VIDEN OM TILTAG TIL FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING I SKOLEREGI OPLÆG OM RESULTATER AF LITTERATURSTUDIE

Transkript

1 VIDEN OM TILTAG TIL FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING I SKOLEREGI OPLÆG OM RESULTATER AF LITTERATURSTUDIE VED CHRISTINE LUNDE RASMUSSEN & JOANNA GULLØV WIDDING

2 OPLÆGGET 1. Om litteraturstudiet: Formålet og baggrund for litteraturstudiet? Hvordan er litteraturstudiet gennemført? Metode Hvad kendetegner den indsamlede viden? 2. Den bredere rammesætning for forebyggelsesindsatsen 3. Nøgleresultater fra kortlægningen 4. Drøftelse i grupper og præsentation / fremlæggelse i plenum 2

3 FORMÅL OG BAGGRUND? Afdække eksisterende viden om hvilken type indsats(er) i grundskolen og på ungdomsuddannelser der virker i forhold til at forebygge og foregribe radikalisering og ekstremisme Litteraturstudiet er gennemført på opdrag af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Litteraturstudiet som afsæt for videre tiltag på området: Bl.a. en temauge om fællesskab, demokrati og medborgerskab og materiale til EMU-en Undersøgelsesspørgsmål: Hvilke tiltag, strategier, metoder, programmer og/eller indsatser i grundskolen og på ungdomsuddannelser har vist sig virkningsfulde i forhold til at forebygge og foregribe radikalisering og ekstremisme?

4 HVORDAN ER LITTERATURSTUDIET GENNEMFØRT? Søgestrategi Hvad kigger vi efter? Søgning Internationale databaser + håndsøgning i DK og Tyskland Screening: Sortering efter kriterier: studiets karakter geografi, årstal, tema, målgruppe mv. Vurdering Dybdevurdering og -analyse af studier ift. undersøgelsesspg Syntese og rapport Konklusioner på tværs

5 RESULTAT AF SØGNING

6 HVAD KENDETEGNER DEN INDSAMLEDE VIDEN? Det er et umodent forskningsfelt: Studierne er af lav evidens Overvægt af kvalitative studier fremfor kvantitative studier Vi har derfor medtaget grå litteratur og kvalitative studier Overførbarhed til dansk kontekst? Meget få danske studier Overvægt af anglo-saksiske studier Vi har i studiet udsondret fælles tendenser på tværs men de skal læses med forbehold Der er brug for videre forskning

7 RAMMESÆTNING AF STUDIET Dette har ikke været del af litteraturkortlægningen, men er en bredere rammesætning som studiet skal ses i forhold til

8 RAMMESÆTNING AF STUDIET: DEN FOREBYGGENDE INDSATS Forebyggelse af radikalisering er en kompleks indsats på flere niveauer Indsatsen i regi af skolesystemet: En foregribende indsats Indsats skal matche målgruppe og behov Behov for samarbejde mellem en række aktører Indgribende: Indsats for unge i ekstreme grupper / miljøer Forebyggelse Indsats for unge i risiko. Fx mentor, rådgivningstilbud Forgribende indsats Indsats i regi af almensystemet - fx indsats i skole, kapacitetsopbygning af fagprofessionelle, generel vidensopbygning

9 HVAD ER RADIKALISERING? Hvad er radikalisering? Mange definitioner, et spørgsmål om valg Radikalisering er et komplekst proces: skabes i samspil mellem individuelle, sociale og makropolitiske faktorer Radikalisering handler om mere end ideologi: fællesskab, tilhør Det er svært at pege på entydige processer ingen klare faser Makroniveau Internationale forhold/politik, dårlig integration, globalisering mv. Socialt Social identitet, tilhørsforhold, gruppeprocesser, relativ deprivation Individuelt Psykologiske karaktertræk, personlige erfaringer

10 SYNTESE: KORTLÆGNINGENS RESULTATER

11 METODISK TILGANG TIL SYNTESE Tematik Mekanisme Kortsigtede resultater Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

12 HOVEDSYNTESE: HVAD KAN VI LÆRE AF EKSISTERENDE FORSKNING?

13 RESULTATER TEMA FOR TEMA

14 TEMA 1: KAPACITETSOPBYGNING OG SPECIALISERING FOKUS FOR TEMAET: Skolelæreres kompetencer inden for forebyggelse af radikalisering i skoleregi, tiltag til opkvalificering og behov for inddragelse af specialistkompetencer.

15 TYPER AF TILTAG Kapacitetsopbygning af lærere fx i at anvende positiv psykologi og medieanalyse i undervisning Tidlig opsporing Inddragelse af specialiserede fagpersoner OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Hvornår er læreren tilstrækkelig fagligt rustet og hvornår skal der specialistkompetencer til? Opmærksomhed mod ikke at stigmatisere visse grupper, fx etniske minoriteter KONKRETE EKSEMPLER Resilience Training, UK Panel af oplægsholdere med forskellig religiøs baggrund i skolerne; Tools for Trialogue (UK) eller Min Tro Din Tro (DK) Udfordringer når læreren skal agere opsporer: Risiko for at tillidsforhold undergraves. Radikalisering som andre kriminalitetsforebyggende parametre Dialogambassadører. Unge eller fagprofessionelle afholder workshops om fx konfliktløsning, ekstremisme mv. (DK)

16 TEMA 2: DEN HELHEDSORIENTEREDE SKOLE OG SKOLELEDELSE FOKUS FOR TEMAET: En helhedsorienteret indsats i skolerne, der arbejder på tværs af fag, lærergrupper, elevgrupper mv. Skolen som en inkluderende institution med fokus på mangfoldighed og demokrati En tydelig skoleledelse med klar strategi og tilgang

17 TYPER AF TILTAG Revision af curriculum (så det afspejler diversitet og inkluderende tilgang) Styrkelse af demokratiske praksisser Øget opbakning fra skoleledelsen EKSEMPLER PÅ KONKRETE TILTAG Projekter der understøtter demokratiske processer og inddragelse af elever, lærere og forældre. Fx 3-årigt projekt på tysk folkeskole. Det norske DEMBRA Eller UK studie heraf OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Konkret evidens om betydningen af curriculum mangler, da curriculum dækker fuld elevpopulation. Deraf også uklart hvad der helt konkret konstituerer et inkluderende vs. et ekskluderende curriculum. Demokratiske praksisser handler om at skabe (nye) interaktionsformer hvor elever oplever sig inkluderet og med indflydelse For skoleledelse er evidensen vag men betydning af skoleledelse ligger i forlængelse af øvrig viden på feltet

18 TEMA 3: UNDERVISNINGSFORLØB OG MATERIALER FOKUS FOR TEMAET: Forskellige typer undervisningsforløb og materialer rettet mod at facilitere dialog, kritisk refleksion, forståelse for den anden og viden/kompetencer om indsatsen

19 TYPER AF TILTAG Undervisning gennem kreative øvelser, film teaterforestillinger, workshops mv. Undervisning med fokus på mediekritik, formidlingsteknikker mv. Undervisning med udgangspunkt i en historisk ekstremistisk handling KONKRETE EKSEMPLER Fx Not in My Name (UK) - et inkluderende teaterstykke. Digital Disruption and Street (UK): medieanalyse og kritik Beyond Bali (Australien): Med afsæt i terrorangreb på Bali et 5-session forløb understøttes de unge til at afsøge og gå i dialog om værdier, moral mv. (kognitiv modstandskraft) OPMÆRKSOMSHEDSPUNKTER Undervisningsforløb og materialer gør ofte eksplicit opmærksom på at de arbejder med ekstremisme og radikalisering. Men kan også arbejde mere indirekte med medborgerskab, mediernes rolle, kritisk tænkning. Blandt andet for ikke at stigmatisere visse grupper Undervisningsforløb og materiale bør ikke gøre ekstremismen mere interessant for unge

20 TEMA 4: PARTNERSKABER OG FORÆLDREINDDRAGELSE FOKUS FOR TEMAET: To forskellige undertemaer: - Partnerskaber med eksperter eller ekspertinstitutioner, herunder faglige eller religiøse institutioner - Forældreinddragelse forstået som øget kontakt ved forebyggelsesindsats (meget sparsom evidens)

21 TYPER AF TILTAG Partnerskaber med eksperter eller ekspertorganisationer Partnerskaber med religiøse institutioner Partnerskaber mellem skoler EKSEMPLER PÅ KONKRETE TILTAG Min-tro-din-tro (DK) / Tools for trialogue (UK): Samarbejde med religiøse institutioner om at facilitere dialog om religion og fremme tolerance OPMÆRKSOMSHEDSPUNKTER Partnerskaber skal kalibreres efter behov: Kan anvendes for at inddrage fx faglige eller teknisk kompetence, bygge på eksisterende tillidsrelationer i lokalsamfundet, imødegå sager af forskellig bekymringsgrad, skabe et mere frit dialogrum Forældreinddragelse er i ringe grad dækket i studierne. Eksisterende viden peger på forældreinddragelse som central Shared Education (Nordirland): Forløb med fx blandede klasser gennem 13 partnerskaber med skoler Forældrecoaches og forældrenetværksmøder, DK

22 TEMA 5: PÆDAGOGISKE METODER OG TILGANGE FOKUS FOR TEMAET: Denne hovedtematik samler en række pædagogiske metoder, principper og tilgange, på tværs af de forgående temaer Det er vores antagelse, at disse pædagogiske metoder i vid udstrækning er afspejlet i dansk undervisningspraksis

23 HOVEDPOINTER Educational turbulence: bryde med de alm. sociale antagelser og skabe rum for nye perspektiver Interruptive democracy: lade værdier støde sammen i fri diskussion -... men også sikre at der skabes grundlag for fælles værdier og ikke sker en dem-os polarisering i dialogen At tage handlingernes konsekvenser op til drøftelse. At se på værdier ikke i forhold til religion eller politik men ift. livsområder som fx sundhed, arbejde og sociale relationer At give eleverne konkret kompetencer og viden fx. om menneskerettigheder, ideologier, os/dem-diskurser, nationalisme mv. En interaktiv, deltagerorienteret og ikke-autoritær læringsstil

24 HVAD KAN VI BRUGE DENNE VIDEN TIL? Konsekvenser af forskningsfeltets umodenhed Ingen krystalklar vej fremad Men nok en række gode fingerpeg om hvad der virker som en videre indsats kan tage afsæt i At styrke viden på feltet er afgørende: gennem forskning og evaluering af hvad der virker Den indholdsmæssige relevans i en dansk uddannelseskontekst Samklang med dansk pædagogisk praksis Men behov for afprøvning

25 HVIS I VIL VIDE MERE Kontaktoplysninger Christine Lunde Rasmussen: CHLU@ramboll.com; Joanna Gulløv Widding: JOWI@ramboll.com Litteraturkortlægningen kan downloades her:

26 DISKUSSION I GRUPPER VED BORDENE Brug 30 minutter til at diskutere følgende ved bordene: Var der resultater der overraskede? I så fald hvilke og hvorfor? Hvilke tiltag, redskaber og værktøjer fra kortlægningen kunne være særlig interessante at overføre til dansk praksis? Hvordan kan skolen danne ramme for en forebyggende indsats? Er der fx værktøjer eller fora der er relevante at medtænke? Kort fremlæggelse i plenum fra hvert bord