BØRNEHAVEN STENHØJGÅRD (SDT)

Transkript

1 BØRNEHAVEN STENHØJGÅRD (SDT)

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16 YDELSER 19 PÆDAGOGISK PRAKSIS 19 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS 21 ORGANISERING 22 BØRNEMILJØET 22 RESPEKT FOR GRÆNSER 24 EVALUERING OG OPFØLGNING 24 OVERGANGE 25 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE 26 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE 27 RESSOURCER 28 AFDELINGER OG BØRNETAL 28 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER 29 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR 30 ØKONOMI 31 SBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. På børne- og ungeområdet opstår kvaliteten først og fremmest i mødet mellem medarbejderne, børnene og de unge og i samarbejde med deres forældre og er udtryk for den effekt, de lokale indsatser har for børnenes trivsel, læring og udvikling. Det primære formål med kvalitetsrapporten er derfor at danne afsæt for en lokal dialog om kvalitetsudvikling med afsæt i lokale styrker, udfordringer og ressourcer. Samtidig er rapporten et vigtigt grundlag i Børn og Unges arbejde med datainformeret ledelse. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at en høj kvalitet i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Børnehaven Stenhøjgård (S ligger i lokaldistrikt i det geografiske område Område Oddervej. Børnehaven Stenhøjgård (S består af 0 vuggestuer, 1 børnehaver og 0 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 0 Børn i alderen 0 år - børnehave er indskrevet i dagtilbuddet 22 Børn i alderen børnehave - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 0 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 6 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. - Andel af dagtilbuddets børn, hvor begge forældre har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Børnehaven Stenhøjgård (S Tværgade Malling Tlf.: Dagtilbudsleder: Morten Obel moro@aarhus.dk 3 KVALITETSRAPPORT

4 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1 Rammer for læring, - forventningsafstemning med forældre. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Rammer for læring: Vi har gennem de sidste år arbejdet bevidst med at skabe rammer for læring, så forskellige børn kan mødes og fanges i deres interessefelter. Der arbejdes igennem ugen struktureret med aktiviter i forskellige miljøer og rammer. Vi arbejde bevidst med rummene som skabende for forskellig leg og hvordan vi er med til at skabe rammer for læring, både i strukturede situationer hvor der er høj voksenstyring og i ustrukturerede situationer med lav voksenstyring. Forventningsafstemning med forældre: På vores personaledag i februar blev der arbejdet med børnehavens kerneopgave og hvilke ydelser vi som børnehave stiller op og hvilke vi ser som forældrernes ansvar. Igennem hele året har vi arbejdet videre med emnet på vores personalemøder og til forældremødet i september var temaet samarbejde mellem børnehaven og hjemmet. Der blev forældrerne inddraget i en diskussion, omkring hvem der har ansvaret for hvad omkring deres børn og hvordan vi så kan samarbejde om det bedste,for både det enkelte barn og hele børnegruppen. Det er endt ud i et skriv om hvordan Børnehaven Stenhøjgård samarbejder med forældrerne og hvilke forventninger vi har til hinanden. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: Rammer for læring: Vi ser at børnene har en klar forståelse af hvad de forskellige rum skal bruges til og hvordan de skal agere i de rammer vi sætter op omkring aktiviteterne i hverdagen. Når vi ændrer i rammerne gør vi noget ud af at forklare, hvordan de nu skal agere i den nye ramme og hjælpe dem evt. igang med andre eller nye aktiviteter inden for rammen. Forventningsafstemning med forældre: Gennem året er personalet blevet skarpere på at sende opgaver der ligger ved forældrerne tilbage til forældrene, så de selv tager mere ansvar ind i Deres barns børnehaveliv. Ved forældremødet blev det gjort mere klart hvad de selv havde af forventninger og hvad Stenhøjgård havde af forventninger til vores samarbejde. Der var generelt en ret stor fælles forståelse for vores forskellige roller i vores fælles mål om børnene. 4 KVALITETSRAPPORT

5 EFFEKT I Aarhus Kommune er kvaliteten i børne- og ungesammenhæng udtryk for effekten af de indsatser og aktiviteter, som dagtilbud, skoler og FU-tilbud iværksætter for at sikre børnene og de unge den bedst mulige trivsel, læring og udvikling. Nedenstående er dagtilbudsedelsens samlede vurdering af, hvilke resultater, der har været særligt bemærkelsesværdige i de seneste år, og hvilke områder der har behov for yderligere opmærksomhed fremadrettet. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, vil vi gerne fremhæve følgende resultater som særligt positive: Det robuste barn: Vi har arbejdet målrettet med at børnene skal være robuste. Vi har hjulpet dem til mere selvhjulpenhed, en rummelighed for andre børn og en accept af forskellighed. Brug af udemiljøet: Igennem det sidste år har børnehaven fået et drivhus og dermed også øget fokus på vores have. Der er blevet sået, passet og høstet afgrøder i både drivhus og køkkenhave. Der har været udflugter til skov og strand igennem hele året. Udesæsonen er blevet strukket længere, så der flere eftermiddage om ugen er aktivitet i haven til lukketid. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, kan vi se, at vi har behov for at fokusere yderligere på følgende punkter, hvor vi ikke er nået helt i mål: Det robuste barn: Med den børnegruppe Stenhøjgård har vil der altid være et behov for at fokusere på det robuste barn. Vi har flere børn med særlige behov og arbejder dermed særligt med dem, men også med den øvrige børnegruppe i forhold rummelighed og accept af forskellighed. Der har gennem efteråret, været en uro i drengegruppe, med grimt sprog og drillerier. Der er abejdet med det over efteråret, men der vil være fokus på det yderligere igennem 2016 for at vende den negative udvikling. Effektivisering: Vi er begyndt at se mere på steder vi kan effektivisere vores arbejde rundt om børnene, så der med kommende besparelser fortsat kan opretholdes en god normering. 5 KVALITETSRAPPORT

6 LÆRING OG UDVIKLING I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børns og unges vegne. For at tilgodese dette er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. LYST TIL AT LÆRE Børn lærer i alle de sammenhænge, som de indgår i. Det gælder både i den frie leg med andre børn og i samspillet med voksne. Måden hvorpå samspillet foregår, har dog betydning for, hvor stort et læringsudbytte, barnet får. Forskning viser i den henseende, at det har særlig positiv effekt, når der er en god vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter, og aktiviteter hvor barnet selv får lov til at tage initiativ, mens den voksne understøtter og udfordrer via dialog og refleksion omkring det emne eller den aktivitet, som barnet har vist interesse for. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at stimulere deres barns lyst til at lære 100,0% 95,5% 85,0% 85,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Gode sprogfærdigheder er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Samtidig er det et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen og dermed risikerer at få lavere fagligt udbytte af skolens undervisning end sine klassekammerater. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Læreplanstemaet: Sproglig udvikling Sproglig udvikling er et af de seks temaer, som dagtilbuddene arbejder målrettet med i forbindelse med den pædagogiske læreplan. En god pædagogisk praksis sikrer børnene støtte i udviklingen af deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog, såvel som for brugen af skriftsprog, kropssprog og billedsprog. 6 KVALITETSRAPPORT

7 Sproglig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes sproglige udvikling: I høj høj At børnene er sprogligt opmærksomme, leger og eksperimentere med sproget. At børnene får styrket deres evne til at genfortælle, i talesætte, lytte og gå i dialog. At børnene bruger sproget til kommunikation i samværet med kammerater Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes sproglige udvikling: Vi ser et varieret sprog, der bliver brugt i daligdagen. Igennem specielt vores daglige rundkreds og læsning for børnene, både ses og prøves det at genfortælle, lytte og gå i dialog. I dagligdagen snakkes der meget med børnene, hvor vi har særligt fokus på at vi skal op over fem turtagninger i dilaogen med barnet. Børnene snakker meget med hinanden og vi støtter op om, specielt brugen af sproget til konfliktløsning og dermed være med til at give børnene redskaber til selv kunne klare konflikter. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns sproglige udvikling Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,0% 83,9% Sprogvurderinger Et af redskaberne til at tydeliggøre et barns sproglige udvikling er sprogvurderingen. En sprogvurdering gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i et samarbejde med forældrene. Sprogvurderingen foregår som en leg for barnet med en efterfølgende dialog med forældrene om, hvordan dagtilbud og forældre sammen kan støtte op om barnets sproglige udvikling fremadrettet. Sprogvurderingen er et vigtigt redskab til at sikre, at børns sproglige udfordringer ikke overses, da den stiller skarpt på de vigtigste dimensioner af barnets sproglige kompetencer, herunder barnets sprogforståelse og aktive brug af sproget, ordforråd, lydlig forståelse og generelle kommunikative strategier. Med viden om barnets og børnegruppers sproglige kompetencer og udfordringer kan dagtilbuddet tilrettelægge lige netop de sprogunderstøttende aktiviteter, som det enkelte barn og børnegrupper måtte have brug for. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. 5 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/ årige børn med dansk som andetsprog er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 0 børn med dansk som andetsprog er blevet sprogscreenet før skolestart i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 7 KVALITETSRAPPORT

8 Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet vurderet til at have behov for...:...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats DET 100% KOMMUNEN 93% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for...: DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 45% 53% Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have...: DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/10 63% 33% 8 KVALITETSRAPPORT

9 PERSONLIG UDVIKLING OG DANNELSE For at kunne udvikle deres personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Det er derfor vigtigt, at der skabes rum til, at børnene kan være nysgerrige, udforske verden, øve sig og udvikle egen identitet og selvstændighed. Læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Alsidig personlig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes alsidige personlige udvikling: I høj høj At børnene ser sig selv som en ressouce, har selvværd og vil deltage i fællesskabet At børnene er robuste, selvhjupne og har en forståele for andre mennesker At børnene bliver selvstændige, sociale og skoleparate. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling: Vi ser nogle børn der er stolte af at fortælle og fremvise for andre. Børn der deltager i både individuelle og fællesaktiviteter. Vi ser nogle børn der gerne vil selv og prøver selv. Vi hjælpe børnene til at kunne klare flere opgaver selv som, tage tøj på og klare mindre konflikter med kammereater. Ved at vi har flere børn med diagnoser, snakkes der om at børn er forskellige og har forskellige behov. Vi oplever derfor at der er en forståelse for at mennesker kan have behov for noget forskelligt. Vi har indledt et smarbejde med Malling skole, hvor de giver en mere direkte tilbagemelding på de børn vi sender i skole. Når de har afholdt skole - hjem samtaler i efteråret, får vi en tilbagemelding på hvordan de ser barnet nu, og dermed kan vi bedre evaluere det arbejde vi har lavet med barnet, for at gøre det skoleparat. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns personlige kompetencer (fx nysgerrighed, ihærdighed og selvstændighed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser % 85% 9 KVALITETSRAPPORT

10 KULTUR OG KREATIVITET Kunst og kultur appellerer til forskellige sanser hos børn, og den er med til at stimulere læringsprocesser ved at pirre deres fantasi og nysgerrighed og give dem gode muligheder for at udfolde sig aktivt og kreativt. International forskning viser desuden, at tidlig æstetisk stimulering af børn har en betydelig personlig, faglig og samfundsmæssig effekt. Kunst og kultur rummer alternative måder at tænke på og være sammen på. Ved at inddrage kunst- og kulturaktiviteter i dagtilbud kan der således opstå nye muligheder for, at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet på baggrund af fælles oplevelser og aktiviteter. Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier omhandler både mødet med kultur i kreativ forstand - i form af kunst, musik, teater - og om mødet med egen og andres kultur og traditioner. Kulturelle udtryksformer og værdier Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om kulturelle udtryksformer og værdier: I høj høj Børn der udtrykker sig gennem forskellige kreative processer At børnene lærer hvad der rigtig og forkert, godt og ondt og udvikler empati. At børnene forstår den kultur de er en del af. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om kulturelle udtryksformer og værdier: Vi laver mange forskellige kreative aktiviteter, hvor børne kan udtrykke sig på forskelligt vis. Børn der gerne vil være med til og ser frem til værksteds aktiviteter. Vi ser at de fleste kender til rigtig og forkert, samt udviser empati, men har også et udviklingspunkt her i forhold til at få alle børn med. Vi ser børn der er gode til at aflæse og begå sig i forskellige kontekster, på tur i nærmiljøet, til fødselsdage og længere udflugter. Børn der kender vores traditioner og højtider. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns kreativitet og fantasi Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 100,0% 100,0% 90,0% 84,9% 10 KVALITETSRAPPORT

11 NATUR OG MILJØ Børns kompetencer inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning og vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke børnenes vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Læreplanstema: Natur og naturfænomener Læreplanstemaet natur og naturfænomener beskæftiger sig både med børnenes fysiske møde med naturen og læring om naturen og dens fænomener. I mødet med naturen får børnene blandt andet mulighed for at udvikle deres krop og sanser, samtidig med at deres nysgerrighed pirres, og de lærer nyt om dyr, planter, årstider og før-matematiske begreber som størrelse, vægt, form, længde m.v. Natur og naturfænomener Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om natur og naturfænomener I høj høj At børnene oplever glæde ved at være i naturen og vores have, året rundt. At børnene udvikler et kendskab, forståelse og respekt for naturen. At børnene udforsker og bruger naturen som et ekstra læringsrum Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om natur og naturfænomener: Vi er dagligt ude i haven og prøver her at udvide den tid vi er ude om eftermiddagen, ved at spise eftermiddagsmad ude flere gange om ugen året rundt. Vi ser børn der er glade for at være ude, både i vores have og på vores skovture året rundt. Vi ser børn der viser en begyndende respekt for naturen og får et øget kendskab til naturen Vi ser børn der bruger naturen som læringsrum og er nysgerrige efter at vide mere om naturen og naturfænomener 11 KVALITETSRAPPORT

12 TRIVSEL OG SUNDHED Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. BEVÆGELSE OG SUNDE VANER Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstemaet: Krop og bevægelse Børns kropsbevidsthed og motoriske udvikling er et vigtigt fundament for deres egen identitetsdannelse og udvikling af selvstændighed og tro på egne evner. Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. Som en effekt af bevægelse og kropskendskab udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og barnet får mere overskud til at lære. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes motoriske udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan under læreplanstemaet Krop og bevægelse. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Krop og bevægelse Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling i forhold til krop og bevægelse: I høj høj Børn der er glade for at bevæge sig, både alene og sammen med andre At børnene bliver udfordret motorisk, gennem ugentlige aktiviteter som gymnastik og tur i naturen Børn der har sunde madvaner og mod til at smage på maden Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om og brug af krop og bevægelse: Vi ser børn der er glade for motoriske lege og selv opsøger lege hvor de kan bevæge sig i. Vi ser børn der glæder sig til at komme til gymnastik eller på tur og børn der er aktivt deltagende undervejs. Vi har en sund kostpolitik, hvor vi servere et sundt måltid og er i dialog med forældre om den sunde madpakke. Vi ser nogle børn der smager på alt maden og generelt er meget madmodige. 12 KVALITETSRAPPORT

13 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at understøtte deres barns fysiske og motoriske udvikling 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,0% 86,7% Overvægt blandt børnene Overvægt blandt børn og unge har gennem længere tid været et stigende problem i den vestlige verden og en trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel børn fra dagtilbuddet, som var overvægtige (ved start) i 0. klasse Andel overvægtige drenge - 100,0% 0,0% 9,9% Andel overvægtige piger - 0,0% 0,0% 13,2% Kilde: Sundhedsplejen BØRNENES TRIVSEL Trivsel er fundamentalt for, om man har lyst til at lære eller være en del af fællesskabet, anerkendelse for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. At trives i sin daginstitution kræver blandt andet, at man som barn er tryg, føler sig set, hørt, anerkendt og udfordret. Det kræver nærværende og omsorgsfulde voksne og et godt samarbejde mellem forældre og institution. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: deres barns trivsel i dagtilbuddet 100,0% 100,0% 85,0% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 13 KVALITETSRAPPORT

14 RUMMELIGHED Alle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsat og anerkendt. At være en del af og deltage i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Det er derfor vigtigt, at børnene får lov til at møde og indgå i forskellige fællesskaber, hvor de kan lære nyt om sig selv og deres omverden. At indgå i fællesskaber giver samtidig børnene værdifulde erfaringer og er med til at udvikle deres sociale kompetencer og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer. BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for børns trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Læreplanstema: Sociale kompetencer Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Sociale kompetencer Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling af sociale kompetencer: I høj høj At børnene skaber gode venskaber At børnene leger med flere forskellige og kan inkludere andre i leg At børnene har lyst til at deltage i store og små fællesskaber Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes udvikling af sociale kompetencer: Vi ser at alle vores børn kan fortælle om en god ven i børnehaven. I løbet af dagen ser vi flere forskellige legerelationer og støtter op om de børn der kan have det vanskeligt med at komme med i en leg. Vores børn vil gerne være en del af både de store og små fællesskaber, og der støttes op om de børn der kan have vanseligt ved at være en del af fællesskaber. 14 KVALITETSRAPPORT

15 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns sociale kompetencer 100,0% 100,0% 85,0% 88,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FÆLLESSKABER Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj oplever...:... at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbuddet 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 94,1% 95,5% 70,0% 81,9% Gentagne alvorlige drillerier (mobning) er desværre noget, som nogle børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor drillerierne, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at begrænse gentagne alvorlige drillerier mellem børnene 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,9% 78,6% 15 KVALITETSRAPPORT

16 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børnenes trivsel, læring og udvikling. DEN OVERORDNEDE TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...:... samarbejdet mellem dagtilbud og hjem alt i alt ,0% 95,5% 85,0% 85,7%... dagtilbuddet samlet set 100,0% 95,5% 85,0% 89,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: vil anbefale andre forældre at vælge deres barns dagtilbud Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,0% 78,1% 16 KVALITETSRAPPORT

17 DEN DAGLIGE KONTAKT OG KOMMUNIKATION Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: kontakten til dagtilbuddets personale 100,0% 95,5% 80,0% 85,7%... dagtilbuddets kommunikation via Børneintra ,2% 68,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser DELTAGELSE OG FORVENTNINGSAFSTEMNING Samarbejde mellem dagtilbud og forældre har afgørende betydning for børnenes læring og udvikling. Forskning viser blandt andet, at et de parametre, der kendetegner de rigtig gode dagtilbud, netop er inddragelsen af forældrene i børnenes læring - og i særlig den vejledning, som dagtilbuddene giver forældrene i forhold til at understøtte børnenes læring i hjemmet. For at skabe et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det imidlertid vigtigt, at man har en tydelig kommunikation og dialog om de indbyrdes forventninger, man har til hinanden. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: deltager aktivt i samarbejdet med dagtilbuddet... støtter aktivt op om deres barns læring og udvikling i dagtilbuddet... ved hvilke forventninger, dagtilbuddet stiller til dem som forældre Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,0% 74,0% ,0% 90,5% ,7% 61,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 BAGGRUNDSOPLYSNINGER YDELSER, ORGANISERING OG RESSOURCER 18 KVALITETSRAPPORT

19 YDELSER PÆDAGOGISK PRAKSIS Arbejdet med den pædagogiske læreplan Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som blandt andet skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for børnenes læring og udvikling og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder i det pædagogiske arbejde i forhold til de seks læreplanstemaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Natur og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Det betyder blandt andet, at der ikke nødvendigvis er behov for at sætte lige stort fokus på alle seks læreplanstemaer, men det betyder samtidig også, at det er vigtigt, at der løbende følges på de behov der er til stede i børnegruppen. Af samme grund stilles er i dagtilbudsloven krav om, at der foretages en evaluering af den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år. (måned og år) Den seneste evaluering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan blev gennemført 02 - Vores dagtilbudsbestyrelse har været inddraget i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan Den seneste evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøftet med vores dagtilbudsbestyrelse Evt. uddybende kommentar: Ja Nej Den sidste større revidering var i januar 2014, hvor bestyrelse var inddraget i processen. Ved evaluering i februar, blev det besluttet at fortsætte med de samme punkter indenfor de forskellige områder, for at give mere tid til at arbejde med de enkelte indsatser. Der skal i foråret 2016 laves en evaluering og revidering, hvor resultater fra forældretilfredsundersøgelsen kan inddrages i det fremadrettede arbejde. I vores dagtilbud har vi i det forgangne år haft fokus på følgende læreplanstemaer: I høj høj Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 19 KVALITETSRAPPORT

20 Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til arbejdet med de seks læreplanstemaer, vil vi gerne fremhæve følgende tre: Vi har haft et kunst projekt hvor børnene var med i en længerevarende process. Det foregik i samarbejde med en lokal kunstner der kunne komme med ny og anderledes inspiration. Vi har fokus på børns alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer. Vi har gennem efteråret arbjedet med bla. venskaber og massageprojekt, da vi kunne se der var en del uro og negativ udvikling i forhold til sprogbrug i børnehaven. Vi iværksatte nogle tiltag og evalueret dem med bestyrelsen. Der var enighed om at der kunne gøres mere og alle forældre fik et brev med hjem om hvordan de kunne tale med deres børn om det at være en god ven. Der blev iværksat yderligere tiltag i børnehaven med fokus på mere rolig leg, hvor der var bedre muligheder for fordybelse, fremfor løbelege, der til tider endte i konflikter. For at understøtte vores arbejde, har flere af pædagogerne været på kurser omkring arbejdet med specielt børn med ADHD og autisme. Vi har ligeledes en pædagog der er i gang med Marte Meo uddanelse og en pædaog der er ved at tage diplom i specialpædagogik, hvor dette efterårs modul omhandler, gennemgribende udviklingsforstyrelser. Anvendte pædagogiske metoder Med pædagogiske metoder menes teoretisk funderede og/eller systematiske afprøvede og anerkendte metoder til planlægning, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis, herunder i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. I vores dagtilbud tager vi i særlig afsæt i følgende metoder i vores almene pædagogiske arbejde: I høj høj Status- og udviklingssamtaler Butterfly Marte Meo TRAS ALLE MED Dialogisk læsning Tematiseret sprogarbejde Kuno Beller Andet: Trivselsbarometer til samtale med 4 årige, samt drømmelomme for at få barnets perskektiv med til samtaler. 20 KVALITETSRAPPORT

21 Børn med særlige behov Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov, således at alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I relation til den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov defineret som alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer, og der stilles krav om, at det af læreplanen fremgår hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for at imødekomme de behov, børnene måtte have. Når vi tilrettelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig haft succes med følgende aktiviteter og metoder: Der arbejdes med individueller handleplaner for de enkelte børn med særlige behov. Samlet set arbejder vi med en høj af struktur og genkendelighed i hverdagen. Flere børn har piktogrammer og hjælpes igennem dagen med tæt voksenkontakt, samt særlige tiltag omkring overgange i hverdagen. Flere børn har også planlagte timeout og profitere af at løse opgaver ved et særligt arbjedsbord, så der fokuseres ekstra på konkrete opgaver. TIDLIG OPSPORING OG INDSATS En vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge i Aarhus mulighed for et godt liv, er en tidlig, rettidig indsats allerede ved de første små tegn på mistrivsel. Aarhus Byråd har derfor besluttet, at omprioritere og investere i tidlige forebyggende indsatser i perioden Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, fællesskabet og rammerne omkring børnenes og unges opvækst Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til at sikre tidlig opsporing og forebyggelse, vil vi gerne fremhæve følgende: Overgange til skolen. Vi har et tæt samarbejde med den lokale skole omkring overgange. Vi besøger skolen gennem hele året og børnene er trygge ved at skulle starte på Malling skole. Der laves ugentligt gymnastik for de ældste i skolens gymnastik, samt der er særlige førskole forløb på skolen med de øvrige børn der skal begynde på skolen. Tæt forældresamarbejde omkring de børn der har nogle udfordringer. Vi har nogle kompetente pædagoger, der også videreudvikler sig gennem uddannelse og kurser. De er gode til at støtte op om de børn der i en overgang eller mere permanent har behov for en særlig indsats. Ved at vi har en stor viden om børn med særlige behov er vi også gode til at se tegn på mistrivsel og iværksætte tiltag hurtigt. På baggrund af de iværksatte indsatser kan vi se følgende positive effekt: Vi får positive tilbagemeldinger på skolen omkring vores generelle indsats, samt stor anerkendelse for de børn vi overlevere der har haft særlige udfordringer. Vi har mange samtaler med forældre hvor deres børn har det svært. Der er både møder med kun børnehaven, men også med konsultativ forum og videre med andre samarbejdespartnere i netværksmøder. Der laves handleplaner, hvor vi skal arbejde med nogle opgaver og forældrerne med andre. Vi kan se, at de pædagoger der har en ekstra specialviden bruger den i deres daglige arbejde og deler den til møder og lign. 21 KVALITETSRAPPORT

22 ORGANISERING BØRNEMILJØET Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude - de fysiske, psykiske og æstetiske forhold i et dagtilbud udgør børnemiljøet. s arbejde med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan arbejdet tilrettelægges og gøres til en integreret del af det pædagogiske arbejde skal fremgår af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Når børnemiljøet vurderes skal det ske i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. Fysisk børnemiljø (ude og inde) I vores dagtilbud er...: I høj høj... der tilstrækkelig plads, til at børn og personale kan cirkulere frit, holde samling og lege... stille og larmende legearealer adskilte fra hinanden... der adgang til områder, hvor børnene kan trække sig tilbage og lege alene eller to og to... der indrettet særlige områder, som understøtter børnenes grovmotoriske udvikling... der et bredt udbud af materialer, redskaber o.l., der understøtter børnenes finmotoriske udvikling (fx byggematerialer, puslespil, tegne og skriveredskaber)... alle legeområder tilgængelige for børn med funktionsnedsættelse Andet: Psykisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er dagligdagen indrettet med genkendelige strukturer og gennemgående begivenheder, som får børnene til at føle sig trygge... har vi procedurer, som er med til at sikre, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet... er klimaet blandt børnene præget af et ligeværdigt fællesskab, nærhed og tryghed... oplever børnene, at der altid er tilgængelige voksne Andet: 22 KVALITETSRAPPORT

23 Æstetisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores ude- og inderum indrettet så det er muligt for børnene at få stimuleret alle sanser (lugt, syn, føle, smag, høre)... sørger vi for dagligt at holde orden og rydde op (ude og inde), så det er muligt for børnene at overskue helheden, finde legeredskaber m.v.... har vi indrettet vores stuer og fællesrum med tegninger, billeder og andre produkter, som børnene har lavet... er vi opmærksomme på at bruge vores udsmykning og indretning aktivt, når vi arbejder med børnenes læring og udvikling Andet: Børneperspektivet/inddragelse af børn I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores indretning tilpasset børnenes behov og interesser... oplever børnene at have medindflydelse i hverdagen (de er fx med til at vælge aktiviteter (ude og inde) og indrette legeområder)... handler de voksne ofte ud fra børnenes initiativer (fx ved at lege med i spontant opståede lege o.l.)... inddrages børnene i almindelige hverdagsaktiviteter (fx dække bord, rydde op, lave mad, ordne vasketøj m.v.)... bliver børnene støttet i deres stræben efter selvbestemmelse... gør vi brug af børnepaneler, børneinterviews o.l. til at inddrage børnenes perspektiv i forhold til forskellige emner, aktiviteter o.l. i dagtilbuddet Andet: 23 KVALITETSRAPPORT

24 RESPEKT FOR GRÆNSER At have et godt børnemiljø handler også om at have en kultur i dagtilbuddet, hvor mistanker og usikkerheder omkring omgangen med børnene kan drøftes åbent. I Aarhus Kommune er der i den henseende udarbejdet en vejledning til forebyggelse og håndtering af sager, som omfatter mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Vejledningen, som har titlen Respekt for grænser, har siden 2009 dannet grundlag for en indsats for at fremme åbenhed og opmærksomhed på seksuelle overgreb på børn og unge. Formålet er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb. Vejledningen er senest revideret i marts I vores dagtilbud sørger vi for at have en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb og mistanke...:... ved løbende at drøfte emnet i personalegruppen (på fx personalemøder, stuemøder o.l.)... ved at sikre at alle medarbejdere har kendskab til vejledningen Respekt for grænser... via en løbende orientering, vejledning og dialog med forældrene om emnet (på fx forældremøder, forældresamtaler o.l.)... med afsæt i en intern handleplan for vores håndtering af sager om mistanke I høj høj Andet: Bestyrelsen har skriftligt overgivet kompetence omkring sager der kunne dreje sig omkring overgreb til Århus kommune. EVALUERING OG OPFØLGNING For at sikre, at de indsatser og aktiviteter man sætter i værk, har den effekt, som man forventer, er det vigtigt, foretage en løbende evaluering og opfølgning. Det er i den forbindelse en fordel, at man har aftalt en fælles systematik, så alle er klar over, hvilken metode man anvender, samt hvornår evalueringen vil blive gennemført og med hvilket formål. Når vi evaluerer på effekten af vores indsatser, gør vi det ved brug af følgende metoder: I høj høj Registreringsark og observationsskemaer (fx SUS, TRAS, ALLE MED) Egne spørgeskemaer (fx til medarbejdere, forældre o.l.) Børneinterviews o.l. Billeddokumentation, video m.v. Daglige registreringer og observationer (ikke planlagte) Eksisterende undersøgelser (fx forældretilfredshedsundersøgelsen, APV o.l.) Andet: Tilbagemeldinger fra Malling skole på de konrete børn vi aflevere til skolen. 24 KVALITETSRAPPORT

25 OVERGANGE I vores dagtilbud, har vi faste procedurer for vores samarbejde om børnenes overgange fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Det er vores vurdering, at vi med vores nuværende samarbejdspraksis sikrer børnene en god og tryg overgang fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Vores vurdering tager afsæt i følgende mål/succeskriterier for vores samarbejde om børnenes overgang fra..:... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Vi får meget få børn der kommer direkte fra hjemmet. De familier der ikke har været en del af institutionslivet tidligere gøres der en ekstra indsats for at sætte dem ind i den nye verden det er og sikre en tryghed i at vi kan passe godt på dere barn. En overlevering fra vuggestue / dagpleje så vi kender til barnet på forhånd. Vi snakker tæt med forældrene omkring opstart, så vi er enige omkring hvordan deres barn bedst indkøres. Nogle børn der gerne vil børnehaven og er nysgerige på de andre børn. Vi vil gerne aflevere skoleparate børn der er robuste og rummelige. Nogle der kan modtage en kollektiv besked og agere i forskellige fællesskaber og sammenhænge. 25 KVALITETSRAPPORT

26 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes opvækst. Og både dansk og international forskning viser, at forældrenes stimulering af barnet derhjemme har rigtig stor betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Det er derfor vigtigt, at dagtilbuddene indgår i et gensidigt og forpligtende samarbejde med forældrene - og sætte deres ressourcer i spil,- i forhold til at støtte op om børnenes trivsel, læring og udvikling. I vores dagtilbud har vi særligt gode erfaringer med at sætte forældrenes ressourcer i spil på følgende måde: I hverdagen har vi en høj af dialog med forældrene omkring deres barn. Vi fortæller om barnets dag i børnehaven, hvad vi ser barnet er optaget af og hvem barnet leget med. Der snakker vi om særlige indsatser i forhold til netop deres barn og om der er noget vi sammen skal gøre anderledes og evt. finder ud af om vi skal have et mere formelt møde. Vi indrager forældrer og specielt bestyrelsen til forskellige former for hjælp i flere arrangementer i løbet af året. Vi opfordrer til at man som forældre eller bedsteforældre kan være med til aktiviteter eller stå for noget i børnehaven, hvis man har evner og lyst til det. I det månedlige nyhedsbrev infomeres der både om kommende begivenhder og der ses på dem der er overstået. Når vi vil sikre en god kommunikation og dialog med forældre til børn i vores dagtilbud, gør vi det blandt andet via: I høj høj Vores hjemmeside Nyhedsbreve BørneIntra Opslagstavle/informationsskærme Bestyrelsen Forældrerådene Forældremøder Den daglige dialog Hjemmebesøg Andet: Vi prøver på at der minimum en gang om måneden, er en eller anden form for aktivitet hvor forældrene kan mødes. Nogle gange er det større fælles arrangementer som julefest, lejr afslutning eller generalforsamling, andre gange en kop kaffe om morgenen eller eftermiddagen. 26 KVALITETSRAPPORT

27 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE Børn er forskellige og har forskellige kompetencer og behov, et forhold det kan være vigtigt at holde sig for øje, når der ansættes nye medarbejdere. Er der eksempelvis behov for at supplere medarbejdergruppen med en særlig faglig ekspertise inden for et specifikt område, er det vigtigt at prioritere medarbejdere med høj anciennitet og mange erfaringer, eller er der mest af alt brug for sociale, kulturelle eller kønsmæssige rollemodeller for børnene? I det forgangne år har vi haft særligt fokus på at opprioritere medarbejdernes kompetencer på følgende områder...: I høj høj Tidlig opsporing og indsats Børns læreprocesser Inklusion Natur og naturfænomener Børns relationsdannelse og sociale kompetencer Børns sprogtilegnelse og sproglige udvikling Krop og bevægelse/børns motoriske udvikling Kultur og musik Evaluering og undersøgelse af pædagogisk praksis Andet: En pædagog er igang med Marte Meo uddanelse. En pædagog er igang med diplom uddanelse. Flere medarbejdere har været på mindre kurser, særligt indenfor det specialpædagogiske område. Køkkenassistent har været på Økoløft og en medarbejder har også været med på dele af kurset. 27 KVALITETSRAPPORT

28 RESSOURCER LOKALDISTRIKT s lokaldistrikt Lokaldistriktet Lokaldistriktet 2014 Lokaldistriktet Antal børn i alderen ½ år - børnehave bosiddende i lokaldistriktet Antal børn i alderen børnehave - 5 år bosiddende i lokaldistriktet Andel af lokaldistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud Andel af de indskrevne børn i lokaldistriktet, der er indskrevet i eget lokaldistrikt Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor lokaldistriktet Opgjort pr. 1/ ,1% 88,1% 86,4% 88,3% 80,4% 81,3% 78,1% 70,0% 4,3% 9,1% 4,5% 29,3% AFDELINGER OG BØRNETAL Børn i dagtilbuddet 2014 Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0 år - børnehave Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen børnehave - skolestart Gennemsnitligt antal børn pr. medarbejder 3,3 3,4 3,5 5,9 Børn med handicap Antal børn med handicap i dagtilbuddet Andel børn med handicap i dagtilbuddet 21,7% 22,7% 27,3% 1,8% Børn med dansk som modersmål Antal børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Andel børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Opgjort pr. 1/ ,0% 0,0% 0,0% 14,9% 28 KVALITETSRAPPORT

29 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER Andel pædagoger 2014 Andel uddannede pædagoger 64,4% 77,3% 76,2% 64,6% Andel uddannede pædagoger, inklusiv pædagogiske ledere Opgjort som fuldtidsstillinger i gennemsnit på årsbasis 70,4% 74,7% 75,2% 67,9% Antal medarbejdere fordelt på faggrupper 2014 Pædagoger 2,7 4,4 4,2 Pædagogmedhjælpere 1,5 1,3 1,3 Administrativt personale samt sundhedspersonale 0,5 0,5 0,5 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 1,7 0,9 0,8 Dagplejere 0,0 0,0 0,0 Andet 0,0 0,0 0,0 Opgjort som fuldtidsstillinger i gennemsnit på årsbasis. Kønsfordeling i dagtilbuddet 2014 Andel mænd ansat i dagtilbuddet 9,7% 17,1% 16,3% 15,1% Andel kvinder ansat i dagtilbuddet 90,3% 82,9% 83,7% 84,9% Gennemsnitlig opgørelse for året. Opgørelsen gælder medarbejdere, der er ansat som en del af det pædagogiske personale (pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske ledere) 29 KVALITETSRAPPORT

30 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Social kapital kan således betragtes som et nøglebegreb, når der tales om arbejdsmiljø og trivsel. Medarbejdernes vurdering...: egen tilfredshed med jobbet som helhed deres arbejdsplads som attraktiv dagtilbuddets sociale kapital Kilde: Aarhus Kommunes ArbejdsPladsVurdering Sygefravær blandt medarbejdere 2014 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 14 dage Gennemsnitlig opgørelse for året. 7,5 3,8 3,2 16,7 7,5 3,8 3,2 6,9 30 KVALITETSRAPPORT

31 ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. Siden 2011 har der været særligt fokus på overholdelse af de udmeldte budgetter. Det har derfor krævet særlige aftaler at overskride budgettet. Budget og regnskab 2014 s samlede budget s regnskab s akkumulerede over- eller underskud Særligt tiltdelte ressourcer til...: Børn med særlige behov Børn med vidtgående handicap Udsatte børn Varetagelse af sprogstimulering af børn med dansk som andetsprogn Opgjort for perioden 1/1-31/ Gennemsnitlige udgifter pr. barn Udgifter pr. barn Opgjort for perioden 1/1-31/12 31 KVALITETSRAPPORT