Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Transkript

1 Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats Områdets og helhedsplanens navn: Albertslund, ABC Aftalens parter: Albertslund Kommune, Boligadministrationerne BO-VEST og KAB samt boligselskaberne AKB Albertslund, Vridsløselille Andelsboligforening (VA) og Albertslund Boligselskab (AB). Helhedsplanen omfatter følgende boligområder: Hedemarken (AKB Albertslund), Kanalens Kvarter (AB og VA), Albertslund Nord (AB og VA) samt Blokland (VA). Samarbejdsaftalen gælder fra: 01. januar december 2020 Underskrifter: Vridsløselille Andelsboligforening (VA) Dato Navn Albertslund Boligselskab (AB) Dato Navn AKB Albertslund Dato Navn Albertslund Kommune Dato Navn BO-VEST Dato Navn KAB Dato Navn 1

2 1. Formål med den boligsociale indsats Vision: At skabe attraktive og velfungerende almene boligområder i Albertslund med engagerede og aktive medborgere. Formål: Det overordnede formål med den boligsociale indsats er at skabe brede fællesskaber ved at styrke trivslen, forældreskabet, beskæftigelsesmulighederne og den sociale sammenhængskraft. Omdrejningspunkterne for initiativerne er: At øge trygheden og styrke den sociale kapital og integration i boligområderne og at understøtte beboernes generelle trivsel. Samt åbne boligområderne for bredere fællesskaber ved at udnytte de forskellige fysiske faciliteter. At støtte uafklarede unge i at finde deres rette hylde i uddannelsessystemet samt understøtte innovative og netværksskabende forløb, som kan motivere både unge og voksne til et aktivt arbejdsliv. At bryde den negative sociale arv ved at inddrage børnefamilierne aktivt i det sociale liv og fællesskaber gennem en tidlig indsats. Arbejdsmetode: Fra tidligere sociale helhedsplaner er der gode erfaringer med en ressourcebaseret tilgang. Fokus er her på at kapacitetsopbygge boligområderne gennem empowerment af beboere og ved at identificere og understøtte områdernes potentialer, samt ved at bygge bro mellem lokale aktører og relevante kommunale nøglepersoner. Der skal derfor fortsat arbejdes med en ABCD-tilgang (Asset Based Community Development). Dette indebærer, at der i hver af indsatserne skal afsættes tid til undersøgende og involverende opsøgende arbejde, og at resultatet af dette bruges i udviklingen af initiativerne. De boligsociale medarbejderes opgave er således at involvere målgrupperne og afklare, hvor deres interesserer og engagement ligger, bygge bro mellem målgrupperne og forskellige aktører. Koordinere samarbejdet, facilitere samskabelse og skabe tillidsfuld kontakt til beboerne i forskellige udsatte situationer gennem brobyggende initiativer og tiltag i samarbejde med kommunen, afdelingsbestyrelser og boligadministrationer med henblik på en forebyggende indsats. Der er fokus på at skabe synergi og merværdi i mødet mellem kommunen, boligselskaberne og civilsamfundet. Samarbejdet med kommunens fagpersonale styrkes og bredes ud, og ved at koble boligområdernes fysiske og sociale ressourcer er den boligsociale indsats med til at understøtte kommunens vision om et nysgerrigt, sundt og grønt liv med børnene i centrum. 2. Organisering De fire boligområder vil arbejde med indsatserne i tæt samarbejde mellem afdelingsbestyrelser, beboere, kommunale fagpersoner og det boligsociale team, bestående af medarbejdere med forskellige spidskompetencer inden for tre indsatser. Placeringen af de enkelte projekter afhænger således af de lokale forhold som f.eks. afdelingsbestyrelsernes opbakning, de fysiske faciliteter/beboerlokaler, tilstedeværelsen af lokale kommunale institutioner, foreninger, frivilliggrupper, erhvervsdrivende samt de fysiske helhedsrenoveringer. For at sikre at indsatserne inkluderer de beboere som har behov, er der brug for en høj grad af opsøgende indsats til de enkelte projekter, selvom de er placeret i et andet boligområde. For at styrke de lokale relationer og beboerkendskabet, vil de enkelte boligområder få tilknyttet en boligsocial kontaktperson med fagkompetencer og fokus på den indsats, som 2

3 beboerne i området har størst behov for at få løftet. Der henvises desuden til kommissoriet for ABC Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryghedssituation Albertslund har siden 1994 haft boligsociale indsatser, hvor Hedemarken har været med siden 2013, og Blokland siden Der er i 2009, 2012/13 og 2016 gennemført grundige naboskabsundersøgelser. I februarmarts 2016 blev gennemført med deltagelse af 36 % af befolkningen over 6 år i Albertslund Nord, 47 % i Blokland, 40 % i Kanalens Kvarter og 34 % i Hedemarken, i alt besvarelser. Undersøgelserne viser, at boligområderne har haft en positiv fremgang igennem årene. Både KÅS-tallene og naboskabsundersøgelserne viser imidlertid, at der stadig er væsentlige udfordringer i de fire boligområder, der er omfattet af den boligsociale indsats. De fire boligområder rummer jf. KÅS-tallene fortsat en højere koncentration af udsatte beboere på flere parametre: Ca. halvdelen af beboerne i boligområderne har anden etnisk baggrund end dansk. En fjerdedel af beboerne er børn og unge, hvor skolebørnene er spredt på kommunens fire folkeskoler samt et ukendt antal privatskoler. Andelen af enlige forsørgere samt beboere på overførselsindkomst er markant højere, og uddannelsesniveauet lavere end i resten af kommunen. Der er derfor særligt brug for indsatser, som er målrettet børnefamilier, ledige og nytilflyttere, og som samtidig kan styrke samhørigheden på tværs af meget forskellige kulturer og generationer. 3

4 Grundet bl.a. ledighed, økonomi og helbredsproblematikker, opholder mange beboere sig en stor del af tiden i deres boligområde, og tryghed dér hvor man bor, bidrager til personligt overskud. Det gør boligområderne til et oplagt springbræt for udvikling. Indsatserne understøttes af en bred kommunikationsstrategi med forskellige platforme for oplysning og dialog. Den interne kommunikation skal øge trygheden og vidensniveauet blandt beboerne samt fremme de lokale netværk, mens den eksterne kommunikation fokuserer på at aflive myter, brande boligområderne og profilere den positive udvikling, der foregår i områderne. Tryghed og Trivsel Trygheden, naboskabet og den generelle tilfredshed er næsten alle steder steget blandt de voksne fra første naboskabsmåling i 2009 til sidste måling i 2016 med omkring 10 % i gennemsnit. I Albertslund Nord er stigningen markant på de to parametre med 20 % fra første til sidste måling (Kilde: Naboskabsundersøgelsen 2016). Trods den pæne fremgang ligger trygheden, naboskabet og tilfredsheden stadig under gennemsnittet på landsplan, og boligområderne oplever fortsat en stor koncentration af beboere med tendens til isolation, mangel på sociale netværk, manglende personligt overskud, samt kulturelle barrierer og myter. 30 % af de voksne i Hedemarken, 36 % i Kanalens Kvarter, 32 % i Nord og 38 % i Blokland deltager aldrig/meget sjældent i boligområdets sociale liv. 59 % i Hedemarken, 38 % i Kanalens Kvarter, 62 % i Albertslund Nord og 65 % i Blokland oplever, at det er svært at have kontakt med andre beboere pga. sprogbarrierer. Derfor vil der fortsat blive arbejdet på at styrke den generelle trivsel ved at udnytte de fysiske rammer til at skabe uformelle platforme, som kan kvalificere de nære fællesskaber og mobilisere nye beboergrupper, så beboernes kendskab, relationer og netværk udbygges og er med til at styrke det gode naboskab og sociale liv. De to boligafdelinger i Kanalens Kvarter bruges fortsat som indgang til at få en bolig i andre boligafdelinger, hvilket gør det svært at opbygge og fastholde boligområdets sociale kapital i disse to boligafdelinger. Fraflytningsprocenten i Kanalens kvarter er knap 14 % og kun 60 % svarer i naboskabsundersøgelsen, at de kunne tænke sig at blive boende i mange år. I Blokland er det også knap 60 % af beboerne, der kunne tænke sig at blive boende i mange år. Samtidig er knap halvdelen af dem, som fraflytter boligområderne par med børn. Derfor er der behov for initiativer, som introducerer tilflytterne til relevante kommunale tilbud og sociale aktiviteter, for derigennem at inkludere tilflyttere i boligområdernes sociale liv og fællesskab. Selvom boligområderne gennem de sidste år har opbygget mange nye netværk med frivillige ligesom aktivitetsniveauet i de fire afdelinger er øget betydeligt, er der stadig en stor andel af beboere som ikke er aktive i boligområdet og som ikke kender nogen i boligområdet, og der skal ikke meget til, for at der opstår konflikter eller rygter. F.eks. er naborelationerne og gruppen af aktive beboere i Blokland særdeles skrøbelig: Næsten halvdelen af beboerne kender ikke nogen i området, som de ville betro en ekstra nøgle, og 44 % har slet ikke eller i mindre grad lyst til at deltage aktivt i de ting, der sker i boligområdet. (kilde: naboskabsundersøgelsen 2016). Der er derfor brug for indsatser, som samler beboerne bredt og appellerer til de målgrupper, som har svært ved at engagere sig i det sociale liv og fællesskab. Der er behov for initiativer der styrker beboernes generelle trivsel og engagement i boligområderne og kommunen generelt. Samtidig er der behov for at komme i kontakt med nye målgrupper og kvalificere fællesskaberne med forskellige sociale initiativer, så beboernes kendskab, relationer og netværk udbygges og styrkes. Hvis man vil løfte de udsatte boligområder og gøre dem til trygge og attraktive steder at bo, hvor beboerne trives, er der således god grund til at arbejde med at styrke naboskabet og den sociale sammenhangskraft i boligområderne (CFBU Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser, 2016:18). 4

5 En fjerdedel af beboerne i boligområderne er børn og unge og mange af dem har samtidig et ringe kendskab til hinanden i boligområderne. Det betyder bl.a. at trygheden i Hedemarken og Kanalens Kvarter blandt de 6-15 årige (ifølge Naboskabsundersøgelsen fra 2016) ligger under landsgennemsnittet i andre tilsvarende boligområder. I Nord og Blokland er der tendens til højere grad af tryghed blandt børnene. I Nord, Blokland og Kanalen er der rigtigt mange børn og unge, som slet ingen venner har i boligområdet. Særligt i Blokland, hvor 33 % af de 6-11 årige, 25 % af de årige og 33 % af de årige ikke har venner i området. I Hedemarken, som er et væsentligt større boligområde, har langt de fleste en eller flere venner i området. I Kanalens Kvarter må 30 % af de 6-11 årige ikke lege udenfor alene. I Blokland er det 29 %, mens det kun er 11 % i Hedemarken og 7 % i Nord. I alle fire boligområder er der mange foreningsløse børn og unge, hvilket især mærkes i Blokland og Nord, hvor mange i stedet hænger ud i boligområdet % af de 6-11 årige går ikke til noget efter skoletid (Naboskabsundersøgelsen 2016). For de årige er tallet helt oppe på 52 % i Albertslund Nord, mens 33 % af Bloklands, 28 % af Hedemarkens og 14 % af Kanalens årige ikke går til noget efter skoletid. Blandt de årige er % ikke medlem af en forening. Det har betydning for socialiseringen og kulturmødet mellem familien, skolen, nærmiljøet, foreningslivet og det omkringliggende samfund som helhed. (Naboskabsundersøgelsen 2016). I skolernes nationale undersøgelse (ungeprofilundersøgelsen 2016), der sammenligner landets folkeskoler på baggrund af karakterer, fravær og trivsel, ligger de fire folkeskoler i Albertslund under gennemsnittet, hvad angår trivsel og karaktergennemsnit, og markant over gennemsnittet, hvad angår fravær. Derfor vil helhedsplanen i samarbejde med skolerne og de kommunale klubber fokusere på initiativer, som motiverer skoletrætte børn og understøtter trivslen ved at udvikle fritidsaktiviteter, der fremmer de sociale lokale fællesskaber i boligområderne og samtidig understøtter børnenes tilknytning til de tre klubber, som ligger i forbindelse med boligområderne. Både Blokland og Hedemarken står overfor omfattende fysiske helhedsrenoveringer, som mens de står på forventes at påvirke beboernes oplevelse af tryghed. I Blokland stillede afdelingsbestyrelsen i forbindelse med naboskabsundersøgelsen, således et ekstra spørgsmål angående beboernes forventninger til byggesagen. 30 % af de voksne beboere svarede, at de går byggesagen i møde med bekymringer. Erfaringerne viser da også, at der i forbindelse med byggesager let opstår utryghed, stress og frustrationer, hvilket kræver en særlig indsats, især over for sårbare beboergrupper. Helhedsplanen vil derfor styrke trivslen og det frivillige engagement i områderne, mens renoveringerne i Hedemarken og Blokland står på. Indsatsen skal fokusere på at synliggøre de gode historier og tilbud i boligområderne, skabe netværk af beboere, der kan støtte hinanden, og medvirke til øget viden om og ejerskab til boligområdets fysiske forandringer. Uddannelse og Beskæftigelse Udfordringerne i boligområderne ses tydeligt blandt såvel voksne som børn/unge. For det første er beboersammensætningen karakteriseret ved en markant højere ledighed end i resten af kommunen, hvor 29 % er uden for arbejdsmarkedet (inkl. førtidspensionister) mod 21 % i kommunen som helhed. Ledigheden ligger på omkring 10 %, hvoraf de 6 % er på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. (Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), AMANDA, Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, 2016). Samtidig har beboere i de fire boligområder et generelt lavere uddannelsesniveau end i resten af kommunen. I hele kommunen er det 34% som har grundskolen som højeste uddannelse, hvor det i boligområderne er 40 %, hvilket naturligt også medfører en lavere gennemsnitsindkomst i boligområderne. (KÅS- tal statistik). For det andet erklæres ca. 40 % af 9. klasses-eleverne i Albertslund ikke uddannelsesparate i forbindelse med deres først prioriterede uddannelsesønske. Op til 59 % af eleverne i 8. klasse er, ved den obligatoriske uddannelsesparathedsvurdering, vurderet foreløbigt ikke 5

6 uddannelsesparate. For begge klassetrin gælder, at antallet af ikke uddannelsesparate er mere end dobbelt så højt, som Undervisningsministeriets estimat for landet som helhed, som forventes at være på 20% for elever i 8 klasse. (UVM information vedr. Bedre og mere attraktive Erhvervsuddannelser, marts 2014) Afgangskarakteren på de fire kommuneskoler ligger også betydeligt under landsgennemsnittet. På Herstedlund Skole, som har flest elever fra de pågældende boligområder, er karaktergennemsnittet helt nede på 5,2 % mod et landsgennemsnit på 7 %. Dertil fik 69 af kommuneskolernes elever i 2015 under 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven. Tallet for 2016 er faldet til 51. Hvis man alene ser på karaktergennemsnit i dansk og matematik for de 9. klasses elever, der bor i helhedsplanens boligafdelinger var karaktergennemsnittet i 2015 på 5 - mod de øvrige de 9. klasses elever i Albertslund, der var på 6,2 i 2015 (Boligsociale portal fra LBF). De lave karakterer får yderligere konsekvenser, hvis det pr (fuldt implementeret i 2019) indføres, at eleverne skal bestå afgangsprøverne i folkeskolen med 5 i snit for at få adgang til en gymnasial uddannelse. Ungeprofilundersøgelsen 2016 viser, at en del af problematikken hænger sammen med, at skolefraværet ligger markant over gennemsnittet på 5,4 %. På Herstedlund skole er fraværet det højeste i kommunen på 8,8 % og på Herstedøster skole ligger den på 7,1 %. Det er samtidig de to skoler, som har 65 % af eleverne fra de fire boligområder, ( Antallet af elever i kommunen som har over 25 % i fravær omhandler 80 elever (til sammenligning er der i alt elever i kommunen), hvoraf 26 % af dem bor i en af ABC boligområderne. Skolerne i Albertslund oplever desuden, at forældrenes deltagelse og engagement i børnenes skolegang daler i udskolingen. Efter folkeskolen vælger kun 12 % af de unge i kommunen en erhvervsuddannelse, mens en tredjedel tager en gymnasial uddannelse efter 9. klasse. For kommunen som helhed gælder, at 59 % af de 21 årige har gennemført en ungdomsuddannelse i 2015, (UU-Vestegnen beretning/status ). Helhedsplanen vil derfor fokusere på forebyggende initiativer, som bryder den sociale arv og understøtter børn og unges skolegang og fritidsjobsmuligheder, for at flere i en tidlig alder får succes i skolesystemet og kendskab til arbejdsmarkedet. Herunder håndholdte initiativer, som styrker de unges tilknytning til arbejdsmarkedet. Synliggører erhvervsuddannelsernes potentiale og muligheder, støtte de unge og ikke mindst inddrage deres forældre, så de unge træffer det rigtige uddannelsesvalg og får den nødvendige opbakning til at gennemføre en uddannelse. Ledigheden for jobparate i kommunen som helhed tæller 809 borgere, hvoraf knap 26 % bor i et af de fire boligområder. I boligområderne er 29 % udenfor arbejdsmarkedet, mod 21 % i kommunen som helhed. Det rummer både beboere, der med en indsats kan bringes i arbejde igen eller tættere på arbejdsmarkedet samt beboere, der har fået tilkendt førtidspension. De jobparate ledige i boligområderne er ofte uden uddannelse og dermed i fare for at komme ud i længerevarende ledighed. Der skal arbejdes med at bevare deres motivation og engagement i jobsøgningen, styrke deres sociale netværk og støtte dem i at afhjælpe andre problematikker som er en barriere i jobsøgningen. Den boligsociale helhedsplan oplever, at der blandt både jobparate ledige og ledige længere fra arbejdsmarkedet, er mange beboere med potentiale, visioner og idéer, men som mangler konkret viden og ikke mindst et solidt socialt netværk, som kan støtte, motivere og bringe dem i arbejde. Helhedsplanen vil derfor arbejde med en indsats for jobparate ledige, der kan skabe netværk og give inspiration til jobsøgningen. Indsatsen udvikles i samarbejde med jobcentrets indsats og bygger ovenpå de aktiveringsforløb der tilbydes gennem jobcentret. For aktivitetsparate ledige er udfordringen at passe ind på en almindelig arbejdsplads og ofte er der tale om andre problemstillinger end ledighed, som fylder og er nødvendige at håndtere for at beboerne kan komme tættere på arbejdsmarkedet. 6

7 Forebyggelse og Forældreansvar Ca. halvdelen af beboerne i de fire boligområder har anden etnisk baggrund end dansk, og erfaringerne fra boligafdelingerne, sundhedsplejen og daginstitutionerne er, at der i denne gruppe er tendens til større familieenheder, mindre fædre-engagement og manglende integration i de lokale netværk, som kan have en forebyggende effekt og bl.a. bidrage til bedre danskkundskaber hos såvel forældre som børn. Basisdansk er et tilbud børnehaveklassebørn får, hvis de er for dårligt dansksprogede til at starte i en almindelig klasse. Det gælder både børn der er født i Danmark eller kommer til landet senere. Børnene testes om efteråret i det år de fylder 5 for at afgøre hvad der er behov for, når de starter skole året efter. Der var i årgang 2010 fra boligområderne således 15 børn som modtog basisdansk, hvoraf 9 er bosat i Hedemarken (Albertslund kommunes opgørelse af sprogscreening for 5 årige, skoler og uddannelse). Samtidig er antallet af børn fra boligområderne som ikke er i pasningsordning knap 3% højere end i resten af kommunen som er på 8.8% (Boligsociale portal, LBF). Det er med til at understøtte disse børns manglende sprogstimulering, integration samt begrænset forståelse for at indgå i forskellige gruppesammenhænge, som er vigtige forudsætninger for skolestart. Ift. til de 1-2 årige der ikke er i pasningsordning, er der stor spredning mellem de fire boligområder, idet Hedemarken og Blokland har 29% som ikke er i institution, hvor Kanalen og Nord ligger under kommunegennemsnittet på 18,5% (Albertslund kommunes KÅS tal). Der er i boligområderne desuden en høj koncentration af familier, som er udsatte på flere parametre og presset på ressourcer. Knap en tredjedel af beboerne er enlige forsørgere, hvilket er langt over niveauet på 13,6 % (Boligsociale portal, LBF) i særligt udsatte boligområder, hvorfor indsatsen koncentrerer sig om både brobygning og kapacitetsopbygning, hvor forældrene skal opkvalificeres og støttes til at afhjælpe problematikker i familierne, før de vokser sig store. Der er udfordringer både ifht. små børns trivsel og videre op igennem folkeskolen. Albertslund kommune er den af de tretten kommuner i Databasen Børns Sundhed, der har flest bemærkninger fra sundhedsplejen om problemstillinger hos enten barnet eller familien, som der skal følges op på i barnets første leveår (Årsberetning om børn født i 2012 og børn i indskolingsåret 2013/14). Sundhedsplejens bemærkninger handler bl.a. om: - samspillet mellem mor og barn (20,7 %) - mors psykiske tilstand (41 %) - barnets signaler og reaktioner (29,8 %) - barnets motorik (6,9 %) Samtidig er Albertslund blandt de kommuner på landsplan, som har den dårligste tandsundhed hos småbørn mellem 3-5 år (cariesstatus i Sundhedsstyrelsens centrale odontologiske register SCOR), hvilket også indikerer manglende overskud og/eller viden hos forældrene, hvorfor der er behov for en koordineret og forebyggende tidlig indsats målrettet nybagte forældre og småbørnsfamilier. Udfordringer ift. barnets generelle trivsel og udvikling fortsætter i indskolingen bl.a. omkring nedsat motorik, uregelmæssige måltidsvaner samt usunde kostvaner (Kilde: Årsberetning om børn født i 2012 og børn i indskolingsåret 2013/14). Boligområderne har samlet set en overrepræsentation af børn under 6 år (10 %), hvorfor en særlig indsats, der adresserer trivslen i småbørnsfamilierne, er relevant. Naboskabsundersøgelsen 2016 peger på flere punkter på, at der er brug for en særlig indsats over for børnefamilierne. Ser man på undersøgelsens resultater for de 6-11 årige i Albertslund Nord, tegner der sig et billede af børn, der oplever væsentligt dårligere naboskab og har markant mindre glæde af fællesfaciliteterne end jævnaldrende i andre lignende boligområder. 19 % af de 6-11 årige har ingen venner i boligområdet, og 29 % har aldrig besøg af eller er på besøg hos andre børn i boligområdet. At børnene som nævnt er spredt på fire forskellige folkeskoler og et ukendt antal privat- og udenbys-skoler, som bidrager til det manglende 7

8 netværk blandt områdets børn. 26 % af børnene oplever, at der er drilleri, og at man ikke må være med, når der leges udenfor. 31 % af de voksne i Hedemarken, 40 % i Kanalens Kvarter, 38 % i Albertslund Nord og 36 % i Blokland svarer, at de slet ingen kender i området, som de ville bede om at se efter deres barn, mens de selv løb et ærinde. Helhedsplanen vil derfor arbejde målrettet med at styrke såvel mødres som fædres viden/livssituation, kompetenceløfte udsatte familier og klæde dem på til forældrerollen med udgangspunkt i erfaringer fra afprøvede og dokumenteret effektfulde koncepter. Det skal medføre øget overskud og gensidig tillid mellem de arenaer, der udgør børnenes hverdag, så forældrene i højere grad fremstår som gode rollemodeller for børnene og ambassadører i boligområderne. Fædrene skal styrkes i at engagere sig positivt i barnets liv fra starten og støttes i en rolle, hvor de har en ligeværdig position med moderen når der snakkes om måltider, søvn og bevægelse, når barnet er helt lille. Når barnet er større skal faderen have en rolle i forhold til engagementet i daginstitutions- skole- forældresamarbejdet. På samme måde skal fædrene engageres i fritidslivet enten som samlet familie, eller som støttende forældre når barnet går til fritidsaktiviteter. Derfor skal der iværksættes initiativer, som appellerer bredt til børnefamilierne og inddrager dem i det sociale liv og fællesskab gennem nye netværk. Det vil fremme den daglige integration og dialog i boligområderne, styrke familiernes trivsel og overskud og give dem redskaber til bedre at håndtere nogle af de udfordringer, der overskygger vigtigheden af deres børns sundhed og udvikling. Disse uformelle netværk skal dels styrke den sociale kapital og dels fungere som rekrutteringsplatform for den mere målrettede indsats. 4. Fælles tværgående målinger Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger. Målingerne er tilgængelig for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats. Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne. Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en temperaturmåling for området. Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig. Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlægges nærværende aftale. 5. Indsatsområder 5.1 Tryghed og trivsel Formål: 8

9 Formålet er at øge trygheden og styrke den sociale kapital og integration i boligområderne samt at understøtte beboernes generelle trivsel. Beboernes netværk og ressourcer skal bringes i spil gennem aktiviteter på individ- og på gruppeniveau, som styrker naboskabet og den sociale sammenhængskraft. Dette gøres ved: 1) At iværksætte konceptuelle initiativer ift. tilflytterne, som bygger videre på de lokale erfaringer og i større udstrækning inkluderer tilflyttere i det sociale liv. 2) At etablere fællesskaber for særligt sårbare beboere, som bygger bro til de eksisterende tilbud i samarbejde med kulturinstitutioner, sundhedshuset og foreningslivet. Samt at understøtte initiativer, så målgruppen føler sig tryg og velinformeret i de to boligområder, som står over for en fysisk helhedsrenovering. 3) At understøtte børn og unges muligheder for at skabe sociale netværk i boligområderne, ved at inddrage eksisterende frivilligaktiviteter, klubberne og skolerne, som uformel platform og ramme om fritidsaktiviteterne. 4) At styrke fællesskaberne og kompetenceløfte de frivillige, så der skabes mangfoldige og stabile aktiviteter, som appellerer bredt til forskellige beboergrupper på tværs af boligområderne. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Andelen af frivillige beboere i hver af de fire boligområder stiger med 15 pct. point ved målingen i (baseline i 2016, antal frivillige: Blokland 25, Hedemarken 27, Nord 50, Kanalen 33. (husk: def. på frivillig)) Andelen af beboere, der er trygge eller meget trygge ved at bo i deres boligområder stiger med 5 pct. point i hvert boligområde ved målingen i (baseline i 2016: Blokland 64/67 %, Nord 84/81 %, Hedemarken 79/78 %, Kanalens Kvt. 74/72 %) Andelen af glade eller meget glade beboere, som har boet i boligområdet i max. 3 år, stiger med 3 pct. point i hvert boligområde ved målingen i (baseline i 2016: Blokland 79 %, Nord 86 %, Hedemarken 84 %, Kanalens Kvt. 71 %) Andelen af 6-11 årige, der har gode venner dér hvor de bor, øges med 10 pct. point i hvert boligområde i (baseline i 2016: Blokland 67 %. Nord 58 %. Hedemarken 83 %. Kanalens Kvt. 60 %) De årige, der er glade eller meget glade for at bo i deres boligområde øges med 2 pct. point i hvert boligområde ved målingen i Datakilde: Helhedsplanen Naboskabsundersøgelsen 2020 (voksne, sp. 50/51) Naboskabsundersøgelsen 2020 (voksne, sp. 15) Naboskabsundersøgelsen (6-11 årige, sp. 9 (de sidste to: mange og nogle stykker)). Naboskabsundersøgelsen (12-15 årige, sp. 10). (baseline 2016: Blokland 67 %. Nord 91 %. Hedemarken 88 %. Kanalens Kvt. 96 %) 9

10 Der etableres strukturerede samarbejder med de tre kommunale klubber, som er placeret tæt på boligområderne Helhedsplanen 5.3 Uddannelse og beskæftigelse Formål: Formålet er at øge uddannelsesniveauet samt understøtte innovative og netværksskabende forløb, der kan motivere til et aktivt arbejdsliv. Derfor skal der både iværksættes initiativer, som henvender sig til børn og unge, samt initiativer målrettet voksne som bringer deres potentialer i spil. Samtidig skal der arbejdes med at inddrage byggesagerne som et aktiv ift. uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Dette gøres ved: 1) At styrker børn og unges muligheder for at varetage et reelt fritidsjob gennem lommepengeprojekter og fritidsjobsindsats. 2) At støtte uafklarede unge og ikke mindst deres forældre i at finde vej i uddannelsessystemet samt synliggøre erhvervsuddannelsernes potentiale. 3) At understøtte muligheden for oprettelse af lokale praktikpladser i byggesagerne. Både hvad angår folkeskolepraktikker, erhvervsskolepraktikker samt virksomhedspraktikker. 4) At understøtte mulighederne for, at flere ledige hurtigere kommer tilbage på arbejdsmarkedet gennem robuste sociale netværk. 5) At kompetenceløfte aktivitetsparate beboere i håndholdte forløb, som udvikler deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Andelen af unge som vurderes ikke uddannelsesparate i 8.kl. falder med 15 pct. point ved målingen i 9. klasse. Fra 50 % i 2016 til 35 % pct. i 2020 Karaktergennemsnit i dansk og matematik for de 9. klasses elever, der bor i helhedsplanens boligafdelinger, stiger med 1 point fra 5 til 6 (i 2015 var karaktergennemsnittet på 5 - mod de øvrige 9. klasses elever i Albertslund på 6,2) Skolefraværet på de to distriktsskoler, (Herstedlund og Herstedøster) nedbringes med 0,7 pct. point (baseline: Herstedlund 8,8 %, Herstedøster 7,1% mod landsgn. 5,4 %) Andelen af unge, som vælger en erhvervsuddannelse efter 9. og 10 klasse, stiger med 4 pct. point (så gennemsnittet ved projektafslutningen i 2020 lander på 25 %) Ledigheden for jobparate i boligområdet skal falde med 4 pct. point frem mod 2020 Datakilde: UU-V Helhedsplanen /De boligsociale tal fra LBF Uddannelsesstatistik, skolerne GIS UU-V KÅS tal, GIS, Helhedsplanen 10

11 (I 2016 var der 210 beboere i boligområdet der var jobparate) 5.4 Forebyggelse og forældreansvar Formål: Formålet med indsatsen er at styrke forældrekompetencerne og trivslen gennem en tidlig indsats, især hos udsatte familier, med henblik på, at bryde den negative sociale arv, ved at inddrage børnefamilierne aktivt i det sociale liv og fællesskaber. Dertil er formålet at styrke samarbejdet og binde indsatserne sammen. Både i forhold til at supplere eksisterende kommunale tilbud, men også ift. at styrke relationen mellem forældregrupperne, frivillige, foreninger, skoler og institutioner. Dermed skabes netværk, som kan lette dagligdagens gøremål og forbedre trivslen for børnefamilierne. Dette gøres ved: 1) At etablere lokale initiativer, som appellerer til nybagte mødre/forældre og som imødekommer de kultur- og sprogforskelle, som kan være benspænd for gensidig forståelse, viden, tillid og samarbejde med kommunale tilbud. 2) At iværksætte lokale arrangementer, som skaber en uformel platform for dialog og kendskab til børnefamilierne, og samtidig styrker sammenhængen mellem skole og boligområderne. 3) At gennemføre kursusforløb, som styrker hele familien, deres interne relationer og forældrekompetencer i forhold til skolebørn. 4) At etablere netværk blandt fædrene, som styrker deres rolle og positive engagement i deres børns liv samt skaber en gensidig tillidsfuld relation til systemet. 5) At understøtte Bydelsmødrene, så de kan praktisere deres virke og agere som brobyggere til de forskellige etniske familier/mødre, som kommunen og helhedsplanen har svært ved at komme i kontakt med, og dermed sikre, at de involveres i de relevante fællesskaber. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: Fald i antal børn, der har behov for basisdansk med 40 % i 2020 (baseline: 15 børn i 2016 til 9 børn i 2020) Andelen af 1-5 årige som ikke er i pasningsordning falder med 2 pct. point fra 11,6% til 9,6% Antallet af børn med dårlige og meget dårlige tænder (zone 3 og 4 i SCOR-systemet), reduceres med 5 pct. point i 2020 (baseline 5-årige (2015) 20% mod landsgsn. 10%) Antallet af udeblivelser fra en aftale hos tandlægen skal reduceres med 5 pct. point for småbørn (1½ - 5 år) i 2020 (baseline i 2015 er 15%) Andelen af forældre, der kender en eller flere i boligområdet, som de ville bede om at se efter deres barn, mens de løber et ærinde, stiger med 8 pct. point for hvert område i Skole og uddannelse GIS LBF portalen (Dagtilbud daginstitutionsprocent) Tandplejen GIS Tandplejen GIS Naboskabsundersøgelsen 2020 (voksne med hjemmeboende børn spørgsmål 30) 11

12 (baseline: Nord fra 61 % til 69 %, I Blokland fra 64 % til 72 %. I Hedemarken fra 69 % til 77 %. I Kanalens Kvarter fra 59 % til 67 %.) Andelen af fædre, der aldrig/meget sjældent deltager i fælles aktiviteter i boligområdet, falder med 8 pct. point i hvert boligområde i 2020 (baseline: Nord fra 29 % til 21 %, I Blokland fra 35% til 27 %. I Hedemarken fra 37 % til 29 %. I Kanalens Kvarter fra 41 % til 33 %.) Naboskabsundersøgelsen 2020 (Voksne spørgsmål 55 deltræk på spørgsmål 1, 2 og 4, så der kun ses på mænd i alderen 19-35/45 år med hjemmeboende børn). 6. Lokal evaluering Evalueringens form Der gennemføres i projektperioden løbende følgende typer evaluering: - Effektmålinger på projektets resultater, udvikling og fremdrift i form af opfølgning på succeskriterierne. - Casestudier i form af fokusgruppeinterview med deltagerne i udvalgte netværk. F.eks. mødregrupper, familiekurser og fædrenetværk. - Naboskabsundersøgelsen gennemføres i Spørgeskemaundersøgelse gennemføres årligt blandt et bredt udsnit af de involverede samarbejdsparter (survey-monkey udviklet af helhedsplanen). Effektmålinger: Helhedsplanen sikrer løbende opfølgning på milepæle og succeskriterier for at vurdere, hvorvidt projektet skaber de ønskede resultater. Kommunens GIS afdeling leverer årligt og senest i februar måned data i GIS systemet på baggrund af cpr. registreringer fra de overordnede succeskriterier. Delaftalerne revideres årligt med henblik på at opfylde de opsatte mål. Casestudier: Der udarbejdes spørgeskema til udvalgte kursusforløb og målgrupper, som deltagerne udfylder efter afsluttet forløb. Brugernes svar vil udgøre både evaluering af det gennemførte forløb/tilbud og baggrund for justeringer af de kommende forløb. Hvor det er relevant, vil der blive foretaget en start- og slutmåling for at vurdere deltagernes progression. Spørgeskemaundersøgelse: survey-monkey som omhandler samarbejdsflader, metodeudvikling og synergi mellem den kommunale drift og den boligsociale indsats, for derigennem at styrke samarbejdet. Evaluering efter forløb ift. forankringsperspektiver, aktørernes ressourcer og samarbejdets karakter, som medtages i projektets samlede evalueringsmateriale. En naboskabsundersøgelse gennemføres medio 2020 som totalundersøgelse af hele befolkningen over 6 år med brug af Der afsættes betydelige ressourcer hertil for at opnå svarprocenter på mindst 30, så datagrundlaget er validt og repræsentativt og direkte sammenligeligt med tidligere gennemførte naboskabsundersøgelser i 2009, 2012/3 og Målgruppe og formidling af projektets resultater Projektejerne Albertslund Kommune, boligadministrationerne BO-VEST og KAB, boligselskaberne AKB Albertslund, VA og AB samt de seks afdelingsbestyrelser og Landsbyggefonden er primær målgruppe for evalueringerne. Derudover modtager øvrige 12

13 samarbejdspartnere relevante evalueringer af de enkelte projektindsatser. Til projektejerne og relevante samarbejdsparter gøres der løbende status på projektudviklingen, og de forskellige evalueringsresultater formidles målrettet til de forskellige målgrupper. Der udarbejdes løbende digitale præsentationer af erfaringerne i udvalgte projekter i form af videoklip/film til de sociale medier. Til Landsbyggefonden leveres årlige digitale indberetninger via driftsstøtteportalen. Ved projektafslutning udarbejdes en samlet evaluering, hvori resultaterne af naboskabsundersøgelsen også indgår. 7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats. Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for den boligsociale indsats Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser Det er kommunens og boligorganisationernes vision, at den boligsociale helhedsplan skal spille sammen med en by-dækkende indsats, således at alle de almene boligområder i Albertslund får glæde af det tætte samarbejde med kommunen og de erfaringer, der gøres rundt omkring i boligområderne med eller uden støtte udefra. Det er ambitionen at invitere alle boligområderne i Albertslund ind i et overordnet strategisk partnerskab. Det er tanken, at partnerskabet både skal diskutere det sociale liv og den fysiske udvikling (boligudbud, byrum, affaldshåndtering, belysning, infrastruktur etc.) i byen som helhed og i de enkelte bydele. Den boligsociale indsats skal i højere grad sammentænkes med kommunens og boligorganisationernes tiltag. Det vil give mulighed for at få et langt bedre samspil mellem de mange forskellige indsatser og projekter, som kommune og boligorganisationer i dag sætter i gang hver for sig eller sammen. Dialogen styrkes ikke blot mellem kommune og boligorganisationer/-afdelinger, men også mellem boligområder med forskellige ejerformer. De boligsociale indsatser, som udvikles i samarbejde med kommunale institutioner som skoler, daginstitutioner og uddannelsesvejledning vil naturligt række ud over et enkelt boligområde, både i forhold til deltagergrundlaget i de enkelte forløb, hvor det er relevant, men også i forhold til at inddrage nærområdets aktører og ressourcer i udviklingen af den boligsociale indsats. Den strategiske samarbejdsaftale spiller sammen med kommunens overordnede strategi med fokus på at skabe et godt børneliv, som er grundlaget for mere uddannelse til unge i Albertslund. Samarbejdsaftalen vil bidrage til mål i kommunens ungestrategi. 13

14 To af de berørte boligområder, Blokland og Hedemarken, står overfor en fysisk renovering. Begge ligger i Midtbyen i Albertslund og indgår i kommunens Midtbystrategi, som sigter mod at styrke forbindelserne i byen og sikre et kommercielt og kulturelt centrum. Den kommende nedlæggelse af Vridsløselille Statsfængsel giver nye muligheder for at skabe bedre sammenhæng og attraktive boligområder. Målsætningen for Midtbystrategien er at tiltrække nye borgere og skabe et tættere, varieret og mere bymæssigt område. Udviklingen i Blokland og Hedemarken skal ske i sammenhæng med Midtbystrategien, lige såvel som de almene helhedsrenoveringer og renoveringen af kanalen forventes at revitalisere de omkringliggende boligområder i positiv retning. 9. Underretning Projektejerne indgår i et tæt samarbejde om at løfte og udvikle de involverede boligområder i den boligsociale helhedsplan. Det er dermed et fælles ansvar at sikre helhedsplanens fremdrift og gode betingelser for konstruktivt samarbejde. Helhedsplanens parter forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige organisatoriske ændringer og forhold, som kan have betydning for samarbejdet og for helhedsplanens fremdrift og gennemførelse. Der påhviler alle parter et ansvar for straks at gøre opmærksom på forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at have betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. Underretningerne kan f.eks. vedrøre konkrete forhold i boligorganisationerne eller kommunen samt oplysninger om indsatser, der kan have betydning for det boligsociale arbejde. Underretningerne viderebringes til Bestyrelsen for den boligsociale indsats, hvor alle parter er repræsenteret. Her vil parterne i fællesskab træffe beslutning om fremgangsmåde og eventuel handling på baggrund af underretningen. 10. Konflikthåndtering Projektejerne er forpligtet til at indgå i dialog om eventuelle konflikter, som vedrører den boligsociale helhedsplan. Interne konflikter i kommunen eller i/mellem boligorganisationer samt afklaring af løsningsmuligheder håndteres og afklares i de respektive parters egne fora. Konflikter, der vedrører det overordnede samarbejde i helhedsplanen rejses og drøftes i Bestyrelsen eller ved møder mellem kommunen og de respektive boligorganisationer. Der påhviler alle parter et ansvar for straks at gøre opmærksom på forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at have betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. Der henvises i øvrigt til beredskabsplanen for den boligsociale indsats samt strategien for enkeltsagshåndtering under kommunens kriminalpræventive enhed (DKE). 11. Revision af samarbejdsaftalen Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden. 14