IDRÆTSDAGTILBUDDET TRIGE - SPØRRING

Transkript

1 IDRÆTSDET TRIGE - SPØRRING

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16 YDELSER 19 PÆDAGOGISK PRAKSIS 19 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS 21 ORGANISERING 22 BØRNEMILJØET 22 RESPEKT FOR GRÆNSER 24 EVALUERING OG OPFØLGNING 24 OVERGANGE 25 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE 26 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE 27 RESSOURCER 28 AFDELINGER OG BØRNETAL 28 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER 29 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR 30 ØKONOMI 31 SBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. På børne- og ungeområdet opstår kvaliteten først og fremmest i mødet mellem medarbejderne, børnene og de unge og i samarbejde med deres forældre og er udtryk for den effekt, de lokale indsatser har for børnenes trivsel, læring og udvikling. Det primære formål med kvalitetsrapporten er derfor at danne afsæt for en lokal dialog om kvalitetsudvikling med afsæt i lokale styrker, udfordringer og ressourcer. Samtidig er rapporten et vigtigt grundlag i Børn og Unges arbejde med datainformeret ledelse. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at en høj kvalitet i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Trige-Spørring dagtilbud ligger i lokaldistrikt i det geografiske område Område Randersvej. Trige-Spørring dagtilbud består af 0 vuggestuer, 0 børnehaver og 2 integrerede institutioner samt 1 dagpleje. 75 Børn i alderen 0 år - børnehave er indskrevet i dagtilbuddet 139 Børn i alderen børnehave - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 35 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 2 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. 13,0% Andel af dagtilbuddets børn, hvor begge forældre har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Trige-Spørring dagtilbud Bjørnshøjvej Trige Tlf.: Dagtilbudsleder: Lea Olsen leol@aarhus.dk 3 KVALITETSRAPPORT

4 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1 Trivsel for børn og voksne bl.a. med anvendelse af materialet 'Fri for mobberi' 2 Sprogvurderinger 3 Evalueringer med afsæt i en fælles model for OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1. aftalt, at materialet skal anvendes i alle afdelinger med børnehavebørn. 2. aftalt, at der skal laves sprogvurderinger på alle børn i dagtilbuddet. 3. aftalt, at vi skulle arbejde med ECERS som evalueringsmodel. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: 1. Der arbejdes systematisk med temaet. Børn og forældre har kendskab til materialet. Børnene anvender metoden, når en kammerat er i krise - f.eks. henter bamsen, som kan trøste. 2. Der laves sprogvurderinger på alle børn - ved sidste opgørelse ramte vi 100%. 3. Hele dagtilbuddet arbejder med ECERS. Et ECERS-skema fortæller om den pædagogiske praksis. Der er lavet ECERS-skemaer på alle læreplanstemaer og indsatsområder i vores LUP. Vi er stadig i år 0 og eksperimenterer med det. Vi arbejder med at få løst de udfordringer, vi støder ind i undervejs. Vores mål er at kunne se en egenudvikling i vores pædagogiske praksis, når vi får flere evalueringer til sammenligning. 4 KVALITETSRAPPORT

5 EFFEKT I Aarhus Kommune er kvaliteten i børne- og ungesammenhæng udtryk for effekten af de indsatser og aktiviteter, som dagtilbud, skoler og FU-tilbud iværksætter for at sikre børnene og de unge den bedst mulige trivsel, læring og udvikling. Nedenstående er dagtilbudsedelsens samlede vurdering af, hvilke resultater, der har været særligt bemærkelsesværdige i de seneste år, og hvilke områder der har behov for yderligere opmærksomhed fremadrettet. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, vil vi gerne fremhæve følgende resultater som særligt positive: Sprog - Måling fra skolestart. Dialogisk læsning: Bøger bliver en naturlig del af børnenes hverdag. Skoleparathed: Flere børn får frit skolevalg + positiv feedback fra skolen på det årlige tilbageløbsmøde. Idrætspædagogisk fundament: Børnene får i stigende styr på deres krop og dens funktioner. Lyst til bevægelse. Social læring. Fysisk indretning. Samarbejde med SFO års perspektivet. Samarbejdet i lokaldistriktet intensiveres yderligere. Fælles læringsforståelse. Vi har fokus på overgange/sammenhæng mellem børnehave og skole. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, kan vi se, at vi har behov for at fokusere yderligere på følgende punkter, hvor vi ikke er nået helt i mål: Evt. dokumentationen af effekter. Arbejdet med ECERS-modellen til evaluering af pædagogisk praksis er en kontinuerlig målsætning for os, og vi har rammesat, hvordan arbejdet skal foregå. Det er dog et arbejde, der er i sit første leveår, så vores arbejde med evaluering af effekter er stadig i sin begyndelse. Dialogen med forældre (for medarbejdere). Vi er en del af et fælles projekt på Område Randersvej. Formålet er at opkvalificere kompetencerne i den direkte kommunikation med forældrene. I dagtilbuddet har de pædagogiske ledere i gennemgået et forløb. Pædagogerne i dagtilbuddet tilbydes kurser fra ultimo 2016/primo Tidlig indsats: I en vuggestuegruppe har vi arbejdet med familiegrupper. På grund af barsel (2 pædagoger) står det arbejde stille til primo Vi har intensiveret samarbejdet med sundhedsplejen. Et af formålene er at skærpe overdragelsessamtalerne mellem hjem og vuggestue/dagpleje for at spore mulige behov så tidligt som muligt. 5 KVALITETSRAPPORT

6 LÆRING OG UDVIKLING I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børns og unges vegne. For at tilgodese dette er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. LYST TIL AT LÆRE Børn lærer i alle de sammenhænge, som de indgår i. Det gælder både i den frie leg med andre børn og i samspillet med voksne. Måden hvorpå samspillet foregår, har dog betydning for, hvor stort et læringsudbytte, barnet får. Forskning viser i den henseende, at det har særlig positiv effekt, når der er en god vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter, og aktiviteter hvor barnet selv får lov til at tage initiativ, mens den voksne understøtter og udfordrer via dialog og refleksion omkring det emne eller den aktivitet, som barnet har vist interesse for. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at stimulere deres barns lyst til at lære 76,9% 87,0% 78,7% 85,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Gode sprogfærdigheder er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Samtidig er det et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen og dermed risikerer at få lavere fagligt udbytte af skolens undervisning end sine klassekammerater. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Læreplanstemaet: Sproglig udvikling Sproglig udvikling er et af de seks temaer, som dagtilbuddene arbejder målrettet med i forbindelse med den pædagogiske læreplan. En god pædagogisk praksis sikrer børnene støtte i udviklingen af deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog, såvel som for brugen af skriftsprog, kropssprog og billedsprog. 6 KVALITETSRAPPORT

7 Sproglig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes sproglige udvikling: I høj høj Barnet kan samtale, tale og lytte, stille spørgsmål og få svar, gøre sig forståelig og argumentere for det, barnet gerne vil. Børnene får et stort ordforråd og begrebsforståelse for at sikre en klar og forståelig kommunikation med andre. Barnet begynder at fortælle, tegne og bruge sit kropssprog. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes sproglige udvikling: I en tidlig alder ser vi børnene være nysgerrige i forhold til, hvad kommunikation kan skabe. Vi læser og har dialogisk læsning med børnene. Sprogvurderingerne og det faktum, at flere og flere børn efterhånden har frit skolevalg, er klare tegn. Vi arbejder med turtagning, og børnene får en klar fornemmelse for at lytte til hinanden. Desuden øver de sig i at sige noget i en forsamling. Vi opfordrer børnene til at skrive deres navn og bruge skriftsproget. Der er navn på mange ting i institutionerne. Det skærper deres nysgerrighed, og børnene spørger og øver sig. Vi kan se, at Investering i børns fremtid (IBF) og dialogisk læsning, som sætter ekstra fokus på sproglige kompetencer, giver børnene et større ordforråd, og der leges med ord og begreber. Fri for mobberi: Vi arbejder systematisk med børnemøder, turtagning og det at lytte til hinanden. I grupperne taler vi meget om kropssprog, ansigtsudtryk, relationer og hvordan man kan handle. Arbejdet har skabt et fælles sprog, børnene bliver bevidste om egen identitet, og der kommer færre konflikter, hvilket vi får positiv feedback på fra skolen. Feriekasser er et konkret tiltag, der giver hvert barn lov at fortælle sin historie. Det er utroligt at se børn, som normalt ikke taler i forsamlinger, folde sig ud og berette. Det binder desuden hjemmet og institutionen sammen. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns sproglige udvikling Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,6% 83,9% Sprogvurderinger Et af redskaberne til at tydeliggøre et barns sproglige udvikling er sprogvurderingen. En sprogvurdering gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i et samarbejde med forældrene. Sprogvurderingen foregår som en leg for barnet med en efterfølgende dialog med forældrene om, hvordan dagtilbud og forældre sammen kan støtte op om barnets sproglige udvikling fremadrettet. Sprogvurderingen er et vigtigt redskab til at sikre, at børns sproglige udfordringer ikke overses, da den stiller skarpt på de vigtigste dimensioner af barnets sproglige kompetencer, herunder barnets sprogforståelse og aktive brug af sproget, ordforråd, lydlig forståelse og generelle kommunikative strategier. Med viden om barnets og børnegruppers sproglige kompetencer og udfordringer kan dagtilbuddet tilrettelægge lige netop de sprogunderstøttende aktiviteter, som det enkelte barn og børnegrupper måtte have brug for. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. 7 KVALITETSRAPPORT 17 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/ årige børn med dansk som andetsprog er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/ børn med dansk som andetsprog er blevet sprogscreenet før skolestart i. Opgjort for perioden 1/1-31/10.

8 Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet vurderet til at have behov for...:...en generel indsats DET 12% KOMMUNEN...en fokuseret indsats 88% 93%...en særlig indsats Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for...: DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats 60% 40% 45% 53%...en særlig indsats Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have...: DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 56% 38% 63% 33%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/10 8 KVALITETSRAPPORT

9 PERSONLIG UDVIKLING OG DANNELSE For at kunne udvikle deres personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Det er derfor vigtigt, at der skabes rum til, at børnene kan være nysgerrige, udforske verden, øve sig og udvikle egen identitet og selvstændighed. Læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Alsidig personlig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes alsidige personlige udvikling: I høj høj At barnet oplever sig selv som værdifuldt individ i et fællesskab. At barnet styrkes i at blive psykisk robust. At barnet hjælpes til selvstændighed. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling: At barnet kontakter voksne og opsøger andre børn. At barnet indgår i et børnefællesskab. At barnet tager initiativer. At barnet deltager aktivt i nye udfordringer og oplevelser. At barnet udviser empati og kan hjælpe andre. At barnet sætter ord på, hvad det gerne vil (når det får et sprog). At barnet bidrager i legen med fantasi og kreativitet. At børnene har øje for hinanden og er gode rollemodeller at spejle sig i. At barnet udviser selvstændighed og er selvhjulpent - eller på vej til at blive det. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns personlige kompetencer (fx nysgerrighed, ihærdighed og selvstændighed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser % 85% 9 KVALITETSRAPPORT

10 KULTUR OG KREATIVITET Kunst og kultur appellerer til forskellige sanser hos børn, og den er med til at stimulere læringsprocesser ved at pirre deres fantasi og nysgerrighed og give dem gode muligheder for at udfolde sig aktivt og kreativt. International forskning viser desuden, at tidlig æstetisk stimulering af børn har en betydelig personlig, faglig og samfundsmæssig effekt. Kunst og kultur rummer alternative måder at tænke på og være sammen på. Ved at inddrage kunst- og kulturaktiviteter i dagtilbud kan der således opstå nye muligheder for, at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet på baggrund af fælles oplevelser og aktiviteter. Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier omhandler både mødet med kultur i kreativ forstand - i form af kunst, musik, teater - og om mødet med egen og andres kultur og traditioner. Kulturelle udtryksformer og værdier Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om kulturelle udtryksformer og værdier: I høj høj Børnene får indblik i dansk kultur, men udvikler samtidig deres flerkulturelle forståelse. Børnene får mulighed for at afprøve sig selv i forhold til kulturelle udtryksformer. Børnene udvikler deres kreative sider. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om kulturelle udtryksformer og værdier: Når børnene møder børn fra en anden kultur, har de en naturlig nysgerrighed. De spørger, de er empatiske og deler ud af deres omsorg og viden. De ser alle som en del af et fællesskab, og alle bydes ind i legen. Arbejdet med de største børn i alle afdelingerne gennem foråret bærer frugt. Det kan ses i indskolingen, at børnene har været sammen forinden. De forskellige kulturer, der er i afdelingerne, er smeltet sammen til et fællesskab, som bliver båret med ind i skolen. Dans, musik, legen med ipads mm. er en stor del af børnenes hverdag. Det ses bl.a. hos de mindste børn, som spontant danser, og glæden ved bevægelsen smitter andre børn. I det fællesskab dannes en fælles forståelse, som senere kan skabe legerelationer. Den sproglige udvikling, som ligger i legen med fx sangkufferter. Glæden ved sangen, rytmer og den store koncentration, vi ser hos de mindste børn, når sangkufferterne kommer frem. En af de nye teknologier er ipaden. Det er her, vi tydeligt kan se børnenes nysgerrighed til verden vokse. De bliver fortrolige med teknologi og får lyst til at vide mere. På den måde bliver de klar til at komme videre i livet, og de tør bruge det i skolen. Det ser vi fx ved kommentarer fra indskolingen, hvor de roser den faglighed, børnene har. Vi fejrer højtiderne i dagtilbuddet. Børnene er deltagende i processen, og det bliver en del af deres almene viden. Vi har altid kreative materialer stående fremme, så børnene selv kan gå i gang. Her ser vi tydeligt, at børnene selv tager initiativet. Børnene eksperimenterer ofte med at klippe, lime eller bruge tape. De øver sig og prøver sig frem. Her får vi også et tydeligt svar fra skolen på, at vi har utroligt kreative børn. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns kreativitet og fantasi Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 77,2% 87,6% 77,5% 84,9% 10 KVALITETSRAPPORT

11 NATUR OG MILJØ Børns kompetencer inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning og vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke børnenes vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Læreplanstema: Natur og naturfænomener Læreplanstemaet natur og naturfænomener beskæftiger sig både med børnenes fysiske møde med naturen og læring om naturen og dens fænomener. I mødet med naturen får børnene blandt andet mulighed for at udvikle deres krop og sanser, samtidig med at deres nysgerrighed pirres, og de lærer nyt om dyr, planter, årstider og før-matematiske begreber som størrelse, vægt, form, længde m.v. Natur og naturfænomener Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om natur og naturfænomener I høj høj At barnet oplever glæde ved at være i naturen og kendskab til de skiftende årstider. At barnet får erfaringer med natur og naturfænomener og udvikler respekt for natur og miljø. At barnet via sine sanser og fysisk udfoldelse oplever og lærer om naturen. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om natur og naturfænomener: - At børnene udviser glæde ved at være ude. - At børnene viser, at de bruger deres forskellige sanser. - At børnene bliver opmærksomme på naturen og miljøet omkring dem. - At børnene kender de forskellige årstider. - At børnene gør brug af deres erfaringer og den viden, de har opnået. - At børnene eksperimenterer med naturens elementer. - At børnene er bevidste om at bevare og beskytte naturen. - At børnene er nysgerrige og undersøgende. 11 KVALITETSRAPPORT

12 TRIVSEL OG SUNDHED Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. BEVÆGELSE OG SUNDE VANER Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstemaet: Krop og bevægelse Børns kropsbevidsthed og motoriske udvikling er et vigtigt fundament for deres egen identitetsdannelse og udvikling af selvstændighed og tro på egne evner. Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. Som en effekt af bevægelse og kropskendskab udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og barnet får mere overskud til at lære. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes motoriske udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan under læreplanstemaet Krop og bevægelse. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Krop og bevægelse Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling i forhold til krop og bevægelse: I høj høj At barnet får kendskab til egen krop og kroppens formåen. At barnet forstår sammenhængen mellem sund og usund kost og livsstil, i forhold til kroppens reaktion. At barnet oplever glæden ved leg og bevægelse. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om og brug af krop og bevægelse: - At børnene tager aktiv del i og spontant anvender de lege og aktiviteter, de bliver præsenteret for gennem vores idrætspædagogiske aktiviteter. - At børnene er nysgerrige og selv eksperimenterer med nye motoriske færdigheder. - At børnene udviser glæde og lysten til bevægelse. - At børnene skaber egen rum for leg, både finmotorisk og grovmotorisk. At børnene er alderssvarende motorisk set. - At barnet viser interesse for og øver sig i at mestre de bevægelsesmuligheder, der er både ude og inde. - At børnene udvikler en større udholdenhed. 12 KVALITETSRAPPORT

13 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at understøtte deres barns fysiske og motoriske udvikling 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,5% 86,7% Overvægt blandt børnene Overvægt blandt børn og unge har gennem længere tid været et stigende problem i den vestlige verden og en trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel børn fra dagtilbuddet, som var overvægtige (ved start) i 0. klasse Andel overvægtige drenge 18,8% 10,0% 25,0% 9,9% Andel overvægtige piger 4,0% 22,7% 14,8% 13,2% Kilde: Sundhedsplejen BØRNENES TRIVSEL Trivsel er fundamentalt for, om man har lyst til at lære eller være en del af fællesskabet, anerkendelse for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. At trives i sin daginstitution kræver blandt andet, at man som barn er tryg, føler sig set, hørt, anerkendt og udfordret. Det kræver nærværende og omsorgsfulde voksne og et godt samarbejde mellem forældre og institution. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: deres barns trivsel i dagtilbuddet 97,3% 93,8% 86,8% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 13 KVALITETSRAPPORT

14 RUMMELIGHED Alle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsat og anerkendt. At være en del af og deltage i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Det er derfor vigtigt, at børnene får lov til at møde og indgå i forskellige fællesskaber, hvor de kan lære nyt om sig selv og deres omverden. At indgå i fællesskaber giver samtidig børnene værdifulde erfaringer og er med til at udvikle deres sociale kompetencer og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer. BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for børns trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Læreplanstema: Sociale kompetencer Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Sociale kompetencer Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling af sociale kompetencer: I høj høj At barnet viser glæde ved at være sammen med andre. At barnet knytter sig til andre. At barnet lærer at være en god kammerat og udviser empati. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes udvikling af sociale kompetencer: At børnene er opmærksomme, udviser empati og hjælper hinanden. At børnene udviser selvstændighed, engagement og glæde i hverdagens fællesskaber. At børnene har en ven og inviterer andre med i fællesskabet. At børnene kan tage hensyn til børn med andre behov. Fri for mobberi: Vi arbejder systematisk med børnemøder, hvor turtagning og det at lytte til hinanden er nøgleord. Børnene er delt ind i mindre grupper, og vi ser tydeligt, hvordan børnene udvikler sig i gruppen. Vi ser billeder med forskellige situationer, som børnene byder ind på. Hver situation handler om relationer, og hvordan man kan handle. I grupperne snakker vi meget om kropssprog, bruger plakater som viser forskellige ansigtsudtryk, fx glad, sur, gal og får en dialog om, hvad det betyder. Vi ser også i spejle, så børnene får et billede af dem sig. Arbejdet har skabt et fælles sprog (kropssprog). Der kommer færre konflikter. Børnene bliver bedre til at hjælpe hinanden og løse konflikterne, og vi har en fælles forståelse for, hvad en god ven er. Fra indskolingen får vi bl.a. den feedback, at vores børn formår at tyde signalerne fra deres egen krop og sige til og fra i forhold til deres egne grænser. 14 KVALITETSRAPPORT

15 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns sociale kompetencer 84,0% 91,1% 79,5% 88,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FÆLLESSKABER Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj oplever...:... at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbuddet 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 81,1% 83,0% 78,6% 81,9% Gentagne alvorlige drillerier (mobning) er desværre noget, som nogle børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor drillerierne, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at begrænse gentagne alvorlige drillerier mellem børnene 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,8% 78,6% 15 KVALITETSRAPPORT

16 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børnenes trivsel, læring og udvikling. DEN OVERORDNEDE TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...:... samarbejdet mellem dagtilbud og hjem alt i alt ,1% 95,1% 77,4% 85,7%... dagtilbuddet samlet set 88,6% 94,4% 82,6% 89,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: vil anbefale andre forældre at vælge deres barns dagtilbud Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,1% 78,1% 16 KVALITETSRAPPORT

17 DEN DAGLIGE KONTAKT OG KOMMUNIKATION Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: kontakten til dagtilbuddets personale 80,5% 90,7% 84,2% 85,7%... dagtilbuddets kommunikation via Børneintra ,5% 68,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser DELTAGELSE OG FORVENTNINGSAFSTEMNING Samarbejde mellem dagtilbud og forældre har afgørende betydning for børnenes læring og udvikling. Forskning viser blandt andet, at et de parametre, der kendetegner de rigtig gode dagtilbud, netop er inddragelsen af forældrene i børnenes læring - og i særlig den vejledning, som dagtilbuddene giver forældrene i forhold til at understøtte børnenes læring i hjemmet. For at skabe et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det imidlertid vigtigt, at man har en tydelig kommunikation og dialog om de indbyrdes forventninger, man har til hinanden. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: deltager aktivt i samarbejdet med dagtilbuddet... støtter aktivt op om deres barns læring og udvikling i dagtilbuddet... ved hvilke forventninger, dagtilbuddet stiller til dem som forældre Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,9% 74,0% ,4% 90,5% ,3% 61,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 BAGGRUNDSOPLYSNINGER YDELSER, ORGANISERING OG RESSOURCER 18 KVALITETSRAPPORT

19 YDELSER PÆDAGOGISK PRAKSIS Arbejdet med den pædagogiske læreplan Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som blandt andet skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for børnenes læring og udvikling og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder i det pædagogiske arbejde i forhold til de seks læreplanstemaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Natur og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Det betyder blandt andet, at der ikke nødvendigvis er behov for at sætte lige stort fokus på alle seks læreplanstemaer, men det betyder samtidig også, at det er vigtigt, at der løbende følges på de behov der er til stede i børnegruppen. Af samme grund stilles er i dagtilbudsloven krav om, at der foretages en evaluering af den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år. (måned og år) Den seneste evaluering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan blev gennemført Vores dagtilbudsbestyrelse har været inddraget i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan Den seneste evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøftet med vores dagtilbudsbestyrelse Evt. uddybende kommentar: Ja Nej Evalueringer sker i et samarbejde mellem personale og det lokale forældreråd. I evalueringsprocessen anvende ECERSskemaer. I vores dagtilbud har vi i det forgangne år haft fokus på følgende læreplanstemaer: I høj høj Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 19 KVALITETSRAPPORT

20 Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til arbejdet med de seks læreplanstemaer, vil vi gerne fremhæve følgende tre: Fri for mobberi (Alsidig personlig udvikling; sociale kompetencer; sproglig udvikling): Vi arbejder systematisk med børnemøder, hvor turtagning og det at lytte til hinanden blot er nogle af nøgleordene. Børnene er delt ind i mindre grupper, og vi ser tydeligt, hvordan børnene udvikler sig i gruppen. I grupperne arbejder vi med kropssprog, ansigtsudtryk, relationer og hvordan man kan handle. Arbejdet har skabt et fælles sprog (kropssprog). Der kommer færre konflikter, børnene får større bevidsted om egen identitet. De bliver bedre til at hjælpe hinanden og løse konflikter og får en fælles forståelse for, hvornår man skal hente hjælp. Dialogisk læsning: Dialogisk læsning anvendes i alle afdelinger - som udgangspunkt til tosprogede børn, men som oftest for alle. Det rummer et dannelsespotientale, der bl.a. kan bidrage til børns personlige, sociale og sproglige dannelse. Der er fokus på dialogisk læsning som en bred pædagogisk aktivitet, der rummer en alsidig mulighed for udvikling. Sproget i sin helhed - kreativitet - visuelle/auditive oplevelser. Vi samarbejder med indskolingen på Bakkegårdsskolen hvor børnehaveklasselederne læser med de kommende skolebørn. Vi har et samarbejde med biblioteket, hvorfra vi får bøger til udlån af forældrene. Tumlehøjen har et minibibliotek. Krop og bevægelse: Vi har efterhånden indarbejdet mange gode traditioner i forhold til krop og bevægelse bl.a. fast morgenbevægelse (ofte Zumba eller løb) og faste aktivitetsgrupper, hvor der er et idrætspædagogisk indhold - fx går vi i salen, hvor der er plads til bevægelse. Det betyder, at vi oplever børn med både bevægelsesglæde og som har mod på at udfordre sig selv kropsligt. Vi har ansat en motorikvejleder, som kommer rundt i alle afdelinger. Forældre, børn og personale har stor glæde af denne ordning. Forældre og personale får fælles redskaber, og børnene udvikler sig motorisk og bliver dermed mere deltagende i dagligdagen. Fokus på sansestimulering og bevægelse i indretningen - hængekøjer, fodbad, plads til løb og leg, rum til ro, sanserum, løbecykler, motorikbaner mm. Faste sansedage i vuggestuen, hvor der arbejdes med forskellige fokusområder, fx fødder, hænder, motorikbane osv. Bevægelseshold to gange om ugen, hvor de stille eller motorisk udfordrede børn får plads til leg, glæde og bevægelse. Musik og bevægelse går hånd i hånd. Faste samlinger. Inspiration udefra (gæstelærere, studerende i irsk folkemusik). I vuggestuen i Spørring kan vi fx se, at selv de mindste børn skærper fokus, når musikken bliver tændt. Børn, som ellers ikke leger sammen, ser hinanden, finder glæde og rykker grænser. Det skaber fællesskab og øger respekten for hinanden. Vi har et givende samarbejde med forældrene - gæstekoncerter, samspil med kirken osv. Storebørnsgruppen: At kunne cykle uden støttehjul, cykle rundt om søen, sociale bevægelseslege. Selvhjulpenhed - måltider, tøj. Anvendte pædagogiske metoder Med pædagogiske metoder menes teoretisk funderede og/eller systematiske afprøvede og anerkendte metoder til planlægning, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis, herunder i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. I vores dagtilbud tager vi i særlig afsæt i følgende metoder i vores almene pædagogiske arbejde: I høj høj Status- og udviklingssamtaler Butterfly Marte Meo TRAS ALLE MED Dialogisk læsning Tematiseret sprogarbejde Kuno Beller Andet: 20 KVALITETSRAPPORT

21 Børn med særlige behov Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov, således at alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I relation til den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov defineret som alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer, og der stilles krav om, at det af læreplanen fremgår hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for at imødekomme de behov, børnene måtte have. Når vi tilrettelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig haft succes med følgende aktiviteter og metoder: Motorikvejleder. Livspilot. Struktureret pædagogisk planlægning. Mindre grupper af børn. Indretning / organisering i øjenhøjde med børnene. Deltagebaner / fællesskabet; mulighed for deltagelse på flere niveauer. TIDLIG OPSPORING OG INDSATS En vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge i Aarhus mulighed for et godt liv, er en tidlig, rettidig indsats allerede ved de første små tegn på mistrivsel. Aarhus Byråd har derfor besluttet, at omprioritere og investere i tidlige forebyggende indsatser i perioden Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, fællesskabet og rammerne omkring børnenes og unges opvækst Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til at sikre tidlig opsporing og forebyggelse, vil vi gerne fremhæve følgende: Vi har fokus på et tværfagligt samarbejde og især et samarbejde med sundhedsplejersken, så hun bliver mere synlig i afdelingerne. Der er en tæt dialog mellem forældre, personale og det konsultative team, hver gang der er en bekymring. Der er et tæt samarbejde med forældrene, og der laves handleplaner på børn, der er en bekymring for. Vi har ansat eller uddannet forskellige ressourcepersoner. En motorikvejleder, der understøtter alle børns motoriske udvikling i samarbejde med det øvrige pædagogiske personale. Vi har en livspilot, der arbejder med familier i krise. Familiegrupper. En del af et projekt, der kører i en af afdelingerne. styrker forældrerollen og giver forældrene flere handlemuligheder i samværet med børnene. Vi arbejder med sproglig udvikling generelt og via Investering i børns fremtid (IBF) og derved dialogisk læsning. På baggrund af de iværksatte indsatser kan vi se følgende positive effekt: Øget kendskab til hinandens arbejdsområder og via de fælles snitflader får udviklet et fælles sprog, som spreder sig til lokaldistriktet. Vi ser børn, der profiterer af en styrket indsats som f.eks. aktiviteter sat i gang af vores sanse- og motorikvejleder. Vi kan se en progression i de faktuelle data, der ligger i IBF, og ved sprogscreeninger i forbindelse med skolestart. 21 KVALITETSRAPPORT

22 ORGANISERING BØRNEMILJØET Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude - de fysiske, psykiske og æstetiske forhold i et dagtilbud udgør børnemiljøet. s arbejde med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan arbejdet tilrettelægges og gøres til en integreret del af det pædagogiske arbejde skal fremgår af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Når børnemiljøet vurderes skal det ske i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. Fysisk børnemiljø (ude og inde) I vores dagtilbud er...: I høj høj... der tilstrækkelig plads, til at børn og personale kan cirkulere frit, holde samling og lege... stille og larmende legearealer adskilte fra hinanden... der adgang til områder, hvor børnene kan trække sig tilbage og lege alene eller to og to... der indrettet særlige områder, som understøtter børnenes grovmotoriske udvikling... der et bredt udbud af materialer, redskaber o.l., der understøtter børnenes finmotoriske udvikling (fx byggematerialer, puslespil, tegne og skriveredskaber)... alle legeområder tilgængelige for børn med funktionsnedsættelse Andet: Psykisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er dagligdagen indrettet med genkendelige strukturer og gennemgående begivenheder, som får børnene til at føle sig trygge... har vi procedurer, som er med til at sikre, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet... er klimaet blandt børnene præget af et ligeværdigt fællesskab, nærhed og tryghed... oplever børnene, at der altid er tilgængelige voksne Andet: 22 KVALITETSRAPPORT

23 Æstetisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores ude- og inderum indrettet så det er muligt for børnene at få stimuleret alle sanser (lugt, syn, føle, smag, høre)... sørger vi for dagligt at holde orden og rydde op (ude og inde), så det er muligt for børnene at overskue helheden, finde legeredskaber m.v.... har vi indrettet vores stuer og fællesrum med tegninger, billeder og andre produkter, som børnene har lavet... er vi opmærksomme på at bruge vores udsmykning og indretning aktivt, når vi arbejder med børnenes læring og udvikling Andet: Møbler på hjul. Opryddere ansat. Fælles indsats; forældre/børn; nyhedsbreve, forældreråd, etik. Alfabettræ. Børneperspektivet/inddragelse af børn I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores indretning tilpasset børnenes behov og interesser... oplever børnene at have medindflydelse i hverdagen (de er fx med til at vælge aktiviteter (ude og inde) og indrette legeområder)... handler de voksne ofte ud fra børnenes initiativer (fx ved at lege med i spontant opståede lege o.l.)... inddrages børnene i almindelige hverdagsaktiviteter (fx dække bord, rydde op, lave mad, ordne vasketøj m.v.)... bliver børnene støttet i deres stræben efter selvbestemmelse... gør vi brug af børnepaneler, børneinterviews o.l. til at inddrage børnenes perspektiv i forhold til forskellige emner, aktiviteter o.l. i dagtilbuddet Andet: 23 KVALITETSRAPPORT

24 RESPEKT FOR GRÆNSER At have et godt børnemiljø handler også om at have en kultur i dagtilbuddet, hvor mistanker og usikkerheder omkring omgangen med børnene kan drøftes åbent. I Aarhus Kommune er der i den henseende udarbejdet en vejledning til forebyggelse og håndtering af sager, som omfatter mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Vejledningen, som har titlen Respekt for grænser, har siden 2009 dannet grundlag for en indsats for at fremme åbenhed og opmærksomhed på seksuelle overgreb på børn og unge. Formålet er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb. Vejledningen er senest revideret i marts I vores dagtilbud sørger vi for at have en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb og mistanke...:... ved løbende at drøfte emnet i personalegruppen (på fx personalemøder, stuemøder o.l.)... ved at sikre at alle medarbejdere har kendskab til vejledningen Respekt for grænser... via en løbende orientering, vejledning og dialog med forældrene om emnet (på fx forældremøder, forældresamtaler o.l.)... med afsæt i en intern handleplan for vores håndtering af sager om mistanke I høj Andet: har udarbejdet en lokal beredskabsplan, som har afsæt i Børn og Unges retningslinjer for området. høj EVALUERING OG OPFØLGNING For at sikre, at de indsatser og aktiviteter man sætter i værk, har den effekt, som man forventer, er det vigtigt, foretage en løbende evaluering og opfølgning. Det er i den forbindelse en fordel, at man har aftalt en fælles systematik, så alle er klar over, hvilken metode man anvender, samt hvornår evalueringen vil blive gennemført og med hvilket formål. Når vi evaluerer på effekten af vores indsatser, gør vi det ved brug af følgende metoder: Registreringsark og observationsskemaer (fx SUS, TRAS, ALLE MED) Egne spørgeskemaer (fx til medarbejdere, forældre o.l.) Børneinterviews o.l. Billeddokumentation, video m.v. Daglige registreringer og observationer (ikke planlagte) Eksisterende undersøgelser (fx forældretilfredshedsundersøgelsen, APV o.l.) I høj høj Andet: anvender ECERS som evalueringsmodel. Der udarbejdes evalueringsskemaer på den praksis, som er affødt af et indsatsområde. Disse skal evalueres af personale og forældreråd. 24 KVALITETSRAPPORT

25 OVERGANGE I vores dagtilbud, har vi faste procedurer for vores samarbejde om børnenes overgange fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Det er vores vurdering, at vi med vores nuværende samarbejdspraksis sikrer børnene en god og tryg overgang fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Pjece(r) for samarbejdet om overgange. Vores vurdering tager afsæt i følgende mål/succeskriterier for vores samarbejde om børnenes overgang fra..:... hjem til dagtilbud Forventninger - velkomstpjecer. Samarbejde med sundhedsplejen.... vuggestue/dagpleje til børnehave Børns trivsel og tryghed; detaljerede forventninger. Storebørnsgruppeforløb. Skoleparathedsskema. SUS. Skolestart. Tilbageløbsmøde.... dagtilbud til skole Arbejde med tillid, tryghed og trivsel. Leve op til værdierne. Ses, høres, velkommen. 25 KVALITETSRAPPORT

26 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes opvækst. Og både dansk og international forskning viser, at forældrenes stimulering af barnet derhjemme har rigtig stor betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Det er derfor vigtigt, at dagtilbuddene indgår i et gensidigt og forpligtende samarbejde med forældrene - og sætte deres ressourcer i spil,- i forhold til at støtte op om børnenes trivsel, læring og udvikling. I vores dagtilbud har vi særligt gode erfaringer med at sætte forældrenes ressourcer i spil på følgende måde: Vi har forældre, der gerne vil deltage i vores hverdag. Der er stor opbakning til arrangementer, og kampvalg når der skal vælges forældreråd. Forældrene er aktive til vores arrangementer og deltager også gerne til arbejdsdage. Fra det overordnede til det jordnære plan oplever vi aktive og deltagende forældre, der bidrager til vores pædagogiske temaer og aktivteter. Arbejdsdage. Arrangementer, hvor vi f.eks. afslutter et tema. Involvering undervejs i temaer, natur, musik, feriekasser osv. Julearrangementer og markeringer af andre traditioner som fx Halloween. Forældrebibliotek. Arbejdet med Fri for mobberi. Pædagogiske idrætsaktiviteter. Vores forældre møder gerne op og er deltagende, hvilket er med til at give en sammenhængende oplevelse og oplevelsen af et større fællesskab for barnet. I Spørring ser forældrene Spørring Børnehus som en del af byen. Derfor har bl.a. Støtteforeningen været med til at støtte og udvikle institutionens legeplads og udeareal. Forældrene har en syklub, der benytter institutionen nogle aftener. Her syr de fx tæpper til Fri for mobberi bamserne og udvikler det sociale fællesskab. Når vi vil sikre en god kommunikation og dialog med forældre til børn i vores dagtilbud, gør vi det blandt andet via: I høj høj Vores hjemmeside Nyhedsbreve BørneIntra Opslagstavle/informationsskærme Bestyrelsen Forældrerådene Forældremøder Den daglige dialog Hjemmebesøg Andet: 26 KVALITETSRAPPORT

27 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE Børn er forskellige og har forskellige kompetencer og behov, et forhold det kan være vigtigt at holde sig for øje, når der ansættes nye medarbejdere. Er der eksempelvis behov for at supplere medarbejdergruppen med en særlig faglig ekspertise inden for et specifikt område, er det vigtigt at prioritere medarbejdere med høj anciennitet og mange erfaringer, eller er der mest af alt brug for sociale, kulturelle eller kønsmæssige rollemodeller for børnene? I det forgangne år har vi haft særligt fokus på at opprioritere medarbejdernes kompetencer på følgende områder...: I høj høj Tidlig opsporing og indsats Børns læreprocesser Inklusion Natur og naturfænomener Børns relationsdannelse og sociale kompetencer Børns sprogtilegnelse og sproglige udvikling Krop og bevægelse/børns motoriske udvikling Kultur og musik Evaluering og undersøgelse af pædagogisk praksis Andet: 27 KVALITETSRAPPORT

28 RESSOURCER LOKALDISTRIKT s lokaldistrikt Lokaldistriktet Lokaldistriktet 2014 Lokaldistriktet Antal børn i alderen ½ år - børnehave bosiddende i lokaldistriktet Antal børn i alderen børnehave - 5 år bosiddende i lokaldistriktet Andel af lokaldistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud Andel af de indskrevne børn i lokaldistriktet, der er indskrevet i eget lokaldistrikt Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor lokaldistriktet Opgjort pr. 1/ ,7% 90,3% 88,8% 88,3% 87,8% 87,4% 85,2% 70,0% 3,1% 3,4% 3,7% 29,3% AFDELINGER OG BØRNETAL Børn i dagtilbuddet 2014 Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0 år - børnehave Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen børnehave - skolestart Gennemsnitligt antal børn pr. medarbejder 6,0 5,5 5,5 5,9 Børn med handicap Antal børn med handicap i dagtilbuddet Andel børn med handicap i dagtilbuddet 1,9% 3,8% 0,9% 1,8% Børn med dansk som modersmål Antal børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Andel børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Opgjort pr. 1/ ,6% 25,5% 25,2% 14,9% 28 KVALITETSRAPPORT