Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN
|
|
- Dorte Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det, jeg går og gør til daglig! - Jeg forventer at teorierne hjælper mig med at søge nye løsninger og handlemuligheder! - Jeg forventer at kunne opnå større overblik og overskud i min dagligdag, ved at have deltaget i uddannelsen. - Jeg forventer, at vi sammen lærer af hinandens erfaringer og at læreren sørger for, at koblingen til teori er relevant. - Jeg håber, at det går godt til eksamen. Men jeg er usikker på, hvad der forventes af mig. Vi tror, de fleste undervisere på diplomuddannelserne har mødt disse forventninger fra ledere, pædagoger, sygeplejersker, lærere, fysio- og ergoterapeuter og andre professionsuddannede praktikere, når de som studerende starter en diplomuddannelse: Teorien skal være en hjælp til at løfte praksis! Diplomuddannelserne er kendetegnet ved en klar praksisfokusering, og det uanset om den konkrete uddannelse er en pædagogisk diplomuddannelse, sundhedsfaglig diplomuddannelse eller diplomuddannelse i ledelse. Den studerendes erfaringer fra praksis skal bringes i spil i uddannelsen; både i undervisningen, i forskellige former for projektarbejde og i relation til eksamen. Men hvordan fører man som underviser i diplomuddannelserne dette helt centrale mål ud i livet? Hvilke didaktiske greb kan man dreje på, så koblingen løfter kvaliteten af studiet for den studerende; både set i lyset af studiets krav om analytisk kobling til teori og i lyset af den studerendes ønske om at udvikle sin daglige praksis? Artiklen her tilbyder portfoliomodellen som en metode til praksisfokusering i diplomuddannelserne. Modellen, som fremlægges, er et resultat af et forsknings- og udviklingsarbejde på Diplomuddannelsen i Ledelse, Valgmodulet: Kommunikation, ledelse og organisation i 2006 (for yderligere oplysninger se En større artikel om portfoliomodellen kan downloades samme sted fra. Sammenfattende kan det siges, at portfolio understøtter, at de studerende kobler praksis og teori, ved at portfoliomodellen - skaber en sammenhæng mellem den studerendes aktuelle udfordringer i praksis og det, undervisningen tilbyder - skaber en sammenhæng mellem arbejdspladslæring og læring i skole. - integrerer eksamensforløbet med udviklings- og undervisningsforløbet. I det følgende finder præsentation af portfoliomodellen sted i 3 perspektiver: 1. principperne bag designet af portfoliomodellen 2. konkret design af portfolio i diplomuddannelserne
2 3. læringsteoretisk begrundelse for portfolioens kobling mellem den lærendes arbejdsliv og uddannelse Afslutningsvis perspektiveres portfoliomodellen ind i diskussionen om evaluering af den lærendes kompetenceudvikling. Principperne bag designet af portfoliomodellen Designet af portfoliomodellen til brug i diplomuddannelserne kan begrundes i ønsket om at gøre den lærende til centrum for didaktikken i uddannelsen, ved en anerkendelse af, at hun som lærende deltager i forskellige læringsrum: arbejdspladsen og skole-bænken, hvor tilbuddene om læringsindhold og læringsmål er forskellige (se det afsluttende afsnit om læreprocesser). Følgende model opsummerer portfoliomodellens syn på den lærende som centrum i uddannelsen: Læring mellem praksis og teori Egne oplevede problemstillinger Lærende Tilbud om teori og modeller Designet lægger sig op ad nogle principper, hvoraf de fleste er beskrevet i det nedenstående (for uddybning se (Schumann, 2007)): 1. Der skal ske sammenkobling mellem den studerendes konkrete praksis og teorien (studieordningens mål). 2. Der skal være en sammenhæng mellem det, den studerende aktuelt oplever i sin praksis og det, undervisningen tilbyder (samtidighed og relevans) 3. Der skal være en sammenhæng mellem arbejdspladslæring og læring i skole (en konkret mulighed for erfaringslæring og egl. kompetenceudvikling). 4. Den studerende skal selv opstille mål for sin læring og selv evaluere disse mål (den studerendes relevanskriterium laver kompleksitetsreduktion) 5. Den studerende skal lære sig væsentlige akademiske færdigheder som analyse, argumentation, kildekritik (underviserens relevanskriterium laver kompleksitetsreduktion). 6. Den studerende skal lære sig arbejdsmetoden: problemformulering, hypotesedannelse, analyse, vurdering og handleperspektiver (gennemgående metode i diplomuddannelsen i ledelse, University College Nordjylland.)
3 7. Det skal være muligt for den studerende at arbejde med portfolioen som fremadskridende helhed (større udviklingsprojekt) såvel som fragmenterede dele (mindre udviklingsprojekter). 8. hver del af den samlede portfolio, skal relatere sig til undervisningens tema og litteratur. 9. det skal være muligt for den studerende at arbejde med portfolioen, selvom hun ikke har deltaget i undervisningen. 10. portfolioen skal kunne fungere som skriftligt oplæg til eksamen, uden yderligere redigering. Konkret design af portfolio i diplomuddannelserne Portfoliomodellen er en blanding mellem proces- og præsentationsportfolio, der dokumenterer den lærendes læreprocesser i uddannelsesforløbet. Den dokumenterer således de trappetrin, den lærende træder på, i sin stræben for at nå målene for egen kompetenceudvikling (Bisgaard, Pia, 2007). Konkret er portfolioen udformet som en samling af de læringsjournal, den lærende arbejder med omkring hver kursusgang. Her forholder den studerende sig til: 1. egne læringsmål 2. relevansen ifht. eget arbejdsliv 3. koblingen til litteratur 4. analyse af praksis med teorien som løftestang 5. evaluering af egen læring 6. perspektiver ifht. yderligere læring. Nedenstående figur kobler disse 6 punkter til den lærendes læringsrum: arbejdspladsen og skolebænken: Læring mellem praksis og teori 2. Praksisbeskrivelse 3. Hypotesedannelse 4. Analyse 1. Læringsmål 5. Evaluering 6. Perspektivering
4 Den lærende støtter sig op ad følgende skabelon (sendt ud elektronisk), ved simpelthen at svare skriftligt på spørgsmålene, og dokumenterer dermed sin evaluering af egen læring som proces. Hver læringsjournal fylder max 2 sider i. Skabelon til læringsjournal undervisningstema: Ex: Diplom i ledelse, Valgmodul 9: Kommunikation, ledelse og organisation, tema: Personlig kommunikation og lederskab Før undervisningen 1. Læringsopgave: Hvad skal litteraturen og undervisningen hjælpe mig med at udvikle? 2. Praksisbeskrivelse: Hvordan kommer kommunikationen i organisationen til udtryk i sammenhæng med læringsopgaven? 3. Teoretisk kobling (hypotesedannelse): Hvordan skal teori og litteratur hjælpe mig? Efter undervisningen 4. Analyse: Hvordan kan jeg forstå kommunikationen i organisationen gennem systematisk kobling mellem praksis og teori? 5. Evaluering: Hvad fik jeg ud af undervisningen i relation til min læringsopgave? 6. Perspektivering: Hvor skal jeg nu hen med min læringsopgave? Den lærende tilbydes vejledning primært på pkt. 3 og 4 i læringsjournalen, hvormed hun støttes til at kvalificere sin kobling til teori som løftestang for erkendelse og udvikling. Konkret foregår denne vejledning som skriftlig respons på de enkelte bidrag sendt ud til hele undervisningsholdet, med tydelig kobling til de lærendes skriftlige analyser, og med vægt på, at man som lærende selv bestemmer sin skriveform, blot analysen er fagligt i orden. Ved undervisningsforløbets afslutning samler den lærende sine læringsjournaler i en præsentationsportfolio, og angiver på omslaget hvilken læringsjournal, hun ønsker, den mundtlige eksamen skal tage udgangspunkt i. Hun kan alternativt vælge at eksamen går på tværs af journalerne i et samlet tema i relation til diplommodulets overskrift. Portfolioen er ikke til bedømmelse i eksamen, men fungerer blot som orientering for eksaminator og censor. De lærende er gennemgående overordentligt tilfredse med at bruge portfoliomodellen som studieog eksamensværktøj. Følgende er blot 3 typiske evalueringer: - For hver gang har jeg været meget forundret over den proces jeg personligt har været igennem fra at have læst litteraturen + lavet læringsopgaven, til jeg har færdigarbejdet hver enkelt efter undervisningsgangen. Med den som redskab har læring kunne mærkes. - Det man har analyseret og fået teori på det kan man iagttage videre og eksperimentere videre med i organisationen. - Og så er det praktisk man får lavet fundamentet til eksamen det er ikke en klump, der skal dannes til sidst. Koblingen mellem den lærendes arbejdsliv og uddannelse et teoretisk perspektiv Den didaktiske opgave er for undervisningen at få den studerendes to verdener til at mødes den studerendes arbejdsverden, hvor hendes komplekse arbejdsopgaver er både mål og proces; og
5 studiets verden af mål, forventninger og roller, hvor den studerendes opgave er at kvalificere sig til at indløse diplomet. Det er tydeligt, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem det, underviseren ser som undervisningens mål, og det, den lærende lærer sig. Den lærende lærer sig det, hun finder relevant, som med Batesons begreber, afhænger både af kompleksitetshåndtering, adaption og kontekstlæring samt interaktion og feedback (Keiding og Laursen, 2005). Derfor bliver en diskussion om læringsmiljøer og læreprocesser væsentlig, når den lærende og underviserne mødes i uddannelsen, og målet er, at den lærende kan skabe udvikling i sin arbejdspraksis. Christian Helms Jørgensen (2004) ser skolen og arbejdspladsen som to forskellige læringsmiljøer, der danner forskellige rammer om læreprocesser, og sociokulturelt forholder sig forskelligt til, hvornår læring er værdifuldt. Derfor bliver et vigtigt ærinde for uddannelsen at støtte den lærende i at få: 1. omsat teori til den praksis, der udvikles i praksisfællesskaberne på arbejdspladsen. 2. reflekteret og bearbejdet praksis-viden fra arbejdet, med teorien som løftestang. I studieordningerne i diplomuddannelserne lægges stor vægt på denne transfer, og hvis der skal skabes en sammenhæng, må uddannelsen aktivt skabe en didaktik, der rummer dette mål. Ellers befinder den lærende sig i to parallelle verdener, uden sammenhæng eller med tilfældig sammenhæng. Sammenfattende er fordringen, at: Læringsmiljøerne må indrettes, så de lærende selv støttes i at skabe en meningsfuld sammenhæng mellem deres arbejde og deres uddannelse og deres øvrige liv. (Helms Jørgensen i Bottrup et al, 2004, s. 74) Ovenstående sammenfatter kort blot de enkelte perspektiver på læring i voksenuddannelsessammenhæng, som portfoliomodellen begrundes i. Disse perspektiver udfoldes, operationaliseres og anvendes til analyse af konkrete portfolioer i artiklen: Portfolio en model for praksisfokusering i Diplomuddannelsen i ledelse (Schumann, 2007). Portfoliomodellens bidrag til en diplomuddannelses-didaktik Portfoliomodellen er et bidrag til udviklingen af en didaktik, der støtter den lærendes kompetenceudvikling i spændingsfeltet mellem hendes egne personlige og faglige interesser og de sociokulturelle læringsmiljøer, hun er en del af på arbejdspladsen og uddannelsen. Portfolioen viser den lærendes interesser, indsats, lærings- og arbejdsprocesser, fremskridt og fremtidige målorientering indenfor et eller flere områder over en bestemt tidsperiode. Den giver for uddannelsesstedet mulighed for at deltage i en anden type evaluering, end blot en summativ evaluering af den lærendes viden- og færdigheder, idét den mere bredt dokumenterer den lærendes arbejde med egen kompetenceudvikling. Det nye og særlige ved portfoliometoden er den lærendes aktive forholden sig til egne læreprocesser og at dette inddrages som et læringspotentiale i undervisningen. Selvvurdering er en nøgleproces i portfoliometoden. Med portfoliomodellen er det hensigten, at den lærende ikke blot udvikler evner som god studerende og i denne sammenhæng tillægger uddannelsesinstitutionen højeste myndighed i bedømmelsen af hendes kompetenceudvikling gennem eksamen og karakterbedømmelse. Visionen er, at hun i processen med portfolioskrivning opnår egentlig empowerment, således at hun som lærende udvikler faglig og personlig myndighed på vurdering af egen kompetenceudvikling. På den måde realiserer diplomuddannelsernes mål, som ikke kan måles af uddannelsesinstitutionen, men kun af praksis:
6 1 Diplomuddannelsen i ledelse har til formål at kvalificere nuværende og kommende ledere til selvstændigt at kunne varetage ledelsesopgaver. (UVM, 2007) Referencer Bisgaard, Pia Ulrich (2007): Portfoliopædagogik som arbejds- og evalueringsform - Diplomuddannelse i ledelse, Rapport fra udviklingsprojektet: Kvalitetssikring- og udvikling af diplomuddannelsen i ledelse, CVU-Nordjylland. Helms Jørgensen, Christian in Bottrup, Pernille & Christian Helms Jørgensen (red./2004): Læring i et spændingsfelt - mellem uddannelse og arbejde. Roskilde Universitetsforlag. Keiding, Tina Bering og Erik Laursen (2005). Interaktion og Læring. Gregory Batesons bidrag. Forlaget Unge Pædagoger. Schumann, Katrine (2007): Portfolio en model for praksisfokusering i Diplomuddannelsen i ledelse. Rapport fra udviklingsprojektet: Kvalitetssikring- og udvikling af diplomuddannelsen i ledelse, CVU-Nordjylland. i Det fremgår af skabelonen, at de studerende skal forholde sig til kommunikation i organisationen som et gennemgående fokus for hele studieforløbet. Det hænger sammen med, at portfoliomodellen konkret er udviklet og afprøvet i forbindelse med valgmodulet: Kommunikation, ledelse og organisation, efteråret 2006.
Portfolio en model for praksisfokusering i Diplomuddannelsen i ledelse
Portfolio en model for praksisfokusering i Diplomuddannelsen i ledelse Af: Katrine Schumann og Anni Pedersen, University College Nordjylland. (Artiklen udgør sammen med artiklen: Spor i praksis?! afrapportering
Læs mereLæringsmål 1. praktikperiode
Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs merePortfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3
Læs merePraktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereDato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Læs merePædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Læs mereGenerel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen
Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereProcedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereGuide til spørgsmål til klinisk undervisers selvevaluering
21.09.17 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Guide til spørgsmål til klinisk undervisers selvevaluering Kliniske undervisers har mulighed for selvevaluering som har til hensigten at bidrage
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereKonklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro NOTAT. Gør tanke til handling VIA University College
Gør tanke til handling VIA University College Konklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Modul 1. De studerendes evaluering af modul 1 er positiv, både hvad angår indholdet
Læs mereDato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 520 Foråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato 16 13.04 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs merePortfolio som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen UCL Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3 4. EN ILLUSTRATION
Læs mereFamiliecoaching i systemisk perspektiv
Særligt tilrettelagt kursus eller uddannelsesforløb for fagprofessionelle, der arbejder med familier og plejefamilier. Vi udbyder både forløbet som en formelt kompetencegivende uddannelse (10 ECTS) i samarbejde
Læs mereStudieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik
Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereReferat monofagligt møde i uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen
Referat monofagligt møde i uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen Mødedato: 5. oktober 2017 Starttidspunkt: Kl. 14.00 Sluttidspunkt: Kl. 16.00 Mødested: Lokale: B1.06 Deltagere: Campus Roskilde, Trekroner
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur
Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur I efteråret 2009 havde de studerende på Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur, mulighed for at følge disse fire moduler:, Pædagogisk
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereVEJLEDNING TIL ANVENDELSE AF PORTFOLIO SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN, CENTER FOR SYGEPLEJE
VEJLEDNING TIL ANVENDELSE AF PORTFOLIO SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN, CENTER FOR SYGEPLEJE GÆLDENDE FRA EFTERÅR 2019 Indhold Indledning... 2 Portfolio hvad og hvorfor?... 2 Portfolio hvordan?... 3 Arbejdsportfolio...
Læs mereLektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje
Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold
Læs mereSTUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013
STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV
Læs mereModul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereModultitel: Evaluering i organisationer
Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,
Læs mereRevideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter
Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter Professionshøjskolen Absalon / Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter / Revideret november 2018 2 / 10 Indhold 1.
Læs mereMentorordning for nyuddannede sygeplejersker
Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.
DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs mereUdviklingscentret på EUC Sjælland
Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereEvaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017
NOTAT Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 Læreruddannelse og formidling 15.juni 2017 Birgitte Hedeskov og Mette Marie Gräs Kokholm I forårssemestret 2017 er der gennemført
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består
Læs mereDit personlige læringsredskab
ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Portfolio for sygeplejestuderende ved Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Dit personlige læringsredskab Denne portfolio er udarbejdet med kopi af dele af
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereStudiehåndbog for diplommodulet Klinisk Vejleder i sundhedsfaglige professionsuddannelser ved Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab
Studiehåndbog for diplommodulet Klinisk Vejleder i sundhedsfaglige professionsuddannelser ved Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1
Læs mereFor modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereDen lige vej til uddannelse
SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse 1/8 Indholdsfortegnelse
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereInkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune
Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...
Læs mereNationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14
Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereLedelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereUddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering
Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse
Læs mereTRANSFER OG PRAKSISNÆRHED
TRANSFER OG PRAKSISNÆRHED Censorsekretariatet 23 24. oktober 2018 Kim Pedersen http://www.eaviden.dk/project/transfer-og-praksisnaerhed/ LÆRING OG ANVENDELSE Hvad skal der til for at de studerende kan
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole
:\Users\riju\Dropbox\Partnerskabsaftaler\Samarbejdsaftale mellem læreruddannelsen Metropol og en fri skole 2016-2017.docx Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, 2016-2021 mellem
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag
kandidatuddannelsen i som centralt fag Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag, sep. 2013 Semesterets
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på modulet Pædagogisk-psykologisk teori. På dette
Læs mereProjektorienteret forløb - Praktik
Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som
Læs mereHANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn
HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen 2013 Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen 2013 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereFamiliecoaching i systemisk perspektiv
Kompetencegivende videreuddannelse på diplomniveau Familiecoaching i systemisk perspektiv Modulet Kommunikation fra den pædagogiske diplomuddannelse Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for fagprofessionelle,
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende tre moduler indenfor kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik:, Pædagogisk
Læs mereDGI Nordsjælland og UCC. Diplom modul i bevægelse og dannelse. Efteruddannelse for pædagoger
DGI Nordsjælland og UCC Diplom modul i bevægelse og dannelse Efteruddannelse for pædagoger 2 Bevægelse skaber liv og glæde Bevægelse og dannelse 3 Som noget helt nyt har DGI Nordsjælland indgået et samarbejde
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereBeskrivelse af lektorkvalificeringsforløb
Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning
Læs mereLederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler
Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereDELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE DIPLOMMODUL!
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereDidaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds
Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer
Læs mereLederuddannelse. for de frie grund- og efterskoler
Lederuddannelse for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mere"Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil!
"Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! 3½ årig uddannelse til pædagog Idé, design, handling, evaluering Eksperimenter sammen med og i praksis Ikke laboratoriestudie Aktiviteter,
Læs mereEvaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune
Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune 1) Selvevaluering for klinisk undervisning for perioden august 2013-2014 2+3) 4) Selvevaluering og handleplan af læringsmiljøet
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mere1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.
Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs mereDen lige vej til uddannelse
SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse WWW.UCSJ.DK Socialpsykiatriens
Læs mere