Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT
|
|
|
- Lene Steensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 1 H IKT v a d? H IKT v a d? Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Nogle overvejelser Raymond Kolbæk, Sygeplejelærer, Cand. Cur. Ph.d. studerende Viborg Sygeplejeskole Informations- og Kommunikations- Teknologi Auditivt: Visuelt: Analoge-Monomedier Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 2 Informations- og Kommunikations- Teknologi Digitale-Multimedier Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 3
2 Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 4 Low High tech Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 5 High Tech?? Low Tech?? Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 6
3 Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 7 Medieformer og læringsmetoder Simulering Gruppe Internet Multi-media Video Audio studie Tekstbaseret Satelit Forelæsninger Distance fleksibel Edb-baseret Øvelser Selv- Hovenga 1997 IKT-støttet undervisning??? Enhver situation hvor der anvendes Informations og Kommunikations Teknologi til støtte for formidlingen af undervisningen Integration af tekst, lyd, og billede i undervisningsrummet Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 8 Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 9
4 Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 10 Edutainment Leg - uddannelse - underholdning vil smelte sammen Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 11 Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 12
5 Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 13 Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 14 Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 15
6 Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 16 Adgang til stof der traditionelt er vanskeligt at få adgang til For dyrt at arbejde med. For farligt eller for svært at arbejde med Overkomme afstande Overkomme tid synkron /asynkron undervisning Klassserumsaktivitet Lærerrollen Studerenderollen Kerne i undervisningen Vidensopfattelse Succeskriterium Evaluering Brug af teknologi Instruktion Lærercentreret Didaktisk Vidensformidler Altid ekspert Lytter Altid lærende Fakta huske Ophoben af fakta kvantitet Normreference Multiple choice Træning og praksis Konstruktion Studerendecentreret Interaktivt Samarbejdspartner Sommetider ekspert Samarbejdsekspert Sommetider ekspert Sammenhænge Undersøge og opfinde Transformation af fakta Kvalitet i forståelse Kriteriereference Logbog og præstationer Kommunikation og samarbejde, adgang til information Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 17 På hvilken måde kan IKT understøtte læring Ved at iscenesætte forskellige typer af læreprocesser i forskellige Fag Underviser Læringsrum Studerende Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 18
7 Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 19 Læringsrum er ikke fysisk rum, men analytiske kategorier Pointen er, at IKT kan udnyttes forskelligt i de konkrete læringsrum. Erik Prinds. Rum til læring. En ide- og debatbog om nye læringsformer med IKT. CTU, Undervisningsrum Træningsrum Studierum Praksislæringsrum Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 20 Undervisningsrummet, med fokus på formidling af kerneviden og dialog om stoffet - lærerstyret. Træningsrummet, hvor den/de lærende individuelt eller i grupper bearbejder og træner det faglige indhold udvikler kompetencer Studierummet, hvor den/de lærende selv definerer sine læringsbehov ud fra autentiske emner og udforsker disse Praksislæringsrummet, hvor den/de lærende træner og udvikler kompetencer i autentiske omgivelser Undervisningsrummet, Træningsrummet og Studierummet kan etableres i forskellige fysiske rum og lokaliteter Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 21
8 Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 22 IKT s muligheder i undervisningsrummet. At undervise med IKT At undervise om IKT At undervise i IKT understøtte formidlingen af det faglige stof præsentationsprogrammer simulationsprogrammer elektroniske patientjournal Den elektroniske notesbog Internettet, litteratursøgning Tekniske krav LCD projektor koblet til PC, Inter-Intranet video/dokumentkamera. Multimediebestykket PC DVD Surround-lyd 3D-grafik relevante programmer som tekstbehandling, regneark og præsentationsprogrammer. Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 23 IKT s muligheder i træningsrummet. Programmer, der kan understøtte læring af faktaviden Anatomi- og fysiologilexica Farmakologi medicinregning Patologi Programmer, der kan understøtte træning og læring af rutiner Programmer der understøtter social læring Interaktive case-programmer Virtuelle træningsprogrammer Videnssøgning mail, Chat, elektroniske konferencer Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 24
9 Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 25 Tekniske krav Et antal computere, der har adgang til Intranet, Ekstranet og Internet, samt til CD-rom Tower, videoarkiv, Casearkiv, mm. Kan være placeret i øer, og/eller i fælles lokaler, samt grupperum. Samme maskinkrav som til Undervisningsrummet, men et større udbud af værktøjsprogrammer og netadgang til scannere, digital video og printere. Alle studerende egen IKT s muligheder i studierummet. Som i bearbejdsningsrummet. Der er blot den forskel, at det er den studerende selv der definere, hvad og hvordan der skal arbejdes i studierummet. Tekniske krav Samme som i bearbejdningsrummet. Endvidere skal alle grupperum være udstyret med computer på netværk samt netadgang. Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 26 IKT s muligheder i praksislæringsrummet. I praksisrummet er der stor fysisk spredning og geografisk afstand Dette overkommes vha. konferencer, chat, , voic video-links til såvel synkron og asynkron kommunikation mellem underviser/ vejleder og den lærende Tekniske krav Adgang for den lærendeat koble sig på skolens net via Internet. Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 27
10 Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 28 Forbedring af service overfor de studerende. IKT kan også være et redskab til at forbedre servicen overfor de studerende. Gøre undervisningsmaterialer tilgængelig elektronisk. Gøre semesterplaner, skema, skemaændringer, lokalebooking, litteraturlister, eksamensprotokoller, studiehåndbøger, bekendtgørelser, bogbestillinger, programmer m.v. tilgængelig på intra- og internet. Undervisningsrum Træningsrum Praksislæringsrum Studierum Aktivitet Lærerrolle Vidensformidling Formidler organisator Træning af stof Træner Udfordrer Vidensformidling Træning af stof PBL Træner Konsulent Projekt PBL Konsulent Studerende stiller opgave Studerenderolle Modtager Lærling Læring/Student Student Organisering Klasse Individuelt/ gruppe Individuelt Individ/gruppe IKT Præsentationsværktøjer notetagning Simulation database Simulation database Internet Kommunikation Internet Kommunikation Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 29
Side 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner
Indledning... 2 Model for undervisningsforløbet... 2 Begrundelse for valg af model:... 2 De tre læringsrum... 2 Undervisningsrummet... 2 Træningsrummet... 3 Studierummet... 3 Undervisningsforløbets forskellige
Det magiske læremiddellandskab
Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen ([email protected]) Læremiddel.dk og Udvikling
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)
Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed
Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)
Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk...
Klassens IT og medie checkliste Indskoling
Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Vidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer
Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Steen Grønbæk [email protected]. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen
Steen Grønbæk [email protected] Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-
Videndeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen
Børnehaveklassen Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Kunne bruge piletasterne Kunne bruge musen enter, shift-, mellemrums- og backspacetasters navn og brug Kunne udføre simple skriveopgaver
Håndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, [email protected] 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018
Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018 Baggrund Revision af ST SO som led i Selvevalueringshandlingsplan
Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Digitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt to moduler, diversitet og perspektiv. Modulerne er blevet
Vejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve
It og didaktik. - eller didaktik og it? edidaktik.dk. Niels Jakob Pasgaard
It og didaktik - eller didaktik og it? Niels Jakob Pasgaard edidaktik.dk Vi skal anvende mere it i undervisningen! - men hvorfor? Udbredte postulater! It giver bedre læring It motiverer kursisterne It
Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater
Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.
Lundebakkeskolens. IT-trinmål
Lundebakkeskolens IT-trinmål Skoleåret 2012/2013 Indhold FORMÅL... 3 FÆRDIGHEDSNIVEAUER... 4 SKEMAET... 4 TRINMÅL FOR BØRNEHAVEKLASSEN... 5 TRINMÅL FOR 1. KLASSE... 6 TRINMÅL FOR 2. KLASSE... 7 TRINMÅL
Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune
Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune 1 Workshop indledning Formålet: Samle en række mennesker til at komme med deres perspektiver på en problemstilling en udfordring Få nye vinkler
Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk
Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed Workshop i Nuuk Uddannelse og videnssamfund MERE og BEDRE: Faglige kundskaber: Viden om og indsigt i faglige områder Kompetence: Anvendelse i simple
MERE MOODLE D I T T E K O L B Æ K, A D J U N K T, I L D
MERE MOODLE DITTE KOLBÆK, ADJUNKT, ILD FORMÅL AT DELE ERFARINGER MED INTERAKTIVITET I UNDERVISNINGEN MED BRUG AF MOODLE Præsentation Ditte Kolbæk 10 år i Oracle Online Erfaring Online samarbejde Online
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
E-learning Toolbox hjælp til it-støttet undervisning på DTU. FLUID, 4. juni 2013
E-learning Toolbox hjælp til it-støttet undervisning på DTU FLUID, 4. juni 2013 Disposition Om LearningLab DTU E-læring på DTU hvorfor? Toolbox formål, eksempler og next step E-læringsværktøjer i brug
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Professionsbaseret læring
PÆDAGOGISK GRUNDLAGSDOKUMENT Professionsbaseret læring på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle TS: 1313116 Marts 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Læreprocesser i Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle... 3 3.
Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer
Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer
Detaljer om Naturfagsmaraton Indholdsfortegnelse:
Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk... 5 Vejledningsvideoer... 5 Brugernavn
Den Pædagogiske Refleksionsmodel
Den Pædagogiske Refleksionsmodel Klinisk beslutningstagen Prægraduat Temadag for kliniske vejledere Københavns kommune 14. December 2017 Bettina Voergaard Poulsen & Mette Skriver. December 2017 Kliniske
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Handlingsplan Udbud som E-learning for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering
Handlingsplan Udbud som E-learning for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Svarprocent: 66% Viborg: Hold SVS12-NET og SVS14-NET Herværende handleplan er forelagt
DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN
DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN LÆREMIDDELLANDSKABET læremiddellandskabet Fra læremiddel til undervisning Jens Jørgen Hansen
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
21.5.2013. ipads, pædagogiske læreplaner, læring og digitale medier.
21.5.2013 ipads, pædagogiske læreplaner, læring og digitale medier. I praksis hænger læreplanstemaerne uløseligt sammen Kultur Natur Sprog Person Krop Social Direkte og indirekte læring Læring er en proces,
Modultitel: Evaluering i organisationer
Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:
Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til
Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012
Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. [email protected] Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker
Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
til brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter.
til brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter.dk 1 Indhold Indledning... 3 Den e-didaktiske overvejelsesmodel...
Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 [email protected] www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab
Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:
Afdækning af digitale kompetencer 2013
Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien
