Sproglig relativitet: Postulat eller menneskeligt grundvilkår?
|
|
- Clara Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Globe: A Journal of Language, Culture and Communication, special issue 1: 1-6 (2016) Sproglig relativitet: Postulat eller menneskeligt grundvilkår? Viktor Smith, Copenhagen Business School Siden Babelstårnet endte som verdens første byggeskandale har vi mennesker talt forskellige sprog, som ikke er umiddelbart kompatible med hinanden; se Figur 1 for en opsummering af den bibelske beretning. Figur 1. Beretningen om Babelstårnet Konsekvenserne har været diskuteret lige siden. Ét synspunkt, kendt som sproglig universalisme (se f.eks. Pinxten 1976; Reegier et al. 2010), er i sin essens, at forskellige sprog måske nok sætter forskellige etiketter på samme virkelighed, men at den menneskelige kognition stadig bygger på samme universelle principper, hvorfor også etiketter med lidt god vilje kan bringes til at erstatte hinanden på dækkende vis. Sat på spidsen kunne man ud fra det synspunkt hævde, at Babelprojektet i dag kunne have været håndteret langt mere effektivt via global arbejdsdeling og flittig brug af Google Translate og/eller en beslutning om at holde sig til Global English på arbejdspladsen. Det modsatte synspunkt, kendt som sproglig relativisme (ibid), består i, at verdens sprog ikke bare afspejler, men former og fastholder den begrebsverden, deres respektive brugere lever i, således at vi i kraft af vores modersmål fødes ind i et unikt verdensbillede, der ikke kan overføres 1:1 til noget andet sprog. Situationen som sådan betegnes sproglig relativitet. En nærliggende følgeslutning er, at dagens tiltagende globalisering er et overfladefænomen, under hvilket der gemmer sig et dybere lag af konflikter og faldgruber, som forbliver stærkt undervurderede. Op igennem århundrederne har diskussionerne alt andet lige handlet mere om videnskabsfilosofiske grundpositioner end om dyberegående analyser af større mængder af sproglige data eller i bedste fald om isolerede (og ofte omstridte) observationer såsom eskimofolkenes mere end 100 ord for sne. Problematikken er derved kommet til at indtage en relativt marginaliseret plads i udviklingen af nutidens centrale lingvistiske og kognitive forskningsparadigmer. Dette kan synes paradoksalt, ikke mindst i lyset at den stadigt tiltagende globalisering, som i kraft af sin blotte eksistens synes at tale for et vist mål af universalisme, men som samtidig byder på talrige eksemler på delvist sprogbårne sammenstød mellem kultur-mentale universer, der omvendt synes at tale for et vist mål af relativisme. For et historisk oversigt og kritik af nogle af de gængse tilgange, se Baldinger (1980); Gumperz & Levinson (1996); Harley (2008: 87-98); Deutscher (2010). 1 1 Der ligger en ironisk pointe i, at disse (glimrende) fremstillinger alle er engelsksprogede, hvilket accentuerer det danske såvel som det internationale forskningsmiljøs tiltagende afhængighed af Global English som det mest effektive lingua franca. Dette til trods for, at væsentlige bidrag til netop den foreliggende diskussion er skrevet på ISSN: Introductory article
2 Sproglig relativitet Globe, s1 (2016) I de seneste årtier har der imidlertid kunnet spores en vis tilnærmelse mellem de to yderpositioner og samtidig en mere operationel tilgang til emnet. For det første har flere forfattere talt for et paradigmeskift fra en stærk relativisme (eller determinisme), hvor det antages, at modersmålet forudbestemmer, hvad vi mennesker er i stand at tænke og dermed udtrykke overhovedet, imod en svag relativisme, hvor det i stedet antages, at modersmålet kan påvirke og farve vores tænkning gennem tidligere trufne og sprogligt indkodede valg, men ikke blokere for den menneskelige kognitions (eller sprogenes) løbende udvikling; se f.eks. Gumperz & Levinson (1996); Appiah (2003: 355ff). Betegnelsen svag synes i denne forbindelse mindre heldigt valgt, da tilgangen i praksis har formået at bringe forskningen væk fra de cirkulære principdiskussioner imod mere specifikke antagelser, der lader sig afprøve empirisk (se nedenfor). En tidlig repræsentant for tankegangen er den russisk-amerikanske lingvist Roman Jakobson, som beskriver situationen med følende subtile udsagn: Languages differ essentially in what they must convey and not in what they may convey (1959: 236). For at opsummere pointen med en metafor (se også Smith 2007): De byggesten, som er til rådighed i de enkelte sprog, kan variere betragteligt, men alle sprog vil stadig have nok af dem til at bygge enhver bygning, der måtte være behov for. Med Jakobsons ord: All cognitive experience and its categorization is conveyable in any existing language. (1959: 238). Det ændrer imidlertid ikke ved, at bygningerne kan variere i finish i kraft af de anvendte byggematerialer, eller at nogle vil være enklere at bygge (og derfor oftere bliver det) i nogle sprog end i andre. For eksempel fortæller den danske ytring i (1) ikke, om Laura blev færdig med bogen eller ej. Denne oplysning bliver imidlertid essentiel ved oversættelse til f.eks. engelsk som følge af den verbale kategori aspekt, som er central i bl.a. engelsk, men helt fraværende i dansk. (1) Dan: Laura læste Krig og Fred Eng: Laura read?/was reading? War and Peace Tager vi den russiske ytring i (2), fortæller denne ikke, om sagen drejer sig om en bil, som modtageren forventes at have set eller hørt om i forvejen, eller blot en bil i al almindelighed. Denne oplysning bliver imidlertid vigtig ved oversættelse til f.eks. dansk som følge af den nominale kategori bestemthed, der er central i bl.a. dansk, men helt fraværende i russisk (som i latin). (2) Rus: Олег купил машину [Oleg kulpil mašinu] Dan: Oleg har købt bil?/en bil?/bilen? Ingen af delene udelukker dog, at de respektive afsendere selv kender svarene på disse spørgsmål og de kan også gøre sagen klar for modtageren, hvis det ellers er kommunikativt relevant og ikke fremgår af konteksten. Det er et spørgsmål om samlet valg af udtryksmidler (Jakobson taler også om intralingual translation eller rewording ). Tag f.eks.: (1 ) Dan: Laura læste Krig og Fred på kun to dage Eng: Laura read War and Peace in just two days Her vil ingen være i tvivl om, at hun blev færdig med bogen. andre sprog såsom tysk og russisk og kun i fragmenter er afspejlet i den engelsksprogede litteratur. Sat på spidsen er radikal relativisme andet og mere end det, der i USA er blevet kendt som Sapir-Whorf-hypotesen, ligesom behovet for at nuancere synspunktet er formuleret længe før den kognitive revolution gik sin sejrsgang i den engelsksprogede litteratur fra begyndelsen af 1980erne. En videre forfølgelse af disse forskningshistoriske perspektiver falder imidlertid uden for denne fremstillings rammer. 2
3 Globe, s1 (2016) Smith (2 ) Олег купил машину, о которой я вам рассказывай.[oleg kulpil mašinu, o kotoroj ja vamrasskazyval] Dan: Oleg har købt bilen (eller: dén bil), jeg har fortalt jer om Her vil ingen være i tvivl om, at modtageren forventes at have hørt om bilen i forvejen. De mulige kognitive konsekvenser, der følger af sådanne obligatoriske valg, har senere fundet udtryk i Dan Slobins (1996) idé om thinking for speaking. Modsat mere radikale relativister, som reelt reducerer tænkning til indre tale, ser Slobin tænkning som mentale processer, der kan og bør analyseres på egne præmisser, men påpeger samtidig: There is a special kind of thinking that is intimately tied to language namely, the thinking that is carried out, on-line, in the process of speaking. [...] Thinking for speaking involves picking those features of objects or events that [ ] are readily encodable in the [speaker s] language. (1996: 75-76). Det er altså her, sprogenes eget fingeraftryk komme ind og konsekvenserne er ikke ligegyldige. For det andet har den empiriske interesse bevæget sig fra de spredte eksempler til mere systematiske studier af, hvordan bestemte semantiske domæner repræsenteres sprogligt på tværs af flere/mange sprog. Ét eksempel er indkodningen af farver i alverdens sprog, herunder spørgsmålet om, i hvilken grad de afdækkede sproglige forskelle modsvarer dybereliggende forskelle i selve farveoplevelsen; for oversigter og diskussion, se Kay & Regier (2006); Wierzbicka (2006). Et andet centralt forskningsfelt er kortlægningen af generaliserbare forskelle i forskellige sprogs repræsentation af rum, tid og bevægelse. En særlig interesse har været rettet mod de leksikalsksyntaktiske midler, som bruges til at udtrykke bevægelse fra ét sted til et andet; se f.eks. Talmy (2000: 25ff); Mora Gutiérrez (2001); Slobin (2004); Herslund & Baron (2004); Smith (2005); Durst-Andersen, Smith & Nedergaard Thomsen (2012); Ibarretxe-Antuñano & Filipović (2013). Uden at gå nærmere ned i substansen her kan eksemplerne i (3) give en simpel illustration af to arketypiske typologiske mønstre, som synes at fordele verdens sprog imellem sig (dog med en del variationer og hybridformer) og som inden for den indoeuropæiske sprogfamilie er klart repræsenteret af hhv. de germanske og de romanske sprog (her: dansk vs. fransk), men som igen har paralleller i f.eks. kinesisk over for japansk. (3) Dansk Fransk hunden gik ind (ud etc ) le chien fisken svømmede ind (ud etc ) le poisson fuglen fløj ind (ud etc ) l oiseau est entré (sorti(e)) bilen kørte ind (ud etc ) la voiture skibet sejlede ind (ud etc ) le navire Med afsæt i sådanne observationer har Typolex-gruppen på CBS, der beskæftiger sig med typologisering af leksikaliseringsmønstre på tværs af sprog, videreført analysen til det nominale ordforråd, som i hvert fald for de indoeuropæiske sprogs vedkommende synes at stå i et komplementært forhold til det verbale mht. fordeling af konkret hhv. abstrakt begrebsindhold 2 mellem hhv. de primære leksemer og morfologisk-syntaktiske afledninger af disse. Disse 2 For verbers vedkommende er det i f.eks. dansk den relativt konkrete og visuelt forankrede komponent MÅDE, der er obligatorisk leksikaliseret i de simple ikke-frasale verber, mens den mere abstrakte komponent RETNING, forstået som forholdet mellem at være på Loc1 (f.eks. inde, oppe, tæt på) til at være på Loc 2 (f.eks. ude, nede, langt væk), om nødvendigt specificeres med andre midler i den omgivende sætning, mens forholdet er omvendt på fransk. Omvendt leksikaliserer danske ikke-sammensatte substantiver, særligt entydigt ved menneskeskabte genstande, genstandens prototypiske FUNKTION, mens de franske (og f.eks. også russiske) pendanter leksikaliserer den mere konkrete og visuelt forankrede komponent KONFIGURATION, jfr. også Smith (dette nummer: ). Begge sondringer modsvarer den gennemgående sondring mellem image og idea i Durst-Andersens begrebsapparat (2011a: ). 3
4 Sproglig relativitet Globe, s1 (2016) lovmæssigheder er sammenfattet til en skelnen mellem endocentriske og exocentriske sprog; for detaljer, se Herslund & Baron (2003); Korzen & Lundquist (2004). De nævnte og en række andre studier nøjes således ikke med konstatere, at der kan være forskel mellem forskellige sprogs præsentation af virkeligheden, men søger også at beskrive og kategorisere systematikken bag disse forskelle på tværs af et større antal sprog. For det tredje er der bragt nyt liv til diskussionen om, i hvilken grad og hvordan sproglige verdensbilleder kan påvirke andet og mere end netop de ord, vi sætter på (i øvrigt samme?) virkelighed. Altså: Får modersmålet os også til rent faktisk at forstå omverdenen forskelligt og agere forskelligt i forhold til den? Interessen har bl.a. udmøntet sig i en systematisk indkredsning af kulturelle nøgleord og deres kobling til bærende samfundsværdier i udvalgte sprogsamfund (Wierzbicka 1997) og, på det fagspecifikke plan, i en sammenholdelse af forskellige retstraditioner med særtræk ved de sprog, systemerne er artikuleret på (f.eks. Legrand 1997; Baron 2004). Går vi fra makro- til mikroniveau, er visse nøglespørgsmål endvidere blevet kogt ned til operationelle hypoteser, som kan testes i kontrollerede eksperimenter. Det gælder f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt forskellige farvebetegnelser også får de respektive sprogs brugere til at identificere farver forskelligt, når de ikke bliver bedt om at sætte ord på dem, spørgsmålet om, hvorvidt folk er bedre til at huske detaljer i billeder og film, som er obligatorisk indkodede i deres modersmål, end andre (f.eks. måden ting bevæger sig på kontra bevægelsens retning i de germanske hhv. romanske sprog), og om man har lettest ved at etablere en metaforisk kobling mellem tid og afstand eller mellem tid og mængde alt efter, hvad ens modersmål rutinemæssigt gør (f.eks. engelsk over for græsk). Herved synes visse kognitive effekter af sproglig relativitet at have fundet mere hårdt empirisk belæg, om end både testmetoder og resultater stadig er gestand for en del debat; for en opdateret kritisk gennemgang af denne forskningsretning, se Casasanto (2016) og Gleitman & Papafragou (2013). Sammenfattende synes studiet af sproglig relativitet og dens konsekvenser for udenomssproglige forhold således at opleve en renæssance. I det lys bidrager Per Durst-Andersens arbejder, der har tjent som ramme og inspirationskilde for dette særnummer, til at tegne retningen for den videre udvikling på to essentielle punkter. Frem for at koncentrere indsatsen om (nok så systematiske) specifikke delmønstre på tværs af sprog og sproggrupper, har han i sin forskning søgt at afdække gennemgående variable og gensidige afhængigheder, som alle sprog er nødt til at indplacere sig i og træffe valg i forhold til, hvilket har udmøntet sig i en sondring mellem virkeligheds-orienterede, afsender-orienterede og modtager-orienterede sprog. I sin seneste forskning har Durst-Andersen endvidere søgt at kombinere føromtalte mere kontrollerede eksperimentelle tilgange til studiet af` den sproglige relativitets udenomssproglige konsekvenser (mikroniveauet) med bredere samfunds- og erhvervsmæssige perspektiver (makroniveaet). Hermed er ringen foreløbig sluttet i en cyklus, der for alvor tog sin begyndelse i Durst- Andersens doktordisputats (1992). Her foreslår han et fundamentalt nyt syn på kategorien verbalt aspekt i russisk og andre sprog baseret på en modellering af samspillet mellem universelle kognitivt-perceptuelle processer og sprogligt determinerede modeller for repræsentation af disses output. Senere er analysen udvidet til at omfatte hele tempus-aspekt-modus-systemet samt kasuskategorien på tværs af flere sprog og sprogtyper, og det rent lingvistiske perspektiv er samtidig udvidet med et bredere semiotisk (2008). I sine efterfølgende nøglearbejder (2011a, 20011b) kobler Durst-Andersen det samlede begrebsapparat an på Bühlers klassiske skelnen mellem sprogets tre kommunikative grundfunktioner og påviser, at alle sprogbrugere i et sprogsamfund tilsyneladende må træffe et altafgørende valg: Ønsker man at tale om virkeligheden (1) gennem den situation som afsender og modtager er fælles om (virkeligheds-orienterede sprog), (2) gennem afsenders oplevelse af den (afsender-orienterede sprog) eller (3) gennem modtagers oplevelse af den (modtagerorienterede sprog)? Inden for hver af de tre kommunikative supertyper kan der påvises en nøje harmoni mellem de enkelte kategorier, således at man kan hævde, at hver supertype kommunikerer på en særlig måde, og har en særlig strukturering af det kulturmentale univers. En validering af en 4
5 Globe, s1 (2016) Smith række heraf afledte hypoteser er i øjeblikket i gang i et større forskningsprojekt ledet af Per Durst- Andersen 3 med fokus på modersmålets indflydelse på den daglige interaktion mellem medarbejdere i Carlsbergs organisation i Danmark, Storbritannien, Rusland, Kina og Japan, hvor Global English ellers er det vedtagne koncernsprog. De følgende artikler er skriftlige versioner af et udvalg af indlæg på seminaret Global kommunikation i lokalt perspektiv: Når vi ikke taler samme sprog, som blev afholdt på Instituttet for International Business Communication, CBS Handelshøjskolen i København i juni 2014 i anledning af Per Durst-Andersens 60 års fødselsdag 17. marts samme år. Artiklerne tager afsæt i forfatternes egen forskning, som for nogles vedkommende ligger i direkte forlængelse af og for andres føjer nye vinkler og perspektiver til Durst-Andersens agenda. Det naturlige omdrejningspunkt er dansk, som både analyseres på egne præmisser og i kontrast til sprogene tysk, svensk, fransk italiensk, russisk, engelsk m.fl. Analyserne spænder fra selve rækkevidden af formuleringen samme sprog (idet end ikke alle danskere nødvendigvis vil tale samme sprog ved enhver lejlighed, mens f.eks. nære fagfæller fra forskellige sprogsamfund i visse henseender kan hævdes at gøre det), over sprogs strukturelle fænomener som modaludtryk, frie prædikativer, positions- og placeringsverber, direktive ytringer, konjunktionsvalg, (dis)embodiment og høflighedsmarkeringer, til udfordringen af danskeres sproglige verdensbillede i mødet med andre kulturmentale universer i forbindelse med filmoversættelse, TV-vejrudsigter, -korrespondance i den akademiske verden, anlæggelse af vandforsyningssystemer og uddannelse af studerende i interkulturel kompetence. Hertil kommer dansk ikke altid uproblematiske møde med sig selv, når de samme ord bruges forskelligt af forskellige offentlige myndigheder. Det er forfattergruppens håb, at der dermed er skabt et originalt og varieret bidrag til den videre udforskning af fænomenet sproglig relativitet og ikke mindst dets implikationer for både forskning, uddannelse og samfundsliv i Danmark og i verden omkring os. Litteratur Appiah, Kwame Anthony (2003). Thinking It Through: An Introduction to Contemporary Philosophy. Oxford: Oxford University Press. Baldinger, Kurt (1980). Semantic Theory: Towards a Modern Semantics. Oxford: Basil Blackwell. Baron, Irene (2004). 'Dansk og fransk retskultur: to måder at anskue verden på'. I Henning Koch & Anne Lise Kjær (red.), Europæisk Retskultur På Dansk, København: Thomson, Gad Jura Casasanto, Daniel (2016). 'Linguistic Relativity'. I Nick Reimer (red.), Routledge Handbook of Semantics. New York: Routledge Deutscher, Guy (2010). Through the Language Glass: Why the World Looks Different in Other Languages. New York: Metropolitan Books. Durst-Andersen, Per (1992). Mental Grammar. Russian Aspect and Related Issues. Bloomington, IN: Slavica Publishers. Durst-Andersen, Per (2008). 'Linguistics as semiotics: Saussure and Bühler revisited'. Signs: 1-29 Durst-Andersen, Per (2011a). Linguistic Supertypes. A Cognitive-Semiotic Theory of Human Communication. Berlin/New York: De Gruyter Mouton. Durst-Andersen, Per (2011b). Bag om Sproget. Det Kulturmentale Univers i Sprog og Kommunikation. København: Hans Reitzels Forlag. Durst-Andersen, Per, Viktor Smith & Ole Nedergaard Thomsen (2013). 'Towards a cognitivesemiotic typology of motion verbs'. I Carita Paradis, Jean Hudson & Ulf Magnusson (red.), The Construal of Spatial Meaning: Windows into Conceptual Space. Oxford: Oxford University Press
6 Sproglig relativitet Globe, s1 (2016) Gleitman, Lila & Anna Papafragou (2013). 'Relations between language and thought'. I Daniel Reisberg (red.), Handbook of Cognitive Psychology. New York: Oxford University Press Gumperz, John & Stephen C. Levinson (red.) (1996). Rethinking Linguistic Relativity. Cambridge: Cambridge University Press. Harley, Trevor A. (2008). Psychology of Language. Form Data to Theory (3. udg.). Hove: Psychology Press. Ibarretxe-Antuñano, Iraide & Luna Filipović (2013). 'Lexicalisation patterns and translation'. I Ana Rojo & Iraide Ibarretxe-Antuñano (red.), Cognitive Linguistics and Translation: Advances in Some Theoretical Models and Applications. Berlin and New York: Mouton de Gruyter Jakobson, Roman (1959). 'On linguistic aspects of translation'. I Reuben Arthur Brower (red.), On Translation. Harvard Studies in Comparative Literature. Cambridge, MA: Harvard University Press Kay, Paul & Terry Regier (2006). 'Language, thought and color: Recent developments'. Trends in Cognitive Sciences, 10: Korzen, Iørn & Lita Lundquist (reds.) (2004). Sprogtypologi og oversættelse: Endocentriske og exocentriske sprog (2. udg). København: Samfundslitteratur. Legrand, Pierre (1997). 'The impossibility of legal transplants'. Maastricht Journal of European and Comparative Law, 4: Mora Gutiérrez, Juan Pablo (2001). 'Directed motion in English and Spanish'. Estudios de Lingüística Española, 11. Pinxten, R. (red.) (1976). Universalism versus Relativism in Language and Thought. The Hague: Mouton & Co. Regier, Terry, Paul Kay, Aubrey L. Gilbert & Richard B. Ivry (2010). 'Language and thought: Which side are you on, anyway?' I Barbara C. Malt & Phillip Wolff (red.), Words and the Mind: How words capture human experience. Oxford: Oxford University Press Slobin, Dan I. (1996). 'From thought and language to thinking for speaking '. I John J. Gumperz & Stephen C. Levinson (red.), Rethinking Linguistic Relativity. Cambridge: Cambridge University Press Slobin, Dan I. (2004). 'The many ways to search for a frog: Linguistic typology and the expression of motion events'. I Sven Strömquist & Ludo Th Verhoeven (red.), Relating Events in Narrative: Typological Contextual Perspectives. Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum Associates Smith, Viktor (2007). 'Linguistic diversity versus legal unity in Europe: Getting beyond the chicken-and-egg discussions'. The Journal of Comparative Law, 2(1): Smith, Viktor (2005). 'Modeling the semantics of relocation. For SugarTexts and beyond'. I Bodil Nistrup Madsen& Hanne Erdman Thomsen (red.), Terminology and Content Development. Copenhagen: Litera Talmy, Leonard (2000). Towards a Cognitive Semantics: Volume 2: Typology and Process in Concept Structuring. Cambridge, MA: MIT Press. Wierzbicka, Anna (2006). 'The semantics of colour: A new paradigm'. I Carole P. Biggam & Christian Kay (red.), Progress in Colour Studies: Volume I. Language and Culture. Philadelphia: John Benjamins Wierzbicka, Anna (1997). Understanding Cultures Through Their Key Words. Oxford: Oxford University Press. 6
Globe: A Journal of Language, Culture and Communication
Globe: A Journal of Language, Culture and Communication Global kommunikation i lokalt perspektiv: Når vi ikke taler samme sprog Festskrift i anledning af Per Durst-Andersens 60 års fødselsdag Dette nummers
Læs mereNår ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse
Michael Herslund Professor, dr. phil. Center for Europaforskning, IKK www.cbs.dk/cef Når ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse Fransk er et nemt sprog. Hest hedder cheval, og sådan
Læs mereMade in Denmark på fransk og italiensk. Irene Baron Seminar i anledning af PDA s 60 års fødselsdag, CBS
Made in Denmark på fransk og italiensk Irene Baron Seminar i anledning af PDA s 60 års fødselsdag, CBS 10.6.2014 2 Ethvert sprog er en særlig måde at se verden på Wilhelm von Humboldt (1767-1835) Når man
Læs mereKA-TILVALG I DANSK SPROG
1 Saussure, Ferdinand de: Lingvistikkens objekt 1 Kilde: Strukturalisme: en antologi Rhodos, 1970 ISBN: 8774960091 2 Wille, Niels Erik: Tegnteoriens grundlæggere 16 Kilde: Fra tegn til tekst. En indføring
Læs mereAuthors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS)
Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts [The use of infinite verb forms in French and Danish SugarTexts and equivalent expressions
Læs mereTegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK
REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:
Læs mereIAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning
IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest HTX Engelsk B Jeanette Sønderby
Læs mereSPROG OG KULTUR I INTERAKTION
48 6 SPROG OG KULTUR I INTERAKTION Af PER DURST-ANDERSEN PROFESSOR, DR.LING.MERC. DEPARTMENT OF MANAGEMENT, SOCIETY AND COMMUNICATION, COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Med udgangspunkt i data fra Global English
Læs mereBegrebsarbejde som forudsætning for datamodellering
Begrebsarbejde som forudsætning for datamodellering Højnelse af datakvalitet og øget effektivitet i it-systemer Copenhagen Business School, mandag den 5. december 2016 Bodil Nistrup Madsen & Hanne Erdman
Læs mereEngelsk 5. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Back to School 9 33 Interkulturel kontakt 34 Samtale 35 It's Fashion 9 Skriftlig kommunikation Skrivning September
Læs mereJanni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group
Janni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group SKAL VI SE PÅ BRUGERNE? - KULTURSPECIFIKKE PERSPEKTIVER PÅ USABILITY WORLD USABILITY DAY, 14 NOVEMBER, 2006 Globale digitalisering - verdens borgere
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereMedfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:
Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mereSPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET
SPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET Hvordan opprioritere sproglige studieretninger? Hvordan finde næring til sprogenes fødekæde? Hvordan bevare fremmedsprog? Hanne Leth Andersen Nyborg, 2. marts 2018 Sprog
Læs mereIntro to: Symposium on Syntactic Islands in Scandinavian and English
Intro to: Symposium on Syntactic Islands in Scandinavian and English Ken Ramshøj Christensen Dept. of English, AU Symposium on Syntactic Islands in Scandinavian and English Aarhus University, June 11-12,
Læs mereDiffusion of Innovations
Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest HTX Engelsk A Johnny Reyes
Læs mereForløb: Speaking with and about foods Aktivitet: A Taste of Denmark Fag: Engelsk Klassetrin: Udskoling Side: 1/14. A Taste of Denmark
Side: 1/14 A Taste of Denmark Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ordforråd, Madkultur Kompetenceområder: Mundtlig kommunikation, Kultur og samfund Introduktion: I følgende aktivitet
Læs mereLykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning
Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereDiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island
DiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island Jakob Halskov (jh.id@cbs.dk) Dept. of Computational Linguistics Copenhagen Business School
Læs mereEngelsk 6. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 American Summer 33 Camp 34 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder 9 Tekst og medier (fase 1) Samtale (fase 2) Læringsmål I can use information from
Læs mereProfessionelle skrivegenrer og læringsstrategier
Bind 1 1 Ulriksen, Lars: Kapitel 2: Læring og undervisning 1 Kilde: God undervisning på de videregående uddannelser Frydenlund, 2014 ISBN: 978-87-7118-381-8 2 Bazerman, Charles: Genre as Social Action
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs mereÆstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen
Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel
Læs merePå tværs af sprog i flersprogede klasser
På tværs af sprog i flersprogede klasser Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Lone Wulff Professionshøjskolen KP LW@UCC.dk Disposition for workshoppen Præsentation af forskningsprojektet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2012 Institution Campus Bornholm Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Engelsk A Line Marie
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereLita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.
Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere
Læs mereReventlow Lille Skole
1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Engelsk 5.-6. klasse Der vil mundtlig primært blive arbejdet ud fra clio portalen skriftligt arejder vi enten med pirana eller lets do it. Måned Uge nr. Forløb
Læs mereUdenlandske direkte investeringer i Danmark
Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereEmne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret)
STUDIEPLAN ENGELSK: 10. klasse (2 ugentlige timer = 51,75 timer) Emne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret) Løbende og efter behov dykkes
Læs mereDet er jo bare et navn
Spin eller fair snak når fødevarer taler CBS & DSFF, 15. maj 2008 Det er jo bare et navn Produktudvikling og innovativ betydningsdannelse Viktor Smith, LaCoMe,CBS Handelshøjskolen i København,vs.ikk@cbs.dk
Læs mereMetoder i sprogpsykologiske undersøgelser
1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research
Læs mereKommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet
af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereKU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org
Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/
Læs mereLongitudinale undersøgelser:
Longitudinale undersøgelser: - tiden som variabel Lektor Sanne Lund Clement, Institut for Statskundskab, AAU E-mail: clement@dps.aau.dk Selskab for Surveyforskning, 2. marts 2017 A A L B O R G U N I V
Læs mereTilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Obligatorisk kursus: Filosofi i verden verden i filosofien Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Filosofi i Verden Verden i Filosofien Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus dansk / engelsk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Læs mereTitel: Hungry - Fedtbjerget
Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereÅBNE HOLD EFTERÅR 2010
ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog
Læs mereFjernundervisningens bidrag til læring
Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs mereUniversity of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 3. April Algebra 3
University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 3. April 2009 Algebra 3 This exam contains 5 exercises which are to be solved in 3 hours. The exercises are posed in an English and in a Danish
Læs mereFrom Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design
? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereSprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Læs mereSprog 3. Bind 1. 1 de Saussure, Ferdinand: "Uddrag af: CLG" 1 Kilde: Course in general linguistics Duckworth & Co., 1983 ISBN:
Bind 1 1 de Saussure, Ferdinand: "Uddrag af: CLG" 1 Kilde: Course in general linguistics Duckworth & Co., 1983 ISBN: 0715616706 2 Hjelmslev, Louis: "Forbemærkninger" 26 Kilde: Sproget. En introduktion
Læs mereUndervisningsforløb: Fred og konflikt
Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.
Læs mereDet Moderne Danmark. E
1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereDette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.
LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at
Læs mereÅrsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16
Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,
Læs mereTurister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation
1 Liep, John; Olwig, Karen Fog: "Kulturel Kompleksitet" 1 Kilde: Komplekse liv Akademisk Forlag, 1994 ISBN: 8750032313 2 Sarangi, Srikant: "Culture" 16 Kilde: Culture and Language John Benjamins Pub. Company,
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
E. Kulturmøder og Forskelle Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kultur og sprogmødestudier kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer
Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereDen uddannede har viden om: Den uddannede kan:
Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret
Læs mereINGENIØRERS BEHOV FOR SPROG
d Gør tanke til handling VIA University College INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG ECML Sprog på Kryds og Tværs Odense, den 26. september 2016 6. oktober 2016 Birgitte Balsløv og Marianne Lippert 1 Bring ideas
Læs mereEvaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems
Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:
Læs mereIntrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform
Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Peter Kastberg pk@asb.dk Handelshøjskolen, Universitet, ISEK School of Business, University of Problemfelter - Hvordan kommunikerer man som leder
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs merePensum- og uddybende prøvebestemmelser. Bacheloruddannelsen i Østeuropastudier
INSTITUT FOR TVÆRKULTURELLE OG REGIONALE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET - og uddybende prøvebestemmelser for Bacheloruddannelsen i Østeuropastudier Studieordning bacheloruddannelsen
Læs mereHVAD ER INTERNATIONALISERING OG HVORFOR INTERNATIONALISERE PÅ DPU?
HVAD ER INTERNATIONALISERING OG HVORFOR INTERNATIONALISERE PÅ DPU? HISTORIEN Internationalisering er ikke nyt: At rejse for viden, er ikke nyt Den teknologiske viden gjorde det muligt for viden at rejse
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereBegrebsforvirring. Kompetencemål: Intellektuelle kompetencer. Faglige kompetencer
Begrebsforvirring Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal uddannelser indeholde en kompetencebeskrivelse, fx jf. den danske kvalifikationsnøgle: Kompetenceprofil, herunder angivelse af, om den formidlede
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs merePensum- og uddybende prøvebestemmelser for. Balkanstudier INSTITUT FOR TVÆRKULTURELLE OG REGIONALE STUDIER
INSTITUT FOR TVÆRKULTURELLE OG REGIONALE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET - og uddybende prøvebestemmelser for Balkanstudier Studieordning for det centrale fag i Øst- og Sydøsteuropastudier
Læs mereFra elev til student 2010
Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Engelsk B Inger Kjartansdóttir
Læs mereDAGSORDEN FOR I AFTEN
DAGSORDEN FOR I AFTEN Velkommen og præsentation Hvordan ser 10. klasse ud i dag Præsentation af VG10E Spørgsmål til panelet Hvad tænker I umiddelbart? Kaffepause Videre information og valgprocedure Tak
Læs mereTilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens
Læs mereSprog 3. Semantik, interaktionsanalyse og sprogteori
Bind 1 1 Saussure, Ferdinand de: "Uddrag af: CGL" 1 Kilde: Course in general linguistics Duckworth & Co., 1983 ISBN: 0715616706 2 Hjelmslev, Louis: "Forbemærkninger" 26 Kilde: Sproget. En introduktion
Læs mereUlrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber
Ulrich Beck Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber D kosmopolitan sociologi Metodologisk nationalisme kosmopolitanisme kosmopolitisering Kritik af metodologisk nationalisme udsyn
Læs mereUdviklingen indeni eller udenfor?
90 Kommentarer Udviklingen indeni eller udenfor? Henning Westphael, Læreruddannelsen i Århus, VIAUC Kommentar til artiklen Elevers faglige udvikling i matematiske klasserum i MONA, 2011(2). Indledning
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereSprog 3. Bind 1. 1 Saussure, Ferdinand de: "Uddrag af: CGL" 1 Kilde: Course in general linguistics Duckworth & Co., 1983 ISBN:
Bind 1 1 Saussure, Ferdinand de: "Uddrag af: CGL" 1 Kilde: Course in general linguistics Duckworth & Co., 1983 ISBN: 0715616706 2 Hjelmslev, Louis: "Forbemærkninger" 26 Kilde: Sproget. En introduktion
Læs mereSlip kontrollen og håndter tilværelsen.
Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget
Læs mereOplæg om sociolingvistik. Anita Berit Hansen Københavns Universitet berit@hum.ku.dk
Oplæg om sociolingvistik Anita Berit Hansen Københavns Universitet berit@hum.ku.dk 1 Disposition 1. Definition(er) af sociolingvistik 2. Hvordan er sociolingvistik integreret i (fremmed)sprog(s)fagene
Læs mereOm at forstå ting, der er vanskelige at forstå
Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:
Læs mereSPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS
PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereOversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2015
Oversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2015 Bachelortilvalg på ARTS Fag Niveaukrav Adgangsbegrænsning* Udvælgelseskriterier Krav om bestået ECTS på det centrale fag (propædeutik indgår ikke
Læs mereTORSDAG DEN 23. NOVEMBER
SYSTEMETS BENSPÆND Hvilke muligheder og udfordringer skaber dokumentationskravene i det sociale arbejde, for arbejdet med Det dobbelte blik i praksis? TORSDAG DEN 23. NOVEMBER 2017 v/ Signe Fjordside INDHOLD
Læs mereSCS Data Manager. Release-bemærkninger. Version 3.00
SCS Data Manager Release-bemærkninger Version 3.00 Corporate Office Trimble Navigation Limited Engineering and Construction Division 5475 Kellenburger Road Dayton, Ohio 45424-1099 USA Tlf.: +1-937-233-8921
Læs mereProfilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication
Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereProject Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1
Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2009/10 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Engelsk A
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereKIRURGISK TALENTIDENTIFIKATION BLANDT MEDICINSTUDERENDE
KIRURGISK TALENTIDENTIFIKATION BLANDT MEDICINSTUDERENDE Rune Dall Jensen, PhD student, Aarhus University, Denmark Mette Krogh Christensen, Associate Professor, Aarhus University, Denmark Mikkel Seyer-Hansen,
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mere