i Øresundsregionen, oplever Region Hovedstaden det største fald.

Transkript

1 16 ERHVERVSSTRUKTUR Øresundsregionen undergår ligesom resten af den vestlige verden nogle strukturelle ændringer: Andelen af beskæftigede inden for den private servicesektor er stigende, mens andelen af beskæftigede inden for produktion og landbrug er faldende. På grund af databrud i statistikken i 2007 er det ikke muligt at beskrive regionens langsigtede strukturændring, men givet er det, at der er store strukturelle forskelle regionens enkelte områder imellem. I 2010 var cirka 11 procent af det samlede antal beskæftigede i Region Hovedstaden beskæftiget inden for fremstillingsvirksomhed, inklusive byggebranchen til sammenligning var dette tal for Region Sjælland og Skåne henholdsvis 18 og 20 procent. Selv om fremstillingsvirksomhed går tilbage i alle tre regioner i Øresundsregionen, oplever Region Hovedstaden det største fald. Til gengæld er der en meget stor andel beskæftigede 52 procent - inden for den private servicesektor i Region Hovedstaden. I Region Sjælland og Skåne står den private servicesektor for henholdsvis 43 og 44 procent af den samlede beskæftigelse. De mest fremtrædende sektorer i alle tre regioner er forretningsservice, transport og engrosog detailhandel. Hightechsektoren i Europa Globaliseringen betyder, at de gamle økonomier står over for øget konkurrence fra lande med lavere omkostninger og for at imødegå den øgede konkurrence, skal der tænkes nyt. En strategi kunne være i højere grad at konkurrere på viden frem for pris i forbindelse med vareproduktion og tjenesteydelser. For at kunne analysere hvor videnintensive landenes/regionernes produktion er, har OECD udpeget en række brancher af særlig interesse under klassifikationen hightech. Hightech omfatter brancher med højteknologisk serviceydelse- og vareproduktion, for eksempel specialisering i produktion af lægemidler, kommunikation og fly og for servicesektorens vedkommende forskning og udvikling samt it- og teleydelser. Det er noget misvisende at kalde disse brancher for højteknologiske, da det snarere handler om videnbrancher, som dels er værdiskabende i sig selv, dels udbyder tjenesteydelser, som styrker det øvrige erhvervsliv. Men eftersom begrebet hightech er standard inden for OECD, vil vi også benytte dette begreb i denne rapport. En høj beskæftigelsesandel inden for den højteknologiske sektor anses for at være et vigtigt konkurrenceparameter for at nå EU 2020-målene.

2 TENDENS ØRESUND Beskæftigede (dagbefolkning) per branche i procent (2010) Branche Skåne Region Hovedstaden Region Sjælland Danmark + Sverige, eksklusive Øresundsregionen Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,0 0,4 2,7 2,3 Råstofindvinding 0,1 0,1 0,1 0,2 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 2,3 0,8 2,0 1,6 Tekstil- og læderindustri 0,1 0,1 0,1 0,2 Træ- og papirindustri, trykkerier 1,4 0,3 0,6 1,7 Olieraffinaderier mv. 0,0 0,0 0,1 0,0 Kemisk industri 0,8 0,5 0,6 0,4 Medicinalindustri 0,4 1,5 1,1 0,2 Plast-, glas- og betonindustri 1,3 0,4 1,1 0,9 Metalindustri 1,4 0,5 1,0 2,4 Elektronikindustri 0,3 0,8 0,4 0,8 Fremst. af elektrisk udstyr 0,4 0,2 0,3 0,6 Maskinindustri 1,5 0,7 1,4 2,0 Transportmiddelindustri 0,5 0,0 0,1 1,6 Møbel og anden industri mv. 1,3 0,5 0,9 1,2 Energiforsyning 0,5 0,3 0,5 0,6 Vandforsyning og renovation 0,5 0,3 0,5 0,4 Bygge og anlæg 7,1 4,2 7,5 6,5 Handel 13,9 14,2 16,2 13,3 Transport 5,3 5,1 5,3 4,9 Hoteller og restauranter 3,0 3,4 2,5 3,2 Information og kommunikation 3,3 6,2 2,9 3,5 Finansiering og forsikring 1,4 4,5 3,0 2,1 Ejendomshandel og udlejning 1,6 1,8 1,7 1,5 Reklame, Rådgivning og øvrig erhvervsservice 5,4 6,6 3,7 4,8 Forskning og udvikling 1,2 1,0 0,6 0,4 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 5,1 5,2 4,8 4,9 Offentlig administration, forsvar og politi 4,7 6,7 5,7 5,4 Undervisning 10,9 8,1 7,6 9,9 Sundhed og socialvæsen 16,4 18,4 19,7 17,0 Kultur og fritid 1,9 2,3 1,4 1,8 Andre serviceydelser mv. 2,4 3,9 3,4 2,6 Uoplyst aktivitet 1,4 0,9 0,7 0,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal beskæftigede Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån

3 18 Hvad angår høj og middel hightech industriproduktion, indtager Øresundsregionen i sammenligning med andre Nuts2 1 -regioner i EU15-området ingen fremtrædende plads. Høj og middel hightech industriproduktion er koncentreret i det sydvestlige Tyskland og nordlige Italien samt Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Øresundsregionen har sammen med Oslo, Stockholm og Helsinki sin styrkeposition inden for højteknologisk service, som omfatter post- og telekommunikation, databehandling samt forskning og udvikling. Hvis man tager afsæt i det absolutte antal beskæftigede inden for hightechsektoren, indtager Øresundsregionen en tiendeplads blandt de 232 regioner, som indgår i statistikken. 1 Nuts2 er EU s regionale inddeling og omfatter i alt 319 regioner størstedelen af Eurostats regionale statistik rapporteres på Nuts2-niveau. Ikke alle regioner indgår i alle statistikker. Vi har i denne rapport arbejdet med et sammenligningsgrundlag på cirka 150 europæiske regioner. Den højteknologiske servicesektor i de 20 førende europæiske regioner sorteret per antal beskæftigede (2011) Placering Land Region Andel af beskæftigede Antal beskæftigede 1 Frankrig Île de France 6, Spanien Comunidad de Madrid 6, Storbritannien Outer London 5, Italien Lombardia 3, Italien Lazio (NUTS 2006) 5, Tyskland Oberbayern 5, Storbritannien Berkshire, Buckinghamshire 9, and Oxfordshire 8 Storbritannien Inner London 6, Polen Mazowieckie 4, Danmark/Sverige Øresundsregionen 5, Spanien Cataluña 2, Sverige Stockholm 7, Tyskland Köln 4, Tyskland Berlin 4, Frankrig Rhône-Alpes 2, Tyskland Düsseldorf 3, Finland Etelä-Suomi (NUTS 2006) 5, Tyskland Stuttgart 3, Irland Southern and Eastern 4, Nederlandene Zuid-Holland 3, Tyskland Darmstadt 3, Tyskland Karlsruhe 4, Storbritannien Surrey, East and West Sussex 4, Ungarn Közép-Magyarország 4, Danmark Hovedstaden 6, Kilde: Eurostat. Materialet er efterbearbejdet af Region Skåne

4 TENDENS ØRESUND Den højteknologiske servicesektor i de 20 førende europæiske regioner sorteret efter andel af beskæftigede inden for hightechydelser af det samlede antal beskæftigede (2011) Placering Land Region Andel af Antal Specialiseringsgrad beskæftigede beskæftigede 1 Storbritannien Berkshire, Buckinghamshire and Oxfordshire 9, ,3 2 Tjekkiet Praha 8, ,9 3 Sverige Stockholm 7, ,8 4 Slovakien Bratislavský kraj 7, ,6 5 Spanien Comunidad de Madrid 6, ,4 6 Norge Oslo og Akershus 6, ,4 7 Frankrig Île de France 6, ,4 8 Storbritannien Inner London 6, ,4 9 Danmark Hovedstaden 6, ,3 10 Belgien Prov. Brabant Wallon 5, ,1 11 Storbritannien Outer London 5, ,1 12 Italien Lazio (NUTS 2006) 5, ,0 13 Tyskland Oberbayern 5, ,0 14 Frankrig Etelä-Suomi (NUTS 2006) 5, ,0 15 Belgien Région de Bruxelles-Capitale / Brussels Hoofdstedelijk Gewest 5, ,0 16 Østrig Wien 5, ,9 17 Belgien Prov. Vlaams-Brabant 5, ,9 18 Nederlandene Utrecht 5, ,8 19 Danmark/Sverige Øresundsregionen 5, ,8 20 Slovenien Zahodna Slovenija 4, ,8 21 Sverige Sydsverige 4, ,7 22 Irland Southern and Eastern 4, ,7 23 Schweiz Zürich 4, ,7 24 Holland Flevoland 4, ,7 25 Island Ísland 4, ,7 Kilde: Eurostat. Materialet er efterbearbejdet af Region Skåne

5 20 Beskæftigede inden for hightech fordelt per branche (2010) Øresundsregionen Region Hovedstaden Region Sjælland Sydvestlige Skåne Øvrige Skåne Stockholm FA 2 Højteknologisk produktion Farmaceutiske basisprodukter 3,51 4,66 0,55 4,72 1,73 0,19 Lægemidler 2,45 3,42 2,26 0,97 0,82 1,59 Elektroniske komponenter og kretskort 0,84 0,41 1,12 2,34 0,26 1,07 Computere og computertilbehør 0,74 1,35 0,04 0,22 0,00 1,39 Kommunikationsudstyr 0,17 0,22 0,13 0,13 0,13 2,84 Elektronik 0,14 0,15 0,29 0,08 0,00 0,19 Måle-, prøve- og navigationsinstrumenter 1,01 1,46 0,35 0,23 1,12 1,30 og apparater Stråleudstyr og elektromedicinsk 2,73 4,94 0,87 0,10 0,04 0,22 og elektroterapeutisk udstyr Optiske instrumenter og fotoudstyr 1,78 2,75 0,10 2,07 0,00 0,92 Magnetiske og optiske medier 2,01 3,90 0,00 0,00 0,00 1,43 Luftfarttøj, rumfartøjer m.m. 0,05 0,02 0,03 0,14 0,10 0,08 Højteknologisk serviceproduktion Film-, video- og tv-virksomhed 1,35 2,23 0,30 0,69 0,25 2,43 Lydindspilning og musikudgivelse 1,06 1,63 0,18 0,77 0,45 2,57 Radiotransmission 0,43 0,34 0,39 0,84 0,34 2,33 Planlægning og transmission af tv-programmer 1,95 3,50 0,22 0,64 0,00 1,54 Telekommunikation, fastnet 1,01 1,52 0,33 0,92 0,10 1,38 Trådløs telekommunikation 1,19 2,10 0,06 0,55 0,05 2,38 Telekommunikation, satellit 0,85 1,66 0,00 0,00 0,00 3,63 Anden telekommunikation 1,39 2,15 0,23 1,00 0,56 1,07 Dataprogrammering, datakonsulentvirksomhed m.v. 1,18 1,65 0,31 1,34 0,38 1,86 Databehandling, hosting m.v.; webportaler 1,09 1,68 0,38 0,62 0,41 2,33 Andre informationsydelser 1,34 2,37 0,12 0,33 0,29 3,31 Naturvidenskabelig og teknisk forskning og udvikling 1,75 1,61 1,15 4,07 0,31 1,32 Samfundsvidenskabelig og humanistisk 2,00 3,20 0,34 1,76 0,00 2,16 forskning og udvikling Hightechproduktion 1,29 1,81 0,97 0,64 0,53 1,56 Hightechydelser 1,29 1,78 0,41 1,53 0,31 1,82 Hightech i alt 1,29 1,79 0,56 1,29 0,37 1,75 Mindst 50 procent højere specialiseringsgrad end gennemsnittet for Danmark og Sverige Mindst 100 procent højere specialiseringsgrad end gennemsnittet for Danmark og Sverige Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån 2 FA: Funktionel arbejdsmarkedsregion

6 TENDENS ØRESUND Specialiseringsgraden er et mål for beskæftigelsesandelen inden for hightechsektoren i regionen divideret med den gennemsnitlige beskæftigelsesandel inden for samtlige regioner. Berkshire, Buckinghamshire og Oxfordshire er de regioner, som har den største andel beskæftigede inden for hightechydelser (9 procent af den samlede beskæftigelse), hvilket giver en specialiseringsgrad på 3,3. Stockholm indtager med 7,8 procent af beskæftigelsen og en specialiseringsgrad 2,9 en tredjeplads. Region Hovedstaden er på en niendeplads med 6,3 procent af beskæftigelsen inden for hightechydelser og en specialiseringsgrad på 2,3, mens Øresundsregionen indtager en nittendeplads med 5 procent beskæftigede inden for hightechydelser, hvilket svarer til en specialiseringsgrad på 1,8. Hightechsektoren i Danmark og Sverige I et dansk-svensk perspektiv er Øresundsregionens højteknologiske profil ikke lige så stærk som i et europæisk perspektiv. Ved at beregne et regionalt specialiseringsindeks for den højteknologiske sektor, hvor 1 er lig med gennemsnittet for Danmark og Sverige tilsammen, bliver det muligt at beskrive de forskellige regioners teknologiske profil. Stockholmregionen har en hightechspecialisering på godt 60 procent over gennemsnittet for Danmark og Sverige; til sammenligning har Øresundsregionen et specialiseringsindeks på kun 29 procent over det dansk-svenske gennemsnit. Inden for Øresundsregionen har Region Hovedstaden den højeste specialiseringsgrad på 57 procent over det dansk-svenske gennemsnit, mens det sydvestlige Skåne ligger på 51 procent. Stockholm har en betydelig højere specialiseringsgrad inden for hightech end Øresundsregionen. Hvis man betragter brancherne inden for hightechsektoren enkeltvis, ændrer billedet sig dog noget. Inden for eksempelvis lægemiddelproduktion har Øresundsregionen en konkurrencedygtig position sammenlignet med Stockholm. Inden for selve Øresundsregionen har Skåne specialiseret ikke blot inden for fremstillingsbrancher, men også inden for naturvidenskabelig og teknisk forskning og udvikling; eksempelvis er der adskillige forsknings- og udviklingstunge virksomheder inden for såvel bioteknik og telekommunikation. Region Hovedstaden indtager en fremtrædende position inden for primært lægemiddelindustrien, anden avanceret teknologisk produktion og andre datarelaterede brancher.

7 22 Arbejdspladser fordelt per branche i procent (2010) Øresundsregionen Øresundsregionen DK Øresundsregionen SE Danmark Sverige Sverige og Danmark Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 6,6 5,4 9,0 11,3 9,4 8,9 Råstofindvinding 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Fremstillingsvirksomhed 5,0 4,5 6,1 5,5 6,4 5,7 El-, gas- og fjernvarmeforsyning 0,2 0,2 0,2 0,3 0,2 0,2 Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand 0,3 0,4 0,3 0,4 0,3 0,3 Bygge- og anlægsvirksomhed 10,2 9,8 10,9 9,3 11,5 10,5 Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler 17,9 18,0 17,6 18,1 15,8 17,1 Transport og godshåndtering 4,3 4,2 4,6 4,2 4,6 4,4 Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 4,5 4,6 4,1 4,4 4,1 4,3 Information og kommunikation 5,3 6,2 3,7 4,3 4,3 4,6 Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring 1,4 1,6 1,0 1,6 1,1 1,3 Fast ejendom 4,3 4,8 3,3 5,3 3,0 4,0 Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser 13,2 13,2 13,2 10,1 13,2 12,4 Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester 4,8 5,4 3,6 4,7 3,6 4,3 Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring 0,6 0,6 0,7 0,6 0,7 0,7 Undervisning 3,2 2,7 4,0 2,7 4,1 3,4 Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 8,6 10,2 5,5 9,5 5,7 7,6 Kultur, forlystelser og sport 3,1 2,6 4,1 2,3 4,2 3,3 Andre serviceydelser 6,1 5,3 7,6 5,3 7,1 6,3 Private husholdninger med ansat medhjælp; husholdningers produktion af varer og tjenesteydelser til eget 0,1 0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 brug, i.a.n. Ekstraterritoriale organisationer og organer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ukendt 0,3 0,2 0,6 0,2 0,5 0,4 Andel i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal i alt Kilde: Ørestat Note: Kun virksomheder, som udgør hovedindtægtskilden for ejeren eller andre, indgår. Bivirksomheder uden ansatte medregnes således ikke

8 TENDENS ØRESUND Region Sjælland har især specialiseret sig inden for mediko. Af samtlige ansatte inden for lægemiddelindustrien i Danmark og Sverige var 62 procent at finde i Øresundsregionen i Det bør dog noteres, at ovenstående oplysninger er fra Siden da er der sket en omfattende omstrukturering af telekommunikation og mediko i Øresundsregionen: Nokia i København og AstraZeneca i Lund er således nedlagt, og Sony har bebudet nedskæringer. Øresundsregionen var med godt beskæftigede (2010) inden for teknisk forskning og højteknologisk fremstillingsvirksomhed - som udgør i alt 35 procent af Danmarks og Sveriges samlede beskæftigelse i denne sektor det største videncenter efterfulgt af Stockholm FA på andenpladsen med beskæftigede inden for denne sektor. Det er dog vigtigt at huske på, at Øresundsregionen endnu ikke kan beskrives som en økonomisk homogen region på samme måde som andre storbyregioner, for eksempel Stockholm. På længere sigt vil øget integration mellem erhvervslivet på Sjælland og i Skåne blive fremmet i form af skalaeffekter 2, som også kan bidrage til at styrke Øresundsregionens position, både hvad angår konkurrence 2 Skalaeffekt eller stordriftseffekter: Store regioner har tendens til at have højere vækst og at være mere innovative end små regioner Arbejdspladser fordelt efter antal ansatte (2010) og i samarbejde med andre storbyregioner i det øvrige Norden og Europa. Arbejdspladser i Øresundsregionen I 2010 var der i alt arbejdspladser i Øresundsregionen, heraf 78 procent inden for serviceerhvervene, hvilket var 4 procentpoint højere end gennemsnittet for Danmark og Sverige. Den højeste andel arbejdspladser finder man inden for handel (18 procent) Antal Øresunds- Øresunds- Øresundsregionen Danmark Sverige beskæftigede regionen regionen DK SE 1 52,9 51,9 55,0 49,2 52, ,0 22,4 21,2 23,3 21, ,9 11,2 10,3 12,1 11, ,1 7,3 6,7 7,9 7, ,5 4,6 4,4 4,9 4, ,5 1,5 1,6 1,6 1, ,1 1,1 0,9 1,0 1,0 Andel i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal i alt Kilde: Ørestat Note: Kun virksomheder, som udgør hovedindtægtskilden for ejeren eller andre, indgår Bivirksomheder uden ansatte medregnes således ikke

9 24 og liberale erhverv som jura, økonomi, videnskab og teknik (13 procent) samt bygge og anlæg (10 procent). Fordelingen varierer relativt lidt mellem den danske og svenske side af Øresundsregionen. Skåne har en væsentlig større andel arbejdspladser inden for landbrug end den danske del af regionen, men en væsentlig lavere andel arbejdspladser inden for information og kommunikation samt pleje og omsorg og sociale ydelser. Flertallet af virksomhederne i såvel Øresundsregionen som i Danmark og Sverige generelt er små. Cirka halvdelen af alle arbejdspladser var enkeltmandsvirksomheder med kun en medarbejder. Cirka 85 procent af alle beskæftigede arbejdede i små virksomheder med færre end 10 ansatte. Nye virksomheder Etablering af nye virksomheder er en vigtig drivkraft for samfundsøkonomien. I sammenligning med det øvrige Europa har både Danmark og Sverige et relativt lavt antal nye virksomheder, men begge lande har gjort det til en prioritering at øge antallet af virksomhedsetableringer i fremtiden. Såvel den danske som den svenske del af Øresundsregionen har en højere andel virksomhedsetableringer end gennemsnittet for de respektive lande. Antallet af nystartede virksomheder er højere i Sverige end Danmark. Antallet af nystartede virksomheder i Region Hovedstaden er lavere end i Stockholms län og Skåne, men højere end i Region Sjælland. Antal nystartede virksomheder per indbyggere i alderen år ( ) Danmark 6,8 6,1 7,1 7,0 8,0 8,3 8,5 8,3 7,6 Sverige 6,3 6,6 6,4 7,3 7,6 7,6 9,2 9,1 10,0 Øresundsregionen 7,9 7,2 8,0 8,3 9,0 9,4 9,8 9,7 9,3 Øresundsregionen DK 8,3 7,3 8,5 8,3 9,5 9,7 9,9 9,8 8,5 Region Hovedstaden 9,3 8,1 9,4 9,1 10,2 10,5 10,6 10,8 9,2 Region Sjælland 6,2 5,7 6,6 6,7 7,8 8,3 8,5 7,7 6,9 Øresundsregionen SE (Skåne) 7,0 7,0 6,8 8,1 8,2 8,6 9,5 9,5 11,1 Stockholms län 10,6 10,2 11,2 11,4 11,1 13,7 13,8 13,5 15,3 Kilde: Ørestat

10 TENDENS ØRESUND Nystartede virksomheder per branchefordeling (2009) Øresunds- Øresunds- Øresundsregionen Sverige Danmark regionen SE regionen DK Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding 2,5 2,6 2,2 2,2 5,9 Fremstillingsvirksomhed, el-, gas- og fjernvarmeforsyning 3,9 3,9 3,8 4,2 4,8 Bygge- og anlægsvirksomhed 9,4 8,8 10,4 11,3 8,9 Engroshandel og detailhandel 13,9 11,6 17,6 15,3 12,5 Transport og godshåndtering 11,7 13,3 9,3 10,1 10,7 Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 4,7 5,0 4,2 4,0 5,1 Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring, fast ejendom 35,4 38,8 30,0 30,1 36,3 Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring 18,4 16,0 22,4 22,7 15,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Ørestat Årsværk via nye virksomheder i procent (2009) Øresunds- Øresunds- Øresunds- Sverige Danmark Sverige + regionen regionen DK regionen SE Danmark Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding 2,1 2,3 2,0 1,9 4,9 2,5 Fremstillingsvirksomhed, el-, gas- og fjernvarmeforsyning 3,6 3,6 3,6 4,1 4,4 4,0 Bygge- og anlægsvirksomhed 8,8 8,1 9,6 11,0 8,6 9,9 Engroshandel og detailhandel 15,2 11,9 19,0 16,4 13,8 15,6 Transport og godshåndtering 10,1 10,8 9,2 10,1 9,0 9,9 Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 9,9 11,3 8,2 7,8 11,6 9,1 Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring, fast ejendom 31,1 31,9 30,1 29,0 27,6 29,4 Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring 19,3 20,2 18,2 19,8 20,0 19,7 Andel i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal i alt Kilde: Ørestat

11 26 I 2009 så nye virksomheder dagens lys i Øresundsregionen, hvilket svarer til 26 procent af alle nye virksomheder i Danmark og Sverige. 61 procent af de nye virksomheder blev etableret på den danske side af Øresund. Flertallet af nye virksomheder inden for Øresundsregionen oprettes inden for den finansielle sektor og erhvervsydelser (35 procent), handel (14 procent), bygge og anlæg (9 procent) og hotel og restaurant (5 procent). Branchefordelingen af nystartede virksomheder i Skåne svarer stort set til fordelingen i Sverige som helhed, dog med en vis overrepræsentation, hvad angår engros- og detailvirksomhed. Den danske del af Øresundsregionen adskiller sig primært fra Danmark som helhed med en større andel inden for den finansielle sektor og forretningsservice og en mindre andel nystartede virksomheder inden for engros- og detailhandel. Branchestrukturforskellene er større mellem den danske og den svenske del af Øresundsregionen end i forhold til de respektive lande. I 2009 blev 31 procent af årsværkene i Øresundsregionens nye virksomheder etableret inden for den finansielle sektor og forretningsservice. Derefter følger handel (15 procent) og transport og kommunikation (10 procent). Dette mønster er gennemgående uanset geografiske forhold.