HUMANIORA FOR VERDEN
|
|
- Oscar Christoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HUMANIORA FOR VERDEN Det Humanistiske Fakultets strategi
2 KOLOFON Fotos: Svenn Hjartarson samt arkiv
3 Humaniora for verden FORORD Humaniora på Aalborg Universitet (AAU) handler om, hvad det vil sige at være menneske, hvordan mennesker lærer, interagerer med og forstår hinanden og om teknologiske, sproglige og kulturelle sammenhænge i den globale verden. Humaniora på AAU understøtter den videre udvikling af menneskers virke i mangfoldige sammenhænge: erhverv, uddannelse, menneskelig sundhed, sociale og kulturelle aktiviteter og udvikler sig i et inspirerende og gensidigt samspil med tidens udfordringer. Humaniora på AAU arbejder tværfagligt på grundlag af stærke monofagligheder forankret i kritiske, analytiske og kreative traditioner. Som udgangspunkt for alle vores aktiviteter inden for såvel forskning, uddannelse som videnssamarbejde er et fokus på relationer indenfor og på tværs af fagligheder, discipliner, kulturer, samfund og omverden. Vi vil sætte vores humanistiske kompetencer og viden i spil der, hvor det kan gøre en forskel. Derfor kalder vi vores strategi for Humaniora for verden. På Aalborg Universitet bidrager Det Humanistiske Fakultet med forskningsbaseret uddannelse og engageret videnssamarbejde med offentlige og private partnere på grundlag af såvel anvendt forskning som grundforskning inden for en lang række fagområder. Vi identificerer aktuelle problemstillinger og anvender humanistiske metoder og teorier på nye kulturelle, æstetiske, organisatoriske og samfundsmæssige udfordringer. Vores studerende er efterspurgte på grund af praksisnære uddannelser med et solidt teoretisk udgangspunkt, og de mange løbende 3
4 videnssamarbejder bidrager til at holde forskningen orienteret mod morgendagens spørgsmål. Netop i kraft heraf er Humaniora på AAU i stand til at identificere og bidrage til løsning af mange af de komplekse udfordringer, der præger vores moderne samfund. Løsninger, der leveres igennem et tværfagligt perspektiv, som integrerer såvel andre videnskabelige discipliner og traditioner som eksterne vidensfelter og samarbejdspartnere, og som er funderet i overvejelser om etik og bæredygtighed. Strategien for de næste fem år markerer det, der er vigtigt at gøre endnu bedre, og de indsatsområder, vi vil prioritere. Strategien flugter med den nye overordnede strategi for AAU, Viden for verden, og er koordineret med udviklingsstrategierne for de humanistiske institutter og uddannelser. Vores fælles ansvar er at skabe de bedst mulige rammer for varetagelse og videreudvikling af de humanistiske kerneopgaver: forskning, undervisning og videnssamarbejde. Strategien danner således en ramme for alle videnskabeligt og administrativt ansatte på Det Humanistiske Fakultet på campus i Aalborg og København. Strategien fokuserer på indsatsområder, hvor fakultetsniveauet vil fungere som koordinator, sparringspartner, inkubator og serviceleverandør i forhold til institutter, uddannelser og eksterne samarbejdspartnere. I perioden vil vi løbende udarbejde toårige handlingsplaner, der beskriver de konkrete initiativer, der vil blive foretaget for at styrke forskning, uddannelse og videnssamarbejde. Handleplanerne vil desuden præcisere, hvem der har det udførende ansvar som aktør for de forskellige initiativer eksempelvis om der er tale om en aktivitet på institutniveau, skoleniveau eller fakultetsniveau. Og i 2018 vil vi foretage en midtvejsrefleksion: 4
5 Her vil vi sammen med medarbejderne træde et skridt tilbage for at se, om de oprindelige målsætninger skal justeres eller suppleres, om det omkringliggende samfunds krav og behov har ændret sig væsentligt, og om de valgte indsatsområder fortsat er de mest påtrængende. Så selvom vi nu har en strategi, der i overordnede termer beskriver den rejse, der ligger foran os, så er verden foranderlig, og vi bliver nødt til at justere kursen løbende for at bevare fremdriften og nå sikkert i havn. Den opgave kan vi kun løse gennem et konstruktivt samarbejde mellem engagerede medarbejdere og en velinformeret ledelse, der arbejder tæt sammen med resten af universitetet og vores omverden. Fakultetsledelsen, juni 2016: Dekan Henrik Halkier Prodekan Hanne Dauer Keller Prodekan Anette Therkelsen Fakultetsdirektør Tina Vangsgaard Institutleder Mikael Vetner, Institut for Kommunikation Institutleder Annette Lorentsen, Institut for Læring og Filosofi Institutleder Marianne Rostgaard, Institut for Kultur og Globale Studier Studieleder Falk Heinrich, Skolen for Kommunikation, Æstetik & Oplevelsesteknologi (CAT) Studieleder Robert Chr. Thomsen, Skolen for Kultur og Globale Studier Studieleder Nikolai Stegeager, Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser 5
6 Overordnede strategiske mål Humaniora på Aalborg Universitet har i den seneste strategiperiode gennemgået en lang og spændende, men også udfordrende periode med kraftig vækst inden for undervisning, forskning og videnssamarbejde. Parallelt med denne vækst har vi formået at fastholde såvel kvalitet i uddannelserne som forskningshøjde. Fakultetet ligger således i top, når vi eksempelvis sammenligner færdiggørelsestider og BFI-produktion med andre humanistiske fakulteter i Danmark. Den markante vækst har på mange måder været en stor gave til Det Humanistiske Fakultet: Nye uddannelser og faglige miljøer er blevet bygget op, spændende dynamikker er opstået i mødet mellem nye og gamle ansatte, og mulighederne for forpligtende samarbejde med partnere i det omkringliggende samfund er blevet endnu bedre. Men væksten medfører også et forstærket ansvar og en forpligtelse til at indfri skærpede akademiske forventninger til såvel forskning, uddannelse som videnssamarbejde. Den kommende strategiperiode vil på denne baggrund være præget af et fortsat fokus på faglig udvikling med hensyn til uddannelse, forskning og videnssamarbejde. Derimod forventes den tidligere periodes store vækst i volumen ikke gentaget. De overordnede strategiske mål for indsatsen i strategiperioden vil være: 6
7 Kvalitetsudvikling i alle faglige aktiviteter vi vil løbende dygtiggøre de videnskabelige medarbejdere, de faglige miljøer, de administrativt ansatte og vores studerende, så vi opnår endnu bedre gennemslagskraft mht. videnskabelige publikationer, eksterne projekter og samarbejdsrelationer samt styrker vores kandidaters stilling på arbejdsmarkedet. Et mere interaktivt og integreret Humaniora vi vil blive endnu bedre til at udnytte vores erfaringer med at arbejde problemorienteret på tværs af faglige og organisatoriske skel. Vi vil ligeledes skabe bedre rammer for løbende og forpligtende samarbejder med eksterne partnere, således at vores veletablerede tradition for videnssamarbejde kan resultere i endnu mere værdiskabende viden for verden og samtidig berige forskning og undervisning i de faglige miljøer. Fremme kvalitet, ansvar og rettidighed i administration og ledelse vi vil sikre kompetent og ansvarlig ledelse og fornøden administrativ understøttelse af vores kerneydelser som forudsætning for, at samtlige medarbejdere og studerende kan få det maksimale ud af deres indsats. Vi vil nå disse strategiske mål gennem fokuserede og prioriterede indsatser inden for forskning, uddannelse, videnssamarbejde samt ledelse og administration. 7
8 8 FORSKNING
9 Det overordnede mål for forskningen på Humaniora i perioden er at styrke kvaliteten og dermed den nationale og internationale gennemslagskraft. Vi vil styrke evnen til at skabe ny viden på internationalt niveau og være attraktive samarbejdspartnere for andre førende forskningsmiljøer og centrale aktører uden for universitetet. Dette gøres gennem tre indsatsområder, som omfatter kompetenceudvikling for den enkelte forsker, kompetenceudvikling for forskningsgrupperne og understøttelse af tværvidenskabelig forskning. At høste fordel af de synergimæssige potentialer, som eksisterer mellem forskning, undervisning og vidensformidling, er centralt for alle tre indsatsområder, idet det muliggør helhedstænkning i den enkelte forskers arbejdsopgaver, styrker relationen mellem forsknings- og uddannelsesmiljøerne og øger forudsætningerne for tværvidenskabelig forskning. INDIVIDUEL KOMPETENCE- UDVIKLING Løbende kompetenceafklaring og -udvikling er nødvendig for alle stillingskategorier for at sikre både høj faglighed og arbejdsglæde. Kravene til den enkelte forsker øges konstant, og behovet for sparring er stigende. Et behov, den årlige MUS ikke alene kan dække. Kompetenceafklaring og -udvikling kan tage mange former: For ph.d.-studerende vil tættere integration i fagmiljøer og styrkede kompetencer blandt vejlederne være medvirkende til at højne kvaliteten af de ph.d.-studerendes arbejde; for adjunkter vil mentorordninger i fagmiljøerne være med til at sikre den fortsatte forskeruddannelse, faglig integration og generel trivsel; for lektorer og professorer vil karrierevejledning med ekstern funding for øje være det optimale for nogen, og for andre vil karrierecoaching, som omfatter hele paletten af arbejdsopgaver, være nødvendig. Kursusforløb til udvikling af specifikke kompetencer kan ses som et supplement til sådanne forløb. 9
10 INDIVIDUEL KOMPETENCE- UDVIKLING Vi vil etablere mere robuste forskningsgrupper, som har forskningsfaglig højde og størrelsen til at markere sig. Det kunne være i estimerede internationale tidsskrifter, som keynote speakers på konferencer, som attraktive samarbejdspartnere både inden for og uden for forskningsverdenen og i forhold til at hjemtage eksterne midler. Internationale forskningsnetværk er en forudsætning for forskningsfaglig styrke. Derfor vil vi bl.a. sikre, at de ph.d.-studerende kan bidrage til og nyde godt af disse. Et tæt samspil mellem forskningsleder og forskningsgruppe er centralt, idet denne er drivkraften i udvikling og implementeringen af forskningsgruppens strategi herunder skabelsen af interessante forskningsmiljøer. For at kvalificere forskningslederens arbejde etablerer fakultetet et forum for forskningsledere på tværs af institutterne, som både vil danne rammen om kursusforløb om forskningsledelse og erfaringsudveksling på tværs af fagmiljøer. Robuste og levedygtige forskningsgrupper etableres endvidere ved at bestå af medlemmer fra alle videnskabelige stillingskategorier, som er engagerede i og føler sig forpligtede til at bidrage til forskningsgruppens arbejde. Med fordel kan man tillige have fokus på samspil mellem beslægtede forskningsmiljøer på tværs af campusser. Ved at have synergi mellem forskning, undervisning og vidensformidling for øje både i det strategiske og udførende arbejde vil relevansen af forskningsgruppens arbejde højnes for den enkelte. 10
11 TVÆRFAGLIG FORSKNING Faglig nytænkning og udvikling af nye styrkepositioner er drivkraften bag satsningen på tværfaglig forskning både på tværs af hovedområder som prioriteret i AAU s strategi og på tværs af institutter, fagmiljøer og campusser inden for Humaniora. Satsningen skal styrke hjemtaget af de større eksterne bevillinger og sikre tilgang af forskningstalenter (primært ph.d.) og dermed bidrage til robuste forskningsgrupper. I forlængelse af AAU-strategiens satsning på tværfaglige forskningsprojekter vil vi understøtte, at de bedste af de projektideer, der ikke opnår central støtte, kan videreudvikles med henblik på at kunne opnå ekstern finansiering på sigt. Derudover vil vi sikre en løbende formidling af det tværfaglige udbytte af disse projekter, således at viden herom kan blive spredt til flest mulige forskningsmiljøer. FRI ADGANG TIL FORSKNINGS- RESULTATER OG STYRKELSE AF DEN DIGITALE INFRASTRUKTUR Fakultetets forskning skal gøre en forskel. Vi vil derfor i videst muligt omfang sikre fri og åben adgang til vores forskningspublikationer. I overensstemmelse med regeringens og AAU s open access-politik vil vi bidrage til at udvikle bæredygtige modeller for open access-publicering og open science. Vi ønsker i forlængelse heraf at gøre en målrettet indsats for formidling og kommunikation af forskningsresultater eksempelvis på journalistiske og politiske platforme, ligesom vi vil bidrage til at udvikle og udnytte de eksisterende og nye digitale formidlingsmuligheder. Endeligt vil vi udbygge og forankre den eksisterende digitale infrastruktur eksempelvis relateret til data og metoder samt digital forskning. Det giver således forskerne øget mulighed for samarbejde tematisk og metodisk på tværs af fagligheder, organisatoriske skel og med eksterne parter. 11
12 12 UDDANNELSE
13 Vi har høje forventninger til vores studerende. Gennem PBL udfordrer og flytter vi vores studerende i en gensidighed med underviserne. På uddannelsessiden vil vi således bygge videre på vores centrale styrker: forskningsbaseret og problem- og projektbaseret undervisning udført af fagligt velkvalificerede og pædagogisk nytænkende, forskningsaktive undervisere, som brænder for at formidle deres fag og dets relevans for kulturen og samfundet ved at bygge bro mellem humanistiske kompetencer og samfundets og individets udfordringer. På dette fundament vil vi sikre, at vi får motiverede studerende ind på studierne, at de studerende indgår i studieforløb af høj faglig og pædagogisk kvalitet, at de har gode muligheder for at indgå i projektarbejde, tværfaglige aktiviteter, eksterne samarbejder samt tage på studieophold i udlandet, og at de efterfølgende kommer i relevant beskæftigelse. FORTSAT UDVIKLING AF KVALITETEN AF UDDANNELSERNE: Øge studentermotivationen og forbedre studiemiljø og -kultur Vi vil understøtte, at vores studerende er motiverede og velovervejede i deres studievalg ved at kommunikere klart om uddannelsernes krav, vilkår, indhold og relevans og arbejde med relevante former for adgangsbetingelser. Vi vil sikre stærkt fokus på pædagogisk og didaktisk tilrettelæggelse af undervisningen, bl.a. ved at de studerende i højere grad bliver aktivt inddraget i undervisningen og hvor relevant i forskningen. Vi ønsker et studiemiljø, hvor de studerende trives. En særlig indsats vil derfor være at forbedre studiemiljøet i dets fysiske, psykiske, sociale og digitale dimensioner. Fastholde og udvikle undervisningens faglige og pædagogiske kvalitet Uddannelserne er forskningsbaserede og PBL-baserede. Deres faglighed skal til stadighed udvikles i forhold til samfundets udfordringer, ligesom underviserne løbende skal kunne udvikle deres faglige og pædagogiske kompetencer. Det kan være via videns- og erfaringsdeling, specifikke pædagogiske kurser, der kan tilbydes lærergrupper on demand, forsøgsundervisning og udvikling af nye undervisningsformater, der tilgodeser humanistiske krav til faglighed og formidling. 13
14 Styrke og udvikle PBL Knyttet til arbejdet med den samlede AAU-strategi vil vi styrke og videreudvikle et stærkt repertoire af PBL-kompetencer i undervisningen. Der skal arbejdes med forskellige og nye former for PBL, der inddrager og sammensætter PBL-særkender som problemorientering, gruppebasering og projektorientering på forskellig vis, og hvor digitale kompetencer og virtuelle samarbejdsplatforme udvikles til at kunne facilitere PBL-processer. PBL-pædagogikken skal understøtte de humanistiske kandidaters muligheder for at omsætte deres viden i et fremtidigt job og blive i stand til at indgå i samarbejder på tværs af domæner, praksisformer, fagligheder og vidensfelter. Humanister bidrager til samfundet Humanistiske kandidater fra Aalborg Universitet er kritiske, analytiske og kreativt tænkende, besidder faglig viden og kompetencer, der er til gavn for samfundet og bidrager til, at nye perspektiver og metoder udbredes og forankres. Fakultetet vil derfor arbejde systematisk med at sikre, at uddannelserne har fokus på samspillet mellem viden og praksis. Med PBL får de studerende en eksemplarisk metode til at omsætte teoretisk viden i undersøgelse, analyse, forståelse og løsning af samfundsmæssige og organisationsrelevante problemstillinger bl.a. ved at inddrage virksomheder og institutioner i studieprojekter. Ud over at praksis spiller en rolle i undervisningen, PBL-projekter og praksisforløb, skal der også på andre fronter arbejdes med at knytte de studerende og studiet tættere til arbejdsmarkedet og aftagermiljøet. På det individuelle plan kan dette være gennem at stille de rette krav til vores studerende koblet med tilsvarende tilbud eksempelvis om kurser og mentorordninger. På det organisatoriske plan kan det handle om, at studierne forstærker samarbejdet med aftagerpaneler (og -miljøer mere bredt) gennem forskellige tiltag. 14
15 UDVIKLE FREMTIDENS UDDANNELSER OGSÅ PÅ EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSES- OMRÅDET Vores humanistiske uddannelser skal påvirke samfundsudviklingen positivt, og vi er lykkedes med at udvikle en række innovative uddannelser ofte baseret på nye kombinationer af kendte fagligheder med det formål at skabe nye relevante kompetencer hos de studerende. I forlængelse af den overordnede AAU-strategi vil vi derfor sikre, at fremtidens humanistiske uddannelser udspringer af viden om den globale samfundsudvikling og dens multifacetterede problematikker for at kunne give vores dimittender relevante humanistiske kompetencer til at arbejde med disse udfordringer. Dette gælder såvel for vores ordinære uddannelser som vores efter- og videreuddannelsestilbud. STYRKE STUDIELEDELSEN Kravene til studieledelse er øgede, og studieledelsen skal kunne omsætte og benytte de mange informationer, som de modtager (f.eks. fra evalueringer, dimittendrapporter, censorrapporter, aftagerpanelmøder m.m.) til kontinuerligt at udvikle uddannelsernes kvalitet. Vi vil derfor styrke de horisontale og vertikale samarbejds- og beslutningsrelationer i organisationen og styrke studieledelsen bl.a. ved hjælp af relevante kurser og temaeftermiddage, ligesom vi vil skabe rammer for vidensdeling på tværs af studierne. 15
16 16 VIDENSSAMARBEJDE
17 Tætte samarbejdsrelationer med offentlige og private aktører i det omkringliggende samfund er et væsentligt element i den forskning og undervisning, der bedrives her. Dette sikrer jobparate studerende og en forskning, der gør en forskel som en del af samfundet. Når vi ønsker at udvikle bæredygtige modeller for open science og open access, er det således ikke mindst for at understøtte samskabelse af viden med eksterne partnere herunder formidling af viden på tværs af organisatoriske og sektorielle grænser. Et overordnet mål for videnssamarbejdet er at udvikle synergierne mellem undervisning og forskning. Det betyder også, at den enkelte medarbejder oplever større sammenhæng i sin opgaveportefølje. Det samarbejde, vi har med eksterne aktører i undervisningssammenhænge, skal give et større udbytte til vores forskning. Samtidig vil vi i højere grad inddrage de studerende i de forskningsrelaterede projekter, vi laver med eksterne partnere. To indsatsområder skal understøtte disse mål: strategisk udvalgte samarbejder og anerkendelse af videnssamarbejde. STRATEGISKE SAMARBEJDER Såvel uddannelses- som forskningsmiljøerne har et stort antal samarbejder med eksterne aktører. Det er således afgørende at højne bevidstheden om, hvilke samarbejder der har en ad hoc-karakter, og hvilke er af længerevarende, strategisk karakter. Strategiske samarbejder bør understøttes af løbende dialog for at sikre videreførelsen af eksisterende aftaler (f.eks. i forhold til gæsteforelæsninger, projektemner og praktik) og udvikling af nye samarbejdsflader (f.eks. i relation til udredningsopgaver eller ph.d.-finansiering). De strategiske samarbejder integreres i uddannelsernes og forskningsgruppernes strategi- og handleplaner. For at kvalificere arbejdet med strategiske samarbejder vil fakultetet etablere en organisatorisk og/eller digital platform, hvor forsknings- og uddannelsesmiljøerne kan dele viden, og hvor de kan søge rådgivning fra erfarne videnssamarbejdere. 17
18 ANERKENDELSE AF VIDENSSAMARBEJDE Fordi videnssamarbejde får øget betydning og vægt for den enkelte forsker og underviser, skal denne indsats synliggøres og anerkendes. Der er behov for at udvikle måleenheder, som kan tage højde for den samfundsmæssige værdiskabelse, som humanistisk forskning bidrager med, da denne ikke alene lader sig kvantificere. Ud over at synliggørelse kan bidrage til anerkendelse, vil fakultetet sikre, at der etableres incitamentsstrukturer, som understreger den betydning, videnssamarbejde har for Humaniora på AAU. Dette naturligvis i respekt for institutter og forskningsgruppers prioriteringer og ledelsesrum. 18
19 19
20 20 ADMINISTRATION
21 Alle medarbejdere uanset stillingskategori udfører elementer af administrativt arbejde. De administrative processer og supportfunktioner på Det Humanistiske Fakultet bidrager til værdiskabelsen ved at være højt kvalificerede og integrerede med fakultetets uddannelses- og forskningsmiljøer såvel på institut- og skole- som fakultetsniveau. Nøgleordene for den samlede administration på Det Humanistiske Fakultet er kvalitet, effektivitet og rettidighed. Vi vil arbejde med problemorienterede løsninger, der er enkle, gennemsigtige og accepterede på tværs af fagligheder og niveauer. Vi har tre administrative indsatsområder i den kommende strategiperiode: SAMMENHÆNGS- KRAFT MELLEM DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER Vi vil gennem dialog og organisation sikre, at beslutninger truffet på AAU- og fakultetsniveau udmøntes på institut-/ skoleniveau som ønsket, og at institut-/skoleniveauet samtidig oplever tilstrækkelig involvering og lydhørhed, inden beslutningerne træffes. Der skal være tydelighed omkring roller og ansvar. SIKRING AF DE NØDVENDIGE KOMPETENCER OG OPTIMAL UDNYTTELSE AF RESSOURCER Vi vil udarbejde en kompetencestrategi, der går på tværs af fakultets-, institut- og skoleniveau. Vi vil være tydelige i forhold til, hvilke kompetencer vi ønsker placeret hvor, samt hvordan vi understøtter enheden og individet til at opnå den brede vifte af faglige og personlige kompetencer, som er nødvendige. FORENKLING AF REGLER OG PROCEDURER I DET ADMINISTRATIVE ARBEJDE Vi vil ændre de interne forretningsgange og procedurer, der ikke er værdiskabende, eller på et eller flere niveauer tager unødigt mange ressourcer at forstå, udmønte og efterleve. 21
22 Præsentation af fakultetets institutter og skoler AAU Det Humanistiske Fakultet INSTITUTTER FORSKNING OG INSTITUTTER Forskningen på Det Humanistiske Fakultet ved Aalborg Universitet varetages af en række forskningsmiljøer og -centre fordelt på tre institutter. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI Institut for Læring og Filosofi er et to-fakultært samfundsvidenskabeligt og humanistisk institut kendetegnet ved en høj grad af tværfaglighed. Inden for vores filosofiske del har vi fokus på især den anvendte filosofi. I læringsdelen forsker vi i læring i skoler, institutioner, private virksomheder og organisationer i det hele taget. Vi driver flere bachelor- og kandidatuddannelser og udbyder også en bred vifte af masteruddannelser og enkeltfag inden for læringsområdet bredt herunder mere ledelsesorienterede og organisatoriske udbud. Vi har lang tradition for omfattende samarbejde med eksterne parter i form af kommuner, regioner, ministerier, private virksomheder og interesseorganisationer. Samarbejdet har mange former fra den formelle kontrakt om forskningsbaseret samarbejde til netværk, oplæg, kompetenceudvikling m.m. Det er vores ønske og vision at levere viden og læring, der virker. INSTITUT FOR KULTUR OG GLOBALE STUDIER Institut for Kultur og Globale studier er ligeledes et to-fakultært samfundsvidenskabeligt og humanistisk institut. Instituttet er et af Aalborg Universitets mest internationale institutter med studerende og medarbejdere fra hele verden. Instituttet tilbyder bachelor- og kandidatuddannelser i fremmedsprogene engelsk, tysk og spansk samt i dansk og en række tværfaglige uddannelser: Language and International Studies, kultur, kommunikation og globalisering samt turisme. Institut for Kultur og Globale Studier forsker i det globale samfunds udvikling og forandringer og disses samspil med og indvirkning på sproglige udtryksformer, kulturelle udviklingstendenser, på global lighed/ulighed og på transnational mobilitet. Instituttets forskning har fokus på samspillet mellem sproglige diskurser og kulturelle, socioøkonomiske, politiske og organisatoriske processer, og hvordan disse samspil former interkulturel kommunikation, transnationale relationer, identitetskonstruktioner og kulturrepræsentationer. INSTITUT FOR KOMMUNIKATION Institut for Kommunikation er et stort, flerfagligt og moderne humanistisk institut med forskning på et højt internationalt niveau, store såvel som små uddannelser og stærke samarbejdsrelationer med det omgivende samfund. Instituttets forskning er rettet mod mennesket, mod at designe og iværksætte processer og produkter, der forbedrer menneskers vilkår, eller skaber bedre rammer for at deltage i kommunikative sammenhænge. Fokus er følgelig på forholdet mellem mennesker, organisationer, samfund, medier og teknologier, og udmønter sig bl.a. i forskning i arbejdslivet, underholdning, innovation, kultur, læring, psykologi, kommunikation, oplevelse og æstetik samt i interventions-, behandlingsog terapiformer med henblik på at understøtte, forstå og skabe bedre muligheder og for derved at bidrage til at løse aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. 22
23 AAU Det Humanistiske Fakultet SKOLER UDDANNELSER OG SKOLER Uddannelserne på Det Humanistiske Fakultet ved Aalborg Universitet hører under tre forskellige skoler. Skolerne har ansvaret for undervisningen på de tilhørende uddannelser. Skolen for Kommunikation, Æstetik & Oplevelsesteknologi Skolen for Kultur og Globale Studier Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser DEN HUMANISTISKE FORSKERSKOLE Fakultetet tilbyder forskeruddannelse organiseret under fakultetets ph.d.-skole og de tilhørende programmer. 23
24 HUMANIORA FOR VERDEN Det Humanistiske Fakultets strategi
Handleplan for uddannelse,
Handleplan for uddannelse, -18 Det Humanistiske Fakultets strategi 2016-2021, Humaniora for Verden, fastsætter det overordnede mål for uddannelse på Humaniora til at være fortsat udvikling af kvaliteten
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereGOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET
GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET Institutlederen er instituttets øverste leder, hvis vigtigste opgave er at udøve et tydeligt og inspirerende lederskab, der sikrer og videreudvikler den højeste
Læs mereDET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014 2016 SUPPLEMENT TIL UDVIKLINGSPLAN 2012 2016 DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014-2016 Supplement til UDVIKLINGSPLAN 2012-2016 Det Teologiske
Læs mereBeskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt
Læs merekøbenhavns universitet det teologiske fakultet Målplan Det Teologiske Fakultet
københavns universitet det teologiske fakultet Målplan 2018-2023 Det Teologiske Fakultet Indledning Det Teologiske Fakultet har som mål at befinde sig i toppen blandt teologiske fagmiljøer og institutioner
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereMEDARBEJDERMØDE R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E
MEDARBEJDERMØDE DECEMBER 2015 R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E O RIENTERING OM Finanslov 2016 AAU s budget for 2016 Præsentation af AAU s strategi
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs mereFremtidens Humaniora Strategi og vision for Humaniora i perioden 2010-2015
Fremtidens Humaniora Strategi og vision for Humaniora i perioden 2010-2015 Fremtidens Humaniora Strategi og vision for Humaniora i perioden 2010-2015 Strategien og visionen for det Humanistiske Fakultet
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereStrategisk partnerskabsaftale
Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske
Læs mereAftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET
Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire
Læs mereMEDARBEJDERMØDE R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E
MEDARBEJDERMØDE DECEMBER 2015 R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E O RIENTERING OM Finanslov 2016 Forslag til AAU s budget for 2016 Præsentation
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereInternational strategi for Hotel- og Restaurantskolen
International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereFastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat
Læs mereStrategi 2020 Syddansk Universitet
Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereMobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)
VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mereStrategi for Institut for Kulturvidenskaber november november 2017
Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november 2014 - november 2017 IKV s strategi forholder sig til SDU s overordnede ambitioner i universitetets Strategi- og ledelsesgrundlag. Den indeholder fem
Læs merewhole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre
Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo
Læs mereJob- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereKompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet
Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereUddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske
Læs mereFRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER
FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER KOMPETENCEUDVIKLING SOM UNDERSTØTTELSE AF AAU STRATEGIEN INDENFOR UNDERVISNING, FORSKNING OG VIDENSSAMARBEJDE Formålet med indsatsen Formålet med indsatsen er at
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs merePolitik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet
Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereMod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter
Mod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter Pædagogisk strategi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Læs mereForskning, monitorering og incitamenter
Institut for Kultur og Globale Studier Kroghstræde 3 9220 Aalborg Øst Marianne Rostgaard Institutleder Telefon: 9940 9924 Email: rostgard@cgs.aau.dk Forskning, monitorering og incitamenter Opdateret august
Læs mereSTRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden
STRATEGI FOR STUDIEMILJØ Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden 2016-2021 indledning Aalborg Universitets strategi for 2016-2021, Viden for Verden, beskriver studiemiljøet som et af sine
Læs mereSTRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi
STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold forord 04 de 5 principper for værdiskabende administration og service 06 indsatser for strategigennemførsel
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereKOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI
KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte
Læs mereJuridisk Institut Strategi
Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereKompetencestrategi 2012 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Vedtaget på møde i SU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 14. december 2011. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets samarbejdsudvalg har den 21. november 2014 besluttet at afvente revisionen af denne
Læs mereKøbenhavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 52, 21. - 22. marts 2011 Pkt. 7. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 11. MARTS 2011 Vedr.: Statusnotat vedr. Strategi 2016 Sagsbehandler: Rektorsekretariatet
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereSTRATEGI. Professionshøjskolen Absalon
STRATEGI Professionshøjskolen Absalon 2017-2022 UDDANNELSER TIL FREMTIDEN Vi vil skabe endnu bedre uddannelser. Uddannelser der kan bruges, lokalt og regionalt. Uddannelser der kan bygges videre på. Og
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs meremaster i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015
master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret
Læs mereVIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE
VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereOPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Læs mereKOMMUNIKATIONS- STRATEGI AAU
KOMMUNIKATIONS- STRATEGI AAU 2017-2019 Indhold Forord ved rektor 1. Formålet med kommunikationsstrategien Kernefortællingen 2. Overordnede mål for AAU s kommunikation 3. Kommunikationsstrategiske fokusområder
Læs mereSTRATEGI CAMPUS KØGE
STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES
Læs mereSamarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereDekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor
KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Juridiske Fakultet Afrapporteringsår 2018 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse Der er
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereAarhus Universitets Strategi
Aarhus Universitets Strategi 2008-2012 Lauritz B. Holm-Nielsen 2 Mission, Vision og Værdier Aarhus Universitets mission er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereKommunikationsstrategi 2013
Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereFRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER
FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER I N T E R N A T I O N A L A N E R K E N D E L S E A F P R O B L E M - O G P R O J E K T B A S E R E T L Æ R I N G O G D E D O K U M E N T E R E D E R E S U L T
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereAalborg Universitets strategi
Aalborg Universitets strategi 2016-2021 2 Viden for verden FORORD Viden for verden er Aalborg Universitets overordnede strategidokument, som skal danne rammen, udstikke retningen og angive ambitionsniveauet
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereAU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer
AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld
Læs mereHR- afdelingens strategi
HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering
Læs mereIndsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU
Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU AU s mål er at: - Medvirke til at sætte - Udvikle fælles - Tilbyde en ph.d.- - Udarbejde kvalitetssikringspolitik med den internationale kvalitetsstandarder
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereStrategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for ArT & Technology
Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for ArT & Technology Studienævn: ArT & Technology Periode: 2015-2018 Dato: 4.12 2015 Version: 1 Nuværende situation: BA i Art and Technology er en tværdisciplinær
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mereBachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017
Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt
Læs mere