Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Transkript

1 Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det, jeg går og gør til daglig! - Jeg forventer at teorierne hjælper mig med at søge nye løsninger og handlemuligheder! - Jeg forventer at kunne opnå større overblik og overskud i min dagligdag, ved at have deltaget i uddannelsen. - Jeg forventer, at vi sammen lærer af hinandens erfaringer og at læreren sørger for, at koblingen til teori er relevant. - Jeg håber, at det går godt til eksamen. Men jeg er usikker på, hvad der forventes af mig. Vi tror, de fleste undervisere på diplomuddannelserne har mødt disse forventninger fra ledere, pædagoger, sygeplejersker, lærere, fysio- og ergoterapeuter og andre professionsuddannede praktikere, når de som studerende starter en diplomuddannelse: Teorien skal være en hjælp til at løfte praksis! Diplomuddannelserne er kendetegnet ved en klar praksisfokusering, og det uanset om den konkrete uddannelse er en pædagogisk diplomuddannelse, sundhedsfaglig diplomuddannelse eller diplomuddannelse i ledelse. Den studerendes erfaringer fra praksis skal bringes i spil i uddannelsen; både i undervisningen, i forskellige former for projektarbejde og i relation til eksamen. Men hvordan fører man som underviser i diplomuddannelserne dette helt centrale mål ud i livet? Hvilke didaktiske greb kan man dreje på, så koblingen løfter kvaliteten af studiet for den studerende; både set i lyset af studiets krav om analytisk kobling til teori og i lyset af den studerendes ønske om at udvikle sin daglige praksis? Artiklen her tilbyder portfoliomodellen som en metode til praksisfokusering i diplomuddannelserne. Modellen, som fremlægges, er et resultat af et forsknings- og udviklingsarbejde på Diplomuddannelsen i Ledelse, Valgmodulet: Kommunikation, ledelse og organisation i 2006 (for yderligere oplysninger se En større artikel om portfoliomodellen kan downloades samme sted fra. Sammenfattende kan det siges, at portfolio understøtter, at de studerende kobler praksis og teori, ved at portfoliomodellen - skaber en sammenhæng mellem den studerendes aktuelle udfordringer i praksis og det, undervisningen tilbyder - skaber en sammenhæng mellem arbejdspladslæring og læring i skole. - integrerer eksamensforløbet med udviklings- og undervisningsforløbet. I det følgende finder præsentation af portfoliomodellen sted i 3 perspektiver: 1. principperne bag designet af portfoliomodellen 2. konkret design af portfolio i diplomuddannelserne

2 3. læringsteoretisk begrundelse for portfolioens kobling mellem den lærendes arbejdsliv og uddannelse Afslutningsvis perspektiveres portfoliomodellen ind i diskussionen om evaluering af den lærendes kompetenceudvikling. Principperne bag designet af portfoliomodellen Designet af portfoliomodellen til brug i diplomuddannelserne kan begrundes i ønsket om at gøre den lærende til centrum for didaktikken i uddannelsen, ved en anerkendelse af, at hun som lærende deltager i forskellige læringsrum: arbejdspladsen og skole-bænken, hvor tilbuddene om læringsindhold og læringsmål er forskellige (se det afsluttende afsnit om læreprocesser). Følgende model opsummerer portfoliomodellens syn på den lærende som centrum i uddannelsen: Læring mellem praksis og teori Egne oplevede problemstillinger Lærende Tilbud om teori og modeller Designet lægger sig op ad nogle principper, hvoraf de fleste er beskrevet i det nedenstående (for uddybning se (Schumann, 2007)): 1. Der skal ske sammenkobling mellem den studerendes konkrete praksis og teorien (studieordningens mål). 2. Der skal være en sammenhæng mellem det, den studerende aktuelt oplever i sin praksis og det, undervisningen tilbyder (samtidighed og relevans) 3. Der skal være en sammenhæng mellem arbejdspladslæring og læring i skole (en konkret mulighed for erfaringslæring og egl. kompetenceudvikling). 4. Den studerende skal selv opstille mål for sin læring og selv evaluere disse mål (den studerendes relevanskriterium laver kompleksitetsreduktion) 5. Den studerende skal lære sig væsentlige akademiske færdigheder som analyse, argumentation, kildekritik (underviserens relevanskriterium laver kompleksitetsreduktion). 6. Den studerende skal lære sig arbejdsmetoden: problemformulering, hypotesedannelse, analyse, vurdering og handleperspektiver (gennemgående metode i diplomuddannelsen i ledelse, University College Nordjylland.)

3 7. Det skal være muligt for den studerende at arbejde med portfolioen som fremadskridende helhed (større udviklingsprojekt) såvel som fragmenterede dele (mindre udviklingsprojekter). 8. hver del af den samlede portfolio, skal relatere sig til undervisningens tema og litteratur. 9. det skal være muligt for den studerende at arbejde med portfolioen, selvom hun ikke har deltaget i undervisningen. 10. portfolioen skal kunne fungere som skriftligt oplæg til eksamen, uden yderligere redigering. Konkret design af portfolio i diplomuddannelserne Portfoliomodellen er en blanding mellem proces- og præsentationsportfolio, der dokumenterer den lærendes læreprocesser i uddannelsesforløbet. Den dokumenterer således de trappetrin, den lærende træder på, i sin stræben for at nå målene for egen kompetenceudvikling (Bisgaard, Pia, 2007). Konkret er portfolioen udformet som en samling af de læringsjournal, den lærende arbejder med omkring hver kursusgang. Her forholder den studerende sig til: 1. egne læringsmål 2. relevansen ifht. eget arbejdsliv 3. koblingen til litteratur 4. analyse af praksis med teorien som løftestang 5. evaluering af egen læring 6. perspektiver ifht. yderligere læring. Nedenstående figur kobler disse 6 punkter til den lærendes læringsrum: arbejdspladsen og skolebænken: Læring mellem praksis og teori 2. Praksisbeskrivelse 3. Hypotesedannelse 4. Analyse 1. Læringsmål 5. Evaluering 6. Perspektivering

4 Den lærende støtter sig op ad følgende skabelon (sendt ud elektronisk), ved simpelthen at svare skriftligt på spørgsmålene, og dokumenterer dermed sin evaluering af egen læring som proces. Hver læringsjournal fylder max 2 sider i. Skabelon til læringsjournal undervisningstema: Ex: Diplom i ledelse, Valgmodul 9: Kommunikation, ledelse og organisation, tema: Personlig kommunikation og lederskab Før undervisningen 1. Læringsopgave: Hvad skal litteraturen og undervisningen hjælpe mig med at udvikle? 2. Praksisbeskrivelse: Hvordan kommer kommunikationen i organisationen til udtryk i sammenhæng med læringsopgaven? 3. Teoretisk kobling (hypotesedannelse): Hvordan skal teori og litteratur hjælpe mig? Efter undervisningen 4. Analyse: Hvordan kan jeg forstå kommunikationen i organisationen gennem systematisk kobling mellem praksis og teori? 5. Evaluering: Hvad fik jeg ud af undervisningen i relation til min læringsopgave? 6. Perspektivering: Hvor skal jeg nu hen med min læringsopgave? Den lærende tilbydes vejledning primært på pkt. 3 og 4 i læringsjournalen, hvormed hun støttes til at kvalificere sin kobling til teori som løftestang for erkendelse og udvikling. Konkret foregår denne vejledning som skriftlig respons på de enkelte bidrag sendt ud til hele undervisningsholdet, med tydelig kobling til de lærendes skriftlige analyser, og med vægt på, at man som lærende selv bestemmer sin skriveform, blot analysen er fagligt i orden. Ved undervisningsforløbets afslutning samler den lærende sine læringsjournaler i en præsentationsportfolio, og angiver på omslaget hvilken læringsjournal, hun ønsker, den mundtlige eksamen skal tage udgangspunkt i. Hun kan alternativt vælge at eksamen går på tværs af journalerne i et samlet tema i relation til diplommodulets overskrift. Portfolioen er ikke til bedømmelse i eksamen, men fungerer blot som orientering for eksaminator og censor. De lærende er gennemgående overordentligt tilfredse med at bruge portfoliomodellen som studieog eksamensværktøj. Følgende er blot 3 typiske evalueringer: - For hver gang har jeg været meget forundret over den proces jeg personligt har været igennem fra at have læst litteraturen + lavet læringsopgaven, til jeg har færdigarbejdet hver enkelt efter undervisningsgangen. Med den som redskab har læring kunne mærkes. - Det man har analyseret og fået teori på det kan man iagttage videre og eksperimentere videre med i organisationen. - Og så er det praktisk man får lavet fundamentet til eksamen det er ikke en klump, der skal dannes til sidst. Koblingen mellem den lærendes arbejdsliv og uddannelse et teoretisk perspektiv Den didaktiske opgave er for undervisningen at få den studerendes to verdener til at mødes den studerendes arbejdsverden, hvor hendes komplekse arbejdsopgaver er både mål og proces; og

5 studiets verden af mål, forventninger og roller, hvor den studerendes opgave er at kvalificere sig til at indløse diplomet. Det er tydeligt, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem det, underviseren ser som undervisningens mål, og det, den lærende lærer sig. Den lærende lærer sig det, hun finder relevant, som med Batesons begreber, afhænger både af kompleksitetshåndtering, adaption og kontekstlæring samt interaktion og feedback (Keiding og Laursen, 2005). Derfor bliver en diskussion om læringsmiljøer og læreprocesser væsentlig, når den lærende og underviserne mødes i uddannelsen, og målet er, at den lærende kan skabe udvikling i sin arbejdspraksis. Christian Helms Jørgensen (2004) ser skolen og arbejdspladsen som to forskellige læringsmiljøer, der danner forskellige rammer om læreprocesser, og sociokulturelt forholder sig forskelligt til, hvornår læring er værdifuldt. Derfor bliver et vigtigt ærinde for uddannelsen at støtte den lærende i at få: 1. omsat teori til den praksis, der udvikles i praksisfællesskaberne på arbejdspladsen. 2. reflekteret og bearbejdet praksis-viden fra arbejdet, med teorien som løftestang. I studieordningerne i diplomuddannelserne lægges stor vægt på denne transfer, og hvis der skal skabes en sammenhæng, må uddannelsen aktivt skabe en didaktik, der rummer dette mål. Ellers befinder den lærende sig i to parallelle verdener, uden sammenhæng eller med tilfældig sammenhæng. Sammenfattende er fordringen, at: Læringsmiljøerne må indrettes, så de lærende selv støttes i at skabe en meningsfuld sammenhæng mellem deres arbejde og deres uddannelse og deres øvrige liv. (Helms Jørgensen i Bottrup et al, 2004, s. 74) Ovenstående sammenfatter kort blot de enkelte perspektiver på læring i voksenuddannelsessammenhæng, som portfoliomodellen begrundes i. Disse perspektiver udfoldes, operationaliseres og anvendes til analyse af konkrete portfolioer i artiklen: Portfolio en model for praksisfokusering i Diplomuddannelsen i ledelse (Schumann, 2007). Portfoliomodellens bidrag til en diplomuddannelses-didaktik Portfoliomodellen er et bidrag til udviklingen af en didaktik, der støtter den lærendes kompetenceudvikling i spændingsfeltet mellem hendes egne personlige og faglige interesser og de sociokulturelle læringsmiljøer, hun er en del af på arbejdspladsen og uddannelsen. Portfolioen viser den lærendes interesser, indsats, lærings- og arbejdsprocesser, fremskridt og fremtidige målorientering indenfor et eller flere områder over en bestemt tidsperiode. Den giver for uddannelsesstedet mulighed for at deltage i en anden type evaluering, end blot en summativ evaluering af den lærendes viden- og færdigheder, idét den mere bredt dokumenterer den lærendes arbejde med egen kompetenceudvikling. Det nye og særlige ved portfoliometoden er den lærendes aktive forholden sig til egne læreprocesser og at dette inddrages som et læringspotentiale i undervisningen. Selvvurdering er en nøgleproces i portfoliometoden. Med portfoliomodellen er det hensigten, at den lærende ikke blot udvikler evner som god studerende og i denne sammenhæng tillægger uddannelsesinstitutionen højeste myndighed i bedømmelsen af hendes kompetenceudvikling gennem eksamen og karakterbedømmelse. Visionen er, at hun i processen med portfolioskrivning opnår egentlig empowerment, således at hun som lærende udvikler faglig og personlig myndighed på vurdering af egen kompetenceudvikling. På den måde realiserer diplomuddannelsernes mål, som ikke kan måles af uddannelsesinstitutionen, men kun af praksis:

6 1 Diplomuddannelsen i ledelse har til formål at kvalificere nuværende og kommende ledere til selvstændigt at kunne varetage ledelsesopgaver. (UVM, 2007) Referencer Bisgaard, Pia Ulrich (2007): Portfoliopædagogik som arbejds- og evalueringsform - Diplomuddannelse i ledelse, Rapport fra udviklingsprojektet: Kvalitetssikring- og udvikling af diplomuddannelsen i ledelse, CVU-Nordjylland. Helms Jørgensen, Christian in Bottrup, Pernille & Christian Helms Jørgensen (red./2004): Læring i et spændingsfelt - mellem uddannelse og arbejde. Roskilde Universitetsforlag. Keiding, Tina Bering og Erik Laursen (2005). Interaktion og Læring. Gregory Batesons bidrag. Forlaget Unge Pædagoger. Schumann, Katrine (2007): Portfolio en model for praksisfokusering i Diplomuddannelsen i ledelse. Rapport fra udviklingsprojektet: Kvalitetssikring- og udvikling af diplomuddannelsen i ledelse, CVU-Nordjylland. i Det fremgår af skabelonen, at de studerende skal forholde sig til kommunikation i organisationen som et gennemgående fokus for hele studieforløbet. Det hænger sammen med, at portfoliomodellen konkret er udviklet og afprøvet i forbindelse med valgmodulet: Kommunikation, ledelse og organisation, efteråret 2006.