BØRNEHAVEN KERNEHUSET (SDT)

Transkript

1 BØRNEHAVEN KERNEHUSET (SDT)

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16 YDELSER 19 PÆDAGOGISK PRAKSIS 19 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS 21 ORGANISERING 22 BØRNEMILJØET 22 RESPEKT FOR GRÆNSER 24 EVALUERING OG OPFØLGNING 24 OVERGANGE 25 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE 26 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE 27 RESSOURCER 28 AFDELINGER OG BØRNETAL 28 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER 29 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR 30 ØKONOMI 31 SBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. På børne- og ungeområdet opstår kvaliteten først og fremmest i mødet mellem medarbejderne, børnene og de unge og i samarbejde med deres forældre og er udtryk for den effekt, de lokale indsatser har for børnenes trivsel, læring og udvikling. Det primære formål med kvalitetsrapporten er derfor at danne afsæt for en lokal dialog om kvalitetsudvikling med afsæt i lokale styrker, udfordringer og ressourcer. Samtidig er rapporten et vigtigt grundlag i Børn og Unges arbejde med datainformeret ledelse. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at en høj kvalitet i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Børnehaven Kernehuset (SD ligger i lokaldistrikt i det geografiske område Område Grenåvej Vest. Børnehaven Kernehuset (SD består af 0 vuggestuer, 1 børnehaver og 0 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 0 Børn i alderen 0 år - børnehave er indskrevet i dagtilbuddet 38 Børn i alderen børnehave - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 1 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 2 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. - Andel af dagtilbuddets børn, hvor begge forældre har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Børnehaven Kernehuset (SD Smedebakken Hjortshøj Tlf.: Dagtilbudsleder: Susanne Yde suyde@aarhus.dk 3 KVALITETSRAPPORT

4 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1 Manglende etablering af hjemmeside - Institutionen har alle materialer klar. Tilsynspunkt 1 Forældretilfredshed, medarbejdertilfredshed og ledelseskvalitet. 2 Manglende forældretilladelse til brug af offentlig transport 3 Manglende evaluering af de pædagogiske læreplaner 4 Økonomistyring:Der skal udarbejdes en plan, som bringer økonomien i balance i 2014 OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: For at højne forældretilfredsheden, har vi haft ekstra fokus på at bruge opslagstavler til både mål for læreplanstemaer og procesbeskrivelser. Nyt tiltag er desuden at forældrene får et nyhedsbrev hver måned, udover de modtager bestyrelsesreferaterne hver anden måned. Vi har ekstra opmærksomhed på den daglige forældrekontakt og forældreinddragelse For at højne medarbejdertilfredsheden, har vi haft et halvårligt forløb, hvor vi har udviklet på vores samarbejdskultur. Til dette projekt har vi brugt Thyrre Sørensen Consulting ApS. I dette projekt har vi arbejdet med de faglige refleksioner og en mere systematisk tilgang til udviklingen af det pædagogiske felt, dette blandt andet gennem FRI modellen. Vi har årlige MUS samtaler, hvor vi tidligere havde MUS samtaler hvert andet år. Det psykiske arbejdsmiljø, er et fast punkt på personalemøderne, hvilket betyder en større åbenhed og respekt, og at små kontroverser bliver løst, inden de vokser. For at højne ledelseskvaliteten er D.T.L`s kontortid i højere blevet prioriteret. Der er indlagt fast kontortid. DTL`eren bruger nu i højere ressourcer på mødeaktivitet og kurser. For at styrke ledelsen i Kernehuset. Er der blandt andet ansat en souschef, og der er ugentligt afsat ledelses tid, for ledelsesteamet. Lederen har fået coaching i personlig ledelsesstil med fokus på personalets faglige og personlig udvikling. Der er indledt et samarbejde med en kontorhjælp, der er ansat på timebasis. Bestyrelsen har haft fokus på DTLèrens mulighed for at overholde kontortid. Det har betydet, at der er ansat en 30 timers medhjælper og der er lagt 7 pædagogtimer til en 30 timers pædagogstilling. For at kompensere. I forbindelse med manglende dokumentation af læreplanstemaer har vi siden sidste kvalitetssamtale har skabt en kultur for skriftlighed i forhold til dokumentation og til refleksion. Derved bliver det muligt at ændre og at forstå, hvordan vi er kommet frem til resultaterne. Evalueringen handler både om i vor høj lærings målene er nået, men også hvorvidt de metoder og aktiviteter, der anvendes, bidrager til lærings målene. Evaluering foregår nu med en fast procedure, således at personalet, inden et læreplanstema påbegyndes, opsætter lærings mål. Der føres logbog under processen, herefter evalueres læreplanstemaet i tegn på læring på et personalemøde og efterfølgende evalueres på næstkommende bestyrelsesmøde. Bestyrelsens evaluerings kommentar fremlægges for personalet.desuden har Rita Kristensen og Jan Iburg, pædagogisk konsulenter haft tilsyn med personalets evaluerings procedure. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: 4 KVALITETSRAPPORT Ledelses kvalitet: DTLèren er gennem coaching, blevet bedre rustet, til at varetage personalets udvikling, økonomistyringen, styring af driften og faglige pædagogiske arbejde.evalueringer af pædagogiske læreplaner: forgår systematisk og er grundfældet i personalegruppen. Læreplanstemaerne er indarbejdet i Kernehusets samt bestyrelsens årshjul.økonomi:vi har på buget 2014 og, været i stand til at nedbringe det akkumulerede underskud fra på Gennem kontinuerlige budget fremlæggelser, er ledelse og bestyrelse nu i stand til at følge og tilpasse økonomien.

5 EFFEKT I Aarhus Kommune er kvaliteten i børne- og ungesammenhæng udtryk for effekten af de indsatser og aktiviteter, som dagtilbud, skoler og FU-tilbud iværksætter for at sikre børnene og de unge den bedst mulige trivsel, læring og udvikling. Nedenstående er dagtilbudsedelsens samlede vurdering af, hvilke resultater, der har været særligt bemærkelsesværdige i de seneste år, og hvilke områder der har behov for yderligere opmærksomhed fremadrettet. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, vil vi gerne fremhæve følgende resultater som særligt positive: I efteråret 2014 begyndte to grupper at arbejde med trin for trin materialet. Arbejdet med børn følelser og hensynstagen har vist meget positive resultater: Børnene er i langt højere opmærksomme på hinanden. De er bedre til at læse hinandens følelser. De konflikter, som børn har, bliver nu løst verbalt, og ingen slår hinanden, råber eller skriger. Det resulterer i et børnemiljø hvor børnene tager hensyn til hinanden. Der er genrelt en god tone mellem børnene. Vi har arbejdet med inklusion og venskaber, i alle tre grupper. Vi vil fremhæve processerne med mindre, voksen styrede legegrupper. Børnene bliver sat sammen i 2 3 børn i en legegruppe, med henblik på at børnene får øje for andre børn, at der bliver skabt nye relationer mellem børnene. De små forstyrrelser i børnenes legerelationer, giver børnene større rumlighed overfor hinanden og brede i forhold til mulige venner. Vi samarbejder med det kommunale dagtilbud og Virup skolen om et projekt for børn. der er skolestarter. Projektet startede i 2014 og har en varighed på tre måneder. Vi kan se fra evalueringer og tilbagemeldinger fra forældre og skolens personale, at projektet har stor betydning for børnenes parathed til 0 klasse. De har lært de øvrige børn, der er skolestarter at kende, de har lært at agere i relationerne og fællesskabet. Det giver børn, der er trygge og mere parate til læring, da de ikke skal bruge ressourcer på at lære at de sociale spilleregler at kende. Vi har nu i 1½ år læst dialogisk for ældste børnene hver dag. Desuden har de to andre grupper læst dialogisk med jævne mellemrum. Dette har betydet, at børnene koncentrer sig bedre. De er blevet trænet i at huske. Vi har oplevet at dialogisk læsning skaber større sprogligt samspil med børnene. Ved at stille spørgsmål og engagere børnene under læsningen bliver børnene udfordret. Vi har bemærket, at dette bidrager til større ordforråd og udvikler sproglige færdigheder hos børnene. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, kan vi se, at vi har behov for at fokusere yderligere på følgende punkter, hvor vi ikke er nået helt i mål: Vi har arbejdet med børn og IT, men vil gerne have langt større fokus på dette. Målet er, at personale og børn sammen anvender IT i de processer, hvor der skal indhentes viden, dokumenteres og skabe forældre indsigt i de ting, vi sammen foretager os. Vi har derfor efter trange økonomiske vilkår, nu endelig muligheden for at erhverve en Ipad, til hver gruppe. Dette er en af tiltagen, samtidigt har vi udpeget en fra personalegruppen til at være IT ansvarlig, denne skal supervisere de øvrige kollegaer, og følge de mulige kurser der udbydes. Vi har stor fokus på motorikken i hverdagen, og at give udfordringer på legepladsen. De planlagte sansemotoriske forløb, viden og teori om kinetiske, taktilsans og labyrintsans er noget vi har planlagt at arbejde videre med. Vi har planlagt en personalelørdag, hvor vi sammen med en konsulent skal blive mere vidende om teori og praksis i forhold til sansemotorisk stimulation. Vi har kontaktet det tværfaglige team, der i starten af 2016 giver os faglig sparring i forhold til børnenes motorik og muligheder for motorisk udfordringer i Kernehuset. 5 KVALITETSRAPPORT

6 LÆRING OG UDVIKLING I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børns og unges vegne. For at tilgodese dette er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. LYST TIL AT LÆRE Børn lærer i alle de sammenhænge, som de indgår i. Det gælder både i den frie leg med andre børn og i samspillet med voksne. Måden hvorpå samspillet foregår, har dog betydning for, hvor stort et læringsudbytte, barnet får. Forskning viser i den henseende, at det har særlig positiv effekt, når der er en god vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter, og aktiviteter hvor barnet selv får lov til at tage initiativ, mens den voksne understøtter og udfordrer via dialog og refleksion omkring det emne eller den aktivitet, som barnet har vist interesse for. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at stimulere deres barns lyst til at lære 95,0% 84,6% 91,7% 85,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Gode sprogfærdigheder er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Samtidig er det et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen og dermed risikerer at få lavere fagligt udbytte af skolens undervisning end sine klassekammerater. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Læreplanstemaet: Sproglig udvikling Sproglig udvikling er et af de seks temaer, som dagtilbuddene arbejder målrettet med i forbindelse med den pædagogiske læreplan. En god pædagogisk praksis sikrer børnene støtte i udviklingen af deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog, såvel som for brugen af skriftsprog, kropssprog og billedsprog. 6 KVALITETSRAPPORT

7 Sproglig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes sproglige udvikling: I høj høj Etablere sproglig kontakt Barnets kommunikation, mundtlig og skriftlig At barnet lærer at udtrykke følelser og behov verbalt som nonverbalt Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes sproglige udvikling: Vi ser børn, der er sprogligt aktive fx ved borddækning Vi ser børn, der lytter til hinanden, har samtaler med hinanden og med de voksne. Vi ser børn, der selv henter bøger og læser. Vi ser børn, der genkender deres navn eller andres navne og bogstaver Vi ser børn, der skriver Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns sproglige udvikling Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,9% 83,9% Sprogvurderinger Et af redskaberne til at tydeliggøre et barns sproglige udvikling er sprogvurderingen. En sprogvurdering gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i et samarbejde med forældrene. Sprogvurderingen foregår som en leg for barnet med en efterfølgende dialog med forældrene om, hvordan dagtilbud og forældre sammen kan støtte op om barnets sproglige udvikling fremadrettet. Sprogvurderingen er et vigtigt redskab til at sikre, at børns sproglige udfordringer ikke overses, da den stiller skarpt på de vigtigste dimensioner af barnets sproglige kompetencer, herunder barnets sprogforståelse og aktive brug af sproget, ordforråd, lydlig forståelse og generelle kommunikative strategier. Med viden om barnets og børnegruppers sproglige kompetencer og udfordringer kan dagtilbuddet tilrettelægge lige netop de sprogunderstøttende aktiviteter, som det enkelte barn og børnegrupper måtte have brug for. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. 8 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/ årige børn med dansk som andetsprog er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 0 børn med dansk som andetsprog er blevet sprogscreenet før skolestart i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 7 KVALITETSRAPPORT

8 Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet vurderet til at have behov for...:...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats DET 87.1% KOMMUNEN 93% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for...: DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 45% 53% Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have...: DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/10 63% 33% 8 KVALITETSRAPPORT

9 PERSONLIG UDVIKLING OG DANNELSE For at kunne udvikle deres personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Det er derfor vigtigt, at der skabes rum til, at børnene kan være nysgerrige, udforske verden, øve sig og udvikle egen identitet og selvstændighed. Læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Alsidig personlig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes alsidige personlige udvikling: I høj høj At udvikle selvværd At være psykisk robust At have indlevelse i andre Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling: Inklusionsarbejdet har betydet at børnene i høj inkludere børn med særlige vanskeligheder. Vi oplever børn der overvejende er glade og som trives og har lyst til at deltage i hverdagen. Vi oplever færre konflikter hos børnene. Vi ser børn der tør stå frem og sige noget fx ved samling eller rollelege. Vi ser børn der udviser glæde, når de får opgaver de mestre og vi ser børn der gennem disse succesoplevelser tør prøve nye udfordringer. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns personlige kompetencer (fx nysgerrighed, ihærdighed og selvstændighed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser % 85% 9 KVALITETSRAPPORT

10 KULTUR OG KREATIVITET Kunst og kultur appellerer til forskellige sanser hos børn, og den er med til at stimulere læringsprocesser ved at pirre deres fantasi og nysgerrighed og give dem gode muligheder for at udfolde sig aktivt og kreativt. International forskning viser desuden, at tidlig æstetisk stimulering af børn har en betydelig personlig, faglig og samfundsmæssig effekt. Kunst og kultur rummer alternative måder at tænke på og være sammen på. Ved at inddrage kunst- og kulturaktiviteter i dagtilbud kan der således opstå nye muligheder for, at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet på baggrund af fælles oplevelser og aktiviteter. Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier omhandler både mødet med kultur i kreativ forstand - i form af kunst, musik, teater - og om mødet med egen og andres kultur og traditioner. Kulturelle udtryksformer og værdier Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om kulturelle udtryksformer og værdier: I høj høj At barnet lærer at være kreativ Forståelse for egen og andres kultur Deltagelse i kulturelle fællesskaber og aktiviter Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om kulturelle udtryksformer og værdier: Børn, der viser engagement og stiller spørgsmål til temaforløb og traditioner Børn, der refererer tilbage til fælles oplevelser Børn, som spørger ind til egen og andres kultur Børn, som viser større fantasi og kreativitet Vi ser børn, der laver, teater, cirkus osv. For hinanden. Børn, der kender og benævner forskellige materialer eller begreber og efterspørger de materialer, de skal bruge til de forskellige aktiviteter så som perler, ler, maling osv. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns kreativitet og fantasi Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 100,0% 78,6% 88,9% 84,9% 10 KVALITETSRAPPORT

11 NATUR OG MILJØ Børns kompetencer inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning og vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke børnenes vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Læreplanstema: Natur og naturfænomener Læreplanstemaet natur og naturfænomener beskæftiger sig både med børnenes fysiske møde med naturen og læring om naturen og dens fænomener. I mødet med naturen får børnene blandt andet mulighed for at udvikle deres krop og sanser, samtidig med at deres nysgerrighed pirres, og de lærer nyt om dyr, planter, årstider og før-matematiske begreber som størrelse, vægt, form, længde m.v. Natur og naturfænomener Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om natur og naturfænomener I høj høj At børnene udviser glæde ved oplevelser i naturen At børnene har kendskab til dyr og planter og materialer i naturen At børnene er nysgerrige over for naturen og dens fænomener Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om natur og naturfænomener: Vi hører børn, der snakker om naturen og de oplevelser, vi har i den Børn, der viser interesse og spørger ind til omgivelserne, fx reagere på vejrforandringer. Børn, der gerne vil vise ting og dyr, de har fundet i naturen. Børn, der gerne vil se og røre ved de ting, de finder i naturen 11 KVALITETSRAPPORT

12 TRIVSEL OG SUNDHED Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. BEVÆGELSE OG SUNDE VANER Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstemaet: Krop og bevægelse Børns kropsbevidsthed og motoriske udvikling er et vigtigt fundament for deres egen identitetsdannelse og udvikling af selvstændighed og tro på egne evner. Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. Som en effekt af bevægelse og kropskendskab udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og barnet får mere overskud til at lære. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes motoriske udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan under læreplanstemaet Krop og bevægelse. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Krop og bevægelse Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling i forhold til krop og bevægelse: I høj høj At børnene anvender sanserne kan koordinere kroppens grundbevægelser At børnene bliver selvhjulpene Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om og brug af krop og bevægelse: Flertallet af forældrene laver sunde madpakker til børnene. Børn, der er bevidste om sundt og usundt mad. Børn, der er bevidste om kroppens funktioner og kan sætte ord på flere af kroppens dele. Børn, der er selvhjulpne, børn der får automatiseret bevægelser. Børn, der nyder at være på legepladsen. Børn, der er i bevægelse, og som kan sætte ord på kropslige oplevelser. Ældstebørn kan næste selv klare toiletbesøg. Børn, der nyder fysisk aktivitet. 12 KVALITETSRAPPORT

13 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at understøtte deres barns fysiske og motoriske udvikling 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,6% 86,7% Overvægt blandt børnene Overvægt blandt børn og unge har gennem længere tid været et stigende problem i den vestlige verden og en trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel børn fra dagtilbuddet, som var overvægtige (ved start) i 0. klasse Andel overvægtige drenge 0,0% 9,1% 28,6% 9,9% Andel overvægtige piger 12,5% 0,0% 0,0% 13,2% Kilde: Sundhedsplejen BØRNENES TRIVSEL Trivsel er fundamentalt for, om man har lyst til at lære eller være en del af fællesskabet, anerkendelse for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. At trives i sin daginstitution kræver blandt andet, at man som barn er tryg, føler sig set, hørt, anerkendt og udfordret. Det kræver nærværende og omsorgsfulde voksne og et godt samarbejde mellem forældre og institution. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: deres barns trivsel i dagtilbuddet 85,7% 89,7% 91,7% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 13 KVALITETSRAPPORT

14 RUMMELIGHED Alle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsat og anerkendt. At være en del af og deltage i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Det er derfor vigtigt, at børnene får lov til at møde og indgå i forskellige fællesskaber, hvor de kan lære nyt om sig selv og deres omverden. At indgå i fællesskaber giver samtidig børnene værdifulde erfaringer og er med til at udvikle deres sociale kompetencer og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer. BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for børns trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Læreplanstema: Sociale kompetencer Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Sociale kompetencer Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling af sociale kompetencer: I høj høj Tilknytning og adskillelse At kunne etablere venskaber Indgå i fællesskabets sociale spilleregler Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes udvikling af sociale kompetencer: Børn, der evner at lege på kryds og tværs af alder, køn og etnisk baggrund. Børn, der viser deltagelse, empati og tager hensyn. Vi hører børn, der siger nej på en anerkendende måde. Børn, der går fra at sige: Du må ikke være med, til - vi kan ikke lege lige nu, men måske senere. Børn der i høj selv kan klare små konflikter uden voksen indblanding. Vi ser børn, der opmuntrer trøster og korriger hinanden i, hvad der er rigtigt og forkert. Børn der siger hej og farvel til hinanden. Vi oplever børn, der ligger mærke til og spørger efter de børn, der ikke er mødt i børnehaven. Børnene er gode til at organisere lege. Børn leger selvstændigt samt er klar til at gå på opdagelse 14 KVALITETSRAPPORT

15 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns sociale kompetencer 95,2% 89,3% 88,9% 88,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FÆLLESSKABER Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj oplever...:... at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbuddet 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 85,7% 69,0% 88,9% 81,9% Gentagne alvorlige drillerier (mobning) er desværre noget, som nogle børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor drillerierne, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at begrænse gentagne alvorlige drillerier mellem børnene 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,2% 78,6% 15 KVALITETSRAPPORT

16 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børnenes trivsel, læring og udvikling. DEN OVERORDNEDE TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...:... samarbejdet mellem dagtilbud og hjem alt i alt ,0% 89,7% 94,4% 85,7%... dagtilbuddet samlet set 100,0% 96,6% 94,4% 89,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: vil anbefale andre forældre at vælge deres barns dagtilbud Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,9% 78,1% 16 KVALITETSRAPPORT

17 DEN DAGLIGE KONTAKT OG KOMMUNIKATION Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: kontakten til dagtilbuddets personale 100,0% 89,7% 91,7% 85,7%... dagtilbuddets kommunikation via Børneintra ,5% 68,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser DELTAGELSE OG FORVENTNINGSAFSTEMNING Samarbejde mellem dagtilbud og forældre har afgørende betydning for børnenes læring og udvikling. Forskning viser blandt andet, at et de parametre, der kendetegner de rigtig gode dagtilbud, netop er inddragelsen af forældrene i børnenes læring - og i særlig den vejledning, som dagtilbuddene giver forældrene i forhold til at understøtte børnenes læring i hjemmet. For at skabe et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det imidlertid vigtigt, at man har en tydelig kommunikation og dialog om de indbyrdes forventninger, man har til hinanden. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: deltager aktivt i samarbejdet med dagtilbuddet... støtter aktivt op om deres barns læring og udvikling i dagtilbuddet... ved hvilke forventninger, dagtilbuddet stiller til dem som forældre Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,4% 74,0% ,6% 90,5% ,4% 61,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 BAGGRUNDSOPLYSNINGER YDELSER, ORGANISERING OG RESSOURCER 18 KVALITETSRAPPORT

19 YDELSER PÆDAGOGISK PRAKSIS Arbejdet med den pædagogiske læreplan Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som blandt andet skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for børnenes læring og udvikling og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder i det pædagogiske arbejde i forhold til de seks læreplanstemaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Natur og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Det betyder blandt andet, at der ikke nødvendigvis er behov for at sætte lige stort fokus på alle seks læreplanstemaer, men det betyder samtidig også, at det er vigtigt, at der løbende følges på de behov der er til stede i børnegruppen. Af samme grund stilles er i dagtilbudsloven krav om, at der foretages en evaluering af den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år. (måned og år) Den seneste evaluering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan blev gennemført Vores dagtilbudsbestyrelse har været inddraget i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan Den seneste evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøftet med vores dagtilbudsbestyrelse Evt. uddybende kommentar: Ja Nej Vi har valgt at hver enkelt læreplanstema strækker sig over 3 mdr. Det vil sige at vi arbejder med et årshjul for to år i forbindelse med vores læreplanstemaer. I vores dagtilbud har vi i det forgangne år haft fokus på følgende læreplanstemaer: I høj høj Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 19 KVALITETSRAPPORT

20 Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til arbejdet med de seks læreplanstemaer, vil vi gerne fremhæve følgende tre: I læreplanstemaet, alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer, har vi arbejdet med trin- for -trin, hvor børnene har arbejdet med følelser. Børnene har gennem projektet lært at stoppe op og lytte, spørge ind til hinanden. Både hvis de har indbyrdes konflikter, men også når de skal blive enige om en leg, og hvordan den skal organiseres. D.v.s at børnenes konflikter og uenighed foregår mere venlig, rolig og acceptabel Vi har i forbindelse med læreplanstemaet, krop og bevægelse, haft fokus på børns robusthed og sevhjulpethed. Vi har i alle grupper arbejdet med, at børnene øver sig i, selv at tage tøj af og på. De voksne støtter og guider børnene. Forældrene er inddraget, på den måde at de er blevet opfordret til at øve med børnene hjemme. Vi har desuden med inspiration af vidio klip lad dog børnene såvel i børnehaven, som forældrene haft øje på, at vi aldrig skal hjælpe børnene mere, end de har behov for. En af de positive ting vi har taget ud fra projektet, er at alle børn kommer ind i små grupper, så der altid er få børn i garderoben, når der skal tages tøj af og på. Forældrene overtager ikke længere børnenes bevægelser, børnene lægger selv madkasser i køleskabet, går selv ind i børnehaven etc. I forbindelse med læreplanstema, sproglig udvikling, har vi i aldersopdelte grupper arbejdet med sproglig opmærksomhed. For de yngste har det været gennem lyd (arbejdet med forskellige lyde) og rimekort. Forældrene og børn har haft hjemmeopgave i form af rimekort. For de øvrige børn har det været dialgoisk læsning. Vi har konstinuerligt læst højt hver dag. Børnene er mere fokuseret på lyde, ord og har fået et større ordforråd. Børnenes læring ved projektet bliver forbedret vha. gentagelser, leg, dialog og forældre inddragelse. Anvendte pædagogiske metoder Med pædagogiske metoder menes teoretisk funderede og/eller systematiske afprøvede og anerkendte metoder til planlægning, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis, herunder i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. I vores dagtilbud tager vi i særlig afsæt i følgende metoder i vores almene pædagogiske arbejde: I høj høj Status- og udviklingssamtaler Butterfly Marte Meo TRAS ALLE MED Dialogisk læsning Tematiseret sprogarbejde Kuno Beller Andet: Tegn på læring Trin for trin 20 KVALITETSRAPPORT

21 Børn med særlige behov Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov, således at alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I relation til den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov defineret som alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer, og der stilles krav om, at det af læreplanen fremgår hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for at imødekomme de behov, børnene måtte have. Når vi tilrettelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig haft succes med følgende aktiviteter og metoder: At have fokus på hele børnegruppen i forbindlse med inklusion af børn med særlige behov. Vi har været gode til at inkludere børn med særlige behov, i nogle tilfælde med tildeling af særlige ressourcer i form af timer til ressourcepædagog,samt hjælp og vejledning bla. fra PPR. I betydelig omfang har det kunnet lade sig gøre fordi personalet har arbejdet med vores tilgang til barnet og familien og refelkteret over, hvad der er den bedste måde at møde barn og familie på.vi har desuden set på det miljø der er omkring barnet i børnehaven. At arbejde i mindre grupper. At organisere legegrupper,hvor de voksne støtter det enkelte barn i at fastholde et legeforløb. At børnene får pauser i løbet af dagen At arbejde med følelser og anskue overfor børnene, hvordan de kan læse hinanden. TIDLIG OPSPORING OG INDSATS En vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge i Aarhus mulighed for et godt liv, er en tidlig, rettidig indsats allerede ved de første små tegn på mistrivsel. Aarhus Byråd har derfor besluttet, at omprioritere og investere i tidlige forebyggende indsatser i perioden Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, fællesskabet og rammerne omkring børnenes og unges opvækst Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til at sikre tidlig opsporing og forebyggelse, vil vi gerne fremhæve følgende: Personalets faglighed i forhold til børns udvikling og trivsel skal til stadighed udfordres, via. kursus, temaer, det er forudsætning for at kunne opspore. Vi har haft fokus på overlevering fra børnenes tidligere, dagpleje, vuggestue eller børnehave. I et enkelt tilfælde sundhedsplejersken. Vi oplever at start samtalen med forældrene har en stor betydning for, hvordan vi tidlig kan opspore og forebygge. Vi har desuden erfaret, når børnene er opdelt i mindre grupper, og der er en større tæthed og nærvær mellem børn og primærvoksne, at der i dette rum bliver en større mulighed for at få et øje for det enkelte barns trivsel. Hver fredag formiddag, er børnene på skift i sproggrupper på to børn og en voksen. Vi har haft stor udbytte af supervision fra PPR. At se barnet i den kontekst, som barnet indgår i. På baggrund af de iværksatte indsatser kan vi se følgende positive effekt: Overgangsskema giver en forudsætning for at handle, i et samarbejde med forældrene, hvor en fælles handleplan giver det største resultat. Vi har erfaret, at viden om barnet er vigtigt for den tidlige indsats. Det handler om dianose og indsigt i barnets ressourcer og den konkrete indsats. Vi har oplevet, at samarbejdet med de forskellige faggrupper giver den optimale effekt i forhold til barnets trivsel og udvikling. Overgangsskema, SUS, giver skolen et godt kendskab til barnet og mulighed for at iværksætte en handleplkan. Det har haft betydning for barnets skolestart 21 KVALITETSRAPPORT

22 ORGANISERING BØRNEMILJØET Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude - de fysiske, psykiske og æstetiske forhold i et dagtilbud udgør børnemiljøet. s arbejde med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan arbejdet tilrettelægges og gøres til en integreret del af det pædagogiske arbejde skal fremgår af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Når børnemiljøet vurderes skal det ske i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. Fysisk børnemiljø (ude og inde) I vores dagtilbud er...:... der tilstrækkelig plads, til at børn og personale kan cirkulere frit, holde samling og lege... stille og larmende legearealer adskilte fra hinanden... der adgang til områder, hvor børnene kan trække sig tilbage og lege alene eller to og to... der indrettet særlige områder, som understøtter børnenes grovmotoriske udvikling... der et bredt udbud af materialer, redskaber o.l., der understøtter børnenes finmotoriske udvikling (fx byggematerialer, puslespil, tegne og skriveredskaber)... alle legeområder tilgængelige for børn med funktionsnedsættelse Andet: Børnene i de tre grupper, er på skift på tur, ugens tre dage. Det betyder mere plads og et roligere miljø I høj høj Psykisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er dagligdagen indrettet med genkendelige strukturer og gennemgående begivenheder, som får børnene til at føle sig trygge... har vi procedurer, som er med til at sikre, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet... er klimaet blandt børnene præget af et ligeværdigt fællesskab, nærhed og tryghed... oplever børnene, at der altid er tilgængelige voksne Andet: 22 KVALITETSRAPPORT

23 Æstetisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores ude- og inderum indrettet så det er muligt for børnene at få stimuleret alle sanser (lugt, syn, føle, smag, høre)... sørger vi for dagligt at holde orden og rydde op (ude og inde), så det er muligt for børnene at overskue helheden, finde legeredskaber m.v.... har vi indrettet vores stuer og fællesrum med tegninger, billeder og andre produkter, som børnene har lavet... er vi opmærksomme på at bruge vores udsmykning og indretning aktivt, når vi arbejder med børnenes læring og udvikling Andet: Børneperspektivet/inddragelse af børn I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores indretning tilpasset børnenes behov og interesser... oplever børnene at have medindflydelse i hverdagen (de er fx med til at vælge aktiviteter (ude og inde) og indrette legeområder)... handler de voksne ofte ud fra børnenes initiativer (fx ved at lege med i spontant opståede lege o.l.)... inddrages børnene i almindelige hverdagsaktiviteter (fx dække bord, rydde op, lave mad, ordne vasketøj m.v.)... bliver børnene støttet i deres stræben efter selvbestemmelse... gør vi brug af børnepaneler, børneinterviews o.l. til at inddrage børnenes perspektiv i forhold til forskellige emner, aktiviteter o.l. i dagtilbuddet Andet: 23 KVALITETSRAPPORT

24 RESPEKT FOR GRÆNSER At have et godt børnemiljø handler også om at have en kultur i dagtilbuddet, hvor mistanker og usikkerheder omkring omgangen med børnene kan drøftes åbent. I Aarhus Kommune er der i den henseende udarbejdet en vejledning til forebyggelse og håndtering af sager, som omfatter mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Vejledningen, som har titlen Respekt for grænser, har siden 2009 dannet grundlag for en indsats for at fremme åbenhed og opmærksomhed på seksuelle overgreb på børn og unge. Formålet er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb. Vejledningen er senest revideret i marts I vores dagtilbud sørger vi for at have en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb og mistanke...: I høj høj... ved løbende at drøfte emnet i personalegruppen (på fx personalemøder, stuemøder o.l.)... ved at sikre at alle medarbejdere har kendskab til vejledningen Respekt for grænser... via en løbende orientering, vejledning og dialog med forældrene om emnet (på fx forældremøder, forældresamtaler o.l.)... med afsæt i en intern handleplan for vores håndtering af sager om mistanke Andet: Der orienteres om respekt for grænser til opstartssamtale med forældrene til kommende Kernehus børn. Ved nyansættelser af personale orienteres der ligeleds til opstarts samtalen. EVALUERING OG OPFØLGNING For at sikre, at de indsatser og aktiviteter man sætter i værk, har den effekt, som man forventer, er det vigtigt, foretage en løbende evaluering og opfølgning. Det er i den forbindelse en fordel, at man har aftalt en fælles systematik, så alle er klar over, hvilken metode man anvender, samt hvornår evalueringen vil blive gennemført og med hvilket formål. Når vi evaluerer på effekten af vores indsatser, gør vi det ved brug af følgende metoder: I høj høj Registreringsark og observationsskemaer (fx SUS, TRAS, ALLE MED) Egne spørgeskemaer (fx til medarbejdere, forældre o.l.) Børneinterviews o.l. Billeddokumentation, video m.v. Daglige registreringer og observationer (ikke planlagte) Eksisterende undersøgelser (fx forældretilfredshedsundersøgelsen, APV o.l.) Andet: 24 KVALITETSRAPPORT

25 OVERGANGE I vores dagtilbud, har vi faste procedurer for vores samarbejde om børnenes overgange fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Ved overgangen fra vuggestue/dagplejer overholdes der overleveringssamtale. Ved overgangen fra dagtilbud til skole overholdes der overleveringssamtale på baggrund af udarbejdet SUS materiale på det enkelte barn. Det er vores vurdering, at vi med vores nuværende samarbejdspraksis sikrer børnene en god og tryg overgang fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Vores vurdering tager afsæt i følgende mål/succeskriterier for vores samarbejde om børnenes overgang fra..:... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole At forældrene inden start i børnehaven har indgående kendskab til børnehaven, hverdagen og politikker ect. At vi tidligt har kendskab til barnet og evt. udfordringer gør gør en tidlig indsats mulig. At skolen har kendskab til barnet og at forældrene har deltaget aktivt i videns delingen giver barnet en tryk start i skolen 25 KVALITETSRAPPORT

26 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes opvækst. Og både dansk og international forskning viser, at forældrenes stimulering af barnet derhjemme har rigtig stor betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Det er derfor vigtigt, at dagtilbuddene indgår i et gensidigt og forpligtende samarbejde med forældrene - og sætte deres ressourcer i spil,- i forhold til at støtte op om børnenes trivsel, læring og udvikling. I vores dagtilbud har vi særligt gode erfaringer med at sætte forældrenes ressourcer i spil på følgende måde: Forældre og personale aftaler fælles indsats, med konkrete handleplaner. Forældre og børn får hjemmeopgaver i forbindelse med projekter. Farver, børnene skal medbring en gul ting. Rimekort som forældre og børn skal øve sig på. For de børn der er særlige udsatte, afholdes der møde med forældrene og her aftales handleplan for den kommende persiode Når vi vil sikre en god kommunikation og dialog med forældre til børn i vores dagtilbud, gør vi det blandt andet via: I høj høj Vores hjemmeside Nyhedsbreve BørneIntra Opslagstavle/informationsskærme Bestyrelsen Forældrerådene Forældremøder Den daglige dialog Hjemmebesøg Andet: 26 KVALITETSRAPPORT

27 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE Børn er forskellige og har forskellige kompetencer og behov, et forhold det kan være vigtigt at holde sig for øje, når der ansættes nye medarbejdere. Er der eksempelvis behov for at supplere medarbejdergruppen med en særlig faglig ekspertise inden for et specifikt område, er det vigtigt at prioritere medarbejdere med høj anciennitet og mange erfaringer, eller er der mest af alt brug for sociale, kulturelle eller kønsmæssige rollemodeller for børnene? I det forgangne år har vi haft særligt fokus på at opprioritere medarbejdernes kompetencer på følgende områder...: I høj høj Tidlig opsporing og indsats Børns læreprocesser Inklusion Natur og naturfænomener Børns relationsdannelse og sociale kompetencer Børns sprogtilegnelse og sproglige udvikling Krop og bevægelse/børns motoriske udvikling Kultur og musik Evaluering og undersøgelse af pædagogisk praksis Andet: ADHD problematikker 27 KVALITETSRAPPORT

28 RESSOURCER LOKALDISTRIKT s lokaldistrikt Lokaldistriktet Lokaldistriktet 2014 Lokaldistriktet Antal børn i alderen ½ år - børnehave bosiddende i lokaldistriktet Antal børn i alderen børnehave - 5 år bosiddende i lokaldistriktet Andel af lokaldistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud Andel af de indskrevne børn i lokaldistriktet, der er indskrevet i eget lokaldistrikt Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor lokaldistriktet Opgjort pr. 1/ ,6% 91,9% 88,5% 88,3% 86,4% 81,7% 77,7% 70,0% 7,9% 2,8% 0,0% 29,3% AFDELINGER OG BØRNETAL Børn i dagtilbuddet 2014 Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0 år - børnehave Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen børnehave - skolestart Gennemsnitligt antal børn pr. medarbejder 5,8 4,8 6,1 5,9 Børn med handicap Antal børn med handicap i dagtilbuddet Andel børn med handicap i dagtilbuddet 1,6% 5,6% 5,3% 1,8% Børn med dansk som modersmål Antal børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Andel børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Opgjort pr. 1/ ,0% 2,8% 2,6% 14,9% 28 KVALITETSRAPPORT