Kompetencebehov for de enkelte MI områder

Transkript

1 12. oktober 2010 Kompetencebehov for de enkelte MI områder Ny FKB Teater, udstilling og eventområdet Teater-, udstillings-, og eventbrancherne er alle kendetegnet ved at der sker en teknologisk udvikling af udstyr og andre medier, som forstærker og underbygger oplevelserne for den enkelte kunde eller teatergænger samt i forhold til aspekter om miljø og sikkerhed. Her af følger naturligt en tilsvarende udvikling af de kvalifikationer, den enkelte medarbejder på det teater-, udstillings- og eventtekniske område skal være i besiddelse af. Teater, udstilling og event er præget af udviklingen inden for branchen nationalt og internationalt. Branchen er specielt interesseret i certificerede kurser i rigning fra England. Branchen arbejder på at få en standardisering og certificering på rigning samt mere fokus på det sikkerhedsmæssige ved forestillinger, udstillinger og events i Danmark. Disse standardiseringer og sikkerhedshensyn kan på sigt give behov for efteruddannelse. Teater, udstilling og event branchen er præget af krisen og teatrene er ud over dette, mærket af at der reguleres i det statslige tilskud, når der spares på de offentlige finanser. Branchen er kendetegnet ved at mange af medarbejderne er ufaglærte, der er kvalificeret gennem efteruddannelseskurser samt oplæring i virksomheden. Desuden er der de seneste år begyndt at komme faglærte til branchen fra områdets erhvervsuddannelse. En fortsat udvikling i branchen dels den kreative og dels den teknologiske, betyder at det fortsat er nødvendigt at have kvalificerede medarbejdere, med stor indsigt i deres respektive områder. Udvalget er i indeværende periode 2010/2011 ved at udarbejde en behovsanalyse for efteruddannelsesområdet i branchen samt udvikling af ny FKB for branchen. I forbindelse med analysen vil uddannelsesstrukturer og modeller indgå i overvejelserne for den nye efteruddannelsesstruktur på området. FKB 2231 Vedligeholdelsesteknik Heldigvis har mange virksomheder fundet ud af at systematiske vedligeholdelses aktiviteter ikke nødvendigvis og isoleret set, er en produktions omkostning, men at det derimod kan udvikles til at blive profit skabende aktiviteter for virksomhederne ligesom der ofte kan sættes lighedstegn mellem god forretning og et strategisk vedligeholdelses niveau. Da det er et område i udvikling, fik Metalindustriens Uddannelser udviklet og godkendt en ny FKB til området for ca. et års tid siden. For at det kan implementeres på bedst mulig måde i produktions organisatoriske sammenhænge, er vedligeholdelsestekniske kompetencer selvfølgelig et vigtigt kompetenceudviklings område for mange medarbejdere i metalindustrien og den øvrige industri. Arbejdet inden for jobområdet forudsætter viden 1

2 og kvalifikationer om systematisk vedligehold, ressource og miljøoptimering, brug af IT systemer samt viden om mere specifikke områders relevante og gældende arbejdsmiljø regler. Der vurderes ikke at være akut behov for udvikling af nye AMU mål til FKB en. Der udvikles i øjeblikket et nyt AMU efteruddannelses mål med tilhørende undervisningsmaterialer med titlen Vedligeholdelsesteknik, energi optimering. Udvalget vil sammen med skolen implementere og markedsføre dette AMU mål, inden der søges om og at igangsætte nye udviklingsarbejder. FKB 2235 Karrosseriteknik Branchen har set en større stigning i efteruddannelsesefterspørgsel. FKBen er ny og skaber et mere målrettet overblik for branchen, som forventes at udvide aktiviteten inden for nye eller reviderede mål, hvor især overflade og finish spiller en større rolle. FKB 2239 Maritime håndværksfag Branchen har generelt været præget af stor beskæftigelse og travlhed gennem mange år. Men grundet den generelle finanskrise er der sket en afmatning inden for hhv. bådebygger- og sejlmagerbranchen. Til gengæld er branchen underlagt stadig større kvalitetskrav. Der er i 2009 udviklet en ny FKB med dertil 8 AMU mål. AMU kurserne kan udbydes fra ultimo 2009, men forventes først rigtigt at komme i gang fra Branchen har udtrykt behov for øget opmærksomhed på den traditionelle bådebygning. Dette afspejles i forhåndsanmeldelsen af uddannelsesmål og uv - midler. FKB 2241 Entreprenør- og landbrugstekniske område Omskrivningen af FKBen har tilføjet nye områder af branchen: kranteknik, materielmekanik og landbrugsmedeteknik. Udviklingen af en lang række uddannelsesmål i perioden medfører et vigende behov for nye mål. Branchen har et øget fokus på miljøområdet, hvilket forventes at medføre efterspørgsel på kurser inden for dette område. FKB 2246 Køretøjsområdet Branchen udvikler sig i nye retninger inden for miljøvenlige brændstoffer og el-teknologi, hvilket fører til efterspørgsel på efteruddannelse inden for disse områder. Desuden er der brug for avancerede mål inden for diagnosticering. Efteruddannelse inden for automontørens arbejdsområde er stigende. Derfor skal der også udvikles efteruddannelse til dette område. Endvidere efterspørges der arbejdsmarkedsuddannelser inden for service og vedligehold af værkstedslifte. FKB 2247 Låseteknik Tal fra Forsikring og Pension viser, at der gennemføres et indbrud hvert femte minut døgnet rundt og at der årligt bliver stjålet for omkring én milliard kroner i private boliger. Overalt i samfundet et der derfor et stærkt stigende behov for at kunne sikre sig mod indbrud og uvedkommendes adgang. Ifølge Danmarks Statistik er der i de senere år blevet politianmeldt over indbrud i danske virksomheder. Hvert kvarter begås der således et indbrud i en dansk virksomhed. Også på det private område sætter antallet af indbrud i danskernes hjem stigende rekorder år efter år. 2

3 Låsesmede og sikringsbranchen har derfor travlt og for at imødekomme efteruddannelsesbehovet for denne målgruppe udviklede metalindustriens uddannelser sidste år en ny fælles kompetence beskrivelse for området. I forbindelse med forelæggelse og godkendelses af denne FKB (2232) i foråret 2010, erfarede Metalindustriens Uddannelser i koordinationen med Byggeriet og El fagets uddannelser, at kompetencer inden for sikrings teknik, overlapper alle 3 brancheområder. For at få klarhed og struktur på fremtidig udvikling således at en smidigere koordination kan finde sted, søger metalindustriens uddannelser derfor gennemført en analyse på området. Analysen skal tage udgangspunkt i sikringsområdets kompetence områder for låsesmede og heri klarlægge et koordiner bart ADK og AIA oplæg således, at der i regi af den nye FKB på det låse og sikringstekniske område, kan udvikles efteruddannelse for låsesmede, med henblik på montage og fejlfinding på mindre anlæg. Herunder skal der foretages en afklaring af, hvorledes F & P forholder sig til låsesmedes arbejde med sikringssystemer - herunder anlægs størrelse (antal detektorer) og sikringsniveau. Med den nye FKB forventer Metalindustriens Uddannelser at kunne tilbyde låsebranchens virksomheder en vifte af efteruddannelsestilbud omfattende både etablering og reparation af såvel mekaniske som elektroniske, trådløse og biometriske låse- og adgangssystemer af henholdsvis faste såvel som trådløse sikrings installationer, samt øvrigt udstyr og komponenter til brandsikrings, låse og sikringsinstallationer. FKB 2604 Flytekniske område Branchen er inde i en nedgangsperiode, som forventes at resultere i større aktivitet inden for efteruddannelsen, der rummer mulighed for omskoling til forskellige flytyper. Aktiviteten gør det vanskeligt at udvikle yderligere arbejdsmarkedsuddannelser. Ingen nye arbejdsmarkedsuddannelser. FKB 2606 Guld- og sølvsmedeområdet Branchen har fortsat faldende aktivitet med større ledighed især i de større produktionsvirksomheder. Denne medarbejdergruppes behov for efteruddannelse med uddannelse inden for nyere teknologier og materialer er i stigende grad efterspurgt. De små selvstændige virksomheder dækker et større kompetenceområde, hvor uddannelse omkring salg på alternativ vis bliver efterspurgt. Der har vist sig behov for revision af 2 eksisterende kurser samt udvikling af et særligt kursus for TIG-svejsning i ædelmetal. FKB 2707 Køleteknisk område Der arbejdes som følge af nye EU-regler intenst med at få omkring 1500 montørers kvalifikationer ajourført. Inden 2011 skal samtlige montører, som arbejder med små køle- og varmepumpeanlæg med under 2,5 kg fyldning, have gennemgået en efteruddannelse. Heldigvis er Den Jyske Håndværker Skole i Hadsten i fuld aktivitet med et AMU tilbud der matcher kravene i EU forordningen. Der vurderes ikke at være akut behov for udvikling af nye AMU mål til FKB en. 3

4 Der udvikles i øjeblikket et nyt AMU efteruddannelses mål med tilhørende undervisningsmaterialer med titlen Montering af komponenter i HFC - frie kølesystemer. Udvalget vil sammen med skolen implementere og markedsføre dette AMU mål, inden der søges om og igangsættes nye udviklingsarbejde FKB 2708 Klimatekniske område De nye lovpligtige eftersyn af ventilationsanlæg som trådte i kraft 1. januar 2008, afføder fortsat en stor efteruddannelses aktivitet (10 årselever) for medarbejdere i klima og ventilations branchens virksomheder. Loven betyder nemlig, at alle ventilation og klimaanlæg fra 5 kw og opefter skal efterses/gennemgås hvert 5. år og det er rigtig mange anlæg. Indfasningen tager 5. år startende med anlæg i bygninger med et areal >8000 m2 herefter bygninger med faldende arealstørrelse således, at det sidste anlæg er efterset ved udgangen af 2012 men så starter det hele forfra. Det har taget sin tid at få regulativet og kvalitetssikringen op i gear men nu kan vi se, at virksomhederne er begyndt at interessere sig for at komme i gang. Der vurderes ikke på nuværende, at være behov for udvikling af nye AMU mål til FKB en. FKB 2709 Varmetekniske område Metalindustriens uddannelsers umiddelbare opfattelse vil være, at fastholde aktiviteten på 2010 niveau. Situationen er på flere måder identisk med FKB Det forventes, at nye certifikatbestemmelser og regler vil blive fuldt implementerer i virksomhederne i løbet af 2010, fordi overgangsbestemmelser kun vil være gældende indtil 1. januar Herefter vil de nye certifikatkrav skulle efterleves ude i virksomhederne. Der vurderes ikke på nuværende, at være behov for udvikling af nye AMU mål til FKB en. FKB 2610 Smedetekniske område Der er for det smedetekniske område en udvikling med stigende kompleksitet inden for dels ideudvikling og produktionsforberedelse og dels anvendelse af moderne automatiserede fremstillingsanlæg. Der stilles således stadig stigende krav til specialiseringen i de kompetencer som er nødvendige for at kunne foretage den fornødne produktionsforberedelse og kvalitetsopfølgning inden for den smedetekniske fremstillingsindustri. Der forventes et behov for udvikling af uddannelsesmål inden for produktionsforberedelse og kvalitetsstyring samt særlige uddannelser inden for anvendelsen af specifikke fremstillingsmetoder (f.eks. om industrirobotter mm.). - Reparation af automatiserede fremstillingsanlæg - Vedligehold af automatiserede fremstillingsanlæg - Produktionsmæssig optimering af automatiserede fremstillingsanlæg - Fejlfinding på automatiserede fremstillingsanlæg - Reparation af industrirobotter 4

5 - Vedligehold af industrirobotter - Produktionsmæssig optimering af producerende industrirobotter - Fejlfinding på industrirobotter - Udvikling af undervisningsmaterialer Udvalget ønsker at gennemføre en analyse der skal undersøge uddannelsesbehovet inden for det maritime område. Årsagen til dette ønske er, at der ikke længere - i nævneværdig grad eksisterer værfter, der fremstiller skibe. Der eksisterer dog fortsat en lang række reparationsværfter, der også fremover vil få behov for at få opkvalificeret deres medarbejdere. Arbejdshypotesen er derfor, at der bliver behov for et mere klart efteruddannelsestilbud for de reparationsværfter, der fortsat eksisterer i Danmark. Analysen skal afdække behovet for udvikling/revision af FKB en og de tilhørende arbejdsmarkedsuddannelser. FKB 2244 Maskin- og værktøjsteknik Aktiviteten inden for maskin og værktøjsområdet forventes af flere grunde at falde. For det første er FKB en maskin og værktøjsteknik blevet slanket for AMU mål inden for vedligeholdelse og det låsetekniske område. For det andet forventes området efter to år med meget høj aktivitet på grund af finanskrisen og den heraf afledte produktions afmatning, at flade mere ud. Med forventning om konsolidering og svagt stigende beskæftigelse, bliver det derfor vanskeligere at planlægge efteruddannelse med maskinindustriens virksomheder og medarbejdere. Omvendt forventer metalindustriens uddannelser at vi med en gennemført analyse på området her i 2010, vil kunne skabe gennemsigtighed, niveau og struktur både på det aktuelle efteruddannelsestilbud og for de kommende års udviklingsarbejde på området. Analyse arbejdet har helt overordnet til formål, at sikre medarbejderne og virksomhederne inden for maskin og værktøjsområdet et transparent og fuldstændigt ajourført kompetence udviklings tilbud, der matcher dansk værktøjs og maskinindustris aktuelle produktionsvilkår. MI har inden analysens resultater foreligger, noteret følgende udviklingsbehov for Der tegner sig et behov for efteruddannelse inden for antikollision på CNC maskiner herunder brug af forskellige nye maskinspecifikke options og softwaretyper. 2. Et dybere kompetenceniveau i uddannelse inden for, produktions og emne konstruktion efter de ISO standardiserede geometriske produkt specifikationer (GPS). OBS: Dette udviklingsbehov er større på Metalindustriens Uddannelsers område, så derfor er det efter koordination aftalt at MI forestår denne udvikling 3. Efteruddannelse inden for opmåling og Offset forindstilling af værktøjer i EZ set / Zoller og lign. forindstillingsapparater. OBS: Dette udviklingsbehov er større på Industriens Fællesudvalgsområde så derfor er det efter koordination aftalt at IF forestår denne udvikling 4. Desuden forventer vi, at analysen vil pege på et større behov for efteruddannelses moduler inden for samkøring og integration af CNC maskiner med robot og automations løsninger. 5

6 Da det første hold ny uddannede værktøjsteknikere dimitterede fra Skive Tekniske Skole sidste sommer, blev det på et ekstraordinært UG1 møde i februar 2010 anbefalet UG1, at få analyseret værktøjsbranchens AMU efteruddannelsesbehov FKB 2603 Automatik- og procesteknisk område I forhold til foregående år forventes aktiviteten at være stigende. Der er behov for gennemførelse af en analyse der skal undersøge kompetence- og uddannelsesbehov inden for automatik og procesteknisk område FKB Analysen skal danne baggrund for at se på udvikling/revision af FKBén og de tilhørende arbejdsmarkedsuddannelser / TAKér. Analysens gennemførelse er medvirkende til at der forhåndsanmeldes revision/udvikling af en FKB med baggrund i analysen. Der forventes en udvikling af uddannelsesmål inden for automatikområdet rettet mod anvendelsen af industrielle kommunikationsmedier, industrirobotter og programmerbare funktioner. Endvidere uddannelsesmål rettet mod opsætning, vedligeholdelses-arbejder, service, fejlretning og fejlsøgning, på miljø- og energivenlige produktions-systemer og produkter herunder energioptimering. Udvikling af webbaseret undervisningsmateriale indeholdende interaktive opgavespil med animation og speak. Materialet omfatter emner/opgaver inden for pneumatik. FKB 2626 Elektronik- og svagstrømstekniske område I forhold til foregående år forventes aktiviteten at være uændret. Med baggrund i den gennemførte analyse af efteruddannelsesbehov for Elektronikfagteknikere og radiotv-fagteknikere er der behov for en revision af det nuværende AMU udbud og der skal udvikles kurser til erstatning eller som supplement til eksisterende kurser. Der vil i udviklingen blive set på mulighederne for at samle et eller flere kurser i samme beskrivelse ved at etablere faglige temaer under den handlingsorienterede beskrivelse. Udvikling af webbaseret undervisningsmateriale indeholdende animationer, interaktivitet og speak. Der lægges vægt på at materialet også kan understøtte den læsesvage. Materialet omfatter emner inden for kommunikationsteknik, HF-teknik, mikroprocessorteknik, Switch-Mode Power Supply, analogteknik og digitalteknik. FKB 2627 Data- og kommunikationsteknisk område I forhold til foregående år forventes aktiviteten at være uændret eller let stigende. Det Data- og Kommunikationstekniske område er et område hvor den teknologiske udvikling i forhold til clustersystemer, netteknik og ikke mindst programmering, udvikler sig meget hurtigt. Der er endvidere 6

7 behov for udvikling af uddannelsesmål, der giver deltageren mulighed for en teknologisk opdatering inden for anvendelsen af IT service management. FKB 2705 Cykelmekaniske område Den gennemførte analyse for cykelområdet medfører krav om målrettede kurser til de opdelte jobområder. Branchen er præget af leverandørkurser, men det forventes at mere målrettede og kortere efteruddannelsesmål vil øge aktiviteten. En del af disse udvikles i 2010/11 og behovet vil herefter være mindre. FKB 2761 Opbygning og drift af offshore installationer Det forudses, at der inden for dette område bliver behov for udvikling af uddannelsesmål, der giver medarbejderne yderligere kvalifikationer inden for det sikkerhedsmæssige, vedligeholdelsesmæssige og procestekniske område. - Reparation af offshore udstyr - Vedligehold af offshore udstyr - Eftersyn på sikkerhedsudstyr offshore - Udskiftning og reparation af sikkerhedsudstyr - offshore - Udvikling af undervisningsmaterialer FKB 2779 Teknisk dokumentation i industriel produktion I forhold til foregående år forventes aktiviteten at være uændret. Teknisk design området er et område hvor der i forhold til de tekniske designere og assistenters ITbaserede arbejdsredskaber, skal udvikles mål inden for teknisk konstruktion, der giver deltageren mulighed for en teknologisk opdatering inden for anvendelsen af 2D og 3D CAD programmer til konstruktion samt udvikling af uddannelsesmål inden for Geometrisk Produkt Specifikation (GPS) samt konstruktion hvor der anvendes 3D modellering. Udvikling af webbaseret undervisningsmateriale indeholdende eksempelvis animationer, interaktivitet og speak. Der lægges vægt på at materialet også kan understøtte den læsesvage. Materialet omfatter emner inden for konstruktion med 2D og 3D Cad i forhold til blokke og objekter, menu- og filhåndtering, opsætning og tegning, konstruktion af mekaniske dele og tyndplade- og pladeudfoldning 7