Notat. Undersøgelse af behov for forøgelse af budget til lokaletilskud til folkeoplysende foreninger. 1. Resume. Den 14. juni 2011.

Transkript

1 Notat Emne: Til: Lokaletilskud til folkeoplysende foreninger Byrådet Den 14. juni 2011 Undersøgelse af behov for forøgelse af budget til lokaletilskud til folkeoplysende foreninger Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice 1. Resume Ved budgetforlig 2011 besluttede forligspartierne, at behovet for forøgelse af lokaletilskudskontoen skal undersøges med henblik på at indgå i budgetdrøftelserne for Derfor har Sport og Fritid i foråret 2011 foretaget en undersøgelse af omfanget af behovet for at udvide det eksisterende budget til lokaletilskud. Undersøgelsens resultater er præsenteret i denne rapport. Sport & Fritid Vestergade 55 Postboks Aarhus C Sagsnummer Sagsbehandler Rapporten indeholder følgende: En fremstilling af de nuværende regler og ordninger for lokaletilskud i Aarhus Kommune, det nuværende forbrug og budget til de faciliteter, der modtager lokaletilskud samt nogle generelle økonomiske udfordringer i forhold til etablering af nye fritidsfaciliteter (afsnit 3). Telefon Direkte telefon E-post sport-fritid@aarhus.dk E-post direkte mpe@aarhus.dk Undersøgelse af behovet for forøgelse af budgettet til lokaletilskud, baseret på tre forskellige metoder: 1) Forespørgsler fra foreningslivet og lokalområder om lokaletilskud til nye foreninger eller foreningsfaciliteter, som Sport & Fritid på nuværende tidspunkt er bekendt med (afsnit 4). 2) En sammenligning af udgifterne til lokaletilskud og drift af kommunale fritidsfaciliteter med de tilsvarende udgifter i de øvrige 6-by kommuner (afsnit 5). 3) Behovet for lokaletilskud vurderet i forhold til Aarhus Kommunes vækstplaner (afsnit 6). Opsamling på de tre analyser. Den viser, at der er et behov for at øge budgettet til lokaletilskud til folkeoplysende foreninger (afsnit 7).

2 2. Baggrund Med udgangspunkt i de nuværende midler, der er afsat til lokaletilskud til folkeoplysende foreningers egne lokaler, faciliteter, haller mm., er det pt. ikke muligt for nye foreninger få lokaletilskud til leje eller etablering af egne faciliteter eller at etablere nye idrætshaller og yde lokaletilskud til disse. De midler, der i dag er afsat til lokaletilskudsområdet, er allerede disponeret til de foreninger, haller og faciliteter som tidligere er blevet godkendt til at kunne modtage lokaletilskud til deres faciliteter. I forbindelse med budgetforlig 2011 besluttede forligspartierne, at: Tekst fra budgetforlig 2011: Aktivt foreningsliv Århus Kommune har et ønske om at motivere flere til at tage aktivt del i byens foreningsliv. Århus er en by i vækst, og derfor vil der være et stigende behov for flere faciliteter, oprettelse af nye foreninger, og behovet for lokaletilskud øges. For at sikre overensstemmelse mellem politikken og økonomien og gode rammer for foreningslivet skal behovet for forøgelse af lokaletilskudskontoen undersøges med henblik på at indgå i budgetdrøftelserne for Regler og økonomi vedr. lokaletilskud i Aarhus Kommune 3.1 Nuværende regler for lokaletilskud i Aarhus Kommune Ifølge folkeoplysningsloven 1 skal kommunen yde lokaletilskud med minimum 65 % af de godkendte driftsudgifter til foreningernes egne eller lejede faciliteter. Kommunerne kan dog reducere tilskuddet i forhold til andelen af medlemmer over 25 år. Kommunen kan endvidere undlade at imødekomme nye ansøgninger, hvis dette resulterer i væsentlige merudgifter for kommunen. I Aarhus Kommune er lokaletilskuddet generelt opdelt i tre forskellige områder med lidt forskellige regelsæt: Den ny lokaletilskudsordning som omfatter alle de private/selvejende haller, der ydes lokaletilskud til. Dette område benævnes fremadrettet som Halområdet. Denne ordning omfatter 23 selvejende haller, som tilsammen råder over 32 haller eller lignende (idrætshaller, tennishaller, badmintonhaller, svømmehaller, gymnastikhaller mm.) og 9 gymnastiksale eller lign. Lokaletilskuddet ydes her direkte til hallerne, mod at godkendte foreninger kan leje tider i hallen til en nedsat pris. Der er lavet individuelle aftaler med hver enkelt hal, hvor tilskuddet afspejler de lokale økonomiske og historiske forhold, der gør sig gældende for den enkelte hal. 1 En revision af Folkeoplysningsloven er blevet vedtaget i Folketinget 1. juni Den nye lov indeholder dog ingen ændringer i forhold til de regler, der har været gældende i den tidligere version af folkeoplysningsloven. Side 2 af 18

3 Overordnet findes der tre forskellige lokaletilskudsmodeller på halområdet: 1. En model, hvor tilskuddet er fastsat som en procentdel i forhold til hallens samlede udgifter. Denne model bruges fortrinsvist i haller, hvor der er én primær bruger. 2. En model, hvor der ydes et fastsat tilskud pr. time i hallen, som lejes ud til folkeoplysende foreninger. Denne model bruges primært i haller, der anvendes af en række forskellige foreninger. 3. En model, hvor der ydes et på forhånd fastsat tilskud pr. år. Denne model bruges primært til de nyeste haller, der er etableret. Den almindelige lokaletilskudsordning, som omfatter alle de foreninger, der har fået godkendt lokaletilskud til egne eller lejede foreningsfaciliteter. Dette område benævnes fremadrettet Foreningsområdet. Inden for dette område ydes lokaletilskud med 70 % af de godkendte udgifter til foreningernes drift, leje, vedligehold mm. af egne eller lejede lokaler. Der ydes kun tilskud til den del af foreningernes medlemmer, der er under 25 år. Hvis foreningen har mere end 10 % medlemmer over 25 år, vil foreningens lokaletilskud blive reduceret tilsvarende. Pt. er der ca. 230 foreninger, der er godkendt til at få tilskud til egne eller lejede faciliteter. Området dækker både spejderhytter, lejrpladser, kampsportslokaler, fodboldklubhuse, politiske ungdomsforeninger, kulturforeninger, rideklubber mm. Øvrige lokaletilskudsaftaler, som omfatter en række særlige aftaler om at yde tilskud til foreningsfaciliteter. Det drejer sig bl.a. om tilskud til AGFs boldbaneanlæg, kunstgræsbaner, skaterhal, Team Danmark aktiviteter mm. Her er tilskudsniveauet individuelt fastsat i forhold til den enkelte facilitet. 3.2 Økonomi på lokaletilskudsområdet Af nedenstående tabel fremgår det, hvordan budgettet på lokaletilskudsområdet forventes at fordele sig i Der forventes at blive ydet tilskud for ca. 32,89 mio. til de tre områder, som er beskrevet i afsnit 3.1. En del af tilskuddet finansieres via gebyrindtægter fra de foreninger, der betaler gebyr for at benytte kommunale idrætsfaciliteter. I henhold til Folkeoplysningsloven skal disse gebyrindtægter bruges til at yde lokaletilskud udover lovens minimum på 65 %. Samlet forventes et merforbrug i forhold til budgettet på ca i I forbindelse med vedtagelsen af Sports- og fritidspolitikken blev der taget 1 mio. fra lokaletilskudsbudgettet for 2011 til finansiering af projekter i politikken. For 2012 er budgettet således 1 mio. højere. Side 3 af 18

4 Tabel 1: Økonomi lokaletilskudsområdet priser og ekskl. kommunal moms Forventet beløb 2011 Tilskud Halområdet Tilskud Den almindelige lokaletilskudsordning Tilskud øvrige område Tilskud i alt Brutto budget Heraf gebyrindtægter Netto budget Resultat Anlægsstøtte og lånerammer I forbindelse med etablering og anlæggelse af større nye fritidsfaciliteter vil der oftest være behov for, at Aarhus Kommune stiller garanti for et evt. lån i faciliteten. Med de nuværende regler for den kommunale garantiramme kan Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice lave nye lånegarantier for 10 mio. pr. år. Der er ikke mulighed for at overføre uforbrugt garantiramme mellem årene. En ny idrætshal koster anslået mellem 15 og 30 mio. at bygge. Med ovenstående regler vil Aarhus Kommune maksimalt have mulighed for at yde lånegaranti for 10 mio. Anlægsudgifter ud over dette vil derfor skulle finansieres enten gennem kontant egenkapital, kommunalt anlægstilskud eller anlægstilskud fra andre fonde. I forhold til tidligere vil der derfor være behov for et væsentligt større anlægstilskud end de ca. 15 %, kommunen hidtil har ydet via anlægspuljen til fritidsfaciliteter. Det betyder, at etablering af nye selvejende haller ofte vil kræve, at der afsættes yderligere anlægsmidler end dem, der kan ydes via det nuværende niveau i anlægspuljen, som er på ca. 3,3 mio. pr. år. Nedenstående teoretiske eksempel illustrerer sammenhængen mellem anlægstilskud, lånebehov (som evt. kræver kommunegaranti) og anlægstilskud til renteudgifter. Et større anlægstilskud betyder fx, at lånebehov og at driftsudgifter til renter mindskes og dermed også størrelsen af lokaletilskuddet til renter. Side 4 af 18

5 Tabel 2: Ex. på anlægstilskud og behov for lokaletilskud Anlægsudgift ny hal = 25 mio. Ex. 1 Ex. 2 Ex. 3 Ex. 4 Medfinansiering forening (15%) Mio. 3,75 3,75 3,75 3,75 Kommunalt anlægstilskud Mio. 3,75 (15%) 7,5 (30%) 11,25 (45%) 21,25 (85%) Lånebehov Mio. 17,5 13, Renteudgifter (= 5 %) Mio. Lokaletilskud til renteudgifter (= 65%) Mio. 0,875 0,688 0, ,569 0,447 0, Genopretningsmidler Etableringen af nye idræts- og fritidsfaciliteter er med til at øge den samlede bygningsmasse i Aarhus Kommune. På sigt vil der blive behov for, at der afsættes genopretningsmidler til disse faciliteter. Nye faciliteter vil således være med til at øge presset på de eksisterende genopretningsmidler eller øge behovet for yderligere midler afsat til genopretning. Aarhus Kommune, har, ifølge en rapport udarbejdet til bygningsgruppen i foråret 2011, allerede en generel udfordring på genopretningsområdet med den nuværende bygningsmasse. Sport & Fritid har gennem de seneste år haft en årlig genopretningspulje til selvejende idrætsfaciliteter på ca. 1,6 mio. pr. år frem til Herefter er der afsat ca pr. år. Puljen har forudsat, at hallerne selv har kunnet medfinansiere 50 % af det samlede genopretningsbudget. 4. Forespørgsler vedr. lokaletilskud 4.1 Opgørelsesmetode I dette afsnit præsenteres en opgørelse over planer og forespørgsler fra foreningslivet til fremtidige faciliteter, som vil kræve enten lokaletilskud eller kommunal drift. Opgørelsen bygger på behov, som Sport & Fritid har kendskab til gennem konkrete ansøgninger om lokaletilskud og gennem ansøgninger til anlægspuljen om etablering af nye faciliteter, forespørgsler, som enten Sport & Fritid eller interesseorganisationerne har kendskab til gennem den løbende dialog med foreningslivet i Aarhus Kommune, behov for øget lokaletilskud fra foreninger/faciliteter, der allerede nu modtager lokaletilskud. endvidere er inddraget øvrige projekter hos andre offentlige aktører end kommunen, men som vil kræve enten drifts- eller Side 5 af 18

6 lokaletilskud, hvis det skal kunne stilles til rådighed for foreningslivet. Opgørelsen bygger således ikke på en direkte henvendelse til alle foreninger eller lokalområder om deres behov for fremtidige lokaler, men på de løbende henvendelser m.m., der er kommet fra foreningslivet. Opgørelsen vedr. nye fritidsfaciliteter på nuværende tidspunkt eller i fremtiden er derfor ikke udtømmende. Der vil således løbende opstå nye behov, efterhånden som nye foreninger opstår, foreninger vokser og udvikler sig, og/eller nye lokalområder udvikles. I forhold til de forespørgsler, der er medtaget på listen, er der ikke foretaget nogen sagsbehandling, vurdering eller lign. Der er således ikke foretaget nogen faglig, økonomisk eller kvalitativ vurdering eller prioritering af forslagene. Omfanget af et evt. lokaletilskud, der er knyttet til den enkelte forespørgsel baserer sig primært på en vurdering, som tager udgangspunkt i de tilskud, der ydes til lignende faciliteter og foreninger. En konkret vurdering af det reelle tilskudsniveau vil det som regel først være muligt at fastlægge og vurdere i forbindelse med en reel sagsbehandling af en konkret ansøgning. Det reelle tilskudsniveau vil i høj grad være afhængigt af bl.a. den konkrete lejeaftale, det konkrete anlægsprojekt, anlægs- og driftsbudgetter, medlemssammensætning og aktivitetsniveau. For etablering af fx nye haller er følgende faktorer således af væsentlig betydning for størrelsen af lokaletilskud: Størrelsen af hallen, omfanget af udenomsfaciliteter, anlægstilskuddets størrelse, om hallen kan bygges i sammenhæng med øvrige faciliteter mm. I forbindelse med tildeling af tilskud til de nyeste etablerede haller (Lyseng og Skødstrup) er der fx meget stor forskel på det årlige lokaletilskud: Lysenghallen: Her ydes et forholdsvis stort lokaletilskud på ca. 1,5 mio. pr. år. Her er der etableret ca. 1,5 hal med alle tilhørende udenomsfaciliteter, hvortil der kun er ydet et mindre anlægstilskud på ca. 5 mio. ud af en samlet anlægsomkostning på ca. 35 mio. Ny hal i Skødstrup: Her budgetteres med et årligt lokaletilskud på ca. 0,4 mio. Her er etableret 1 hal og der ydes et anlægstilskud på ca. 25 mio. ud af en samlet anlægsomkostning på ca. 25 mio. Det er således først ved godkendelse af et konkret projekts størrelse, anlægstilskud og driftsbudget, at det kan fastsættes, hvad lokaletilskuddet forventes at være for at sikre en ansvarlig drift. I nedenstående opgørelse er det anslåede behov for lokaletilskud derfor opgjort Side 6 af 18

7 til mellem og pr. år for alle forespørgsler, der vedrører etablering af en ny hal. 4.2 Nye forespørgsler vedr. lokaletilskud De samlede forespørgsler er oplistet i nedenstående tabeller med en kort beskrivelse af, hvor henvendelsen stammer fra, hvad det drejer sig om, status for ansøgningen eller projektet og en beskrivelse af den tilhørende økonomi. Anlægsudgifter og evt. størrelse af et kommunalt anlægstilskud er ikke medtaget, med mindre det har været oplyst gennem et konkret projekt eller en konkret ansøgning. Erfaringsmæssigt er de samlede anlægsudgifter til nye haller på ca mio. afhængigt af det konkrete projekt. Med mindre byrådet træffer anden beslutning vil det kommunale anlægstilskud fra Sport & Fritids anlægspulje til fritidsfaciliteter normalt maksimalt udgøre 15 % af de samlede anlægsudgifter for større projekter (haller el. lign.). For nye klubhuse, spejderhytter og lignende vil anlægsudgiften på en ny facilitet være på ca. 1-4 mio. afhængig af det konkrete projekt. Ved projekter i den størrelse er der i forbindelse med de seneste eksempler ydet et anlægstilskud på ca. 30 % af de samlede anlægsudgifter. Halområdet: På halområdet er der pt. identificeret 21 forskellige henvendelser om at få øget nuværende lokaletilskud eller tilskud til en ny facilitet. De 21 henvendelser dækker et samlet behov for lokaletilskud for anslået 7,48-16,30 mio. Tabel 3: Oversigt over henvendelser vedr. lokaletilskud på halområdet: Forening/ Område Beskrivelse Status Økonomi AGF-Håndbold Etablering af ny hal i Fre- Der arbejdes pt. på at undersøge mu- deriksbjerg-marselisborg ligheder, bl.a. vedr. beliggenhed og skud: 0,5-1,0 mio. området til erstatning for evt. samarbejde med Marselisborg brug af Atletion. Gymnasium. Mårslet/TMG Etablering af hal nr. 2 i Der har flere gange været indsendt Mårslet til at supplere den ansøgning til anlægspuljen, som er skud: 0,5-1,0 mio. nuværende hal i forbindel- blevet afvist med henvisning til mang- se med skolen. lende egenfinansiering, mulighed for lokaletilskud mm. Åbyhøj/Åbyhøj Etablering af hal nr. 2 i Der har flere gange været indsendt IF Åbyhøj til at supplere den ansøgning til anlægspuljen, som er skud: 0,5-1,0 mio. nuværende hal i forbindel- blevet afvist med henvisning til mang- se med skolen. lende egenfinansiering, mulighed for Side 7 af 18

8 lokaletilskud mm. Århus Firmasport Etablering af hal nr. 2 i Har i januar 2011 indsendt ansøgning Anlægsudgift: 16 forbindelse med firma- om lokaletilskud til projektet. Der øn- mio. sports nuværende facilitet. skes samme driftsbetingelser som ved Samlet udvidelse på ca. hal 1, hvilket betyder tilskud på 43 % Ønsket lokaletil m2. af udgifterne. skud: ca Der er blevet givet afslag på ansøgningen med henvisning til kommunens økonomi på området. Stau- Etablering af hal nr. 2 i Ingen konkret ansøgning fremsendt. trup/stautrup IF Stautrup til at supplere Men forslag udtrykt igennem dialog ml. skud: 0,5-1,0 mio. den nuværende hal i for- hovedformand for Stautrup IF, Høj- bindelse med skolen. vangskolen og Sport & Fritid. Harlev IF + fællesråd forslag om at der etableres Har henvendt sig med en ny fritidsfacilitet med hal (hal 2) i området, da området har relativ stor aktivitet indenfor ungdomshåndbold og basket. Egå/HEI Etablering af ny hal (hal 3) i Egå-området. Christiansbjerg Etablering af ny hal (hal 2) IF ved Skøjtehallen. Solbjerg Etablering af ny hal i Solbjerg. Lystrup IF Etablering af yderligere hal eller multisal. Sabro IF Etablering af yderligere hal eller multisal. Ingen konkret ansøgning fremsendt. Men forslag fremsat i forbindelse med henvendelse vedr. IDANs 2017 kortlægning af idrætsområdet i Aarhus Kommune. Der forslås etableret en multianvendelig fritidsfacilitet som også skal kunne rumme andre aktiviteter end idræt. Der har ikke været fremsendt nogen konkrete ansøgninger. Forslag fremført via Idrætssamvirket. Pt. er der en kommunal og en privat hal i Egå. CIF har gennem flere år ønsket at få udvidet halkapaciteten ved skøjtehallen. Pt. er der ingen konkrete planer, men forslag igen fremsat i henvendelse til Rådmanden i april Etablering af en ny idrætshal i Solbjerg indgår som en del af Solbjerg Live projektet (som udover idræt også har fokus på øvrig udvikling af Solbjerg by). Projektet er præsenteret for Sport & Fritid, fremført i forbindelse med RULL-processen og der har været dialog med DGI. Foreningen ønsker ifølge DGI at få yderligere kapacitet til aktiviteter enten som en hal eller multisal. Foreningen overvejer muligheden for med- eller selvfinansiering. Foreningen ønsker ifølge DGI at få yderligere kapacitet til aktiviteter enten som en hal eller multisal. Foreningen overvejer muligheden for med- eller 0,5-1,0 mio. 0,5-1,0 mio. 0,5-1,0 mio. 0,5-1,0 mio. 0,3-1,0 mio. 0,3-1,0 mio. Side 8 af 18

9 selvfinansiering. BMI Beder Mal- Etablering af yderligere hal Foreningen ønsker ifølge DGI at få ling eller multisal. yderligere kapacitet til aktiviteter enten skud: 0,3-1,0 mio. som en hal eller multisal. Foreningen overvejer muligheden for med- eller selvfinansiering. KHIF Kolt Has- Etablering af yderligere hal Foreningen ønsker ifølge DGI at få selager eller multisal. yderligere kapacitet til aktiviteter enten skud: 0,3-1,0 mio. som en hal eller multisal. Foreningen overvejer muligheden for med- eller selvfinansiering. Viby Gymnasium Viby Gymnasium er i gang Hallen forventes at være færdig i efter- Anslået ekstra med at bygge egen året Der har hidtil kun været en udgift for Sport & idrætshal. Hvis denne hal kort drøftelse ml. gymnasium og Sport Fritid ved nuvæ- skal kunne stilles til rådig- & Fritid omkring muligheden for, at rende aftale med hed for foreningslivet, skal foreninger kan benytte hallen, men der gymnasier: Ca. der jf. FO-loven ydes er ikke truffet nogen aftale ml. gymna kompensation til gymnasi- sium og Sport & Fritid om fremtidig et for øgede udgifter til el, brug eller økonomi. Ifølge nuværende vand, varme og rengøring. aftale mellem Sport & Fritid og gymnasierne betales der 120 pr. time for benyttelse af hinandens haller. Marselisborg Gymnasiet ønsker at byg- Der arbejdes pt. på at undersøge mu- Anslået ekstra Gymnasium ge egen hal. Hvis denne ligheder, bl.a. vedr. beliggenhed og udgift for Sport & hal skal kunne stilles til evt. samarbejde med AGF Håndbold. Fritid ved nuvæ- rådighed for foreningslivet, Ifølge nuværende aftale mellem Sport rende aftale med skal der jf. FO-loven ydes & Fritid og gymnasierne betales der gymnasier: Ca. kompensation til gymnasi- 120 pr. time for benyttelse af hin et for øgede udgifter til el, andens haller. vand, varme og rengøring Søndervangsko- I forbindelse med helheds- Vinderprojekt for helhedsplanen er Evt. lokale eller len/helhedsplan planen for Viby Syd arbej- netop valgt. Afstemning om helheds- driftstilskud anslå- Viby Syd des der på at etablere et planen skal ske i maj Det er et til 0,5-1,0 mio. medborgerhus i forbindel- planen, at medborgerhuset skal ejes af se med Søndervangskolen. en ejerforening bestående af Aarhus Der vil evt. blive mulighed Kommune og boligselskaberne i områ- for, at dette kan komme til det. at indeholde en idrætshal, Ejer- og driftsforhold er endnu ikke helt hvis anlægs- og driftsfi- fastlagt og dermed heller ikke evt. nansiering kan findes. økonomi og drift i forbindelse med en evt. hal. Århus Badminton Udvidelse af eksisterende Foreningen har i 2010 søgt anlægspul- Anslået ekstra Club hal med ca. en halv hal jen om støtte til udvidelse af nuværen- lokaletilskud 0,1- mere. de hal med yderligere to badmintonba- 0,2 mio. ner. Der blev givet afslag på ansøgningen. Side 9 af 18

10 Højbjerg Badmin- Ønske om at kunne få Højbjerg Badmintonklub havde i forbin- Anslået ekstra tonklub forhøjet deres lokaletilskud delse med regnskab for 2009 en ekstra lokaletilskud: ca. pga. øgede udgifter til udgift på ca til tilsyn i (tilsyn) tilsyn i forbindelse med forhold til hvad de tidligere har fået (ha- hal. Foreningen har endvi- godkendt. Hallen har fået afslag på at ludvidelse) dere i 2007 fremsat fore- få godkendt den øgede udgift til lokale- spørgsel om at anlægge tilskud. Hallen fik i 2007 afslag på hal nr. 2. anlægsansøgning om anlægsstøte til etablering af ekstra hal. AGF Tennis Ønsker at etablere en Planer fremlagt i forbindelse med dialog Anslået ekstra kunstgræsbane og to med hhv. Idrætssamvirket og DGI lokaletilskud: paddletennisbaner samt på Østjylland. Ingen konkrete ansøgninger (kunst- sigt at udvide deres ten- fremsendt til Sport & Fritid. græsbaner) nishal med to ekstra ba (alle ner. projekter) VRI Bellevue Ønsker at ombygge nuvæ- Henvendelse fremsendt i maj Anslået ekstra hallerne rende facilitet med henblik Man vil gerne etablere den nye sal lokaletilskud: Ca. på at etablere en ekstra henover sommeren Der ønskes sal til aktiviteter og ønsker et lokaletilskud på 89 pr. time. Og lokaletilskud til denne sal. det forventes at salen udlejes ca timer pr. år. Nordgårdshallen Udbygning af Nord- Børn og Unge og Sport & Fritid er ved Anslået behov for gårdshallen mhp. at kunne at undersøge potentiale og muligheder ekstra driftsmid- etablere plads til Cirkus for at udvide Nordgårdshallen for at ler: Tværs og skabe mere skabe plads til Cirkus Tværs og skabe multianvendelig hal. en mere åben og multianvendelig facilitet. Lokale og Anlægsfonden og idrætssamvirket er også involveret i drøftelsen af kommende planer. I forbindelse med en udvidelse af faciliteten vil der blive behov for øgede driftsmidler til faciliteten. Special-/elitefaciliteter: Sport & Fritid har pt. registreret seks henvendelser vedr. større specialfaciliteter. Da der for flere af disse er tale om faciliteter af en væsentlig størrelse, og hvor der pt. endnu ingen konkrete planer er udarbejdet, har Sport & Fritid valgt ikke at anslå noget behov for lokaleeller driftstilskud, da dette beløb vil være behæftet med meget stor usikkerhed. Tabel 4: Oversigt over henvendelser vedr. lokaletilskud vedr. specialfaciliteter: Forening/område Beskrivelse Status Økonomi Skydning Dansk Skytte Union og Sport & Fritid har været i dialog med Behov for evt. loka- brugerne af skydebanerne Dansk Skytte Union og brugerne af letilskud eller drifts- på Vestereng ønsker en nuværende facilitet på Vestereng. Af tilskud afhængig af opgradering af det nuvæ- disse drøftelser fremgik det, at de det konkrete pro- rende skydeanlæg. ønskede opgraderinger vil koste mel- jekt. Side 10 af 18

11 lem 8 og 35 mio. afhængig af ambitionsniveau. Skytterne har ikke selv nogen kapital at skyde ind og vurderede heller ikke en model med låneoptag og afdrag mulig. Derfor tvivlsomt, om en opgradering kan ske på selvejende vilkår. Der ydes i dag samlet ca årligt i lokaletilskud til forskellige skytteklubber og elitefaciliteter indenfor skydning. Ny Ishal Fremført af idrætssamvir- Pt. ingen aktuelle planer. Tvivlsomt om Behov for evt. loka- ket. Nuværende skøjtehal etablering og drift kan gøres på selv- letilskud eller drifts- er fuldt optaget. Ønskes ejende vilkår. tilskud afhængig af der yderligere aktiviteter det konkrete pro- eller, at der tages hensyn jekt. til større befolkningstal, er der brug for en udvidelse. Nationalt sejl- Århus Sejlklub har i sam- Der er i forbindelse med S&F-politikken Behov for evt. loka- sportscenter arbejde med Dansk Sejl- afsat som tilskud til yderli- letilskud eller drifts- union udarbejdet en vision gere kvalificering af planerne og udar- tilskud afhængig af om et nationalt sejlsports- bejdelse af finansieringsplan. det konkrete pro- center på TLF-havnen. jekt. Indendørs cykel- CK-Århus, Dansk Cykel- Ingen aktuelle eller konkrete planer. Behov for evt. loka- bane union og øvrige interes- Der er dog reserveret et areal i Lis- letilskud eller drifts- senter med relation til bjerg til formålet. tilskud afhængig af banecykling ønsker etable- Det anslås, at der vil være tale om en det konkrete pro- ret en ny cykelbane, gerne anlægsudgift på + 50 mio. og be- jekt. indendørs, til erstatning hov for et lokaletilskud på ca. 2 mio. for den nuværende. Place- ring evt. i Lisbjerg. skud 2,0 mio. Udvidet skaterhal Der ønskes etableret en Projektgruppen bag projektet Skate Behov for evt. loka- permanent indendørs Music Park har fremført forespørgsel letilskud eller drifts- skaterfacilitet af større om at få etableret en indendørs skater- tilskud afhængig af omfang end den nuværen- facilitet, hvor der også bliver mulighed det konkrete pro- de. Evt. etablering af pro- for at kunne afvikle musikarrangemen- jekt. jektet Skate Music Park. ter og udøve musik og øvrige street aktiviteter. Hidtil har det ikke været muligt at finde økonomisk og politisk opbakning til at gennemføre projektet. Pedal Aarhus Egen BMX hal Pedal Aarhus er en ny forening etable- (BMX klub) ret som en udløber af en street aktivi- skud: 250 tet. Pt. ca medlemmer Foreningen bruger pt. skaterhallen to gange om ugen til deres BMX aktiviteter. Da BMX og skatere ikke kan benytte hallen samtidig vil man på sigt Side 11 af 18

12 gerne have mulighed for at få egen facilitet. Øvrige forenings- og fritidsfaciliteter: Idrætsområdet Sport & Fritid har pt. registreret oplysninger om 9 forskellige idrætsforeninger, der har eller kan få behov for at opnå lokaletilskud til egne faciliteter. Henvendelserne dækker over et samlet behov for lokaletilskud på anslået: 0,69 1,08 mio. Tabel 5: Oversigt over henvendelser vedr. lokaletilskud på idrætsområdet: Forening/område Beskrivelse Status Økonomi Århus Tigers I forbindelse med flytning Pt. har foreningen et kommunalt klub- til nyt anlæg ved Bø- hus ved Viby Stadion. Endnu ingen skud: geskovgaard vil gerne konkrete planer for nyt klubhus ved foreningen at etablere Bøgeskovgaard. egne klub- og omklæd- Der er endvidere mulighed for på sigt ningsfaciliteter. at etablere yderligere fritidsfaciliteter på en tilstødende ejendom. Dette forudsætter dog at der kan findes finansiering til køb af ejendommen og efterfølgende drifts- eller lokaletilskud. Sportsdanserfor- Ønsker at etablere egne Foreningen har både i 2010 og 2011 eningen LD klub og træningsfaciliteter henvendt sig med forespørgsel om skud: Ca til sportsdans. Ca. 400 lokaletilskud, men fået afslag. Forenin m2. gen er pt. ved at undersøge muligheder for at indgå lejemål med henblik på at etablere egen klubfacilitet. Jysk Akademisk Ønsker at etablere egne Foreningen søgte i 2010 lokaletilskud Fægteklub klub og træningsfaciliteter til at etablere sig i egen facilitet på ca. skud: Ca. 70- i stedet for den nuværen- 400 m2. Samlet leje og drift ca de brug af DGI-huset /år. Antal medlemmer ca Ansøgningen fik afslag. BK 2009 (billard) Ønsker at etablere egne Har i 2010 og 2011 forespurgt på at få klubfaciliteter. stillet kommunale lokaler til rådighed skud: Ca. 20- eller få lokaletilskud til egne lokaler Det har ikke været muligt at finde egnede kommunale lokaler. Samlede udgifter til leje og drift af egne lokaler blev angivet til ca Antal medlemmer ca. 40. Ansøgningerne har fået afslag. Århus Dai Ki Ha- Ønsker at få lokaletilskud Foreningen har i 2009 og 2011 søgt ku (kampsport) til foreningens nuværende lokaletilskud til egen facilitet på Silke- skud: lokaler, som de selv har borgvej. Årlig leje + drift ca Side 12 af 18

13 lejet Antal medlemmer ca. 80. Ansøgningerne har fået afslag. BK Thrott (Bryd- Ønsker udvidelse af klub- Har marts 2011 fremsendt forespørg- Evt. lokaletilskud ning) faciliteter på Åby Skole. sel om at udvide nuværende facilitet anslået til ca. ved Åby Skole Pt. ingen afklaring af evt. økonomi, areal- og planmæssige forhold eller fremtidig drifts- og ejerforhold. Ro- og dykkerfa- Etablering af nye klubhus- Der er tidligere afsat 10 mio. til ciliteter på TLF- faciliteter til ro og dykker- anlæg af nye faciliteter. I forbindelse skud: havnen klubber på TLF-havnen. med budget 2011 er midlerne blevet udskudt. Pt. ingen konkrete planer for størrelse, økonomi mm. I forbindelse med etablering af nye faciliteter vil der blive behov for øgede midler til drift eller lokaletilskud. Gymnastikgården Ønsker at udvide sin nu- Foreningen har pt. en stor og en min- værende facilitet. dre træningssal. Ifølge IS vil forenin- skud: Ca gen gerne udvide sin nuværende facili tet. Pt. ingen konkrete planer kendt af Sport & Fritid. Foreningen modtager pt. ca i lokaletilskud. Åbyhøj Squash- Ønsker at flytte til ny Pt. ingen afklaring af evt. muligheder Anslået behov for klub adresse pga. problemer i for alternative lokaler. Foreningen øget lokaletilskud: forhold til nuværende modtager pt. ca i lokaletil lejemål. skud. En ny lejeaftale forventes at betyde en stigning i evt. lokaletilskud. Øvrige foreninger: Sport & Fritid har pt. registreret oplysning om 11 øvrige foreninger eller områder, der har eller på sigt vil få et behov for at få lokaletilskud til egne faciliteter. Henvendelserne dækker over et samlet behov for lokaletilskud på anslået 0,44 0,77 mio. Tabel 6: Oversigt over henvendelser vedr. lokaletilskud på det øvrige foreningsområde: DDS Giber grup- Etablering af egen spej- Pt. ingen afklaring i forhold til muligt pen i Mårslet derhytte. areal og planmæssige forhold. Intet skud: Ca. 50- konkret anlægsbudget forventes før der er fundet et muligt areal. Antal medlemmer: ca. 60 Den tyrkiske mu- Lokaletilskud til leje af Foreningen har i 2006 indgået lejeafta- sik og kulturfor- egne lokaler. le vedr. lejemål på Skanderborgvej. skud: ening Foreningen har søgt lokaletilskud i 2006 og fået afslag. Foreningen har netop søgt igen i 2011 og vil få afslag. Antal medlemmer ca Årlige leje og driftsudgifter ca Det somaliske Lokaletilskud til leje af Foreningen har i 2009 indgået lejeafta- Side 13 af 18

14 forbund egne lokaler. le vedr. lejemål på Bentesvej. Foreningen har søgt lokaletilskud til lejemålet både i 2010 og 2011 og fået afslag. Antal medlemmer: ca Årlige leje- og driftsudgift ca Tyrkisk Kultur Lokaletilskud til udgifter Foreningen har egne lokaler på Silkeborgvej. Forening forbundet med brug af Foreningen har pr. marts egne lokaler søgt om lokaletilskud og vil få afslag. Antal medlemmer: ca Årlige driftsudgifter til lokaler ca Den palæstinensiske Ny forening der er ved at Foreningen (initiativtageren til foreninening familie for- blive godkendt. Søger om gen) har allerede indgået lejeaftale lokaletilskud til leje af med Bazar Vest med en årlig leje på egne lokaler i Bazar Vest. ca forbrug. Foreningen har endnu ikke søgt om lokaletilskud. Liberal Alliance Ny politisk ungdomsforening. Ingen konkret ansøgning endnu. Ungdom Forventes på sigt Antal medlemmer: ca. 35. at søge om egne lokaler på lige fod med øvrige politiske ungdomspartier. Århus Valgmenigheds Lokaletilskud til nye loka- Foreningen er flyttet med kirken til nye ungler, som foreningen er lokaler og har i den forbindelse behov domsarbejde flyttet i. for lokaletilskud i modsætning til i tidligere lokaler. Ingen konkret ansøgning endnu, men forespørgsel oplyst til ÅUF. Antal medlemmer ca. 55. Indre Mission Lokaletilskud til egne Ingen konkret ansøgning endnu. Ønsket Ungdom Åbyhøj lokaler, når de er bygget oplyst til ÅUF. om og klar til brug ca DUI Leg og Virke Etablering en ny gruppe i Foreningen har ikke tidligere modtaget Højbjerg i forbindelse med lokaletilskud til faciliteten Sabroesminde, det nybyggede da hytten kun har været brugt til Sabroesminde. udlejning og enkeltarrangementer. Men ifølge ÅUF vil foreningen gerne etablere en ny gruppe med fast base i hytten. DDS Genetablering af en gruppe Der har tidligere været en DDS-gruppe Kolt/Hasselager i Hasselager-området i området, som har etableret sin egen og at få lokaletilskud til hytte. Gruppen lukkede for nogle år gruppens hytte. siden, hvorefter hytten har stået ledig/været brugt til andet formål. Der arbejdes ifølge ÅUF på at få etableret skud: Side 14 af 18

15 en ny gruppe med base i hytten. DDS Lisbjerg På sigt ønske om lokaletil- Ifølge ÅUF er der nogle meget indle- skud til hytte i Lisbjerg dende tanker om at etablere en ny skud: området. DDS gruppe i Lisbjerg. Det må forventes, at der i forbindelse med by-udviklingen i området og et stigende beboerantal vil opstå spejdergrupper i samme omfang som i øvrige områder. Sport & Fritid har allerede et tilbud om at købe en ejendom, der vil kunne benyttes til formålet. Køb kræver dog at Sport & Fritid kan skabe finansiering til dette. 4.3 Opsamling Sport & Fritid har i alt registreret oplysninger om 47 forskellige foreninger eller faciliteter, hvor der på nuværende tidspunkt er et behov for lokaletilskud, eller hvor der på sigt kan opstå et behov. Tabel 7: Samlet oversigt over forespørgsler mv. om lokaletilskud: Område: Antal fore- spørgsler skud minimum skud maksimum Halområdet Specialfaciliteter 6?? Idrætsforeninger Øvrige foreninger I alt De 47 henvendelser dækker over et samlet behov for lokaletilskud på anslået 8,61 18,15 mio. ekskl. drifts- eller lokaletilskud til de nævnte specialfaciliteter. Som det fremgår af opgørelsen, er det kun en mindre del af de 47 forespørgsler, der på nuværende tidspunkt er så konkrete, at et mere præcist niveau for evt. lokaletilskud kan fastlægges. Endvidere er det heller ikke vurderet, om det vil være økonomisk muligt for foreningerne at etablere alle faciliteterne på foreningsejede eller selvejende vilkår. Da opgørelsen bygger på at øjebliksbillede af de nuværende behov og henvendelser, som er kendt af hhv. Idrætssamvirket, ÅUF, DGI- Østjylland og Sport & Fritid, må det forventes, at der løbende vil opstå nye, som ikke er medtaget i ovenstående. Dette både i forbindelse med byudviklingen i kommunen, men også som følge af etablering af nye foreninger eller vækst i eksisterende foreninger. Side 15 af 18

16 5. Sammenligning af udgifter til lokaler med øvrige 6-by kommuner Nedenstående tabel viser 6-by kommunernes udgifter til hhv. kommunale og private lokaler på folkeoplysningsområdet. Udgifterne til både kommunale lokaler og private/selvejende lokaler er medtaget, da der mellem kommunerne kan være store forskelle i tradition mht., om man stiller kommunale lokaler til rådighed eller yder tilskud til foreningernes egne lokaler. Udgifter til drift af skoler er ikke medtaget i nedenstående. Mellem kommunerne kan der også være enkelte forskelle i andelen af fritidsfaciliteter, der ligger i forbindelse med kommunens skoler. Tabel 8: Nettodriftsudgifter til lokaler på folkeoplysningsområdet: Kr./indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Kommunale* Private/selvejende I alt *Ekskl. driftsudgifter til skoler Kilde: 6-By nøgletal 2011 tabel 38 Som det fremgår af tabel 8 er Aarhus Kommunes udgifter til drift og lokaletilskud til faciliteter på folkeoplysningsområdet væsentlig lavere end de øvrige 6-by kommuner. Det gælder både, når man ser på udgifter til drift af kommunale faciliteter og på tilskud til private/selvejende faciliteter. Hvis man udelukkende ser på kommunernes udgifter til private/selvejende faciliteter har Københavns Kommune med en udgift på 132 pr. borger det næstlaveste niveau. Til sammenligning er niveauet 86 for Aarhus Kommunes vedkommende. Hvis Aarhus Kommune skal hæve sit budget til tilskud til private og selvejende faciliteter til samme niveau som Københavns Kommune, skal det nuværende nettobudget til lokaletilskud hæves med ca. 53 %. Dette svarer til en forøgelse på ca. 13,4 mio. i forhold til det nuværende nettobudget på ca. 25,2 mio. 6. Lokaletilskud i relation til byudviklings- og vækstplaner Aarhus Kommune har vedtaget Kommuneplan 2009, der har som mål, at kommunens indbyggertal skal vokse med personer frem mod Denne udvikling i infrastruktur har også betydning for omfanget af fritidsfaciliteter, hvis kommunen fremadrettet skal kunne tilbyde fritidsfaciliteter på samme niveau som i dag. Med et befolkningstal på ca borgere i 2009 betyder nye borgere en vækst på 25 % frem mod Hvis denne vækst skal kunne følges op med en tilsvarende vækst i muligheden for at yde lokaletilskud til nye foreninger eller faciliteter, bør lokaletilskuddet Side 16 af 18

17 dermed øges med tilsvarende 25 %, dvs. brutto ca. 8 mio. (2011- priser). Dette svarer til en stigning på ca (2011-priser) pr. år frem mod For at dette beløb vil være nok til at bevare nuværende niveau i antallet af faciliteter pr. borgere, kræves endvidere, at antallet af kommunale anlæg øges tilsvarende i forhold til de nuværende kommunale faciliteter. Som det også fremgår af ovenstående opgørelse, dækker nye idrætshaller en stor del af de samlede henvendelser vedr. nye faciliteter og lokaletilskud. Ser man fx udelukkende på antallet af standardhaller (20x40 m. til håndbold mm.), var der i 2008 ifølge Lokale og Anlægsfondens facilitetsdatabase i alt 49 idrætshaller i Aarhus Kommune. Dette svarer til 1 idrætshal pr. ca borgere. Hvis det nuværende niveau skal bibeholdes i forbindelse med en vækst på borgere, skal antallet af idrætshaller vokse med ca. 12 frem mod Heraf er der siden 2008 etableret to nye standard idrætshaller i hhv. Lyseng og Skødstrup 2. Det betyder, at der statistisk set skal etableres en ny standard idrætshal (kommunal eller privat) ca. hvert andet år frem mod 2030 for at opretholde en uændret kapacitet i forhold til indbyggertal. Tabel 9: Antal idrætshaller (20x40 m.= håndboldhal) 2008: Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Idrætshaller i alt Indbyggere/hal Kilde: Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase 2008 (seneste opgørelsesår) Hertil kommer et behov for at øge antallet af øvrige idræts- og fritidsfaciliteter i kommunen eller lokaletilskud til foreningernes egen etablering eller leje af disse faciliteter. 7. Opsamling: Behov for øget lokaletilskud Rapporten indeholder tre forskellige måder at opgøre det fremtidige behov for tilførsel af øgede midler til lokaletilskudsområdet. Den første opgørelse viser de forespørgsler, der er fremsat af kommunens foreningsliv og i lokalområder. Der kan pt. identificeres i alt 47 forespørgsler om at opnå lokaletilskud på nuværende tidspunkt eller på sigt, som ikke kan imødekommes inden for det nuværende budget. De midler, der i dag er afsat til lokaletilskudsområdet, er allerede disponeret til de foreninger, haller og faciliteter som tidligere er blevet godkendt til at kunne modtage lokaletilskud til deres faciliteter. 2 Gymnastik og motorikhallen i Vejlby er i statistikken klassificeret som en specialfacilitet. Det samme er i øvrigt tennishaller, badmintonhaller og atletikhaller. Side 17 af 18

18 Den anden opgørelse vurderer behovet ud fra en sammenligning med de øvrige 6-by kommuner. Sammenligningen viser, at Aarhus Kommune er den kommune, der i dag bruger færrest penge pr. borger både til kommunale og private fritidsfaciliteter. Ser man udelukkende på kommunernes udgifter til private/selvejende faciliteter, har Københavns Kommune med en udgift på 132 pr. borger det næstlaveste niveau. Til sammenligning er niveauet 86 i Aarhus Kommune. Hvis Aarhus Kommune skal op på samme niveau som den næstlaveste af de øvrige kommuner, Københavns Kommune, skal det nuværende nettobudget til lokaletilskud øges med ca. 53 % = ca. 13,4 mio. Den tredje opgørelse vurderer behovet for øget budget til lokaletilskud i forhold til Aarhus Kommunes vækstplaner. Med Kommuneplan 2009 er vedtaget en målsætning om, at Aarhus kommunes indbyggertal skal vokse med personer frem mod Det svarer til en vækst på 25 %. En sådan udvikling har betydning for omfanget af fritidsfaciliteter, hvis kommunen fremadrettet skal kunne tilbyde fritidsfaciliteter på minimum samme niveau som i dag. Hvis status quo skal bevares i forhold til nuværende niveau, skal kommunens budget til lokaletilskud øges med ca. 8 mio. frem mod Side 18 af 18