Ledelsen af kirurgisk afdeling varetages af den ledende overlæge og oversygeplejersken.

Transkript

1 Generel Klinisk Studieplan Mdul 12: Sygepleje g selvstændig prfessinsudøvelse Kirurgisk afdeling K11-1 Reginshspitalet Vibrg Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Kirurgisk afdeling er beliggende på 11. på Reginshspitalet Vibrg Ledelsen af kirurgisk afdeling varetages af den ledende verlæge g versygeplejersken. Afdelingsledelsen varetager i fællesskab den verrdnede ledelse af rgankirurgisk afdelings patientbehandling, patientpleje g drift indenfr de rammer, der er fastlagt af hspitalsledelsen. Ledelsen af sygeplejen i de enkelte afsnit varetages af afdelingssygeplejersken med ansvar verfr afdelingsledelsen. Læs gså: Samarbejdsrelatiner I kirurgisk afdeling er de faste persnalegrupper: sygeplejersker, scial- g sundhedsassistenter g sygehjælpere, en diætist, sygeplejestuderende g scial- g sundheds-assistentelever, lægesekretærer, afdelingsprtører g servicepersnale. Andre faggrupper der dagligt færdes i afsnittet er: læger, fysiterapeuter, bianalytikere g prtører. Stmiambulatriet er en del af kirurgisk afdeling, g har specialistfunktin indenfr stmipleje. Denne funktin varetages af faste stmisygeplejersker. Kirurgisk ambulatrium ligger på 4. etage. Her varetages det daglige arbejde med ambulante patienter af afdelingens sygeplejersker g læger. Kirurgisk sengeafsnit K11-1 er pdelt i 3 grupper, der hver har plads til patienter: Gruppe A er akut mdtagergruppe. Her ligger patienterne 1-2 dage til bservatin g vurdering, m patienten skal nærmere udredes g behandles eller kan udskrives Gruppe B g C er statinære grupper, hvr patienterne ligger til nærmere udredning, behandling g pleje. HR. Uddannelse. Mdul 12, Side 1 af 15

2 Plejepersnalet er knyttet fast til en gruppe. Den enkelte studerende knyttes gså fast til en gruppe. Plejefrmen er gruppepleje med tildelt patientpleje. Læs mere: K11-1: Patient/brger kategrier Kirurgisk afdeling s speciale er pleje g behandling af kirurgiske patienter med lidelser i mave- tarmsystemet g de tilhørende rganer, samt patienter med lidelser i de endkrine rganer, hvr kirurgisk indgreb er nødvendigt. Hvedkategrierne er patienter med: blindtarmsbetændelse (appendicit) galdesten (chlecystlithiasis) galdeblærebetændelse (chlecystitis) brk (hernie) frstppelse (bstipatin) bldig pkast & afføring (hæmatemese & melæna) hæmrider bylder (pilndalcyster g perianale abscesser) sårprblemer kræft i mave- tarmsystemet g de tilhørende rganer (cancer) mavesår (ulcus) betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis) tarmslyng (ileus) stmi prblemer frstørret skjldbruskkirtel (thyreidealidelser) betændelse i udpsninger på tarmen (divertikulitis) Centrale kliniske prblemstillinger Kirurgisk afdeling mdtager patienter til planlagte peratiner g undersøgelser. Et strt antal af vres patienter bliver dg indlagt akut via det akutte mdtagelsesafsnit fr medicinske g kirurgiske patienter, A24. Kliniske prblemstillinger i K11-1 er: Krttidssygepleje med fkus på: bservatin, infrmatin g sygepleje til den akutte kirurgiske patient, mdtagelse, verflytning g udskrivelse Langtidssygepleje til patienter indlagt til udredning g behandling fr: feber (i relatin til smerter / ubehag i mave-tarmsystemet ) smerter (i mave- tarmsystemet) frdøjelsesprblemer udskillelsesprblemer (pkast, afføring) endkrine kirurgiske lidelser Observatin af g sygepleje til kirurgiske patienter præperativt g pstperativt Observatin af g sygepleje til kirurgiske patienter med pstperative HR. Uddannelse. Mdul 12, Side 2 af 15

3 kmplikatiner; herunder: sepsis, kredsløbs g respiratinssvigt, smerter, frstyrrelser i elektrlytbalancen, krisereaktiner fr patient g pårørende, ændring af bdy-image efter anlæggelse af stmi, immbilitet, ernæringsprblemer.a. Kmplicerede g alvrlige sygdmsfrløb, med behv fr tværfaglig indsats Støtte til alvrligt syge patienter g deres pårørende Terminale patienter g etiske vervejelser i frbindelse med behandling Vejledning, infrmatin g undervisning af patienter, pårørende g primær sektr Tværfaglige g tværsektrielle frhld Med patienten sm mdrejningspunkt samarbejdes dagligt med mange af sygehusets specialer, reginens hspitaler g den primære sektr. Samarbejdspartnere fr K11-1: Lægerne kmmer i hverdagene til mrgenknference kl i afdelingen, hvrefter de sammen med røntgenlægerne ser vres patienters scanningsbilleder. Kl. 9 eller derefter afvikles der stuegang, hvr sygeplejersken, lægen, den enkelte patient g evt. pårørende deltager. Lægerne har deres gang på afdelingen kntinuerligt gennem døgnets 24 timer. Bianalytikerne har deres første runde med bldprøvetagning på afdelingerne mellem kl. 7-8 m mrgenen. Bldprøverne bestilles elektrnisk via EPJ. Klinisk immunlgisk afdeling er en vigtig samarbejdspartner fr K11-1. De varetager pgaver mkring udlevering af bldprdukter. Mikrbilgerne mdtager diverse prøver fra afdelingerne. Analyser af prøver bestilles via EPJ. Fysiterapeuterne kmmer på afdelingen i løbet af dagen med henblik på lungefysiterapi g hjælp til mbilisering af ngle af patienterne. De bestilles via EPJ g efter rdinatin. Der er faste fysiterapeuter tilknyttet afdeling K Ergterapeuten kntaktes ved behv med henblik på ADL g udlån af hjælpemidler. Der er tilknyttet en fast ergterapeut til afdelingerne. Billeddiagnstisk afdeling varetager en større del af pgaverne i frbindelse med undersøgelse g behandling af de kirurgiske patienter. Lægerne henviser til undersøgelse elektrnisk via EPJ. Operatins- g pvågningsafdelingen samarbejder afdelingen dagligt - med døgnet rundt mkring patienter, sm er pereret g i frbindelse med akut dårlige patienter. Afdelingsprtøren på K11-1 varetager mange pgaver herunder hjælp til frflytning af HR. Uddannelse. Mdul 12, Side 3 af 15

4 patienter g bestilling af deptvarer til afdelingen. Det er muligt at kntakte en specialuddannet prtør til vejledning i frbindelse med valg af senge g madrasser. Prtørerne kntaktes på mbiltlf. Sårsygeplejersken fra sårcenteret på 4. etage kntaktes fr vejledning ved kmplicerede sårprblemer. Stmiambulatriet samarbejder med hjemmeplejen g andre hspitalsafsnit. Stmisygeplejersken kan tilkaldes i andre afdelinger. Her tilser, rådgiver g vejleder hun patienter, pårørende g persnalet på afdelingen. Frløbskrdinatren har med kræft-pakke-frløbene at gøre g skal sikre at de krav, der stilles i frhld til tidsperspektiv fr udredning g behandling af patienter med kræft, bliver verhldt. Hun kntaktes af afsnittet i frbindelse med nydiagnstiserede kræftpatienter. Palliativt team kntaktes jævnligt af afdelingen i frbindelse med smerteprblematikker. Kræftens bekæmpelse har besøgspersner, sm hver nsdag eftermiddag kmmer på afdeling K11-1. Hspice kntaktes af afdelingen, såfremt patienter henvises hertil. Sygehusvisitatinen g hjemmeplejen kntaktes i frbindelse med udskrivning af patienten, hvr der er behv fr pleje i hjemmet. Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Patientfrløb/ patientsituatiner Patienterne i kirurgisk afdeling kan have krte g ukmplicerede kirurgiske frløb eller langvarige, kmplicerede frløb. Patientfrløb, hvr den sygeplejestuderende kan deltage i plejen kan være: Akut sygepleje med bservatin g justering af sygeplejen Præperativ sygepleje med mdtagelse, måling af puls, temperatur, bldtryk, urinstix, højde, vægt, medicinering, racering, TEDstrømper, infrmatin ifht. Den kmmende peratin g det videre frløb samt patientens samtykke. Pst perativ sygepleje i frm af bservatin af plastre, cicatricer, dræn, væskebalance, smertebehandling, ernæring, mbilisering, kateterpleje, udskillelse, stmipleje, kmmunikatin samt fysisk g psykisk støtte. Måling af værdier, beregning af væskebalance, ernæringsscreening, NIPmnitrering, VASscre g dkumentatin fr disse i EPJ. Observatin af den kritisk syge patient g medvirke til vurdering af dennes behv fr intensiv behandling ud fra etiske vervejelser, prgnse.a. Udskrivelse, vejledning, frebyggelse g sundhedsfremme. Alvrlige sygdmsfrløb/ livstruende sygdm, med fysisk g psykisk støtte, kmmunikatin med patient g pårørende, henvisning til relevante samarbejdspartnere sv. Palliative frløb Terminale frløb (døende patienter g deres pårørende). HR. Uddannelse. Mdul 12, Side 4 af 15

5 Sygeplejefaglige pgaver Der fkuseres på viden indenfr curlgi (læren m sygepleje), g viden indenfr patientlgi (læren m det at være patient), sundhedsinfrmatik, rganisatin g ledelse herunder sundhedsøknmi. Indhldet tager afsæt i praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden g læringsudbyttet på mdul 12. Sygeplejefaget Målet er, at den studerende: Kan selvstændigt planlægge, udføre, lede g evaluere sygepleje g sikre sammenhængende patientfrløb til udvalgte patienter Ud fra given rapprt, dataindsamling g relevante bservatiner planlægge g lede plejen til udvalgte kirurgiske patienter med de almindeligt frekmmende prblemstillinger. Selvstændigt udføre basal sygepleje g de almindeligst frekmmende specifikke sygeplejehandlinger Selvstændigt bservere g reagere på ændringer i patientens tilstand Udføre g/eller uddelegere den planlagte pleje Evaluere den udførte pleje g planlægge nye handlinger Kan deltage i planlægning, evaluering g udvikling af generelle patientfrløb Afsnittets accelererede patientfrløb, bl.a. Deltager aktivt i g er undersøgende i frhld til indhldet i undervisnings- g infrmatinsmøder Er aktivt undersøgende i frbindelse med igangværende prjekter, f.eks. i frbindelse med DDKM Deltager i g bidrager aktivt i frbindelse med igangværende prjekter Kan tage hensyn til patientsikkerhed under udøvelse af sygepleje Udføre patientidentifikatin efter gældende standard Anvende hjælpemidler i frbindelse med mbilisering g lejring Anvende givne retningslinjer i frbindelse med medicinadministratin Har kendskab til indberetning af utilsigtede hændelser Har kendskab til Patientens bg, Trygfndens 10 gde råd til patienter m patientsikkerhed g Sikker Kirurgi Kan under udøvelsen af sygepleje samarbejde med patient g pårørende Kender g verhlder sit ansvars- g kmpetencemråde Kender g verhlder sin tavshedspligt Er i stand til at identificere patientens behv fr støtte fra pårørende, samt frmidle denne kntakt Kan frmidle g bistå ved lægesamtaler g være i stand til at støtte patient g pårørende Tager individuelle hensyn, så vidt muligt under udførelsen af sygeplejen til den enkelte patient Anvender sin faglige viden i samarbejdet med patienten Kan inddrage relevante mn- g tværfaglige samarbejdspartnere i frhld til tilrettelæggelse af patientfrløb HR. Uddannelse. Mdul 12, Side 5 af 15

6 Se tværfaglige g tværsektrielle frhld Kan beherske gældende dkumentatinspraksis, samt frhlde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje Skrive g dkumentere i EPJ m de tildelte patienter Udfærdige sygeplejerapprter g sygepleje-epikriser Anvende afdelingens bservatinsskemaer Kan beherske relevante administrative prcedurer Kan bestille bldprøver Kan bestille g afsende mikrbilgiske prøver Kan sende henvisninger til fysiterapeut g ergterapeut Kan tage kritisk stilling til den udførte sygepleje g argumentere fr faglige synspunkter Sammen med vejleder/medvejleder/anden sygeplejerske I rapprtsituatiner g til knferencer Refleksin sammen med andre elever g studerende I undervisningssituatiner Kan redegøre fr muligheder g barrierer knyttet til kvalitets- g udviklingsarbejde Kan drøfte muligheder g barrierer fr en knkret kliniske retningslinje eller udviklingsarbejde i afdelingen Kan deltage i implementering af resultater fra udviklings- g frskningsarbejde i sygeplejevirksmhed Udvælg et udviklingsmråde i afsnittet g være med i implementeringen, f.eks. implementering af instrukser g retningslinjer i e-dk, de DDKM retningslinjer g instrukser, der arbejdes med på det givne tidspunkt Kan selvstændigt inddrage g anvende sygeplejefagets metder i tilrettelæggelse af pleje g behandling, herunder Specialiserede dataindsamlingsmetder g analyse af indsamlede data ud fra frskellige teretiske perspektiver, f.eks.: Anvende ernæringsscreskema Anvende Bradenskala Anvende VASscre Anvende NIPmnitrering Udvalgte analysemetder i bearbejdning af sygeplejefaglige prblemstillinger Anvende sygeplejeprcessen Anvende sygeplejeterier Refleksin med klleger g samarbejdspartnere. Lkale instrukser g retningslinjer Anvende e-dk Anvende hygiejnemappen Anvende ksthåndbg HR. Uddannelse. Mdul 12, Side 6 af 15

7 Anvende sårhåndbg Anvende hspitalets retningslinjer fr medicinhåndtering Kliniske retningslinjer Anvende klinisk retningslinje fr temperaturmåling Anvende klinisk retningslinje fr fødesnde Anvende klinisk retningslinje fr håndhygiejne Lkale g natinale standarder NIP DDKM (referenceprgrammer) Udviklings- g frskningsarbejde Deltage i igangværende udviklingstiltag, f.eks. indsamling af data eller implementering Kan selvstændigt udøve msrg fr patienter/brgere g deres pårørende med respekt fr Menneskers frskellige værdier g kultur Menneskers pfattelser g reaktiner i frbindelse med sundhed/sygdm Menneskers selvbestemmelsesret Sundhedsinfrmatik Målet med undervisningen er, at den studerende: Kan selvstændigt søge, srtere g vurdere praksis- udviklings- g frskningsbaseret viden med relevans fr prfessinsmrådet Søge dkumentatin fr sygeplejefaglige prblemstillinger g iværksatte sygeplejeinterventiner g argumentere / frhlde sig kritisk vurderende Kan beherske udvalgte elektrniske dkumentatins- g kmmunikatinssystemer med relevans fr sygeplejen på uddannelsesstedet Kan anvende EPJ, herunder plejeplanen, sygeplejerapprt, bestille prøver g undersøgelser g hente svar På Reginshspitalets intranet På Reginshpitalets hjemmeside På E-dk i Regin Midtjylland Organisatin g ledelse, herunder sundhedsøknmi Målet med undervisningen er, at den studerende: Kan selvstændigt priritere g lede sygeplejen til en mindre gruppe af patienter Kan være primær plejepersn fr 3-6 tildelte kirurgiske patienter Kan uddelegere sygeplejemæssige pgaver til gruppen af tildelte patienter under hensyn til patientens behv HR. Uddannelse. Mdul 12, Side 7 af 15

8 medarbejdernes kmpetencer samt behv fr faglig g persnlig udvikling tid fysiske rammer nrmering øknmiske ressurcer Har kendskab til rganisatinens pbygning g plitikker Organisatinsplanen fr Reginshspitalet Ledelses frhld på Reginshspitalet fra afsnitsniveau til hspitalsledelsen Persnaleplitik Rygeplitik Afdelingssygeplejerskens ledelsesmæssige ansvar g pgaver. Udviklings- g frskningsmråder g tiltag Kirurgisk afdeling arbejder løbende med udvikling af sygeplejen: Implementering af klinisk retningslinjer fr eksempelvis temperaturmåling Udarbejdelse af instrukser fr sygeplejen i e-dk Optimering af smertebehandling af rgankirurgiske patienter Udskrivningssamtalen, hvr der udleveres udskrivnings-pjece med infrmatin m det videre frløb. Afdelingen har fkus på ernæringsscreening. Den kvalitetsansvarlige sygeplejerske arbejder bl.a. med DDKM g akkreditering af sygeplejen NIP prjektet mht den akut mave-tarm kirurgiske patient Bariatriske patientfrløb Optimerede (accelererede) patientfrløb g standardplejeplaner Udvikling af væskeskemaer Onsdagsundervisning med fkus på relevante emner Sygeplejens metder, herunder kliniske metder, refleksinsmetder samt udviklings- g frskningsmetder På kirurgisk afdeling kan den studerende på mdul 11, anvende nedenstående kliniske metder, refleksinsmetder, udviklings- g frskningsmetder: Kliniske metder: Sygeplejeprcessen EPJ Ernæringsscreening Scringsmetder: VASscre, NIPmnitrering, Bradenskala a. Sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Sygeplejefaglige knferencer (mrgen, middag, aften- g nat rapprt ) Tværfaglige knferencer (lægeknference i hver vagt ) E-dk Refleksinsmetder: Sygeplejeprcessen HR. Uddannelse. Mdul 12, Side 8 af 15

9 EPJ til dkumentatin af sygeplejen Sygeplejefaglige knferencer Onsdagsundervisning Tværfaglige samarbejdssamtaler Kllegial vejledning g undervisning Interessegrupper med fagligt fkus Sygeplejefaglig refleksin Udviklings- g frskningsmetder: Sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Onsdagsundervisning Interessegrupper med fagligt fkus Indberetning af utilsigtede hændelser Prjektarbejde Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering g tilrettelæggelse I kirurgisk sengeafdeling er det de kliniske vejledere der har hvedansvaret fr undervisning g vejledning af de studerende. Afsnittet har 3 kliniske vejledere samt tilsvarende medvejledere. vibrg.dk/afdelinger/rgankirurgisk+afdeling/rgankirurgisk+afsnit+k11-1/m+afsnittet/persnale/kliniske+vejledere?editin=1 I Reginshspitalets kvalitets- g uddannelsesafdeling er ansat en uddannelseskrdinatr g fire uddannelsesansvarlige sygeplejersker til at varetage pgaverne mkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere i afsnittene. Intrduktinen til klinikken g klinik frberedende undervisning fregår før hvert mdul g varetages af de uddannelsesansvarlige g krdinatr. De uddannelsesansvarlige har ansvaret fr at anvise unifrmer g mklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hspitalet. Læs m klinisk undervisning på Reginshspitalet: I afsnittet bliver den studerende knyttet til en klinisk vejleder g en medvejleder, men de fleste af gruppens sygeplejersker deltager i vejledningen g svarer på spørgsmål i det daglige arbejde. Den kliniske vejleder g medvejleder vil støtte den studerende i hans/hendes læringsprces fr at lære klinisk sygepleje. Gennem vejledning, refleksin g evalueringer planlægges læringsfrløbene ud fra det læringsudbytte, sm er pstillet i mdulbeskrivelsen g ud fra aftaler i den individuelle kliniske studieplan. Der sendes velkmsthilsen på mail ca. 2 uger før start af den kliniske undervisning. Denne hilsen indehlder bl.a. navn på den kliniske vejleder g medvejleder, samt mødetider de første uger. HR. Uddannelse. Mdul 12, Side 9 af 15

10 I løbet af den første uge afhldes der frventnings- g planlægningssamtale, hvr den studerendes individuelle kliniske studieplan gennemgås g aftales. Da plejefrmen er tildelt patientpleje vil den studerende følges tæt med sin kliniske vejleder, medvejleder eller en anden sygeplejerske. Han/hun vil få sine egen tildelte patienter g i samarbejde med patienten, dennes pårørende g vejlederen/ medvejlederen/ sygeplejersken have ansvaret fr tilrettelæggelse af et ptimalt plejefrløb. Fr at kmme i dybden med den enkelte patient frventes det, at den studerende tager sig tid til litteraturlæsning, litteratursøgning, skriftlig refleksin, søgning i håndbøger, e-dk g udvider sin faglige viden g argumentatin. Der er læringstilbud i afsnittet både dag, aften, nat g weekender sammen med den kliniske vejleder/ medvejleder/ anden sygeplejerske. Læringstilbudene vil være på frskellige niveauer i den kliniske peride. Den studerende vil bevæge sig fra at være bserverende/ iagttagende til at være deltagende g til sidst selvstændigt udøvende i frhld til læringsudbyttet fr mdulet. Da en str del af vres sygepleje drejer sig m alvrligt syge mennesker i kmplekse situatiner vil den kliniske vejleder/ medvejleder/ anden sygeplejerske være rllemdel i mange sygeplejesituatiner Ud ver undervisning g refleksin i afsnittet er der mulighed fr at følge patienterne til diverse undersøgelser g behandlinger i andre afsnit. Læringsmiljø /Studiemiljø Afdelingens kliniske vejleder g medvejleder frventer at den studerende: Deltager aktivt i afviklingen af den kliniske undervisning ud fra læringsudbyttet i mdulbeskrivelsen g den udfærdigede individuelle kliniske studieplan Medvirker aktivt i refleksin ver g justering af aftaler i den individuelle kliniske studieplan Arbejder aktivt med at kble sin teretiske viden til den kliniske erfaring Reflekterer skriftligt ver egen andres sygepleje Tager ansvar fr egen læring g pøver selvstændighed i frhld til læringen Afklarer g præsenterer egne faglige g persnlige frudsætninger, samt er bevidst m sine sygeplejefaglige ansvars- g kmpetencemråder Frbereder sig skriftligt til frventnings-, planlægnings-, refleksins- g evalueringssamtaler Deltager aktivt i arbejdsfællesskabet g plever derved samarbejdets betydning fr et afsnits trivsel g udvikling. Deltager aktivt i afsnittets refleksins g studiemuligheder, samt søger vejledning ved behv Overhlder tavshedspligt Overhlder aftaler, mødetidspunkter giver hurtig besked ved sygemelding g raskmelding. Raskmelding gives så vidt muligt dagen før kl Medvirker til et gdt studiemiljø g et gdt samarbejde Er ansvarlig fr udarbejdelse af egne ugeplaner g frmidling af disse til klleger i plejegruppen HR. Uddannelse. Mdul 12, Side 10 af 15

11 Vejlednings- g evalueringstilbud Vejledning Ved planlægningssamtalen strukturerer den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperide i henhld til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang m ugen planlægges der med en evaluerings g planlægningssamtale hvr målene fr den frløbne uge evalueres g den efterfølgende uge planlægges. Den studerende udfærdiger sin ugeplan. Den studerende får før-, under- g eftervejledning. Desuden reflekterer den studerende i relatin til sygeplejesituatiner g træner kliniske færdigheder. Det tilstræbes, at der en gang m ugen afsættes tid til refleksin ver udvalgte sygeplejesituatiner. Frud fr dette, bør der freligge skriftligt materiale til den kliniske vejleder g medvejleders frberedelse. Derudver er vejledning g refleksin rettet md, at den studerende lærer at dkumentere, udvikler fagsprg, udvikler verblik g arbejder med at relatere erfaringer fra en sygeplejesituatin til andre situatiner. Vi har ønske m at anvende empwerment evaluering sm redskab ved statussamtale med teretisk underviser. Fælles refleksin er planlagt studieaktivitet sm afhldes med den uddannelsesansvarlige tilknyttet afsnittet. Her får studerende mulighed fr på tværs af afsnittene at diskutere emner g erfaringer fra klinisk undervisning Studieredskaber: E-prtfli er et bligatrisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indehlder en præsentatins- g en arbejdsprtfli, sm den studerende skriver i. Individuel klinisk studieplan g ugeplaner er en del af e-prtfli Den studerende giver klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig g teretisk underviser adgang til e-prtflien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, g give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, fr at ptimere den studerendes læring Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfr de sidste 2 uger af det kliniske frløb Den studerende mdtager en mail via Sygeplejerskeuddannelsen i Vibrg med plysninger m evalueringsprceduren Den studerende drøfter sin evaluering med klinisk vejleder ved den afsluttende samtale Kliniske vejlederes sygeplejefaglige g pædaggiske kvalifikatiner Klinisk vejleder: Er faglig kmpetent sygeplejerske Har pædaggiske kvalifikatiner svarende til 1/6 diplmuddannelse eller 9 ECTSpint. Har interesse fr at vejlede g undervise Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage/ møder/ supervisin af den uddannelsesansvarlige HR. Uddannelse. Mdul 12, Side 11 af 15

12 Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplm, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage/kurser/supervisin af ekstern supervisr Har gde samarbejds- g rganisatriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser g anbefalet litteratur I klinisk undervisning er pensum på sider pr. ects pint. Pensum afspejler mdulets læringsudbytte g bygger på praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden. Opgivet pensum er på 450 sider. Derudver søger den studerende selv litteratur, bl.a. i frbindelse med studieaktiviteter. Den studerende dkumenterer sit samlede pensum i e-prtflien. Litteraturliste fr mdul 11 på K11-1: Albertsen, J.R. g Larsen, H.S. (2009). Patienters retssikkerhed vertrædes ved brug af itredskaber. I Sygeplejersken 12/2009.(5 sider) Amtsrådsfreningen, (2003) Resume af patientens møde med sundhedsvæsenet (12 sider) nembrud/mmr/publikatiner/resume.pdf Bagh, J. (2009). Rutiner kan redde patienter. I Sygeplejersken 7/2009 (5 sider) Bjørnsn, K. (2009). Da bservatinen gled i baggrunden g De måler vitale værdier i alle sengeafdelinger I Sygeplejersken 19/2009 (2+3 sider) Brahe, L, Sørensen E E (2010) Afbrydelser i klinisk sygeplejepraksis. Klinisk Sygepleje 1/2010 (13 sider) Bydam J (1999) Kirurgisk sygepleje. Nyt Nrdisk Frlag. Side 7-98.(90 sider) Center fr Kliniske retningslinjer Natinal Clearinghuse fr sygepleje: Tidlig pspring af kritisk sygdm hs vksne indlagt i sengeafsnit (30 sider) valitetsudvikling%20g%20patientsikkerhed/kritisk%20syg/klinisk%20retningslinje.pdf Crenshaw, J.T. et al. (2008)Preperative fasting duratin and medicatin intructin: Are we imprving? AORN jurnal, dec.2008, vl.88, n. 6 s (14 sider) Dalgaard, K M, Delmar C (2009) Tidens betydning i en prfessinel msrgspraksis fr HR. Uddannelse. Mdul 12, Side 12 af 15

13 uhelbredelig syge. Tidsskrift fr sygeplejefrskning nr. 1/2009 (6 sider) Delmar, C. (2005) Er du mere katlsk end paven? anvendelse af evidens i sygeplejen. I Klinisk sygepleje, 2/2005. Side (6 sider) Det Reginale Dkumentatinsråd. (2009) Strategi fr dkumentatin af sygeplejen på hspitalerne i Regin Midtjylland (på hspitalets intranet) (15 sider) Egerd, I. et al (2006) En pakkeløsning til patienten. Accelererede peratinsfrløb g kliniske vejledninger. Sygeplejersken 17/ 2006, side (7sider) Frskningsenheden Palliativ medicins afdeling H:S/Bispebjerg Hspital (2006). Kræftpatientens verden. En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug fr resultater, vurderinger g frslag. Kræftens bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen (16 sider) Hansen, M. g Bjerre, T (2008) Udvikling af evidensbaserede kliniske retningslinjer i sygepleje. I Sygeplejersken 13/2008 (5 sider) Hansen, S R (2009) Transfrmatin af evidensbaseret viden til klinisk praksis I: Tidsskrift fr sygeplejefrskning 1/2009, side 2. (leder) (1 side) Havemann, L (2006) Kliniske retningslinjer renser arbejdsgangene. I Sygeplejersken 17/2006 (3 sider) Heje, H N. (2009) Patientevaluering af sundhedsvæsenet. Ugeskrift fr læger. Nr. 20/2009 (4 sider) Hlmberg, M, Pulsen, N S M (2007) Fr(t)rykte plejeplaner er de gde nk? I Klinisk Sygepleje 4/2007, side (10 sider) Ilkjær, I. (2006). Shared care fra et patientperspektiv. I Klinisk Sygepleje nr 4, 2006, side (6 sider) Jensen, E B (2006) Sundhedsvæsenets havarikmmissin finder årsagen. Sygeplejersken 10/2006 (5 sider) Kjerhlt, M, Me, C (2000) Stuegang er til fr patienten. Sygeplejersken 12/2000 (3 sider) Kürstein, M.P. g Lyshldt, I.(2008). Sygeplejefrtællingen sm implementeringsredskab. I Sygeplejersken 3/2008. (6 sider) Lindegaard, B.R. g Qvist, P. (2010) Kntaktpersnrdningen fra navn til gavn. I Ugeskrift fr læger 2010; 172 (16): (5 sider) Mach-Zagal, R. (2009). Sygehuset, patienten g pædaggikken. I: Sundhedspædaggik fr praktikere. Saugstad,T. g Mach-Zagal,R. 3. udgave. Munksgaard. s (13 sider) Melgaard, E, Philipsen, A (2010) Scial- g sundhedsassistenter med i frnt. Sygeplejersken HR. Uddannelse. Mdul 12, Side 13 af 15

14 13/2010 (5 sider) Mainz, J, Jhnsen, S.P., g Bartels, P.D. (2010) På vej md evidensbaseret kvalitetsudvikling. I Ugeskrift fr læger 2010; 172 (10): 170. (5 sider) Nielsen, L D g Pedersen, P U. (2008) Barrierer fr anvendelse af frskning blandt kliniske sygeplejersker. Sygeplejersken 5/2008 (8 sider) Nrlyk, AL, (2010). Patientens plevelse af at deltage i et accelereret peratinsfrløb efter en klnperatin. En fænmenlgisk undersøgelse. In Klinisk Sygepleje, 24. årgang, nr. 3/ Side (10 sider) Nyland, A. H. g Kirketerp, G. (2007) Evidensbaseret praksis i praksis. Sygeplejersken Nr. 9/2007. (5 sider) Petersen, K.L. (2009). Evidensbasert praksis i møte med pasientens livsverden. Vård i Nrden 3, s (3 sider) Regin Midtjylland: Stre hspitalsafdelinger vilkår fr ledelse g psykisk arbejdsmiljø. En flder (2 sider) Regin Midtjylland: Stre Hspitalsafdelinger vilkår fr ledelse g psykisk arbejdsmiljø (5 sider) g%20lgistik/udbud/prjekt%20stre%20hspitalsafdelinger/prjektbeskrivelse%20- %20stre%20hspitalsafdelinger.pdf Reginshspitalet Vibrg, Skives hjemmeside: (i alt ca. 20 sider) Praktisk inf/ patientsikkerhed g -rettigheder m.m. Om hspitalet/ mest fr persnalet/ persnaleplitik ny i jb - m.m. Om hspitalet/ rganisatinsplan hspitalets ledelse virksmhedsgrundlag - sygeplejefagligt m.m. Den Danske Kvalitetsmdel,(16 sider) +g+frskningsafdeling/kvalitet/den+danske+kvalitetsmdel+(ddkm) Schreder, T.V. et al. (2002) Basisbg i medicin g kirurgi. 2. udgave. 2. plag. Munksgaard s , , , , , , , , (50 sider) Svanhlm, J. (2007) Evidensbaseret sygepleje: Kritisk tilgang nødvendig. Sygeplejersken Nr. 4/2007. (5 sider) Søndergaard, B (2008). Kræftbehandlingen risikerer at ende sm fabrikker. Sygeplejersken 13/2008. (2 sider) Thmsen, RW (2007) Principper g metder til risikjustering i Det Natinale HR. Uddannelse. Mdul 12, Side 14 af 15

15 Indikatrprjekt (NIP). Klinisk Epidemilgisk Afdeling, Århus Universitetshspital (5 sider) Thinggaard, D M (2005) Sygeplejefaglig ledelse hvad er fkus? In Klinisk Sygepleje 2/2005 (7 sider) Willemann m.fl., (2006). Teknlgi tre frskellige stuegangsfrmer. In Stuegang en medicinsk teknlgivurdering med fkus på vidensprduktin. Center fr Evaluering g Medicinsk Teknlgivurdering/DSI Institut fr Sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsen 2006, side (7 sider) Wulf, C., Søndergaard, J., Olesen, F. g Vedsted, P. Frløbskrdinering fr krnisk syge g kræftpatienter. I Ugeskrift fr læger 2010; 172 (10): 801 (5 sider) Yeager, s. (2005). Interdisciplinary Cllabratin: The heart and sul f Health Care. Crit. Care Nurs Clin. N. AM 17 (2005) (6 sider) Zffmann, V g Kirkevld, M.(2009). En persncentreret kmmunikatins- g refleksinsmdel. Fælles beslutningstagning i plejen af patienter med krniske sygdmme. I: Klinisk Sygepleje, 23. årgang nr. 3, side (18 sider) I alt ca. 469 sider Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige pgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige pgaver Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer m ugen Deltage i planlagte studieaktiviteter: Klinisk kvalitetsudvikling Fælles refleksin Gdkendt planlagt studieaktivitet er en frudsætning fr deltagelse i intern klinisk prøve på mdul 12. Intern klinisk prøve er uddybet i det lkale tillæg til studierdningen. Gdkendelse af den generelle kliniske studieplan Dat: Sklens gdkendelse: HR. Uddannelse. Mdul 12, Side 15 af 15