BØRNEHAVEN SVEND-ÅGE (SDT)

Transkript

1 BØRNEHAVEN SVEND-ÅGE (SDT)

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16 YDELSER 19 PÆDAGOGISK PRAKSIS 19 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS 21 ORGANISERING 22 BØRNEMILJØET 22 RESPEKT FOR GRÆNSER 24 EVALUERING OG OPFØLGNING 24 OVERGANGE 25 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE 26 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE 27 RESSOURCER 28 AFDELINGER OG BØRNETAL 28 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER 29 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR 30 ØKONOMI 31 SBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. På børne- og ungeområdet opstår kvaliteten først og fremmest i mødet mellem medarbejderne, børnene og de unge og i samarbejde med deres forældre og er udtryk for den effekt, de lokale indsatser har for børnenes trivsel, læring og udvikling. Det primære formål med kvalitetsrapporten er derfor at danne afsæt for en lokal dialog om kvalitetsudvikling med afsæt i lokale styrker, udfordringer og ressourcer. Samtidig er rapporten et vigtigt grundlag i Børn og Unges arbejde med datainformeret ledelse. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at en høj kvalitet i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Børnehaven S.V.Å. (SDT) ligger i lokaldistrikt i det geografiske område Område Grenåvej Øst. Børnehaven S.V.Å. (SDT) består af 0 vuggestuer, 1 børnehaver og 0 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 2 Børn i alderen 0 år - børnehave er indskrevet i dagtilbuddet 34 Børn i alderen børnehave - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 1 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 0 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Af forældrene til børn i dagtilbuddet har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Børnehaven S.V.Å. (SDT) Harald Selmers Vej Risskov Tlf.: Dagtilbudsleder: Mette Hjulmann mehju@aarhus.dk 3 KVALITETSRAPPORT

4 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1 Indkøring af børn 2 Børnenes trivsel, robuste fællesskaber, venskaber og fri for mobberi 3 Indretning ude og inde Tilsynspunkt 1 Forældretilfredsheds undersøgelsen skal løftes 2 Bestyrelsen skal inddrages i evalueringen af pæd. Læreplan OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Udarbejdet en manual for opstart af børnene i Svend-Åge og en velkomspjece, som sendes hjem til alle nye forældre. Arbejdet med at styrke børnens robusthed og fællesskaber. Bla ved at inddrage forældre i dette Udarbejdet og følger indretningsplan for børnehaven, som er gået fra en stueopdelt institution til en ikke-stueopdelt institution RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: At indkøring af nye børn forløber rigtig godt. Børnene tages godt imod af både ansatte og andre børn, og forældre giver udtryk for at de er trygge ved at aflevere deres børn. Forældrene er gode til at støtte op om børnenes fællsesskaber. Legeaftaler og deltagelse i sociale arrengementer i børnehaven. Indretning med mange små lege- og læringsmiljøer har styrket trivsel i børnegruppen. En meget høj deltagelse i forældretilfredshedsundersøgelsen. I skrivende stund på 97% 4 KVALITETSRAPPORT

5 EFFEKT I Aarhus Kommune er kvaliteten i børne- og ungesammenhæng udtryk for effekten af de indsatser og aktiviteter, som dagtilbud, skoler og FU-tilbud iværksætter for at sikre børnene og de unge den bedst mulige trivsel, læring og udvikling. Nedenstående er dagtilbudsedelsens samlede vurdering af, hvilke resultater, der har været særligt bemærkelsesværdige i de seneste år, og hvilke områder der har behov for yderligere opmærksomhed fremadrettet. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, vil vi gerne fremhæve følgende resultater som særligt positive: - Der har været arbejdet med faglig udvikling og trivsel i personalegruppen, som en forudsætnign for det gode pædagogiske arbejde med børnene. Ved medarbejderudviklingssamtalerne ses at medabejderene på alle målte parametre (mestring, mening, tilhørsforhold og at værdsætte sig selv i arbejdslivet) scorer meget positivt. - Arbejdet med at faciliterer forældrefællesskaber er lykkedes fint. Der er en stor deltagelse til de sociale arrengementer som iværksættes enten af bestyrelsen eller af personalet, afhængigt af hvad det er. Der er gennemført en kultur i personalegruppen mht til en mere levende og målbar måde at arbejde med de pædagogiske læreplaner. Vi arbejder jævnligt med et læreplanstema 6-8 uger af gangen, hvilket giver mulighed for at arbejde mere i dybden og gribe børnenes ideer i forløbet. Vi oplever, at de giver mere engagement og læring i børnegruppen. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, kan vi se, at vi har behov for at fokusere yderligere på følgende punkter, hvor vi ikke er nået helt i mål: Der skal fortsat arbejdes med indretning af børnehavens indendørs og udendørs faciliteter. Også udenfor vil vi gerne have etableret flere legemiljøer. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner skal til stadighed udvikles til at være et levende instrument og implementres som en del af kulturen i huset. 5 KVALITETSRAPPORT

6 LÆRING OG UDVIKLING I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børns og unges vegne. For at tilgodese dette er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. LYST TIL AT LÆRE Børn lærer i alle de sammenhænge, som de indgår i. Det gælder både i den frie leg med andre børn og i samspillet med voksne. Måden hvorpå samspillet foregår, har dog betydning for, hvor stort et læringsudbytte, barnet får. Forskning viser i den henseende, at det har særlig positiv effekt, når der er en god vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter, og aktiviteter hvor barnet selv får lov til at tage initiativ, mens den voksne understøtter og udfordrer via dialog og refleksion omkring det emne eller den aktivitet, som barnet har vist interesse for. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at stimulere deres barns lyst til at lære 74,1% 43,3% 93,5% 85,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Gode sprogfærdigheder er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Samtidig er det et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen og dermed risikerer at få lavere fagligt udbytte af skolens undervisning end sine klassekammerater. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Læreplanstemaet: Sproglig udvikling Sproglig udvikling er et af de seks temaer, som dagtilbuddene arbejder målrettet med i forbindelse med den pædagogiske læreplan. En god pædagogisk praksis sikrer børnene støtte i udviklingen af deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog, såvel som for brugen af skriftsprog, kropssprog og billedsprog. 6 KVALITETSRAPPORT

7 Sproglig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes sproglige udvikling: I høj høj At børnene udvikler og styrker deres ordforråd At børnene har en alderssvarende forståelse for bogstaver, tal og symboler At børnene sætter ord på følelser og handlinger - Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes sproglige udvikling: At børnene henvender sig og kan forklare et problem, som de har brug for at få hjælp til At børnene kan reflektere i en samtale og indgå i en dialog. At børnene viser interesse for bogstaver, tal og symboler. skriver deres navne på tegninger. Er opmærksomme på betydningen af et vejskilt o.lign At børnene har lært betydningen de fokusord vi har arbejdet med i læreplanstemaerne. Eks kærlighed, standhaftig, tinsoldat. At børnene agerer sprogligt i legemiljøer Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns sproglige udvikling Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,4% 83,9% Sprogvurderinger Et af redskaberne til at tydeliggøre et barns sproglige udvikling er sprogvurderingen. En sprogvurdering gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i et samarbejde med forældrene. Sprogvurderingen foregår som en leg for barnet med en efterfølgende dialog med forældrene om, hvordan dagtilbud og forældre sammen kan støtte op om barnets sproglige udvikling fremadrettet. Sprogvurderingen er et vigtigt redskab til at sikre, at børns sproglige udfordringer ikke overses, da den stiller skarpt på de vigtigste dimensioner af barnets sproglige kompetencer, herunder barnets sprogforståelse og aktive brug af sproget, ordforråd, lydlig forståelse og generelle kommunikative strategier. Med viden om barnets og børnegruppers sproglige kompetencer og udfordringer kan dagtilbuddet tilrettelægge lige netop de sprogunderstøttende aktiviteter, som det enkelte barn og børnegrupper måtte have brug for. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. 8 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/ årige børn med dansk som andetsprog er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 0 børn med dansk som andetsprog er blevet sprogscreenet før skolestart i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 7 KVALITETSRAPPORT

8 Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet vurderet til at have behov for...:...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats DET 87.1% KOMMUNEN 93% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for...: DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 45% 53% Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have...: DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/10 63% 33% 8 KVALITETSRAPPORT

9 PERSONLIG UDVIKLING OG DANNELSE For at kunne udvikle deres personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Det er derfor vigtigt, at der skabes rum til, at børnene kan være nysgerrige, udforske verden, øve sig og udvikle egen identitet og selvstændighed. Læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Alsidig personlig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes alsidige personlige udvikling: I høj høj At børnene rummer og accepterer hinandens forskelligheder At børnene mærker og accepterer andres grænser At børnene siger til og fra at mærke egne grænser Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling: Når børnene magter at rumme hinandens forskelligheder i en leg Når det enkelt barn magter at holde på sig selv frem for at lange ud fysisk eller verbalt. Når vi set det enkelte barn ændre adfærd på baggrund af en refleksion. (hov det var vist ikke så heldigt, må hellere give ham pistolen tilbage) uden at voksne har blandet sig Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns personlige kompetencer (fx nysgerrighed, ihærdighed og selvstændighed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser % 85% 9 KVALITETSRAPPORT

10 KULTUR OG KREATIVITET Kunst og kultur appellerer til forskellige sanser hos børn, og den er med til at stimulere læringsprocesser ved at pirre deres fantasi og nysgerrighed og give dem gode muligheder for at udfolde sig aktivt og kreativt. International forskning viser desuden, at tidlig æstetisk stimulering af børn har en betydelig personlig, faglig og samfundsmæssig effekt. Kunst og kultur rummer alternative måder at tænke på og være sammen på. Ved at inddrage kunst- og kulturaktiviteter i dagtilbud kan der således opstå nye muligheder for, at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet på baggrund af fælles oplevelser og aktiviteter. Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier omhandler både mødet med kultur i kreativ forstand - i form af kunst, musik, teater - og om mødet med egen og andres kultur og traditioner. Kulturelle udtryksformer og værdier Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om kulturelle udtryksformer og værdier: I høj høj At børnene får kendskab til dansk eventyrkultur og H.C.Andersens forfatterskab. At børnene udtrykker sig kreativt på forskellige måder: tegne, male, forme, fortælle at børnene får udvidet ordforrådet ved at vi vælger nogle fokusord fra eventyret Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om kulturelle udtryksformer og værdier: At børnene kan genfortælle eventyret At børnene finder glæde ved at tegne, former og male, og gerne deltager. At børnene har et sprog og en forståelsesramme, som bliver udgangspunkt for lege i gruppen.. At børnene i deres lege anvender eventyrets figurer. Eks nu står jeg på ét ben ligesom danserinden Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns kreativitet og fantasi Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 81,5% 63,3% 90,6% 84,9% 10 KVALITETSRAPPORT

11 NATUR OG MILJØ Børns kompetencer inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning og vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke børnenes vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Læreplanstema: Natur og naturfænomener Læreplanstemaet natur og naturfænomener beskæftiger sig både med børnenes fysiske møde med naturen og læring om naturen og dens fænomener. I mødet med naturen får børnene blandt andet mulighed for at udvikle deres krop og sanser, samtidig med at deres nysgerrighed pirres, og de lærer nyt om dyr, planter, årstider og før-matematiske begreber som størrelse, vægt, form, længde m.v. Natur og naturfænomener Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om natur og naturfænomener I høj høj At børnene får et kendskab til og viden om den natur, som er i vores nære naturområder. Park, skov og stranden. At børnene er nysgerrige og undersøgende overfor naturens dyr og planter når de færdes i den. At børnene lærer at færdes i naturen med respekt for dyr og planter Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om natur og naturfænomener: At børnene viser vejen når vi er på ture parken. Eks viser hvor blommerne eller brombærrene vokser. At børnene i deres lege inddrager naturens materialer. Små insekter i spande. Grene, pinde og blade til hulebygning At børnene viser at de forstår, at dyr og planter også er levende væsener, som skal behandles med respekt. Eks ved at lukke de fangede indsekter ud af spanden igen. 11 KVALITETSRAPPORT

12 TRIVSEL OG SUNDHED Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. BEVÆGELSE OG SUNDE VANER Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstemaet: Krop og bevægelse Børns kropsbevidsthed og motoriske udvikling er et vigtigt fundament for deres egen identitetsdannelse og udvikling af selvstændighed og tro på egne evner. Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. Som en effekt af bevægelse og kropskendskab udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og barnet får mere overskud til at lære. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes motoriske udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan under læreplanstemaet Krop og bevægelse. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Krop og bevægelse Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling i forhold til krop og bevægelse: I høj høj At det enkelte barn udfordrer egne evner og kompetencer indenfor de motoriske områder At børnene oplever hvordan kroppen udvikles og grænser flyttes At børnene opnår en bevidsthed om kroppens anatomi Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om og brug af krop og bevægelse: Børn der er glade for at være fysisk aktive og bruger deres kroppe. Hopper og springer. Spiller bold, gynger, leger jorden er giftig. Danser osv At børnene kan risikovurderer når de klatrer i træer Når børnene af sig selv begynder at massere hinanden 12 KVALITETSRAPPORT

13 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at understøtte deres barns fysiske og motoriske udvikling 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,5% 86,7% Overvægt blandt børnene Overvægt blandt børn og unge har gennem længere tid været et stigende problem i den vestlige verden og en trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel børn fra dagtilbuddet, som var overvægtige (ved start) i 0. klasse 2014 Andel overvægtige drenge 0,0% 10,0% 9,9% Andel overvægtige piger 0,0% 12,5% 13,2% Kilde: Sundhedsplejen BØRNENES TRIVSEL Trivsel er fundamentalt for, om man har lyst til at lære eller være en del af fællesskabet, anerkendelse for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. At trives i sin daginstitution kræver blandt andet, at man som barn er tryg, føler sig set, hørt, anerkendt og udfordret. Det kræver nærværende og omsorgsfulde voksne og et godt samarbejde mellem forældre og institution. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: deres barns trivsel i dagtilbuddet 92,6% 86,7% 96,9% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 13 KVALITETSRAPPORT

14 RUMMELIGHED Alle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsat og anerkendt. At være en del af og deltage i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Det er derfor vigtigt, at børnene får lov til at møde og indgå i forskellige fællesskaber, hvor de kan lære nyt om sig selv og deres omverden. At indgå i fællesskaber giver samtidig børnene værdifulde erfaringer og er med til at udvikle deres sociale kompetencer og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer. BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for børns trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Læreplanstema: Sociale kompetencer Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Sociale kompetencer Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling af sociale kompetencer: I høj høj At børnene viser empati, respekt og omsorg i fællesskabet med andre Hjælper hinanden At børnene formår at indgå i tillidsfulde forhold til andre og kan danne venskaber Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes udvikling af sociale kompetencer: At de trøster hinanden eller henter hjælp nå nogen er kede af det At børnene respekterer et stop Når de på eget initiativ hjælper en kammerat. Eks med at få overtøj af, eller hælder mælk op. At børnene opsøger og leger med vennerne 14 KVALITETSRAPPORT

15 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns sociale kompetencer 77,8% 58,6% 90,6% 88,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FÆLLESSKABER Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj oplever...:... at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbuddet 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 85,2% 73,3% 81,3% 81,9% Gentagne alvorlige drillerier (mobning) er desværre noget, som nogle børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor drillerierne, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at begrænse gentagne alvorlige drillerier mellem børnene 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,6% 78,6% 15 KVALITETSRAPPORT

16 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børnenes trivsel, læring og udvikling. DEN OVERORDNEDE TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...:... samarbejdet mellem dagtilbud og hjem alt i alt ,5% 63,3% 96,9% 85,7%... dagtilbuddet samlet set 88,9% 76,7% 100,0% 89,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: vil anbefale andre forældre at vælge deres barns dagtilbud Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,6% 78,1% 16 KVALITETSRAPPORT

17 DEN DAGLIGE KONTAKT OG KOMMUNIKATION Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: kontakten til dagtilbuddets personale 88,9% 56,7% 96,9% 85,7%... dagtilbuddets kommunikation via Børneintra ,0% 68,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser DELTAGELSE OG FORVENTNINGSAFSTEMNING Samarbejde mellem dagtilbud og forældre har afgørende betydning for børnenes læring og udvikling. Forskning viser blandt andet, at et de parametre, der kendetegner de rigtig gode dagtilbud, netop er inddragelsen af forældrene i børnenes læring - og i særlig den vejledning, som dagtilbuddene giver forældrene i forhold til at understøtte børnenes læring i hjemmet. For at skabe et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det imidlertid vigtigt, at man har en tydelig kommunikation og dialog om de indbyrdes forventninger, man har til hinanden. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: deltager aktivt i samarbejdet med dagtilbuddet... støtter aktivt op om deres barns læring og udvikling i dagtilbuddet... ved hvilke forventninger, dagtilbuddet stiller til dem som forældre Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,4% 74,0% ,5% 90,5% ,9% 61,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 BAGGRUNDSOPLYSNINGER YDELSER, ORGANISERING OG RESSOURCER 18 KVALITETSRAPPORT

19 YDELSER PÆDAGOGISK PRAKSIS Arbejdet med den pædagogiske læreplan Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som blandt andet skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for børnenes læring og udvikling og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder i det pædagogiske arbejde i forhold til de seks læreplanstemaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Natur og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Det betyder blandt andet, at der ikke nødvendigvis er behov for at sætte lige stort fokus på alle seks læreplanstemaer, men det betyder samtidig også, at det er vigtigt, at der løbende følges på de behov der er til stede i børnegruppen. Af samme grund stilles er i dagtilbudsloven krav om, at der foretages en evaluering af den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år. (måned og år) Den seneste evaluering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan blev gennemført oktober 201 Vores dagtilbudsbestyrelse har været inddraget i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan Den seneste evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøftet med vores dagtilbudsbestyrelse Evt. uddybende kommentar: Ja Nej Den pædagogiske læreplans temaer evalueres i personalgruppen løbende over året. Vi ønsker at den skal være et levende arbejdsredskab og afspejle det igangværende pædagogiske arbejde. I vores dagtilbud har vi i det forgangne år haft fokus på følgende læreplanstemaer: I høj høj Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 19 KVALITETSRAPPORT

20 Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til arbejdet med de seks læreplanstemaer, vil vi gerne fremhæve følgende tre: Kulturelle udtryksformer: Eventyr: Den Standhaftige Tinsoldat -vi bygger en stor figur af hønsetråd og papmaché fra eventyret og øver børnene i at tælle til 25 soldater - vi dokumenterer hele indsatsen med en lille film, som børnene er med til at udarbejde - Nogle af børnene tager på besøg i Den Gamle By, for at se legetøjsmuseet og finde tinsoldater og andet gammeldags legetøj. - Vi får besøg af Teater På Hjul, som opfører eventyret Den Standhaftige Tinsoldat - tegner og maler figurerne fra eventyret- - Vi viser ting som er lavet af tin til samling, og snakker om hvad man kan bruge tin til - Vi snakker om begreber som jalousi og kærlighed, som begge forekommer i eventyret barnets alsidige personlige udvikling : Børnenes evne til selvregulering og robusthed Vi har arbejdet meget med trivsel og kultur i børnegruppen, for at imødegå tendenser til mobning. Vi anvender materialet fra Fri for Mobberi, og øver deigennem børnene i kropssprog. At kunne sige til og fra i de rette situationer. Vi skaber bla. et fælles sprog, og forståelse for følelser som angst, vrede, jalousi, forelskelse, sorg. Vi arbejder med børnenes erkendelse og anderkendelse af egne grænser, styrker og svagheder Vi arbejder med at børnene skal føle sig værdsatte og værdifulde i børnefællesskaberne Vi er i dialog med forældre om, hvordan de kan hjælpe deres børn i at være robuste. Har bla. drøftet dette på et møde med hele forældregruppen ud fra tanken om at Det forældre gør for fællesskabet er det bedste de kan gøre for deres eget barn. Alle temaer: Musik, sang, krop og bevægelse. Vi bruger i vores pædagogik i høj musik, sang, krop og bevægelse som pædagogiske redskaber bl.a. for at stimulere børnenes sproglige udvikling. Det er velkendt og veldokumenteret at aktiv beskæftigelse med sang og musik aktiverer og udvikler hele sanseapparatet og påvirker hele barnets personlighed både på det intellektuelle, det følelsesmæssige, det kreative, det sociale, motoriske og ikke mindst det sproglige område. Vores sprogcentrer i hjernen styrkes og trænes ved fysisk stimulation, så hvis vi knytter en bevægelse til et ord eller en tekst, lærer vi hurtigere en remse, en række navne eller lign. Anvendte pædagogiske metoder Med pædagogiske metoder menes teoretisk funderede og/eller systematiske afprøvede og anerkendte metoder til planlægning, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis, herunder i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. I vores dagtilbud tager vi i særlig afsæt i følgende metoder i vores almene pædagogiske arbejde: Status- og udviklingssamtaler Butterfly Marte Meo TRAS ALLE MED Dialogisk læsning 20 KVALITETSRAPPORT Tematiseret sprogarbejde Kuno Beller I høj høj

21 Kuno Beller Andet: Børn med særlige behov Alle Tønnesvang børn skal og have Hedegaard mulighed om for at kvalificeret lære, lege selvbestemmelse. og udvikle sig i deres Bruges dagtilbud. både som Derfor overgang det til vigtigt, børnehave at der og i tilrettelæggelsen skole, i af forældresamtaler den pædagogiske og praksis ved medarbejderudviklingssamtaler. tages højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov, således at alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I relation til den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov defineret som alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer, og der stilles krav om, at det af læreplanen fremgår hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for at imødekomme de behov, børnene måtte have. Når vi tilrettelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig haft succes med følgende aktiviteter og metoder: Metoder: Tæt samarbejde med forældrer om udviklingsmål og metoder. I dette arbejde gør vi brug af Tønnesvangs metoder til kvalificeret selvbestemmelse. Evalueringsskama fra INEVA Deltaget i et pædagogiske træningsgruppe forløb tilrettelagt af 2 medarbejdere fra ppr. TIDLIG OPSPORING OG INDSATS En vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge i Aarhus mulighed for et godt liv, er en tidlig, rettidig indsats allerede ved de første små tegn på mistrivsel. Aarhus Byråd har derfor besluttet, at omprioritere og investere i tidlige forebyggende indsatser i perioden Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, fællesskabet og rammerne omkring børnenes og unges opvækst Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til at sikre tidlig opsporing og forebyggelse, vil vi gerne fremhæve følgende: For ar forebygge mobning og mistrivsel i Svend-Åge, har vi har afholdt et forældremøde. Forældremødet havde især fokus på forældrenes rolle i forhold til at sikre børnene en god trivsel og drmed et godt børneliv. Bestyrelsen har afholdt flere fællespisnings arrangementer i børnehaven, for at facilitere forældrefællesskaber. Ud fra tanken om at gode forældrefællesskaber genererer gode børenefællesskaber. Deltaget i netværksmøder omkring enkelt børn med skolem forældre og de sociale myndigheder. Haft fokus på, i samarbejde med forældre, at sikre en god overlevering til kommende institution. På baggrund af de iværksatte indsatser kan vi se følgende positive effekt: stort fremmøde og god deltagelse fra forældrene i debatten til forældremødet. Mange legeaftaler mellem børnene på krydt og tværs af alder og udvikling. Mange familier deltager i de 3-4 årlige fællesspisnings dage, som bestyrelsen faciliterer. Fællesspisningen afholdes i børnehaven efter institutionens normale lukketid. Til den sidst afholdte fællesspisning deltog alle børn. disse tiltag oplever vi er medvirkende til en bedre trivsel i børnegruppen, og en mere inkluderende kultur. 21 KVALITETSRAPPORT

22 ORGANISERING BØRNEMILJØET Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude - de fysiske, psykiske og æstetiske forhold i et dagtilbud udgør børnemiljøet. s arbejde med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan arbejdet tilrettelægges og gøres til en integreret del af det pædagogiske arbejde skal fremgår af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Når børnemiljøet vurderes skal det ske i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. Fysisk børnemiljø (ude og inde) I vores dagtilbud er...:... der tilstrækkelig plads, til at børn og personale kan cirkulere frit, holde samling og lege... stille og larmende legearealer adskilte fra hinanden... der adgang til områder, hvor børnene kan trække sig tilbage og lege alene eller to og to... der indrettet særlige områder, som understøtter børnenes grovmotoriske udvikling... der et bredt udbud af materialer, redskaber o.l., der understøtter børnenes finmotoriske udvikling (fx byggematerialer, puslespil, tegne og skriveredskaber)... alle legeområder tilgængelige for børn med funktionsnedsættelse Andet: vi har ingen børn med funktionsnedsættelse. I høj høj Vi er et hus, som er indrettet med mange forskellige muligheder for børnene. Værksted, bygge og konstruktionslege, rum indrettet til rollelege, stillerum hvor der læses bøger, rum som inviterer til fysisk aktiviteter, rum som styrker børnenes taktile sanser osv. Psykisk børnemiljø I vores dagtilbud...:... er dagligdagen indrettet med genkendelige strukturer og gennemgående begivenheder, som får børnene til at føle sig trygge... har vi procedurer, som er med til at sikre, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet... er klimaet blandt børnene præget af et ligeværdigt fællesskab, nærhed og tryghed... oplever børnene, at der altid er tilgængelige voksne Andet: I høj høj En forudsætning for et godt børnemiljø er bla. at der et pædagogisk personale med mange forskellige kompetencer, som grundlag for arbejdet med børnene. En vifte af kompetencer, hvor der i høj arbejdes med legen som det læringsrum hvor børnene tilegner sig og begriber omverdenens mangfoldighed. Legen bliver af børnene brugt som base for afprøvning og udvikling af sig selv og hinanden. De anvender og lærer hensyntagen, respekt, empati, omsorg, samarbejde, forhandlingsevne og konfliktløsning. Legen er børnenes rum til overlevering af børnekulturen. Børn lærer af børn gennem den. Det er i høj i legen, de udvikler identitet, dannelse og social forståelse. Personalet i Svend-Åge er meget opmærksomme på børnenes legeudvikling. Legene skal følges af de voksne, som forstår at lade børnene lege i fred, men som også påtager sig at deltage i, tilrettelægge og vejlede i børnenes lege. 22 KVALITETSRAPPORT

23 Æstetisk - børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores ude- og inderum indrettet så det er muligt for børnene at få stimuleret alle sanser (lugt, syn, føle, smag, høre)... sørger vi for dagligt at holde orden og rydde op (ude og inde), så det er muligt for børnene at overskue helheden, finde legeredskaber m.v.... har vi indrettet vores stuer og fællesrum med tegninger, billeder og andre produkter, som børnene har lavet... er vi opmærksomme på at bruge vores udsmykning og indretning aktivt, når vi arbejder med børnenes læring og udvikling Andet: Vi er et hus, som er indrettet med mange forskellige muligheder for børnene. Værksted, bygge og konstruktionslege, rum indrettet til rollelege, stillerum hvor der læses bøger, rum som inviterer til fysisk aktiviteter, rum som styrker børnenes taktile sanser osv. Husets indretning er nøje overvejet ud fra at indretning er medvirkende til at skabe kvaliteten af det pædagogisek arbejde. Børneperspektivet/inddragelse af børn I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores indretning tilpasset børnenes behov og interesser... oplever børnene at have medindflydelse i hverdagen (de er fx med til at vælge aktiviteter (ude og inde) og indrette legeområder)... handler de voksne ofte ud fra børnenes initiativer (fx ved at lege med i spontant opståede lege o.l.)... inddrages børnene i almindelige hverdagsaktiviteter (fx dække bord, rydde op, lave mad, ordne vasketøj m.v.)... bliver børnene støttet i deres stræben efter selvbestemmelse... gør vi brug af børnepaneler, børneinterviews o.l. til at inddrage børnenes perspektiv i forhold til forskellige emner, aktiviteter o.l. i dagtilbuddet Andet: 23 KVALITETSRAPPORT

24 RESPEKT FOR GRÆNSER At have et godt børnemiljø handler også om at have en kultur i dagtilbuddet, hvor mistanker og usikkerheder omkring omgangen med børnene kan drøftes åbent. I Aarhus Kommune er der i den henseende udarbejdet en vejledning til forebyggelse og håndtering af sager, som omfatter mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Vejledningen, som har titlen Respekt for grænser, har siden 2009 dannet grundlag for en indsats for at fremme åbenhed og opmærksomhed på seksuelle overgreb på børn og unge. Formålet er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb. Vejledningen er senest revideret i marts I vores dagtilbud sørger vi for at have en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb og mistanke...: I høj høj... ved løbende at drøfte emnet i personalegruppen (på fx personalemøder, stuemøder o.l.)... ved at sikre at alle medarbejdere har kendskab til vejledningen Respekt for grænser... via en løbende orientering, vejledning og dialog med forældrene om emnet (på fx forældremøder, forældresamtaler o.l.)... med afsæt i en intern handleplan for vores håndtering af sager om mistanke Andet: har udarbejdet en skrivelse til forældrene vedr. vores holdning til børn, numselege og seksualitet. Den udsendes til forældrene med jævne mellemrum. Bestyrelsen har forholdt sig til dens rolle og handlemuligheder i tilfælde af mistanke om overgreb eller overtrædelse af grænser. EVALUERING OG OPFØLGNING For at sikre, at de indsatser og aktiviteter man sætter i værk, har den effekt, som man forventer, er det vigtigt, foretage en løbende evaluering og opfølgning. Det er i den forbindelse en fordel, at man har aftalt en fælles systematik, så alle er klar over, hvilken metode man anvender, samt hvornår evalueringen vil blive gennemført og med hvilket formål. Når vi evaluerer på effekten af vores indsatser, gør vi det ved brug af følgende metoder: I høj høj Registreringsark og observationsskemaer (fx SUS, TRAS, ALLE MED) Egne spørgeskemaer (fx til medarbejdere, forældre o.l.) Børneinterviews o.l. Billeddokumentation, video m.v. Daglige registreringer og observationer (ikke planlagte) Eksisterende undersøgelser (fx forældretilfredshedsundersøgelsen, APV o.l.) Andet: Evalueringsmateriale inspirert af kursus fra INEVA. Evaluering af de lærplanerne på personalemøderne ud fra opsatte mål og metoder. 24 KVALITETSRAPPORT

25 OVERGANGE I vores dagtilbud, har vi faste procedurer for vores samarbejde om børnenes overgange fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Vi samarbejderarbejder i overgange fra vuggestue til børnehave med det kommunale dagtilbud i området. I samarbejdet tager vi afsæt i Tønnesvangs materiale om kvalificeret selvbestemmelse. Det samme gør vi i samarbejdet om overgang fra børnehave til skole Derudover samarbejder vil altid med forældrene i overgang fra hjem/dagpleje/vuggestue til børenhaven. Det er vores vurdering, at vi med vores nuværende samarbejdspraksis sikrer børnene en god og tryg overgang fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Vores vurdering tager afsæt i følgende mål/succeskriterier for vores samarbejde om børnenes overgang fra..:... hjem til dagtilbud at børn og forældre føler sig velkomne og taget godt imod når de starter børnehavelivet. At børn falder til og er trygge ved andre børn og de voksne som er i børnehaven.... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole At børnene de flest dage er glade for at afleveres i børnehaven. at børn og forældre føler sig velkomne og taget godt imod når de starter børnehavelivet. At børn falder til og er trygge ved andre børn og de voksne som er i børnehaven. At børnene de flest dage er glade for at afleveres i børnehaven. at børnene skal opleve sig rustede til at starte skole. At de har gåpå mod og positive forventninger til skolelivet. 25 KVALITETSRAPPORT

26 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes opvækst. Og både dansk og international forskning viser, at forældrenes stimulering af barnet derhjemme har rigtig stor betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Det er derfor vigtigt, at dagtilbuddene indgår i et gensidigt og forpligtende samarbejde med forældrene - og sætte deres ressourcer i spil,- i forhold til at støtte op om børnenes trivsel, læring og udvikling. I vores dagtilbud har vi særligt gode erfaringer med at sætte forældrenes ressourcer i spil på følgende måde: Et tæt samarbejde med forældre til børn som er udfordrede. Det kan eks være børn som har sproglige udfordringer, hvor forældrene bliver vejledt i hvad de kan gøre for at udvikle barnets sprog. Et samarbejde med forældrene om at det bedste de kan gøre for deres eget barn, er at støtte op om fællesskabet i børnehaven. Kan være legeaftaler. Kan også være den måde man i hjjemmene omtaler både andre børn, deres familier eller de ansatte i børnehaven. Når vi vil sikre en god kommunikation og dialog med forældre til børn i vores dagtilbud, gør vi det blandt andet via: I høj høj Vores hjemmeside Nyhedsbreve BørneIntra Opslagstavle/informationsskærme Bestyrelsen Forældrerådene Forældremøder Den daglige dialog Hjemmebesøg Andet: 26 KVALITETSRAPPORT

27 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE Børn er forskellige og har forskellige kompetencer og behov, et forhold det kan være vigtigt at holde sig for øje, når der ansættes nye medarbejdere. Er der eksempelvis behov for at supplere medarbejdergruppen med en særlig faglig ekspertise inden for et specifikt område, er det vigtigt at prioritere medarbejdere med høj anciennitet og mange erfaringer, eller er der mest af alt brug for sociale, kulturelle eller kønsmæssige rollemodeller for børnene? I det forgangne år har vi haft særligt fokus på at opprioritere medarbejdernes kompetencer på følgende områder...: I høj høj Tidlig opsporing og indsats Børns læreprocesser Inklusion Natur og naturfænomener Børns relationsdannelse og sociale kompetencer Børns sprogtilegnelse og sproglige udvikling Krop og bevægelse/børns motoriske udvikling Kultur og musik Evaluering og undersøgelse af pædagogisk praksis Andet: En af vores pædagogmedhjælpere er pt igang med en merituddannelse til pædagog 27 KVALITETSRAPPORT

28 RESSOURCER LOKALDISTRIKT s lokaldistrikt Lokaldistriktet Lokaldistriktet 2014 Lokaldistriktet Antal børn i alderen ½ år - børnehave bosiddende i lokaldistriktet Antal børn i alderen børnehave - 5 år bosiddende i lokaldistriktet Andel af lokaldistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud Andel af de indskrevne børn i lokaldistriktet, der er indskrevet i eget lokaldistrikt Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor lokaldistriktet Opgjort pr. 1/ ,7% 91,5% 91,5% 88,3% 68,4% 64,6% 62,4% 70,0% 37,2% 25,6% 38,9% 29,3% AFDELINGER OG BØRNETAL Børn i dagtilbuddet 2014 Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0 år - børnehave Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen børnehave - skolestart Gennemsnitligt antal børn pr. medarbejder 6,2 - Børn med handicap Antal børn med handicap i dagtilbuddet Andel børn med handicap i dagtilbuddet 1,4% 0,0% 0,0% 1,8% Børn med dansk som modersmål Antal børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Andel børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Opgjort pr. 1/ ,0% 2,6% 2,9% 14,9% 28 KVALITETSRAPPORT

29 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER Andel pædagoger 2014 Andel uddannede pædagoger 64,2% ,6% Andel uddannede pædagoger, inklusiv pædagogiske ledere Opgjort som fuldtidsstillinger i gennemsnit på årsbasis 64,2% ,9% Antal medarbejdere fordelt på faggrupper 2014 Pædagoger 3,4 0,0 #I/T Pædagogmedhjælpere 1,9 0,0 #I/T Administrativt personale samt sundhedspersonale 0,0 0,0 #I/T Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 1,0 - #I/T Dagplejere 0,0 - #I/T Andet 0,7 - #I/T Opgjort som fuldtidsstillinger i gennemsnit på årsbasis. Kønsfordeling i dagtilbuddet 2014 Andel mænd ansat i dagtilbuddet 35,0% ,1% Andel kvinder ansat i dagtilbuddet 65,0% ,9% Gennemsnitlig opgørelse for året. Opgørelsen gælder medarbejdere, der er ansat som en del af det pædagogiske personale (pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske ledere) 29 KVALITETSRAPPORT

30 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Social kapital kan således betragtes som et nøglebegreb, når der tales om arbejdsmiljø og trivsel. Medarbejdernes vurdering...: egen tilfredshed med jobbet som helhed deres arbejdsplads som attraktiv dagtilbuddets sociale kapital Kilde: Aarhus Kommunes ArbejdsPladsVurdering Sygefravær blandt medarbejdere 2014 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 14 dage Gennemsnitlig opgørelse for året. 4, , KVALITETSRAPPORT

31 ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. Siden 2011 har der været særligt fokus på overholdelse af de udmeldte budgetter. Det har derfor krævet særlige aftaler at overskride budgettet. Budget og regnskab 2014 s samlede budget s regnskab s akkumulerede over- eller underskud Særligt tiltdelte ressourcer til...: Børn med særlige behov Børn med vidtgående handicap Udsatte børn Varetagelse af sprogstimulering af børn med dansk som andetsprogn Opgjort for perioden 1/1-31/ Gennemsnitlige udgifter pr. barn Udgifter pr. barn Opgjort for perioden 1/1-31/12 31 KVALITETSRAPPORT