Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund
|
|
- Marianne Bertelsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse Indledning Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund 5 11 Portfolioevaluering og nye eksamensformer Af Lone Krogh, Birthe Lund og Annie Aarup Jensen 37 Undervisningsportfolien muligheder, udfordringer og erfaringer fra adjunktpædagogikum og underviserkvalificeringsforløb ved andre uddannelser Af Lone Krogh 63 Indførelse af portfolio som pædagogisk redskab og som struktur for dokumentation af kompetence i kandidatuddannelse potentialer og udfordringer Af Annette Lorentsen og Birthe Lund 109 Et organisatorisk perspektiv på portfolio Af Kirsten Jæger og Annie Aarup Jensen 145
2 Med antologien Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv ønsker forfatterne at præsentere og diskutere, hvilke potentialer og udfordringer, der ligger i at introducere portfoliometodikken. Det sker ud fra såvel teoretiske som praktiske perspektiver, da alle forfatterne både har udforsket og gjort sig erfaringer med brug af portfolio i længerevarende uddannelser og uddannelsesforløb. I antologien formidles undersøgelse af og erfaringer med brug af e-portfolier i form af digitale og virtuelle lærings- og præsentationsportfolier, samt erfaringer med undervisningsportfolier i forbindelse med adjunktpædagogikum og andre videregående uddannelser. Forfatterne er alle tilknyttet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Antologiens forfattere er som forskere og undervisere tilknyttet et universitet, der siden 1974 har været baseret på problemorienteret og projektorganiseret undervisning. Der er således en lang tradition for, at undervisningen baseres på et tæt samarbejde mellem studerende, der konstant giver hinanden feedback, reviderer og sammenskriver oplæg i en fælles defineret problemorienteret læreproces, der som regel munder ud i en rapport. En vejleder følger gruppens vej frem mod det endelige resultat og giver løbende tilbagemelding på gruppens aktuelle læringsprodukter, og det endelige produkt danner grundlag for en summativ evaluering (eksamen). Grundlæggende forestillinger om portfoliens læringsmæssige potentiale, der blandt andet ligger i, at den kan fastholde den studerende på et eller flere læringsmål og Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv 5
3 danne grundlag for en formativ evaluering gennem løbende feedback og selvevaluering, ligger i forlængelse af en sådan pædagogisk tænkning, men der er også afgørende forskelle. Projektrapporten er rettet mod at besvare et overordnet spørgsmål/problem, mens portfolien er at sammenligne med en mappe, hvori den studerende kan placere en række projekter og produkter over en længere periode, samt refleksioner over deres tilblivelse, og den kan dermed danne grundlag for en præsentationsportfolio, der nuanceret kan synliggøre den studerendes kompetenceudvikling. Projektrapporten kan som sådan ikke erstatte portfolien og omvendt, men projektrapporten kan indgå i portfolien. I den internationale trend med måling og kontrolsikring ses en tendens til at ensrette eksamens- og evalueringsformer, og vi ser en tæt sammenhæng mellem evalueringsformer og den læringskultur, der udvikler sig. Projektarbejde og gruppearbejde har tidligere været tæt forbundet, og fjernelse af gruppeeksamen kan få den konsekvens, at den betydning, som projektarbejdet tillægges af de studerende, ændres i kraft af de nye evalueringsbetingelser og indvirker på det engagement, der lægges i projektet 1. På tilsvarende måde ser vi, at portfoliens funktion som læringsredskab påvirkes af de evalueringsbetingelser, der knyttes til den. Med anlæggelse af en stærkt kognitiv teoribasis er der tendens til at fokusere på individet, målsætning, opøvelse af refleksionsevne og læringsresultat, mens et sociokognitivt og sociokulturelt perspektiv på læring i højere grad vil betone den kollektive vidensproduktion og vidensopbygning. (Portfoliometodikkens skandinaviske pionerer Roger Ellmin og Olga Dysthe repræsenterer her hver sin tilgang). Begge læringsperspektiver danner imidlertid grundlag for portfoliometodikken, og portfolien tillægges forskellig betydning og funktion afhængig af læringsperspektiv, der dog sjældent optræder i ren form. 1 En undersøgelse til belysning af denne problemstilling er på vej. 6 Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv
4 Antagelsen er her, at portfoliometodikken både udfordrer og tager form af den undervisningskultur og den organisation, den indgår i, hvorfor portfolien kan sammenlignes med en kamæleon, der tager farve af sine omgivelser og skabes af den organisation og kultur den indgår i, og den funktion den tildeles heri, samtidig med at det må antages, at portfoliometodikken også påvirker den organisation, den anvendes i. På grund af den specifikke konteksts betydning for en portfolios læringspotentiale kan der vanskeligt generaliseres om dette eller gives belæg for dens læringspotentiale. Det er derimod lettere at sandsynliggøre, at vi med udgangspunkt i en procesorienteret tilgang til portfolien kan dokumentere kompetencer på en bredere og mere facetteret form, end det er muligt med kognitive resultatmålinger og tests, der ligger i den anden ende af evalueringsskalaen. Kort sagt, portfolien er et komplekst fænomen, der kan tillægges en række forskellige betydninger og funktioner, der både virker med og mod hinanden, i teorien som i praksis, og vi håber med denne antologi at give læseren indblik i dette. Birthe Lund Vi vil gerne rette en stor tak til Professor Per Lauvås, hvis positive indstilling og konstruktive kritik i den indledende fase bidrog til, at vi fik publiceret denne antologi. Om artiklerne I artiklen Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition af Birthe Lund præsenteres og perspektiveres portfoliobegrebet. De centrale pædagogiske, didaktiske og læringsmæssige begrundelser for inddragelse af portfolier hentes hos de skandinaviske portfoliopionerer: O. Dysthe, R. Ellmin Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv 7
5 og K. Taube, der tilsammen repræsenterer forskellige konstruktivistiske og sociokulturelle perspektiver på portfolio som metode og som evalueringsform. Artiklen fremhæver, at læring foregår inden for en social ramme i form af undervisning, der påvirker både læringsproces og læringsudbytte. Artiklen fremhæver, at portfoliometodikken skal opfylde en række forskellige og ofte konfliktende formål. Hvis portfoliometodikken primært fremmer selvrefleksion og selvudvikling, kan portfolien reduceres til en selvteknologi. Portfoliometodikken må derfor finde en balance mellem på den ene side prioriteringen af den lærendes ansvar for egen læring (og udvikling) nedfældet som egne mål i læringsportfolien og på den anden side, en tydeliggørelse af evalueringsgrundlag for portfolien, såfremt den skal have en funktion som dokumentationsredskab for, at den studerende har indfriet prædefinerede læringsmål på det givne uddannelsestrin. I artiklen Portfolioevaluering og nye eksamensformer af Lone Krogh, Birthe Lund og Annie Aarup Jensen gennemgås kort, hvad der karakteriserer en portfolio i en undervisningssammenhæng, og forskellige typer præsenteres: præsentationsportfolio, udviklingsportfolio, læringsportfolio, evalueringsportfolio. Artiklen redegør for nogle af de erfaringer, der har været gjort med brugen af portfolio i forskellige uddannelseskontekster, herunder såvel læringsmæssige styrker som svagheder og problemstillinger i relation til metodens vægtning af refleksion i læreprocessen. Artiklen kommer dermed også ind på de barrierer, der kan være forbundet med metoden. Endelig diskuteres de problemstillinger/spørgsmål, som metoden rejser i relation til evaluering, herunder skismaet mellem den formative evaluering, som metoden lægger op til som procesværktøj, og den summative evaluerings fokus på færdige produkter. I artiklen Undervisningsportfolien muligheder, udfordringer og erfaringer fra adjunktpædagogikum og underviserkvalificeringsforløb ved andre uddannelser af Lone Krogh diskuteres muligheder og vanskeligheder med at anvende portfolien inden for konteksten af formel uddannelse og i forbindelse med underviserkvalificeringsforløb, 8 Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv
6 hvor deltagerne er højtuddannede, med en baggrund uden for det pædagogiske og didaktiske fagområde. I artiklen fremhæves, at undervisningsportfolien både kan fungere som et personalepolitisk og et læringsmæssigt redskab. Der argumenteres for, at portfolioanvendelse først og fremmest lykkes i de sammenhænge, hvor det har været muligt at få deltagerne til at acceptere det pædagogiske, didaktiske og læringsmæssige grundlag for metodikken, og der gives bud på, hvorledes modellen kan videreudvikles. I artiklen Indførelse af portfolio som pædagogisk redskab og som struktur for dokumentation af kompetence i kandidatuddannelse - potentialer og udfordringer af Annette Lorentsen og Birthe Lund analyseres portfolioinddragelsen i en specifik uddannelse. På baggrund af en interviewundersøgelse belyses, hvilke erfaringer de studerende har gjort sig med e-portfolien, og i hvilket omfang de studerende vurderer, at den har støttet deres refleksionproces og fungeret som medium for indbyrdes videndeling. Portfolien inddrages i uddannelsen som et individuelt værktøj til støtte for selvrefleksion og som grundlag for fælles videndeling gennem intern kommunikation om egne læreprocesser og interesser. Der er tale om netbaserede portfolier i forskellige kategorier, private portfolier, hvortil kun den studerende har adgang, og (offentlige) portfolier, som medstuderende og undervisere kan følge. Artiklen peger på, at videndeling er afhængig af læringskultur, meningsskabelse og motivation for videndeling. E-portfolien rummer en række potentialer, men forudsætninger for at realisere disse er bl.a. forbundet med den studerendes læringstilgang og IT-tekniske kompetence, da de studerende har meget vide rammer for at designe og anvende e-portfolier; en fleksibilitet nogle studerende værdsætter, og andre finder uhyre krævende at arbejde med. I artiklen Et organisatorisk perspektiv på portfolio af Kirsten Jæger og Annie Aarup Jensen er perspektivet rettet mod den organisatoriske ramme for implementering af portfoliometoden. Artiklen gør rede for en række nyere undersøgelser af sammenhængen mellem implementering af portfolio og organisatoriske forhold så Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv 9
7 som ressourcer (herunder tid), lærernes indstilling og ledelsens opbakning. Artiklen argumenterer for, at der ser ud til at være en sammenhæng mellem den nationale uddannelsespolitiske og -økonomiske kontekst og de lokale rammer for indførelse af portfolio. Endelig diskuterer artiklen en mulig teoretisk ramme for forståelse af samspillet mellem portfolioimplementering og organisatoriske rammebetingelser. 10 Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv
Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen UCL Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3 4. EN ILLUSTRATION
Læs merePortfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3
Læs merePortfolio som lærings- og (selv-)præsentationsværktøj. Birthe Lund Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet
Portfolio som lærings- og (selv-)præsentationsværktøj Birthe Lund Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Hvad er en portfolio? En portfolio er i sig selv en tom beholder eller
Læs merePortfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt
Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Redigeret november 2009 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Portfolio... 3 2.1 Portfolio og læringsmål i uddannelsen... 3 2.2 Samarbejdsportfolio/
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereVEJLEDNING TIL ANVENDELSE AF PORTFOLIO SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN, CENTER FOR SYGEPLEJE
VEJLEDNING TIL ANVENDELSE AF PORTFOLIO SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN, CENTER FOR SYGEPLEJE GÆLDENDE FRA EFTERÅR 2019 Indhold Indledning... 2 Portfolio hvad og hvorfor?... 2 Portfolio hvordan?... 3 Arbejdsportfolio...
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereTema Læring: Portfolio som metode
Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereLæringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis
Udvikling af recoveryorientering i socialpsykiatrien Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis Cand. Mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi,
Læs mereHVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet
HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereIndledning HELLE MATHIASEN
Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereErfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018
Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018 Baggrund Revision af ST SO som led i Selvevalueringshandlingsplan
Læs mereVEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier
VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen
Læs mereIt og læringsperspektiver. Redaktion: Helle Mathiasen. It og læringsperspektiver af Helle Mathiasen, Alinea, København
It og læringsperspektiver Redaktion: Helle Mathiasen It og læringsperspektiver indgår i serien Læringsarenaer Redaktion: Helle Mathiasen 2003 Alinea A/S, København Kopiering fra denne bog er kun tilladt
Læs mereKompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på modulet Pædagogisk-psykologisk teori. På dette
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereAdjunktpædagogikum & KNUD. Camilla Rump
Adjunktpædagogikum & KNUD Camilla Rump God undervisning? Nævn et kriterium I finder afgørende for hvornår undervisning er god undervisning. Sum med din sidemand i 2 minutter. God undervisning mit bud Undervisning
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereEn stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann
En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen 2013 Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen 2013 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs merePraktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK
Læs mereVelkommen til dialogmøde
Velkommen til dialogmøde Workshop om feedback Sygeplejerskeuddannelsen Agenda Velkommen Kort oplæg om feedback teori ved Ulla Gars og Julie Tejmers Gruppedrøftelse af arbejdsspørgsmål Præsentation og opsamling
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt to moduler, diversitet og perspektiv. Modulerne er blevet
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereUndervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.
Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til
Læs merePRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.
Læs mereF13V Evaluering af klinisk Modul 12
F13V Evaluering af klinisk Modul 12 Svarprocent: 47 % Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet I hvilken grad vurderer du følgende: Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der udbudt et modul på Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, perspektiv. Modulet blev udbudt i Emdrup
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi: : Aktuelle
Læs mereDen endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.
PBL i studieordningen på KSA referat af 3 udgave - procespapir. Papiret indeholder: 1. en kort præsentation af PBL akademiets forståelse af PBL, og dermed hvad der skal indeholdes 2. en overordnet præsentation
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereErgoterapeutuddannelsen i Odense
Logbog for personlige læringsmål gennem Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 Rev. juni 2010 Ankp University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Denne logbog tilhører: Hold nr.:
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mereGenerel klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereSpørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været tydeligt fra starten af modulet?
Evalueringsrapport modul 12, RAD109 Antal studerende på holde 25 Antal besvarelser 14 Svarprocent 56 % Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereGruppebaseret projekteksamen på SUND
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011 I foråret 2011, blev der på kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi udbudt to moduler, Praktisk filosofi og Pædagogikkens idehistorie
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereBærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.
Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 1 modul indenfor pædagogisk psykologi Videnskabsteori og metode i et. I alt var der 69 tilmeldte
Læs mereDit personlige læringsredskab
ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Portfolio for sygeplejestuderende ved Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Dit personlige læringsredskab Denne portfolio er udarbejdet med kopi af dele af
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereIndividuel studieplan
Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs merePædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Læs mereLedelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi
Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle.
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 2 moduler indenfor pædagogisk psykologi hhv. Udvikling, subjektivering og diversitet og. I alt
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereStuderende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014
Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3
Læs mereIdekatalog til præsentationsportfolio Pædagoguddannelserne UC SYD
Idekatalog til præsentationsportfolio Pædagoguddannelserne UC SYD Projektdeltagere: Malene Rostgaard Chrestensen mrch@ucsyd.dk Anne Birgitte Hermansen abhe@ucsyd.dk Pernille Hertzberg pher@ucsyd.dk Jannie
Læs mereStuderende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:
Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med
Læs mereFaglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med
Faglig fordybelse - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd i samarbejde med Struktur 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 8.
Læs mereF11V_Evaluering af klinisk undervisning modul 9_0313 Forårssemesteret Svarprocenten er 62,7% Praktiksted
F11V_Evaluering af klinisk undervisning modul 9_0313 Forårssemesteret 2013 Svarprocenten er 62,7% Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet I hvilken grad vurderer du følgende: - Der var ved modulets
Læs mereRamme for en professionsrettet diplomdidaktik
Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse
Læs merepå Institut for Statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab på Institut for Statskundskab 1 en samtale mellem studerende og undervisere Samtalen mellem studerende og undervisere, og studerende imellem, har altid
Læs mereDyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse
Uddannelsesplan for lærerpraktikanter på er en tresporet privatskole med 685 elever. Skolen ligger i Slagelse midtby, en større provinsby i Slagelse Kmune. Skolens personale består af 41 lærere, 4 sekretærer,
Læs mereSmå børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om
Læs mereFra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?
Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereStudieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)
Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold
Læs mereEvaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark
Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2011-juli 2012 Der har i alt været 16 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mere1. Semester-ABC Opdateret 05/ Udarbejdet af Stine Rasmussen, semesterkoordinator 1. semester PAS
1. Semester-ABC Opdateret 05/7 2018 Udarbejdet af Stine Rasmussen, semesterkoordinator 1. semester PAS I dokumentet her er samlet en række relevante informationer specifikt omkring 1. semester PAS, som
Læs mere