KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16

Transkript

1 SKÅDE

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16 YDELSER 19 PÆDAGOGISK PRAKSIS 19 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS 21 ORGANISERING 22 BØRNEMILJØET 22 RESPEKT FOR GRÆNSER 24 EVALUERING OG OPFØLGNING 24 OVERGANGE 25 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE 26 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE 27 RESSOURCER 28 AFDELINGER OG BØRNETAL 28 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER 29 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR 30 ØKONOMI 31 SBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. På børne- og ungeområdet opstår kvaliteten først og fremmest i mødet mellem medarbejderne, børnene og de unge og i samarbejde med deres forældre og er udtryk for den effekt, de lokale indsatser har for børnenes trivsel, læring og udvikling. Det primære formål med kvalitetsrapporten er derfor at danne afsæt for en lokal dialog om kvalitetsudvikling med afsæt i lokale styrker, udfordringer og ressourcer. Samtidig er rapporten et vigtigt grundlag i Børn og Unges arbejde med datainformeret ledelse. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at en høj kvalitet i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Skåde dagtilbud ligger i lokaldistrikt i det geografiske område Område Oddervej. Skåde dagtilbud består af 0 vuggestuer, 0 børnehaver og 5 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 100 Børn i alderen 0 år - børnehave er indskrevet i dagtilbuddet 160 Børn i alderen børnehave - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 15 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 7 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. 3,3% Andel af dagtilbuddets børn, hvor begge forældre har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Skåde dagtilbud Bushøjvænget Højbjerg Tlf.: Dagtilbudsleder: Camilla Moldt camo@aarhus.dk 3 KVALITETSRAPPORT

4 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1 Forældresamarbejde - samspil 2 Børns læring og udvikling 3 Kommunikation i kontekst Tilsynspunkt 1 Inddragelse af bestyrelsen i evaluering af den pædagogiske læreplan OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Vi arbejder systematisk med læring, trivsel og udvikling bl.a. via aktivitets- og handleplaner,logbøger og i den daglige praksis. Vi har fokuseret på de signaler, som de fysiske rammer udtrykker, vores nyheder samt andre opslag. Desuden har vi arbejdet med, at fortælle forældrene, hvilke tiltag de selv kan iværksætte ift. at støtte deres barns læring, trivsel og udvikling. Vi har dialog med forældrene i det daglige. Rådgiver og guider forældrene på formelle forældresamtaler og på forældremøder. Vi har haft et fælles forældremøde i dagtilbuddet, med foredrag af Ulla Dyrløv, omhandlende almindelige opdragelses emner. På dagtilbudsbestyrelsesmødet har vi inddraget bestyrelsen i, hvordan vi arbejder med læreplanstemaerne samt hvordan vi evaluere dem. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: At alle 3 indsatser har haft en positiv effekt, hvilket fremgår af forældretilfredshedsundersøgelsen. I forhold til forældresamarbejde - samarbejde mellem dagitlbud og hjem- er vi steget næsten 4% og ligger nu over kommuneniveau. Indsatserne omkring børns læring og udvikling og vores indsats for at stimulere deres barnts lyst til at lære, har bidraget til en øget forældretilfredshed. Samtidig er vi steget i forhold til forældrenes oplevelse af kontakten til dagtilbuddets personale, dette kan have en sammenhæng med vores fokus på kommunikation, der ligeledes har været et indsatsområde. 4 KVALITETSRAPPORT

5 EFFEKT I Aarhus Kommune er kvaliteten i børne- og ungesammenhæng udtryk for effekten af de indsatser og aktiviteter, som dagtilbud, skoler og FU-tilbud iværksætter for at sikre børnene og de unge den bedst mulige trivsel, læring og udvikling. Nedenstående er dagtilbudsedelsens samlede vurdering af, hvilke resultater, der har været særligt bemærkelsesværdige i de seneste år, og hvilke områder der har behov for yderligere opmærksomhed fremadrettet. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, vil vi gerne fremhæve følgende resultater som særligt positive: En stigning på 4% på samarbejdet mellem hjem og dagtilbud. Andelen af forældre, som er tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbuddet er steget med 3,7% og er nu på 93,7%Vores fokus gennem flere år på fællesskaber og inklusion, har bragt en betydelig stigning på 8,5%Vores indsats med kommunikation via Børneintra har betydet, 80% af forældrene er tilfredse med kommunikationen på Børneintra, hvilket er 11,5 % højere end den er på kommuneniveau. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, kan vi se, at vi har behov for at fokusere yderligere på følgende punkter, hvor vi ikke er nået helt i mål: Omkring forældresamarbejde og kommunikation er vi blevet opmærksomme på, at forældrene scorer sig selv lavt, i forhold til deres deltagelse i samarbejdet med dagtilbuddet. I forhold til at støtte deres barns fysiske og motoriske udvikling, vurderer forældrene vores indsats til 83,7%, hvilket er under kommuneniveau. 5 KVALITETSRAPPORT

6 LÆRING OG UDVIKLING I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børns og unges vegne. For at tilgodese dette er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. LYST TIL AT LÆRE Børn lærer i alle de sammenhænge, som de indgår i. Det gælder både i den frie leg med andre børn og i samspillet med voksne. Måden hvorpå samspillet foregår, har dog betydning for, hvor stort et læringsudbytte, barnet får. Forskning viser i den henseende, at det har særlig positiv effekt, når der er en god vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter, og aktiviteter hvor barnet selv får lov til at tage initiativ, mens den voksne understøtter og udfordrer via dialog og refleksion omkring det emne eller den aktivitet, som barnet har vist interesse for. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at stimulere deres barns lyst til at lære 81,3% 78,5% 84,2% 85,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Gode sprogfærdigheder er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Samtidig er det et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen og dermed risikerer at få lavere fagligt udbytte af skolens undervisning end sine klassekammerater. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Læreplanstemaet: Sproglig udvikling Sproglig udvikling er et af de seks temaer, som dagtilbuddene arbejder målrettet med i forbindelse med den pædagogiske læreplan. En god pædagogisk praksis sikrer børnene støtte i udviklingen af deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog, såvel som for brugen af skriftsprog, kropssprog og billedsprog. 6 KVALITETSRAPPORT

7 Sproglig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes sproglige udvikling: I høj høj Det kropsinitiered sprog og hvordan personalets kropssprog skal invitere børnene til dialog med mange dialogskift. Målet er at en øget bevidsthed om at det kropsinitierende sprog er afgørende i forhold til barnets læring, trivsel og udvikling har fast 2 til 3 ugers litteraturuger om året med forskellige sprogtemaer. Forældre og bedsteforældre er inviteret ind til have en aktiv rolle, eksempelvis kommer bedsteforældre/ forældre og læser for en gruppe børn, barnet medbringer sin ynglingsbog og forældrene opfordres til at læse godnathistorie hver dag. Vi arbejder med det skriftssproglige samt dialogisk læsning Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes sproglige udvikling: På videoer fra litteraturuger kan vi se, at børnene er sproglig aktive, nysgerrige på nye ord og der er en god dialog med flere turtagninger mellem børn og voksne og børnene imellem. Skåde skole giver tilbagemeldinger om, at børnene generelt befinder sig på et højt sprogligt niveau. Særlig ved de kommende skolebørn, ser vi at børnene finder glæde ved aktiviteter der omhandler tal og bogstaver. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns sproglige udvikling Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,3% 83,9% Sprogvurderinger Et af redskaberne til at tydeliggøre et barns sproglige udvikling er sprogvurderingen. En sprogvurdering gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i et samarbejde med forældrene. Sprogvurderingen foregår som en leg for barnet med en efterfølgende dialog med forældrene om, hvordan dagtilbud og forældre sammen kan støtte op om barnets sproglige udvikling fremadrettet. Sprogvurderingen er et vigtigt redskab til at sikre, at børns sproglige udfordringer ikke overses, da den stiller skarpt på de vigtigste dimensioner af barnets sproglige kompetencer, herunder barnets sprogforståelse og aktive brug af sproget, ordforråd, lydlig forståelse og generelle kommunikative strategier. Med viden om barnets og børnegruppers sproglige kompetencer og udfordringer kan dagtilbuddet tilrettelægge lige netop de sprogunderstøttende aktiviteter, som det enkelte barn og børnegrupper måtte have brug for. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 % årige børn med dansk som modersmål der er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/ årige børn med dansk som andetsprog er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 3 børn med dansk som andetsprog er blevet sprogscreenet før skolestart i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 7 KVALITETSRAPPORT

8 Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet vurderet til at have behov for...:...en generel indsats DET KOMMUNEN...en fokuseret indsats...en særlig indsats 97% 93% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for...: DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats 67% 33% 45% 53%...en særlig indsats Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have...: DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 67% 33% 63% 33%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/10 8 KVALITETSRAPPORT

9 PERSONLIG UDVIKLING OG DANNELSE For at kunne udvikle deres personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Det er derfor vigtigt, at der skabes rum til, at børnene kan være nysgerrige, udforske verden, øve sig og udvikle egen identitet og selvstændighed. Læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Alsidig personlig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes alsidige personlige udvikling: I høj høj At det 0-2årige barn kan handle selvstændigt og tør søge væk fra den trygge base. At det 3-6årige barn kan tage vare på egen personlig integritet. At barnet er psykisk robust, svarende til dets alder. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling: De større vuggestuebørn tør bevæge sig væk fra vuggestuen og opsøge børnehavebørnene. At børnene kan sige fra, med respekt for sig selv og den anden. At børnene kan møde det ukendte, uden at blive handlingslammede. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns personlige kompetencer (fx nysgerrighed, ihærdighed og selvstændighed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser % 85% 9 KVALITETSRAPPORT

10 KULTUR OG KREATIVITET Kunst og kultur appellerer til forskellige sanser hos børn, og den er med til at stimulere læringsprocesser ved at pirre deres fantasi og nysgerrighed og give dem gode muligheder for at udfolde sig aktivt og kreativt. International forskning viser desuden, at tidlig æstetisk stimulering af børn har en betydelig personlig, faglig og samfundsmæssig effekt. Kunst og kultur rummer alternative måder at tænke på og være sammen på. Ved at inddrage kunst- og kulturaktiviteter i dagtilbud kan der således opstå nye muligheder for, at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet på baggrund af fælles oplevelser og aktiviteter. Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier omhandler både mødet med kultur i kreativ forstand - i form af kunst, musik, teater - og om mødet med egen og andres kultur og traditioner. Kulturelle udtryksformer og værdier Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om kulturelle udtryksformer og værdier: I høj høj At det 0-2årige barn er kreativt og har kendskab til årets traditioner At det 3-6årige barn kan ønske og vælge forskellige kreative aktiviteter At det 3-6årige barn kan reflektere over etiske og moralske emner og dilemmaer Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om kulturelle udtryksformer og værdier: Vi oplever, at børnene er fordybede og interesserede i ex. jul, fastelavn og fødselsdage. Børnene har materiale kendskab på alderssvarende niveau. Børnene spørger nysgerrigt til, hvorfor, hvordan og hvad sker der hvis? Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns kreativitet og fantasi Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 83,7% 78,9% 80,7% 84,9% 10 KVALITETSRAPPORT

11 NATUR OG MILJØ Børns kompetencer inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning og vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke børnenes vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Læreplanstema: Natur og naturfænomener Læreplanstemaet natur og naturfænomener beskæftiger sig både med børnenes fysiske møde med naturen og læring om naturen og dens fænomener. I mødet med naturen får børnene blandt andet mulighed for at udvikle deres krop og sanser, samtidig med at deres nysgerrighed pirres, og de lærer nyt om dyr, planter, årstider og før-matematiske begreber som størrelse, vægt, form, længde m.v. Natur og naturfænomener Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om natur og naturfænomener I høj høj At barnet får førstehåndsoplevelser ved at se, lugte og føle naturen og dens elementer At det 3-6årige barn kan benævne de mest almindelig danske dyr At barnet har indsigt i planter og dyrs livsbetingelser Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om natur og naturfænomener: At børnene kan lide at være ude i naturen. At børnene iagttager og spørger ind til det de se i naturen. 11 KVALITETSRAPPORT

12 TRIVSEL OG SUNDHED Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. BEVÆGELSE OG SUNDE VANER Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstemaet: Krop og bevægelse Børns kropsbevidsthed og motoriske udvikling er et vigtigt fundament for deres egen identitetsdannelse og udvikling af selvstændighed og tro på egne evner. Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. Som en effekt af bevægelse og kropskendskab udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og barnet får mere overskud til at lære. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes motoriske udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan under læreplanstemaet Krop og bevægelse. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Krop og bevægelse Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling i forhold til krop og bevægelse: I høj høj At det 0-2årige barn er selvhjulpet og at barnet deltager i hverdagens aktiviteter At det 3-6årige barn har kendskab til sin krop og dens funktioner herunder koordinering og grundbevægelser At barnet har viden om sundhed Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om og brug af krop og bevægelse: At barnet i en tidlig alder selv forsøger at tage tøj på og selv smører sin mad til frokost. Barnet udnytter rummets muligheder for bevægelse, ex. galop hop ned adgangene. Barnet har kendskab til sund mad og det kommer til udtryk ved ex. at børnene siger at, de kun må få slik til Disney sjov om fredagen. 12 KVALITETSRAPPORT

13 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at understøtte deres barns fysiske og motoriske udvikling 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,7% 86,7% Overvægt blandt børnene Overvægt blandt børn og unge har gennem længere tid været et stigende problem i den vestlige verden og en trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel børn fra dagtilbuddet, som var overvægtige (ved start) i 0. klasse Andel overvægtige drenge 4,0% 7,1% 11,5% 9,9% Andel overvægtige piger 12,5% 13,6% 12,0% 13,2% Kilde: Sundhedsplejen BØRNENES TRIVSEL Trivsel er fundamentalt for, om man har lyst til at lære eller være en del af fællesskabet, anerkendelse for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. At trives i sin daginstitution kræver blandt andet, at man som barn er tryg, føler sig set, hørt, anerkendt og udfordret. Det kræver nærværende og omsorgsfulde voksne og et godt samarbejde mellem forældre og institution. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: deres barns trivsel i dagtilbuddet 94,9% 90,0% 93,7% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 13 KVALITETSRAPPORT

14 RUMMELIGHED Alle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsat og anerkendt. At være en del af og deltage i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Det er derfor vigtigt, at børnene får lov til at møde og indgå i forskellige fællesskaber, hvor de kan lære nyt om sig selv og deres omverden. At indgå i fællesskaber giver samtidig børnene værdifulde erfaringer og er med til at udvikle deres sociale kompetencer og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer. BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for børns trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Læreplanstema: Sociale kompetencer Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Sociale kompetencer Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling af sociale kompetencer: I høj høj At det 0-2årige barn kan kommunikere med mimik og følelser og kan indgå i fællesskaber At det 3-6årige kan handle i sociale fællesskaber At det 3-6årig barn kan etablere og fastholde venskaber Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes udvikling af sociale kompetencer: Børnene spørger efter hinanden og har venner med hjem. Desuden har de foretrukne legekammerater. Vi ser børn med særlige behov der også indgår i fællesskaberne og hvor børnene kan se hinandens styrker. 14 KVALITETSRAPPORT

15 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns sociale kompetencer 90,2% 82,4% 86,8% 88,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FÆLLESSKABER Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj oplever...:... at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbuddet 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 85,2% 75,6% 84,1% 81,9% Gentagne alvorlige drillerier (mobning) er desværre noget, som nogle børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor drillerierne, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at begrænse gentagne alvorlige drillerier mellem børnene 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,8% 78,6% 15 KVALITETSRAPPORT

16 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børnenes trivsel, læring og udvikling. DEN OVERORDNEDE TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...:... samarbejdet mellem dagtilbud og hjem alt i alt ,5% 83,4% 87,3% 85,7%... dagtilbuddet samlet set 92,6% 89,0% 91,0% 89,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: vil anbefale andre forældre at vælge deres barns dagtilbud Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,7% 78,1% 16 KVALITETSRAPPORT

17 DEN DAGLIGE KONTAKT OG KOMMUNIKATION Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: kontakten til dagtilbuddets personale 83,5% 83,4% 85,6% 85,7%... dagtilbuddets kommunikation via Børneintra ,0% 68,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser DELTAGELSE OG FORVENTNINGSAFSTEMNING Samarbejde mellem dagtilbud og forældre har afgørende betydning for børnenes læring og udvikling. Forskning viser blandt andet, at et de parametre, der kendetegner de rigtig gode dagtilbud, netop er inddragelsen af forældrene i børnenes læring - og i særlig den vejledning, som dagtilbuddene giver forældrene i forhold til at understøtte børnenes læring i hjemmet. For at skabe et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det imidlertid vigtigt, at man har en tydelig kommunikation og dialog om de indbyrdes forventninger, man har til hinanden. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: deltager aktivt i samarbejdet med dagtilbuddet... støtter aktivt op om deres barns læring og udvikling i dagtilbuddet... ved hvilke forventninger, dagtilbuddet stiller til dem som forældre Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,5% 74,0% ,1% 90,5% ,4% 61,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 BAGGRUNDSOPLYSNINGER YDELSER, ORGANISERING OG RESSOURCER 18 KVALITETSRAPPORT

19 YDELSER PÆDAGOGISK PRAKSIS Arbejdet med den pædagogiske læreplan Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som blandt andet skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for børnenes læring og udvikling og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder i det pædagogiske arbejde i forhold til de seks læreplanstemaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Natur og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Det betyder blandt andet, at der ikke nødvendigvis er behov for at sætte lige stort fokus på alle seks læreplanstemaer, men det betyder samtidig også, at det er vigtigt, at der løbende følges på de behov der er til stede i børnegruppen. Af samme grund stilles er i dagtilbudsloven krav om, at der foretages en evaluering af den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år. (måned og år) Den seneste evaluering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan blev gennemført april Vores dagtilbudsbestyrelse har været inddraget i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan Den seneste evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøftet med vores dagtilbudsbestyrelse Evt. uddybende kommentar: Ja Nej Evaluering af læreplanstemaerne foregår på individniveau, i Status Udviklings Samtaler og på gruppeniveau gennem årshjul og aktivitetplaner. Læreplanstemerne er ligeledes indtænkt i vores daglige pædagogisk praksis. I vores dagtilbud har vi i det forgangne år haft fokus på følgende læreplanstemaer: I høj høj Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 19 KVALITETSRAPPORT

20 Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til arbejdet med de seks læreplanstemaer, vil vi gerne fremhæve følgende tre: Sprog - at bruge sprog i hverdags rutiner, arbejde med børnene i mindre grupper desuden ved samlinger. afholder to litteratur uge hvert år, hvor dialogisk læsning er et element. Forældre og bedsteforældre inviteres med. natur - tur i skoven, bålaktiviteter og de grønne områder i nærmiljøet benyttes flittigt. Socialekompetencer - Refleksionsvejleder og medarbejder refleksioner. Vores Musikprojekt i samarbejde med Skåde skole og Musikskolen. Anvendte pædagogiske metoder Med pædagogiske metoder menes teoretisk funderede og/eller systematiske afprøvede og anerkendte metoder til planlægning, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis, herunder i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. I vores dagtilbud tager vi i særlig afsæt i følgende metoder i vores almene pædagogiske arbejde: I høj høj Status- og udviklingssamtaler Butterfly Marte Meo TRAS ALLE MED Dialogisk læsning Tematiseret sprogarbejde Kuno Beller Andet: Vi benytter også Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse, som vi finder meget anvendelig. 20 KVALITETSRAPPORT

21 Børn med særlige behov Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov, således at alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I relation til den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov defineret som alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer, og der stilles krav om, at det af læreplanen fremgår hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for at imødekomme de behov, børnene måtte have. Når vi tilrettelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig haft succes med følgende aktiviteter og metoder: De forskellige metoder er tilrettelagt, så de er tilpassede det enkelte barn med baggrund i handleplaner, beskrivelser fra revurderingsskemaer, indstillinger til PPR og samarbejde med de relevant parter fra PPR, dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelser og iagttagelser. Metoderne indeholder altid en systematik og en struktur der tilgodeser, at barnet får en god dag med så mange succeser i fællesskaber som muligt. Desuden samarbejder vi med Institut for Kommunikation og Handicap, sagsbehandler. TIDLIG OPSPORING OG INDSATS En vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge i Aarhus mulighed for et godt liv, er en tidlig, rettidig indsats allerede ved de første små tegn på mistrivsel. Aarhus Byråd har derfor besluttet, at omprioritere og investere i tidlige forebyggende indsatser i perioden Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, fællesskabet og rammerne omkring børnenes og unges opvækst Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til at sikre tidlig opsporing og forebyggelse, vil vi gerne fremhæve følgende: - At få en god begyndelse på dagen fx ved hjælp af pictogrammer eller tegn til tale, som er med til at give barnet struktur og overblik over dagen- At sætte barnet sammen med andre børn og skabe gode relationer. Et barn på 5 år kan fx have stor glæde af børn der er 1-2 år yngre som legekammerater, hvis det er der, at barnet er rent udviklingsmæssigt - Aktiviteter i mindre mere overskuelige grupper, så pædagogen har bedre mulighed for at guide samt skabe fællesskab og turtagning mellem børnene- Systematik i ugeplaner / aktivitetsplaner som tilgodeser barnets behov for sprogudvikling, motorisk udvikling, koncentration og opmærksomhed- Særlig tilrettelagte forløb fx legegrupper, musik, rytmik, sprog, ture - Tæt samarbejde med forældrene, og bakke op om forældrenes ønske om at få legekammerater med hjem På baggrund af de iværksatte indsatser kan vi se følgende positive effekt: Effekten er at børn med særlige behov er en del af fællesskabet, hvor de også udvikler sig,- Vi ser at børnene leger med de andre børn og at de efterspørges til lege, - Vi ser at børnene med specielle behov bliver taget med hjem til legekammerater, - At der blive lagt mærke til når de mangler, - Vi kan se effekten i dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse, hvor vi kan måle barnets individuelle udvikling på alle udviklingsområder 21 KVALITETSRAPPORT

22 ORGANISERING BØRNEMILJØET Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude - de fysiske, psykiske og æstetiske forhold i et dagtilbud udgør børnemiljøet. s arbejde med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan arbejdet tilrettelægges og gøres til en integreret del af det pædagogiske arbejde skal fremgår af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Når børnemiljøet vurderes skal det ske i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. Fysisk børnemiljø (ude og inde) I vores dagtilbud er...: I høj høj... der tilstrækkelig plads, til at børn og personale kan cirkulere frit, holde samling og lege... stille og larmende legearealer adskilte fra hinanden... der adgang til områder, hvor børnene kan trække sig tilbage og lege alene eller to og to... der indrettet særlige områder, som understøtter børnenes grovmotoriske udvikling... der et bredt udbud af materialer, redskaber o.l., der understøtter børnenes finmotoriske udvikling (fx byggematerialer, puslespil, tegne og skriveredskaber)... alle legeområder tilgængelige for børn med funktionsnedsættelse Andet: Med udgangspunkt i et KIDS, som er et forskningsbaseret materiale, har vi analyseret vores fysiske rammer. Og har desuden brugt ekstra penge på at istandsætte dem. Psykisk børnemiljø I vores dagtilbud...:... er dagligdagen indrettet med genkendelige strukturer og gennemgående begivenheder, som får børnene til at føle sig trygge... har vi procedurer, som er med til at sikre, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet... er klimaet blandt børnene præget af et ligeværdigt fællesskab, nærhed og tryghed... oplever børnene, at der altid er tilgængelige voksne I høj Andet: Vi kunne godt tænke os, at Kvalitetarapporten indeholder resultater af børneinterview. Lidt i stil med de tidligere børnemiljø vurderinger. høj 22 KVALITETSRAPPORT

23 Æstetisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores ude- og inderum indrettet så det er muligt for børnene at få stimuleret alle sanser (lugt, syn, føle, smag, høre)... sørger vi for dagligt at holde orden og rydde op (ude og inde), så det er muligt for børnene at overskue helheden, finde legeredskaber m.v.... har vi indrettet vores stuer og fællesrum med tegninger, billeder og andre produkter, som børnene har lavet... er vi opmærksomme på at bruge vores udsmykning og indretning aktivt, når vi arbejder med børnenes læring og udvikling Andet: Børneperspektivet/inddragelse af børn I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores indretning tilpasset børnenes behov og interesser... oplever børnene at have medindflydelse i hverdagen (de er fx med til at vælge aktiviteter (ude og inde) og indrette legeområder)... handler de voksne ofte ud fra børnenes initiativer (fx ved at lege med i spontant opståede lege o.l.)... inddrages børnene i almindelige hverdagsaktiviteter (fx dække bord, rydde op, lave mad, ordne vasketøj m.v.)... bliver børnene støttet i deres stræben efter selvbestemmelse... gør vi brug af børnepaneler, børneinterviews o.l. til at inddrage børnenes perspektiv i forhold til forskellige emner, aktiviteter o.l. i dagtilbuddet Andet: 23 KVALITETSRAPPORT

24 RESPEKT FOR GRÆNSER At have et godt børnemiljø handler også om at have en kultur i dagtilbuddet, hvor mistanker og usikkerheder omkring omgangen med børnene kan drøftes åbent. I Aarhus Kommune er der i den henseende udarbejdet en vejledning til forebyggelse og håndtering af sager, som omfatter mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Vejledningen, som har titlen Respekt for grænser, har siden 2009 dannet grundlag for en indsats for at fremme åbenhed og opmærksomhed på seksuelle overgreb på børn og unge. Formålet er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb. Vejledningen er senest revideret i marts I vores dagtilbud sørger vi for at have en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb og mistanke...: I høj høj... ved løbende at drøfte emnet i personalegruppen (på fx personalemøder, stuemøder o.l.)... ved at sikre at alle medarbejdere har kendskab til vejledningen Respekt for grænser... via en løbende orientering, vejledning og dialog med forældrene om emnet (på fx forældremøder, forældresamtaler o.l.)... med afsæt i en intern handleplan for vores håndtering af sager om mistanke Andet: EVALUERING OG OPFØLGNING For at sikre, at de indsatser og aktiviteter man sætter i værk, har den effekt, som man forventer, er det vigtigt, foretage en løbende evaluering og opfølgning. Det er i den forbindelse en fordel, at man har aftalt en fælles systematik, så alle er klar over, hvilken metode man anvender, samt hvornår evalueringen vil blive gennemført og med hvilket formål. Når vi evaluerer på effekten af vores indsatser, gør vi det ved brug af følgende metoder: I høj høj Registreringsark og observationsskemaer (fx SUS, TRAS, ALLE MED) Egne spørgeskemaer (fx til medarbejdere, forældre o.l.) Børneinterviews o.l. Billeddokumentation, video m.v. Daglige registreringer og observationer (ikke planlagte) Eksisterende undersøgelser (fx forældretilfredshedsundersøgelsen, APV o.l.) Andet: 24 KVALITETSRAPPORT

25 OVERGANGE I vores dagtilbud, har vi faste procedurer for vores samarbejde om børnenes overgange fra...:... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: I høj høj Det er vores vurdering, at vi med vores nuværende samarbejdspraksis sikrer børnene en god og tryg overgang fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Vores vurdering tager afsæt i følgende mål/succeskriterier for vores samarbejde om børnenes overgang fra..:... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole 25 KVALITETSRAPPORT Vi oplever glade og trygge børn der som oftest falder hurtigt til i vuggestuen, samt tilfredse forældre der er trygge ved at overlade deres børn til vuggestuepersonalet. Vi afholder opstartssamtale inden barnets start, i særlige tilfælde inddrages sundhedsplejersken. Personale og forældre aftaler et indkøringsforløb - herunder en forventningsafklaring. Vi oplever som oftest at overgangen ml. vuggestue og børnehave forløber nemt, og at barnet hurtigt finder sig tilrette i det nye fællesskab. Vi oplever samtidig et kvalificeret samarbejde ml. forældre og pædagoger om barnets overgang til børnehaven. Vores indsats ift. dette er bl.a. at der arbejdes med selvhjulpethed, renlighed og robusthed i vuggestuen og at vi vejleder forældrene i hvordan de kan understøtte dette i hjemmet. I tiden op til børnehavestart samarbejder vuggestuen og børnehaven om små besøg i børnehaven, dette er typisk ved samlinger og særlige aktiviteter. Der aftales opstartsmøde, hvor både børnehaven og vuggestuen personale deltager sammen med forældrene. Vi oplever at vores børn er klar til skolestart. De udviser tegn på robusthed og lyst til nye udfordringer. Vores indsats ift. dette er bl.a. - at der arbejdes med storbørnsgrupper med særlig tilrettelagte aktiviteter. Storbørnsgrupper går til musik på skolen en gang om ugen, foruden besøg på skolens bibliotek og andre aktiviteter i samarbejde med skolen. Der samarbejdes med forældrene om specifikke færdigheder samt modenhed og robusthed. Der afholdes forældresamtaler ift. til afslutning i børnehaven og start i skole. Denne samtale afsluttes med en beskrivelse af barnet, og denne beskrivelse overleveres til skolen. I særlige situationer afholder vi overleveringssamtaler, hvor forældre, skole og dagtilbud deltager.

26 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes opvækst. Og både dansk og international forskning viser, at forældrenes stimulering af barnet derhjemme har rigtig stor betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Det er derfor vigtigt, at dagtilbuddene indgår i et gensidigt og forpligtende samarbejde med forældrene - og sætte deres ressourcer i spil,- i forhold til at støtte op om børnenes trivsel, læring og udvikling. I vores dagtilbud har vi særligt gode erfaringer med at sætte forældrenes ressourcer i spil på følgende måde: Vi har et samarbejde med forældrene omkring barnets trivsel, udvikling og læring, hvor vi i særlige tilfælde samarbejder med forældrene om, at udarbejde handleplaner og indsatser omkring deres barn/børn. Det er en hensigt, at der i disse handleplaner også ligger en forventningsafklaring ift. hvem gør hvad hvornår. Ved arrangementer og fester bidrager forældrene med det, de kan og prioriterer. Vi byder forældrene ind i vores hverdag bl.a. ved sprogemneuger, hvor forældre og bedsteforældre har læst bøger for børnene. Sammen med pædagogisk leder har forældre søgt midler til særlige tiltag for børnene - eks. i Brugsen. Omkring indsatsen for at få forældregruppen til at bruge børneintra, har forældre bidraget med ideer og konkrete handlinger/aktiviteter. Når vi vil sikre en god kommunikation og dialog med forældre til børn i vores dagtilbud, gør vi det blandt andet via: I høj høj Vores hjemmeside Nyhedsbreve BørneIntra Opslagstavle/informationsskærme Bestyrelsen Forældrerådene Forældremøder Den daglige dialog Hjemmebesøg Andet: 26 KVALITETSRAPPORT

27 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE Børn er forskellige og har forskellige kompetencer og behov, et forhold det kan være vigtigt at holde sig for øje, når der ansættes nye medarbejdere. Er der eksempelvis behov for at supplere medarbejdergruppen med en særlig faglig ekspertise inden for et specifikt område, er det vigtigt at prioritere medarbejdere med høj anciennitet og mange erfaringer, eller er der mest af alt brug for sociale, kulturelle eller kønsmæssige rollemodeller for børnene? I det forgangne år har vi haft særligt fokus på at opprioritere medarbejdernes kompetencer på følgende områder...: I høj høj Tidlig opsporing og indsats Børns læreprocesser Inklusion Natur og naturfænomener Børns relationsdannelse og sociale kompetencer Børns sprogtilegnelse og sproglige udvikling Krop og bevægelse/børns motoriske udvikling Kultur og musik Evaluering og undersøgelse af pædagogisk praksis Andet: 27 KVALITETSRAPPORT

28 RESSOURCER LOKALDISTRIKT s lokaldistrikt Lokaldistriktet Lokaldistriktet 2014 Lokaldistriktet Antal børn i alderen ½ år - børnehave bosiddende i lokaldistriktet Antal børn i alderen børnehave - 5 år bosiddende i lokaldistriktet Andel af lokaldistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud Andel af de indskrevne børn i lokaldistriktet, der er indskrevet i eget lokaldistrikt Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor lokaldistriktet Opgjort pr. 1/ ,3% 91,9% 92,6% 88,3% 74,5% 69,7% 69,9% 70,0% 34,1% 36,4% 35,8% 29,3% AFDELINGER OG BØRNETAL Børn i dagtilbuddet 2014 Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0 år - børnehave Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen børnehave - skolestart Gennemsnitligt antal børn pr. medarbejder 5,6 5,8 5,7 5,9 Børn med handicap Antal børn med handicap i dagtilbuddet Andel børn med handicap i dagtilbuddet 2,4% 3,8% 2,7% 1,8% Børn med dansk som modersmål Antal børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Andel børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Opgjort pr. 1/ ,1% 8,4% 9,4% 14,9% 28 KVALITETSRAPPORT

29 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER Andel pædagoger 2014 Andel uddannede pædagoger 64,0% 66,8% 66,5% 64,6% Andel uddannede pædagoger, inklusiv pædagogiske ledere Opgjort som fuldtidsstillinger i gennemsnit på årsbasis 67,1% 75,9% 69,2% 67,9% Antal medarbejdere fordelt på faggrupper 2014 Pædagoger 33,9 36,7 36,9 Pædagogmedhjælpere 19,1 18,2 18,6 Administrativt personale samt sundhedspersonale 2,6 3,4 3,2 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 6,0 6,0 6,0 Dagplejere 0,0 0,0 0,0 Andet 0,0-0,2 0,0 Opgjort som fuldtidsstillinger i gennemsnit på årsbasis. Kønsfordeling i dagtilbuddet 2014 Andel mænd ansat i dagtilbuddet 17,7% 19,6% 19,9% 15,1% Andel kvinder ansat i dagtilbuddet 82,3% 80,4% 80,1% 84,9% Gennemsnitlig opgørelse for året. Opgørelsen gælder medarbejdere, der er ansat som en del af det pædagogiske personale (pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske ledere) 29 KVALITETSRAPPORT

30 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Social kapital kan således betragtes som et nøglebegreb, når der tales om arbejdsmiljø og trivsel. Medarbejdernes vurdering...: egen tilfredshed med jobbet som helhed deres arbejdsplads som attraktiv dagtilbuddets sociale kapital Kilde: Aarhus Kommunes ArbejdsPladsVurdering Sygefravær blandt medarbejdere 2014 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 14 dage Gennemsnitlig opgørelse for året. 16,2 17,5 16,9 16,7 8,7 7,0 8,3 6,9 30 KVALITETSRAPPORT

31 ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. Siden 2011 har der været særligt fokus på overholdelse af de udmeldte budgetter. Det har derfor krævet særlige aftaler at overskride budgettet. Budget og regnskab 2014 s samlede budget s regnskab s akkumulerede over- eller underskud Særligt tiltdelte ressourcer til...: Børn med særlige behov Børn med vidtgående handicap Udsatte børn Varetagelse af sprogstimulering af børn med dansk som andetsprogn Opgjort for perioden 1/1-31/ Gennemsnitlige udgifter pr. barn Udgifter pr. barn Opgjort for perioden 1/1-31/12 31 KVALITETSRAPPORT

32 SBESTYRELSENS UDTALELSE Generel kritik: - En hver rapporten bør begynde med at forklare hvordan data er fremstillet samt hvordan besvarelsen er foregået.- Urimeligt tidsperspektiv for seriøs udarbejdelse af konstruktiv feedback fra bestyrelserne. Der ønskes ikke samme periode som tidligere på over 6 måneder. Responstiden for forældrebesvarelsen kan med fordel forkortes med 14 dage kan eventuelt tillægges bestyrelsens periode til udarbejdelse af udtalelse. - Mangelfuld data flere steder hvilket umuliggør sammenligning af tidligere resultater i rapporten.ressourcer (side 28) - Gennemsnitlig antal børn pr. medarbejder, Antal pædagoger, Antal medarbejdere fordelt på faggrupper og Sygefravær blandt medarbejdere er ikke oplyst- Der oplyses ikke i materialet hvor stor andelen er for svarene ved ikke og hvor disse svar figurerer. Dette medfører resultaterne ikke kan tolkes og analyseres utvetydigt. Specifikt kan det ikke aflæses om resultaterne er renset for besvarelserne ved ikke eller om ved ikke indgår i restgruppen for utilfreds og meget utilfredsdet er heller ikke oplyst om data er beregnet ud fra afgivne vurderinger eller om blanke bedømmelser tæller med. Konkret mener bestyrelsen bl.a. at resultatet for,- Rummelighed (side 14) - at begrænse gentagne alvorlige drillerier mellem børnene - 76,8% ikke stemmer overens med - Trivsel og Sundhed (side 12) - deres barns trivsel i dagtilbuddet - 93,7%Det er dog ikke muligt at sammenligne og kommentere nærmere grundet ovenstående mangler ved rapporten. Det vil være interessant at have den samlede besvarelsesprocent oplyst for hvert af spørgsmålene. Der bør være en minimumsgrænse for resultater der er beregnet på grundlag af få involverede respondenter. Specifikt er dele aflæring og Udvikling (side 6) - Andel af 3-årige børn ( ) baseret på 3 børn hvilket bør udelades i rapporten for Skåde Dagtilbud da data i dette tilfælde ikke er valid. Udvalgte Resultater (i vilkårlig rækkefølge): Der er en stor del af besvarelserne som er lavere for Skåde Dagtilbud end det kommunale gennemsnit. Dette tolker bestyrelsen som resultat af høje forventninger blandt forældrene i Skåde Dagtilbud.Forældresamarbejde (side 16)Deltagelse og forventningsafstemning (side 17)Alle tre resultater er markant lavere for Skåde Dagtilbud end det kommunale gennemsnit. Spørgsmålenes ordlyd er ændret i forhold til tidligere undersøgelser hvorfor direkte sammenligning ikke kan foretages. Der er enighed i bestyrelsen om at forældrene selv har et ansvar for at opsøge information om egne børns aktuelle trivsel i institutionen. Dette kan fremme dialogen og antageligvis forbedre forventningsafstemningen mellem forældre og personale. Det påpeges at disse tre spørgsmål udelukkende relaterer til deltagelse og forventningsafstemning vedrørende læring og udvikling. Det anbefales at der hvis ressourcerne tillader det kan udarbejdes et dokument som behandler forældrenes deltagelse i dagtilbuddet. Elmehøj har tidligere med succes benyttet dette til nye forældre med børn i vuggestuegruppen. Andelen af forældre til børn der ( ) vil anbefale andre forældre at vælge deres barns dagtilbud - 75,7% (side 16) Markant lavt for Skåde Dagtilbud. Der stilles dog spørgsmål ved spørgsmålets relevans i rapporten da sammenligningsgrundlaget for de fleste forældre er minimalt. Det er bestyrelsens overbevisning at de fleste udelukkende oplever ét dagtilbud som småbørnsfamilie. - Trivsel og sundhed (side 12) - Andelen af forældre ( ) at understøtte deres barns fysiske og motoriske udvikling 83,7% (side 13) Bestyrelsen vurderer at ordet motorik kan tolkes forskelligt og at dette kan være årsag til resultatet i spørgsmålet. Det antages at navneændring fra tumlerum til gymnastikrum kan have en positiv effekt da forældre muligvis tænker motorik snævert. Bestyrelsen diskuterer en mulig effekt af øget information da flere simple dagligdags aktiviteter er del af den motoriske udvikling, eksempelvis gymnastik/tumlerum, skovture, gåture, rytmik, teater etc. - Andelen af forældre ( ) at begrænse gentagne alvorlige drillerier mellem børnene 76,8% (side 15) Bestyrelsen er utilfredse med scoren men jvf. den generelle kritik er det svært at analysere dette resultat. Resultatet forudsætter at (mindst) 23,2% oplever gentagne alvorlige drillerier og derudover skal samtlige 23,2% opleve der ikke tages affære af personalet. Dette tvivler bestyrelsen stærkt på er tilfældet uagtet det kommunale gennemsnit. - Andelen af forældre ( ) deres barns trivsel i dagtilbuddet 93,7% (side 13) Bestyrelsen er tilfreds med resultatet som er et fokusområde. Bestyrelsen undrer sig over den lave score i Andelen af forældre til børn der ( ) vil anbefale andre forældre at vælge deres barns dagtilbud - 75,7% og Andelen af forældre ( ) at begrænse gentagne alvorlige drillerier mellem børnene 76,8% som behandles ovenfor. Bestyrelsen finder ikke disse tre resultater retvisende, resultaterne kan ikke tolkes ens. Bestyrelsen diskuterer spørgsmålenes ordlyd og antager trivsel kan kategoriseres som et core and clear spørgsmål som forældrene tolker og besvarer ens mens alvorlige drillerier og anbefale andre forældre er mere individuelle og sværere at besvare. 32 KVALITETSRAPPORT - Det bemærkes at de tre tidligere fokusområder er øget i forældretilfredsheden