Bilag 5: Projektstatus vedrørende bedre udbytte af de pædagogiske tilbud for de tosprogede

Transkript

1 Bilag 5: Projektstatus vedrørende bedre udbytte af de pædagogiske tilbud for de tosprogede Dato: Sagsnr.: Dok.nr.: Resumé Der har været nedsat en arbejdsgruppe, der har inddraget personale, ledelse og forældre fra både dagtilbud og skole samt eksperter fra Ministeriet for børn og undervisning (MBU). Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i følgende målsætning: Målsætning for indsats i forhold til de tosprogede Center for Dagtilbud og Skole vil styrke fokus på de tosprogede børn og unge med henblik på, at de opnår bedre vilkår for, at de kan indgå og agere aktivt i det danske samfund, og at de derved opnår bedre vilkår for at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere en erhvervsuddannelse. Integration i uddannelse og arbejdsmarked er en væsentlig forudsætning at kunne blive aktive samfundsborgere. Der tænkes i iværksættelse af kompetenceudvikling af medarbejdergrupper, på styrkelse af samarbejdet med tosprogede familier ud fra en behovsvurdering og på en styrkelse af de tosprogede elevers faglige resultater. (CDS) Vi har valgt at bruge ministeriets definition: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk."(mbu) Definitionen dækker både børn, som kun taler et andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. Hensigten med definitionen er at afgrænse de børn, som har behov for støtte til deres dansksproglige udvikling for at få det fulde udbytte af skolens undervisning. (MBU) Arbejdet har afdækket, at der behov for justering og indsats i primært 3 retninger: - Mod de børn der ikke har tilstrækkelige danskkundskaber til at få tilstrækkeligt udbytte af læringsprocesser i dagtilbud og skole - Mod personale i dagtilbud og skole

2 - Mod forældresamarbejdet og forældreinddragelse i dagtilbud og skole Indsatserne og justeringerne kan kategoriseres i to grupper: - Justering af den måde de professionelle forholder sig til børn og forældre på i relationen og i tilrettelæggelsen af læringsprocesser og samvær - Behov for strukturerede supplerende indsatser, hvor det generelle tilbud ikke er tilstrækkeligt til, at de tosprogede børn profiterer af læringsprocesserne Der er allerede tiltag, som vil bidrage til, at vores tosprogede børn vil kunne præstere bedre. God start, ekstra resurser til dagtilbud og skoler med tosprogede børn, individuelle læreplaner i dagtilbuddene, Furesø Fritidsvejledning og at gøre de frivillige nationale test for elever på 5. og 7. klasse obligatoriske. Desuden er der en række tiltag på vej, som også vil være med til at trække i retning af at kunne skabe endnu bedre muligheder for, at de tosprogede børn præsterer bedre. Det er besluttet at styrke den tidlige indsats om sprog i dagtilbuddene med uddannelse af personalet i sprogpakken og indføre sprogvurderinger i børnehaven for alle tosprogede børn. Det er besluttet, at dagtilbuddene, FFO og indskolingen indgår i et samarbejde med Tosprogs-Taskforcen om overgange og sprog og faglighed. PAF pædagogiske arbejdsprocesser i Furesø er et generelt redskab til at arbejde med pædagogiske udfordringer i et systemisk og systematisk perspektiv for alle professionelle i dagtilbud og skole, og det vil også kunne bruges af personale i dagtilbud og skole til at arbejde med de pædagogiske udfordringer, vi har med tosprogede børn. Arbejdsgruppen har en række pædagogiske anbefalinger, som bør implementeres i det daglige arbejde med tosprogede børn og familier, og noget af det kræver kurser og noget ledelsesmæssig og personalemæssig fokus. Det kunne overvejes at udarbejde en pjece til personalet i dagtilbud og skole med pædagogiske anbefalinger suppleret med pædagogiske oplæg. Foruden de igangværende og besluttede projekter er der behov for en styrket og mere målrettet indsats flere steder. Erfaringer fra andre kommuner viser, at effekter af indsatser kræver resurser og tid, men også at det nytter. Indsatser rettet direkte mod eleven: Vi havde i skoleåret tosprogede børn i skolerne, og heraf modtog 358 undervisning i dansk som andetsprog. I betragtning af resultaterne ved afgangsprøven, burde det have været flere elever og have haft større effekt! Derfor er der brug for en mere direkte, forpligtende og målrettet indsats. - Turboforløb på 4. og 7. klassetrin o Vi kan se, at der er behov for at supplere den systematiske læseindsats i indskolingen med forløb for de tosprogede elever, når de sproglige og faglige udfordringer vokser gennem skoleforløbet. Vi skal forvente at ca. 75 % af de tosprogede har behovet. - Lektietilbud gennem hele skoleforløbet Side 2 af 16

3 o En række børn har brug for støtte gennem hele skoleforløbet, hvor forældre ikke kan hjælpe dem. Vi skal forvente, at ca. 50 % af de tosprogede elever har behovet Indsatser rettet mod personalet: Dagtilbudspersonalet er generelt klædt bedre på til arbejdet med de tosprogede, men FFO-personalet mangler kendskab til arbejdet med sprog, og lærerne mangler kurser i at have dansk som andetsprog som en dimension i den almene undervisning. - Turbokursus til lærere i overbygningen om dansk som andetsprog som en dimension af undervisningen på 2 skoler( Li.v. og Søn) (Kursus for skolerne i Farum er planlagt) ca. 45 lærere a 20 timer - Turbokursus til lærere på mellemtrinnet om dansk som andetsprog som en dimension af undervisningen på 5 skoler (Sta. Lyn. Sol.Li.v. Søn) ca. 100 lærere a 20 timer - Kursus til FFO-personale om sprogligt arbejde 5 FFO1 er. Ca. 100 pædagoger a 10 timer - At der etableres netværk på tværs af skolerne og FFO erne for resursepersoner o Netværket kan blive et vigtigt redskab for videndeling om de gode historier og hjælpe til med at holde fokus i en lang periode - At der arbejdes med overgange og forældreinddragelse i samarbejdet med Tosprogs-Taskforcen (samarbejde med 2 skoler og erfaringerne videregives til de resterende skoler) Indsatser rettet mod forældre: - Introduktion til tosprogede forældre i skolen o Viden om dansk skolekultur og forventningsafstemning om roller, indsats og opbakning - Fokus på at tosprogede forældre inddrages i arbejdet med at skabe optimale udviklingsbetingelser for deres børn o Kvalificering af forældresamarbejdet gennem samarbejdet med Tosprogs-Taskforcen Området skal jævnligt evalueres og følges tæt af personale, ledelser, resursepersoner, konsulenter, CDS og politikere i flere år fremover, hvis vi skal opnå de ønskede resultater. Vi har adskillelige tests, vurderinger, prøver med mere i barnets liv og de skal følges og især følges op på løbende for hvert enkelt tosproget barn. Side 3 af 16

4 Projektstatus vedrørende bedre udbytte af de pædagogiske tilbud for de tosprogede børn Arbejdsgruppen har gennem sit arbejde forsøgt at identificere centrale områder, der sikrer, at tosprogede børn og unge har succes i skolen. Vi har valgt at se bredt og helhedsmæssigt på udfordringen, da vi fra mange sider hører, at børnenes sproglige udvikling, sociale forhold og tendensen blandt børn til etniske grupperinger er med til at påvirke deres muligheder for at præstere på lige fod med etsprogede børn og unge. Vi har desuden valgt at se på løsninger både på den lange og den korte bane, så indsatsen starter tidligt og løber gennem hele barnets liv i dagtilbud, fritidstilbud og skole. Vi undskylder alle former for generaliseringer. Begreber som tosprogede, nydanskere, elever med dansk som andetsprog osv. er tænkt som begreber for at kunne se mønstre, som vi kan handle ud fra. Alle børn er individer først og fremmest og skal i hverdagen behandles forskelligt uanset hudfarve, etnicitet eller social herkomst. Målsætning for indsats i forhold til tosprogede børn og unge Center for Dagtilbud og Skole vil styrke fokus på de tosprogede børn og unge med henblik på, at de opnår bedre vilkår for, at de kan indgå og agere aktivt i det danske samfund, og at de derved opnår bedre vilkår for at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere en erhvervsuddannelse. Integration i uddannelse og arbejdsmarked er en væsentlig forudsætning at kunne blive aktive samfundsborgere. Der tænkes i iværksættelse af kompetenceudvikling af medarbejdergrupper, på styrkelse af samarbejdet med tosprogede familier ud fra en behovsvurdering og på en styrkelse af de tosprogede elevers faglige resultater. Effektmål: Den maksimale forskel på tosprogede og dansksprogede elevers gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve: 2012: max. 2,0 2013: max. 1,7 2014: max 1,4 2015: max 1,0 Centrale delmål 1 som vil bidrage til, at vi når det overordnede effektmål ved afgangsprøven i 9. kl.: At tosprogede børn tilegner sig tilstrækkelige danskkundskaber til at indgå i aktiviteter og læreprocesser Der er optimale rammer for barnets sproglige udvikling i hjemmet, i dagtilbuddet og i skolen Dansk som andetsprog indgår som dimension i alle læreprocesser Vi har forståelse for tidsfaktorens betydning for børnenes sprogudvikling, når det drejer sig om tosprogede børn 1 Du kan læse mere om de enkelte målsætninger i bilagsdelen sidst i dokumentet Side 4 af 16

5 Personale i dagtilbud og skoler er klædt på til opgaven, fx gennem inddragelse af tegn-til-tale og IThjælpemidler At vi har kendskab til og respekt for hinanden Vi anerkender kulturel mangfoldighed og betragter forskellighed som en resurse Vi opfatter pædagogiske udfordringer som knyttet til relationen mellem dagtilbud/skole og det enkelte barn og familie frem for at problemet knyttes til generaliserende kulturelle betragtninger Vi tilrettelægger arbejdet, så alle børns baggrund inddrages i og bidrager til det generelle pædagogiske arbejde Arbejdet i dagtilbud og skoler tilrettelægges på en sådan måde, at de tosprogede børns samlede sproglige kompetencer udnyttes og udvikles for at understøtte den bedst mulige læring At pædagoger og lærere er ambitiøse på alle børns vegne, at de stiller lige høje krav til børn med flere sprog som til alle andre, og at de danner de samme relationer til dem som til de andre børn Vi stiller passende og ambitiøse krav til alle børn og unge Vi benytter dialogisk kommunikation til at danne gode relationer med alle børn At vi målrettet støtter de tosprogede børn, der har brug for det Vi tilbyder tilstrækkelig og systematisk supplerende undervisning gennem hele skoleforløbet Vi tilbyder lektiehjælp gennem hele skoleforløbet At tosprogede forældre inddrages i arbejdet med at skabe optimale udviklingsbetingelser for deres børn Forældrene inddrages i et åbent og tydeligt samarbejde, hvor medarbederne adresserer de udfordringer, som kan opstå gennem skole og uddannelsessystemet Vi støtter de tosprogede børn og forældre i at være ambitiøse og i fællesskab afklares det, hvad det kræver af ekstra arbejdsindsats af børn og forældre Forældrene skal bidrage med det, de kan. Dvs., at der i fællesskab afstemmes forventninger om, hvordan forældrene kan understøtte barnets udvikling og læring Vi samarbejder med forældrene om at fastholde børnene i fællesskaber på tværs af etnicitet f.eks. i FFO eller fritidsorganisationer og -aktiviteter At tosprogede børn indgår i generelle sociale fællesskaber på tværs af etnicitet Tosprogede børn benytter fritidstilbud Tosprogede børn deltager i fælles sociale arrangementer og traditioner i dagtilbud og skoler Side 5 af 16

6 Tosprogede børn og unge deltager i de generelle kultur- og idrætstilbud i kommunen på lige fod med etsprogede Eksisterende og vedtagne tiltag, der indgår i den samlede plan: Eksisterende: God start projekt rettet mod nydanske forældre med særligt fokus på sprog Der tildeles særlige resurser til dagtilbud og skoler afhængigt af antal tosprogede børn Individuelle pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene De frivillige nationale test for tosprogede elever er obligatoriske på 5. og 7. klassetrin i Furesø kommune Furesø Fritidsvejledning - indsats for at få tosprogede børn ind i fritidsaktiviteter På vej: Skolekurser for børn med store trivsels- eller læringsproblemer Samarbejde med Tosprogs-Taskforcen om tidlig indsats i dagtilbud, FFO og indskolingen med fokus på sprog Turbokursus til lærere i overbygningen om dansk som andetsprog som en dimension af undervisningen på 3 skoler PAF systemisk og systematisk tilgang til og arbejde med børn i udfordringer Styrket tidlig indsats vedr. sprog i dagtilbuddene Sprogvurderinger i børnehaven af fireårige tosprogede børn Sprogligt rejsehold styrkelse af den sproglige indsats i overgangen mellem dagtilbud, FFO og skole Indvandrersprog som valgfag i ungdomsskolen (tyrkisk og arabisk) Inddragelse af modersmål i undervisningen i overbygningen på 1 skole Tiltag for at få elementerne i handleplanen realiseret: Efter- og videreuddannelse for lærere og pædagoger: Skole: Dansk som andetsprog som en dimension af alle fag Dagtilbud og FFO: Der er kompetencer til at arbejde med den sproglige dimension Systematisk evaluering og opfølgning af resultaterne på diverse test mm. i dagtilbuddene, i FFO en, indskolingen, mellemtrinnet og overbygningen. Fokus for medarbejdere og ledelser. Oversigt: Sprogscreening af 2 årige Side 6 af 16

7 3 år sprogvurdering 4½ år sprogvurdering Børnehaveklasse sprogvurdering 1. klasse læsetest OS klasse national læsetest 3. klasse SL 60 og national test i matematik 4. klasse national læsetest 5. klasse national test for tosprogede elever, - obligatorisk i Furesø 6. klasse national test i matematik 7. klasse national test for tosprogede elever, - obligatorisk i Furesø 7. og 8. klasse diverse nationale test i naturfag Alle dagtilbud og skoler udarbejder en evaluerings- og opfølgningsplan for, hvem der er ansvarlig for evalueringen og hvornår den skal foregå. Netværksdannelse for resursepersoner Der skal etableres netværk til videndeling i undervisnings- og FFO-del. Er etableret i dagtilbud Forældreinddragelse: Afholdelse af overleveringsmøder med forældredeltagelse, når tosprogede elever begynder i skole Introduktion til nydanske forældre om det danske skolesystem, når børnene begynder i skole Overgange: Mellem vuggestue/dagpleje og børnehave udarbejdelse af individuelle læreplaner og overleveringsmøder Mellem børnehave og fritids- og undervisningsdel - udarbejdelse af individuelle læreplaner og overleveringsmøder Dansk som andetsprog i skolen: Resurserne skal bruges til holddeling i den almene undervisning og til supplerende undervisning udenfor skoletiden Etablering af lektiecafeer Personale og ledelse: Indholdet i undervisning, aktiviteter og læringsforløb afspejler en bred kulturel og etnisk forståelse, den internationale dimension inddrages, og der skabes forståelse for andre kulturer hos de børn, der er i dagtilbuddet, FFO en eller skolen Vi er i stand til at være nysgerrige på individet og dets baggrund og er ikke forudindtagede om kulturelle og etniske forestillinger Vi arbejder aktivt med inkluderende tilgange i indhold, sprog, metoder og relationer, så vi bliver ambitiøse på alle børns vegne Side 7 af 16

8 Vi hjælper hinanden med at få implementeret nye tilgange, sprogvaner mm. ved hjælp af PAF-modellen, kollegaobservation, aktionslæring mm. Vi geninddrager arbejdsindsats som evalueringsparameter i skolen, så elever med tosprogsudfordringer ikke kun bliver bedømt på resultatet Afsættelse af resurser til: Turbokursus til lærere i overbygningen om dansk som andetsprog som en dimension af undervisningen på 2 skoler Turbokursus til lærere på mellemtrinnet om dansk som andetsprog som en dimension af undervisningen på 5 skoler Efter- og videreuddannelse i dansk som andetsprog som en dimension af undervisningen generelt evt. kombineret med faglig læsning for resterende lærere og pædagoger i indskolingen Etablering af netværk på tværs af skolerne og FFO erne for resursepersoner Kurser til pædagoger i FFO, så der erhverves kompetencer til at inddrage sproget i de daglige aktiviteter Turbohold for tosprogede elever på mellemtrinnet og overbygningen Lektietilbud i hele skoleforløbet At der er de nødvendige, og dermed flere resurser til elever med dansk som andetsprog, der har behov for supplerende undervisning, lektietilbud mm. Introduktion til nydanske forældre i skolen Kursus i tegn-til-tale til pædagoger i dagtilbuddet Side 8 af 16

9 Bilag - Baggrund og forklaringer At tosprogede børn tilegner sig tilstrækkelige danskkundskaber til at indgå i aktiviteter og læreprocesser Sprogets basedel, som læres inden skolestart (i hjemmet og i dagtilbuddet), er den kompetence, som alle børn kommer i skole med. Den består af god udtale, korrekt grammatik, et ordforråd på ord, grundlæggende regler for samtalestruktur (børnene skal kunne tale, beskrive, fortælle, indgå i dialog, lytte, forstå og fremsætte formodninger) og tekststruktur samt begyndende anvendelse af kontekstuafhængigt sprog. Basedelen er en forudsætning for videre udbygning af sproget. Nogle børn kommer i skole med basedele på andre sprog end majoritetssproget, andre med basedele som af forskellige årsager ikke er på plads. Udviklingen af sprogets udbygningsdel påbegyndes almindeligvis i skolen, og alle fag er med til at udvikle sproget. Udbygningsdelen består af skriftsprog, formelt talesprog og specielt ordforråd, som knytter sig til de forskellige kundskabsområder og fag, som barnet skal igennem i løbet af skoletiden. Omgivelserne (fritidsliv, o.l.) påvirker også udviklingen af udbygningsdelen, og er en fortløbende affære resten af livet. En del børn i Danmark med et andet modersmål end dansk lærer først dansk (som andetsprog), når de begynder i dagtilbud. Meget tyder på, at udviklingen af andetsproget forløber på samme måde, dvs. i samme rækkefølge, som udviklingen af førstesproget, men med den store forskel, at barnet allerede har erfaringer fra modersmålet vedr. sprogtilegnelse, som han kan bygge på. I moderne tilgang taler man om integreret tosprogethed, dvs. at barnets forskellige sprog opfattes som et integreret netværk, som barnet kan trække på i kommunikative sammenhænge. At modersmålet er på plads eller i det mindste i rigtig god udvikling er derfor af overordentlig stor betydning for forløbet af udviklingen af andetsproget. For alle børn gælder det, at for at udvikle et godt sprog er samspil med voksne af afgørende betydning, idet det er den voksne, der tilrettelægger rammerne for barnets sprogtilegnelse og desuden har en central rolle for barnets udvikling af dialogfærdigheder. Det er de voksnes opgave (forældre som personale i dagtilbud og skole) gennem samtale at åbne verden for barnet mht. til både sprogets form og sprogets indhold. Barnets tilegnelse af sprog afhænger derudover af fysiske, psykiske, emotionelle og kognitive faktorer hos barnet samt af sociale faktorer. Den væsentligste faktor for en god og alsidig sprogudvikling er altså relationen til andre mennesker, og samtalen er i flg. forskere den mest sprogudviklende aktivitet overhovedet. En anden faktor af betydning for børns udvikling er, at børnene frekventerer dagtilbud af høj kvalitet, og SFI 2 har gennem en forskningsundersøgelse i 2009 konstateret, at den faktor, der har størst indflydelse på børnenes udvikling, er personalets uddannelse, eller nærmere betegnet deres indsigt i børnenes udvikling og sensibilitet samt lydhørhed over for børnenes ytringer. Forskning har imidlertid vist, at pædagoger er tilbøjelige til at møde etsprogede danske børn i komplekse samtaler med rig mulighed for at anvende sprogets forskellige muligheder (udvekslingstone), hvorimod tosprogede minoritetsbørn bliver mødt med spørgsmål, der kræver korte præcise svar (undervisningstone) og med lavere forventninger til deres sproglige formåen. Anbefalingerne i 2010 fra OECD lægger op til, at der i langt højere grad skal arbejdes med andetsprogspædagogik og sprogtilegnelse i skolen og i gymnasiet, og at alle lærere i alle fag har ansvar for, at eleverne får et optimalt udbytte af undervisningen, sprogligt såvel som fagligt. Det samme må gælde for småbørnsområdet. 2 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Side 9 af 16

10 Delmål Der er optimale rammer for barnets sproglige udvikling i hjemmet, i dagtilbuddet og i skolen Dansk som andetsprog som dimension indgår i alle læreprocesser Vi har forståelse for tidsfaktorens betydning for børnenes sprogudvikling, når det drejer sig om tosprogede børn Personale i dagtilbud og skoler er klædt på til opgaven fx gennem inddragelse af tegn-til-tale, IThjælpemidler mm. Side 10 af 16

11 At vi har kendskab til og respekt for hinanden Dagtilbud og skole skal støtte alle børn i at klare sig bedst muligt i skolen og deres videre liv. Dansk og international forskning viser, at dette bedst gøres ved grundlæggende at bygge på en interkulturel pædagogisk holdning, en læreplan, hvis indhold afspejler alle børns erfaringer, og hvor både børnenes modersmål og andetsprog inddrages i læreprocesserne. Interkulturel pædagogik retter sig ikke blot mod minoritetsbørnene men mod alle børn i institution og skole. Også majoritetselever skal leve i et etnisk, kulturelt og sprogligt mangfoldigt samfund. Der kan således argumenteres for, at interkulturel pædagogik forbereder alle på klare sig godt i det mangfoldige samfund. Kultur opfattes i denne forbindelse som dynamisk og kompleks og under konstant forandring. Kultur forstås som en række processer, som mennesker hele tiden skaber i de møder, der opstår mellem individer og grupper. En interkulturel pædagogisk holdning: Danmark er traditionelt beskrevet som et af ganske få lande med ét folk med ét sprog, én kultur og én religion. I en globaliseret verden, hvor mennesker mødes på tværs af kontinenter, sprog, religioner m.m., kan mennesker, der ikke lever op til disse forudsætninger opfattes som mennesker, der "mangler" noget. For at have succes i institution og skole er det imidlertid nødvendigt, at den enkeltes samlede kompetencer anerkendes og inddrages. Indhold i det det pædagogiske arbejde: Mange dagtilbud og skoler inddrager de tosprogede børn og deres familiers baggrund ved f.eks. at holde etniske fester med etnisk udsmykning, etnisk mad m.m.. Denne symbolske anerkendelse af de tosprogede børn og deres familier er kritiseret ved at være en overfladisk turisttilgang. Er denne måde stort set den eneste, de tosprogede børn repræsenteres på, kan den være med til at fastholde stereotypier og forskelle mellem børnene. I stedet kan der arbejdes efter en læreplan, der afspejler alle børns erfaringer, som både viser dagtilbud og skole som danske institutioner, og som forbereder alle børn på at blive verdensborgere. Der kan anlægges perspektiver på: Indholdet HVAD vælger pædagogen og læreren at præsentere børnene for? Hvilken viden om verden præsenteres børnene for? Genkender alle børn sig i det, der arbejdes med? Børnene/eleverne HVEM. At rette fokus mod børnene, deres baggrunde og nutidige og fremtidige identiteter. Arbejdsformerne HVORDAN. Hvilke arbejdsformer understøtter bedst det, som børnene/eleverne skal lære og understøtter dem bedst i deres læreproces? Sproglig inklusion Tosprogede børn deltager i hverdagen i institution og skole på deres andetsprog. Det vil sige, at de tilegner sig nye erfaringer, viden og indsigt på et andet sprog end deres modersmål. International forskning peger på, at en undervisning, der inddrager alle de sproglige kompetencer, den enkelte besidder, sikrer den bedst mulige læring. Vi anerkender kulturel mangfoldighed og betragter forskellighed som en resurse Vi opfatter pædagogiske udfordringer som knyttet til relationen mellem dagtilbud/skole og det enkelte barn og familie frem for at problemet knyttes til generaliserende kulturelle betragtninger Side 11 af 16

12 Vi tilrettelægger arbejdet, så alle børns baggrund inddrages i og bidrager til det generelle pædagogiske arbejde Arbejdet i dagtilbud og skoler tilrettelægges på en sådan måde, at de tosprogede børns samlede sproglige kompetencer udnyttes og udvikles for at understøtte den bedst mulige læring Konkluderende kan siges, at ovenstående mål ligge fint i tråd med arbejdet med de pædagogiske læreplaner og den undervisningsdifferentiering, der allerede finder sted i dagtilbud og skoler. Side 12 af 16

13 At pædagoger og lærere er ambitiøse på alle børns vegne, at de stiller lige høje krav til børn med flere sprog som til alle andre, og at de danner de samme relationer til dem som til de andre børn. Hvis et barn skal udvikle sig og lære, er det vigtigt, at det bliver mødt med krav og forventninger i passende grad. Den voksne skal altså sørge for, at barnet udfordres på det, Vygotsky 3 kalder zonen for nærmeste udvikling. Det vil sige, at udfordringerne for barnet skal ligge der, hvor det skal stå på tæer for at kunne honorere dem og de skal ikke være så store, så barnet ikke har mulighed for at honorere dem. Ifølge Robert Rosenthal 4 påvirkes menneskers adfærd af de forventninger, deres omgivelser giver udtryk for. Hvis vi har forventninger til et barns evner eller kompetencer, yder barnet mere, end hvis omgivelserne forventer det modsatte. Pædagoger og lærere skal derfor være ambitiøse på børnenes og de unges vegne. Det betyder, at vi skal være særligt opmærksomme på, at krav og forventninger er passende, samt at barnet eller den unge kan have nogle ressourcer, som ikke kommer til udtryk i hverdagen. Hans Henrik Knoop 5 siger, at for at kunne lære skal barnet være i en tilstand af flow (den naturlige balance mellem udfordringer og færdigheder). Der er, ifølge Charlotte Palludan 6, grund til at være opmærksom på den måde, hvorpå voksne møder børnene i dagtilbud såvel som i skole. I et feltstudie foretaget i en børnehave i København, konkluderer hun: nogle børnehavebørn tales til og lader sig tale til, medens andre børnehavebørn taler med pædagogerne. De børnehavebørn, der lærer at blive talt til råder ikke over de passende samtalepraktikformer, når de møder skolen, medens børnehavebørn, der lærer at blive talt med, kommer ind i skolen med udviklet diskursiv kompetence. (Palludan, s. 182) Det ser ud til, at tosprogede børns forudsætninger for at lære lige så meget som andre børn står i fare for at forringes allerede fra tiden i dagtilbud. Når barnet tales til (undervisningstonen) og ikke med (udvekslingstonen), er forudsætningen for barnets læring forringet. Når pædagogen taler til og ikke med et barn er pædagogens forventning til barnet lav og hun stiller (for) lave krav barnet. Når der stilles for lave krav til barnet, lærer det ikke optimalt det kommer ikke i en tilstand af flow. Vi stiller passende og ambitiøse krav til alle børn og unge Vi benytter dialogisk kommunikation til at danne gode relationer med alle børn 3 4 Robert Rosenthal, f. 2/ Lektor ved DPU 6 Charlotte Palludan: Børnehaven gør en forskel (2005) Side 13 af 16

14 At vi målrettet støtter de tosprogede børn, der har brug for det Der er primært to årsager til at målrette støtte til tosprogede børn: At de sprogligt ikke har tilstrækkelige dansksproglige kompetencer til at indgå i læreprocesser på lige fod med deres etnisk danske kammerater. At der ikke er tilstrækkelige danskresurser i hjemmet til at bidrage med støtte om barnets dansksproglige udvikling og barnets skolegang I begge tilfælde må institutionerne omkring barnet træde til med hjælp og støtte. Det er vigtigt, at støtten gives, så den er så lidt ekskluderende som muligt fx som supplerende støtte i skolen, så de tosprogede børn ikke tages ud af den almene undervisning. Der kan være udfordringer i det, da det så skal lægges udenfor skoletiden. Det skal i hvert enkelt tilfælde ske efter aftale med forældrene. En del elever har ikke mulighed for at få hjælp til lektierne hjemme, eller de har ikke adgang til fx computere eller andre hjælpemidler, og derfor skal der være lektietilbud til alle op gennem skoleforløbet. Deltagelsen i lektietilbuddet skal aftales med forældrene og skal være forpligtende, hvis skolen vurderer, at behovet er der, eller at eleverne ikke er i stand til at få lavet lektierne på egen hånd eller ved hjælp i familien. Der tilbydes tilstrækkelig og systematisk supplerende undervisning gennem hele skoleforløbet Der tilbydes lektiehjælp gennem hele skoleforløbet Side 14 af 16

15 At tosprogede forældre inddrages i arbejdet med at skabe optimale udviklingsbetingelser for deres børn Vi har tradition for at inddrage forældre i alle væsentlige processer om børn i Danmark, og dette ser vi som en grundlæggende værdi og forudsætning for at skabe forandringer og muligheder også for tosprogede elever i uddannelsessystemet. Forældreinddragelse skal foretages i spændingsfeltet mellem, at forældrene på den ene side er medansvarlige uden at skubbe den professionelle forpligtelse over på forældrene, og på den anden side at familierne ikke fratages ansvaret for at hjælpe, støtte og motivere deres børn til læring, skolearbejde og uddannelse. Forældrene inddrages i et åbent og tydeligt samarbejde, hvor medarbejderne adresserer de udfordringer, som vi ved kan opstå gennem skole og uddannelsessystemet Vi støtter de tosprogede børn og forældre i at være ambitiøse og i fællesskab afklares det, hvad det kræver af ekstra arbejdsindsats af børn og forældre Forældrene skal bidrage med det de kan. Dvs. at der i fællesskab afstemmes forventninger om, hvordan forældrene kan understøtte barnets udvikling og læring Vi samarbejder med forældrene om at fastholde børnene i fællesskaber på tværs af etnicitet f.eks. i FFO eller fritidsorganisatione og -aktiviteter Side 15 af 16

16 At tosprogede børn indgår i generelle sociale fællesskaber på tværs af etnicitet Vi ser en tendens til, at børn af anden etnisk herkomst isolerer sig fra sociale sammenhænge på tværs af etnicitet. Vi så for nogle år siden, at det skete på mellemtrinnet/overbygningen i skolen, men ser eksempler på, at det nu allerede sker i indskolingen. Der er i skolen et stort arbejde i gang med at skabe trivsel blandt eleverne i klassen, og det sker ofte i samarbejde med forældrene. Der laves madgrupper, legegrupper, arrangeres sociale events, og der udarbejdes ofte retningslinjer omkring børnefødselsdage for at undgå kliker, mobning mm. Vi ser ofte, at de tosprogede forældre og elever ikke er med til disse aktiviteter. Vi oplever i skolen, at de tosprogede børn søger hinanden og etablerer kliker, som bruges til fodboldkampe mm. - dem mod os. Vi ser det som et problem, at de tosprogede børn ikke identificerer sig som børn, først og fremmest. Denne segregering medfører nogle uheldige ting. De tosprogede børn kommer ikke til at omgås børn, der taler dansk, hvilket medfører en svagere dansksproglig påvirkning. Kulturelt og socialt identificerer man sig med dem, man bevæger sig iblandt, og dette kan medføre mangel på bredere social og uddannelsesmæssig identifikation. I fritiden er der også en tendens til at vores tosprogede børn isolerer sig og bl.a. ikke deltager i fritidstilbud eller i fritidsorganisationer. Næsten alle børn, der ikke går i FFO1, er tosprogede, og i overgangen fra FFO1 til FFO2 falder endnu flere fra, og når mange andre børn starter i fritidsorganisationerne i klasse og i fritidsorganisationerne. er de tosprogede børn igen underrepræsenterede. Tosprogede børn benytter fritidstilbud Tosprogede børn deltager i fælles sociale arrangementer og traditioner i dagtilbud og skoler Tosprogede børn og unge deltager i de generelle kultur- og idrætstilbud i kommunen Side 16 af 16