jeg ser det blandt den brede befolkning, dvs. han er positioneret udenfor salen (folketingssalen) hvor sandheden befinder sig. De Radikale var jo også med i Rød Stue i 90 erne med stor succes for Danmark. (MN:2) Det er interessant at MN, der velvidende, at ZMW er regionsformand for Det Radikale Venstre (aktiv politiker), konsekvent omtaler partiet som de Radikale uden at inkludere ZMW med f.eks. en direkte taleform du eller I. Det ser jeg som en måde at positionere partiet som det var engang, overfor ZMW som repræsenterer det nuværende parti. Zeb: Nu er det ikke din holdning vi diskuterer, men Folketingsgruppens ledelse. (MN: 6) Her anvender MN nu til at gøre ZMW klar over at emne og holdning der diskuteres skal være Folketingsgruppens ledelse, og ikke ZMW. Det ser jeg som en måde at fortælle ZMW at hans holdning ikke er den gældende, og at han skal forholde sig anderledes. Herigennem modpositionerer MN sig også ZMW der 34

40 tidligere forsøgte at inkludere MN med sine tidligere formuleringer lad os nu se. Præsuppositioner og modalpartikler Zeb: Det er da nyt at de Radikale igen stiller ultimative krav. (MN:1) Ved at anvende modalpartiklen da og igen i denne ytring, får MN efter min opfattelse positioneret ZMW som værende uvidende om kursen i hans parti. Når man ikke frit kan pege på begge sider af salen er man bundet til den ene blok. (MN:2) Her anvender MN en underforstået logik, at et politisk parti er nødt til at vælge side politisk, da et parti ikke kan stå alene. De Radikale var jo også med i Rød Stue i 90 erne med stor succes for Danmark. (MN:2) Ved at anvende jo også får MN vist at det underforstået, ikke behøver at være et problem at tilhøre en stue i dette eksempel Rød Stue, og at ZMW måske har glemt hvordan det forholdt sig med De Radikale engang. Underforstået, tilbage i 90 erne var partiet virkelig noget. KK Jeg vælger at se nærmere på taletur KK:2 og KK:3, fordi jeg her kan se hvordan han positionerer sig direkte i fht. MN og ZMW. Og det er ligeledes glædeligt, at partiet, qua disse ultimative krav, nu måske er på vej ud af Rød Stue. (KK:2) Ved at anvende computer symbolet peger KK på MN. Dette er en normal måde deltagere på debatfora henvender sig til hinanden. I dette tilfælde får det den betydning, at KK forsøger at danne en alliance med MN, og ignorerer ZMW taletur (ZMW:1), selvom ZMW kort før anvendte samme direkte til KK. Som jeg ser det, får det en merbetydning af, at være en diskret måde ikke at 35

41 anerkende ZMW indlæg. Det bliver også tydeligt at KK er positioneret anderledes end ZMW fordi han anvender beskrivelser som det og partiet. KK er modsat ZMW ikke medlem af De Radikale, og indtager en position som én udefra, men med nedtonede interesser i partiets politik. KK befinder sig på sidelinjen som et muligt medlem af partiet og fastholder den position han indtog i sig første indlæg (KK:1). Præsuppositioner og Zeb. Come nu on! Mads har naturligvis ret. Det kan du ligeså godt indrømme. (KK:3) Her viser KK med imperativ form og udråbstegn come nu on! at ZMW underforstået skal tage sig sammen. Ved at tilføje, det kan du ligeså godt indrømme, positionerer han ZMW som én der er standhaftig, og ikke vil give nogle indrømmelser. Dette forstærker KK, højst sandsynligt ubevidst ved at sige at Mads har naturligvis ret, og optone sit budskab, på den måde kommer ZMW i undertal, og KK indtager en overlegenhedsposition. Delkonklusion Ved gennemgang af episode 1 bliver det tydeligt, at ZMW kontra KK og MN er positioneret forskelligt, både i fht. hinanden, men også til det politiske narrativ. Det er det samme politiske narrativ de diskuterer, omhandlende hvorvidt De Radikale har indtaget en ny strategi, og hvilken stue de tilhører eller bør tilhøre, men de modpositionerer hinanden, og partiet via deres talehandlinger ovenfor. Overordnet får jeg den fornemmelse, at denne kommunikationssituation får mere karakter af en diskussion imellem, på den ene side et medlem af partiet (ZMW), og på den anden side, to ikke medlemmer (MN og KK), frem for en saglig debat. I fht. en kollektiv identitet, ser jeg at de alle anvender mange underforståelser for at servere deres budskaber. Underforståelserne ser jeg som et middel til at kæmpe om definitioner, og ved at pege på den, eller de andres forkerte opfattelser af tingenes tilstand forsøger de herigennem at få ret. 36

42 Episode 2 Følgende afsnit begynder med et kort oprids af konteksten for sekvensen. Episode 2 forløber fra taletur EVL:1 ON:1. Overordnet er der i denne sekvens 5 medlemmer og 1 ikke- medlem. Kommunikationssituation I episode 2 ændrer det politiske narrativ sig til, at handle om stemmer til De Radikale, og hvordan partiet får mest mulig indflydelse. KK forsvinder fra debatten, ZMW og MN fra episode 1 er fortsat med, og tre nye deltagere dukker op på tråden, TF, AR og ON. Episode 2 afsluttes med at deltageren ON (ON:1) stiller et åbent spørgsmål til debat, der ender med ikke at blive besvaret af nogen. I denne episode bliver det overordnet TF og MN der har en reel samtale. De diskuterer hvorvidt det er nyt at de Radikale igen stiller krav. Konversationsanalyse Nedenstående skema anvender jeg til, at undersøge fordelingen af taleture bl.a. for at se hvem der taler mest, og hvordan den interaktive positionering udspiller sig igennem taleturene. I denne episode bliver det overordnet TF og MN der har en samtale. En pudsig ting for denne episode er, at den både begynder og slutter med en ny deltager, der forsøger at blande sig i debatten (EVL:1 & ON:1). Begge deres indlæg/taleture kommer til at fremstå som monologer, da deres positionering ikke forhandles eller inddrages i debatten. 37

43 EVL 1 ON:1 Taleture: 10 P. selv- valg Næste valg til P P. næste- vælger X EVL: ZMW : TF : MN : AR: ON: I episode sker der et positioneringsskift, i og med at en ny deltager EVL: 1 blander sig i debatten fra episode 1. EVL 17 forsøger overordnet at få de hidtige deltagere til at holde mund med al deres snak om rød stue. I forhold til oversigten over taleture, er det tydeligt at MN bliver næste- valgt flest gange, selvom MN kun selv næste- vælger 2 gange. I denne sekvens er de nye deltagere i debatten, også dem der selv har valgt taletur. Den deltager der ikke næste- vælger nogle af de andre deltagere er ON. Han bliver herefter heller ikke selv næste- valgt. EVL s forsøg på at afslutte definitionskampen (EVL:1) accepteres ikke, når jeg ser på den interaktive positionering i episoden. Kun én deltager responderer på EVL og det er ZMW 18 som via sin taletur indirekte glider af på EVL s positionering, ved at lave en intern joke på narrativet morgensang og afslutter med en smiley der blinker ;- ). Det ser jeg som en måde, hvorpå ZMW ikke godtager at definitionskampen er afblæst. Herefter sker der endnu et skift, denne gang i det narrative forløb da TF 19 tilkendegiver at være enig med ZMW fra episode 1. Herefter ser jeg at MN og TF begynder at debattere internt, det ses i skemaet ved at de begge har flest taleture, dvs. 3 hver. AR og ON bliver to stemmer der ikke får genlyd, deres 17 EVL:1 Spar os for jeres ordrige indlæg og kommentarer. Skriv bare: Der er ingen morgensang i Rød Stue. 18 Eigil, Der er ingen morgensang i min stue, der skal helst være ro mens jeg drikker morgenkaffen ;- ) 19 TF:1 Jeg er helt enig med Zeb. Der har hele tiden været tale om forhandlinger og at man ikke gør det på fastlagte positioner... 38

44 taleture bliver ikke indlemmet i samtalen af de andre deltagere. ON s taletur er særligt bemærkelsesværdig. Han stiller et åbent spørgsmål på forummet hvor han forsøger at samle op på episode 2, men det forbliver ubesvaret. Dette får mig til tænke at ON s positionering ikke anerkendes. Pragmatisk Sprogbrugsanalyse I kommende afsnit vil jeg fremhæve nogle af de eksempler på deltagernes anvendelse af præsuppositioner, ordvalg og deiksisformer, som de forekommer i debatten. For at gøre det mere overskueligt har jeg valgt at inddele analysen efter deltagere. Der vil uundgåeligt være overlap imellem begreberne, da optoner/nedtoner og brug af modalpartikler f.eks. også kan fungere som underforståelser. Jeg vil under hver deltager inddrage eksempler fra deres taleture, og markere de ord med fed, som underbygger mine pointer under de enkelte afsnit. EVL EVL har i hele debattråden kun en taletur(evl:1), jeg vælger at tage den med fordi den siger noget om den kollektive identitet på debatforummet. Den viser samtidig også hvordan der sker et positioneringsskift efter episode 1. Deiksisformer Karsten, Carsten, Lars, Kirsten, Zeb og Mads: Lær af Arne. Spar os for jeres ordrige indlæg og kommentarer. Skriv bare: Der er ingen morgensang i Rød Stue. (EVL:1) Her ser jeg et positioneringsskift, fordi EVL dukker op som ny deltager på debattråden med en ny agenda. EVL positionerer sig således at han sympatiserer med en tidligere deltager, AR som kun skriver meget korte indlæg, ofte af kryptisk karakter som Der er ingen morgensang i Rød Stue. Han danner derved en alliance med AR, og forsøger at afslutte definitionskampen ved at anvende bydeform lær af Arne og spar os. Os forstår jeg, som en henvisning til dem der følger debatten uden nødvendigvis selv at skrive indlæg. Jeg får det indtryk, at EVL tager en form for ejerskab på debatforummet, ved at forsøge at udstikke 39

45 en ny kurs for debatten. Dette bliver dog ikke taget op af andre end ZMW i en enkelt kommentar, hvorefter debatten fortsætter med ordrige indlæg. ZMW I episode 2 er ZMW deltager en gang med taleturen ZMW:10. Præsuppositioner & Der er ingen morgensang i min stue, der skal helst være ro når jeg drikker morgenkaffen ;- ) (ZMW:10) Dette ser jeg som en måde hvorpå ZMW, underforstået modpositionerer sig EVL s positionering af ZMW og de andre deltagere, da han på en hyggelig måde ignorerer EVL s egentlige budskab om de mange ordrige indlæg, og laver en lille jovial joke, jvf. smiley ;- ) og modalpartiklen helst skal have ro til morgenkaffen. TF I episode 2 kommer TF med i debattråden, han er medlem af de Radikale. Jeg vælger at se på uddrag af taleturene TF: 1 og TF: 3, hvori han positionerer sig overfor ZMW og MN. TF vælger med sin første taletur at genoptage ZMW s pointe om at partiet fortsat har den samme strategi. Præsuppositioner Jeg er helt enig med Zeb. Der har hele tiden været tale om forhandlinger og at man ikke gør det på fastlåste positioner. (TF:1) Her ser jeg TF sige, at der underforstået, intet nyt er i De Radikales politik og derfor danner alliance, eller lægger sig op af ZMW s forrige taletur, ved ikke at godkende MN og KK s positionering i episode 1. Nedtoning & optoning Mads: Tjah jeg håber at min formodning er rigtig. (TF:3) Her svarer TF på MN s henvendelse (MN:11) ved at nedtone sin holdning, han anvender både tjah og jeg håber samt formodning. Det giver mig det indtryk 40

46 at TF indtager den position, at han ikke står helt fast på sin holdning men viser et vist forbehold. Samtidig forstår jeg det som en måde TF er venlig, og ikke direkte afvisende overfor MN. MN MN ytrede i slutningen af episode 1 at han gav op (MN:7), men i episode 2 fortsætter han med at diskutere sine synspunkter, denne gang i en samtale med TF. Jeg har udvalgt taletur MN: 10 og MN: 11 for at belyse dette. Præsuppositioner og modalpartikler Tommy: Hvis du heller ikke mener der er noget nyt, forstår jeg ikke dit 1 dag gamle citat... (MN:10). MN anvender her modalpartiklen heller, hvilket virker som om MN forsøger at afgrænse TF s egen position i fht. denne debat. Ved, udover heller, at henvise til et citat af TF selv fra en anden debat, bliver det tydeligt at MN er forvirret over TF s positionering. Jeg ser det som en måde hvorpå MN underforstået, forsøger at finde ud af hvor TF står i fht. MN selv og de andre deltagere. Tommy: Ok. For mig var det i hvert fald ikke soleklart at det ikke var noget DRV kunne leve med. Og andre også medlemmer havde det på samme måde. (MN:11) Modalpartiklen også medlemmer, virker her som en måde hvorpå MN forsøger at finde tilslutning til hans egen position på samme måde. Ved at begynde med at skrive ok ser jeg at MN accepterer TF s måde at definere partiets position på som gældende. Underforstået så forklarer MN sig selv og sin position, overfor TF ved at sige i hvert fald ikke soleklart. 41

47 ON ON afrunder episode 2 med sit eneste indlæg ON:1. Han stiller et åbent spørgsmål uden at henvende sig direkte til nogle af deltagerne. Dette ser jeg som et forsøg på at positionere sig nysgerrigt, eller åbent overfor andre inputs, som en slags ordstyrer. Nedtoning & optoning Det med pointsystem er vel det sædvanlige med at måle og veje og finde nogle folk for lette? (ON:1) ON nedtoner sit budskab med at kalde narrativet fra episode det med pointsystem er vel det sædvanlige. Dette giver mig det indtryk at ON går ind i debatten for at afsøge de andres holdninger, og positioner til selve politikken om et pointsystem, uden at sige for meget. Samtidig forsøger han også herigennem at samle op på de forskellige positioner, som en slags ordstyrer. Det afføder af en eller anden årsag ingen respons. Og ON ender med at stå alene med sin monolog i debatten. Delkonklusion I episode 2 får ikke alle deltagere respons eller medvirker i en samtale. Det ser ud til at være afgørende hvordan man er positioneret ifht. de andre deltagere. Og ikke alle har en position/ret til at tage definitionskampen op, jvf. EVL:1. Det virker til at ZMW, trods den ene taletur til EVL, har en vis position i debatten. Hans tidligere indlæg bliver i al fald inddraget i indlæg af TF. Det virker til at være de erhvervsaktive deltagere der får indflydelse, det ser jeg fordi de fleste af deltagerne har et profil billede eller/og en titel. Dem der vinder tilslutning er dem der først og fremmest har en vis position i selve partiet (ZMW f.eks.), samt dem der henvender sig direkte til hinanden. 42

48 Episode 3 Følgende afsnit begynder med et kort oprids af konteksten for sekvensen. Herefter analyserer jeg den interpersonelle kommunikation verbalsprogligt med CA og PS som forløber i den udvalgte sekvens. Episode 3 forløber fra taletur AJ:1 ZMW:15. Overordnet er der i denne episode 4 medlemmer, AJ, ZMW, HPL, LKH. Kommunikationssituation Episode 3 markeres ved, at en ny deltager poster et indlæg, AJ tager atter narrativet fra KK (KK:1) op, dvs. det indledende indlæg vedr. Rød Stue. AJ (AJ:1) undrer sig over al den snak om enten rød eller blå stue, og stiller nu det åbne spørgsmål om De Radikale inderst inde, ikke drømmer om en VKRI regering, men ikke tør sige det højt. AJ indtager den position at en VKRI regering, er rigtig mange Radikales ønske inderst inde. Dette afføder massiv modpositionering fra de andre deltagere. Konversationsanalyse Nedenstående skema anvender jeg til, at undersøge fordelingen af taleture bl.a. for at se hvem der taler mest og mindst, og hvordan den interaktive positionering udspiller sig igennem taleturene. I denne episode bliver det overordnet AJ der er modpositioneret, samtlige deltagere i sekvensen. Han kæmper så at sige sin egen definitionskamp. AJ 1 LKH 3 Taleture: 13 P. selv- valg Næste valg til P P. næste- vælger X AJ: ZMW: HPL: LKH:

49 Det mest i øjenfaldende ved taleturene i episode 3, er hvor mange gange AJ bliver næste- valgt. Det gør AJ 8 gange, og tilmed bliver AJ nævnt ved samtlige taleture fra de andre 3 deltagere. I modsætning hertil ser jeg deltageren LKH. Han vælger selv sine to taleture, og forsøger via dem at få svar fra AJ, ved at næste- vælge denne begge gange. AJ svarer dog ikke LKH. Påfaldende er det ligeledes at ZMW for alle sine 5 taleture næste- vælger AJ, men AJ næste- vælger kun ZMW 1 gang. Dette ser jeg som en måde hvorpå AJ ikke gengælder ZMW taletursmønster. Jeg ser derimod, at AJ anvender sine 4 taleture til at tale åbent ud i forummet, hvor han holder fast i sin positionering. Jeg opfatter deltagernes konsekvente direkte henvendelser til AJ, i denne episode, som værende et udtryk for at AJ s positionering ikke accepteres af de andre deltagere. AJ bliver også den eneste, der anvender åbne indlæg, uden at næste- vælge andre. Episode 3 afsluttes med, at ZMW næste- vælger AJ, næsten 2 gange lige efter hinanden, hvor han opfordrer AJ til at give en uddybning. 20 ZMW bliver altså den sidste til at få ordet i den samlede debat, og vinder herigennem, ifølge min opfattelse, definitionskampen og en ordstyrer position. Jeg får det samlede indtryk af episode 3, at der opstår en større konflikt imellem AJ og de andre deltagere allerede efter hans første indlæg (AJ:1). Pragmatisk Sprogbrugsanalyse I kommende afsnit vil jeg fremhæve nogle af de eksempler på deltagernes anvendelse af præsuppositioner, ordvalg og deiksisformer, som de forekommer i debatten. For at gøre det mere overskueligt, har jeg valgt at inddele analysen efter deltagere. Der vil uundgåeligt være overlap imellem begreberne, da optoner/nedtoner og brug af modalpartikler f.eks. også kan fungere som underforståelser. Jeg vil under hver deltager inddrage eksempler fra deres taleture, og markere de ord med fed, som underbygger mine pointer under de enkelte afsnit. 20 ZMW: Jacobsen. Jeg har forståelse for din skepsis overfor den nye linie i S- SF, den tror jeg egentlig bekymrer samtlige Radikale, men det er dog at foretrække at se om man kan få dem til fornuft, frem for at kaste sig ud i en accept af de sidste næsten 10 år under ved at søge i regering med VK som du foreslår. Her synes jeg du skylder en uddybning af hvad du foretrækker ved VK i lyset af de sidste mange år. 44

50 AJ AJ bliver den deltager der giver anledning til en ny drejning i debattråden, og jeg ser et positioneringsskift, i og med at AJ bringer et nyt narrativ på banen, nemlig at give DF skylden for VK regeringens politik. Herigennem ser jeg et forsøg på at retfærdiggøre AJ s ønske om samarbejde med blå blok. På sin vis henviser han til overskriften Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød Stue? det første indlæg i hele debattråden (KK:1). Det er egentlig mærkeligt, at der tales så meget om stuer (rød &blå). Er tanken om en VKRI- regering i virkeligheden ikke det som rigtig mange Radikale inderst inde går og pusler med men som de ikke tør tænke højt? (AJ:1) AJ forsøger at opsummere de foregående taleture, og forsøger at positionere alle deltagerne i samme kasse, forstået som drømmen om en VKRI- regering. Mærkeligt og i virkeligheden kommer til at stå i kontrast til hinanden, og jeg oplever det som en måde hvorpå AJ positionerer sig selv og rigtig mange Radikale i den samme bås. Han bliver på en måde talerør for De Radikales interesser. Det er dog uvist hvem han henviser til, da rigtig mange Radikale er en uspecificeret størrelse. Jamen, VK har jo igennem hele regeringsperioden været bundet på hænder og fødder af DF. Det er reelt DF der har sat hele dagsordenen for regeringen. Glem ikke det. (AJ:2) AJ reagerer her på en henvendelse fra ZMW. AJ henvender sig dog ikke direkte til ZMW, så det skal forstås i en samlet kontekst. AJ påbegynder sit indlæg med modalpartiklen jamen, den kommer til at stå som en modsætning til ZMW s forrige positionering, fordi men indikerer et andet synspunkt. AJ afslutter med bydeformen glem ikke det. Det er uklart hvem der har glemt noget, men jeg opfatter det som AJ s indirekte måde, at modpositionere sig ZMW, og underforstået at indtage den overbliks position, at han irettesætter andre deltageres opfattelse af en bestemt politisk begivenhed. AJ kæmper for, ikke at godtage de andre deltageres positionering af ham, som værende forkert på den. 45

51 R og I er liberale partier ikke socialistiske og ikke nationalistiske partier. Derfor hører vi hverken sammen med, eller kan støtte op om en ræverød regering. (AJ:4) hverken og eller kommer til at forstærke AJ s positionering af De Radikale, og med optoneren ræverød, (så er man underforstået meget socialistisk) viser han sin modpositionering til samtlige deltagere i episode 3. På sin vis bliver AJ samhandlende med deltageren KK fra episode Se dog i øjnene, at S som under Nyrup er en saga blot. (AJ:5) Efter at ZMW har næste- valgt AJ flere gange henvender AJ sig for første gang direkte tilbage, med bydeformen se og modalpartiklen dog, underforstået, at ZMW er stædig eller standhaftig i sin positionering, og det er en indlysende pointe AJ forsøger at levere ved at bruge ordet saga blot, om Nyrup regeringen. Det bliver en stærk (jvf. se dog i øjnene ) optonet sætning, hvilket jeg opfatter som at AJ positioner ZMW ifht. ikke at forstå den politiske virkelighed, og indtager en overlegenheds position ifht. ZMW. ZMW Jacobsen. Jeg tror det er meget få Radikale der ønsker at indgå i regering med VK, efter hvordan VK de sidste mange år har kørt landet fuldkommen i sænk både økonomisk og menneskeligt. (AJ:11) Mellem linjerne forstår jeg at ZMW siger, med en nedtoner tror, at AJ er ret alene med sit synspunkt. Det gør han ved at formulere sig med det er meget få Radikale (igen en uspecificeret størrelse). Så ZMW forsøger at positionere AJ som en der er på forkert kurs i fht. det samlede parti, inkl. ZMW Jacobsen. Jeg mener simpelthen det er for nemt udelukket at give DF skylden for de sidste næsten 10 år VK bærer det endelige ansvar... (ZMW:12) Underforstået, det er en dum idé at pege på de liberale partier, og det er tydeligt at ZMW modpositionerer sig ifht. AJ s forsøg på, at få De Radikale på en mere liberal politisk kurs. Ordet simpelthen og for nemt bliver optonere der 46

52 samtidig fungerer som idiotmarkører, underforstået ZMW ved hvordan det forholder sig, modsat AJ. Deiksisformer S (som vi kendte dem under Nyrup) ligger os langt tættere som samarbejdspartnere, forhåbentlig kan de komme på ret kurs igen. Jacobsen. Og du foreslår i stedet at vi kaster os i armene på det kultur/nationalkonservative VK... Jacobsen. Jeg har forståelse for din skepsis overfor den nye linie i S- SF...men det er dog at foretrække at se om man kan få dem til fornuft,... (ZMW:15) Overordnet forekommer der ofte person- og steddeiksis i ZMWs taleture. I de tre eksempler ovenover, anvender han meget jeg, os og vi, stillet overfor du. Det giver mig det indtryk at ZMW er i direkte diskussion med AJ, og det er et emne der får ZMW til, med mange ordrige indlæg, at positionere sig selv og De Radikale. Samtidig får jeg også den fornemmelse at der er meget på spil, fordi ZMW anvender stedsdeiksis som tættere på og kaste os i armene. Det giver et billede af hvordan De Radikale, herunder ZMW er positioneret rent fysisk ifht. en nuværende (VK) og kommende regering (S- SF). ZMW forholder sig herved både til virkeligheden på debatforummet men også til den politiske virkelighed udenfor debatten, på Christiansborg. HPL Hov hov! En regering kan altså ikke fralægge sig ansvaret for dens egen politik. (HPL:1) HPL reagerer, lige som deltagerne før på AJ s første indlæg. Underforstået, HPL siger at AJ har misforstået sagen og hov hov! indikerer at AJ går over stregen med sin udlægning af regeringens politik. Samtidig virker hov hov! og 47

53 modalpartiklen altså på mig som en idiotmarkør og oplevelsen af, at der bliver talt ned til AJ. Jacobsen. Jeg må give HP 100 % ret. (LKH3) For mig at se går du rundt med bind for øjnene, fordi du som blå radikal ikke kan lide den politiske virkelighed, der eksisterer i Danmark. (LKH:4) LKH lægger sig op ad HPL s indlæg (HPL:1)og position, med en stærk optoner 100 %. Derefter tilføjer LKH sit svar til AJ. Med formuleringen du går rundt med bind for øjnene, bliver det underforstået at LKH heller ikke godtager AJ s positionering af De Radikale og sig selv. Samtidig får det en smag af idiotmarkør, det at gå med bind for øjnene, kan opfattes som at være dum og forblændet, modsat oplyst. Delkonklusion I episode 3 får AJ, samlet set en underlegenhedsposition i den definitionskamp der udspiller sig. AJ er modpositioneret de andre i en sådan grad, at samtlige deltagere henvender sig direkte til AJ, for herefter at irettesætte ham. ZMW ender med at få det sidste ord i episode 3, hvor jeg igen ser et positioneringskift, når jeg ser på tonen overfor AJ. ZMW skriver jeg forstår din skepsis, underforstået jeg accepterer din holdning efterfulgt af modalpartiklen men, som viser at AJ s holdning og positionering ikke godtages og definitionskampen stadig er i gang. Mit indtryk er, kort sagt at det er en alle mod én! samtalesituation. AJ virker til at true Det Radikales Venstres politiske linje, som den bliver defineret af de andre deltagere. Særligt deltageren ZMW, bliver en form for ordstyrer, og ender med, qua sin opsamling på sekvensen, at modsætte sig AJ og vinde definitionskampen. 48

54 Syntese 49

55 Opsamling på episode 1-3 Deltagerne Der er i alt 13 deltagere i den udvalgte debat. Igennem alle episoder er ZMW den eneste deltager, der er med fra start til slut. Ud af de 41 taleture, står ZMW for 15 af dem, hvorunder han næste- vælger 13 gange, og herefter bliver næste- valgt 10 gange. ZMW er særligt tydelig i den samlede debat, bl.a. fordi han i hver taletur, henvender sig direkte til dem han debatterer med ved at efterfulgt af deltagerens fornavn, og bliver næste- valgt flest gange. Som en modsætning hertil er der deltageren AJ, i episode 3. AJ har 5 ud af 13 taleture, hvorunder han kun næste- vælger én gang, han bliver dog trods det næste- valgt 8 gange. Deltagerne KK, MN og AJ bliver i hhv. episode 1-3, dem der i en form for samhandling modpositionerer sig både ZMW, og resten af deltagerne. ON, KL og EVL er de deltagere, der ikke rigtig bliver taget notits af. Deres taleture får karakter af, at være monologer. Overordnet opstår der en definitionskamp imellem deltagerne, om hvorvidt Det Radikale Venstre børe være med i Rød Stue, blå stue eller ingen stue, hvilket kommer til at præge det generelle samtalemønster. Eksemplevis ser jeg samhandling i episode 3, hvor samtlige deltagere bakker hinanden op, imod AJ s positioneringer. Samlet set er deltagernes positioneringer ret statiske. Deltagerne indtager bestemte positioner i fht. de politiske narrativer der figurerer i debatten, og fraviger dem ikke. Samtalemønster Ud fra episode 1-3 er der ikke et entydigt, fast mønster på fordeling af taleture, også fordi der i de tre episoder er forskellig deltagersammensætning. Taletursfordelingen peger dog på nogle normer i debattens samtalemønster. Som udgangspunkt får de deltagere (bl.a. ON, KL) der selv vælger taletur, uden at næste- vælge andre deltagere, ingen taleture foræret. Fordelingen af taletur afviger fra reglen beskrevet i CA teorien, da der ikke nødvendigvis bliver svaret, hvis deltagerne henvender sig direkte til hinanden i form af næste- valg. Denne afvigelse fra reglen peger på en anden norm, nemlig at man ikke nødvendigvis får respons (eller indgår i en samtalesituation) ved deltagelse i debatten. Der 50

56 opstår flere samtalesituationer i den samlede debat, dvs. det bliver ikke én samtale med 13 samtalepartnere, men derimod flere samtaler med færre og forskellige deltagere. Derudover anvender samtlige deltagere brug af underforståelser og persondeiksis. Ovenstående sammenfatning af deltagernes samtalemønstre, og min forståelse heraf, vil jeg forsøge at problematisere i kommende diskussionsafsnit. 51

57 Diskussion 52

58 Diskussion Positionering på et politisk debatforum I mit projekt var jeg overordnet interesseret i, at se på positionering som interaktion og som en del af en samtalesituation, på et politisk debatforum. Jeg ønskede også, at få et indblik i hvordan en kommunikationssituation ser ud, når den er medieret, herunder også for at belyse hvilke normer, og hvilken kollektiv identitet debatten er udtryk for. Normer I henhold til taletursfordeling, er jeg overrasket over, at den er anderledes end i en ansigt- til- ansigt kommunikationssituation. I teorien foreskriver CA, at der i samtalesituationer er et fast samtalemønster eller regler. Eksempelvis foreskriver taletursreglen, at når en person næste- vælger en anden, vil det naturligt lægge op til næste- valgte at svare. I den udvalgte debat bliver der ikke nødvendigvis svaret, når deltagerne henvender sig direkte til hinanden. I debatten er der ingen officiel ordstyrer, og deltagerne kan undlade at svare uden indvendinger fra de andre deltagere. Dette kan få mig til at tænke at CA som teori ikke er helt dækkende, når det drejer sig om den udvikling der har været vedr. samtale via asynkrone medier. Deltagerne anvender ofte person- og stedsdeiksis, til at forklare hvor de placerer sig, i fht. partiet Det Radikale Venstre, de andre samtalepartnere og selve debatten. Disse analysefund, ser jeg som en måde hvorpå deltagerne, ubevidst inddrager selve debatten, som værende fysisk forankret i en anden virkelighed. Flere gange får taleture/indlæg karakter af at være monologer, fordi de ikke peger på andre, og ikke bliver inddraget i samtalesituationerne på debatten. Dette ville i mine øjne, forekomme mystisk i f.eks. en tv debat. En anden norm er, at hvad du tidligere har ytret, vil blive taget til efterretning. Det ser jeg fordi deltagerne internt holder hinanden op på, hvad de tidligere har ytret i andre debatter. På denne måde minder det om ansigt- til- ansigt debatter. 53

59 Positionering & definitionskamp Det var tydeligt at den interaktive positionering er en afgørende faktor for at vinde definitionskampen. ZMW vinder kun definitionskampen fordi han bakkes op af mange af de andre deltageres positioneringer. Både den refleksive og interaktive positionering bar præg af, at være statisk. Dette stemmer ikke overens med positioneringsteoriens præmis om, at positioner er noget man forhandler sig til. Ifølge teorien så eksisterer en position kun hvis den enten modpositioneres eller godkendes. Det er ikke det mine analysefund peger på. Det virker til, at deltagerne ufortrødent fortsætter deres kamp om definitonsmagten, selvom de indbyrdes ikke anerkender hinandens positioneringer. Eksempelvis positionerer ZMW både Det Radikale Venstre og sig selv på samme måde (narrativet ingen stue ), uanset de bump eller modpositioneringer der kommer igennem debatten. Jeg ser ikke overvejende brug af forhandling, men mere forsøg på overtalelse, vha. idiotmarkører, underforståelser og vigtigst vha. vedholdenhed. Jeg er overrasket over, at trods jeg igennem min analyse har valgt at tage et interaktivt blik på deltagernes kommunikation, i form af positioneringsteorien, at positionerne ikke skifter undervejs. Det ser ikke ud til at påvirke f.eks. ZMW og hans positionering, at deltagerne KK, MN og sidenhen AJ provokerer og forsøger at positionere Det Radikale Venstre stik modsat. Her kunne det være interessant at inddrage rollebegrebet, da deltagerne i denne debat måske i virkeligheden spiller nogle roller, som jeg som observatør, ikke kender på forhånd. Kollektiv identitet Analysen afdækker en del normer som peger på en kollektiv identitet. Jeg vil argumentere for, at debatten bliver et udsnit/situationsbillede af Det Radikale Venstres identitet For det første er narrativerne politiske, jvf. Rød Stue, blå stue etc., og selve sprogbruget er på et akademisk niveau. Der henvises flere gange til dagspressen som f.eks. Politiken. Normerne bliver styrende for debatten, fordi de bliver bestemmende for hvilke narrativer der diskuteres. Den kollektive identitet på debatten, får mig til at tænke på et bestemt narrativ, nemlig fortællingen om et parti der før et kommende valg lå tæt på spærregrænsen. Deltagerne var, i deres positioneringer urokkelige, og det kan 54

60 evt. pege på at der i Det Radikale Venstre faktisk har været en kollektiv identitetskrise i fht. dette narrativ. Dette kunne tyde på, at debatten måske ikke kun var for selve debattens skyld? Debat ikke for debattens skyld Måske handler den udvalgte debat i virkeligheden ikke kun om, hvordan nogle deltagere positionerer sig på et politisk debatforum, men hvordan en kollektiv identitetskrise via en medieret samtalesituation kan se ud? Overordnet får debatten som IPK mere karakter af, at være en diskussion, hvori deltagerne har skarpt optrukne positioner i fht. en definitionskamp omhandlende Det Radikale Venstre s politiske positionering. Jeg synes det er interessant at de deltagere, som f.eks. ON (ON:1) og KL (Kl:1) der begge lægger op til debat - uden at pege på nogen eller nødvendigvis, at profilere sig i deres indlæg, ignoreres. De drukner begge i diskussionen om rød eller blå stue. Den virkelighed der henvises til i debatten er, at et politisk parti defineres ud fra to poler, rød og blå. Deltagerne diskuterer et verdensbillede ud fra, hvorvidt man positionerer sig socialistisk eller borgerligt. Definitionskampen består altså ikke i hvad Rød Stue eller stue overhovedet er, men hvor Det Radikale Venstre er positioneret i fht. disse stuer. Med udgangspunkt i Gergen s pointe om at virkeligheden konstrureres ud fra sociokulturelle baggrunde, foregår denne debat i et vestligt europæisk land, og jeg forstår derfor kun konteksten for debatten, fordi jeg er dansk statsborger (og Politiken læser) og indforstået med den måde det politiske samfund bliver klassificeret på. Det er altså ikke Det Radikale Venstre der sætter præmissen for denne debat, men samfundet, herunder medierne. Dette får mig til at tænke på Hjarvards pointe (jvf. indledning) om at medier ikke er adskillelig fra samfund og kultur, herigennem bliver debatforummet på blot en forlængelse af virkeligheden som den så ud i partiet Det Radikale Venstre på daværende tidspunkt. Dette er samtalesituationens bagvedliggende kontekst, og jeg tænker at deltagerne godt ved, at deres pointer er offentligt tilgængelige. Dette kan måske være en forklaring på hvorfor jeg opfatter at deltagernes positionering som urokkelige. Med udgangspunkt i min forforståelse vedr. debat som kommunikationsform, så synes jeg ikke den virkede saglig eller vellykket, bla. 55

61 pga. de mange idiotmarkører og optrukne positioner. Som en ekstra ting kan jeg som observatør se tidspunktet for deltagernes indlæg (dette står anført under hvert indlæg), og dette peger på en modsatrettet tendens end forventet, nemlig at deltagerne nødvendigvis ikke tager sig længere tid til at reflektere over deres indlæg, end i en synkron samtalesituation. 56

62 Metodekritik 57

63 Videnskabsteoretisk tilgang Hermeneutik Jeg valgte at inddrage hermeneutik i min videnskabsteoretisk tilgang, fordi jeg bruger mine forforståelser igennem hele projektet. Før jeg gik i gang med min analyse, havde jeg allerede en idé om hvordan deltagernes positionering ville se ud, i henhold til, at det var en politisk debat under Det Radikale Venstre (jvf indledning). Et kritikpunkt af hermeneutikken er, at jeg ved at inddrage mig selv subjektivt vil komme til at præge samtlige afsnit af projektet. Og hvis mine forforståelser eksempelvis ligger meget langt fra common sense, vil projektet tage en drejning som gør, at andre evt. ikke kan få gavn af projektets resultater. Jeg alene, danner en mening ud fra mine analysefund, og den mening kan evt. være en ulempe i et projekt, hvis den ikke giver mening for andre. En andet kritik punkt er, at det kan være svært at gøre sig fri af ens forforståelser når først de er blevet ekspliciterede. Socialkonstruktionisme I bredere forstand kan man sige, at mens vi kommunikerer med hinanden, konstruerer vi den verden, vi lever i. (Gergen s. 9, 2005) Jeg vælger at fremhæve ovenstående citat fra metodeafsnittet fordi jeg ikke kan tilstutte mig den tese. Jeg syntes via mine analysefund ikke, at det så ud til at være deltagerne der via deres kommunikation konstruerede den verden de lever i. Det virkede til, at deltagerne via deres positionering tog udgangspunkt i en verden der allerede var konstrueret, jvf. de politiske narrativer. Yderligere har Gergen den pointe (jvf. punkt 1 i metodeafsnit), at: 1) et individs ytringer giver ingen mening i sig selv. Hvis en mand hilser på en forbipasserende kvinde uden at denne ser ham. Alene kan han ikke skabe mening. Kan meningen netop ikke være at de kender hinanden, men hun bare ikke har set ham, og derfor giver hans ytringer vel en form for mening? Ud fra mine analysefund kan jeg ikke udelukkende forstå dem socialkonstruktionistisk, for 58

64 ifølge Gergen ville de indlæg i debatten der står ubesvarede hen, som eksemplet med ON:1 og KL:1, ikke danne mening. I en medieret virkelighed som debatforummet tager udgangspunkt i, forstår jeg at alt giver mening. I fht. positioneringsbegrebet kan dét, at indlæg eller taleture står alene netop være en tavs positionering, og stadig give mening i forståelsen af debatten. Jeg synes på nogle punkter at den socialkonstruktionistiske tankegang bliver lidt filosofisk højtflyvende når en pointe f.eks. er at virkelighed er socialt konstrueret, dvs. hvis folk bliver enige om at månen består af grøn ost, er det så virkeligt? Jeg kan personligt ikke undslippe min naturvidenskabelige baggrund og betrager derfor nogle elementer i vores verden som fysisk virkelige, og ikke betinget af at alle bliver enige om at de er virkelige. Personligt synes jeg at socialkonstruktionisme er en meget abstrakt filosfosik tilgang til virkeligheden, og jeg er qua min fysioterapeutiske baggrund orienteret naturvidenskabeligt. F.eks når det drejer sig om faget anatomi. Kroppen er, hvad vi kan måle og veje den til, men jeg anerkender at f.eks. krop kan have en helt anden betydning for en stammeklan i Amazonas indre jungle end i en europæisk forståelsesramme. Praktisk metode Observation på internettet En god ting ved at lave en observation af kommunikationsprocesser via internettet er, at samtalen er lagret i form af tekst. De enkelte debatter er dog ikke lukkede så der vil kunne komme nye deltagere selvom debatten er af ældre dato. Derudover er samtalen transskriberet af deltagerne selv, da det er dem der indtaster deres ord via tastaturet. Derfor antager jeg at de er bevidste om lige præcis de ord de vælger før de, så at sige taler ved at lægge indlægget op. Deltagerne har den forudsætning, modsat en ansigt- til- ansigt synkron samtalesituation, at de kan læse de foregående indlæg før de selv poster deres indlæg. En ulempe ved kun at foretage en fuldstændig observation via internet, er at der efter min opfattelser er to verdenere eller to virkeligheder. Én som den tager sig ud på et debatforum, hvor det kun er skrift eller billeder jeg kan inddrage, og én hvor der også er et fysisk samspil. De analyse fund jeg kom frem 59

65 til via min observation, kan meget vel vise et andet billede af kommunikationssituationen end havde den foregået på et partikontor. Og så kan jeg ikke checke mine tolkninger, i og med jeg forholder mig som én udenfor der blot benytter sig af, at debatten er offentligt tilgængeligt. Til gengæld ved deltagerne ikke jeg ser dem, særligt da debatten foregik længe før jeg analyserede den, derfor har min tilstedeværelse på ingen måde påvirket den debat min empiri tager udgangspunkt i. 60

66 Konklusion 61

67 Konklusion Ved at se på positioneringen i debatten, blev det tydeligt at det var de politiske narrativer der afgjorde skabelsen af en kollektiv identitet. Deltagernes refleksive og interaktive positionering afhang ligeledes af de politiske narrativer rød stue, blå stue og ingen stue, da deltagerne herigennem valgte side i fht. den definitionskamp, der opstod igennem debattens tre episoder. Med udgangspunkt i positioneringsteorien, forventede jeg, at det blev selve processen, og interaktionen der blev udgangspunktet for at beskrive de enkelte aktører/deltagere og ikke omvendt. Men det viste sig, at blive deltagernes positioneringer der beskrev processen. Deres positioneringer var ret statiske. Deltagerne indtager bestemte positioner i fht. de politiske narrativer der figurerer i debatten, og fraviger dem ikke, uanset om de står til forhandling (via modpositionering) eller ej. Debatten får mere karakter af, at fremvise nogle optrukne linjer i partiet Det Radikale Venstre, end en proces hvori aktørerne forhandler positioner. I den udvalgte debat, er det ikke alle der får indflydelse på de politiske narrativer, og herigennem samtalesituationen. Det kunne pege på den norm, at deltagerne faktisk har en vis position eller status, allerede før de deltager i debatten, og at dette spiller en rolle for positioneringen. Positionerne er ikke flydende som beskrevet i positioneringsteorien. Debatten som god kommunikation? Knyttet sammen med min problemformulering, og min forforståelse om god kommunikation (jvf. afsnit Debat som IPK ) synes jeg ikke at debatten som en samtalesituation er særlig vellykket. Deltagerene er ikke, i deres interaktive positioneringer anerkendende. Der bliver f.eks. ikke på noget tidspunkt indgået dialog om fordele og ulemper ved et hhv. borgerligt eller socialistisk samarbejde. Den interaktive positionering får (ligesom tv- debatter) karakter af, at de lægger ord i munden på hinanden fremfor at udfordre hinandens standpunkter sagligt. Hvorvidt det er en bevidst måde at misforstå hinanden ved jeg ikke, men i debatten virker det som en affærdigende handling. 62

68 I fht. at debatten foregår i politisk regi havde jeg den forforståelse at tilgangen til debatten er demokratisk. Men jeg finder ikke deltagernes interaktion demokratisk. Det er ikke god kommunikation når få personer, i en ellers større debat, indbyrdes debatterer for at blive enige, når konteksten, som de radikale selv skriver; Målet er, at vi alle bliver klogere og politikken bliver endnu bedre. Det sker ved at få alle de gode argumenter og erfaringer i spil. (bilag 3) Det lyder som en demokratisk tilgang, men det bliver det ikke når deltagerne ikke, i deres interaktive positionering, er ligeværdige. Det er ikke alle indlæg der kommer i spil trods deres indhold i mine øjne gav mening. Og spørgsmålet er om partiet virkelig bliver klogere og politikken endnu bedre via den udvalgte debat. Igennem debatten bliver det tydeligt, at det ikke er i orden at tale om Det Radikale Venstre i et blåt samarbejde. Deltageren ZMW, får efter min opfattelse en form for ordstyrer/ordfører rolle, da han er med hele vejen igennem debatten, og ved at holde fast i sin positionering, får jeg den opfattelse, at han vinder definitionskampen vedr. Det Radikale Venstres identitet, som værende et selvstændigt parti uden noget medlemsskab af nogen stue. 63

69 Perspektivering 64

70 Perspektivering Det Radikale Venstre skriver med egne ord om debattonen, og konteksten for deres debat kultur at ; Viden er mere værd, når den deles med andre. og På Radikale.net er debatten et centralt omdrejningspunkt. (jvf- bilag 3) Mit indtryk af debatten er, at omdrejningspunktet præges mere af, at være en diskussion af positioner end en debat. Og en diskussion imellem, i forvejen optrukne positioner, opmuntrer ikke andre til at deltage i en offentligt tilgængelig debat. Jeg synes personligt at debattens indhold fik en underholdende karakter, da jeg synes at anvendelsen af underforståelser og idiotmarkører, blev en snedig måde at positionere andre og sig selv på. Men dette medførte til gengæld, at debatten ikke virkede overvejende professionel eller saglig. I debatter, både i Folketinget og i tv studier, er der altid en officiel ordstyrer, således at samtalesituationer bliver struktureret, og ordet herigennem bliver fordelt ligeligt imellem debattørerne, så det bliver en demokratisk proces. Det kunne være en idé at opstille en gylden standard for, hvordan Det Radikale Venstres internetdebatter, konkret kan efterkomme deres eget selvproklamerede formål. Herigennem kunne det være en løsning, at hver debat får tildelt en formel ordstyrer som holder fokus. Det kunne eksempelvis være den deltager der påbegynder debatten, der tager ansvaret for at Gå efter bolden og ikke personen. som de selv skriver på debatforummet. Radikale.net skriver selv at ordet er frit, men spørgsmålet er om alle kan komme til orde. Det kunne være meget interessant, med udgangspunkt i mine analysefund at gennemgå flere debatter på for at se om de normer jeg har fundet frem til fortsat er gældende, eller om man kan finde spor af en ny radikal identitet år Yderligere ligger der også et fremtidigt projekt i, at undersøge hele websiden som strategisk kommunikation, herunder også at flytte analyseniveauet fra mikroprocesser til makroprocesser. 65

71 Procesbeskrivelse 66

72 Min arbejdsproces Jeg blev inspireret af et projektforslag der kort og godt hed positionering på Jeg synes det var interessant at undersøge kommunikationsprocesser når de foregik i et medieret forum. Jeg havde som den første idé at lave en komparativ analyse af to debatsituationer fra hhv. Det Radikale Venstres debatforum og Radikal Ungdoms debatforum. Dette skyldtes at jeg tænkte det kunne være interessant at se på hvordan et yngre segment positionerede sig kontra et ældre segment. Dette gik jeg bort fra, da jeg ved observation af flere forskellige debatter, ikke fandt at Radikal Ungdoms debat indhold og kontekst, var i professionelt regi. Hvis jeg valgte en komparativ analyse af to forskellige debatter på hhv. Radikale.net og Radikal Ungdom ville udgangspunktet for debatreglementet også være forskellig. Og det tænkte jeg kunne give problemer for min analyse. Derfor gik jeg videre med at undersøge muligheden for at lave en komparativ analyse af to debat situationer på med to forskellige tråde dvs. debatemner eller At lave en analyse af en enkelt debat på hvor jeg blot så på begrebet positionering, herunder for at se efter normer og en kollektiv identitet. I mit indledende møde med min vejleder, diskuterede vi fordele og ulemper ved de to analyse scenarier, også i fht. at jeg skriver alene og har færre sider. Jeg ville med en komparativ analyse ikke kunne gå i dybden med deltagernes positionering, som jeg ville hvis jeg udelukkende analyserede en enkelt debat. Hvis jeg valgte en komparativ tilgang, ville mine analysefund nok mere pege på hvordan brugerne generelt debatterede, og jeg var mere interesseret i at se på positionering i én samtalesituation. Udvælgelse af empiri Som en del af min tilgang (jvf. indledning), tog jeg udgangspunkt i en allerede eksisterende empiri. Havde jeg modsat valgt at deltage på et debatmøde hos Det Radikale Venstres partikontor, ville jeg på forhånd ikke kunne vide hvordan hverken emne, eller den interne positionering kunne se ud. Så praktisk set, skulle jeg kvalitativt forholde mig til hvilken debattråd jeg ville udvælge. 67

73 Indledningsvis skimmede jeg blot hjemmesiden og debatforummet, for at danne mig et overblik over funktionerne, og for at finde ud af hvem brugerne af debatfunktionen var. Herigennem fandt jeg ud af, at jeg helt automatisk begyndte, udover at reflektere over alle mine forforståelser, at opstille hypoteser. Min tilgang blev hermed hermeneutisk og jeg besluttede at arbejde hypotetisk- deduktivt, dvs. jeg havde en indledende hypotese, at der på debatforummet måtte være en bestemt kollektiv identitet (jvf. problemformulering) der igen havde betydning for deltagernes positionering. Mht. selektion af én bestemt debat var det svært, men jeg fandt ud af, ikke at vælge efter debattens emne, men mere at vælge efter praktiske kriterier, så som mængde og deltager antal. Jeg tænkte at jeg primært ville fokusere på hvordan de kommunikerede og ikke så meget på hvad der kommunikeredes. I og med at jeg er en enmandsgruppe, har jeg været meget bevidst om at tjekke mine egen forforståelser med vejleder, så jeg undgik at blive for ensidig overfor udlæggelsen af mine analysefund. 68

74 Litteraturliste 69

75 Litteraturliste Reference system og litteraturliste er ordnet efter APA systemet. Bøger Brinkmann, S. (2009). Identitet- Udfordringer i forbrugersamfundet. Aarhus: Klim. Føllesdal D., Walløe L. & Elster J. (1999). Politikens bog om moderne videnskabsteori. København: Politikens Forlag A/S Gergen, K. J. & Gergen, M. (2008). Social Konstruktion- Ind i samtalen.. Aarhus: Dansk Psykologisk Forlag. Gergen, K. J. (2009). En invitation til social konstruktion. 2. udg. København: Forlaget Mindspace. Gergen K. J. & M. (2005). Social Konstruktion Ind i samtalen. Aarhus: Dansk Psykologisk Forlag. Hammersley, Martyn & Paul Atkinson (2004, opr. 1983): Feltmetodikk. Grunnlaget for feltarbeid og feltforskning, Gyldendal Norsk Forlag, Oslo. Harré, R. & Moghaddam, F. (2003). The Self and Others : positioning Individuals and Groups in Personal, Political, and Cultural Contexts. Westport, Connecticut,London : Praeger Publishers. Hine, C. ( 2000). Virtual Ethnography. London: SAGE Publications. Jacobsen, H.M. & Jensen, Q.S., (red.) (2012). Kvalitative Udfordringer. København: Hans Reitzels Forlag. Kock, C. (2011). De svarer ikke- Fordummende uskikke i den politiske debat. København: Gyldendal. Kristiansen, S. & Krogstrup, H.K. (1999). Deltagende observation- Introduktion til en forskningsmetodik. København : Hans Reitzels Forlag. Larsen, M.C. (2010). Unge og online sociale netværk en nexusanalytisk undersøgelse af medierede handlinger og offentlige diskurser. PhD afhandling ved Aalborg Universitet. Olsen, P.B. & Pedersen, K. (2011). Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog. 3. udg. Frederiksberg : Roskilde Universitets Forlag. 70

76 Svennevig, J., Sandvik M. & Vagle W. (1995). Tilnærminger til tekst Modeller for språklig tekstanalyse. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag Togeby, O. (1993). PRAXT Pragmatisk tekstteori 2. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Van Langenhove, L. (red.)(2010). People and Societies, Rom Harré and designing the social sciences. New York & London : Routledge. Kompendier Burr, V. (1995). An Introduction to Social Constructionism. London: Routledge. Crystal, D. (2006). Language on the Internet. Cambridge: Cambridge University Press, UK. S Davies, B. & Harré, R. (1990) Positioning: The discursive production of selves i Journal for the Theory of Social Behaviour, 20 (1) Hogg, M.A. & Abrams, D. (1998). Social identifications: The social identity approach. London & New York : Routledge. Lennéer- Axelson, B. & Thylefors, I. (2006). Grupper og gruppeprocesser i Arbejdsgruppens psykologi Det psykosociale arbejdsmiljø. København: Hans Reitzels Forlag. Meyrovitz, J. (1985). No sense of place The impact of electronic media on social behaviour. Oxford: Oxford University Press. S Sørensen et al. (2010). Nye Kulturstudier teorier og temaer. København: Tiderne Skifter s Walther, J. B. (1996). Computer- Mediated Communication : Impersonal, Interpersonal, and Hyperpersonal Interaction. Communication Research : 3. 71

77 Websites Leksikon.org. Positionering. Lokaliseret d. 27 Marts 2012 på: Romiszowski & Mason, 2001: Computer Mediated Communication: Artikel Davies, B. & Harré, R. (1990) Positioning: The discursive production of selves i Journal for the Theory of Social Behaviour, 20 (1) Hjarvard, S. (2008) : The Mediatization of Society- A Theory of the Media as Agents of Social and Cultural Change. Nordicom Review 29 (2008) 2, pp Schudson,M. (1997). Hvorfor samtalen ikke er demokratiets sjæl. Critical Studies in Mass Communication,14, s

78 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... Log ind Opret profil Om Radikale.net Til radikale.dk Indtast søgeord... Forside Personer Grupper Events Emner Tags Badges Dokumenter Vær aktiv! Karsten Kristoffersen BORGERLIG VÆLGER. STEMTE PÅ LIBERAL ALLIANCE VED VALGET D. 15.SEPTEMBER Interesseret Profil Indlæg Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød Stue? :56:01-48 KOMMENTARER OM INDLÆGGET Som bekendt tilkendegav den Radikale gruppeformand Margrethe Vestager i dag i Politiken, at Det Radikale Venstre under ingen omstændigheder vil lægge stemmer til, at der indføres et pointsystem som et led i familiesammenføringsreglerne (se venligst nedenstående artikel). ANBEFALINGER (0) Der er ingen personer på denne liste endnu. Med andre ord: Det Radikale Venstre stiller det som et ultimativt krav, at S/SF s forslag, om at indføje et pointsystem i familiesammenføringsreglerne, tages af bordet, hvis partiet skal indtræde i en S-SF-R-regering. Omend jeg unægteligt synes, at denne udmelding burde være kommet for længst, så synes jeg personligt, at det er et særdeles opmuntrende budskab. Og dem har det i øvrigt ikke ligefrem vrimlet med fra den kant i de sidste par år. De rødes reaktion på Vestagers udmelding er klar. Man ønsker ikke at imødekomme Det Radikale Venstre mht. udlændingepolitikken. Derfor synes jeg, at konklusionen må være, at chancerne for, at Det Radikale Venstre deltager i en eventuel kommende Thorning-Schmidt-ledet regering, er små. Dermed er det ligeledes relevant at stille det følgende spørgsmål: er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød Stue? Svaret på dette spørgsmål blæser efter min vurdering fortsat i vinden. Men det er klart, at efter i dag, så må chancerne for en S-SF-R-regering siges at være blevet væsentligt mindre. Det er ingen hemmelighed, at jeg personligt gerne ser det spøgelse, som en mulig S-SF-Rregering udgør, aflivet. Og mit ydmyge håb er, at den politiske midte i dansk politik reetableres. Denne udgjordes tidligere af Det Radikale Venstre par excellence. Men siden Det Radikale Venstre proklamerede sin strategi, hvori det gjordes til et mål at komme i regering med Socialdemokratiet og SF (og hvorved partiet således meldte sig ind i Rød Stue) har midten i dansk politik reelt ikke eksisteret. Måske er midten i dansk politik nu på vej tilbage. Men jeg synes, at dette kræver, at Det Radikale Venstre stiller flere ultimative krav til de røde. Og her burde det være oplagt at stille det som et ultimativt krav, at en udfasning af efterlønnen skal indgå i regeringsgrundlaget for en S-SF-R-regering. En anden interessant pointe ved dagens begivenhed er, at Vestagers udmelding giver Det Radikale Venstre muligheden for nu at styrke sig. Partiet er for første gang i snart årevis nu trådt i karakter. Dette kunne forstærkes ved, at partiet stillede flere ultimative krav. For dermed bliver det jo således helt krystalklart for vælgerne, hvad det helt præcist er, Det Radikale Venstre vil. Og det har det godt nok ellers ikke været i lang tid. For min egen del ved jeg ikke, hvem jeg stemmer på ved næste valg. Men dagens klare besked fra Margrethe Vestager har bragt mig tættere på - som jeg for i øvrigt næsten altid har gjort at stemme på Det Radikale Venstre ved næste folketingsvalg. 1 af 11 27/03/

79 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... KOMMENTARER Medlem ARNE RUD, ESBJERG., Kristoffersen, grundtvigianer. - Der er ingen morgensang i Rød Stue. CARSTEN HALLQVIST JENSEN, RETTIGHEDER HAR DEN, DER TØR FORSVARE DEM., :48:30 Medlem En ting som S-SF, Ø og RV er enige om er at afskaffe VKO's udlændningepolitik efter et valg. Forhandlingerne i et regeringsgrundlag vil være udgangspunktet for hvordan og i hvilken udformning det sker. Det hedder demokrati. Intet nyt under solen. Ultimative krav kommer man ikke langt med i dansk politik - Spørg Marianne Jelved. RV skal stå fast sin udlændingepolitik, som er en 18-års regel. LARS KYHNAU HANSEN, CIVILINGENIØR, PH.D., Medlem De fire partier er da ikke enige om at afskaffe VKO s udlændingepolitik efter et valg, de er kun enige om at gennemføre ændringer i den. Og her er de ændringer i det hjørne af udlændingepolitiken, som handler om familiesammenføringsregler, ikke nær vidtgående nok. Foruden at S-SF så altså også vil indføre et helt nyt krav om, at begrænsede grupper af ægtefællesammenførte skal tvinges til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selvom de forsørges af deres ægtefælle. Det sidste er måske ikke specielt vigtigt set i forhold til så meget andet, men alligevel knæsætter det et princip om, at der skal stilles forskellige krav alt efter, hvilken baggrund folk har. De ægtefæller, som taler engelsk, har uddannelse eller har erhvervserfaring slipper således for kravet. Jeg kan heller ikke se begrundelsen for at gøre netop dette "system" til noget kardinalpunkt. Men omvendt synes jeg, at det er 100% rimeligt at fastholde udmeldingen om, at DRV som støtte- eller evt. regeringsparti naturligvis forventer at få indflydelse på alle politikområder, og at alting i princippet er til forhandling. Det er fuldstændig uacceptablet, at Helle og Villy vil indgå "kontrakter" med vælgerne, hvor de blot tager de radikale mandater for givet. Det skal folketingsgruppen blive ved med at sige højlydt fra over for, og det er jo basalt set bare det, den gør her. LARS KYHNAU HANSEN, CIVILINGENIØR, PH.D., :35:39 Medlem Hvad jeg mener er, at det kan da godt være, at DRV kan overtales til at stemme for et krav om, at ægtefælleforsørgede udlændinge skal tvinges til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men så skal det ske på baggrund af, at S og SF har dokumenteret behovet for et sådant indgreb i den personlige frihed. Og det skal ske efter forhandlinger, hvor DRV skal have nogle indrømmelser på andre områder for at lægge stemmer til noget, som man er imod. Helle Thorning skal simpelthen droppe ideen om, at hun kan slippe afsted med at føre kontraktpolitik på samme måde, som Fogh gjorde det, og at hun endda kan gøre det uden overhovedet at forhandle med de partier, som forventes at lægge stemmer til opfyldelsen af "kontrakten" med vælgerne. KIRSTEN LOCKENWITZ, BILLEDHUGGER, :55:32 Medlem Sjovt nok at Margrethe Vestagers nægtelse af at stemme for pointsystem som griber afgørende ind i danske statsborgeres ægteskab og familie, kan op fattes som et skridt til højre? Hun har jo ikke stillet krav, blot sagt hvad Radikale ikke går ind for. Ja sandelig, det sete afhænger af øjnene der ser. 2 af 11 27/03/

80 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... Arne Rud. Der fik du i få ord sagt hvad vi andre er ordrige indlæg om. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :57:56 Vi har tidligere haft et utal af udgaver af denne debat, og jeg deltager kun i denne tråd fordi der synes at være noget nyt under solen, som jeg har efterspurgt når du bragte emnet på banen. For det første vil jeg gerne understrege at der intet nyt er i strategien eller politikken og at vi aldrig har været medlem af nogen "stue" - vi står med en selvstændig politik og går kun med i regering hvis vi kan stå inde for grundlaget. Men jeg glæder mig da over at du endelig synes at være stillet tilfreds, og ser derfor frem til at du genindmelder dig. MADS NYHOLM,, :04:43 Zeb: Det er da nyt at de Radikale igen stiller ultimative krav. Glædeligt nyt. Int. KARSTEN KRISTOFFERSEN, BORGERLIG VÆLGER. STEMTE PÅ LIBERAL ALLIANCE VED VALGET D. 15.SEPTEMBER 2011., :07:30 Og det er ligeledes glædeligt, at partiet, qua disse ultimative krav, nu måske er på vej ud af Rød Stue. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :14:02 Er det et ultimativt krav fra R at man ikke vil stemme for noget? Sært, jeg troede at et krav var når man krævede noget, som eksempelvis S-SF der kræver at man stemmer for deres pointsystem. Men lad os nu se om vi ikke kan få S-SF på bedre tanker ved forhandlingerne efter valget når vi sidder med de afgørende mandater. MADS NYHOLM,, :15:49 Int. Tjaa jo bum-bum...der går vel mindst en valgperiode før de måske er ude af Rød Stue. Ligesom LA er en del af blå stue. Når man ikke frit kan pege på begge sider af salen er man bundet til den ene blok. Jeg ved godt at Radikale medlemmer kvier sig ved at blive omtalt som rød stue, rød blok etc. Men det er nu engang sandheden som den ser ud i den brede befolkning og blandt politiske journalister. Og jeg forstår ikke hvorfor det er så dårlig et prædikat. De Radikale var jo også med i Rød Stue i 90erne med stor succes for Danmark. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :16:41 Medlem (fortsat) Det er altså S-SF der sidder med sine ultimative krav - og det har vi jo for længst meldt ud at det accepterer vi ikke, så S-SF må forberede sig på at skulle forhandle hvis de vil have os med. MADS NYHOLM,, :22:17 Int. Zeb: Potato - potato. Stiller de Radikale ultimative krav til regeringsgrundlaget? Er det nyt? Ja og ja. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :25:23 Vi har hele tiden sagt at vi kun går med i regering hvis vi kan stå inde for grundlaget - så hvis S-SF vil have os med må de droppe sine ultimative krav og acceptere, at i politik der forhandler man. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :28:13 Medlem (fortsat) Så hvis S-SF ikke ønsker at forhandle efter valget må de jo smide os ud, men det er deres valg. 3 af 11 27/03/

81 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... MADS NYHOLM,, :34:51 Int. Zeb: De Radikale har som noget nyt meldt ud af pointsystemet ikke er til forhandling. Det er i min bog en ultimativ udmelding - og i min bog også et ultimativt krav. Eller mener du at pointsystemet stadig er til forhandling som en del af regeringsgrundlaget ovenpå Margrethes udmelding? KARSTEN KRISTOFFERSEN, BORGERLIG VÆLGER. STEMTE PÅ LIBERAL ALLIANCE VED VALGET D. 15.SEPTEMBER 2011., :43:43 Come nu on! Mads har naturligvis ret. Det er da i hvert fald en direkte ultimativ tilkendgivelse at melde ud, at man under ingen omstændigheder deltager i en regering, hvor et familiesammenføringspointsystem er en del af regeringsgrundlaget. Det kan du ligeså godt indrømme. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :57:59 & Karsten Jeg kan overordnet set ikke se noget nyt her, andet end af S-SF endnu engang prøver på at rende efter VKO i håbet om de samme vælgere. Det mener jeg naturligvis ikke at vi skal gå med på, men håber på at vi kan få S-SF på bedre tanker ved forhandlignerne efter valget. HVis ikke det kan lade sig gøre og S-SF holder fast i sine ultimative krav, så må vi jo stå uden for regeringen. Det er som jeg ser det det vi heletiden har forsøgt at kommunikere ud, at der så endelig er hul igennem er da kun glædeligt - men den politiske forskel er for vælgerne nok først blevet tydelig nu med S-SF's pointsystem. HVis vi kan får S-SF på bedre tanker går vi med, men hvis ikke det lykkes og S-SF vedholder at være en kopivare af VKO så er det jo S-SF der lukker forhandlingerne ved at sende os hjem. MADS NYHOLM,, :03:58 Int. Zeb: Det er helt nyt at man nu har meldt ud at man vil stå udenfor regeringen, hvis pointsystemet er en del af det. Og det undrer mig du mener det hele tiden har været kendt. Især i lyset af denne debat som er under fire dag gammel! /22/hvad-er-nu-det-for-noget Da sagde Morten Østergaard: " Vi vil selvfølgelig kæmpe med næb og klør for, at idéen om et pointsystem bliver droppet igen. Men det er jo overladt til forhandlinger. Det vil vi ikke tage stilling til på forhånd, siger han" Mener du virkelig stadig at der ikke er sket noget nyt i denne sag? Er Morten Østergaards udmelding dermed stadig gældende? I såfald står den virkelig skidt til med kommunikationen i den Radikale top. For alle andre opfatter det som, at pointsystemmet ikke længere er "overladt til forhandlingerne" og at man nu har taget "stilling på forhånd". ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :05:34 "Eller mener du at pointsystemet stadig er til forhandling som en del af regeringsgrundlaget..." Nej, jeg mener ikke at vi skal gå med på noget pointsystem. Men det er da S-SF der har meldt ud at pointsystemet er ultimativt - men lad os nu se om de mener det efter valget. MADS NYHOLM,, :09:09 Zeb: Nu er det ikke din holdning vi diskuterer, men Folketingsgruppens 4 af 11 27/03/

82 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... ledelses. Helt kort: Mener du at den udmelding Morten Østergaard kom med for fire dage siden stadig er gældende? Ja? Nej? Int. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :11:18 Jeg mener at vores politik har været kendt hele tiden, en politik vi naturligvis vil kæmpe for - her er der intet nyt. S-SF har hele tiden pustet sig op med det ene ultimative krav efter det andet og krævet vores stemmer gratis, velvidende at sådan fungerer politik ikke - her er der intet nyt. Vi har hele tiden sagt at vi kun går med i regering hvis vi får indflydelse ellers må vi stå uden for, og at vi ikke acceptere ultimative krav heller ikke fra S-SF, og hvis S-SF ikke vil forhandle mås de smide os ud fra forhandlingerne - her er der intet nyt. HVor er det nye? Det nye er at S-SF strammer den endnu engang i kampen med VKO om de samme vælgere, og her er det blot endnu engang blevet tydelig gjort at vi står fast og acceptere ikke S-SF's ultimative krav. MADS NYHOLM,, :18:58 Zeb: Jeg giver op;-) Int. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :20:46 & Karsten Jeg kan forstå på jer at i er glade for hvad i ser for nye toner fra R overfor S-SF. Jeg er såmen også glad for tonerne, men pointere blot at jeg ikke anser dem for nye. Hovedsagen er dog at tonerne kommer frem, nye eller gamle, og jeg vil da være glad for hvis også i meldte jer ind lige som så mange andre for tiden. MADS NYHOLM,, :25:02 Int. Zeb: Ja da jeg jo i et stykke tid har argumenteret for at man meldte klart ud at man ikke kunne gå i regering hvis pointsystemet var en del af regeringsgrundlaget, er jeg da glad for det er blevet slået fast at det ikke længere er "overladt til forhandlingerne";-) EIGIL VEGGERBY LAUSTEN, FOLKE- OG DSB-PENSIONIST, :25:54 Medlem Kirsten Lockenwitz til Arne Rud: "Der fik du i få ord sagt hvad vi andre er ordrige indlæg om." Hvad fik Arne sagt med få ord? Han sagde: "Der er ingen morgensang i Rød Stue." Karsten, Carsten, Lars, Kirsten, Zeb og Mads: Lær af Arne. Spar os for jeres ordrige indlæg og kommentarer. Skriv bare: "Der er ingen morgensang i Rød stue." ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :27:38 Der er ingen morgensag i min stue, der skal helst være ro mens jeg drikker morgenkaffen ;o) TOMMY FREDERIKSEN, RADIKALE I TÅRNBY-DRAGØR, IT-LEDER, :30:53 Medlem Jeg er helt enig med Zeb. Der har hele tiden været tale om forhandlinger og at man ikke gør det på fastlåste positioner. Regeringssamarbejde handler om hvor indflydelsen er, et af elementerne er folketingets sammensætning. Kan S-SF mønstre et andet flertal. I min verdn skulle det være med enhedslisten, der helt fortjent scorer SF stemmer lige nu. Men det bliver svært for SF har toppet og jeg forventer at de faktisk vil være under deres valgresultat fra Et fatamorgana med DF tror jeg ikke på. Det kan SF simpelthen ikke holde til i 5 af 11 27/03/

83 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... baglandet, hele deres værdisæt er hægtet op på modstand mod DF. Desuden er DF bundet op på forlig med VK. MADS NYHOLM,, :31:05 Der er intet udsyn i blå stue. Int. MADS NYHOLM,, :36:05 Int. Tommy: Hvis du heller ikke mener der er noget nyt, forstår jeg ikke dit 1 dag gamle citat - /25/vestager-og-de-radikale-tager-ansvar: "Jeg havde helst set at man havde holdt det internt mellem S-SF og DRV. Men nu er man selvfølgelig mere kommitet og der er indkassering af stemmer, der er trætte af at S-SF er klar til hvad som helst for at komme videre" Hvordan kan de Radikale være mere commitede, hvis der ikke er sket noget nyt? Og man bliver vel kun commitet, hvis man har låst sig fast på en position? ARNE RUD, ESBJERG., Nyholm, radikal i morgen. - Hos De Radikale er udsigten himmelblå. Medlem TOMMY FREDERIKSEN, RADIKALE I TÅRNBY-DRAGØR, IT-LEDER, :05:12 Medlem Mads Jeg forventer ikke det er nyt at det var "ultimativt" at DRV ikke kunne leve med det. Jeg er ret sikker på det har været DRV's holdning hele tiden. Jeg havde foretrukket de linier blev trukket op internt mellem partierne, for nu bliver det brugt mod Helle T alternativet. Det er i mine øjne klart at man er mere kommitet hvis man melder noget bastant offentligt ud. Tænk bare på vidunderbarnet Henrik Sass og hans løfte om at han går ud af politik når efterlønnen bliver afskaffet MADS NYHOLM,, :57:31 Int. Tommy: Ok. For mig var det ihvertfald ikke soleklart at det ikke var noget DRV kunne leve med. Og andre - også medlemmer - havde det på samme måde. TOMMY FREDERIKSEN, RADIKALE I TÅRNBY-DRAGØR, IT-LEDER, :26:56 Medlem Mads : Tjah jeg håber at min formodning er rigtig. Men jeg anerkender iøvrigt at dette kan give det vælgermæssige løft ud af dødvandet som vi har ligget i. At det så også ser ud til at tage pusten ud af SF er kun godt OLE NYMAND, TIDLIGERE LÆRER. HORSENS., :21:27 Medlem Drejer det sig ikke om, at føre en anstændig udlændingepolitik, en udlændingepolitik vi kan være bekendt og en udlændingepolitik, hvor udlændinge føler sig velkomne i "vores fantastiske" land. Det med pointsystem er vel det sædvanlige med at måle og veje og finde nogle folk for lette? Jeg synes, det må være vigtigt at være med til at føre en politik, der ikke fjendsk O politik, ARNE JACOBSEN, AFTENSKOLELEDER, LÆRER, KANDIDAT KV09 I HERLEV, :16:27 Medlem Det er egentlig mærkeligt, at der tales så meget om "stuer" (rød & blå). Er tanken om en VKRI-regering i virkeligheden ikke det som rigtig mange Radikale inderst inde går og pusler med - men som de ikke tør "tænke højt"? ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :43:43 Jacobsen Jeg tror det er meget meget få Radikale der ønsker at indgå i regering med VK, efter hvordan VK de sidste mange år har kørt landet fuldkommen i sænk både økonomisk og menneskeligt. Derimod tror jeg at der er mange Radikale der savner det gamle SR samarbejde under Nyrup. 6 af 11 27/03/

84 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... ARNE JACOBSEN, AFTENSKOLELEDER, LÆRER, KANDIDAT KV09 I HERLEV, :56:21 Medlem Jamen, VK har jo igennem hele regeringsperioden været bundet på hænder og fødder af DF. Det har simpelthen ikke været muligt for V & K at føre en anstændig politik pga. Pia K. og hendes tro væbnere. Det er reelt DF der har sat hele dagsordenen for regeringen. Glem ikke det. Og der kunne jo tegne sig helt nye toner med Radikale Venstre og Liberal Alliance i stedet for Pias Folkeparti. ARNE JACOBSEN, AFTENSKOLELEDER, LÆRER, KANDIDAT KV09 I HERLEV, :01:45 Medlem Og med den fremgang der pt. er i meningsmålingerne for både De Radikale og for Alliancen kunne der måske tænkes i nye konstellationer. HANS PETER LORENZEN, BIOLOG, :05:54 Arne: Det er reelt DF der har sat hele dagsordenen for regeringen. Glem ikke det. Hov, hov! En regering kan altså ikke fralægge sig ansvaret for dens egen politik. At VK har prioriteret selve magten højere end den politik, man ville benytte magten til at gennemføre, er bestemt ikke nogen rosværdig attitude. VK har brugt DF til at nedstemme enhver berettiget kritik af regeringens utallige tilfælde af magtmisbrug, og DF har taget sig betalt i form af ufatteligt uetiske love og regler. Er VK virkelig sagesløse i dette? Efter min mening har den nuværende garde af VK-politikere diskvalificeret sig som samarbejdspartnere for DRV. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :07:38 Jacobsen Jeg mener simpelhen at det er for nemt udelukket at give DF skylden for de sidste næsten 10 år - VK bærer det endelige ansvar, de kunne hvis de virkelig ville have skåret sig fri af DF for lang tid siden, eller helt gjort som de borgerlige i Sverige og taget afstand fra et sådant samarbejde. VK har med helt åbne øjne kastet sig i favnen af DF og i løbet af de sidste næsten 10 år flyttet sig sammen med DF så langt ud til højre at vi her på midten ikke længere kan få øje på dem. Som midterparti skal man godt nok kunne se til begge sider, men når dem til højre har rykket sig så lang væk at man ikke kan se dem, så må man jo vente på at de rykker tilbage før man kan overveje et sådant samarbejde - forhåbentligt for VK så tager det dem mindre end 10 år at rykke tilbage mod midten igen. ARNE JACOBSEN, AFTENSKOLELEDER, LÆRER, KANDIDAT KV09 I HERLEV, :28:38 "Som midterparti skal man godt nok kunne se til begge sider, men når dem til højre har rykket sig så lang væk at man ikke kan se dem, så må man jo vente på at de rykker tilbage før man kan overveje et sådant samarbejde." Tjah, mit synspunkt er, at man jo kan hjælpe dem (V&K) tilbage ved at tilbyde sig som samarbejdspartnere i stedet for det O (læs: nul) som de indtil nu har været afhængige af for at være regeringsbærende. I dansk politik vil man sikkert i mange år ud i fremtiden, kun kunne være regering ved at støtte sig til andre partier. Det vil også gælde en rød S-SF regering. Og man skal ikke blive forundret, hvis det kommer dertil, at S-SF vil bruge O som støtteparti. Det er helt klart samme vælgergrundlag der baseres på. R og I er liberale partier - ikke socialistiske og ikke nationalistiske partier. Derfor hører vi hverken sammen med, eller kan støtte op om en ræverød regering! LARS KYHNAU HANSEN, CIVILINGENIØR, PH.D., Jacobsen Medlem Jeg må give H.P. 100% ret. Det er ikke Dansk Folkeparti, som har tvunget VK-regeringen til at stramme udlændingeloven 18 gange siden Det er noget, som V og K har gjort helt frivilligt, og som de bare kunne have ladet være med. Noget af det har de gjort, fordi det er deres egen politik, noget fordi de har 7 af 11 27/03/

85 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... ment, at det nok ville appellere til vælgerne, og noget har de muligvis gjort som led i "studehandler" med Dansk Folkeparti. Nedenstående kronik i JP er skrevet af et medlem af Venstre, ikke et medlem af Dansk Folkeparti. Ja faktisk er den skrevet af ingen ringere end statsministeren selv. Efter linket følger nogle udvalgte citater fra kronikken samt mine kommentarer til dem: Vi har gjort Danmark mere åbent - aldrig har vi udstedt så mange opholdstilladelser, som vi gør i dag. Men samtidig har vi med præcision gjort op med den ukontrollable indvandring af folk, der er svære at integrere. Min kommentar: Flygtninge beskrives som "svære at integrere" og den tidligere humane flygtningepolitik beskrives som "ukontrollable indvandring". Samtidig er antallet af familiesammenførte mere end halveret fra godt dengang til godt i dag. Vi har givet de unge indvandrere det pusterum i forhold til familiens krav, som vi fandt nødvendigt. Min kommentar: De mange familiesammenføringer i 1990`erne til flygtninge, som havde fået asyl, beskrives som et resultat af pres fra familiens side for at indgå arrangerede ægteskaber. Det, som er ganske legitimt, nemlig at en flygtning naturligvis gerne vil have sin familie med til det land, hvor han har fået asyl, beskrives altså som noget helt andet og langt mindre legitimt for at skabe opbakning til at såkaldt "faste og fair" politik. Samtidig overdrives tallet en del, reelt var der ikke mere end cirka årlige familiesammenføringer i 1990 erne. Lars Løkke forsøger således bevidst at tegne et fuldstændig misvisende billede af, at det vil vælte ind i landet med tvangsgiftede mulismer, hvis man lemper familiesammenføringsreglerne. Sandheden er, at de stramme regler kun har medført cirka færre opholdstilladelser hvert år, og en stor del af disse par er i stedet havnet i Sverige. På samme måde kan man finde eksempler på mennesker, der aldrig vil lade sig integrere i det danske samfund og bidrage til vores fællesskab. Der må vi sige åbent, at det jo heller ikke var fornuftigt, at de så blot kunne vente sig til adgang til familiesammenføring, som automatisk ville blive udløst, når man blev 24 år. Det har vi gjort sværere. Min kommentar: Vores såkaldt liberale statsminister påstår her, at det nærmest var noget blødsødent venstreorienteret pjat, at man i det mindste havde ret til at bo sammen med sin familie i sit eget land, når man var fyldt 24 år. Samtidig antydes det, at de danskere, som gifter sig med udlændinge, i hovedsagen er nogen, der "ikke vil lade sig integrere i det danske samfund og bidrage til vores fællesskab". Denne sætning har givetvis til hensigt at få folk til at tro, at de foreslåede stramninger udelukkende rammer "dem vi ikke kan lide" d.v.s. muslimer. Men andre ord spekulerer statsministeren direkte i at lukrere på den antimuslimske stemning i befolkningen. Og samtidig bidrager han dermed til den generelle mistænkeliggørelse af alle udlændinge i Danmark. Derfor er den moderniserede 24 års-regel med det nye pointsystem mere fast overfor dem, der ikke vil Danmark. Helt forrykt påstår statsministeren her, at hvis man rammes af de nye regler, så er det fordi "man ikke vil Danmark". Ifølge Lars Løkke forholder det sig altså sådan, at jeg og min forlovede "ikke vil Danmark", fordi: 1) Hun aldrig fik taget en uddannelse, fordi hun blev forældreløs i en alder af 17 år og derefter måtte forsørge sig selv. 2) Vi har fået en dejlig datter, som hun har gået hjemme og passet. 8 af 11 27/03/

86 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... Bemærk at det er en såkaldt liberal statsminister, der udtaler sig på denne måde, ikke en repræsentant for Dansk Folkeparti. Af VKO s forslag fremgår så også, at man helt generelt ikke "vil Danmark", hvis man som dansker er under 28 år og har giftet sig med en udlænding, der ikke mindst er sygeplejeske eller har engelsk, fransk, spansk eller tysk som sit modersmål. Så kan man nemlig med det foreslåede system slet ikke få opholdstilladelse, idet det er umuligt at optjene point for erhvervsarbejde, samtidig med at man opfylder tilknytningskravet. At samme årsag "vil man ikke Danmark", før man er fyldt 38 år, hvis man først kom hertil som 10-årig og gifter sig med en udlænding, der ikke lever op til ovenstående beskrivelse. Man skal nemlig opfylde tilknytningskravet, hvis den herboende ikke har været dansk statsborger eller boet i Danmark i mindst 28 år. Hvis min 8-årige papdatter kommer hertil, vil hun altså være begrænset i sit valg af ægtefælle, lige til hun fylder 36 år, uanset hvor velintegreret og "dansk" hun så end måtte blive. Men det er ikke godt nok for mig, at unge indvandrere har job og uddannelse i Danmark, hvis de i virkeligheden hellere vil leve under middelalderlige regler end i et demokrati. Hvis de i virkeligheden hellere ville have sharia end retsplejelov. Min kommentar: Igen spiller statsministeren kynisk og koldt på den antimuslimske stemning i befolkningen. Det er ikke godt nok, at indvandrere har job og uddannelse i Danmark, de skal simpelthen holde op med at være muslimer. Samtidig skal vi blive bedre til at lukke døren for dem, der kun vil ligge os til last, og som ikke ønsker det danske velfærdssamfund noget godt. Min kommentar: Igen en nærmest sygelig mistænkeliggørelse af flygtninge samt alle, som har giftet sig med en dansk statsborgere. Ifølge den liberale statsminister har alle disse mennesker det tilfælles, at de "kun vil ligge os til last" og "ikke ønsker det danske velfærdssamfund noget godt". Det forholder sig altså ikke sådan, at hvis min forlovede flytter til Danmark, så er det fordi, hun gerne vil leve sammen med mig, eller fordi hun mener, at Danmark er et dejligt land, hvor hun kan skabe en god tilværelse for sig selv og sine børn. Næh nej Lars Løkke ved skam, at hun kun vil hertil for at ligge til last. For at spise kagen og drikke saftevandet i lægens venteværelse. Og tilsvarende gælder naturligvis for flygtninge. De flygter skal ikke, fordi de gerne vil redde liv og lemmer. Næh nej de forsøger kynisk at komme til Danmark, udelukkende fordi de gerne vil ødelægge det danske velfærdssamfund. For sådan er den slags nemlig, det ved Lars Løkke bare.... Sammenfattende mener jeg faktisk, at denne kronik og de citerede eksempler er begrundelse nok for, at et samarbejde mellem DRV og Venstre er helt uaktuelt, med mindre Venstre lægger sin kurs afgørende om. Peter Brixtofte havde sidste weekend et åbent brev i Politiken med overskriften "er det dit Danmark Lars". Hvis de holdninger, som Brixtofte her giver udtryk for, atter bliver dominerende i Venstre, så kan vi begynde at tale om et samarbejde. Men med den linie, som Lars Løkke Rasmussen p.t. står for, så er der reelt ingen forskel overhovedet på Venstre og Dansk Folkeparti. Og derfor er det fuldstændig misforstået at påstå, at det er Dansk Folkeparti, der er problemet. Det er tværtimod Venstre, der er Danmarks helt store og altoverskyggende problem. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, af 11 27/03/

87 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S :44:57 Jacobsen "Tjah, mit synspunkt er, at man jo kan hjælpe dem (V&K) tilbage ved at tilbyde sig som samarbejdspartnere i stedet for det O..." Det ville i rigtig mange Radikales og Radikale vælgers øjne være en uacceptabel accept af de sidste næsten 10 års politik. "Og man skal ikke blive forundret, hvis det kommer dertil, at S-SF vil bruge O som støtteparti." Usansynligt. Ved et sådant scenarie ville både S-SF udsætte sig for en voldsom splittelse da det ville være uacceptabelt for rigtig mange af deres kernevælgere. "R og I er liberale partier - ikke socialistiske og ikke nationalistiske partier. Derfor hører vi hverken sammen med, eller kan støtte op om en ræverød regering!" R er et socialliberalt parti. LA er enten et opportunistisk enkeltsagsparti eller et ultra liberalt parti (dog kan det undre at LA ikke har søgt om tilknyttelse til de andre liberale partier internationalt). VK er desværre blevet ekstremt kultur/national-konservativt, det har vi heldigvis ikke tilfælles med dem. S (som vi kendte dem under Nyrup) ligger os langt tættere som samarbejdspartnere, forhåbentlig kan de komme på ret kurs igen. ARNE JACOBSEN, AFTENSKOLELEDER, LÆRER, KANDIDAT KV09 I HERLEV, :01:37 Zeb: S (som vi kendte dem under Nyrup) ligger os langt tættere som samarbejdspartnere, forhåbentlig kan de komme på ret kurs igen. Se dog i øjnene, at S som under Nyrup er en saga blot. Det er rigtig mange år siden, og med den formandinde og med den lænkning til SF som hun står for, bør R holde sig langt væk fra et evt. samarbejde under røde faner. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :07:07 Jacobsen Og du foreslår istedet at vi kaster os i armene på det kultur/nationalkonservative VK, udsætter os selv for en ren decimering af medlemmer og vælgerflugt, som om det skulle være et mål at ryge under spæregrænsen eller sikre endnu en utålelig periode under VK. LARS KYHNAU HANSEN, CIVILINGENIØR, PH.D., Jacobsen Medlem Man kan nu engang kun få noget igennem i politik ved at samarbejde med nogen. Og så kan jeg altså ikke begribe, hvorfor du mener, at det skulle være værre at samarbejde med S, som har set sig presset til gå med på noget af den nationalkonservative stemning, som er blevet skabt de sidste 10 år, end at samarbejde med de partier, der har skabt den, nemlig V og K. Og jeg forstår heller ikke, hvorfor Helle Thornings lænkning af Socialdemokraterne til et SF, som er langt mere moderat og midtsøgende end tidligere, er dig en større anstødssten end Venstres næsten lige så tætte lænkning til Dansk Folkeparti. Lars Løkke Rasmussen kunne have valgt at frigøre sin regering fra Dansk Folkeparti og slå ind på en mere liberal kurs. Men med dette udlændingeudspil har han definitivt valgt det stik modsatte. Det synes jeg sådan set, at jeg illustrerer ret tydeligt i mit lange indlæg 15:44:41, men det indlæg ignorerer du fuldstændig. For mig at se går du rundt med bind for øjnene, fordi du som "blå" radikal ikke kan lide den politiske virkelighed, der eksisterer i Danmark. Det kan jeg heller ikke, men den går altså ikke væk, bare fordi vi ikke kan lide den, så vi bliver nødt til at forholde os til den og indrette os efter den. ZEB MEIER WATZ, FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK, :26:06 Jacobsen Jeg har forståelse for din skepsis overfor den nye linie i S-SF, den tror jeg egentlig bekymrer samtlige Radikale, men det er dog at foretrække at se om man kan få dem til fornuft, frem for at kaste sig ud i en accept af de sidste 10 af 11 27/03/

88 Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... næsten 10 år under ved at søge i regering med VK som du foreslår. Her synes jeg du skylder en uddybning af hvad du foretrækker ved VK i lyset af de sidste mange år. BOYE J. HAURE, MAKROØKONOMISK RÅDGIVER, :00:53 Medlem Ø + F + A + B >>> V + C + O + evt. La => Ny Regering. Indholdskrav: Stærk nationaløkonomi med lav inflation (<2%), lav arbejdsløshed (<5%), overskud på statsfinanserne på langt sigt (10-20 mia.kr), overholdelse af menneskerettigheder for alle overalt - og det smarbejdende folkestyre med samarbejde henover midten. CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K TELEFON FAX [email protected] VILKÅR DEBATKULTUR 11 af 11 27/03/

89 Debatkultur - radikale.net Log ind Opret profil Om Radikale.net Til radikale.dk Indtast søgeord... Forside Personer Grupper Events Emner Tags Badges Dokumenter Vær aktiv! RADIKALE.NET - ÅBEN FOR ALLE Debatkultur Radikale Venstre forbeholder sig til enhver tid ret til, men er ikke forpligtet til, at fjerne indlæg, kommentarer og events fra radikale.net. Det gælder hvis: PROFIL Opret profil Nedlæg profil Det Radikale Venstre direkte eller indirekte erfarer, at indholdet er i strid med gældende lovgivning eksempelvis ved at være racistisk eller injurierende. Indlægget har karakter af at være chikane mod andre. Indlægget udleverer telefonnumre, adresser samt fulde navn og adresser uden skriftlig accept fra de omtalte. Indlægget indeholder uddrag af private s, notater o.l. uden skriftlig accept fra ophavsretshaveren. Indlægget er en reklame. Samtidig forbeholder Det Radikale Venstre sig ret til at slette en bruger og/eller brugerens indlæg uden forudgående advarsel, hvis vedkommendes indlæg indeholder groft stødende, diskriminerende og krænkende udsagn. Ud over at overholde de faste regler, bør du opføre dig godt på radikale.net. VEJLEDNING Om radikale.net Om debatten Om indlæg Om emner Om events Om grupper Om anbefalinger Om relationer Om tags Om RSS Om Badges Om Min side LÆS MERE Manifest for radikale.net Debatkultur Vilkår Ordforklaring KONTAKT Kontaktoplysninger Organisation Anmeld profil eller indlæg CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K TELEFON FAX [email protected] VILKÅR DEBATKULTUR 1 af 1 10/05/

90 Debatten - kort fortalt - radikale.net Log ind Opret profil Om Radikale.net Til radikale.dk Indtast søgeord... Forside Personer Grupper Events Emner Tags Badges Dokumenter Vær aktiv! RADIKALE.NET - ÅBEN FOR ALLE Debatten Viden er mere værd, når den deles med andre. Ideer bliver bedre, når de kvalificeres. Argumenter er stærkere, når de er afprøvede og debatterede. På radikale.net er debatten et centralt omdrejningspunkt. Målet er, at vi alle bliver klogere og politikken bliver endnu bedre. Det sker ved at få alle de gode argumenter og erfaringer i spil. KOM GODT I GANG Klik på "Opret" -> "Indlæg" i menuen øverst til højre for at oprette et indlæg og deltage i debatten. Eller kommentér andres indlæg. Du kan også klikke på "Emner" eller "Tags" for at se, hvad der debatteres lige nu. PROFIL Radikale.net giver mulighed for at debattere på flere forskellige måder. Skab debat gennem egne indlæg Opret profil Nedlæg profil Du kan skabe debat ved at oprette egne indlæg, der lægger op til debat. Når du opretter et indlæg, kan du vælge at publicere det under et emne. Det vil ofte være en fordel, hvis du linker til eller referer til andre indlæg. Enten som du selv har skrevet, eller som er skrevet af andre personer. Det giver læserne mulighed for at orientere sig bredere. Kommenter andres indlæg Du kan også kommentere direkte på andre indlæg. Eksempelvis hvis du er enig, uenig, kan berige dialogen, eller hvis du har links eller referencer til andre steder, der relaterer sig til indlægget. Find din egen stil På radikale.net er der ikke forventninger om en bestemt grad af deltagelse. Nogle har lyst til at deltage meget, andre kun lidt. Nogle kan bedst lide at lave indlæg, andre elsker at kommentere. Find din egen stil og deltag i debatten i det omfang, du har lyst. Bevar en god tone En velfungerende debat kræver en god debatkultur. Det er naturligvis tilladt at være uenige - det er næsten forudsætningen for en god debat. Det er dog vigtigt at være bevidst om, hvordan uenigheden præsenteres. Gå efter bolden og ikke personen. Skriv ikke ting, som du ikke ville sige, hvis du sad i samme rum som personen. Og brug den sunde fornuft! Du kan læse om de specifikke retningslinjer i vores debatkultur. VEJLEDNING Om radikale.net Om debatten Om indlæg Om emner Om events Om grupper Om anbefalinger Om relationer Om tags Om RSS Om Badges Om Min side LÆS MERE Manifest for radikale.net Debatkultur Vilkår Ordforklaring KONTAKT Kontaktoplysninger Organisation Anmeld profil eller indlæg CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K TELEFON FAX [email protected] VILKÅR DEBATKULTUR 1 af 1 10/05/