Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr P Dato:

Transkript

1 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr P Dato: Ofølgning å strategisk mål og resultatmål for Ungeenheden Ungeenheden har til formål at sikre at så mange unge som muligt får en uddannelse og så få som muligt er å. Til at understøtte onåelsen af dette har Ungeenheden med virkning fra 1. januar 2014 haft et strategisk mål samt en række underliggende resultatmål som en del af indførelse af resultatbaseret styring å beskæftigelsesområdet. Både det strategiske mål og resultatmålene har fokus å at flytte unge i Horsens Kommune væk fra assiv forsørgelse () og over i uddannelse. Resultatbaseret styring bygger å resultatmålinger, der anvendes som strategisk styringsinformation. Kernen i resultatbaseret styring er effektstyring. Det betyder, at fokus flyttes fra at måle å, hvor mange ressourcer (inut) der anvendes, eller hvor mange indsatser der iværksætter til i stedet at måle å, hvilke resultater (outut) og effekter (outcome), der kommer ud af indsatserne. Der er forskellige formål med at lave ledelsesinformation ud fra resultatmålinger. De væsentligste er: Forbedre indsatsen for borgerne målinger skaber viden om effekter Vurdering/evaluering af indsatsen hvor godt udfører vi vores indsats? Læring hvor virker indsatserne (ikke)? Kontrol de øverste lag i organisationen kan følge med i og kontrollere udviklingen i indsatsen Budget resultatmålinger skaber basis for rioritering og omkostningsfokusering Fejre succeser skabe motivation gennem onåelse af mål Modellen for resultatbaseret styring, som er anvendt å Ungeenheden i Horsens Kommune er illustreret herunder. Forandringsteori Udviklingsmål Inut Indsats Outut Outcome 1

2 I resultatbaseret styring defineres først den ønskede effekt (outcome), som skal komme ud af indsatserne. Til effektmålet er der formuleret en række resultatmål (outut), som skal give viden om, hvorvidt de ønskede resultater er onået. Til hvert resultatmål formuleres et antal indsatsmål (tilbud, som borgerne modtager) og eventuelt inut (ressource, som skal være til stede). Endelig formuleres der udviklingsmål, såfremt der ikke er de rette ressourcer/redskaber til stede, som vurderes krævet for at onå den ønskede effekt. Et eksemel herå er et it-redskab til systematisk ofølgning å resultatmålene. I dette notat ræsenteres Ungeenhedens effektmål (også kaldet strategiske mål) samt resultatmålene. Som hjæleredskab til formuleringen af de forskellige mål ostilles en forandringsteori. En forandringsteori er en antagelse om, hvilken sammenhæng der er mellem boksene i modellen. Løbende målinger skal give viden om, hvorvidt de ostillede antagelser om sammenhænge er korrekte. Herudover skal løbende målinger giver viden om, hvorvidt man er å rette vej til at onå den ønskede effekt Det strategiske mål for Ungeenheden er: Færre unge å flere med uddannelse Det strategiske mål er det overordnede ejlemærke for Ungeenhedens indsatser. For at kunne bruge målet som ejlemærke er det nødvendigt at nedbryde det i målbare resultatmål (outut i modellen oven for). Resultatmålene skal derfor være secifikke, målbare, realistiske og tidsafgrænsede. Hermed sikres det, at Ungeenhedens medarbejdere helt ræcist ved, hvad de skal onå, og at det er muligt at følge o å, om de er å rette vej. Forandringsteorien, det vil sige sammenhængen mellem det strategiske mål og resultatmålene er, at hvis Ungeenheden onår de tre resultatmål onås samtidig det strategiske mål. De tre resultatmål og sammenhængen til det strategiske mål er vist herunder. 2

3 Effekt Resultat Mindske tilgangen til med 10 % i 2014 og herefter 20 % årligt fra 2015 til ultimo Færre unge å - flere med uddannelse. Øge afgangen fra til uddannelse med 10 % i 2014 og herefter 20 % årligt fra 2015 til ultimo Mindske frafaldet af unge mellem år som kommer fra. Resultatmålene kan illustreres således: Uddannelseshjæl Uddannelse Færre unge skal søge om, ligesom færre unge skal frafalde en uddannelse og starte å. I stedet skal flere unge væk fra og starte å en uddannelse og flere unge skal gennemføre en uddannelse. Ofølgning å resultatmål Jævnlige ofølgninger å resultatmålene skal anvendes som strategisk styringsinformation, og dermed sikre, at de indsatser borgerne modtager, også har de forventede resultater. Såfremt resultaterne ikke lever o til det forventede skal der justeres å indsatserne og herefter igen følges o jævnlig. Børne- og Skoleudvalget får ofølgning å Ungeenhedens resultatmål fire gange om året. Ofølgningerne følger Beskæftigelsesudvalgets ofølgning å samme mål 1 Resultatmålene trådte i kraft 1. januar Data for målofølgning for de to første resultatmål hentes i statslige it-systemer. Horsens Kommune har ikke adgang til nyere data end marts De eksakte tidsunkter for ofølgning afhænger af, hvornår øvrige resultatdata å beskæftigelsesområdet er tilgængelige. 3

4 Resultatmål Mindske tilgangen til med 10 % i 2014 og herefter 20 % årligt frem til 2015 til ultimo 2018 Øge afgangen fra til uddannelse med 10 % i 2014 og herefter 20 % årligt frem til 2015 til ultimo 2018 Mindske frafaldet af unge mellem år, som kommer fra Udgangsunkt 1. januar 2014 I 2103 var der 1172 unge, der startede å I 2013 var der 1101 unge, der gik fra til uddannelse I 2013 var der 64 unge, som kom fra Måltal for 2014 Status Mangler For målonåelse må tilgangen maksimalt være 1055 for hele 2014 For målonåelse skal afgangen minimum være 1211 for hele 2014 Færre end 64 må komme fra Til og med marts 2014 var tilgangen til å 232. Måltallet for tre måneder er 264 Til og med marts 2014 var afgangen fra 213. Måltallet for de tre måneder er 303. Til og med 1. august 2014 var der et frafald å 93 unge fra For målonåels e må tilgangen maks. være 823 i resten af 2014 For målonåels e skal afgangen min. være 998 i resten af 2014 Måltallet er overskredet Som det fremgår af oversigten er der ositiv rogression i resultatmålene om at færre unge skal starte å. For målet om at øge afgangen fra er der rogression, men ikke tilstrækkelig. Det sidste resultatmål er overskredet. For at ofylde resultatmålet om at mindske tilgangen til skal tilgangen i løbet af 2014 mindskes 10 %. Det betyder at, hvor der i 2013 var en tilgang å 1172 nye sager må der i 2014 højest være en tilgang å Hvis måltallet å 1055 fordeles jævnt hen over året må der månedsvis være en tilgang å 88 nye unge, og dermed 264 for de første tre måneder. Status ved udgangen af marts var en tilgang å 232 nye sager. Den grønne farve illustrerer, at der er tilstrækkelig rogression til at onå resultatmålet for Resultatmålet om at øge afgangen fra til uddannelse har også rogression, men ikke tilstrækkelig, hvilket er illustreret med gul farve i skemaet. Der skal i løbet af 2014 være en afgang å minimum 1211 unge, svarende til 303 for de første tre måneder. Status viser, at der i de første tre måneder var en afgang å 213. Med indførelse af resultatbaseret styring har Ungeenheden udarbejdet en indsatsstrategi. Indsatsstrategien eger å, hvilke indsatser, der forventes at føre til onåelse af resultatmålet. Såfremt der ikke er den ønskede rogression i resultatmålet skal der kigges nærmere å de enkelte indsatser, og måles å, hvilken effekt de har. Herudfra skal de indsatser, der ikke viser effekt ud af indsatsstrategien og i stedet erstattes med tilbud, der forventes at have bedre effekt. Det sidste resultatmål omhandler frafald fra. Ofølgning fra 2013 viser, at der i 2013 var et frafald å 64 unge, som afbrød en uddannelse og kom å. Overskridelsen af måltallet formodes begrundet i, at måltallet for 2013 ikke er ræcis. Da Ungeenheden ikke tidligere har haft et resultatmål om at mindske frafaldet er 4

5 der ikke tidligere blevet fulgt systematisk o å, hvor mange unge, der er gået fra uddannelse til. Måltallet for 2013 er derfor højest usikker, og formodes højere. Med resultatmålet, som trådte i kraft 1. januar 2014, er der indført en systematisk registrering af, om unge, der kommer å kommer fra en afbrudt uddannelse. På baggrund heraf bruges 2014 til at etablere et udgangsunkt for måltal for