Taxinævnet i Region Hovedstaden

Transkript

1 Taxinævnet i Region Hovedstaden Referat fra møde i Kontaktudvalget den 20. september oktober 2016 Sagsbeh.: SAS/ANAG Deltagere: John Lindbom - Dantaxi Palle Christensen Taxa 4x35 Uffe Christensen BTI Claus Rubæk Jørgensen 4x27 Amager-Øbro Taxi Bo Weye Hansen Chaufførernes Fagforening/3F Jesper Bernth Chaufførernes Fagforening/3F Jens Jørgen Nygaard Formand for Taxinævnet Jannich Petersen Taxinævnet (suppleant for Thomas Bak) Anne Sofie Lauritzen Taxinævnets sekretariat Sanne A. Siersbæk Taxinævnets sekretariat J.nr.: A Afbud: Lars Christiansen 4x48 TaxiNord Jesper Würtzen Taxinævnets forretningsudvalg Thomas Bak Taxinævnets forretningsudvalg (orlov) Dagsorden: 1. Status på uddeling af tilladelser (opslag 2015) 2. Takster 3. Taxiindeks 4. Gensidig orientering og drøftelse af Uber 5. Taxinævnets hjemmeside 6. Evt. Referat: Jens Jørgen Nygaard bød velkommen til mødet og til Uffe Christensen, BTI, der genindtræder i Kontaktudvalget. 1. Status på uddeling af tilladelser (opslag 2015)

2 Jens Jørgen Nygaard orienterede om, at sekretariatet har uddelt 69 ud af de 70 opslåede taxitilladelser. Den ene tilladelse, der mangler at blive uddelt afventer et jobcenter, som det endnu ikke har været muligt for sekretariatet at forhandle med. Sekretariatet tog kontakt med samtlige relevante jobcentre tilbage i april. Taxinævnet er som offentlig arbejdsgiver (udstedelse af taxitilladelser) underlagt reglerne for handicappede i erhverv. Det medfører, at ansøgninger om taxitilladelse fra handicappede ansøgere, skal behandles efter bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Det er Taxinævnet, der afgør, hvorvidt en handicappet ansøger, er mindst ligeså kvalificeret som de øvrige kvalificerede ikkehandicappede ansøgere. Det sker på baggrund af de opslåede kriterier (opfyldelse af grundkrav, pointsystem og derefter anciennitet). Hvis en handicappet ansøger ikke er mindst lige så kvalificeret som en ikke-handicappet ansøger, må sekretariatet ikke blot meddele afslag. Sekretariatet skal ifølge bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv m.v. vente med at uddele tilladelsen, indtil sekretariatet har 1) givet jobcenteret en skriftlig redegørelse for, hvorfor ansøgeren ikke er kommet i betragtning til en ledig tilladelse og 2) på baggrund af redegørelsen har forhandlet med jobcenteret om, hvorvidt ansøgeren alligevel vil kunne ansættes i stillingen. Jobcenteret skal herefter udarbejde et skriftligt referat af forhandlingen. Behandlingen af ansøgninger fra handicappede ansøgere er således omfattende og tidskrævende. Palle Christensen spurgte til antallet af ansøgere, der har fået tilladelse med fortrin, og om det alene er blevet givet på anciennitet. Anne Sofie Lauritzen svarede, at 3 ansøgere havde fået tilladelse. Alle ansøger skal opfylde de kriterier, der har været slået op forud for tilladelsesrunden. Grundkravet skal være opfyldt, hvorefter ansøger bliver vurderet i forhold til sine point. De ansøgere, der har opnået maxpoint, vil herefter blive vurderet i forhold til anciennitet. Bo Weye forespurgte hvordan handicapansøgningerne behandles, og om sekretariatet ved uddelingen af de 70 taxitilladelser skulle have undladt at skrive, at uddelingen af sidste 15 tilladelser afventede behandlingen af de 15 handicappede ansøgninger - og i stedet blot have glædet de sidste ansøgere, når alle ansøgningerne var færdigbehandlet. Anne Sofie Lauritzen svarede, at ved beregningen af de handicappede ansøgeres anciennitet, bliver de kompenseret med op til ét helt års anciennitet i de kalenderår, hvor de på grund af deres handicap har haft en indtjening, som svarer til pct. af normalindkomsten, og dobbelt anciennitet i de kalenderår, hvor indtjeningen har udgjort under 50 pct. af normalindkomsten. Jens Jørgen Nygaard bemærkede omkring behandlingen af ansøgningerne, at en undladelse af at oplyse, at uddelingen af de sidste 15 tilladelser afventerede behandlingen af de 15 handicappede ansøgninger, ville have medført, at sekretariatet i stedet telefonisk skulle have forklaret hver enkelte ansøger, hvorfor de sidste 15 tilladelser endnu ikke var uddelt. Bo Weye forklarede, at han havde fået henvendelser fra frustrerede chauffører, der havde forstået sekretariatets brev som at den pågældende havde været blandt de sidste 15, men som så efterfølgende havde fået et afslag. Bo Weye synes, at man på den måde udstrækker uvisheden hos ansøgerne. Sekretariatet tager Bo Weyes bemærkninger til efterretning. 2

3 Palle Christensen spurgte, hvorfor tilladelserne var blevet uddelt til vognmænd, som endnu ikke havde bestået vognmandskurset. Anne Sofie Lauritzen oplyste, at det fremgik at taxibekendtgørelsens 5, stk. 2, at vognmandskurset skal være gennemført senest 8 måneder efter Taxinævnets meddelelse til ansøgeren om, at tilladelse til taxikørsel er udstedt. Jannich Petersen forespurgte til antallet af deltagere, der dumper vognmandskurset. Palle Christensen svarede, at forbavsende få dumper kurset. Henset til deres manglende eller ringe sprogkundskaber i dansk, burde langt flere kursister dumpe. Det, man ønskede at opnå med de 3 point, er på ingen måde opnået. I TAXA 4x35 er der førere, der har så svært ved at kommunikere på dansk, at de dumper det kursus, de skal igennem for at kunne betjene bestillingskontorets anlæg. Bo Weye forespurgte til Taxinævnets screening for sprogkundskaber i forbindelse med førerprøven. Uffe Christensen forespurgte til om den digitale førerprøve også havde den overordnede regionale struktur indbygget, da det er et reelt problem hos mange af de chauffører, der kører i dag. Anne Sofie Lauritzen oplyste, at den nye digitale prøve indeholdt en delprøve, der består i at genkende synonymer, hvilket stiller krav til deltagerens sprogkundskaber. I den anden delprøve vil deltagerne skulle stave til de vejnavne, som de præsenteres for. I den sidste af delprøverne, vil deltagerne skulle finde byer og seværdigheder, herunder også hoteller, hospitaler mv. på et kort. Forberedelse til den del af prøven giver derfor også deltageren en viden om den regionale geografi/vejstruktur. Jens Jørgen Nygaard bemærkede afslutningsvis, at nævnet havde gode forventninger til den nye førerkortprøve både med hensyn til sprog og struktur. Det er også rigtig godt, at branchen er opmærksom på de udfordringer, der ligger deri. Taxinævnet modtager meget gerne feedback. 2. Takster Jens Jørgen orienterede om, at taxiindekset for 2. kvartal 2016 er steget (0,8 procentpoint) i forhold til 1. kvartal 2016, men er faldet lidt (0,2 procentpoint) i forhold til 2. kvartal Han anmodede herefter om branchens holdning hertil. Bo Weye oplyste, at Chaufførenes Fagforening/3F ikke fandt, at branchen var berettiget til at lade taksterne stige, når henses til, at indekset var faldet med 0,2 procentpoint fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal Palle Christensen oplyste, at han ikke havde gjort sig nogle tanker om takster, da nævnet endnu ikke havde villet lytte til branchens ønske om takstforhøjelse som følge af de forhøjede udgifter, vognmændene havde fået på grund af fjernelsen af frikørselsordningen i Afskaffelsen af frikørselsordningen har konsekvenser for vognmændene. Vognparken bliver ældre og mere slidt. Motivationen for at afhænde bilerne bliver mindre, ligesom det bliver sværere at afhænde bilerne. Det vil få den konsekvens, at vognmændene kan risikere ikke at kunne slippe af med deres vogne, fordi de ikke har råd til at indfri restgælden. 3

4 Jens Jørgen Nygaard bemærkede, at nævnet er opmærksom på disse konsekvenser og spurgte til den aktuelle situation på markedet for brugte taxier. Uffe Christensen svarede, at efterspørgslen på afhændede taxier virker til at være faldet, hvilket fører til faldende priser. Dette er ikke overraskende. Markedet forsvinder og dermed også interessen. Claus Rubæk bemærkede, at en virksomhed, der agerede på almindelige markedsvilkår, ville hæve prisen på sin ydelse, når omkostningerne stiger. Det kan taxibranchen ikke. Uffe Christensen spurgte, hvorvidt anskaffelsesprisen indgår i taxiindekset. Anne Sofie Lauritzen bemærkede, at det måtte sekretariatet undersøge. Jens Jørgen Nygaard konkluderede afsluttende, at nævnet har brug for reelle tal for at kunne vurdere, om der er behov for en takstforhøjelse. Han anmodede branchen om dokumentation for deres eventuelle forøgede udgifter. John Lindbom undrede sig over, at hans forespørgsel vedrørende takster på lufthavnsture ikke var medtaget i referatet fra sidste møde i Kontaktudvalget. Han oplyste, at svaret fra sekretariatets havde været, at nævnet ikke havde ændret holdning, og at det derfor ikke var medtaget i referatet. John Lindbom udtrykte uenighed deri og mente, at uanset hvad, burde det have været medtaget i referatet. Endvidere mente han, at Taxinævnets holdning tangerer til stædighed. Der ligger 12,4 mio. kr. som branchen, og statskassen dermed går glip af. Han opfordrede til, at nævnet revurderede spørgsmålet. Claus Rubæk udtrykte delvis enighed i John Lindboms undren. Han syntes imidlertid ikke, at lufthavnsgebyret skal dækkes ved at ændre taksten på lufthavnsture fra gadeture til bestilte ture. Det er mest rigtigt, at det bliver et gebyr á al brobiz-gebyret. Branchen bør i fællesskab rette henvendelse herom til Trafik og Bygningsministeriet. Bo Weye oplyste, at Chaufførernes Fagforening/3F støtter vognmændenes ønske om, at Taxinævnet bør tillade, at turerne fra Kastrup Lufthavn bør takseres som en bestilt tur. Det er virksomheden Københavns Lufthavne A/S, der bestiller taxier på deres private matrikel til deres gæster. Hvordan forklarer man i øvrigt, at Hotel Hiltons gæster (på samme matrikel) kun skal betale 24 kr., når alle andre hotelgæster i København skal betale 37 kr. John Lindbom anførte yderligere som argument for at anse lufthavnsture for bestilte tur, at 2/3 af kunderne i lufthavnen er forretningsfolk og dermed ikke ville mærke forskellen på en ændret starttakst. Palle Christensen foretog en sammenligning med, at taxiholdepladsen ved Frederiksberg Rådhus var blevet nedlagt, og at det nu er rådhusbetjentene, der skulle ringe og bestille taxierne. Ifølge logikken med lufthavnen skulle dette så også takseres som en gadetur. Det, fandt han, var forkert. Jens Jørgen Nygaard bemærkede afslutningsvis, at hans personlige holdning var uændret, men at han ville forelægge branchens synspunkter for Taxinævnet med henblik på fornyet drøftelse i nævnet. 4

5 3. Taxiindeks Bo Weye spurgte, hvad det koster at udarbejde Taxiindekset hos Danmarks Statistik. Anne Sofie Lauritzen oplyste, at Taxinævnet betaler en andel af indekset og DTR den resterende del. Hun kendte ikke på stående fod de konkrete tal. [Referenten bemærker, at sekretariatet vil undersøge det og vende tilbage med svar]. John Lindbom supplerede, at den aftale, der er indgået mellem DTR og Taxinævnet omkring taxiindekset er tilbage fra Bo Weye fandt, at den nye vægtopdatering fra Danmarks Statistik fortsat er forkert for så vidt angår brændstofprisen. Indekset tager fortsat ikke højde for, at bilerne er blevet mere brændstoføkonomiske. Anne Sofie Lauritzen forklarede, at revideringen af taxindekset (vægtopdateringen) blev iværksat i 2015, fordi vægtene, som indekset bygger på, ikke havde været opdateret siden Danmarks Statistik fremkom med en vægtopdatering af taxiindekset i efteråret Både Chaufførernes Fagforening og DTR kritiserede den imidlertid. Begge satte spørgsmålstegn ved, at brændstofdelen var steget fra 9,7 til 13,9, og at chaufførlønningerne var faldet fra 67,3 til 55,4 i forhold til det gamle taxiindeks. Endelig blev der sat spørgsmålstegn ved, om Danmarks Statistik havde taget højde for, at lønsumsafgiften var steget fra 3,08 pct. til 4,06 pct. Som følge af kritikken blev det besluttet, at Danmarks Statistik skulle lave en ny vægtopdatering, og at den nye vægtopdatering skulle laves på baggrund af et bredere datagrundlag (flere vognmandsregnskaber) end det, der var lagt til grund ved den første vægtopdatering. Den nye vægtopdatering, 2. version, blev færdig i foråret Chaufførernes Fagforening kritiserende også den 2. version af vægtopdateringen, idet Chaufførernes Fagforening fandt, at forbrugerprisindekset skulle bruges til beregningen af brændstofprisen fremfor listeprisen. Sekretariatet forelagde kritikken for Danmarks Statistik, som var enige heri. Nævnet anmodede herefter Danmarks Statistik om tilrette 2. version af den nye vægtopdatering. Danmarks Statistik foretog denne tilretning forud for beregningen af 1. kvartal Sekretariatet vil på ny tage kontakt til Danmarks Statistik med henblik på at undersøge om den fortsatte kritik, som Chaufførernes Fagforening rejser i forhold til brændstofdelen, er berettiget. 4. Gensidig orientering og drøftelse af Uber Palle Christensen spurgte, hvilke indsatser der er mulige i forhold til at få den udøvende magt til at være mere aktive i forhold til Uber chaufførerne Jens Jørgen Nygaard bemærkede, at han ikke vidste, hvilke strenge nævnet yderligere kan spille på. Nævnet har gjort meget for at påvirke det politiske led. Det er klart, at nævnet kun kan imødekomme forslag, der ligger inden for lovgivningens rammer. BTI er kommet med et konkret forslag omkring skiltning imod Uber. Nævnet undersøger mulighederne herfor. 5

6 Der skal ikke herske tvivl om, at Taxinævnet betragter uberkørsel som en grov overtrædelse af taxiloven, og at nævnet ikke tolererer sammenfald mellem taxifører og Uber partnere. Forskellige tiltag til, hvordan nævnet kan melde dette klart ud, blev drøftet. Bestillingskontorerne lovede at sørge for, at nævnets udmeldinger distribueres direkte til chauffører og vognmænd. Sekretariatet behandler allerede nu konkrete sager, men det må forventes, at antallet af sager vil stige, efter landsrettens dom. For at nævnet kan løfte bevisbyrden i disse sager, er det nødvendigt, at der er et tilstrækkeligt bevisgrundlag. Uffe Christensen spurgte, om Uber havde søgt om godkendelse som bestillingskontor. Anne Sofie Lauritzen svarede, at det ikke var tilfældet. Uber har haft forespurgt, om de kunne falde ind under bekendtgørelsen om erhvervsmæssig befordring af personer i køretøjer, som de pågældende råder over, hvilket sekretariatet umiddelbart havde afvist. John Lindbom bemærkede, at branchen havde begået mange fejl. Men af Uber havde branchen lært, at der skal flere vogne på gaden. 5. Taxinævnets hjemmeside Bo Weye spurgt til den nye hjemmeside, idet han havde vanskeligt ved at finde frem til de forskellige mødereferater. Anne Sofie Lauritzen bemærkede, at der havde været nogle udfordringer med links, der ikke linkede til div. mødereferater m.v., ligesom siden havde været udsat for et hackerangreb. Men alle links burde nu linke til de bagvedliggende dokumenter, ligesom hackerangrebet er afhjulpet. Hvis der fortsat er fejl på siden, hører sekretariatet naturligvis gerne. 6. Evt. Jens Jørgen Nygaard spurgte, hvorvidt mødetidspunktet for kontaktudvalgsmøderne kan flyttes fra kl. 8 til kl. 10. Det var der bred opbakning til fra branchen. Claus Rubæk spurgte, om det virkelig kunne være rigtigt, at kørepligten ikke var gældende i lufthavnen. Anne Sofie Lauritzen konstaterede, at lufthavnen er en privat grundejer, og at lufthavnens anvisninger derfor skal følges i lufthavnen. Bo Weye spurgte, hvordan nævnet ser på de fagretlige sager, hvor der er faldet dom over vognmænd som følge af fx manglende udbetaling af fædreorlov til en chauffør. Anne Sofie Lauritzen svarede, at sekretariatet meget gerne vil orienteres om disse sager, fordi de efterfølgende måske vil kunne danne grundlag for sager efter taxilovgivningen afhængig af den konkrete sag. 6