Bind Roskilde sammen. Program for en bybygningskonkurrence om Ny Østergade-arealet i Roskilde

Transkript

1 Bind Roskilde sammen Program for en bybygningskonkurrence om Ny Østergade-arealet i Roskilde

2

3 Indhold 01 Indledning 03 Byrådets vision 05 Opgaveresumé 06 Roskildes regionale position 08 Roskilde by 10 Tidslinje 12 Ny Østergade-arealet 14 Trafikale forudsætninger 16 Tema I Bygge by Roskildes skala og karakter 22 Roskildes vartegn og kig 24 Optimal trafikafvikling 26 Tema II Bygge levende Gode byrum 32 Aktive kanter 34 Blandede funktioner 36 Tema III Bygge bæredygtigt Bæredygtige løsninger 40 Grønne løsninger og LAR 42 Sammenhæng og social bæredygtig by 44 Økonomi og etapedeling 46 Konkurrencebetingelser 48 Generel information 50 Omfang af fase 1 52 Omfang af fase 2

4 Vi skal binde Roskilde sammen. Vi skal bygge by bygge levende bygge bæredygtigt.

5 Byrådets vision: Roskilde skal bindes bedre sammen Det er en sjældenhed at kunne udvikle et så centralt, stort og stationsnært område som Ny Østergade-arealet. Det giver en unik mulighed for at skabe et mere sammenhængende Roskilde med en styrket regional position. Kvarteret vil få nye butikstyper, som supplerer de eksisterende og styrker det største centrum for detailhandel uden for København på Sjælland. Det giver mulighed for at imødekomme efterspørgslen på centralt placeret kontorerhverv, et hotel samt flere attraktive boliger. De seneste år er udviklingen i Roskilde sket i adskilte områder som Trekroner og Musicon. Ny Østergade-arealets beliggenhed midt i byen er en enestående chance for at binde det centrale Roskildes mange kvaliteter bedre sammen med nye forbindelser og et attraktivt bymiljø, der åbner sig mod resten af byen. Der har tidligere været planer for området. Nu er der et solidt fundament, hvor Roskilde Kommune kan planlægge for Banedanmark og DSB s jord. Alle nødvendige formalia og forhandlinger er på plads. Derudover har vi startet borgerdialogen tidligere end vanligt i denne type planprocesser. Jeg vil sige tak til de borgere, der allerede har givet input og ser frem til at fortsætte dialogen. Potentialet er indlysende. Der er kun 20 minutter i tog til København fra Roskilde. Roskilde har masser at byde på: Rockkultur, uddannelsesinstitutioner, handelsliv, Roskilde Fjord og nye, spændende bydele i Trekroner og Musicon. De mange kvaliteter skal afspejles i vinderprojektet, der både må være fremsynet og respektere Roskildes karakter og skala. Joy Mogensen, Borgmester 3

6 4

7 Opgaveresumé Målet med denne bybygningsopgave er at få kvalificerede bud på, hvordan Ny-Østergadearealet kan omdannes fra anonym parkeringsplads til et levende bymiljø med en blanding af erhverv, bolig og butikker. Roskilde har altid været god til at brande sine byudviklingsprojekter såsom Musicon og Trekroner. Her er chancen for igen at skabe et sted med identitet, der samtidig hænger sammen med hele Roskilde og udvider byens centrum. Den stationsnære beliggenhed gør det oplagt at bygge tæt. Det skal dog ske med respekt for naboerne, og en væsentlig del af opgaven er at undersøge, hvordan der kan skabes et tætbebygget kvarter, der hænger sammen med Roskildes skala, identitet og bygningsarv. Deltagerne i konkurrencen skal give forslag til en ny cykel- og gangforbindelse over eller under banetracéet. Den nye tværforbindelse skal binde Roskilde bedre sammen og gerne være mere end blot en forbindelse. Den sydlige del af banen skal gå fra at være ingenmandsland til at blive en levende del af Roskildes centrum med stationen som byens hjerte. Områdets beliggenhed gør det komplekst ikke mindst trafikalt. Men stationslivet, handelslivet, sygehuslivet, villalivet og variationen i alt, der foregår på og omkring området må ses som et stort potentiale. Programmets tre temaer opsummerer målsætningen: at bygge by, bygge levende og bygge bæredygtigt. Konkurrencen gennemføres i to faser. Den første fase er en anonym projektkonkurrence, mens anden fase er en videreudvikling af et mindre antal forslag udvalgt af juryen. 5

8 Roskildes regionale position Roskilde er Sjællands stærkeste købstad i kraft af sin placering, størrelse og varierede udbud af handel, uddannelse og kultur. Byen er kåret som bedste handelsby i 2012, og det er en af de mest attraktive byer at bosætte sig i uden for København. Ny Østergade-arealet kan både binde Roskildes kvaliteter bedre sammen og tilbyde nye muligheder for blandt andet boliger, erhvervslejemål, service, hotel, konferencer koblet på det regionale netværk. Et bedre forbundet centrum og et bredere udbud kan få Roskilde til at stå endnu stærkere regionalt for beboere, handlende, turister og folk, der arbejder i byen. Roskildes kvaliteter Populær boligby Roskilde er en af de mest attraktive byer at bosætte sig i uden for København. Kommunens ambition er at skabe et varieret udbud af boliger og lokale fællesskaber. Fjord og skov Der er mange og varierede naturtilbud omkring Roskilde. Fjordlandet omkring Roskilde er i 2015 blevet udnævnt til Danmarks fjerde Nationalpark. Moderne kultur Roskilde er repræsentant for moderne kultur, f.eks. gæster mennesker Roskilde Festivalen, her er Museet for Samtidskunst, og snart åbner Danmarks Rockmuseum i Musicon. Regional handelsby Roskildes handelsliv er en af byens absolutte styrker ift. de omkringliggende købstader. Byen har et rigt udbud af både større og mindre butikker og en hyggelig atmosfære, specielt langs den historiske Algade. Kulturarv Roskilde har en rig kulturarv, der bl.a. knytter sig til Vikingeskibsmuseet og Roskilde Domkirke, der ud over at være verdensarv er byens mest markante vartegn. Foto:Colourbox Vidensby Roskilde Universitet og andre uddannelsesinstitutioner gør byen til et videnscenter med mange studerende. Med udviklingen af Ny Østergadeområdet muliggøres nye vidensarbejdspladser. 6 Bind Roskilde Sammen 2015

9 Afstand i tid Bil Tog/bus København 36 min. 21 min Hillerød 47 min. 1t10 min Frederikssund 28 min. 50min Holbæk 29 min. 31 min. Køge 32 min. 26 min. Ringsted 37 min. 17 min. Slagelse 55 min. 32 min. Odense 1t42 min. 1t09 min Bil Tog/bus Jyllinge 17 min 25 min Viby Sj. 20 min. 5 min. Svorgeslev 14 min. 18 min. Gundsømagle 17 min. 39 min. Vindinge 10 min. 18 min. (16 min. på cykel) Lejre 17 min. 7 min. Hedehusene 14 min. 5 min. (24 min. på cykel) Det tager cirka 20 minutter med tog fra Roskilde Station til Københavns Hovedbanegård. Roskilde og i særlig grad området ved banen har altså en helt unik trafikal position i regionen. Samtidig har byen et stort opland af mindre byer og natur. Helsingør Sjællands Odde Hundested Nykøbing Sjælland Hillerød Frederikssund Slangerup Skibby Jyllinge Kalundborg Holbæk Ejby Roskilde Hedehusene København Tølløse Lejre Vindinge Viby Sj. Solrød Strand Ringsted Køge Odense Slagelse Nyborg Motorvej/vej Jernbane Næstved

10 Roskilde by Havnen & Vikingeskibsmuseet Algade & INSP (kreativt oplevelseshus) Roskilde har mange kvaliteter: verdensarv, vikingeskibe, festival, uddannelsesinstitutioner, nye markante bykvarterer, bæredygtige bevægelsesbyrum (fx Rabalderstræde), handelsliv, markedsliv og meget mere. videns-, handels- og kulturby. Udviklingen skal ske med respekt for kulturarven og det eksisterende, men også med det, der karakteriserer Roskilde: modet til at overraske og evnen til at rumme nyt og gammelt side om side. De senere år er en stor del af byudviklingen foregået i afgrænsede områder som Trekroner og Musicon. Frigivelsen af arealet syd for banen giver mulighed for at skabe mere sammenhæng og synergi mellem de enkelte bydele. Ny Østergade-arealet kan binde byen nord og syd for banen bedre sammen. Herfra er der maksimalt 10 minutter på cykel til det meste i Roskilde. Kvarteret skal gennem sin karakter og forbindelser afspejle Roskildes unikke situation som både et historisk center og en nutidig, dynamisk 8 Bind Roskilde Sammen 2015 Planen for Ny Østergade-arealet skal ses som en del af en større indsats i Roskilde bymidte, hvor gader og torve opgraderes. Kommunen har foretaget en omfattende renovering af Stændertorvet, og der er netop udarbejdet en helhedsplan for Kulturstrøget. Alt sammen med det formål at skabe et mere levende Roskilde for mange forskellige mennesker borgere såvel som besøgende. Styrkelsen af bymidten sker i et samarbejde mellem Roskilde Byråd og byens centrale aktører under overskriften Den Dynamiske Bymidte. Kildegården Idrætspark Roskilde Åben Arena

11 N Afstande fra Ny Østergade-arealet Domkirken Til fods fra Ny Østergade-arealet Stationen Ro s Torv Stændertorvet (1km) Algade v. Kvickly (750m) Domkirken (1,1km) Stationen v. Hestetorvet (450m) Ny Ø-arealet Ro s Torv (850m) Sygehuset 0-5 min (250m) Musicon (1,4km) 5-10 min min min Ny Østergade-arealet På cykel fra Ny Østergade-arealet 0-3min 3-5 min 5-10 min Sygehuset Stationen v. Hestetorvet Algade v. Kvickly Ro s Torv Stændertorvet Domkirken Musicon Vikingskibsmuseet Trekroner Sygehuset Musicon & Roskilde ring Indbyggere Roskilde Kommune Indbyggere Roskilde By Studerende Roskilde Kommune Ny Østergade-arealet 4 min 350m 850m 3 min 250m Køgevej 3 min 250m Station 125m 4 min 350m Røde port Ro s Torv

12 Roskilde gennem tiden Roskilde Domkirke Danmarks første jernbane Bispeby Fjordby Handelsby Industriby Købstadsrettigheder 10

13 RUC UCS Campus Roskilde Bispeby + Fjordby + Handelsby + Industriby + Kulturby + Vidensby =? Kulturby Vidensby Roskilde Festival Danmarks Rockmuseum 11

14 Områdets naboer spænder vidt i skala, funktion og karakter: fra hektisk, historisk stationsmiljø, et sygehus med 437 sengepladser, mange besøgende og godt ansatte til et mere stilfærdigt villakvarter. Med etableringen af det nye stationsnære kvarter og en ny forbindelse, skal alle delene og hele byen bindes bedre sammen fra nord mod syd, men også fra øst mod vest mod butikscentret Ro s Torv (84 butikker) og Københavnsvej. Frøforsyningen, Ny Østergade 7-11 og den lille parkeringsplads nordøst for ejendommen er en del af konteksten, men ikke af selve konkurrenceområdet, der er på i alt 3 ha. Algade Hersegade Hestetorvet Roskilde Station Det tidligere posthus, Jernbanegade 3A, ved siden af stationsbygningenkan kan indtænkes i opgaven. Områdets navn er ikke besluttet og indgår derfor som en uforpligtende, idémæssig del af konkurrenceopgaven. INSP Villakvarter 12

15 Villakvarter Ny Østergadearealet Frøforsyningen er ikke en del af konkurrencearealet Køgevej Roskilde Sygehus Arealet ved Ny Østergade og jernbanen har tidligere været i spil som et muligt udviklingsområde. Roskilde Kommune har nu udarbejdet en langtidsholdbar løsning i samarbejde med DSB, Banedanmark m.fl., der gør det muligt at udvikle det attraktive område lige ved stationen. Den stationsnære placering inden for ringgaden er en stor kvalitet og samtidig en stor udfordring. Der skal findes løsninger, der imødekommer støj, forbinder med det omkringliggende og samtidig skaber et godt bymiljø på selve området. Der er mange forskellige naboer at forholde sig til, både med hensyn til skala, funktioner og liv: villakvarteret sygehuset stationen trafik via en ringvej og forbindelser over og under banen handelsliv: Ro s Torv og gågaden inden for kort afstand. Kompleksiteten giver mange hensyn og et stort potentiale i både hverdags- og weekendliv. Det skal afspejle sig i et levende, varieret miljø. Der må skabes flest mulige koblinger med det eksisterende, så handelslivet kommer til at hænge meget bedre sammen, og fx sygehuset opleves som en reel del af bymidten. Samtidig kræves en intelligent placering af funktioner og bygninger for så vidt muligt at undgå indkig til villaerne og hensyn til støj og vibrationer. Villaområderne syd for stationen skal i så høj grad som muligt bibeholde deres eget kvartersmiljø og bokvalitet. 13

16 Trafikale forudsætninger Styrk byens sammenhæng Det nye område skal styrke Roskildes forbindelser i forhold til de daglige trafikale strømme og byens sammenhængskraft. Ny Østergade er allerede og bliver i endnu højere grad et centralt knudepunkt for alle byens trafikformer. Derfor er det afgørende, at konkurrenceforslagene byder ind med gode og velovervejede løsninger for trafikafviklingen; området skal være nemt at krydse både i tog, bus, bil, på cykel og til fods. Ny Østergade-arealet bliver en ny adgang til Roskilde. Bebyggelsen får betydning for oplevelsen af ankomsten fra øst til den centrale del af Roskilde, ligesom den får stor betydning for samspillet mellem Roskilde nord og syd for jernbanen. Fra byrådets perspektiv er det vigtigt, at vinderprojektet formår at danne bro mellem nord og syd og bidrager til en dynamisk bymidte. I dag er der tale om en for- og bagside. Med udviklingen af Ny Østergade-arealet skal ankomsten fra syd opgraderes, så der ikke længere er tale om en for- og bagside. COWI har i 2012 lavet en trafikanalyse (bilag), der peger på hvilke løsninger, der mest hensigtsmæssigt håndterer projektets medfølgende mertrafik. Rundkørslen ved Ny Østergade/Køgevej foreslås omdannet til et signalreguleret kryds. For de øvrige kryds vurderer COWI, at mertrafikken kan afvikles ved at ændre de eksisterende signalfaser. Der er til konkurrencen udarbejdet notater om støj (Delta) og afstandskrav fra banen (Rambøll). De er vedlagt som bilag. Trafikalt knudepunkt Ny Østergade-området er et vigtigt trafikalt knudepunkt i Roskilde for mange forskellige transporttyper. Bus Regionaltog Gang Personbil Cykel InterCity tog 14 Bind Roskilde Sammen 2015

17 Frederikssund København Taastrup Trafiktal Roskilde: biler/døgn Ny Østergade Københavnsvej Køgevej Ringstedvej Københavnsvej biler/døgn Stationen passagerer/døgn 20 afgange mellem kl Ny Østergade biler/døgn Ringstedvej biler/døgn Køgevej biler/døgn Sammenligninger (Kbh): biler/døgn Tagensvej Vesterbrogade Gammel Kongevej Stationer: passagerer/dag Roskilde Nørreport Københavns Hovedbanegård Kilde: Trafikstyrelsen Trafikplan for den statslige jernbane Holbæk Ringsted Odense Køge N 0m 250m 500m 1000m 1:

18

19 Bygge by

20 Bygge by med... Roskildes skala & karakter Nøglepunkter Vi ønsker... en skala, som går i dialog med omgivelserne. et nutidigt arkitektonisk udtryk. at bevare den visuelle oplevelse af domkirken som noget særligt i byprofilen også fra sydbyen og Køgevej. respekt for stationen og stationsområdets særlige karakter. Nøglespørgsmål Det er helt afgørende, at området får en bebyggelse med en skala, der går i dialog med omgivelserne både bygningsmæssigt ift stationen, men også med respekt for domkirken og det omkringliggende købstadsmiljø. Det er en unik kvalitet i Roskilde, at den lave byprofil ligger på bakketoppen med udsigt over fjorden og en domkirke, som knejser over byen. Den stationsnære placering gør det oplagt at bygge tættere og i en større skala end Roskilde generelt. Det skal dog gøres med respekt for Roskildes købstadsskala, så området bliver en integreret del af byen. En væsentlig del af konkurrencen er afklaringen af bebyggelsens rette skala for at sikre både økonomisk bære dygtighed og by- og bygningsarkitektonisk tilpasningsevne for at sikre langsigtet værdi. Konkurrencedeltagerne skal undersøge og anbefale den rette bebyggelsesprocent på arealet op til m 2. Volumenstudier af COBE er vedlagt som bilag. Projektet må gerne afspejle, at Roskilde er en by med markant arkitektur af både ny og gammel dato: Domkirken, Danmarks Rockmuseum og Rabalderstræde. Det er vigtigt at bygge et område med vægt på arkitektonisk kvalitet forstået som et godt bymiljø med udgangspunkt i bygningsvariation og levende byrum. Hvordan... kan en tæt bebyggelse og nutidig arkitektur inden for konkurrenceområdet hensigtsmæssigt gå i dialog med de omkringliggende områder? og i hvilken grad kan op til m 2 indpasses på området uden at gå på kompromis med Roskildes købstadsskala? kan både hele bebyggelsen og enkelte bygninger opføres uden at skæmme domkirkens særlige status og købstadsmiljøet? 18 Bind Roskilde Sammen 2015

21 Købstadsskala RUC Musicon 19

22 N N Roskildes skala i dag S N M L XL N Karakter Fodaftryk Det tilstødende villakvarter Den lille skala Algade Købstadsskala Hafencity, Hamburg En vellykket ny bebyggelse i str L Ørestad For langt mellem bygningerne og for mange store volumener Skala Roskilde Naboen: Villakvarteret Gågaden: Algade? Den lidt større skala er fraværende Naboen: Sygehuset Ny-Østergade-arealet støder op til en række villakvarterer. Her findes en helt lille skala, som områdets bebyggelse skal forholde sig til. Bebyggelsen i Algade udgør en karakteristisk købstads skala, der er gennem gående i Roskildes centrum. Bygningerne har omkring tre etager, og der er stor variation i deres indbyrdes facade udformning, farvevalg, materialitet og højde. Selve gadeforløbet varierer i retning og bredde, hvilket bidrager til typologiens stemning og særegenhed. Ny Østergade-områdets bygninger skal forholde sig til købstadsskalaen. Den lidt større skala findes ikke i særlig høj grad i Roskilde i dag, men spores i nybyggerier som Danmarks Rockmuseum, hvor variation opbløder den større skala. Den stationsnære placering gør det oplagt at bygge tæt. Det afgørende er på kvalificeret vis at sikre, at en tættere bebyggelse lander med stor venlighed og fin detaljering i øjenhøjde og i byrummet. Den helt store skala ift bygningsvolumener findes enkelte steder i Roskilde, blandt andet ved naboen sygehuset. Denne skala skal ikke være dominerende for området. 20

23 A B Algade 2-5 etager F Stationscenter 5 etager Etageboliger 3 etager H G Boliger 5 etager Frøforsyningen 5 etager C D Vlilakvarter 1-2 etager A E Sygehus 8 etager D B Vlilakvarter 1-2 etager C E F G H

24 Bygge by med hensyn til... Roskildes vartegn & kig Roskildes silhuet er præget af Domkirken fra 1175, der er et af de syv steder og værker, Danmark har fået med på UNESCO s verdenskulturarvsliste. Vigen Frederiksborgvej Trekroner Kirkens karakteristiske spir kan ses fra mange steder i byen også fra toget, fjorden og motorvejen. Derfor må konkurrencedeltagerne forholde sig til de vigtige sigtelinjer, som er udpeget i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen og i det hele taget til Domkirkens position i bybilledet. I det hele taget er en stor del af opgaven at få bygningsvolumenerne indpasset på bedst muligt vis i forhold til omgivelserne. Holbækvej Roskilde Domkirke Ringstedvej Københavnsvej Byrådet har ikke besluttet en maksimal højde for projektet, men ønsker gennem konkurrencen at få belyst hvad der er den rigtige løsning for området. Køgevej 22 Bind Roskilde Sammen 2015

25 Som det fremgår af snittet nedenfor, har Domkirken i Roskilde en særlig betydning kulturelt og arkitektonisk. Den skal fortsat være byens dominerende vartegn, og forslagene må afstemme bebyggelseshøjderne hensynsfuldt, så væsentlige kig fra f.eks. Køgevej og fjorden bevares. Det nye købstadsmiljø på Ny Østergade-arealet skal gennem en intelligent modulering af volumenerne kunne føje sig til de eksisterende snit og sigtelinjer på en overbevisende måde. Byens vartegn, Roskilde Domkirke er 75m høj 75,15 meter Murkronen Kote 80 KT 44 Roskilde Domkirke Stationen jernbane Frøforsyningen 0 50 m Bind Roskilde Sammen

26 Bygge by med... Optimal trafikafvikling Projektområdet ligger som en kile mellem midtbyen og sydbyen. Derfor er det vigtigt, at området udvikles med mange tværgående forbindelser specielt for cyklister og fodgængere. To væsentlige tiltag er de nye forbindelser på tværs af banen (punkt 1 og 2 på kortet) for fodgængere og cyklister. Den ene forbindelse skabes ved at forlænge den eksisterende perrontunnel (ved punkt 1), mens den anden forbindelse bliver en helt ny stibro eller tunnel (punkt 2). Om der er direkte forbindelse til perronerne, er et åbent spørgsmål. Det væsentlige er at få en bro eller tunnel, der på bedste vis kobler stationen og Roskilde og samtidig både er byrum og forbindelse. Cowi har undersøgt fordele og ulemper ved henholdsvis en stibro og en tunnel (se bilag). Konklusion er, at begge dele er teknisk mulige. Det er op til konkurrencedeltagerne at vurdere den mest hensigtsmæssige løsning. Det samme gælder for antallet af venstresvingsbaner fra Ny Østergade ind på området. Det væsentlige er at få gode bud på trafikafvikling og parkering for alle trafikformer. Deltagerne opfordres til at byde ind med kreative løsninger, der fx kan inkludere delebiler, dobbeltudnyttelse af parkeringspladser osv. Trafikken inde på selve området vil primært komme til at bestå af varetransport, fodgængere og cyklister samt ankomst og afgang med offentlig transport. Bilparkering til selve området, stationen og de omkringliggende områder vil foregå i et underjordisk parkeringshus. Nøglepunkter Vi ønsker... en ny forbindelse til cykler og gående over eller under jernbanen mellem Hersegade og Køgevej. Vi ønsker et forslag til en bro eller tunnel, som skaber den bedst mulige kobling mellem stationen og Roskilde. en forlængelse af perrontunnellen ved den gamle stationsbygning frem til konkurrenceområdet. Op til parkeringspladser til biler i kælder under hele konkurrenceområdet. Pladserne skal have god adgang til forskellige funktioner og områder. Der ønskes forslag til P-løsninger, der kan reducere antallet. forslag til udformning af vejprofil på Ny Østergade (kommunen forventer, at der etableres venstresvingbaner). adgang for 3-4 buslinjer med stoppested tæt på koblingerne til stationen. Nøglespørgsmål Hvordan... udformes det samlede trafikflow attraktivt, effektivt og sikkert for alle trafikanter (inkl. god adgang og parkering for både biler og cykler)? binder de nye koblinger byen sammen visuelt og fysisk? bliver broen eller tunnelen til mere end en forbindelse? skabes en god ankomst både nord og syd for banen, hvor broen eller tunnelen lander? kan jernbanen og Ny Østergade undgå at blive bagsider trods støj og vibrationer? Hvordan kan placering og udformning af bygninger være med til at begrænse støjgener internt i bebyggelsen og i forhold til de omkringliggende villakvarterer? 24 Bind Roskilde Sammen 2015

27 E GV RIN DOMKIRKEN JO 1 D C ALGADE VEJ HAVNS KØBEN E ADE SEG HER B 4 JE R ND 6 VE J Eksisterende elementer 3 E A B C D E 6 DE A RG NY GE A 2 DE EGA AN NB IN RINGVEJ O1 VI HESTE D TORVE T ERGAD SKOMAG E ST Ø 3 Roskilde Station Eksisterende busholdeplads Byens primære handelsgade Vigtigt offentligt byrum Ny Østergade Vigtige trafikkryds (for biltrafik) Nye elementer V GE KØ Ny forlængelse af perrontunnel Ny hovedforbindelse (stibro eller tunnel) EJ Nyt trafikhub/stationsforplads for bus, taxi, cykel og tog 4 5 Styrket forbindelse 6 Principielle 2-3 adgangsveje til området fra Ny Østergade Det tidligere posthus Vigtige trafikkryds N 0m 50m 100m 250m 1:5.000 N 25

28

29 Bygge levende

30 Bygge by med... Gode byrum Nøglepunkter Vi ønsker... en robust byrumsplan varierede byrum, som indbyder til forskellige former for ophold og aktivitet for alle. passager og varierede forløb på kryds og tværs af området og i forbindelse med resten af byen. Ny Østergade-arealet skal supplere og styrke Roskildes byrumsnetværk. I dag domineres byrumsnetværket af en gågade, der samler flere markante byrum: ankomstrummet fra stationen, Hestetorvet og det nyombyggede Stændertorv, byens torveplads med marked onsdag og lørdag. Senest er Skt Olai Plads ved Bymuseet etableret (2014) som en mindre, lokal plads, der breder byrumsnetværket ud. En helhedsplan for Kulturstrøget vil forbinde kulturinstitutioner, Domkirken og Algade (2015). Med aktiveringen af Ny Østergadearealet kan indkøbscentret Ro s Torv (2003) knyttes tættere sammen med bymidten. Stationsområdets naturlige daglige gennem strømning af mennesker skaber et stort potentiale for at aktivere området på alle tider af døgnet og hele året. Det skal udnyttes i udformningen og placeringen af opholdssteder og skabelsen af passager på kryds og tværs af området samt byen. Det er specielt vigtigt, at tværforbindelsen lander hensigtsmæssigt på hver side af jernbanen, så hverken tilgængelighed eller tryghedsfølelsen kompromitteres. Ankomstpunkterne i hver ende af disse forbindelser skal udformes med tanke for oplevelsen af ankomsten til byen. Arealets beliggenhed gør det til et udstillingsvindue for togpassagerer. Det er væsentligt, at bydelen opleves som helstøbt og levende for både forbipasserende og besøgende. Arealet skal være med til at binde Roskilde sammen, men det kan også blive en destination i sig selv med gode, attraktive byrum. Stationen er allerede et væsentligt byrum for alle i byen både gæster og Roskildensere. Nøglespørgsmål Hvordan... supplerer konkurrenceområdets byrum bymidtens eksisterende byrumsnetværk og knyttes sammen med det? udformes byrummene med et attraktivt mikroklima? udnyttes transitrummenes flow af mennesker til at skabe byrum med ophold og ikke bare transit, så stationens kvaliteter og liv bringes i spil? Byrumsnetværk I dag er Roskildes by- og handelsliv koncentreret omkring Algade og Skomagergade. I fremtiden vil der blive satset på flere forbindelser, der supplerer hinanden og hænger bedre sammen; fra et enstrenget netværk til et mere fintmasket netværk. I DAG ENSTRENGET I FREMTIDEN FLERSTRENGET 28 Bind Roskilde Sammen 2015

31 I II Byrum & forbindelser De prikkede linjer på området udtrykker ikke præcise ønsker om forbindelsers placering. De skal læses som et udtryk for et ønske om forbindelser og passager, der styrker nye sammenhænge. Ønsket er at styrke Roskildes byrumsnetværk, så det bliver mere fintmasket, men hvordan det skal ske er åbent for fortolkning. IV 3 5 E A D 2 4 B C m 250m 500m 1000m III 6 1: URBANE BYRUM 1. Algade 2. Latinerhaven 3. Domkirkepladsen 4. Stændertorvet 5. Palægården 6. Hestetorvet 7. Forplads 0m v. Ro s Torv 8. Skomagergade 1: GRØNNE BYRUM A. Palæhaven B. Ved Roskilde Kloster C. Bibliotekspladsen D. Skt. Olai Plads E. Byhaven PARKER OG KIRKEGÅRDE I. Byparken II. Folkeparken III. Gråbrødre Kirkegård IV. Østre Kirkegård 100m 250m 500m TEGNFORKLARING Projektområde Eksisterende byrum Grønne byrum/parker Nye/ønskede byrum Nye/ønskede forbindelser N 0m 50m 100m 250m 1:

32 Forbindelse og byrum Byrum og bygninger, der tilsammen skaber et bymiljø 30 Plads til leg

33 Midlertidige byrum

34 Bygge levende med... Aktive kanter Typer af kanter Åbne og aktive facader er med til at skabe liv i gader og byrum, ved at opbløde kanten mellem private og offentlige aktiviteter. Man bør derfor altid tilstræbe at skabe stor variation og transparens i bygningernes stueetager. Arealer foran kommercielle funktioner kan aktiveres ved, at der gøres plads til udeservering og ophold foran facaderne. Stueetagerne skal i hele området bidrage til et levende bymiljø. Det gælder både langs de udadvendte og indadvendte kanter, at der ikke må være længere strækninger uden vinduer, døre eller opdelende designelementer heller ikke langs med jernbanen. Kanterne kan derimod godt designes med forskellige niveauer af transparens, så længe de bibeholder en stor variation af vertikale elementer, så oplevelsen langs med gaderne altid er interessant. Åbne kantzoner, dvs. der hvor bygningerne møder omgivelserne, er med til at øge tryghedsfølelsen i byrummene, fordi det private liv inden i bygningerne bidrager til følelsen af fællesskab i det offentlige rum. Der bør differentieres mellem kanterne i forhold til syd-orienteringen; sydvendte kanter bør generelt have bedre opholdsmuligheder end nordvendte kanter. Derudover skal kanterne behandles forskelligt afhængig af funktioner (bolig, erhverv, kultur, etc.), så overgangen mellem inde og ude afspejler rummenes grader af privathed. Da byggegrunden er meget langstrakt ønskes en bearbejdning af facaderne. Der kan arbejdes med forskydninger og nedbrydning af bygningsvolumet for at nærme sig købstadens randbebyggelse og karakter. Konkurrencedeltagerne må gerne komme med forslag til typer af funktioner, der med fordel kan placeres i stueetagen. Kanter ved boliger kan gøres aktive ved at etablere en overgangszone mellem de indre private rum og det ydre offentlige byrum. Aktive kanter kan også skabe liv i gaderummet når det regner eller er koldt. Solvendte kanter bør altid have opholdsmuligheder, også på strækninger, hvor det ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt med vinduer. Lukkede facader med lange horisontale linier der understreger den lange byggegrund skal undgås.. Ved en lukket facade forstås en længere strækning uden vinduer og indgange. 32 Bind Roskilde Sammen 2015

35 Principper for aktive kanter Ingen kantzone <0,5m Café og b STU utik Oph EET AGE olds VED kan t LUK K ET F ACA DE Stueetage >3.5m Opholdszone <1m Servering & udstilling >1.5m Virk KON TOR / som DEP STU hed OT / S IKK Grø EET AGE ERH ED n ka VED nt LUK K ET FAC ADE Større volumener nedbrydes vertikalt for at undgå lange, uinteressante forløb. Det kan både ske med forskelligartede bygninger og inden for det enkelte bygningsvolumen. Stueetage >2.75m Ingen kantzone <0,5m STU Oph EET AGE olds VED kan t LUK K Aktive stueetager ET F ACA DE Nøglepunkter Nøglespørgsmål Vi ønsker... Hvordan... Opholdszone <1m bidrager aktive, udadvendte kanter ikke mindst i stueetagerne. funktioner i stueetagen til at skabe levende kanter? at kanten mod jernbanen bliver et aktiv STU Grø EET AGE n ka og ikke en bagside. VED nt variation i facadeforløbene. Beplantet zone <0.5m LUK K ET FAC ADE kan kanternes udformning bidrage med uformelle mødesteder? kan facadeforløbene brydes op, så lange, monotone og lukkede facadeforløb undgås? Beplantet zone <0.5m 33

36 Bygge levende med... Blandede funktioner Området skal rumme en blanding af funktioner: Erhverv, bolig, handel, og stationsfunktioner. Ønsket er at få mulighederne belyst bedst muligt. Funktionerne kan i udgangspunktet blandes både i hele områdets organisering, men også indenfor de enkelte bygninger. Målet er at få de mange forskellige funktioner til at bidrage til skabelsen af gode rammer for det daglige liv. en mulig placering af en kulturinstitution uden at reservere arealet. Ny Østergade-arealets indkøbsoplevelse skal supplere det eksisterende. Med udviklingen vil også Hersegade og den østlige ende af Algade blive mere aktiveret. Det bliver et mere sammenhængende, flerstrenget handelsnetværk med indkøbscenter, gågade og et nyt butiksmiljø på Ny Østergade-arealet. Nøglepunkter Vi ønsker, at bebyggelsen... rummer op til m 2 etageareal bebyggelse. omfatter maksimalt m 2 butikker herunder et stormagasin på ca m 2. De øvrige butikker skal fortrinsvist være større end m 2. Der skal dog også være plads til små, lokale butikker. rummer butikskoncepter og større butikker, som ikke findes eller ikke kan indpasses i bymidten i dag. fordeler det resterende etageareal på op til m 2 boliger, op til m 2 hotel (svarende til ca. 270 værelser), op til m 2 kontorerhverv og ca m 2 restauranter eller caféer og små lokale butikker. har en sammensat karakter med overlappende funktioner, så der er liv på forskellige tidpunkter af døgnet og ugen Ny Østergade-arealet giver muligheder for at supplere Roskilde med funktioner, der i dag er efterspørgsel på, f.eks. et hotel med konferencefaciliteter, centrale erhvervslejemål og større butikker (flagship store/stormagasin). På længere sigt kan her komme offentlige institutioner, og der ønskes et forslag til 34 Bind Roskilde Sammen 2015 Funktionerne blandes inden for området ift. f.eks. ganglinjer og den omkringliggende kontekst. I de enkelte bygninger blandes funktioner evt., så der f.eks. er butik i stueetagen, liberalt erhverv i de mellemliggende etager og boliger på de øvre etager, hvor der både er udsigt over byen og mindre støj fra banen. Ønskes: Blanding af funktionerne i byggeriet for at sikre liv og tryghed hele døgnet.

37 Liv dag og nat - hverdag og weekend Nøglespørgsmål Hvordan... kan de forskellige funktioner blandes horisontalt og vertikalt for at sikre variation af både bebyggelsen og den enkelte bygning? kan placeringen af boliger skabe liv i bebyggelsen? hvor kan kultur- og fritidstilbud indpasses på konkurrenceområdet i løbet af realiseringen? aktiveres området af forskellige funktioner hele døgnet, både indadtil og udadtil? Variation af aktiviteter og typologier skaber liv døgnet rundt Ophold Aktivitet Bolig Arbejde /uddannelse Transport Handel & café Kultur & sport Bolig Tidspunkt: 06:00 12:00 18:00 00:00 Diagrammet viser på principiel vis, hvorledes områdets forskellige former for liv kan supplere hinanden i løbet af døgnet. I weekender vil billedet naturligvis være et andet. Bind Roskilde Sammen

38

39 Bygge bære dygtigt

40 Bygge bæredygtigt med... Bæredygtige løsninger Nøglepunkter Vi ønsker, at området... bliver et eksempelprojekt for bæredygtig udvikling har et meget lavt energiforbrug* har en integreret produktion af vedvarende energi har indrettet optimale forhold for bæredygtig trafik *Roskilde Kommune vil forsyne området med fjernvarme og overvejer muligheden for fjernkøling. Roskilde Kommune ønsker, at Ny Østergade-arealet bliver et eksempelprojekt på bæredygtig byudvikling. Vi fastsætter ikke på forhånd, hvor indsatsen skal ligge. I denne fase af konkurrencen er ønsket ikke detaljerede løsninger, men overordnede greb og visioner. Konkurrrenceforslagene skal være ambitiøse, helhedsorienterede og nytænkende på miljøområdet. Udviklingen af Ny Østergade-arealet giver mulighed for at udvikle på bæredygtig vis ved at bygge tæt omkring stationen. Både boliger og arbejdspladser, der ligger tæt på velfungerende offentlig transport, sparer samfundet for store mængder CO 2 og Roskilde for biltrafik. Roskilde er en af Danmarks bedst forbundne byer med tog, hvilket giver særligt gode forudsætningerne for at fremme bæredygtige transportformer. Her vil detaljer som god cykelparering kunne gøre en forskel, og nye intiativer som delebilsordninger kan søsættes. Området skal bidrage positivt til Roskildes klimatiltag. Derfor er det væsentligt, at det forholdes til de tiltag, der allerede er og til de topografiske og klimatiske forhold. Nøglespørgsmål Hvordan... kan bæredygtige løsninger udnyttes innovativt? kan solorientering og naturlig ventilation bidrage til at mindske energiforbruget? integreres konkrete former for energiproduktion? 38 Bind Roskilde Sammen 2015

41 støj & vibrationer 5xCO2 At bygge stationsnært udleder 5 gange så lidt CO 2 som at bygge nul-energihuse på bar mark 39

42 40 Rabalderstræde i Roskilde klima + byrum

43 Bygge by med... Grønne løsninger & LAR Roskilde Kommune er ambitiøs på klimaområdet og blandt de første kommuner i Danmark, der har udarbejdet en handleplan for håndtering af stigende mængder regnvand. Områdets beliggenhed og topografi gør, at der kan samle sig regnvand omkring stationen. Den kommende bebyggelse, inklusiv den underjordiske parkering, vil skulle forholdes til klimamæssige tiltag ift regnvand. Vi ønsker overvejelser om, hvordan vandet kan være en kvalitet og en ressource frem for et problem: Skal vandet opbevares i lodrette bassiner eller spejlbassiner, som indgår i bebyggelsens rekreative arealer? Kan det genbruges til wc-skyld eller tøjvask? Får grønne tage og facader glæde af det opsamlede regnvand? Regnvand og spildevand skal adskilles på Ny Østergadearealet, og kommunen ønsker nytænkende men ikke detaljerede svar på, hvordan regnvandet håndteres. Kommunen ønsker også bud på, hvordan regnvandet håndteres i forbindelse med skybrud og ekstremregn. Forudsætningen er, at vandet ikke kan ledes væk fra Ny Østergade-arealet, men skal opbevares lokalt. Kan det eksempelvis ske ved at bruge nederste p-kældre som nødreservoir? Nøglepunkter Vi ønsker... forsinkelseskapacitet på mindst 600 m 3 regnvand (afledning på max. 275 l pr sek) fordelt på en eller flere reservoirer. indretning, så regnvand i forbindelse med skybrud og ekstremregn håndteres lokalt. Nøglespørgsmål Hvordan... tages der højde for mere nedbør generelt samt for skybrud og ekstremregn, så det tilbageholdes på konkurrenceområdet? kan grønne elementer integreres som klimaløsninger? Bind Roskilde Sammen

44 Bygge bæredygtigt med... Sammenhæng og social bæredygtig by Ny Østergade-arealet skal være for alle i Roskilde og gæster udefra. Derfor er det væsentligt med variation i funktioner, boligtyper og ejerformer og i det hele taget, at det er et inviterende, attraktivt bymiljø. Roskilde Kommune ser Ny Østergadearealets kommende bebyggelse som en integreret del af bymidten. Derfor skal eksempelvis boligerne på arealet supplere bymidtens eksisterende tilbud og ikke være en by i byen med et komplet og bredt spektrum af forskellige boliger. Roskilde er en kommune i vækst og udvikling med et stigende indbyggertal. For Roskilde Kommune handler bosætning om mere og andet end at tiltrække ressourcestærke borgere. Det handler om at skaber rum for nye hjem, små fællesskaber og nærværende bomiljøer. Der arbejdes allerede for at skabe blandede boligformer (fx i Trekroner), Liv før byen (på Musicon), bofællesskaber (Trekroner) og bæredygtige bosamfund (Zebra-byprojekter). Der arbejdes med fortætning i bymidten, herunder Ny Østergade, Skoleslagteriet, Sortebrødre plads og Kildegården. Nøglepunkter Vi ønsker... byrum, der fremstår åbne, tilgængelige og attraktive for alle, så Ny Østergade-arealet knytter Roskilde nord og syd for banen sammen socialt. Nøglespørgsmål Hvordan... kobles området til resten af byen, så kvarteret ikke lukker sig om sig selv og sine brugere, men bliver for hele byen? skabes boligområder, der er mere end bare et sted at bo? 42 Bind Roskilde Sammen 2015

45 Boligformer Énfamiliehus: Rækkehus: Etagebolig: / Roskilde Kommune 2014 tilgængeligt for alle Enlige/singler: Par: / Roskilde By 2012

46 Bygge bæredygtigt med... Økonomi & etapedeling Nøglepunkter Vi ønsker... en fleksibel plan, der kan realiseres i etaper. et område, der kan fungere som bydel, selvom det ikke er realiseret i sin helhed. at den første etape hurtigt kan realiseres efter plankonkurrencen. Første etape består sandsynligvis af hotel, stormagasin samt blandet boligog erhvervsbyggeri. Det er afgørende, at projektet lader sig realisere i etaper. Det er ikke særligt sandsynligt, at hele projektet vil blive bygget på en gang. Samtidig må det ikke stå som enkeltbygninger og en byggeplads, men som et integreret bykvarter fra starten. Området ligger et følsomt sted i byen med megen transit og mange forskelligartede naboer. Hvordan området mest hensigtsmæssigt kan udbygges gennem en årrække i etaper, må skitseres. Hvor hurtigt eller langsomt det vil gå, er svært at sige. I kraft af den centrale, stationsnære beliggenhed er det muligt, at det kan gå ganske hurtigt. En indbygget fleksibilitet i forhold til hele projektet såvel som en første fase vil gøre projektet mere robust i forhold til forandringer over tid. Programmet udpeger ikke et på forhånd defineret området til første etape, men der ønskes overvejelser af placeringen af en mulig første etape. En konkretisering af første etape vil indgå i konkurrencens anden fase. Nøglespørgsmål Hvordan... og hvilke bærende principper og styrende elementer skal der til, for at kvalitet og sammenhæng sikres, samtidig med at planen er så fleksibel, så der kan ske en løbende tilpasning ift ændrede behov? kan midlertidige aktiviteter bidrage til at skabe en velfungerende bydel, mens den er under opførelse? og hvor implementeres første etape af bebyggelsen? 44 Bind Roskilde Sammen 2015

47 ... området skal udvikles til et levende og attraktivt byområde, der kan danne bro mellem nord og syd og bidrage til en dynamisk bymidte. 45

48

49 Konkurrence betingelser

50 Konkurrencebetingelser Generel information Konkurrencens form Konkurrencen er udskrevet af Roskilde Kommune og afvikles i to faser. Første fase er en projektkonkurrence med et begrænset antal deltagere udskrevet efter reglerne om projektkonkurrencer i Udbudsdirektivet nr. 2004/18/EF af 31. marts Konkurrencen gennemføres i to faser. Den første fase er en anonym projekt konkurrence, mens anden fase udgøres af et udbud efter forhandling, hvor en videreudvikling af indtil tre forslag udvalgt af juryen finder sted. Konkurrencens deltagere Som resultat af afholdt prækvalifikation er nedenstående teams inviteret til at deltage i konkurrencen på grundlag af det foreliggende materiale, herunder nærværende betingelser: 1. COBE Arkitekter med LIW Planning, Niras Ingeniører og ICP 2. Dissing+Weitling Arkitekter med JAJA Architects, SLA Landskab og Ove Arup Ingeniører 3. EFFEKT med Karres & Brands, ALECTIA Ingeniører, WTM Engineering, K. E. Andersen Analyse & Strategi og EDC Erhverv Roskilde 4. Holscher Nordberg og TREDJE NATUR med Orbicon, Via Trafik og Rekommanderet 5. NORD Architects med Cornelius+Vöge Arkitekter, GHB Landskab, Grontmij Ingeniører, Blue Bakery og Rendbæk Consulting 6. Vandkunsten Arkitekter med Marianne Levinsen Landskab, Dansk Energi Management & Esbensen, Norconsult-Wessberg Ingeniører, Tyréns Ingeniører og BM Arkitekter 7. Vilhelm Lauritzen Arkitekter med Balslev Ingeniører og 1:1 Landskab Deltagerne i konkurrencen skal ved evt. inddragelse af yderligere underrådgivere/konsulenter være opmærksomme på, at enkelt personer eller virksomheder, hvori der er ansat personer, som enten har været involveret i tilrettelæggelsen af projekt konkurrencen eller har relationer til medlemmer af juryen og dennes rådgivere, er udelukket fra at deltage i konkurrencen. I tvivls tilfælde kontaktes konkurrencens sekretær. Konkurrencemateriale Konkurrencematerialet består i fase 1 af dette program samt bilag, der vil blive tilsendt deltagerne i henhold til en særskilt bilags fortegnelse. Derudover indgår de spørgsmål og svar, evt. rettelsesblade og andre meddelelser til de konkurrerende, der måtte fremkomme i løbet af konkurrenceperioden. Konkurrenceprogrammet samt bilag er samlet på Roskilde.dk/Nyoestergade og findes også i en trykt udgave. Konkurrencens sekretær Arkitekt MAA Flemming Deichmann Præstevænget 4, 2680 Solrød Strand T flemming@fd-arkitekt.dk 48 Bind Roskilde Sammen 2015

51

52 Konkurrencebetingelser Omfang af Fase 1 Forslagets udformning i fase 1 Forslaget skal være anonymt. Samtlige tegninger og bilag skal mærkes med et 5-cifret kendingstal. Forslaget må maksimalt være omfattet af 4 A0 plancher à 84 x120 cm og en projektmappe på maksimalt 40 sider. Vederlag Hvert af de deltagende teams vil for et konditionsmæssigt forslag til konkurrencens første fase modtage kr ekskl. moms. Beløbet kommer til udbetaling ved fremsendelse af en faktura til Roskilde Kommune efter afslutningen af konkurrencens første fase. Forespørgsler Spørgsmål i forbindelse med konkurrencen skal senest d. 21. december 2015 fremsendes via til konkurrencens sekretær Flemming Deichmann. Spørgsmålene, der vil blive besvaret løbende, forelægges i anonym afskrift for udskriveren, evt. for juryen, hvorefter de sendes til alle deltagerne. Der afholdes informationsmøde den 11. november Nærmere info følger. Afvikling af bedømmelsen i fase 1 Som nævnt under betingelsernes pkt. 1 er konkurrencen opdelt i to faser. I første fase bedømmer juryen de syv forslag i relation til konkurrence opgaven, som den fremgår af nærværende program. Herefter udvælger juryen indtil tre potentielle vinderforslag, som juryen har forventninger til kan kvalificeres yderligere i anden fase. Anden fase vil have karakter af en konkretisering og videre udvikling af opgaven. Juryen udarbejder en foreløbig betænkning for konkurrencens første fase, hvoraf det bl.a. vil fremgå, hvilke særlige kvaliteter og udviklingsmuligheder de til 2. fase udvalgte forslag har. Navnekuvert Med forslaget afleveres en uigennemsigtig, forseglet kuvert, indeholdende navneseddel i A4- format med forslagsstillerens navn, adresse og telefonnummer (dag/aften), samt kendingstallet. Det skal fremgå, hvem der har ophavsret til forslaget, og hvem der eventuelt har medvirket som medarbejder, underrådgiver eller konsulent uden andel i ophavsretten. Kuverten forsynes med teksten Navneseddel og det valgte kendingstal. USB Konkurrenceforslaget skal endvidere foreligge på en DVD/USB, som afleveres sammen med plancherne. Alle illustrationer vedlægges som separate jpgfiler i høj opløsning (300 dpi) til brug i blandt andet dommerbetænkningen. Projektmappen skal indgå i sin helhed. Målestoksforhold bør så vidt muligt oplyses. 50 Bind Roskilde Sammen 2015

53 Plancherne Strukturplan 1:2.000 der angiver planens hovedtræk herunder bygningsstruktur, trafik og byrum samt øvrige landskabelige elementer. Endvidere skal der vises koblinger til naboområderne langs Ny Østergade og til bymidten. Rejst plan 1:1.000 hvor man kan aflæse såvel volumenet i bebyggelsesstrukturen som byrummenes placering og indbyrdes samspil. Længdesnit og tværsnit i 1:1.000 der redegør for den foreslåede byprofil og by-mæssighed herunder relationerne til domkirken og bymidten samt naboerne mod syd. Planudsnit 1:200 af de vigtigste byrum. Materialet skal indeholde de to nedslagspunkter for cykel/ gangforbindelsen på tværs af jernbanen samt den nye kobling til jernbanetunnellen på Ny Østergadearealet. Herudover planudsnit af et eller flere vigtige områder i projektet. For forståelsens skyld suppleres med tværsnit i samme byrum. Forslag til de arkitektoniske spilleregler skildres i et efter eget valg uddrag af den nye bebyggelse i en opstalt 1:200. Rumlige skildringer af bebyggelse og byrum, der underbygger den bymæssighed, der er implementeret i den foreslåede løsning. Rumlige skildringer der anskueliggør oplevelse af den nye bebyggelse set fra Københavnsvej (v/røde Port), Køgevejs indløb mod bymidten og Hestetorvet og evt andre synsvinkler. Diagrammer der for det samlede område redegør for byfunktioner og aktiviteter herunder balancen mellem boliger og erhverv, faseudbygningsplan, sol- og skyggeforhold. Forslaget skal fremtræde, så juryen får en klar og entydig opfattelse af forslaget. Af forslaget skal det tydeligt fremgå, hvad der er nye og hvad der er eksisterende forhold alle steder, hvor det er relevant. ønskes kun korte informative tekster. Øvrig tekst skal fremgå af projektmappen. Projektmappen Projektmappen skal indeholde: En kort beskrivelse af forslagsstillerens intentioner med den foreslåede løsning og dens indpasning i det omkringliggende byområde. Beskrivelse af tankerne omkring de forskellige byfunktioner og deres indbyrdes samspil herunder differentieringen mellem de forskellige byrum. Synspunkter på byarkitektoniske strategi herunder eventuelle holdninger til farver, materialer og lyssætning. Tanker om oplevelsen af den nye bydel såvel i helhed som i de enkelte byrum. Trafikale forhold herunder den foreslåede tværforbindelse over/under jernbanetraceet og de hertil knyttede nedslagssteder. Redegørelse for gennemførelse af forslaget i relation til miljømæssige, sociale og økonomiske forhold herunder strategi for bæredygtighed på alle væsentlige punkter. Redegørelse for forslagets robusthed, som beskriver de vigtigste principper, der fastholder kvaliteterne, samtidig med at forslaget er fleksibelt over for realisering over tid, sammensætning af anvendelser med videre. Teksten i projektmappen skal understøttes af illustrationer fra plancherne og hvor målestoksforhold ønskes oplyst i videst mulige omfang. Projektmappen, der maksimalt må omfatte 40 sider i A3 format, skal afleveres i 20 eksemplarer. Bedømmelseskriterier Juryen vil i bedømmelsen af forslagene med udgangspunkt i det samlede program lægge vægt på, at følgende er tilgodeset (i ikke-prioriteret rækkefølge): En stærk helhedsplan som tilgodeser ønsket om en velfungerende bydel, der såvel i sin helhed som ved etapevis realisering fremstår nytænkende og fremtidsfokuseret og i et spændende byarkitektonisk samspil med omgivelserne. En plan der på bedste vis føjer sig til Rosildes skala og karakter ved at respektere Roskildes historie og være fremsynet i trit med Roskildes udvikling. Bymæssige funktioner der binder Roskilde sammen fysisk og mentalt. En på alle måder vellykket trafikafvikling, der også tager hensyn til naboområderne mod syd og øst. En på alle måder nytænkende tværforbindelse over/under jernbanetraceet. Forslagets evne til at synliggøre, at de foreslåede løsninger er baseret på sund økonomi og bæredygtighed generelt set. Indlevering Forslaget skal være indleveret senest 14. januar 2016 til forsendelse via kurertjeneste e.l. og adresseret til: Arkitekt MAA Flemming Deichmann Præstevænget Solrød Strand Mærket Ny Østergade Samtidig skal der som anbefalet forsendelse fremsendes postkvittering (eller kopi heraf) - som dokumentation for korrekt forsendelse - til konkurrencens sekretær. På postkvitteringen anføres som afsender det valgte kendingstal samt et telefon nummer, hvortil eventuel henvendelse kan ske, såfremt der mangler navnekuvert eller andet. Telefonnummeret vælges så anonymiteten ikke brydes. Bind Roskilde Sammen 2015

54 Konkurrencebetingelser Omfang af Fase 2 Forslagets omfang i fase 2 Opgaven i konkurrencens anden fase er endnu ikke fastlagt i detaljer og afhænger af resultatet af konkurrencens første fase. Men det kan forventes, at der i anden fase bliver tale om en viderebearbejdning af den samlede besvarelse på basis af juryens kommentarer. Nærmere retningslinjer for forslagets indhold og omfang i fase 2 vil fremgå af et tillæg til nærværende konkurrenceprogram, som tilsendes de udvalgte teams som opstart på fase 2. Vederlag Hvert af de deltagende firmaer i fase 2 vil for et konditionsmæssigt forslag modtage kr ekskl. moms. Beløbet kommer til udbetaling ved fremsendelse af en faktura til Roskilde Kommune efter afslutningen af konkurrencen. Afvikling af bedømmelsen i fase 2 I konkurrencens anden fase er anonymiteten ophævet, og hver af de udvalgte forslagsstillere inviteres til møder med et af juryen nedsat forhandlingsudvalg i overensstemmelse med en tidsplan for afviklingen af fase 2, der vil blive fremsendt til de udvalgte deltagere. På det første møde fremlægger de enkelte team hver for sig en PowerPoint præsentation af den første bearbejdning af deres forslag på baggrund af de kommentarer, de har modtaget fra juryens vurdering i fase 1. Herefter forventes en dialog med henblik på dels at afklare de opnåede kvaliteter ved bearbejdningen af forslaget og de evt. nye spørgsmål, dette rejser. Mødet afsluttes med en drøftelse af de ting i forslaget, som der skal være særlig fokus på til næste fremlæggelse. På det andet møde vil forslagsstillerne igen fremlægge en bearbejdet udgave af deres forslag med henblik på at afklare forslagets evne til at imødekomme behov og intentioner med udgangspunkt i konkurrenceprogrammet. Mødet afsluttes med en drøftelse af den afsluttende bearbejdning af forslaget. Forhandlingsudvalget forbeholder sig ret til at indkalde deltagerne til et tredje møde for eventuelt yderligere afklaring af de enkelte forslag. Når alle udvalgte forslagsstillere har været igennem ovenstående forløb og indsendt deres endelige forslag, vil juryen træffe en afgørelse om, hvilket forslag der skal udpeges som endelig vinder af konkurrencen. 52 Bind Roskilde Sammen 2015