Vandrammedirektivet fremtidens udfordringer
|
|
- Klaus Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vandrammedirektivet fremtidens udfordringer Af DANVA's tværgående udvalg vedrørende Vandrammedirektivet: Gyrite Brandt formand Københavns Energi, Allan Bruus Odense Vandselskab as, Søren Dall Silkeborg Kommune, Susanne Vangsgård, Helle Katrine Andersen og Claus Vangsgård, DANVA Miljømæssigt tager Vandrammedirektivet bl.a. afsæt i, at vand ikke er en almindelig handelsvare, men en værdi, som skal beskyttes, forsvares og behandles som sådan. Det influerer f.eks. på indfaldsvinklen til grundvand (og dermed indvinding af grundvand), som nu også skal målsættes i relation til målene for relaterede overfladvandsrecipienter, samt på kravene til spildevandsrensning. DANVA's Vandrammedirektiv-udvalg giver i det følgende en kort beskrivelse af dels Vandrammedirektivet, dels den nye Miljømålslov, samt et bud på nogle udfordringer, som forsyningerne vil møde. Formålet med Vandrammedirektivet Formålet med Vandrammedirektivet er at sikre beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger) trådte i kraft den 22. december Den praktiske gennemførelse af Vandrammedirektivet, dvs. iværksættelse af tiltag som skal sikre, at direktivets miljømål opfyldes, vil strække sig over en længere årrække. Det overordnede mål er således, at alle vandområder senest i december 2015 har opnået mindst god tilstand (god økologisk tilstand). Den interessante grænse er derfor grænsen mellem moderat og god. Den gode tilstand skal holdes op imod en tilstand, som kun afviger lidt fra en tilstand uden menneskelig påvirkning. En afvigelse fra god tilstand kan kun accepteres, hvis der er tale om kunstige vandområder eller stærkt modificerede vandområder. Den gode tilstand skal opnås ved følgende virkemidler og mål: - At forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand og, hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for jordbaserede økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne, - At fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer, - At sigte mod forøget beskyttelse og forbedring af vandmiljøet - bl.a. gennem specifikke foranstaltninger til progressiv (vedvarende) reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og ophør eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer, - At sikre progressiv reduktion af forurening af grundvand og forhindre yderligere forurening heraf, - At bidrage til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke. Opdelingen i vandområdedistrikter Den administrative ramme for Vandrammedirektivet er vanddistrikterne. I Danmark findes der 12 administrative vanddistrikter, og det er amtsrådene, som er ansvarlige myndigheder for vanddistrikterne, dog med Hovedstadens Udviklingsråd som ansvarlig myndighed for et samlet hovedstadsdistrikt. Den geografiske afgrænsning af vandområdedistrikterne er baseret på de naturlige grænser mellem vandløbsoplandene og er dermed i princippet uafhængig af kommunegrænser, amtsgrænser og nationale grænser. Hvert vandområdedistrikt omfatter land- og havområder bestående af et eller flere vandløbsoplande med tilhørende grundvand og kystvande. Strukturkommissionens betænkning fra januar 2004 kan resultere i etablering af større regioner i Danmark, og hermed dannelsen af miljømyndigheder med større geografiske ansvarsområder, end vi kender i dag. Dette vil være i tråd med Vandrammedirektivets formål. 28
2 Fig. 1. Kort over vandområdedistrikterne i Danmark. DANVA har i forbindelse med Artikel 3-Udvalget givet til kende, at 5-7 vandområdedistrikter med en fælles amtskommunal og kommunal vandområdedistriktsmyndighed bedst kan sikre en direkte sammenhæng mellem bestillende og udførende myndighed. Hvis vi antager, at et mindre antal regioner erstatter amtsrådene, så vil det betyde, at der vil komme færre administrative enheder som igen vil betyde et mindre behov for koordinering. Evt. færre kommuner vil ligeledes gøre koordineringen lettere i forbindelse med udfærdigelsen af vandplanerne. Uanset hvorledes Folketinget vælger at følge op på Strukturkommissionens arbejde, vil det betyde mindre koordinering i forbindelse med realiseringen af Vandrammedirektivets regler i Danmark. Plan og tidsproces Planperioden for vandplanerne er 6 år. Udarbejdelse og gennemførelse af den første vandplan forløber i følgende faser: December Basisanalysen skal være færdig. Analysen skal indeholde: a) analyse af vandområdets karakteristika, b) vurdering af den menneskelige påvirkning af overfladeog grundvand, og c) en økonomisk analyse af vandanvendelsen. December Overvågningsprogrammerne skal være i drift, og tidsplan og arbejdsprogram for udarbejdelse af vandplanen offentliggøres. Året efter offentliggøres oversigt over de væsentligste vandforvaltningsmæssige problemstillinger. December Offentlig høring af vandplanen. Året efter offentliggøres den færdige plan. December Indsatsprogrammer i henhold til vandplanen skal være i drift (bl.a. via relevante sektorplaner), og der udarbejdes en statusrapport. Ministeriet samler statusrapporterne og sender dem til EU-kommissionen, som efterfølgende laver en samlet EUstatus (Kommissionsrapport). December Målopfyldelsen beskrives, og næste generation af vandplanen offentliggøres. December Ultimativ frist for opfyldelse af miljømålet god kvalitet efter max. 2 x 6 års fristforlængelse. Fristen i 2027 kan kun fraviges under særlige, f.eks. fysiske eller samfundsøkonomiske, omstændigheder. Indsatsprogrammer Vandområdedistriktets ansvarlige myndighed skal sikre opfyldelse af miljømålene gennem udarbejdelse og iværksættelse af indsatsprogrammer. Indsatsprogrammerne skal indeholde følgende elementer: - gennemførelse af eksisterende EU-lovgivning til beskyttelse af vand, - kontrol af vandindvinding, - forebyggelse og regulering af forurening der spredes diffust, - regulering af udledning af forurenende stoffer fra industrielle aktiviteter, kommunale renseanlæg, regnbetingede udløb mv., - eliminering af forurening af overfladevand med stoffer, der er opført på listen over prioriterede stoffer, - vedvarende reduktion af forurening med andre stoffer, som ellers ville være til hinder for opfyldelse af miljømålene, - forbud mod direkte udledning af forurenende stoffer til grundvand. Hvis ikke disse foranstaltninger er tilstrækkelige til at sikre opfyldelse af miljømålene, skal myndighederne iværksætte yderligere foranstaltninger. Disse kan omfatte lovgivningsmæssige, 29
3 administrative eller økonomiske styringsmidler, frivillige aftaler, retningslinjer for bedste miljøpraksis mv. inden for de enkelte vandområdedistrikter. Indsatsprogrammerne skal revurderes hvert sjette år for at sikre, at der til enhver tid er sammenhæng mellem mål og midler. Selv om opfyldelse af miljømålene grundlæggende bliver vandområdedistriktsmyndighedernes ansvar, kan der godt iværksættes nationale tiltag i form af generelle reguleringer (lovgivning), handlingsplaner eller lignende, hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt. Nye rammer for høringsrunder og offentlighedsinvolvering Vandområdeplanerne skal senest offentliggøres 9 år efter direktivets ikrafttræden (2000) og skal revideres og ajourføres senest 15 år efter direktivets ikrafttræden og derefter hvert sjette år. Direktivet tilskynder til, at alle interesserede parter inddrages aktivt i gennemførelsen af dette direktiv, navnlig i udarbejdelse, revision og ajourføring af vandområdeplanerne. Vandområdedistriktet skal offentliggøre og gøre det muligt for offentligheden, herunder brugere, at fremsætte bemærkninger til: - udpegningen af drikkevandsforekomster - en tidsplan og arbejdsprogram for udarbejdelse af planen - en foreløbig oversigt over de væsentligste vandforvaltningsmæssige problemstillinger - udkast til vandområdeplan mindst et år inden begyndelsen af den periode, planen vedrører - udpegningen af skaldyrvande - statusrapporten Specielt for basisanalysen, som vi vil se første gang i slutningen af 2004, er der ikke formuleret nogen formel regel om offentlighedens inddragelse. Inddragelsen vil formelt ske i forbindelse med offentlighedens mulighed for at gøre indsigelse til den samlede vandplan, hvor der vil være et sammendrag af basisanalysen. Lov om Miljømål og følgelovgivning Miljømålsloven Miljømålsloven blev vedtaget i december 2003 (lov nr af ). Loven forudsætter bekendtgørelser om krav og retningslinjer for både basiskortlægningen og fastsættelse af miljømål. Miljømålsloven indeholder således regler om de ansvarlige myndigheder, afgrænsning af 12 vanddistriktsområder (bilag 1) og planlægningsregler for dels vandområderne, dels de internationale naturbeskyttelsesområder. De nye myndigheder hedder vanddistriktsmyndighed, og de har udelukkende en koordinerende funktion i forhold til de berørte amter og kommunalbestyrelser i det pågældende vanddistrikt. Alt initiativ ligger hos amterne, som dernæst melder ind til vanddistriktsmyndigheden i det pågældende vanddistriktsområde. 12 eksisterende myndigheder er udpeget til at fungere som koordinator, vanddistriktsmyndighed. Vi taler om følgende: Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt, Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt, Vejle Amt, Ringkøbing Amt, Århus Amt, Viborg Amt, Nordsjællands Amt, Bornholms Regionskommune og Hovedstadens Udviklingsråd. Strukturkommissionen har, som tidligere nævnt, peget på etablering af større regioner i sin betænkning. Hvis dette bliver en realitet, vil det kræve en konsekvensrettelse i loven. Amterne har indtil andet er besluttet den afgørende kompetence på området, i og med at Vandområdedistriktsmyndigheden reelt har en koordinerende funktion. Basisanalysen Kortlægningsbekendtgørelsen (Bekendtgørelsen om basisanalysen?) er endnu ikke udsendt, og dermed er fristen til at gennemføre basisanalysen i 2004 reelt mindre end 1 år. Der udsendes snarest et udkast til vejledning om karakterisering af vandområdedistrikter (basisanalyse af vandforekomster?). Som grundlag for arbejdet med beskyttelse af vandet skal der for hvert vanddistrikt foretages en basisanalyse, som omfatter: 1. En analyse af dets karakteristika. 2. En vurdering af menneskelige aktiviteters effekter på overfladevandets og grundvandets tilstand. 3. En økonomisk analyse af vandanvendelsen. Der blev i slutningen af 2003 nedsat en aktørgruppe, som skal følge Vandrammedirektivets implementering, herunder også en kommentering af vejledningen. DANVA har to repræsentanter i gruppen, som begge er medlemmer af DANVA s Tværgående Udvalg for Vandrammedirektivet (Gyrite Brandt og Claus Vangsgård). Basisanalysen udarbejdes første gang i 2004 og skal gentages, så den foreligger mindst 2 år inden begyndelsen af hver planperiode, første gang senest i Overvågning For at kunne vurdere, om indsatsen er tilstrækkelig til at miljømålene kan opfyldes, skal medlemsstaterne sikre overvågning af vandmiljøet. Vandrammedirektivet indeholder retningslinjer for tre typer overvågning: henholdsvis kontrolovervågning, operationel overvågning og undersøgelsesovervågning. 30
4 Kontrolovervågningen skal give et dækkende billede af tilstand og langtidsændringer i vandforekomsterne generelt, og skal som minimum gennemføres i en etårig periode inden for hver seksårig planperiode. Den operationelle overvågning skal vise tilstanden i konkrete vandforekomster, som befinder sig i risikoområdet med hensyn til opfyldelse af miljømålene, og påvise de ændringer i tilstanden, som følger af indsatsprogrammerne. Undersøgelsesovervågningen skal belyse årsagerne til en manglende målopfyldelse for overfladevand samt omfang og effekter af forureningsuheld i disse vandområder. Overvågningsprogrammer for overfladevand, grundvand og beskyttede områder skal gøres operationelle inden 22. december En bekendtgørelse om overvågning vil blive udstedt med hjemmel i Miljømålslovens 22. Indsatsprogram Vanddistriktets ansvarlige myndighed skal sikre opfyldelse af miljømålene gennem udarbejdelse og iværksættelse af indsatsprogrammer. Indsatsprogrammerne skal i udgangspunktet indeholde en række grundlæggende foranstaltninger, som er forpligtelser der følger af en række andre direktiver, som har betydning for vandets kvalitet. Det drejer sig bl.a. om Nitratdirektivet, Byspildevandsdirektivet og IPPCdirektivet. Disse direktiver er gennemført i dansk lovgivning, hvor de er grundlag for igangværende indsatser. Hvor disse foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre opfyldelse af miljømålene, skal myndighederne iværksætte yderligere foranstaltninger. Hvad betyder implementeringen for DANVA s medlemmer? Grundvand Alt grundvand skal nu også målsættes, både med hensyn til mængde og kvalitet. Kortlægningen og målfastsættelsen skal ske i lyset af målene for relaterede overfladerecipienter. En sådan kortlægning og målfastsættelse har ikke tidligere fundet sted, idet man hidtil primært har fokuseret på grundvandet som drikkevandsressource. Grundvand, der indvindes til drikkevand, skal yderligere målsættes i henhold til Vandforsyningsloven og den vandbehandling, som gælder i henhold hertil. Det siges i bemærkningerne til loven, at størstedelen af det danske drikkevand kun undergår en meget simpel vandbehandling så Med bestemmelsen bibeholdes målsætningen om, at vandforsyningen i Danmark skal baseres på uforurenet grundvand. Der er derfor ikke tale om en realitetsændring. Indvinding af grundvand til drikkevandsformål Med implementeringen af Vandrammedirektivet i dansk lovgivning vil fokus på at begrænse vandindvindingens negative følgevirkninger blive yderligere aktualiseret. Der vil derfor være stigende behov for at tænke i alternativer til den eksisterende vandindvinding som f.eks. kunstig infiltration. Den nuværende indvinding er mange steder placeret i områder med følsom natur eller i områder, hvor en for massiv indvinding medfører risiko for en forringet grundvandskvalitet eller formindskelse af vandløbenes vandføring. Specielt det sidste er et springende punkt i forholdet mellem grundvandsindvinding og de målsætninger, vandløbene får i de vandområdeplaner, der udarbejdes for de enkelte vandområdedistrikter senest i Valget af referencesituationen for vandløb, søer mv., og dermed også den miljømæssige målsætning for disse, er afgørende for de beslutninger, der tages omkring beliggenheden af kildepladser til indvinding af grundvand specielt for de større (?) vandforsyninger. Hvis referencesituationen for en ådal udformes på en måde, der umuliggør grundvandsindvinding i ådalen, f.eks. på grund af en nuværende markant overudnyttelse af grundvandsressourcen eller akut vandmangel i ådalen, så kan det få konsekvenser for vandindvindingen i form af flytning af kildepladser til højere beliggende områder. Ved udarbejdelsen af den økonomiske analyse af vandanvendelsen (der skal danne grundlag for de senere vurderinger af omkostningseffektivitet i forbindelse med tiltag fastsat i indsatsprogrammerne) skal det vurderes, om omkostningerne herved er uforholdsmæssigt store. Ved en vurdering af den naturmæssige påvirkning ved nuværende versus alternative placeringer (her tænkes specielt på flytninger af kildepladser til områder, der ikke før har været påvirket af intensiv vandindvinding) bør vurderinger på linie med VVM-vurderinger gennemføres. Forsyningerne bør på tilsvarende vis som for den økonomiske analyse aktivt involveres i disse vurderinger. Ferske recipienter/spildevandsrensning Regionplanen er i dag det formelle plangrundlag for de ferske og marine vandområder. I forbindelse med den næste regionplan er der allerede et arbejde i gang i amterne om overdanskvand nr. 1 Feb
5 ord- nede fælles miljømål for vandområder og spildevandsrensning. I forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet må det forventes, at dette arbejde fortsætter i regi af vanddistriktsmyndighederne. Men kravene til mål, kortlægning og overvågning må vi formode bliver justeret i henhold til de kommende bekendtgørelser. Forsyningerne har i de senere år prioriteret indsatsen mod fortidens synder højt i forhold til spildevandsrensning, søer og vandløb. Denne indsats vil forsyningerne fortsætte med. Men de skærpede krav til mål og frister i direktivet og loven kan komme til at betyde, at forsyningerne ikke kan vælge investeringstempoet så frit som tidligere, ligesom én gang fastsatte målsætninger kun yderst vanskeligt kan lempes senere. Fremtidige udfordringer til forsyningerne Disse kan kort opsummeres som: Større krav til forsyningerne om at bidrage til en bæredygtig sammenhæng mellem spildevandsrensning/udledning fra spildevandsrensning, vandindvinding og kvaliteten af overfladevand. Krav til forsyningerne om ophør eller neddrosling af vandindvinding med heraf afledte undersøgelser om etablering af nye indvindinger. Hvad ønsker DANVA? Efter DANVA s opfattelse skal forsyningerne aktivt involveres i udarbejdelsen af vandområdeplanerne. Dette kan være gennem repræsentation som enkeltforsyninger eller som vandsamarbejder. Vi ønsker, at bestyrelserne for forsyningerne (hvor disse ikke er sammenfaldende med kommunernes repræsentation) skal repræsenteres på lige fod med kommunerne. Det vil sige en aktiv involvering af forsyningerne i udarbejdelse af basisanalyse, fastsættelse af miljømål, overvågnings- og indsatsprogrammer samt vandplanerne. Disse ønsker er begrundet i, at forsyningerne har et stort kendskab til spildevands-, indvindings- og grundvandsforhold. Hertil kommer udskillelsen af de kommunale forsyninger til selvstændige enheder (selskaber). Specielt under hensyntagen til, at forsyningerne nok kommer til at finansiere en stor del af virkeliggørelsen af indsatsprogrammerne. Vandforsyningernes forbrugere betaler allerede i dag undersøgelses-, planlægnings- og beskyttelsesaktiviteter på grundvandsområdet. DANVA vil tage initiativ til, at forsyningerne, kommunerne og amterne i sidste halvdel af 2004 afholder et seminar, hvor der kan ske en drøftelse af det fremtidige samarbejde - herunder en konkretisering af dette. Regionalt kan det overvejes, om de nuværende amtslige koordinationsfora er stedet, hvor parterne indtil videre har dialog om emnerne. Referencer Redegørelse om vandområdedistrikter i Danmark (Artikel 3-udvalgets betænkning). Miljøstyrelsen, juni Udkast til Basisanalyse af vandforekomster. Miljøstyrelsen & Skov- og Naturstyrelsen, december Større krav til styring af indvinding. Økonomisk analyse af vandanvendelsen, herunder mulighederne for yderligere vandbesparende foranstaltninger der kan have en positiv påvirkning af vandkredsløbet, herunder beskrivelse af sammenhæng mellem ophør af vandindvinding og stigende grundvandsspejl og heraf afledte samfundsmæssige effekter. Vandrammedirektivet stiller store krav til interessentinvolvering i beslutningsprocesserne og hermed også nye krav til forsyningerne. 32
Ny vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereIfølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om
4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande
Læs mereRapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)
Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereHar Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?
Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereVanddistrikter og vanddistriktsmyndigheder. Udpegning og ændring af internationale
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Lovens formål Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Kapitel 14 Kapitel 15
Læs mereHVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN
HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereLov om vandplanlægning 1
NOTAT J.nr. NST-4200-00012 Ref. Maric/BHo/BRU/Peran Den 13. september 2013 U D K A S T Forslag til Lov om vandplanlægning 1 Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Loven har til formål at fastlægge rammer
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereForslag. Lov om vandplanlægning 1)
Til lovforslag nr. L 71 Folketinget 2013-14 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 17. december 2013 Forslag til Lov om vandplanlægning 1) Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Loven har
Læs mereBæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Læs mereLov om vandplanlægning 1)
LOV nr 1606 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. NST-4200-00012 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1251
Læs merePlaner for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen
Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,
Læs mereVandplaner og vandindvinding
Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 18. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bilag 5 Grundlæggende foranstaltninger Indsatsprogrammernes grundlæggende
Læs mereForslag. Lov om vandplanlægning 1)
Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2013-14 Fremsat den 14. november 2013 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag til Lov om vandplanlægning 1) Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Loven har til formål at fastlægge
Læs mereVandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereNy naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces
Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk
Læs mereHøringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning.
NOTAT Høringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning. I lovforslaget beskrives at formålet er: at indføre et nyt koncept for vandplanlægning, der skal sikre en smidigere, enklere
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereKøbenhavns Universitet. Note om vandlovgivning og -planlægning Baaner, Lasse; Anker, Helle Tegner. Publication date: 2008
university of copenhagen Københavns Universitet Note om vandlovgivning og -planlægning Baaner, Lasse; Anker, Helle Tegner Publication date: 2008 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Citation
Læs mereStatus for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode
Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereStatus for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition - Tidsplan for vandplanerne - Rammebetingelser for udarbejdelse af VP
Læs mereBekendtgørelse af lov om vandplanlægning 1)
LBK nr 126 af 26/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 13. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. 029-00510
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs mereBekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning 1)
BEK nr 76 af 21/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-200-00007 Senere ændringer til forskriften
Læs mereMødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 14-11-2007 Dato: 02-10-2007 Sag nr.: TMU 86 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Læs mereDe Europæiske Fællesskabers Tidende. (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/60/EF
22.12.2000 L 327/1 I (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske
Læs mereBekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1
Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereVedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december Forslag. til. (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning)
Til lovforslag nr. L 72 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen
Læs mereBlåt Fremdriftsforum. Departementet Slotsholmsgade København K. Tirsdag d. 21/
Blåt Fremdriftsforum Departementet Slotsholmsgade 12 1216 København K Tirsdag d. 21/11-2017 Dagsorden 1) Velkomst, godkendelse af dagsorden og referat 2) Orientering om resultatet af den internationale
Læs mereVandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om havstrategi 1 (Præcisering af gennemførelse af havstrategidirektivet)
Forslag til Lov om ændring af lov om havstrategi 1 (Præcisering af gennemførelse af havstrategidirektivet) 1 I lov nr. 522 af 26. maj 2010 om havstrategi, som ændret ved 24 i lov nr. 580 af 18. juni 2012,
Læs mereLov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love 1)
LOV nr 1631 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. NST-4200-00024 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1499
Læs mereNOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017
NOTAT Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 11. september 2017 Notat om høring af udkast til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,
Læs mereHøringsnotat. Vedrørende
Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 1 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00024 Den 24. oktober 2013 Høringsnotat Vedrørende Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering
Læs mereHVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016
HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016 Henriette Soja, advokat (H) KLIKOVAND November 2016 EMNER side 2 Hvilke vilkår kan fastsættes
Læs mereEr der vand nok til både markvanding og vandløb?
Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereArbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen
Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereVandhandleplan 1. Forslag til godkendelse
Punkt 6. Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse 2014-188502 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende.
Læs mereRegional vandindvinding i hovedstadsområdet. Miljøvurdering af 7 regionale vandværker
Regional vandindvinding i hovedstadsområdet Miljøvurdering af 7 regionale vandværker under August 2011 VVM for s store regionale indvindinger i hovedstadsområdet Indledning Naturstyrelsen Roskilde (NST-Roskilde)
Læs mereMiljømålslovens vandopgaver
R EDSKAB Miljømålslovens vandopgaver Indledning Miljømålsloven 1 samler implementeringen af en række EU-direktiver i den danske lovgivning. Der er først og fremmest tale om vandrammedirektivet 2 og habitatdirektivet
Læs mereMødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 10-02-2009 Dato: 20-01-2009 Sag nr.: KB 29 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Læs mereBekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) 1)
LBK nr 1531 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen j.nr. 019-00522 Senere ændringer til
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereOversvømmelsesdirektivet
Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte
Læs mereVandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - implementering af vandrammedirek4vet Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen 1 Den europæiske miljødebat miljøgaran4en Danmark fik i 1986 indført den såkaldte miljøgaran4,
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereVandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg
Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne
Læs mereForud for Hillerød Kommunes afgørelse er der foretaget høring af Miljø-, natur- og grundvandsmyndigheden.
Hillerød Vand A/S Solrødgårds Alle 6 3400 Hillerød Afgørelse i henhold til lov om miljøvurdering for anlægs- og indvindingstilladelse for Frederiksgades Vandværk By og Miljø har den 14.12.2018 modtaget
Læs mereSkifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 233 Offentligt Skifergas Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereGRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION
GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereBilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland
Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland 2015-2021 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30
Læs mereArbejdet i vandrådene. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Arbejdet i vandrådene Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Anden generations vandområdeplaner Nyt koncept for vandplanlægningen vedtaget 20. december 2o13 Med det nye koncept tilstræbes
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljømålslovens 53, stk. 1, nr. 1 om vandplanens tilvejebringelse 1.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. juni 2015 J.nr.: NMK-400-00371 Ref.: MACWA AFGØRELSE i sag om Naturstyrelsens vedtagelse af Vandplan 2.6 Østersøen Natur-
Læs mereIndsatsområder sagen kort
Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
Miljøudvalget 2014-15 (1. samling) MIU Alm.del - Bilag 98 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 17. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer
Læs mereForslag. Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 1) Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2009-10
Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. december 2009 Forslag til Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 1) Kapitel
Læs mereBekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1)
Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1) I medfør af 1, stk. 2, og 18, stk. 3, i lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereOdense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet
R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik
Læs mereVandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken
Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken IDA 14. marts 2016 Peter Kaarup Hvad indeholder Fødevare og Landbrugspakken vedr. vandplanlægning og vandløb? 1. At der skal ske en revurdering
Læs mereForslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,
Læs mereVandplanerne set fra en juridisk vinkel - strøtanker med juridiske briller
WaterVision as Advokat Per Mejer ActaAdvokater Vandplanerne set fra en juridisk vinkel - strøtanker med juridiske briller ATV møde nr. 65 Vandplanerne hvor er vi, og hvordan skal de bruges fremover? 26.
Læs mereSidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereKonference om Vandløb og Vandråd
Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,
Læs mereLokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.
Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland
Læs mere2010/1 LSV 165 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj Forslag. til.
2010/1 LSV 165 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Miljømin., j.nr. BLS-300-00022 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2011 Forslag til Lov
Læs mereReferat. Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning.
Generalforsamling i (NDV) Norddjurs Vandråd. Tidspunkt: Den onsdag 13. marts 2012 kl. 19.00 Sted: Fjellerup Aktivitetshus, Niels Iuels Plads 3, 8585 Glesborg. Generalforsamlingen afholdes med følgende
Læs mereHøringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V INDSTILLING Til Århus Byråd Den 21. januar 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 1800 Jour. nr.: 00.01A00, ÅKV/2004/02514
Læs mereVandråd Djursland. 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014
Vandråd Djursland 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014 1 Dagsorden 1. Velkomst ved mødeleder og udvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune 2. Præsentationsrunde af medlemmer, sekretariat
Læs mereRollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand
Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereFerskvandsrecipienter
Ferskvandsrecipienter Regnvandsbetingede udledninger hvordan regner vi den ud? EVA-temadag Nyborg, 24. september 2015 Kristian Vestergaard Civilingeniør, Ph.D. Århus Universitet, Ingeniørhøjskolen Tlf.
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.6.2013 COM(2013) 418 final 2013/0192 (COD) C7-0176/13 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af visse direktiver vedrørende miljø, landbrug,
Læs mereLov om ændring af lov om vandplanlægning og forskellige andre love 1)
LOV nr 1730 af 27/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. september 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. SVA-
Læs mereDato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.
Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand
Læs mereEmne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Læs mereHøringssvar til forslag til vandområdeplan med tilhørende bekendtgørelser
NOTAT Høringssvar til forslag til vandområdeplan 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser KL har flg. bemærkninger til planforslaget og de tilhørende bekendtgørelser. KL uddyber gerne bemærkningerne efter
Læs mereRammer for vand(område)planer
Rammer for vand(område)planer Susanne Vangsgård, DANVA 04.6.2015 DANVA temadag DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk www.danva.dk Dagsorden Introduktion til forældre og børn
Læs mereBasisanalyse del 1. Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger. Miljøstyrelsen
Basisanalyse del 1 Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger Miljøstyrelsen Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2004 Indhold INDHOLD 3 1 INDLEDNING 5 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL 5 1.2
Læs mere