Tillæg nr. 6 til. Vallø Kommuneplan for Vallø Kommune

Transkript

1 Tillæg nr. 6 til Vallø 2016 Kommuneplan for Vallø Kommune

2 Indledning side 3 Redegørelse side 5 Udviklingsplan Hårlev sid e 7 Udviklingsplan Strøby Egede side 11 Ny forbindelsvej og ændrede trafikforhold i Hårlev side 14 Debatperiode Forslag til tillæg nr. 6 til Vallø 2016 har været offentligt fremlagt fra den 11. september til den 6. november Kommunen modtog ti bemærkninger til planen. Kontakt - vedrørende kommuneplanen kan ske til Stevns Kommune Postboks Store Hedinge Telefon eller pr. mail på adressen stevns@stevns.dk Har du spørgsmål til planen kan du maile eller ringe til Jeanette Olsen Mail jeaols@stevns.dk Telefon Kolofon Udarbejdet af Layout Tryk Stevns Kommune med bistand af PLAN.TXT PLAN.TXT Stevns Kommune 2 Tillæg nr. 6 til kommuneplan 2016 for Vallø Kommune

3 Tillæg nr. 6 til Vallø 2016 Kommuneplan for Vallø Kommune Indledning Vallø Kommunalbestyrelse vedtog i foråret 2005 Kommuneplan i daglig tale blot Vallø 2016 vel vidende, at planen ikke kunne omfatte de nye byudviklingsområder, som regionplanen skulle muliggøre. Usikkerheden om tidsperspektivet i regionplanens færdiggørelse var for stor til at kommunalbestyrelsen ville stoppe det igangværende kommuneplanarbejde og besluttede, at byudviklingsområderne i stedet skulle inddrages i kommuneplanen med et tillæg til kommuneplanen, når regionplanen var endeligt vedtaget. Det er i korthed baggrunden for, at kommuneplanen nu suppleres med et omfattende tillæg. Forarbejdet De indledende øvelser til kommuneplantillægget blev gjort i løbet af 2004 og 2005, hvor der både i Hårlev og i Strøby Egede blev drøftet byomdannelse og byudvikling. Arbejdsmetoderne var forskellige, men i begge byer blev borgerne aktivt involveret i arbejdet i form af planværksteder eller arbejdende borgermøder. Resultatet af arbejdet og diskussionerne skulle indgå i kommuneplanen. Med kommunalbestyrelsens beslutning om at henlægge denne del af kommuneplanarbejdet til et efterfølgende tillæg til kommuneplanen var arbejdet ikke forgæves bare udsat til senere. Offentlig debat Det konkrete arbejde med kommuneplantillægget blev indledt med at annoncere efter idéer til og synspunkter på byudviklingen i de to byer. Denne fase blev afviklet i foråret 2006, men gav ikke mange reaktioner. Vallø Kommunalbestyrelse har herefter fremlagt forslag til tillæg nr. 6 til Vallø 2016 til offentlig høring i efteråret 2006 og har i januar 2007 vedtaget planen endeligt. Med venlig hilsen Poul Arne Nielsen borgmester Vedtagelse Tillæg nr. 6 til Vallø 2016 er vedtaget endeligt af Stevns Kommunalbestyrelse den 24. januar Poul Arne Nielsen borgmester Per Røner kommunaldirektør Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 for Vallø Kommune 3

4 Redegørelse Vallø 2016 Uddrag af kommunalbestyrelsens visioner for udviklingen af Vallø Kommune. Vallø Kommune er en attraktiv, grøn bosætningskommune med en god placering i forhold til hovedstaden og Øresundsregionen. Vallø Kommune har store natur- og kulturværdier og kan tilbyde et bredt udbud af gode boliger i attraktive omgivelser og i forskellige typer, størrelser og ejerformer. Vallø Kommune har en kontrolleret vækst og byudvikling. Vallø Kommune udbygger men ikke mere, end at der hele tiden kan tilbydes et godt serviceniveau over gennemsnittet. Byudviklingen sker på baggrund af solid planlægning - hovedsageligt i Strøby Egede og Hårlev. Arbejdsgrundlag Kommuneplantillægget er baseret på Vallø Kommunalbestyrelses visioner, som de formuleret i Vallø Siden udarbejdelsen af kommuneplanen er Vallø og Stevns kommuner med virkning fra 1. januar 2007 sammenlagt under navnet Stevns Kommune. Grundlaget for at udarbejde tillægget bygger på de to gamle kommuners fælles vision om byudviklingens indhold og omfang. Visionen lægger vægt på at området skal være en attraktiv og grøn bosætningskommune og ved at understrege nærheden til København og Øresundsregionen, udtrykker kommunalbestyrelsen samtidig bevidstheden om, at kommunens afstand til storbyens arbejdspladser og kulturelle tilbud ikke er større, end det styrker kommunens muligheder for en øget bosætning. Visionen lægger endvidere vægt på at kunne tilbyde et varieret boligudbud og at boligbyggeriet sker kontrolleret, så kommunen til stadighed kan tilbyde et serviceniveau over gennemsnittet. For den tidligere Vallø Kommune skulle denne udvikling primært finde sted i Hårlev og i Strøby Egede. Fra vision til arbejdsprogram Visionerne blev konkretiseret til et program for kommuneplantillæggets udarbejdelse med følgende indhold: - Tillægget skal muliggøre fortsat vækst i boligbyggeriet på op til 2% om året. - Boligområderne skal have en grøn karakter med nem adgang til grønne områder i nærområdet og til det åbne land. - Boligerne skal variere i type, men der planlægges primært for familieboliger i form af parcelhusbyggeri på forholdsvis store grunde. - Ønsket om variation af boligtyper og størrelser skal sikres ved, at der ud over parcelhuse udlægges velbeliggende storparceller eller delområder til opførelse af tættere boligformer. Det konstateres i kommuneplanen, at der i de to byer er tilstrækkelige arealudlæg til fremtidige center- og serviceformål. Byudviklingsområderne udlægges derfor som rene boligområder uden mulighed for at etablere butikker eller erhvervsfunktioner. Miljøvurdering Kommunalbestyrelsen har konstateret, at planen berører følgende miljømæssige forhold. I Hårlev berøres kulturinteresser i form af hensynet til kirkens omgivelser og trafik i form af at planen forbereder planlægningen af en ny adgangsvej til byområdet. I Strøby Egede ligger byudviklingsområdet i kystnærhedszonen, der skal sikres mod vejstøj fra Stevnsvej og områdets nærhed til vandindvindingsinteresser. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering. Udlagte arealer Regionplanen udlægger i alt godt 38 ha nye arealer til byudviklingen i perioden frem til 2016 fordelt på Hårlev og Strøby Egede. Hårlev I regionplanen udlægges 14,2 ha nyt byområde - overvejende på landejendommen Bovangs arealer. I tillægget til kommuneplan indgår endvidere 4 Tillæg nr. 6 til kommuneplan 2016 for Vallø Kommune

5 et kommunalt ejet areal vest for plejecenteret som allerede i Regionplan 2001 blev udpeget som nyt byområde. Strøby Egede Byudviklingsområderne er Nimgården med 14,7 ha og en del af Stolpegården med 10,7 ha. Boligrummelighed Kommuneplanens visioner for boligbyggeriet er primært familieboliger i form af parcelhuse på større grunde samt en forholdsvis mindre del opført som tætte bebyggelsesformer som tætlavt byggeri eller dobbelthuse. Desuden lægges der vægt på nærheden til grønne områder i nærområdet. Under denne vision for arten af boligbyggeri planlægges der med en gennemsnitlig boligtæthed på 10 boliger pr. ha. Det giver en skønsmæssig rummelighed i de ny byudviklingsarealer på omkring 400 boliger. I prognosesammenhænge har der været forudsat en ønsket vækst i boligbyggeriet på 2%. En byggetakt på 2% om året i hver af de to byer medfører, at arealerne er opbrugt inden for en periode på ca. 9 år, hvis boligbyggeriet alene skulle ske inden for de udpegede byudviklingsområder. Rummeligheden på ubebyggede byzonearealer er imidlertid ikke opgjort, ligesom der ikke er foretaget en analyse af, hvilken rummelighed i den eksisterende boligmasse, der ligger som en skjult reserve i form af mere intensiv udnyttelse af eksisterende ejendomme med begrænset eller udslidt bebyggelse. I forbindelse med forarbejdet til kommunesammenlægningen har Vallø og Stevns kommuner vurderet samspillet mellem boligbyggeri, befolkningsudvikling og forsyningen med skoler og institutioner. Sammenfattende skønnes skolekapaciteten at kunne tilpasses befolkningsudviklingen, medens der i begge byer skal imødeses etablering af en ny børneinstitution. For at strække rummeligheden og kommunens investeringer i byudviklingen, inddrages arealerne i to etaper de første otte år af planperioden. I løbet af denne periode skal kommuneplanen revideres, og der skal muligvis inddrages yderligere byudviklingsområder på længere sigt. Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 for Vallø Kommune 5

6 Udviklingsplan Hårlev Den østlige byudvikling har været på tegnebrættet siden midten af 70-erne. Når udstykningen af Baunehøjgård i Hårlevs sydvestlige hjørne var afsluttet, skulle der tages fat på den østlige byudvikling. Men konjunkturerne ændrede sig og udbygningen af Baunehøjgård trak ud. Man kan i dag beklage, at byudviklingen ikke blev startet fra øst, fordi den indeholdt nøglen til en mere klar trafikstruktur i Hårlev. Plan på lang sig Den forestående byudvikling er vurderet i lyset af intensionen for den langsigtede planlægning af byens afgrænsning mod nordøst. Jernbanetracéen og Køgevej betragtes som en varig bygrænse, og der synes ikke at være væsentlige, uafklarede planforudsætninger for at formulere perspektivet i områdets planlægning ud over kommuneplanens tidshorisont. Rygraden i den aktuelle byudvikling mod øst er en ny forbindelsesvej, som kortslutter Hovedgaden og Køgevej og hermed bliver den centrale adgangsvej til Hårlev. Den planlægges at skulle fremtræde som en grøn, facadeløs allé uden direkte adgang for de enkelte ejendomme og med god plads til cyklende og gående. Grænseområderne mod det åbne land er anvendt med en ekstensiv udnyttelse. Dels for at sikre en harmonisk overgang til landskabet, dels for at beskytte boligområderne mod støj fra jernbane og landevej og dels for at imødekomme kommunalbestyrelsens vision om at være en grøn kommune/grøn by. Boligområder Området nord for vejen opdeles i kvarterer i form af langstrakte, nord-syd-vendte øer - indbyrdes adskilles af grønne kiler. En del af arealet er i regionplanens retningslinie karakteriseret som kirkeomgivelse, og det medfører, at bebyggelserne skal opføres på en sådan måde, at de ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab. De tre boligøer afsluttes mod nord med yderligere udlæg af arealer, med primær anvendelse til tættere boligformer og institutioner - især institutioner med særligt behov for adgangen til friarealer. Eller til en kombination af begge anvendelser. Veje Områderne nord for fordelingsvejen vejbetjenes af ensidige boligveje på områdernes østside. På den anden side af vejene ligger de grønne kiler som led i at gøre det grønne meget nærværende og synligt i boligkvarterene. Vejene tænkes i udstrakt grad udformet med park-karakter og kantet af allétræer. Der sikres et sammenhængende trafiksti-system med god og sikker forbindelse til byens eksisterende og velfungerende stinet. Der sikres desuden naturstier i de grønne bufferzoner mod det åbne land. Grønne områder Bufferzonerne mellem byen og det åbne land har den dobbelte funktion at formidle overgangen på en harmonisk måde og at beskytte mod eventuelle gener fra jernbanen og landevejen - visuelt og støjmæssigt. Den mere detaljerede udformning af bufferzonerne skal basere sig på en nærmere landskabsanalyse for at sikre, at samspillet med landskabet bliver optimalt og på en nærmere vurdering af påvirkningen fra vej og jernbane. De grønne kiler mellem boligområderne er tilrettelagt så de danner ud- og indsigtskiler mellem den højtliggende Hårlev Kirke og landskabet mod nord. Plan på kort sigt Den langsigtede byudvikling er forståelsesrammen for den kortsigtede byudvikling, som kommuneplantillægget kan realisere. Den kortsigtede plan ligger inden for det areal, som er afgrænset i kortet med rød, stiplet linie. Bebyggelse Bebyggelse i boligøerne skal primært opføres som parcelhusbebyggelse, men der kan inden for områderne realiseres mindre grupper at tætte bebyggelsesformer. Bebyggelsernes højde kan variere fra en etage over halvanden til to etager, men de for- 6 Tillæg nr. 6 til kommuneplan 2016 for Vallø Kommune

7 skellige bebyggelsesformer skal grupperes og placeres sådan, at indkigsgener fra naboer minimeres og at det overordnede hensyn til samspillet mellem kirke og landskabet mod nord respekteres. Bebyggelseshøjden må ikke overstige 8,5 meter, men der vil i den mere detaljerede planlægning blive arbejdet med varierede byggehøjder. Syd for fordelingsvejen planlægges et område til overvejende mindre boliger udført som tættere bebyggelsesformer i form af ældrevenlige boliger og med relation til funktionerne på plejecenteret. Veje og stier Fordelingsvejen vil kunne realiseres i etaper i det omfang, den er en forudsætning for at kunne vejbetjene boligområderne, men først ved sin fulde realisering bliver den nyttig for byen som helhed. Hvis vejen gennemføres etapevis fra vest mod øst vil trafikken fra de nye områder yderligere belaste Hårlev Bygade indtil hele vejen er gennemført, og byen som helhed vil ikke kunne høste fordelene ved den trafikaflastning af byområdet, fordelingsvejen kan medføre. Kommunalbestyrelsen vil derfor arbejde for, at vejen snarest muligt gennemføres i sin fulde udstrækning fra Hovedgaden til Køgevej. Efter vejens gennemførelse er der skabt grundlag for at regulere og omlægge trafikken andre steder i byområdet. Disse muligheder drøftes bagest i dette tillæg til kommuneplan. Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 for Vallø Kommune 7

8 Rammebestemmelser for Hårlev Boligområderne vejbetjenes som princip fra fordelingsvejen. Boligområdet syd for vejen udlægges som mulige ældreboliger, som i givet fald kan serviceres fra plejecenteret. Boligområderne forbindes med det eksisterende stinet. Hovedstier skal sikres, når de krydser større veje, men karakteren og arten af denne sikring fastlægges ved den mere detaljerede planlægning af fordelingsvejens gennemførelse. Rammebestemmelser for Hårlev Formuleringen af rammene for lokalplanlægningen baserer sig på, at lokalplanerne skal fremme realiseringen af de overordnede principper i udviklingsplanen. Det vil sige, at hvor rammebestemmelserne måske kan tolkes på forskellige måder, så vil hensynet udviklingsplanen være retningsgivende for tolkningen. Etapedeling Planområdet opdeles og udbygges etapevist: - Etape 1 i perioden Etape 2 i perioden Udbygningen af 2. etape forudsætter dog, at 1. etape er helt eller helt næsten udbygget. Rummelighed og boligsammensætning Boligantallet inden for de enkelte rammeområder er generelt fastlagt således, at antallet af boliger højst er 10 boliger pr. ha. opført som parcelhuse suppleret med tæt-lav bebyggelse, hvor antallet af tæt-lav bebyggelse som hovedregel ikke må udgøre mere end en trediedel af det samlede antal boliger. - Område 1.B4 70 boliger - Område 1.B5 45 boliger - Område 1.B6 44 til 60 boliger afhængig af behovet for mindre, ældrevenlige boliger. Områdets eksisterende boliger indgår ikke i beregningen. - Ved lokalplanlægningen skal planområdet disponeres på en sådan måde, at hoveddispositionen i den overordnede udbygningsplan respekteres, herunder hensynet til indkigget til Hårlev Kirke og til de overordnede stiforløb. - Områderne må kun anvendes til boligformål og friarealer. - Ny bebyggelse skal primært opføres som parcelhuse, men i forbindelse med lokalplanlægningen kan der afgrænses storparceller til opførelse af tæt-lav bebyggelse i et sådant omfang, at den tætte bebyggelse højst udgør 33% af rammeområdets samlede bebyggelse. - Bebyggelsen må opføres i højder på én, halvanden og to etager samlet i grupper og med en største byggehøjde på 8,5 meter. - Mindste grundstørrelse er 750 m² for parcelhuse. - Mindste grundstørrelse for tætte bebyggelser: dobbelthuse mindst 500 m² og for tæt-lav bebyggelse 300 m². - Bebyggelsesprocenten for parcelhusgrunde og dobbelthuse må ikke overstige 25% og for storparceller til tæt-lav bebyggelse 35%. - De enkelte boligkvarterer nord for fordelingsvejen skal adskilles af grønne kiler i princippet som illustreret på udbygningsplanen. Kilernes bredde skal mindst være 35 meter. - Adgangsveje skal udformes som stilleveje og de interne boligveje som lege- opholdsarealer. Rammer for lokalplanlægningen - Vejbetjeningen af områderne sker primært fra den ny fordelingsvej forbindelsesvejen mellem Køgevej og Hovedgaden. 8 Tillæg nr. 6 til kommuneplan 2016 for Vallø Kommune

9 Boligområder 1.B4 1.B5 1.B6 Anvendelse Boliger med mulighed for børneinstitution Boliger med mulighed for børneinstitution Boliger og institutioner Bebyggelseskarakter Fritliggende parcelhuse og tæt boligbyggeri Fritliggende parcelhuse og tæt boligbyggeri Fritliggende parcelhuse og tæt boligbyggeri Bebyggelsesprocent Højst 25 for parcelhuse Højst 25 dobbelthuse, Højst 35 for storparceller til tæt, lavt byggeri Højst 25 for parcelhuse Højst 25 dobbelthuse, Højst 35 for storparceller til tæt, lavt byggeri Højst 25 for parcelhuse Højst 25 dobbelthuse, Højst 35 for storparceller til tæt, lavt byggeri Bebyggelseshøjde Højst 2 etager og 8,5 m Højst 2 etage og 8,5 m Højst 2 etage og 8,5 m Udstykning Mindste grundstørrelse på 750 m² for parcelhuse, 500 m² for dobbelthuse og 300 m² for tæt bebyggelse Mindste grundstørrelse på 750 m² for parcelhuse, 500 m² for dobbelthuse og 300 m² for tæt bebyggelse Mindste grundstørrelse på 750 m² for parcelhuse, 500 m² for dobbelthuse og 300 m² for tæt bebyggelse Zoneforhold Landzone overføres til byzone Landzone overføres til byzone Landzone overføres til byzone Rummelighed 70 boliger 45 boliger boliger afh. af anvendelse Etape Etape 1 Etape 2 Etape 2 Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 for Vallø Kommune 9

10 Udviklingsplan Strøby Egede Det centrale tema i planlægningen af Strøby Egede er den gennemgående trafik på Stevnsvej, som er en barriere i byens liv. I de indledende borgermøder var dette et centralt tema, som det var vigtigt at få løst. Plan på lang sigt Planlægningen i Strøby Egede og i sommerhusområdet har i mange år baseret sig på, at der skulle etableres en omfartsvej syd og vest om Strøby Egede for at aflaste byen - dels for den betydelige pendlertrafik og dels for trafikken til sommerhusområdet. Kommunalbestyrelsen arbejder fortsat på at vejen gennemføres og mener, at perspektivet i dens gennemførelse er lovende. Men usikkerheden er der, og på denne baggrund er kommuneplantillægget tilbageholdende med at forudsætte bestemte vejføringer og arealdisponeringer på længere sigt som baggrund for den forestående byudvikling. Endvidere er grundlaget for den videre byudvikling uafklaret, herunder retningslinierne for lokaliseringen af regionens fremtidige byvækst og områdets beliggenhed i Kystnærhedszonen. Kommunalbestyrelsen har sammen med amtet - som er vejmyndighed indtil udgangen af afklaret placeringen af den centrale vejadgang til byudviklingsområdet mellem Amerikanergården og Stolpegården. Derfor bygger byudviklen på det korte sigt entydigt på denne vejadgang. Vejen er i sit udlæg forberedt til at vejbetjene hovedparten af byudviklingsområdet mellem landevejen og sommerhusområdet, både på det korte og det lidt længere sigt. Endvidere vil vejen efter en nærmere vurdering af sommerhustrafikken kunne indgå som aflastningsvej for en del af sommerhustrafikken. Planområdet skal kunne passeres af flere overordnede stier. Dels stien mellem Vallø-skovene, ådalen og kystområdet og dels et stiforløb parallelt med kysten bag sommerhusområdet. Plan på kort sigt svarer til de matrikulære og ejermæssige forhold. Boligområder I overensstemmelse med kommunalbestyrelsens vision om en grøn boligkommune planlægges boligbyggeriet primært at bestå af parcelhuse med en forholdsmæssig andel af tæt-lav bebyggelse på maksimalt en tredjedel af det samlede byggeri. Boligerne samles omkring grønne boligveje, og der udlægges grønne opholdsarelaer tæt på de enkelte boliggrupper. Stolpegårdens bygninger overvejes indrettet til boliger, som sammen med yderligere boliger i nye huse skal udgøre en samlet bebyggelsesgruppe. Veje og stier Den nye adgangsvej udlægges med et rummeligt profil med plads til allétræer og grønne rabatter. Boligveje udføres som lege-opholdsarealer med en udpræget grøn karakter, hvor biler færdes på de gåendes præmisser. Området indeholder overordnede stier, som forbinder eksisterende byområder med hinanden og med de nye byområder. Byområdet får adgang til overordnede landskabsstier, som dels er planlagt mod øst og dels via tunnellen til Tryggevælde Å og Vallø-skovene, samt til kystområdet. Grønne områder Langs sommerhusområdet sikres en afstand på omkring 50 meter udført som et grønt, rekreativt område med forskellige anvendelsesmuligheder. Området skal endvidere indeholde en natursti, som kan være et alternativ for gående og cyklende til at færdes på Kystvejen. Endvidere lægger planen vægt på at bevare allébeplantningen mellem Stolpegården og Stevnsvej, selvom om alléen ikke i fremtiden vil kunne anvendes som vejadgang til de nye boliger på Stolpegårdens areal. Områdets vejstruktur deler området i to forholdsvis selvstændige områder, hvilket i øvrigt 10 Tillæg nr. 6 til kommuneplan 2016 for Vallø Kommune

11 Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 for Vallø Kommune 11

12 Rammebestemmelser for Strøby Egede Rammebestemmelser for Strøby Egede Formuleringen af rammene for lokalplanlægningen baserer sig på, at lokalplanerne skal fremme realiseringen af de overordnede principper i udviklingsplanen. Det vil sige, at hvor rammebestemmelserne kan måske kan tolkes på forskellige måder, så vil hensynet udviklingsplanen være retningsgivende for tolkningen. Etapedeling Planområdet opdeles og udbygges etapevist: - Etape 1 i perioden Etape 2 i perioden Udbygningen af 2. etape forudsætter dog, at 1. etape er helt eller helt næsten udbygget. Rummelighed og boligsammensætning Boligantallet inden for de enkelte rammeområder er fastlagt således, at antallet af boliger højst er 10 boliger pr. ha. opført som parcelhuse suppleret med tæt-lav bebyggelse, hvor antallet af tæt-lav bebyggelse som hovedregel ikke må udgøre mere end en trediedel af det samlede antal boliger. - Område 2.B8 60 boliger - Område 2.B9 75 boliger - Område 2.B10 60 boliger - Område 2.B11 55 boliger Områdets eksisterende boliger indgår ikke i beregningen. Rammer for lokalplanlægningen - Vejbetjeningen af området sker alene fra en ny vej fra Stevnsvej og som angivet med pile på kortet. - Ved lokalplanlægningen skal planområdet disponeres på en sådan måde, at hoveddispositionen i den overordnede udbygningsplan respekteres. - Områderne må kun anvendes til boligformål og friarealer. - Ny bebyggelse skal primært opføres som parcelhuse, men i forbindelse med lokalplanlægningen kan der afgrænses storparceller til opførelse af tæt-lav bebyggelse i et sådant omfang, at den tætte bebyggelse højst udgør 33% af rammeområdets samlede bebyggelse. - Bebyggelsen må opføres i højder på én, halvanden og to etager med en største byggehøjde på 8,5 meter. - Mindste grundstørrelse er 750 m² for parcelhuse. - Mindste grundstørrelse for tætte bebyggelser: dobbelthuse mindst 500 m² og for tæt-lav bebyggelse 300 m². - Bebyggelsesprocenten for parcelhusgrunde og dobbelthuse må ikke overstige 25% og for storparceller til tæt-lav bebyggelse 35%. - De enkelte boligkvarterer nord for fordelingsvejen skal adskilles af grønne kiler i princippet som illustreret på udbygningsplanen. - Adgangsveje skal udformes som stilleveje og de interne boligveje som lege- opholdsarealer. 12 Tillæg nr. 6 til kommuneplan 2016 for Vallø Kommune

13 Boligområder 2.B8 og 2.B9 2.B10 og 2.B11 Anvendelse Boliger med mulighed for børneinstitution Boliger med mulighed for børneinstitution Bebyggelseskarakter Fritliggende parcelhuse og tæt, lavt boligbyggeri Fritliggende parcelhuse og tæt, lavt boligbyggeri Bebyggelsesprocent Højst 25 for parcelhuse Højst 25 dobbelthuse, Højst 35 for storparceller til tæt, lavt byggeri Højst 25 for parcelhuse Højst 25 dobbelthuse, Højst 35 for storparceller til tæt, lavt byggeri Bebyggelseshøjde Højst 2 etager og 8,5 m Højst 2 etage og 8,5 m Udstykning Mindste grundstørrelse på 750 m² for parcelhuse, 500 m² for dobbelthuse og 300 m² for tæt bebyggelse Mindste grundstørrelse på 750 m² for parcelhuse, 500 m² for dobbelthuse og 300 m² for tæt bebyggelse Zoneforhold Landzone overføres til byzone Landzone overføres til byzone Etape 2.B8 er etape 1 og 2.B9 er etape 2 2.B10 er etape 1 og 2.B11 er etape 2 Rummelighed 2.B8: 60 boliger og 2.B9: 75 boliger 2.B10: 60 boliger og 2.B11: 55 boliger Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 for Vallø Kommune 13

14 Ny forbindelsvej og ændrede trafikforhold i Hårlev Nærværende tillæg nr. 6 til Vallø 2016 skaber rammerne for den videre byudvikling i Hårlev, herunder også planlægningsgrundlaget for at ændre generelt i byområdets trafikstruktur. Forudsætningen for at gennemføre den nye forbindelsesvej er, at der udarbejdes et forprojekt til fastlæggelse af vejens forløb og dens tilslutninger. Sikringen af vejens gennemførelse fastlægges i en lokalplan, formentlig sammen med lokalplanen for første etape af byudviklingen nord for vejen. Først når vejen er gennemført i sin helhed - eller med sikkerhed vedtaget gennemført - kan kommunen i en mere detaljeret trafikplan for hele byen endeligt fastlægge de øvrige og ønskede reguleringer af den eksisterende trafikstruktur. Der er således ikke på nuværende tidspunkt grundlag for detaljerede vurderinger af den ny forbindelsesvejs afledte, miljømæssige konsekvenser. Nærværende tillæg til Vallø 2016 giver ikke det fornødne planlægningsmæssige grundlag for at etablere vejen helt eller delvist. Derfor henlægges de konkrete miljøvurderinger til den efterfølgende projektering og lokalplanlægning. Fordelingsvejen tænkes imidlertid udlagt med et bredt profil og på en sådan måde, at eksisterende bebyggelse ikke påføres støjgener. Nye boligområder vil endvidere blive placeret i en sådan afstand til vejen eller med sådanne støjbegrænsende tiltag, at boligerne ikke bliver belastet af vejstøj. Områdeplan for Hårlev I 2004 vedtog Vallø Kommunalbestyrelse tillæg nr. 23 til Vallø 2009 med det formål, at afklare en række forhold af vigtighed for lokalisering af nye butikker i byen. Ikke mindst byens trafikstruktur var centralt i debatten under planens udarbejdelse, og i de følgende afsnit resumeres nogle af de centrale trafikproblemer. Overordnet vejforbindelse Det blev for det første endnu en gang slået fast, at den overordnede trafikplanlægning fortsat skal basere sig på forbindelsesvejen mellem Hovedgaden og Køgevej. I borgerdebatten blev desuden peget på, at der var for meget tung trafik i Hovedgaden, og at et af midlerne til at dæmpe denne trafik var at forbyde tung trafik at anvende den nye forbindelsesvej og i stedet henvise denne trafik til Hårlev Mark og Industrivej. Trafikdæmpning i boligområder Hårlev har et godt og veludbygget stisystem, som ikke mindst er et sikkert tilbud til skolebørnene, men flere steder krydser stierne de større boligveje, hvor der køres for stærkt. Trafikhastigheden i boligområderne søges dæmpet med hævede køreflader kombineret med belægningsskift på strategiske steder. Flere af de større boligveje er udført i en tid, hvor god plads til bilerne var normen. Når der i fremtiden skal udføres forskellige vejarbejder vil det blive vurderet, om vejprofilet kan indsnævres med enten fysiske ændringer eller beplantninger - eller en kombination - for på denne måde at dæmpe hastigheden. Endelig kan problematiske vejudkørsler blive lukket som et middel til større tryghed i trafik- 14 Tillæg nr. 6 til kommuneplan 2016 for Vallø Kommune

15 afviklingen. Lukning af Vestergades udmunding i Hårlev Bygade er en realistisk mulighed for at fjerne et utrygheden ved de dårlige oversigtsforhold. I følge planen skal kommunalbestyrelsen i indeværende planperiode konkretisere en strategi for dæmpning af trafikhastigheder og større tryghed på vejnettet. En række af de beskrevne problemer kan allerede nu udbedres ud fra de gældende trafikstruktur, men med etablering af den nye forbindelsesvej vil en række forhold og problemer skifte karakter og vilkårene for deres udbedring ændres. Trafikdæmpning ved skolen Områdeplanen pegede på, at der især om morgenen er problemer med trafikafviklingen omkring skolen. Mange børn køres i skole, men der er samtidig mange andre børn, der kommer gående eller cyklende, og det er en uheldig sammenblanding. Som en løsningsmulighed blev der i planen skitseret en mulighed for at aflaste tilkørslen fra Hårlev Bygade ved at supplere med en ny tilkørsel fra Hårlev Mark, som enten kunne afsluttes med en vendeplads til afsætning af børnene eller føres i gennem til Bygaden. Hvilken plan, der skal arbejdes videre med afhænger helt af om Hårlev Bygade også i fremtiden skal have udkørsel til Køgevej, når den nye forbindelsesvej er gennemført. Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 for Vallø Kommune 15

16 16 Tillæg nr. 6 til kommuneplan 2016 for Vallø Kommune