DECEMBER Folehaven som case

Transkript

1 DECEMBER 2011 Folehaven som case

2

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 5 Indledning... 5 Støjs indvirkning på sundhed... 5 Øvrige sundhedskonsekvenser relateret til trafik... 6 Interventionsmuligheder for at begrænse trafikstøj... 7 Sundhedsgevinster i hele Københavns Kommune... 8 Konklusion og perspektivering Indledning Rapportens opbygning Kort introduktion til sundhedskonsekvensvurdering Støj i København Problemets omfang i København Københavns Kommunes støjhandlingsplan Lokal støjhandlingsplan for Folehaven Støjs indvirkning på sundhed Støj som irritationsmoment Støjs indvirkning på søvn Støj som stressudløsende faktor Sammenhængen mellem støjeksponerings og udviklingen af forhøjet blodtryk Støjeksponerings betydning for udviklingen af hjertekarsygdom Opsummering Øvrige sundhedskonsekvenser relateret til trafikstøj Luftforurening Trafikulykker Mindre fysisk aktivitet Social ulighed i sundhed Folehaven som case baggrund Støjens omfang i Folehaven Gener af støj Befolkningssammensætningen i Boligforeningen 3B Folehaven Opsummering Interventionsmuligheder for at begrænse trafikstøj Støjreducerende asfalt Hastighedsnedsættelse fra 60 km/t til 50 km/t Begrænsning af trafikmængde herunder tung trafik og mere glidende trafikafvikling Støjisolerende løsninger Lokale støjafskærmninger af udendørs opholdsarealer Støjreducerende virkemidler i støjhandlingsplanen samlet overblik Sundhedsgevinster i hele Københavns Kommune Støjgener i Københavns Kommune Irritation blandt københavnerne Søvnforstyrrelser blandt københavnerne Forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme blandt københavnerne forebyggelsespotentiale Perspektivering: Udvælgelse af områder til indsaster Konklusion Litteratur

4 4

5 Resumé Indledning 60 % af boligerne i kommunen eller næsten københavnere eksponeres kontinuerligt for støjniveauer, der overstiger Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdi på 58 db københavnere udsættes for meget høje støjniveauer i deres bolig. Omkring en tredjedel svarende til af boligerne i kommunen er støjbelastet med mere end 55 db om natten på den mest støjbelastede facade svarende til, at københavnere udsættes for nattestøj. Københavns kommune har udarbejdet en støjhandlingsplan, der beskriver hvilke tiltag, kommunen vil gennemføre for at forebygge og nedbringe støjniveauet med særligt fokus på støj fra kommunens veje. Støjhandlingsplanen for Københavns Kommune er vedtaget i Borgerrepræsentationen i foråret Det overordnede mål i planen er, at alle københavnere i 2015 skal kunne sove i fred for sundhedsskadelig støj fra trafikken. Støjhandlingsplanen udpeger seks overordnede fokusområder: støjreducerende asfalt, skoler og daginstitutioner, eksisterende boliger, nye boliger, trafikplanlægning og transportstruktur. Sundhedskonsekvensvurderingen afdækker de sundhedsmæssige konsekvenser af støj samt en vurdering af det sundhedsfremmende potentiale af en række af de støjreducerende tiltag, som er beskrevet i støjhandlingsplanen med særligt fokus på eksisterende boliger. Støjs indvirkning på sundhed Irritation. Den mest udbredte og veldokumenterede subjektive reaktion på støj er irritation, der er en form for stressreaktion, der medfører reduceret velvære og livskvalitet. Epidemiologiske studier viser, at jo mere generende støjen opleves, des større sundhedsmæssige konsekvenser har støjen i form af søvnproblemer, stress, forhøjet blodtryk og/eller hjertekarsygdom. Faktorer af betydning for den subjektive oplevelse af støj er alder, frygt for konsekvenserne, støjkilden samt selvrapporteret støjfølsomhed. Fra støjniveauer på 60 db og opefter er der en markant stigning i andelen, der oplever støjen som generende og forstyrrende. Søvnforstyrrelser. Epidemiologiske studier konkluderer, at der både er objektiv og subjektiv evidens for, at støj kan give søvnforstyrrelser. Søvnforstyrrelserne kommer til udtryk ved hyppige ændringer i søvnniveauer og flere opvågninger i løbet af natten. Nattestøj kan have sundhedskonsekvenser i form af øget blodtryk, hjerterytme og puls samt stigende antal kropsbevægelser under søvnen. Søvnforstyrrelser kan desuden føre til øget brug af beroligende midler og sovemedicin. Ved et udendørs støjniveau på 40 db om natten og derover begynder støjen at have stor indvirkning på søvnkvaliteten med konsekvenser som øget brug af sovemidler, søvnforstyrrelser og søvnløshed. Manglende eller dårlig søvn kan have store konsekvenser for livskvaliteten. Dårlig søvn fører til udpræget træthed, som kan medføre manglende overskud til socialt samvær, hvilket kan ende med social isolation og ensomhed. Epidemiologiske studier viser desuden, at søvnforstyrrelser og træthed kan resultere i kognitive problemer, såsom indlæringsproblemer, dårligere hukommelse, koncentrationsbesvær, samt dårligere præstationsniveau med reduceret produktivitet til følge. Der er desuden dobbelt så mange træthedsrelaterede trafikulykker blandt personer med dårlig søvn sammenlignet med personer med god nattesøvn. 5

6 Stress. Epidemiologiske studier viser, at trafikstøj forårsager stressreaktioner i form af øget udskillelse af adrenalin og kortisol. Kortisol spiller en væsentlig rolle i den langtidspåvirkning, der gør sig gældende, når stress fører til sygdom. Samtidig kan de afledte effekter af støjen såsom irritation, dårlig eller manglende søvn og kognitive problemer have en stressudløsende virkning. Konstant forhøjede stresshormonniveauer i blodet er fundet hos støjeksponerede personer, som blandt andet er en risikofaktor for udviklingen af forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Forhøjet blodtryk. Der er udarbejdet en del epidemiologiske undersøgelser af sammenhængen mellem eksponering for trafikstøj og risikoen for at få forhøjet blodtryk. Ældre studier fra perioden viser ikke entydige resultater for sammenhængen mellem støj og forhøjet blodtryk, mens nyere studier i højere grad finder en signifikant sammenhæng. Sandsynligheden for at få forhøjet blodtryk øges, når støjniveauet stiger. Evidensen for en sådan sammenhæng øges, når subjektive oplevelser af støjen tages i betragtning. Hjertekarsygdom. Risiko for hjertekarsygdomme stiger, hvis man har forhøjet blodtryk, eller kroppen hyppigt udsættes for stresspåvirkninger. Det er blandt andet gennem disse medierende faktorer, at støj kan øge risikoen for at få en hjertekarsygdom. En del studier har fundet en signifikant sammenhæng mellem støjeksponering og risikoen for at få en hjertekarsygdom. Risikoen for at få en hjertekarsydom øges, når støjniveauet stiger. Evidensen styrkes, når den subjektive oplevelse af støjen tages i betragtning. Øvrige sundhedskonsekvenser relateret til trafik Trafikstøj opstår fra stærkt trafikerede veje, der udover at generere støj, også medfører andre sundhedsskadelige risikofaktorer såsom luftforurening, ulykker, nedsat fysisk aktivitet og social ulighed i sundhed. Luftforurening kan føre til forværring af allerede eksisterende luftvejslidelser, heriblandt astma og kronisk obstruktiv lungesygdom. Flere studier har fundet en forbindelse mellem udviklingen af lungecancer og eksponeringen for luftforurening. Der er evidens for en sammenhæng mellem eksponering for luftforurening og forøget risiko for død som følge af hjertekarsygdomme. Trafikulykker er en potentiel konsekvens, hvor der er trafik. Sandsynligheden for fatale trafikulykker, hvor de involverede kommer alvorligt til skade eller dør, stiger proportionelt med hastigheden, køretøjets størrelse og antallet af involverede køretøjer. Nedsat fysisk aktivitet kan være en konsekvens af tæt trafik herunder trafik med mange tunge køretøjer, idet såkaldt bløde trafikanter, børn og ældre, føler sig mindre sikre i trafikken. Det kan påvirke sundheden negativt, fordi børn og ældre ligesom alle andre har en positiv sundhedseffekt af at bevæge sig med nedsat risiko for overvægt, hjertekarsygdomme og type 2 diabetes til følge. I tillæg hertil er det mindre attraktivt at opholde sig på grønne områder, der er præget af støj fra trafikken. Ud over at mindske brugen af udendørsarealerne til bevægelse, så mindsker støjen også områdets rekreative potentiale. Social ulighed i sundhed skabes på tværs af boligområder og bydele, når der er et højt støjniveau, øget luftforurening, forhøjet risiko for trafikulykker og mindre attraktive udendørsarealer med deraf afledte sundhedsskadelige effekter. Disse rammer gør det mindre attraktivt at bo i sådanne boligområder, hvorfor huslejepriserne er relativt lave, hvilket tiltrækker 6

7 lavindkomstfamilier, der socioøkonomisk kan være præget af arbejdsløshed, ingen eller kort udannelse. Det betyder, at der er en tendens til at socialt dårligere stillede familier klynges sammen i de samme uattraktive boligområder. Sammenlignet med mere attraktive boligområder, hvor der bor flere højtuddannede, så bliver boligområder med ovennævnte karakteristika udsatte og præget af øget sygelighed og dødelighed. Interventionsmuligheder for at begrænse trafikstøj Støjhandlingsplanen beskriver en række interventionsmuligheder til at reducere støj i et boligområde: støjreducerende asfalt, hastighedsnedsættelse, begrænsning af trafikmængde, støjisolerende løsninger samt lokale støjafskærmninger. Disse har forskelligt potentiale i forhold til at mindske støjniveauet og kan medføre forskellige afledte sundhedsffekter, som er væsentlige at medtænke, når støjreducerende løsninger udvælges til implementering. Støjreducerende asfalt kan reducere trafikstøj mellem 1 db og 6 db afhængigt af belægningstypen. Udover den støjdæmpende effekt, tyder det på, at støjreducerende asfalt også kan have en positiv effekt på mængden af forurening langs vejen. Virkningsmekanismerne er endnu ikke fuldt klarlagt, og det er endnu uvist, hvor længe denne forureningsreducerende virkning af den støjdæmpende asfalt vil holde, da der er hypoteser om, at effekten ligesom den støjreducerende virkning aftager over tid. Hastighedsnedsættelse kan reducere støjniveuaet, f.eks vil en reel sænkning af hastigheden fra 60 km/t til 50 km/t mindske støjen med 1,5 db. Kombineres hastighedsnedsættelse med udlægning af støjreducerende asfalt vil det være muligt at sænke støjniveuet med 5 db. En reduktion i gennemsnitshastigheden kan udover den støjreducerende effekt have en positiv afledt effekt på forekomsten af trafikulykker samt under bestemte forudsætninger også på luftforureningen. Begrænsning af trafikmængden med % kan potentielt mindske støjniveauet med 1-3 db. Trafikmængden kan også reguleres gennem traffic management eksempelvis i form af GPS systemer og trængselsafgifter. Det vurderes, at indførelse af trængselsafgifter overordnet vil kunne reducere støjen i København med 15 %. Ved at reducere mængden af trafik vil kunne medføre en reduktion i luftforureningen. En konvertering af biltrafik til aktive transportformer som cykling og gang vil kunne forebygge sygdomme som type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og visse kræftformer, og forlænge livet med op til 6 år. Mindre trafik medfører tillige færre ulykker. Støjisolerende løsninger, som f.eks. lydruder, karnapper, lydskodder omkring vinduer eller altaninddækning, har et støjreducerende potentiale på 5-15 db, men det er muligt at opnå en effekt på helt op til 20 db. Støjisolerende løsninger kan potentielt have en positiv effekt på det indendørs forureningsniveau, hvilket imidlertid afhænger af hvilken løsningsmodel, der benyttes. Lokale støjafskærmninger i lange ubrudte forløb kan have et stort støjreducerende potentiale på op til 15 db. Effekten af støjskærme afhænger bl.a. af skærmens højde, materiale og afstanden mellem skærm og bolig. Typisk vil der kunne opnås en stor effekt i stueetagen i de boligbebyggelser, der ligger langs vejen samt en vis effekt på første sal, mens der ikke opnås effekt på støjniveauet højere i bygningen. 7

8 Udover den støjreducerende effekt kan opstilling af lokale støjskærme potentielt have en sekundær, men begrænset effekt ved at udgøre en barriere for spredning af partikler og andre luftforurenende komponenter. Støjskærme kan potentielt virke som en barriere mellem vejtrafik og bløde trafikanter, og på den måde medvirke til at forebygge trafikulykker, hvor fodgængere og cyklister er involveret. Støjskærme, som reducerer støj ved udendørsarealer, kan have en positiv effekt på beboernes lyst til at opholde sig udendørs og kan have afledte effekter i form af øget fysisk aktivitet blandt beboerne i området. Sundhedsgevinster i hele Københavns Kommune Irritation. Blandt de 61 % af københavnere, der udsættes for støjniveauer over 58 db vil 10 % opleve støjen som kilde til irritation. Tilsvarende vil 17 % af de københavnere, der er belastet af støjniveauer over 63 db og 25 % af københavnerne, der er udsat for støj på mere end 68 db opleve støjen som en gene. Samlet set vil det sige, at omkring 10 % af københavnerne formentlig føle sig irriterede af støjen derhjemme, hvilket svarer til københavnere. Søvnforstyrrelser. Ca. 18 % af københavnerne er støjbelastet med mere end 60 db om natten på den mest støjbelastede facade og af disse vil 12 % antageligvis opleve søvnforstyrrelser pågrund af støjen. 15 % af københavnerne vurderes at være udsat for nattestøj mellem db og 8 % af disse vil opleve søvnforstyrrelser. Samlet set forventes omkring 2 % af københavnerne at opleve søvnforstyrrelser, hvilket svarer til ca personer. Beregningerne er baseret på oplevede søvnforstyrrelser, men man kan have søvnforstyrrelser uden at være bevidst om det. Disse ubevidste forstyrrelser er ikke inkluderet i beregningerne, der derfor sandsynligvis undervurderer, hvor mange københavnere, der reelt har søvnforstyrrelser som følge af eksponering for støj. Forhøjet blodtryk. Hvis man opsætter lydskodder på alle støjbelastede soveværelsesvinduer i København, kan man sænke støjen i boligerne med 9 db. Denne løsning vil kunne reducere andelen af tilfælde af forhøjet blodtryk som følge af trafikstøj med 12,2 %. En alternativ løsning er at kombinere opsætningen af lydskodder med lydisolerende vinduer, hvorved der kan opnås en gennemsnitlig støjdæmpning virkning i de støjudsatte boliger på 19 db. Gennemføres denne intervention for samtlige støjbelastede boliger i København er der potentiale for at opnå en reduktion i andelen med forhøjet blodtryk på 15,9 % Blodprop i hjertet. Opsætning af lydskodder som virkemiddel til at reducere støjen i de støjbelastede boliger kan reducere andelen, der får en blodprop i hjertet, med 3,9 %. Løsningen med opsætning af både lydskodder og lydisolerende ruder kan reducere andelen med 4,4 %. Konklusion og perspektivering En fokuseret indsats for at reducere støj, der eksempelvis kan etableres gennem lokale støjpartnerskaber, kan med fordel prioritere de områder i København, hvor der er et sammenfald mellem høj støjeksponering og boligområder med en ophobning af dårlige levekår. Det anbefales at prioritere de grupper i København, der er kortuddannede og dermed sundhedsmæssigt dårligst stillede. De områder i byen, som samlet set har den dårligste socioøkonomiske status og dårligste helbredsniveau, ligger alle ved veje med høj støjbelastning. De støjreducerende virkemidler har forskelligt potentiale i forhold til at mindske støjniveauet. Derudover kan virkemidlerne medføre forskellige afledte sundhedsffekter. Støjisolerende løsninger, f.eks. lydskodder, har umiddelbart det største potentiale i forhold til mindske støjen. 8

9 Til gengæld har de støjisolerende løsninger i langt mindre grad end de øvrige virkemidler afledte sundhedseffekter. Derfor vil den mest optimale løsning i de fleste tilfælde formentlig være en kombination af flere tiltag. Sammenlignet med den risiko, der er for at få hjertekarsygdomme, hvis man ryger, eller er fysisk inaktiv, så er risikoen ved støjbelastning relativt lille. Men fordi der i en kommune som København er mange borgere, der er udsat for et meget højt støjniveau vil indsatser for at reducere støjbelastningen have et stort folkesundhedsmæssigt forebyggelsespotentiale. Denne sundhedskonsekvensvurdering omfatter ikke økonomiske beregninger af de sundhedsmæssige og samfundsmæssige omkostninger, der er forbundet med støj, men generelt kan det konkluderes, at søvnbesvær, stress, sygdom og for tidlig død medfører lavere produktivitet, øget sygefravær, tabt arbejdsfortjeneste samt en række kommunale udgifter til sygedagpenge, behandling, genoptræning og pleje, som støjreducerende indsatser sandsynligvis vil kunne medvirke til at reducere. Støj fra trafikken er et strukturelt problem med store individuelle konsekvenser. Handlemulighederne for den enkelte er ofte begrænset, mens kommunen derimod i langt højere grad har mulighed for at sænke støjniveauet i byen gennem en lang række af virkemidler med hver deres sundhedsfremmende potentiale. 9

10 10

11 1. Indledning Som hovedstad er København præget af megen trafik, der ledes ind og ud af byen af veje, der er omkranset af tæt boligbyggeri, daginstitutioner, skoler og arbejdspladser. Den omfattende trafik i København betyder, at mange københavnere eksponeres for støj i deres bolig, lokalområde eller under deres øvrige færden i byen. For at nedbringe støjniveauet i København har kommunen udarbejdet en støjhandlingsplan, der beskriver hvilke handlinger kommunen vil gennemføre inden for de kommende fem år for at forebygge og nedbringe støjniveauet med særligt fokus på støj fra kommunens veje. Støjhandlingsplanen udpeger en række fokusområder heriblandt fokusområdet eksisterende boliger, der identificeres som en særlig udfordring i Københavns Kommune, da trafikstøjen omkring mange boligområder ikke kan reduceres tilstrækkeligt med støjdæmpende asfalt og trafikregulerende virkemidler. Denne rapport afdækker de sundhedsmæssige konsekvenser af københavnernes eksponering for støj. I sundhedskonsekvensvurderingen indgår også en vurdering af det sundhedsfremmende potentiale af støjreducerende tiltag i eksisterende boligområder med udgangspunkt i Folehaven som case. Folehaven benyttes som case, fordi der allerede foreligger en velbeskrevet lokal støjhandlingsplan for boligområdet, og der er gennemført et pilotprojekt med udviklingen af en ny type lydskodder (Københavns Kommune, 2005a). Erfaringerne fra Folehaven danner baggrund for vurderingen af, hvilket sundhedsfremmende potentiale kommunens overordnede støjhandlingsplan kan forventes at have for hele København, og udgør således afsættet for at runde rapporten af med en række anbefalinger for det fremadrettede arbejde med at reducere støj i København. Målgruppen for rapporten er først og fremmest kommunale planlæggere, der arbejder med støj og/eller sundhed. Også politiske og administrative beslutningstagere samt engagerede borgere kan finde rapporten interessant. Sundhedskonsekvensvurderingen er gennemført af en arbejdsgruppe i Folkesundhed København, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i samarbejde med kolleger i By & Klima, Center for Miljø i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Rapportens opbygning Kapitel 2, 3 og 4 i rapporten beskriver henholdsvis omfanget af støj i København, støjs indvirkninger på sundheden samt øvrige afledte sundhedskonsekvenser af trafikstøj. Kapitel 5 introducerer Folehaven som case. Kapitel 6 skildrer de sundhedsfremmende effekter af de potentiale støjreducerende tiltag i eksisterende boligområder, som er beskrevet i kommunens støjhandlingsplan med særligt fokus på de to støjreducerende virkemidler, der er gjort brug af i Folehaven. Kapitel 7 og 8 indeholder en analyse af de sundhedsmæssige gevinster ved at reducere støj i København samt anbefalinger til det videre arbejde med støjreduktion i byen. Kapitel 9 indeholder en opsamlende konklusion. Nedenfor gives som det første en kort introduktion til sundhedskonsekvensvurderingen som arbejdsredskab. 11

12 Kort introduktion til sundhedskonsekvensvurdering En sundhedskonsekvensvurdering (SKV) er en analyse af de potentielle sundhedsmæssige virkninger, som politikforslag, strategier, programmer eller projekter kan have på befolkningen. Udgangspunktet er en forståelse af, at sundhed i høj grad påvirkes af forhold uden for sundhedssektoren. Sundhedskonsekvensvurderinger kan således anvendes til at vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser af tiltag inden for f.eks. miljø-, undervisnings-, bolig-, social- og trafiksektoren (Sundhedsstyrelsen, 2008). Formålene med at gennemføre en SKV er, at: Sikre at politikforslag, strategier, programmer, planer og projekter ikke har uønskede virkninger på folkesundheden Opnå den størst mulige sundhedsmæssige effekt af de forhåndenværende ressourcer Skabe et informeret grundlag for politiske beslutninger af betydning for folkesundheden Fremme sundheden og den sociale lighed i sundhed. I sundhedskonsekvensvurderingen identificeres først de potentielle positive og negative konsekvenser for sundheden på kort og lang sigt. Dernæst identificeres måder til at mindske de negative effekter og/eller øge de positive konsekvenser. Man kan tale om forskellige typer af SKV er fra de mindre, der ofte er baseret på den umiddelbart tilgængelige viden, til de mere omfattende, hvor vurderingen kræver litteratursøgning og indhentning af nye data og beregning af konsekvenser. Datagrundlaget for vurderinger er altid den bedst tilgængelige viden på området. Denne sundhedskonsekvensvurdering af støjs konsekvenser for sundheden og det sundhedsmæssige potentiale i støjhandlingsplanens tiltag er relativt omfattende. Vurderingen er baseret på epidemiologiske studier, konkrete målinger af støjniveauet i boligområdet Folehaven, en spørgeskemaundersøgelse før og efter interventionen i Folehaven, interviews med beboere i området samt indhentning af registerdata omkring befolkningssammensætningen i Folehaven. 12

13 2. Støj i København I dette kapitel beskrives først støjproblemets omfang i København, dernæst kommunens støjhandlingsplan og afslutningsvist den lokale støjhandlingsplan for Folehaven. Problemets omfang i København I en storby som København med megen og tæt trafik er støj et omfattende problem, der rammer mange mennesker. Støj defineres som uønsket eller skadelig udendørs lyd, som stammer fra menneskers aktiviteter f.eks. støj fra trafik på veje, jernbaner, fly eller virksomheder. I denne rapport fokuseres alene på støj fra kommunale veje, da trafikstøj er årsagen til størstedelen af de støjbelastede boliger i København (Københavns Kommune, 2010). Tabel 1 viser antallet af boliger og beboere, der er udsat for forskellige støjniveauer fra trafikken i København. Tabel 1. Antal boliger og beboere udsat for forskellige støjniveauer (L den) Antal boliger Antal borgere 1 <58 db db db db >73 db I alt (Københavns Kommune, 2010) Af tabellen fremgår, at 60 % af boligerne i kommunen er præget af trafikstøj med støjniveauer, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 db (se boks 1). Det betyder, at næsten københavnere kontinuerligt udsættes for støj over den anbefalede grænseværdi i deres bolig. Ydermere har ca boliger en facade med et gennemsnitligt støjniveau, der overstiger L den > 68 db, hvilket har konsekvenser for københavnere, der udsættes for meget høje støjniveauer i deres bolig. Omkring en tredjedel svarende til af boligerne i kommunen er støjbelastet med mere end 55 db om natten på den mest støjbelastede facade svarende til, at københavnere udsættes for nattestøj. Boks 1. Måling af støj Beregninger af vejstøj baseres på oplysninger om trafikhastighed og trafikmængde. Støjmålinger opgjort i L den (day-evening-night) tager højde for, at mennesker er særligt følsomme for støj om aftenen og om natten. L den er en samvejning af støjen over hele døgnet, hvor der lægges et genetillæg på støjen på 5 db om aftenen og 10 db om natten. Det betyder, at støjen fra en bil om aftenen svarer til støjen fra tre biler om dagen, og om natten tæller hver bil for ti biler om dagen. Der anvendes tre tidsperioder: Dag: kl , Aften: kl (genetillæg 5 db), Nat: kl (genetillæg 10 db) I modsætning hertil beskriver L Aeq et uvægtet døgngennemsnit. Miljøstyrelsen har på baggrund af den nye L den indikator ændret støjgrænsen for nye boliger fra 55 db til 58 db (Miljøstyrelsen, 2007). Er der udelukkende behov for et mål for støj på et bestemt tidspunkt af døgnet, kan det gennemsnitlige støjniveau om natten eller dagen, hhv. L Night og L day, benyttes. 1 Antallet af beboere pr. bolig er beregnet ud fra et gennemsnit på 1,7 personer pr. bolig. 13

14 Københavns Kommunes støjhandlingsplan København og 13 andre danske kommuner, der udgør større og samlede byområder, skal i henhold til Støjbekendtgørelsen udarbejde kommunale støjhandlingsplaner (Miljøstyrelsen, 2006). En støjhandlingsplan er en sammenhængende plan, der beskriver hvilke handlinger kommunen vil gennemføre inden for de kommende fem år for at forebygge og nedbringe støjniveauet med særligt fokus på støj fra kommunens veje. Støjhandlingsplanen for Københavns Kommune er vedtaget i Borgerrepræsentationen i foråret 2011 (Københavns Kommune, 2010). Det overordnede mål i Københavns Kommunes støjhandlingsplan er, at alle københavnere i 2015 skal kunne sove i fred for sundhedsskadelig støj fra trafikken. Trafikstøj kan begrænses på mange forskellige måder, enten ved kilden, udbredelsen eller hos modtageren. Begrænsning af støj ved kilden kan ske ved udlægning af støjreducerende asfalt, hastighedsreduktion eller mindskelse af trafikmængden (enten den samlede trafikmængde eller omfanget af tung trafik). Udbredelsen af støj kan nedbringes ved afskærmning mellem kilde og modtager, mens støjen hos modtageren kan mindskes gennem facadeisolering eller opsætning af lokale støjskærme ved bebyggelsen (Københavns Kommune, 2005a). Støjhandlingsplanen for Københavns Kommune udpeger seks overordnede fokusområder med henblik på at reducere støjen. Tabel 2 giver et samlet overblik over disse fokusområder, hvad kommunen allerede har gjort for at reducere støjen, hvad der er besluttet at gøre, samt hvad der er af mulige initiativer på kort og lang sigt (Københavns Kommune, 2010). Tabel 2. Oversigt over initiativer i Københavns Kommunes støjhandlingsplan Fokusområde Støjreducerende asfalt Skoler og daginstitutioner Eksisterende boliger Nye boliger Trafikplanlægning Transportstruktur Det har kommunen allerede gjort Deltage i forsøg med ny støjreducerende asfalt. 30 km støjreducerende asfalt er udlagt Pilotafprøvning af skitseprojekter om støjdæmpning af 5 skoler og 10 daginstitutioner Støjpartnerskab Folehaven Byfornyelse Retningslinjer for støj i kommuneplan, lokalplaner og byggesager Samlet trafikken på de overordnet vejnet i kommunen Sikre samspil mellem biler, cykler og kollektiv transport. Forsøg med el- og brintbiler Det har kommunen besluttet at gøre Støjreducerence asfalt på veje med mere end 2000 biler i døgnet og hastighed over 40 km/t Skolevejsprojekter Byfornyelse Hastighedsplan for trafikveje Fremme af cykel- og gangtrafik Kommunen anskaffer fremover flere elbiler Nye mulige initiativer Støj indgår ved prioritering af vejvedligeholdelse Støjreducering integreres i vedligeholdelse og genopretning af kommunale bygninger Pulje til støjpartnerskaber Stilleområder Hastighed nedsættes fra 60 til 50 km/t på veje med mange støjbelastede boliger Initiativer på lang sigt Bedre asfalt Strategi for tung trafik Parkeringspolitik Trængselsafgifter El og brint biler Mindre støjende dæk 14

15 Lokal støjhandlingsplan for Folehaven Som et pilotprojekt er der udarbejdet en lokal støjhandlingsplan for Boligområdet Folehaven (Københavns Kommune, 2006). En lokal støjhandlingsplan skal komme med anvisninger på, hvordan støjproblemerne kan løses for et lokalområde ikke kun for boliger, men også for institutioner og rekreative områder. I den lokale støjhandlingsplan for Folehaven er følgende interventionsmuligheder udpeget for boligområdet: Støjreducerende asfalt Hastighedsnedsættelse fra 60 km/t til 50 km/t Begrænsning af den tunge trafik og mere glidende trafikafvikling Støjisolerende løsninger i form af vindues- og altan- og facadeinddækninger samt isætning af støjruder Lokale støjafskærmninger af udendørs opholdsarealer Det sundhedsfremmende og støjreducerende potentiale i ovenstående interventionsmuligheder vil blive beskrevet i kapitel 6. 15

16 16

17 3. Støjs indvirkning på sundhed I dette kapitel præsenteres trafikstøjs betydning for sundheden. Trafikstøj i byområder anses for at være et af de store folkesundhedsproblemer i moderne tid. De sundhedsmæssige konsekvenser af trafikstøj er blevet studeret i flere forskellige lande. Konklusionerne er ikke entydige, og der mangler fortsat epidemiologisk forskning på området, der mere konsekvent dokumenterer signifikante sammenhænge mellem støjeksponering og sundhed. De senere års studier har føjet mere evidens til området, hvilket styrker formodningen om, at der er en sammenhæng mellem trafikstøj og følgende sundhedsmæssige konsekvenser: irritation, søvnforstyrrelser, stressreaktioner, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdom. Disse sammenhænge er skildret i figur 1 og uddybes i det følgende. Figur 1. Sundhedsmæssige konsekvenser af eksponering for støj Støj som irritationsmoment Den mest udbredte og veldokumenterede subjektive reaktion på støj er irritation. Irritationen kan komme til udtryk som vrede over eller angst for de skadelige konsekvenser af støjen. Irritation er en form for stressreaktion, der medfører reduceret velvære og livskvalitet (WHO, 2009). De fleste studier med fokus på støj som et forstyrrelses- og irritationsmoment har særligt fokuseret på voksne. Et af de få studier med fokus på børn, viser, at børn også bliver irriterede og føler sig forstyrrede, når de eksponeres for trafikstøj, og at de emotionelle reaktioner hos børn minder meget om reaktionsmønstrene hos voksne (Milieu, TNO & RPA, 2010b). 17

18 Irritationen er ofte associeret med graden af den forstyrrelse, støjen forårsager. I dagtimerne er det hovedsageligt kommunikationen, der forstyrres, mens det om natten i særlig grad er nattesøvnen, der afbrydes og forringes (Stansfeld og Matheson, 2003; Milieu, TNO & RPA, 2010b). Støjniveauet er afgørende for, hvor generet man er af støjen. Støjniveauet dækker over lydintensiteten, fordelingen af lyden og selve varigheden. Vibrationer opfattes som et yderligere irritationsmoment, sandsynligvis fordi vibrationer også opfattes af andre sanser end hørelsen (Stansfeld og Matheson, 2003). Oplevelsen af støj er subjektiv, der er derfor individuelle forskelle på, hvor generende støj kan være. Epidemiologiske studier viser, at jo mere generende støjen opleves des større sundhedsmæssige konsekvenser har støjen i form af søvnproblemer, stress, forhøjet blodtryk og/eller hjertekarsygdom. Faktorer af betydning for den subjektive oplevelse af støj er alder, frygt for konsekvenserne, støjkilden samt selvrapporteret støjfølsomhed (Miedema og Vos, 2003). Nedenstående figur afbilleder støjniveauets betydning i forhold til andelen, der oplever støjen som generende. Figur 2. Andelen der oplever støj som generende som funktion af støjniveauet Procent 50 Støjniveauets betydning for andelen der oplever støjen som et irritationsmoment db, Lden (Milieu, TNO & RPA, 2010a) Figur 2 viser, at fra støjniveauer på 60 db og opefter er der en markant stigning i andelen, der oplever støjen som generende og forstyrrende. Støjs indvirkning på søvn Epidemiologiske studier konkluderer, at der både er objektiv og subjektiv evidens for, at støj kan give søvnforstyrrelser (Öhrström, 1989; Lercher og Kofler, 1996). Søvnforstyrrelserne kommer til udtryk ved hyppige ændringer i søvnniveauer og flere opvågninger i løbet af natten, der påvirker sundheden negativt. Søvnforstyrrelser kan desuden føre til øget brug af beroligende midler og sovemedicin (WHO, 2009). 18

19 Særligt voksne oplever dårligere søvn som følge af støj. Børn er mindre sensitive for nattestøj, da de ikke vågner så let som voksne. Ældre mennesker er i særlig grad udsatte for søvnforstyrrelser som følge af støj, fordi søvnstrukturen bliver mere fragmenteret med alderen. Dette gælder også for gravide og syge. Skifteholdsarbejdere er ligeledes i særlig risiko, idet deres søvnkvalitet ofte er dårlig på grund af skiftende søvnmønstre (WHO, 2009). Figur 3 afbilleder andelen, der oplever søvnforstyrrelser i forhold til støjniveauet. Figur 3. Andelen der oplever søvnforstyrrelser som funktion af støjniveauet Andelen der oplever søvnforstyrrelser Procent som følge af trafikstøj (Milieu, TNO & RPA, 2010a) Lnight (udendørs facade) Figuren viser, at der ved et støjniveau på 40 db om natten i gennemsnit er 3 %, der oplever søvnforstyrrelser. Andelen, der oplever søvnforstyrrelser, stiger eksponentielt med støjniveauet. Således fordobles andelen, der oplever søvnforstyrrelser fra 10 % til 20 %, når støjen øges fra 58 db L night til 70 db L night. Nattestøj kan have sundhedskonsekvenser i form af øget blodtryk, hjerterytme og puls samt stigende antal kropsbevægelser under søvnen. Tabel 3 viser støjniveauets betydning for søvnkvaliteten. Tabel 3. Støjs indvirkning på søvn Effekt på søvnkvaliteten Indikator db Ændringer i varigheden af søvnstadier og mere fragmenteret søvnstruktur (EEG) L Amax, indenfor 2 35 Flere opvågninger L Amax, indenfor 42 Øget brug af sovemidler og afslappende medicin L night, udenfor 3 40 Flere bevægelser under søvn L night, udenfor 42 Selvrapporterede søvnforstyrrelser L night, udenfor 42 Diagnosticeret søvnløshed L night, udenfor 42 (WHO, 2009) 2 L Amax : Maximalt lydniveau (eksempelvis ved passage af lastbil) 3 Lnight : Indikator for det gennemsnitlige støjniveau om natten 19

20 Tabellen viser, at ved et udendørs støjniveau på 40 db om natten (L night ) og derover, begynder støjen at have stor indvirkning på søvnkvaliteten med konsekvenser som øget brug af sovemidler, søvnforstyrrelser og søvnløshed. Søvnen påvirkes både af det gennemsnitlige støjniveau om natten samt af pludselige ændringer i støjniveauet, eksempelvis hvis trafikken bremser op, vejene er våde eller andre forhold af betydning for, om lyden øges eller mindskes (Milieu, TNO & RPA, 2010a). Manglende eller dårlig søvn kan have store konsekvenser for livskvaliteten. Dårlig søvn fører til udpræget træthed. Træthed kan medføre manglende overskud til socialt samvær, hvilket kan ende med social isolation og ensomhed (WHO, 2009). Epidemiologiske studier viser desuden, at søvnforstyrrelser og træthed kan resultere i kognitive problemer, der kommer til udtryk ved indlæringsproblemer, dårligere hukommelse, koncentrationsbesvær, samt dårligere præstationsniveau med reduceret produktivitet til følge. Studier af børn, der eksponeres for trafikstøj, viser, at de har svært ved at koncentrere sig sammenlignet med børn, der ikke eksponeres for støj, og de har relativt dårligere hukommelse. Derudover har børn, der udsættes for støj i nærmiljøet forholdsvist dårligere læseevne, og de præsterer dårligere i skolen (WHO, 2009; Stansfeld og Matheson, 2003). Der er desuden dobbelt så mange træthedsrelaterede trafikulykker blandt personer med dårlig søvn sammenlignet med personer med god nattesøvn (WHO, 2009). Manglende eller dårlig søvn kan altså have omfattende sundheds- og samfundsmæssige konsekvenser, fordi det griber ind i alle daglige aktiviteter, og det anses derfor for at være et stort folkesundhedsproblem (WHO, 2009; Stansfeld og Matheson, 2003). Støj som stressudløsende faktor Epidemiologiske studier viser, at der er evidens for, at trafikstøj forårsager stressreaktioner i form af øget udskillelse af hormonerne katekolaminer (adrenalin) og kortikosteroider (kortisol) (Babisch, 2003; Ising og Braun, 2000; Tafalla og Evans, 1997). Samtidig kan de afledte effekter af støjen såsom irritation, dårlig eller manglende søvn og kognitive problemer have en stressudløsende virkning (WHO, 2009). En stressudløsende faktor får kroppen til at gå i alarmberedskab. Det er hårdt for kroppen vedvarende at være i denne tilstand, og derfor er det sundhedsskadeligt konstant at blive udsat for stressudløsende påvirkninger såsom trafikstøj. Nervesystemet og hormonsystemet frigiver adrenalin og stresshormonet kortisol, der får hjertet til at slå hurtigere, blodtrykket til at stige og leveren til at frigive oplagret sukker og fedtstoffer til blodet, hvorfra det optages og forbrændes af musklerne langt hurtigere end normalt. Det er reaktioner, der gør kroppen klar til at forsvare sig eller flygte. Kortisol virker langsommere og over længere tid end adrenalin. Kortisol spiller derfor en væsentlig rolle i den langtidspåvirkning, der gør sig gældende, når stress fører til sygdom (Stansfeld og Matheson, 2003; Bjålie et al., 1998). Det er sandsynligt, at børn er særligt sårbare for stressudløsende faktorer som støj. Det skyldes, at børn har mindre kognitiv kapacitet til at forstå og håndtere stresspåvirkninger (Stansfeld og Matheson, 2003). 20

21 Konstant forhøjede stresshormonniveauer i blodet er fundet hos støjeksponerede individer i epidemiologiske studier. Det er blandt andet en risikofaktor for udviklingen af forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme (Babisch, 2000). Sammenhængen mellem støjeksponerings og udviklingen af forhøjet blodtryk Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet udøver, når blodet pumpes rundt, samt hvor stor en modstand, der er i blodkarrene. Forhøjet blodtryk øger arbejdsbelastning for hjertet, fordi blodet pumpes ud mod en større modstand. Forhøjet blodtryk påvirker de små blodkar, der har lettere ved at briste, når de kontinuerligt udsættes for et højt tryk. Særligt alvorligt er det, hvis blodkarene i hjernen brister (hjerneblødning). Forhøjet blodtryk er desuden en vigtig faktor i udviklingen af åreforkalkning, der har en forstærkende virkning på risikoen for at udvikle blodpropper, fordi blodkarret forsnævres, og blodtrykket dermed stiger (Bjålie et al., 1998). Forhøjet blodtryk er en multifaktoriel sygdom, som kan opstå på grund af udløsende faktorer som alder, rygning, overvægt, et stort alkoholforbrug og sandsynligvis også på grund af kontinuerlig eksponering for støj (Rylander, 2004). Der er udarbejdet en del epidemiologiske undersøgelser af, om der er en sammenhæng mellem eksponering for trafikstøj og risikoen for at få forhøjet blodtryk. Ældre studier fra perioden viser ikke entydige resultater for sammenhængen mellem støj og forhøjet blodtryk, mens nyere studier i højere grad finder en signifikant sammenhæng. Nedenstående tabel viser resultaterne fra en række af de nyere studier. Tabel 4. Sammenhængen mellem støjeksponering og risikoen for at få forhøjet blodtryk Studie Studietype Udfald Evidens Støjniveau Effekt Belojevic og Tanaskovic 2002 Tværsnitsstudie (2.874) Selvrapporteret forhøjet blodtryk Signifikant for mænd Sammenligning mellem personer, der generes/ikke generes af støj. Gennemsnitlig db (dag) = Gennemsnitlig db (nat) = OR= 1,8 Kluizenaar et al Tværssnitsstudie (40.856) Selvrapporteret forhøjet blodtryk Signifikant for personer udsat for støj 55 db Pr. 10 db stigning i støj (Lden) OR = 1,31 Bluhm et al van Kempen, 2008 Bodin et al Tværssnitsstudie (667) Metaanalyse Tværssnitsstudie (24.238) Selvrapporteret forhøjet blodtryk Selvrapporteret forhøjet blodtryk og objektive blodtryksmålinger Selvrapporteret forhøjet blodtryk Signifikant Pr. 5 db stigning i støj (LAeq,24) OR = 1,38 Ikke signifikant Pr. 5 db stigning i støj RR = 1,07 Svagt signifikant Pr. 5 db stigning i støj (LAeq,24) OR = 1,03 Studierne i tabel 4 er fra perioden Størstedelen er tværsnitsstudier, der er beskrivende og ikke analytiske studier. I alle studierne er det forhøjede blodtryk selvrapporteret og ikke baseret på objektive målinger på nær van Kempen studiet, der inkluderer studier med både 21

22 selvrraporteret blodtryk og objektive blodtryksmålinger i metaanalysen. I flere af studierne er selvrapporteret forhøjet blodtryk baseret på registreringer af, at personer i studiet får blodtryksnedsættende medicin. Forhøjet blodtryk medfører imidlertid almindeligvis ingen eller kun ganske få symptomer, og derfor kan man godt have forhøjet blodtryk uden at vide det. Det indikerer, at odds ratio værdierne 4 i de studier, der er baseret på selvvurderet forhøjet blodtryk, formentlig til en vis grad undervurderer sandsynligheden for at få forhøjet blodtryk ved eksponering for støj. Fire af studierne i tabellen har undersøgt forskellige støjniveauers betydning for at få forhøjet blodtryk. Resultaterne viser, at sandsynligheden for at få forhøjet blodtryk øges, når støjniveauet stiger. Bluhm et al studiet har fundet en signifikant sammenhæng mellem støjniveauet og sandsynligheden for få forhøjet blodtryk med en odds ratio værdi på 1,38 pr. 5 db stigning i støjniveauet. Kluizenaar et al. er baseret på en noget større studiepopulation end Bluhm et al. studiet og har ligeledes fundet en signifikant sammenhæng med 1,31 gange så stor sandsynlighed for at få forhøjet blodtryk for hver 10 db stigning i støjniveauet. Studier med afsæt i subjektive vurderinger af støj viser en mere konsistent sammenhæng mellem oplevelsen af støj og prævalensen af forhøjet blodtryk end studier baseret på objektive støjmålinger (Babisch 2006). Det ses også i tabellen, idet den højeste odds ratio værdi på 1,8 findes i Belojevic og Tanaskovic studiet, der sammenligner to grupper individer, der eksponeres for sammen støjniveau, men som henholdsvis finder støjen generende/ikke-generende. Studiet konkluderer, at mænd, der opfatter støj som en gene, har næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at få forhøjet blodtryk sammenlignet med mænd, der ikke finder støj generende. Støjeksponerings betydning for udviklingen af hjertekarsygdom Hjertekarsygdomme er sygdomme i hjertets og resten af kroppens blodårer. Sygdommene skyldes hovedsageligt åreforkalkning, der reducerer ilttilførslen til kroppens væv. Risikoen for hjertekarsygdomme stiger, hvis man har forhøjet blodtryk, eller kroppen hyppigt udsættes for stresspåvirkninger. Det er blandt andet gennem disse medierende faktorer, at støj kan øge risikoen for at få en hjertekarsygdom. Der er publiceret en række epidemiologiske studier om sammenhængen mellem trakfikstøj og hjertekarsygdomme. Blandt disse er de fleste tværsnitsstudier (beskrivende studier), men der findes også case-kontrol og kohorte studier (analytiske studier). I de ældre studier er der i mindre grad kontrolleret for confounding, derfor kan risikoen i to befolkningsgrupper ikke sammenlignes, fordi grupperne ikke ligner hinanden i forhold til faktorer, som også kan være årsager til hjertekarsygdomme såsom køn, alder, rygning, BMI mm. (Babish, 2008). Det er dermed ikke muligt at vurdere, om den målte risiko skyldes eksponeringen for støj eller de øvrige risikofaktorer. I tabel 5 nedenfor er præsenteret en række af de nyere studier fra perioden Odds ratio beskriver styrken af sammenhængen mellem eksponering (støj) og sygdom (forhøjet blodtryk eller hjertekarsygdom). Odds ratio sammenligner således sandsynligheden for at blive syg i en gruppe sammenlignet med sandsynligheden for at blive syg i en anden gruppe. 22

23 Tabel 5. Sammenhængen mellem støj og risikoen for hjertekarsygdom Studie Studietype Udfald Evidens Støjniveau Effekt Belojevic og Tanaskovic, 2002 Tværsnitsstudie (antal: 2.874) Signifikant for mænd van Kempen et al., 2002 van Kempen, 2008 Babisch, 2008 Selander et al., 2009 Sørensen et al., 2011 Metaanalyse (kun tværsnitsstudier) Metaanalyse Metaanalyse (2 tværsnitsstudier, 5 casekontrol og kohortestudier) Kun mænd Case-kontrol studie (antal: 1571 cases, 2095 kontroller) Kohortestudie (antal: ) Blodprop i hjertet (subjektiv tilkendegivelse) Åreforkalkning i hjertet Blodprop i hjertet Blodprop i hjertet Blodprop i hjertet Slagtilfælde Signifikant Signifikant for mænd Opstiller formel for sammenhæng mellem eksponering for støj og risikoen for blodprop i hjertet Signifikant Højsignitikant for personer 64,5 år Sammenligning mellem de der finder støj generende versus de, der ikke generes. Gennemsnitlig db = om dagen (udenfor) Gennemsnitlig db = om natten (udenfor) Pr. 5 db stigning i støj OR = 1,7 (LAeg, 6-22hr) RR = 1,09 Pr. 5 db stigning i støj RR = 1,06 Risikoen for blodprop i hjertet øges for db (A) >60 60 db: 70 db: 80 db: db < 50 vs. db 50 (LAeq, 24hr) Pr 5 db stigning i støj (LAeq, 24hr) Risikoen for slagtilfælde blandt 64,5+ årige Risikoen for slagtilfælde pr. 10 db stigning OR = 1,02 OR = 1,14 OR = 1,50 OR = 1,38 OR = 1,18 IRR= 1,23 IRR = 1,14 Alle studierne i tabellen finder en signifikant sammenhæng mellem støjeksponering og risikoen for at få en hjertekarsygdom. I to af studierne viser resultaterne kun en signifikant sammenhæng for mænd (Belojevic og Tanaskovic, 2002 og van Kempen, 2008). Studierne i tabellen har undersøgt forskellige støjniveauers betydning for at få en hjertekarsygdom. Resultaterne viser, at risikoen for at få en hjertekarsydom øges, når støjniveauet stiger. van Kempen studierne er metaanalyser, der finder frem til, at den relative risiko 5 for at få henholdsvis åreforkalkning i hjertet eller en blodprop i hjertet som følge af støjeksponering er respektiv 1,09 og 1,06 pr. 5 db stigning i støjniveauet. Selander et al finder en signifikant sammenhæng mellem sandsynligheden for at få en blodprop i hjertet og eksponering for støj over 50dB versus støjniveauer under 50 db med en odds ratio værdi på 1,38. Studiet konkluderer desuden, at sandsynligheden for at få en blodprop øges med 18 % pr. 5 db stigning i støjniveauet. Det nyeste af studierne (Sørensen et al, 2011), der er baseret på et omfattende kohortestudie finder frem til, at der er en højsignifikant sammenhæng mellem støjeksponering og risikoen for at få et slagtilfælde for personer over 64,5 år. Studiet udleder desuden, at risikoen for at få et slagtilfælde øges med en incidens rate ratio 6 på 1,14 pr. 10 db stigning i støjniveauet. Næsten alle studierne konkluderer, at der er en lineær sammenhæng mellem risikoen for at få en hjertekarsygdom og stigende støjniveauer (Belojevic og Tanaskovic, 2002; van Kempen et al., 5 Relativ risiko sammenligner en specifik sygdomsforekomst (forhøjet blodtryk eller hjertekarsygdom) i en gruppe, der er eksponeret (for støj) versus en gruppe, der ikke er eksponeret (for støj). 6 Incidens rate ratio beskriver forholdet mellem to incidensrater (det gennemsnitlige antal sygdomstilfælde i en bestemt tidsperiode) - incidensraten i henholdsvis en gruppe der er eksponeret (for støj) versus incidensraten i en gruppe, der ikke er eksponeret (for støj). 23

24 2002; van Kempen, 2008; Selander et al, 2009 og Sørensen et al, 2011). I modsætning hertil opstiller Babish en formel for sammenhængen mellem eksponering for støj og risikoen for at få en blodprop i hjertet. Han finder frem til, at der er en eksponentiel sammenhæng, der kommer til udtryk ved at risikoen for at få en blodprop i hjertet øges mere og mere jo højere støjniveauet er. Selvom den epidemiologiske evidens ikke er helt konsistent, så påviser flere af de nyere studier, at støjeksponering øger risikoen for at få en hjertekarsygdom. Evidensen for en sådan sammenhæng øges, når subjektive oplevelser af støjen tages i betragtning (Babish, 2006). Det ses også i tabellen ovenfor, idet Belojevic og Tanaskovic studiet finder den højeste odds ratio på 1,7, og dermed konkluderer, at blandt personer, der udsættes for samme støjniveau, så har dem, der finder støjen meget generende næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at få en blodprop i hjertet sammenholdt med dem, der ikke finder støjen generende. Opsummering Det kan sluttes, at støj har en række skadelige indvirkninger på sundheden. Den mest udbredte konsekvens af støj er irritation - en form for stressreaktion, som reducerer livskvaliteten. Både voksne og børn kan føle sig generet af støj, og reaktionsmønstrene minder om hinanden. Generne af støjen kan være relativt omfattende og medføre søvnforstyrrelser i form af flere opvågninger og hyppiger ændringer i søvnniveauer, der kan medføre øget brug af beroligende midler og sovemedicin. Søvnforstyrrelser som følge af støjeksponering er et problem særligt for voksne, fordi søvnstrukturen bliver mere fragmenteret med alderen. Støj kan både i sig selv og via konsekvenserne på søvnen medføre stress. Børn er mere sårbare overfor stresspåvirkninger end voksne, da de har mindre kognitiv kapacitet til at håndtere stress. Selvom den epidemiologiske evidens ikke er helt konsistent, så har flere nyere studier påvist en øget risiko for forhøjet blodtryk ved kontinuerlig eksponering for støj. Risikoen øges jo mere støjniveauet stiger. Sammenhængen er mere tydelig, når der tages højde for subjektive oplevelser af støjen. Der er større evidens for sammenhængen mellem støj og risikoen for at få en hjertekarsygdom. Studierne slutter, at risikoen øges med stigende støjniveau. Igen bliver forbindelsen endnu mere tydelig, når den enkeltes subjektive oplevelse af støjen tages i betragtning. 24

25 4. Øvrige sundhedskonsekvenser relateret til trafikstøj I det foregående er de sundhedsmæssige konsekvenser af trafikstøj bekrevet. Trafikstøj opstår fra stærkt trafikerede veje, der udover at generere støj også medfører andre sundhedsskadelige risikofaktorer såsom luftforurening, ulykker, nedsat fysisk aktivitet og social ulighed i sundhed (se figur 4). Figur 4. Afledte sundhedsrisici af trafik Trafik Luftforurening Astma Lungekræft Hjertekarsygdom Øvrige luftvejslidelser Ulykker Invaliderende skader Dødsfald Mindre fysisk aktivitet Overvægt Type 2 diabetes Hjertekarsygdom Social ulighed i sundhed Lav social kapital Øget sygelighed og dødelighed Nogle af de støjreducerende tiltag, som foreslås i den kommunale støjhandlingsplan, har potentiale til både at mindske støjniveauet og reducere en eller flere af de øvrige sundhedsrisici, der genereres af trafik. Nogle tiltag har dermed en mere positiv afledt effekt på sundheden end andre virkemidler. I en vurdering af sundhedskonsekvenserne af trafikstøj og potentielle virkemidler til at reducere trafikstøj er det således relevant også at afdække de øvrige sundhedsrisici relateret til trafik samt sammenligne sundhedspotentialet i de forskellige støjreducerende virkemidler. Nedenfor beskrives de øvrige sundhedsrisici relateret til stærkt trafikerede veje. Sundhedspotentialet ved de støjreducerende tiltag er beskrevet i kapitel 6. Luftforurening Den udendørs luft, og især luften ved meget trafikerede veje, indeholder forurenende stoffer, som er sundhedsskadelige for mennesker. I København er det hovedsageligt nitrogenoxider (NO x ) og fine partikler (PM 2,5 ), som udgør potentielle sundhedsrisici i form af en række skadelige virkninger, der er beskrevet i det følgende (Sigsgaard og Pedersen 2003). Astma og øvrige luftvejslidelser Der er en vis evidens for, at eksponering for luftforurening kan føre til forværring af allerede eksisterende luftvejslidelser, heriblandt astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Visse studier peger desuden på en sammenhæng mellem eksponering for luftforurening og udviklingen af de disse luftvejssygdomme (Andersen et al., 2010; Lindgren et al., 2009; Brauer et al., 2007; Bråbäck og Forsberg 2009). Lindgren et al. finder en sammenhæng mellem at være bosiddende inden for 100 meter til en meget traffikeret vej og forekomsten af diagnosticeret astma med en odds ratio på 1,40 og forekomesten af KOL med en odds ratio på 1,64 sammenlignet med personer, der ikke bor i nærheden af en trafikeret vej. Bopæl tæt på en stærkt trafikeret vej er ifølge studiet ligeledes forbundet med symptomer på astma og kronisk bronkitis. Selvrapporteret trafikeksponering er 25