HØRINGSNOTAT: HØRINGSSVAR, BEMÆRKNINGER OG INDSIGELSER TIL KOMMUNEPLAN 13 (HØRINGSVAR MODTAGET I OFFENTLIGHEDSFASEN FRA 9. NOVEMEBER 2012 TIL 4

Transkript

1 j. nr. 13/7380 HØRINGSNOTAT: HØRINGSSVAR, BEMÆRKNINGER OG INDSIGELSER TIL KOMMUNEPLAN 13 (HØRINGSVAR MODTAGET I OFFENTLIGHEDSFASEN FRA 9. NOVEMEBER 2012 TIL 4. JANUAR 2013). Indhold: GENERELLE BEMÆRKNINGER... 2 SKANDERBORG... 4 GALTEN-SKOVBY... 9 HØRNING RY LOKALCENTRENE LANDSBYERNE TRAFIK NATUR, DET ÅBNE LAND, STIER MV TEKNISKE ANLÆG Kortbilag Numrene i første kolonne henviser til rækkefølgen i dette skema efterfulgt af dokumentnummeret på sagen. Dokumentnummeret er skrevet på de originale høringssvar, der er vedlagt som bilag. Herudover findes informationer om høringssvarets afsender, et kort resume af høringssvaret, og administrationens bemærkninger og anbefalinger til alle høringssvar. Høringssvar der blev drøftet på byrådets møde den 30. januar 2013 er markeret med kursiv skrift. Forslag om ændrede arealudlæg er vist på kortbilagene side 20. 1

2 GENERELLE BEMÆRKNINGER 1-61 Miljøministeriet Naturstyrelsen Det åbne land, arealudlæg og rammebestemmelser Naturstyrelsen har gjort indsigelse mod Kommuneplan 2013, da de finder, - At det ikke fremgår entydigt, hvilke kort der er retningslinjekort, - at der ikke er redegjort tilstrækkeligt for nyudlæg i forhold til de forskellige interesser i det åbne land, - at der er udlagt arealer til mere end de 12 år som planperioden omfatter, - at udformningen af de enkelte rammebestemmelser for områder, hvor der kan etableres butikker ikke er fyldestgørende. Det er aftalt med Naturstyrelsen at følgende ændringer i Kommuneplanen vil imødekomme Naturstyrelsens indsigelser: Retningslinjekort: Kommuneplanforslaget kortbilag 1-8 renses for perspektivområder og benævnes retningslinjekort. Forslag til ændrede retningslinjekortene vedlægges som bilag. Redegørelse for nyudlæg i forhold til interesser i det åbne land, overfladevand og kultur og fritid: Konsekvenser for Natura 2000 og strengt beskyttede bilag IV arter Konsekvenser af de aktiviteter, som er omtalt i kommuneplanen, er vurderet på et overordnet niveau, og forventes ikke at medføre væsentlige påvirkninger i Natura 2000 områder, ligesom de ikke umiddelbart forventes at ville forstyrre eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV arter. Myndighederne har i Natura 2000 planen og handleplanen for N52 Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå foreløbigt vurderet, at der ikke er problemer med forstyrrelser af dyrelivet i Salten Langsø med den nuværende aktivitet. Kommune har også foreløbigt vurderet, at der ikke er problemer i Mossø eller Gudenåen. For at opnå mere viden, vil Naturstyrelsen i årene fremover nærmere undersøge og vurdere, om der forekommer skadelige forstyrrelser på arter af fugle og pattedyr på udpegningsgrundlaget eller bilag IV. Hvis det er tilfældet, vil kommunen skulle sikre, at de negative påvirkninger afværges. Der vil i forbindelse med fremtidige planer eller projekter blive foretaget en nærmere konsekvensvurdering jf. habitatbekendtgørelsens bestemmelser (bek. nr. 408 af 1/5 07). Reduktion af rummeligheden: Som ønsket af naturstyrelsen reduceres boligudlægget så det svarer til det forventede forbrug i den 12 årige planperiode, idet rammeområderne 50.B.32, 50.B.33, 50.B.34 og 50.B.35 udgår, og rammeområde 50.B.31 indsnævres. Reduktionen svarer til ca. 40 ha. Drøftelse af rammeområderne 13.E.05 og 13.E.06 udestår. Rammeområde 51.L.02 fremgår kun af plansystemet som aktuelt gældende ramme fra Kommuneplan09. Rammeområde 51.L.02 fremgår ikke af plansystemet som en del af Forslag til Kommuneplan13, fordi rammeområdet skal udgå, da det ikke længere er aktuelt som råstofområde. Når Kommuneplan09 ophæves til fordel for Kommuneplan 13, vil rammeområde 51.L.02 derfor ikke længere fremgå af plansystemet som aktuelt gældende ramme. 2

3 Ændring af rammebestemmelser for områder, hvor der kan etableres butikker: I samtlige kommuneplanrammer inden for detailhandelsafgrænsningen indsættes bestemmelser om samlet bruttoramme og maks. butiksstørrelse for butikker med dagligvareog udvalgsvarehandel. Administrationen anbefaler, at ovennævnte ændringer indarbejdes i kommuneplanen 2-61 Miljøministeriet Naturstyrelsen 3-16 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 4-98 Region Midtjylland Sekretariatet for Regional Udvikling Skottenborg Viborg 5-20 Direktør Knud Larsen, Dansk Automat Brancheforening Arealudlæg langs motorvej Arealanvendelsesmulighederne i retningslinje 2.2 stk. 4 om erhvervsområder ved motorvejen, skal præciseres Naturstyrelsen har gjort indsigelse mod Kommuneplan 2013, da de nyudlagte erhvervsarealer 13.E.05 og 13.E.06 er berørt af den statslige interesse om, at nyudlæg langs motorveje skal begrænses og forbeholdes transporttungt erhverv, samt af drikkevandsinteresser. Den statslige kortlægning af drikkevandsinteresserne er endnu ikke gjort færdig, hvorfor der skal redegøres i henhold til den statslige trinmodel. Denne redegørelse efterlyses. Endvidere ønsker Vejdirektoratet en vurdering af og en redegørelse for, hvilken trafikpåvirkning udnyttelsen af arealerne vil give på motorvejsnettet. Ingen bemærkninger Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste oplyser, at de ikke har bemærkninger til Kommunes forslag til Region Midtjyllands høringssvar Region Midtjylland oplyser at forslaget til Kommuneplan 13 for Kommune er i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan. Region Midtjylland tilbyder at deltage i en drøftelse af hvordan regionen og kommunen sammen kan fremme den ønskede udvikling for Kommune. Forbud mod spillehaller Direktør Knud Larsen gør indsigelse mod Kommuneplanforslagets forbud mod oprettelse af spillehaller i visse områder af kommunen, da han ikke mener at spilleautomater er anledning til problemer, heller ikke i nærheden af skoler. Naturstyrelsen er indstillet på, at acceptere følgende præcisering af retningslinje 2.2: Specielt egnede områder med høj tilgængelighed ved motorvejen udlægges primært til transportintensive virksomheder Erhvervsarealerne 13.E.05 og 13.E.06 udtages af kommuneplanen som rammeområder, dels pga. de uafklarede grundvandsforhold, dels på grund af den motorvejsnære placering. Områderne bibeholdes som perspektivområder. Det er aftalt med Naturstyrelsen, at der i fællesskab med Naturstyrelsen kan igangsættes en vurdering af om det foreliggende datagrundlag vedr. grundvandsforholdene kan ligge til grund for en videre planlægning for inddragelse af områderne langs Randersvej til erhvervsformål. Administrationen anbefaler, at ovennævnte ændringer indarbejdes i kommuneplanen Administrationen anbefaler, at høringssvaret fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste tages til efterretning. Administrationen anbefaler, at høringssvaret fra Region Midtjylland tages til efterretning. Administrationen oplyser, at baggrunden for forbuddet i kommuneplanrammerne er en principiel stillingtagen til spillehaller i Byråd fra Ifølge den principielle beslutning skal spillehaller ikke tillades: - Ved centrumnære placeringer i bymiljøet. På sådanne steder er det vigtigt, at bygningen er medvirkende til at skabe liv i gadebilledet. Dette er ikke tilfældet for en spillehal. - I nærheden af institutioner, skoler, fritidsklubber og andre steder, hvor børn og unge har deres daglige færden. På sådanne steder er det vigtigt, at børn og unge tilbydes attraktive fysiske rammer, som giver mulighed for hensigtsmæssig social udfoldelse. Denne intention 3

4 6-26 Folkeoplysningsudvalget i 7-18 ErhvervsUdvikling SKANDERBORG 8-4 Bent Neergaard, 9-64 Danmarks Naturfredningsforening, De frivilliges indsats Folkeoplysningsudvalget finder, at kommuneplan 13 ikke i fornødent omfang tydeliggør indsatsen fra de mange frivillige i Kommune, der arbejder på det kulturelle og folkeoplysende område. At kultur- og fritidsområdet har så central en placering i Kommuneplanen opfattes dog som meget positivt. ErhvervsUdvikling får nyt navn Erhvervsudvikling har oplyst, at de fremover kommer til at hedde Erhverv. Anmodning om udvidelse af perspektivarealet til erhvervsformål ved Christiansmindevej,. Bent Neergaard, anmoder som ejer af ejendommen (matr. nr. 52g) Christiansmindevej 16 om at ejendommen medtaget som del af perspektivområdet til erhvervsformål ved Christiansmindevej. Indsigelse mod fremtidig erhvervsudlæg ved Fuglsangsvej (Christiansmindevej) Danmarks Naturfredningsforening finder ikke der bør udlægges erhvervsareal langs Christiansmindevej, da området vil ligge på kanten af Illerup Ådal og nyt byggeri derfor vil ødelægge det smukke landskab. Det påpeges også, at området vil være uden tilknytning til andre erhvervsområder i byen. kan modvirkes, hvis der findes spillehaller i et område. Den principielle beslutning er en videreførelse af hidtidig administrationspraksis fra den tid, hvor kommunerne fik nye spillehaller til godkendelse. Byrådet vedtog lokalplan 1058, Spillehalsforbud på sit møde den 19. december Kommuneplan 13 Administrationen anbefaler, at de frivilliges arbejde på det kulturelle og folkeoplysende område tydeliggøres i Hovedstrukturens af snit om Kultur og Fritid. Administrationen anbefaler, at ErhvervsUdvikling ændres til Erhverv i Administrationen kan oplyse, at dele af ejendommen indgår sammen med areal umiddelbart øst herfor (del af matr. nr. 51e) i strukturplanarbejdet for nye erhvervsarealer ved Christiansmindevej og Nørskovvej vest for. Dele af arealet kunne således blive en naturlig del af det perspektivareal, der udpeges til erhvervsudvikling ved Christiansmindevej. Da der alene er tale om perspektivarealer, som skal opfattes som mulige udviklingsretninger, vil arealerne skulle undersøges nærmere før disse udlægges til egentlig erhvervsformål fx i kommuneplantillæg. Administrationen anbefaler, at hovedstrukturens angivelse af perspektivareal ved Christiansmindevej udvides til at omfatte dele af matr. nr. 52g og 51 e. Administrationen kan oplyse, at området foreslås udlagt som perspektivareal til erhvervsformål. Baggrunden herfor er, at det fortsat er uvist, på grund af grundvandsbeskyttelsen, i hvilket omfang Kommune kan udlægge flere erhvervsarealer på de erhvervsmæssigt bedre egnede arealer omkring Stilling. Behovet for erhvervsarealerne langs Christiansmindevej vil afhænge af mulighederne for inddragelse af yderligere arealer ved Stilling. Afklaring af disse muligheder forventes at ske i dialog med Naturstyrelsen i løbet af I strukturarbejdet med arealerne langs Christiansmindevej har der været taget hensyn til de landskabelige interesser, herunder til indsigten fra Illerup Ådal. Der vil i forbindelse med et eventuelt udlæg på arealerne langs Christiansmindevej blive arbejdet yderligere de landskabelige forhold og områdets trafikbetjening. Administrationen anbefaler, at høringsvaret ikke giver anledning til ændring i Kommuneplan Danmarks Erhvervsområde på Horsensvej 18 Administrationen kan oplyse, at erhvervsområdet på Horsensvej 18 ikke er en del af forslaget 4

5 Naturfredningsforening, Danmarks Naturfredningsforening, synes at et nyt erhvervsområde på Horsensvej 18 vil ødelægge det flotte indtryk af, når man kommer ad motorvejen fra syd Laban Arkitekter A/S Forslag om omdannelse af Søtoften til ny bydel med bolig, erhverv og detailhandel (rammeområde 19.B.11) Laban Arkitekter A/S har på vegne af Pilgrim A/S fremsendt et projekt for omdannelse af Pilgrims nuværende erhvervsområde på Søtoften samt et kommunalt ejet p-areal til et blandet bolig- og erhvervsområde. Projektet indeholder m² lejligheder, m² butikker og liberalt erhverv og genetablering af 80 offentligt ejede p-pladser plus allokering af parkering i forholdet 1 pr. bolig og 1 pr. 100 m² erhverv Anni Broström Stuhr, Erhvervsområde på Søtoften (10.BE.08 og 10.B.11) Anni Broström Stuhr, gør på vegne af Andelsboligforeningen Søtoften indsigelse mod, at Kommuneplan 13 ændrer del af Søtoften fra boligformål til blandet bolig- og erhvervsformål, da der allerede er trafikale problemer, der vil blive yderligere forværret når kommuneplanen samtidig øger mulighederne for byggeri. til Der er udarbejdet særskilt forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for området. Disse forslag er i offentlig høring frem til 28. februar Administrationen anbefaler, at stillingtagen til områdets anvendelse som erhvervsområde afventer udløbet af den offentlige høring af lokalplanforslaget, således at lokalplanprocessen ikke foregribes. Administrationen kan oplyse, projektet forudsætter, at rammebestemmelserne for området ændres, så der muliggøres en bebyggelsesprocent på 110, en etagehøjde på 5-6 etager, samt at området omfattes af detailhandelsafgrænsningen. Administrationen finder, at projektet understøtter ønsket om fortætning og mere byliv i, men vurderer, at projektet har et sådant omfang, at der bør gennemføres en særlig proces før projektets indarbejdelse i Kommuneplanen ved et eventuelt senere tillæg til kommuneplanen. Byrådet besluttede den 30. januar 2013, at visionerne for Søtoften (høringssvar 76) indskrives i kommuneplanens hovedstrukturafsnit om byudviklingsområder med henblik på igangsættelse af en planlægnings- og dialogproces for områdets udvikling umiddelbart efter, at kommuneplanen er vedtaget. Det besluttedes endvidere at høringsforslaget ikke udsendet i fornyet offentlig høring. Administrationen kan oplyse, at der i 1987 blev gennemført en planlægning som ændrede området fra erhvervsformål til blandet bolig- og erhvervsformål og at der senere i 2003 blev gennemført en lokalplan nr. 115 for en omdannelse af området til rent boligformål. Pilgrim opførte sin administrationsbygning og senere blev lagerhallen indrettet, sidstnævnte uden tilladelse, hvorfor der senere Der er givet en midlertidig tilladelse som udløber Der henvises til byrådsbeslutningen nævnt i punkt herover. Administrationen anbefaler, at projektets visioner alene indskrives i kommuneplanens hovedstrukturafsnit 2.10 om byudviklingsområder (og ikke i rammedelen) med henblik på igangsættelse af en planlægnings- og dialogproces for områdets udvikling Lene Manø, Virring Ønske om opretholdelse af parkeringsareal på DSB arealet syd for banen (rammeområde 10.O.01) Lene Manø, Virring, frygter, at mulighederne for ny bebyggelse på DSB s arealer syd for sporene og på Krøyer Kielbergs Vej vil medføre, at parkeringskapaciteten ved stationen forringes. Administrationen kan oplyse, at kommuneplanrammen for området sikrer, at der opretholdes mulighed for at anlægge p-pladser syd for sporene og p-pladser nord for sporene. Samtidig må det forventes, at DSB i egen interesse sikrer det nødvendige antal parkeringspladser, da der vil være tale om byggeri på DSB s eget areal. Bestemmelsen om parkeringskapacitet ved stationen udspringer af Helhedsplanen for station, som blev udarbejdet i et samarbejde mellem DSB, Århus Amt, Kommune og Post-Danmark i grundejerforeninger i Bakker Indsigelse mod byfortætning syd for Bakker (rammeområder 10.BE.02 og 10.O.01) 11 grundejerforeninger i Bakker udtrykker stærk fortørnelse Kommuneplan 13 Administrationen kan oplyse, at der af notatet Strukturplan for Stationsområde (forelagt Økonomiudvalget ) fremgår: 5

6 15-81 Beboere i Østergade nr. 1, 3, 5, 7, 9 og Liselotte Kruse, over, at Kommuneplan 13 åbner mulighed for byfortætning i stationsområdet, idet man frygter, at udsigten fra Bakker mod byen og søen helt eller delvist mistes. Der henvises til den privatretlige aftale fra 2005 mellem kommune og Sjælsø A/S, hvori der er anført, at ikke allerede bebyggede arealer på DSB s ejendom, kun må bebygges i op til 2 etager. Grundejerforeningerne påpeger herudover, at de øgede byggemuligheder langs Krøyer Kielbergs Vej vil medføre gener for beboerne i villabyen syd for Krøyer Kielbergs Vej i form af indbliksgener, skyggevirkninger, øget trafik og trafikstøj, ringere trafiksikkerhed (farligere skolevej) og dårligere trivsel. Grundejerforeningerne foreslår, at nye bygninger højst må være på 2 etager, at bebyggelsesprocenten uændret bør være 60, at bygningshøjde skal fremgå af rammerne for området, der skal sikres en sikker skolevej og at der i rammerne indskrives, at der skal tages højde for udsigten fra Bakker. De samme argumenter gælder for indsigelsen mod bygningshøjden på 3,5 etager. Omdannelsen af Stationsområdet Beboere i Østergade nr. 1, 3, 5, 7, 9 og 11 anbefaler, at planerne for byfortætning langs Krøyer Kielbergs Vej og Banegårdsvej ændres, så det kvantitative ambitionsniveau nedjusteres til fordel for en øget bevaringsgrad af et unikt historisk byområde. Beboerne mener bl.a. Kielberghus vil miste sin værdi som ikonisk varetegn og sin majestætiske fremtræden. Strukturplan for Stationsområde Liselotte Kruse, Østergade 3 har suppleret ovennævnte med bemærkninger om, at en række kvaliteter i området syd for stationsområdet, vil blive forringet som følge af en byfortætning, fx påpeger Liselotte Kruse skygge, lysreduktion og mikroklima, vinde og susen. Liselotte Kruse foreslår, at bygningshøjden sættes til 2½ etager med grønne tage mm Frede Holst, Byggeri ved Kielsberghus Frede Holst, Kristiansbakken 14, finder, at ny bebyggelse i 6½ etage på Krøyer Kielbergs Vej vil tage udsigten fra Bakker og betyde værdiforringelse af ejendommene i området. Frede Holst foreslår, at bygningshøjden sættes til 4 etager Agnethe og Peter Vestentoft, Stationsområdet og Nørre Allé 28 Agnethe og Peter Vestentoft, gør som ejere af den ubebyggede grund Nørre Allé 28, indsigelse mod byfortætning i området. Ejerne finder, at en byfortætning vil afskære udsigten over villabyen, mindske Kielbergshus værdi som visuelt varetegn og medføre trafik-, parkerings-, støj- og luftforureningsproblemer. Der påpeges, at mulighederne for byfortætning ikke harmonerer med intentionerne (i rammebestemmelser og notat fra august - Strukturplan for Stationsområde) om at tage hensyn til naboejendommen, lysforhold og at bevare værdifulde bygninger og helheder i området. at af hensyn til udsigten fra det større fælles friareal på Bakker friholdes området øst for Frølageret (Kielberghus) for bebyggelse højere end 2½ etage, hvilket svarer til de rammebestemmelser, der har været gældende for området i tidligere kommuneplaner at bebyggelsesprocenten på 180 er fastsat for området under ét for at muliggøre en højere bebyggelse på p-pladsen. En fastholdelse af bebyggelsesprocenten på 60 vil i sig selv ikke hindre en sammenhængende bebyggelse langs Jernbanevej at skyggediagrammer viser, at en bebyggelse på 6½ etage på vestsiden af Frølageret, ikke vil give væsentlige øgede skyggevirkninger for villabyen syd for området at en ny bebyggelse på 6½ etage som ikke vil være højere end Frølageret, der er bygget med meget højere etageadskillelser at det i forbindelse med analyse af, hvilke karaktertræk, som er bærende for området, er vurderet, at Frølagerets dominerende fremtræden (vigtigst set fra Oddervej og Sø og dernæst fra Banegårdsvej, mellem hvor randbebyggelsen stopper ved Østergade og til P.B. Lunds Vej) samt vuet fra Banegårdsvej over villakvarterene og til Sø (vigtigst mod Sø mod øst og dernæst mod vest), er de to karaktergivende elementer i kvarteret mellem Station og Skanderup Kirke at en fortætning af området ved station vil kræve en ombygning af krydset ved stationen at der skal sikres mulighed for en forbedret stiforbindelse fra tunneludmundingen mod skolerne i byen, hvilket allerede er præciseret i gældende rammebestemmelse. Det kan supplerende oplyses, at at kommuneplanen generelt ikke fastsætter tagkoter eller etageniveauer. Dette vil evt. kunne ske i forbindelse med kommende lokalplaner for området, at det eksisterende fredskovsareal på skråningen syd for Bakker i sig selv vil kunne dække udsigten mod sø og by i sommerhalvåret, at der i forbindelse med kommende lokalplaner for området, vil blive vurderet behov for trafikale ændringer i området, herunder behov for en regulering af trafikken og parkeringen på Krøyer Kielbergs Vej og etableringen af en stiforbindelse fra tunneludmundingen mod byen, at rammebestemmelsen for området sikrer, at ny bebyggelse vest for Frølageret, skal underordne sig Frølageret set fra Sø og Højvangen, Det bevaringsværdige karaktertræk er vejet op mod ønsket om fortætning, samt andre planmæssige konsekvenser som fx byrum og skyggeforhold. Det er vurderingen, at fortætningsinteressen vejer tættere end udsigten fra Banegårdsvej mod vest, mens udsigten mod øst bør bevares. Det er vurderingen, at Frølagerets dominerende fremtræden skal bevares usvækket set fra Oddervej og Sø og mindst muligt svækket set sydfra fra Banegårdsvej, mellem hvor randbebyggelsen stopper ved Østergade og til P.B. Lunds Vej. Modsat vurderes det, at Frølageret set fra vest ikke indtager en dominerende position, og der derfor kan opføres bebyggelse på parkeringspladsen ved Krøyer Kielsbergs Vej som skygger 6

7 19-13 Tina Kaae og Jan Petersen, Lisbeth Mogensen og Søren Hebsgaard, Janni og Cedryck Overgaard Planche, Tina Kaae og Jan Petersen, Agnethe og Peter Vestentoft Facadebyggeri langs Krøyer Kielbergs Vej (rammeområde 10.B.01) Tina Kaae og Jan Petersen, Lisbeth Mogensen og Søren Hebsgaard, Janni og Cedryck Overgaard Planche, finder, at ny bebyggelse på hjørnet af Krøyer Kielbergs Vej/Banegårdsvej bør opføres som facadebebyggelse langs Krøyer Kielbergs Vej for at undgå at der opføres et klodsbyggeri, der ikke vil være homogent med de øvrige bebyggelser i området og for at bevare udsigten over villabyen fra Banegårdsvej mod øst. Samtidig påpeger indsigerne, at der er en uoverensstemmelse mellem kommuneplanrammen notat fra august 2012 Strukturplan for Stationsområde. Indsigerne forudsætter, at der ikke åbnes for højere bebyggelse i rammeområde 10.B.01 (læs end den nuværende ramme på 1,5 for åben/lav og tæt/lav og 2,5 for etageboligbebyggelse). Facadebyggeri i Stationsområdet Tina Kaae og Jan Petersen har suppleret ovennævnte med indsigelse mod rammebestemmelsens mulighed for øget etageantal og bebyggelsesprocent på hjørnegrunde, idet indsigere frygter, at ny bebyggelse pga. af det faldende terræn på grunden vil kunne blive en kæmpemastodont mod indsigernes ejendom Nørre Allé 26. Nørre Allé/Krøyer Kielbergs Vej Agnethe og Peter Vestentoft, gør som ejere af den ubebyggede grund Nørre Allé 28, indsigelse mod mulighederne for en stiforbindelse fra tunneludmundingen mod midtbyen gennem området (skitseret over Krøyer Kielbergs Vej 6 og Nørre Allé 28 i notat fra august Strukturplan for Stationsområde) samt mulighederne for at bygge højere på hjørnet af Krøyer Kielbergs Vej og Banegårdsvej. Ejerne mener, at en stiforbindelse over de 2 ejendomme vil have store konsekvenser for for eller helt blokerer udsigten til Frølageret. For så vidt gælder området ved stationen kan det oplyses, at rammebestemmelsen er uændret og har været gældende siden vedtagelsen af Kommuneplan Rammen er formuleret efter forskellige skitseringer af muligt byggeri og byggehøjder på DSB arealet og sket i dialog med hhv. Sjælsø og DSB. At rammen åbner mulighed for bebyggelse i op til 3½ etage, hindrer ikke, at Byrådet i forbindelse med lokalplan for ny bebyggelse i området fastsætter, at ny bebyggelse kun må opføres i fx 2 etager, for dermed at tilgodese udsigtsmulighederne fra Bakker. Det skal her påpeges, at rammeområde 10.O.01 omfatter en række andre ejendomme udover DSB arealet, fx vest for Låsbyvej og langs Ladegårdsbakken (baneskråningen og ejendommene syd for skråningen), og som aftalen med Sjælsø ikke vedrører. Administrationen anbefaler, at Det præciseres i bestemmelsen for rammeområde 10.BE.02 Krøyer Kielbergs Vej og Banegårdsvej, at det kun er byggeri mellem det eksisterende frølager (Kielberghus) og Banegårdsvej, der må opføres i op til 6½ etager, det skal dog underordne sig frølageret set fra syd og øst, og må ikke blive højere end frølageret. Planforslagets formulering om, at enkelte af områdets bygninger kan være højere end de øvrige, såfremt deres funktion og arkitektur berettiger til det sløjfes. Administrationen kan oplyse, at rammebestemmelsen for 10.B.01 åbner mulighed for, at der for at opnår en hensigtsmæssig udformning og/eller tilpasning til eksisterende bebyggelse ved lokalplanlægning kan tillades højere etageantal/bebyggelsesprocent på hjørnegrunde og ved huludfyldning, når bebyggelsen er gade- eller pladsdannende eller i øvrigt forstærker områdets bymæssige karakter, men at der i så fald skal tages hensyn til lys og afstandsforhold til naboejendomme. Denne del af rammebestemmelsen er en videreførelse fra de tidligere kommuneplanrammer og er ikke ændret i forbindelse med Kommuneplan13. Bestemmelsen har tidligere dannet grundlag for opførelse af punkthuse på hjørnet af Nørre Allé og Nørregade (bebyggelsesprocent 50 og etageantal 3) og for hjørnekarrébebyggelsen på hjørnet af Østergade/Nørregade (bebyggelsesprocent 80 og etageantal 2½). Mht. til muligheden for stiforbindelse gennem området kan det oplyses, at muligheden har været beskrevet i kommuneplanen siden 2005 og er indført som opfølgning på planlægningen for Bakker. Oprindeligt var børnene fra Bakker del af skoledistriktet for Niels Ebbesen, men dette er nu ændret til skoledistriktet for Morten Børup Skolen. Administrationen har derfor været i dialog med Sjælsø a/s vedr. forbedring af skolestisystemerne mod midtbyen. Der arbejdes for nuværende med en skitsering af en stiforbindelse gennem dette område. En af flere løsninger er, at placere stien langs skråningsfoden langs Banegårdsvej frem til Enghavevej og herfra under banegårdsvej til Bryggervej. Løsningen kan indarbejdes i kommende projekter for byggeri på parkeringspladsen på Krøyer Kielbergs Vej og ny bebyggelse på hjørnet af Krøyer Kielbergs Vej/Banegårdsvej. Administrationen finder, at ovennævnte bestemmelse om højere bebyggelse sikrer, at såfremt der bygges højere/tættere end de generelle rammer for området, skal der gennem lokalplanlægningen sikres de hensyn indsigerne ønsker varetaget. Det er ikke administrationen vurdering, at rammebestemmelsen åbner mulighed for bebyggelse, der er væsentlig højere eller tættere end de generelle rammer foreskriver. Der henvises til den begrænsede øgede anvendelse, der gennem lokalplanlægning er åbnet mulighed for på 7

8 22-47 Beboerne på Banegårdsvej 61, 63, 63, 67, 69 og 73, Niels Eilersgaard og Jens Ib Søborg på vegne af 128 beboere Beboerne i Østergade nr. 1, 3, 5, 7, 9 og 11 mulighederne for kommende boligbebyggelse på de 2 ubebyggede grunde.. Ejerne gør i lighed med øvrige indsigere indsigelse mod de gener, som en ny højere bebyggelse på hjørnegrunden vil få for naboejendommene. Parkering, trafik og bebyggelsesprocent i Stationsområdet Beboerne på Banegårdsvej 61, 63, 63, 67, 69 og 73,, ser med positive øjne på forslaget om byfortætning ved station.beboerne foreslår, at de forventede parkeringsproblemer bl.a løses med et beboerparkeringskort. Beboerne understreger samtidig, at det er et ufravigeligt krav, at nyt byggeri i området overholder den gældende parkeringsnorm. Beboerne anmoder om at de grønne områder og parkeringspladserne foran husene på vestsiden af Banegårdsvej bevares og at der ikke ændres i dette område udover eventuel støjdæmpende foranstaltninger Beboerne påpeger, at der er behov for øget trafiksikring i området for lette trafikanter. Endelig finder beboerne, at Kommuneplanens forslag om, at øge bebyggelsesprocenten til 180, kan åbne mulighed for, at der opføres ny bebyggelse på vestsiden af Banegårdsvej, hvorved karakteren af de nuværende bebyggelser vil gå tabt og parkeringsproblematikken vil forværres. Argumenter mod forslag til ændringer af bestemmelserne for rammeområde 10.BE.02 området ved Bryggervej og Østergade i 128 beboere fra området har fremsendt høringssvar med en række argumenter mod byfortætning i området. Det drejer sig om argumenter mod bebyggelsesprocenten, bygningshøjder, skyggevirkninger, indbliksgener, nedsættelse af parkeringsnormen, at eksisterende byggeri får karakter af baggårdsbyggeri og nedsat trafiksikkerhed. Endvidere påpeges fejl i kortmaterialet i Kommuneplan 13 vedr. P. B. Lundsvej 30, der er ikke taget højde for niveauspring i skel på bryggervej og det er en fejl, at en del af Kirkevej kan medregnes i grundareal til beregning af bebyggelsesprocent på tilstødende grund. Stationsområdet i Beboerne i Østergade nr. 1, 3, 5, 7, 9 og 11 støtter indsigelsen fra beboerne på Bryggervej og anbefaler at planerne for byfortætning langs Krøyer Kielbergs Vej og Banegårdsvej ændres, så det kvantitative ambitionsniveau nedjusteres til fordel for en øget bevaringsgrad af et unikt historisk byområde. ovennævnte to hjørnegrunde. Det skal understreges, at den eksisterende bebyggelse langs Krøyer Kielbergs Vej, Øster Allé og Nørregade til Nørre Allé med enkelte undtagelser er opført som facadebebyggelse, hvorfor der ved byggetilladelse eller lokalplanlægning for ny bebyggelse på hjørnegrunden naturligt vil blive lagt vægt på at bebyggelses indpasses i denne sædvane. Administrationen anbefaler, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer i Kommuneplan 13 Administrationen kan oplyse, at kommunen ikke for nuværende har en politik vedr. parkeringstilladelser. Ved en evt. ændring af parkeringsnormen vil behovet for yderligere restriktioner og beboer-tilladelser blive overvejet. Krydset Banegårdsvej/Jernbanevej/Låsbyvej er allerede trafikmæssigt hårdt belastet i myldretiden. En vis aflastning påregnes, når Dr. Sophies Allé bliver tilsluttet til Ladegårdsbakken. Den almindelige trafikudvikling samt etablering af yderligere trafikskabende byggeri i vil dog på et tidspunkt betyde, at der bliver behov for at udvide krydsets kapacitet. Der er ikke udarbejdet nærmere analyser herfor, men en udvidelse med en venstresvingsbane på Banegårdsvej kan formentlig godt blive aktuel. Til de påpegede fejl kan administrationen kan oplyse, at vejarealer ikke indgår i beregning af bebyggelsesprocent og at nedennævnte forslag til ændring af kommuneplanen betyder, at øvrige påpegede problemstillinger ikke er relevante. Administrationen har på baggrund af høringssvar revurderet konsekvenserne af en byfortætning på vestsiden af Banegårdsvej. Administrationen finder, at der for at undgå de påpegede uheldige konsekvenser for naboejendomme i de lavere liggende boligkvarterer vest og øst for Banegårdsvej bør sikres, at ny facadebebyggelse vest for Banegårdsvej opføres som facadebebyggelse i en bredde af maks. 20 m langs Banegårdsvej og Egholmsvej og at den eksisterende bebyggelsesprocent på 60 fastholdes, idet facadebebyggelsen dog altid må opføres i maks. etageantal, dvs. 2½ etage, for dermed, at sikre at ny bebyggelse langs vejene bliver harmonisk. Administrationen påpeger, at såfremt kiler mellem nye bebyggelser vest for Banegårdsvej skal sikre aftensol i området øst for Banegårdsvej, vil disse kiler skulle være meget brede og dermed vil den ønskede fortætning ikke kunne opnås. Administrationen kan i øvrigt oplyse, at der ved byggesagsbehandling altid vil blive taget udgangspunkt i terrænet ved vej, når etagehøjde skal fastlægges, i et område med højdespring i skel mod vej, som tilfældet er på Bryggervej. Administrationen anbefaler, at rammeområde 10.BE.02 Krøyer Kielbergs Vej og Banegårdsvej fra planforslaget deles op i to, så hele delen vest for Banegårdsvej bliver til et nyt selvstændigt rammeområde 10.BE.09 Banegårdsvej. Her forbliver bebyggelsesprocenten uændret i forhold til Kommuneplan 09, nemlig 60. Facadebebyggelse mod Banegårdsvej og Egholmsvej må maks. have 20 meters dybde uanset bebyggelsesprocenten. Planforslagets formuleringer om, at enkelte af områdets bygninger kan være højere end de øvrige, såfremt deres funktion og arkitektur berettiger til det og at ny bebyggelse skal underopdeles i mindre volumener, samt at den maksimale etagehøjde regnes som figuren af de maksimale bebyggelseshøjder for bebyggelse placeret i skel forbundet af en lige linje bebyggelses kan derfor overskride det maksimale etageantal, hvis bebyggelsen holdes inden for den 8

9 25-40 Advokat Abel & Skovgaard Larsen på vegne af Nøhr A/S Forslag til ændring af rammebestemmelser for Anebjerg, rammeområderne 12. B.14 og 12.O.07 Advokat Abel & Skovgård Larsen gør på vegne af Nøhr A/S indsigelse mod anvendelsesbestemmelserne for ovennævnte rammeområder. Det ønskes fastsat hvor vejen til område 12.B.14 skal etableres, og hvornår. Rækkefølgeplanen for områdernes ibrugtagen ønskes ændret, så område 12.O.07 (formentlig menes 12.B.14) fremrykkes mest muligt. Anvendelsesbestemmelserne ønsket udvidet med mulighed for etablering af detailhandel i område. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 40 for åben-lav, 50 for tæt lav, og at der bliver mulighed for at opføre etageboliger i 5 etagers højde med en bebyggelsesprocent på 150. Der bør alene stilles krav om én parkeringsplads pr. bolig. Der henvises i øvrigt til tidligere høringssvar til Kommuneplan 09, hvor Nøhr A/S ønskede de dele af rammeområde 12.O.07, som ejes af familien, ændret til boligformål Enggaard A/S Ramme for anvendelse af den tidligere Nettogrund på Sygehusvej i (rammeområder 10.BE.06). Enggaard A/S har fremsendt forslag om, at den tidligere Nettogrund på Sygehusvej fremover kan anvendes til detailhandel og på denne vis supplere Bloms Butikker Sven og Jette Aldenryd Trafikale problemer på Sygehusvej Sven og Jette Aldenryd, Sygehusvej 30, finder, at infrastrukturen langs Sygehusvej (mellem Sundhedscenteret og Bloms Butikker) bør forbedre og fremtidssikres. Det påpeges, at udkørselsforholdene fra Bloms via Stændertorvet hindrer frit udsyn fra udkørslen på Sygehusvej 30 og at det må forventes at forholdene for både biler og fodgængere vil blive yderligere forværret, hvis rutebilsstationen flyttes til arealet foran Sundhedscenteret. Ejerne foreslår at deres ejendom eksproprieres og indgår i en fremtidig løsning Hans H. Sørensen, Ønske om udtagning af ejendom fra ramme 11.R.01, i kommuneplanforslaget Hans Helge Sørensen anmoder om, at han ejendom, Horsensvej 19 udtages kommuneplanforslagets ramme 11.R.01, da han ikke ønsker at ejendommen skal indgå i kommunal planlægning i form af rekreativt område eller campingplads. beskrevne figur sløjfes. Parkeringsbestemmelserne forenkles til at følge P-normen. Administrationen kan oplyse, at en ændring af rækkefølgeplanen og en forøgelse af bebyggelsesprocent og byggehøjder vil kræve fornyet høring efter planlovens 27, stk. 2. Administrationen finder ikke, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at ændre rækkefølgeplanen, idet en fremrykning af rammeområde 12.B.14 vil forudsætte færdigetablering af Frueringvej, og at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for en beslutning om at øge bebyggelsesprocenter eller bygningshøjder i rammeområde 12.B.14. Byrådet besluttede på mødet den 30. januar 2013 at høringsforslaget ikke udsendes i fornyet offentlig høring. Administrationen anbefaler, at der i den kommende planperiode igangsættes et analysearbejde, som nærmere redegør for behovet og konsekvenserne af en byfortætning i alle stationsnære arealer, herunder på arealer langs den kommende letbane. Administrationen anbefaler, at høringssvaret ikke giver anledning til ændring af Administrationen kan oplyse, at kommuneplanrammen for området allerede giver mulighed for detailhandel. Administrationen anbefaler, at høringssvaret ikke giver anledning til ændring af Administrationen kan oplyse, at der i forbindelse med igangværende arbejder vedr. ændret udformning og anlæg af Stændertorvet vil blive vurderet behov for sikring af tilstrækkelig oversigt ved udkørsel til Sygehusvej. Der er endnu ikke foretaget detaljeret planlægning af rutebilstation og af Sygehusvejs udformning i relation hertil. Der forventes anlagt separat højre- og venstresvingsspor ved Sygehusvejs tilslutning til Vestergade. Om nødvendigt vil dette kryds blive signalreguleret. Administrationen anbefaler, at høringssvaret ikke giver anledning til ændring af Administrationen kan oplyse, at Kommuneplanens rammebestemmelser ikke er en hindring for at fortsætte den hidtidige lovlige anvendelse af ejendommen. Administrationen anbefaler, at høringssvaret ikke giver anledning til ændring af GALTEN-SKOVBY Danmarks Naturfredningsforening, Erhvervsområdet syd for motorvejen ved Galten Danmarks Naturfredningsforening, finder det er en dårlig ide at udlægge området syd for motorvejen ved Galten, hvor der er drikkevandsinteresser og landskabelige interesser. I stedet peges på de uudnyttede områder nord for motorvejen både øst og vest for Administrationen kan oplyse, at området blev udlagt som perspektivområde i KP09 og er videreført uændret i forslaget til KP13. Det kan først afklares om områderne er velegnede til erhvervsformål efter færdiggørelsen af grundvandsundersøgelserne i området, hvilket forventes at ske i I denne forbindelse bør det overvejes om arealerne mellem Silkeborgvej og motorvejen er bedre beskyttede eller 9

10 30-42 Landinspektørfirmaet Bonefeld og Bystup grundejerforeninger i Galten Søren Sørensen HØRNING Schødtsmindevej 12, 8464 Galten 33-1 Søren Nielsen, Hørning Danmarks Naturfredningsforening, Lars Prisak, Jeksen Dalvej foderstofforretningen. Forslag om ændring af et område i Galten fra rekreativt formål til boligformål På vegne af ejeren af Matr. 3-h og 34-h Galten By, Galten foreslår Landinspektørfirmaet Bonefeld og Bystrup A/S at disse matrikler der i dag er omfattet af kommuneplanramme 30.R.03 fremover ændres til boligformål. Området støder op til det nye boligområde Svaneparken mod vest og nord for området ligger boligområdet 30.B.17. Vedligeholdelse af Østergaardsstien i Galten 6 grundejerforeninger, der grænser op til Østegaardsstien i Galten har fremsendt forlag til hvorledes Østergaardsstien bør vedligeholdes fremover. Mulighed for kollektiv varmeforsyning af Skovby og Skovby Nord Søren Sørensen, Galten foreslår, at Skovby og Skovby Nord tilbydes mulighed for kollektiv varmeforsyning fra Galten Fjernvarmeværk. Kortlægning af grundvandsforhold i Hørning Byrådsmedlem Søren Nielsen, Hørning gør opmærksom på, at det af hensyn til Hørnings udvikling, er af stor betydning at grundvandkortlægningen snart finder sted. Erhvervsområdet mellem Stilling og Hørning nord for E4 Danmarks Naturfredningsforening, mener at dette erhvervsområde bør begrænse til et smalt område langs motorvejen så området mod Adslev Kirke og Jeksenfredningen ikke påvirkes. Perspektivområde til erhvervsformål mellem Bjertup og Stilling Lars Prisak er forundret over at ovennævnte erhvervsområde er medtaget i kommuneplanen og finder at der er andre mulige industriområder i kommunen. i øvrigt bedre egnet til erhvervsformål. Administrationen anbefaler, at høringssvaret ikke giver anledning til ændringer. Administrationen kan oplyse, at der ikke er behov for nyudlæg til boligformål i Galten, da den planlagte rummelighed allerede overstiger det forventede forbrug i den kommende planperiode på 12 år. Samtidig udgør det rekreative område del af den grønne forbindelse i Galten. Det skal også bemærkes, at dele af området er lavbundsområde og vil blive vurderet i forbindelse med den kommende klimatilpasningsplanlægning. Byrådet besluttede den 30. januar 2013 at høringsforslaget ikke udsendes i fornyet offentlig høring. Administrationen kan oplyse, at vedligeholdelse af veje og stier ikke behandles i kommuneplanen. Høringssvaret er derfor videresendt til Kommunes afdeling for Natur & Miljø og Vej & Trafik. Administrationen kan oplyse, at området i Kommuneplanen er udlagt til område med kollektiv varmeforsyning. Der er ikke i Kommuneplanen taget stilling til, hvem der skal levere den kollektive varmeforsyning. Administrationen anbefaler, at beboerne i området indleder en dialog med Galten Fjernvarmeværk om levering af kollektiv varmeforsyning. Administrationen kan oplyse, at administrationen løbende presser på for at få staten til at færdiggøre kortlægningen af grundvandsinteresserne, da den manglende kortlægning er en barriere for planlægning i store dele af kommunen. Kortlægningen af grundvandsinteresserne omkring Hørning forventes afsluttet i Administrationen kan oplyse, at området var vist som perspektivareal i Planstrategi 2007, men efter indsigelse fra beboere i området var arealet ikke med i Kommuneplan 09, da byrådet ønskede at afvente grundvandsundersøgelser for derefter at vurdere om området er egnet til erhvervsformål. Efter Naturstyrelsen efteråret 2012 kom med udmelding om retningslinjer for byudvikling i OSD (områder med særlig drikkevandsinteresser) og nitratfølsomme indvindingsoplande valgte byrådet at indarbejde arealudlæggene langs Randersvej til erhvervsformål for virksomheder som er mindre grundvandstruende og genudpege arealerne i forlængelse Ørstedsvej som perspektivaraler. Det var byrådets håb, at de statslige udledninger kunne åbne op for, at kommunerne nu kunne komme videre i 10

11 36-49 Line og Bo Penstoft, Sissel og Morten Leth, Bente og Olaf Bertelsen m. fl., Adslev Hedevej 37-1 Søren Nielsen, Hørning Søren Nielsen og Jørgen Naut, Hørning Socialdemokraterne i Hørning partiforening Flemming Jensen (formand) Liljevænget Hørning Perspektivområde til erhverv i forlængelse af Ørstedsvej nord for Stilling Beboerne på Adslev Hedevej 4, 5, 6 og 10 ønsker perspektivområde til erhverv i forlængelse af Ørstedsvej nord for Stilling udtaget af kommuneplanforslaget, da de mener der fortsat skal tages hensyn til drikkevands- og naturinteresser i området. Området foreslås omfattet af en landskabsplan og overtaget af Kommune. Bevarelse af gartnerigrunden i Hørning til offentlige formål Byrådsmedlem Søren Nielsen, Hørning gør opmærksom på, at gartnerigrunden er det eneste velegnede område til at rumme det store frivillighedsarbejde, som finder sted i Hørning. Området bør derfor bevares og anvendes til dette formål, når Juulsgård ikke længere er en mulighed. Hjørnet af Bjertrupvej og Vestervej i Hørning Byrådsmedlemmerne Jørgen Naut og Søren Nielsen, byrådsmedlemmer, foreslår at hjørnet af Bjertrupvej og Vestervej i Hørning fortsat bør være reserveret til institutions eller offentlige formål. Forslaget begrundes i at området kan være starten på den grønne kile gennem et nyt byområde og at bygningerne på ejendommen kan være base for det store frivillige arbejde, der i dag er placeret på Juulsgaard. Arealet 40.B.11 nord for Bjertrupvej foreslås bevaret som areal til offentlige formål Socialdemokraterne i Hørning partiforening foreslår, at området bevarer sin status til offentlige formål og at bygningerne på arealet gøres anvendelige til kulturelle og sociale formål. Forslaget begrundes i - at aktiviteterne på det nuværende Juulsgård næppe vil være til rådighed i samme omfang som tidligere, - at der bør være mulighed for at låne kommunale lokaler til foreningsmøder, arrangementer mv., planlægning for byvækst på OSD under særlig hensyn til grundvandet. Ved møde med Naturstyrelsen blev behovet for nye erhvervsarealer drøftet og det blev aftalt, at der i fællesskab med Naturstyrelsen kan igangsættes en vurdering af om det foreliggende datagrundlag kan ligge til grund for en videre planlægning i forlængelse af kommuneplanens vedtagelse for inddragelse af områderne langs Randersvej (nuværende forslag til udlæg 13.E.05 og 13.E.06) og/eller arealerne i forlængelse af Ørstedsvej, der er angivet som perspektivarealer i kommuneplanforslaget, til erhvervsformål. Administrationen kan oplyse, at der ikke er aktuelle planer om at nedlægge Juulsgård som ramme om frivilligaktiviteterne i Hørning. Gartnerigrunden, der ejes af Kommune, ønskes solgt og områdets status ændres derfor til boligformål. Kommuneplanens rammebestemmelser ikke er en hindring for at fortsætte den hidtidige lovlige anvendelse af ejendommen. - at den grønne struktur skal sikres gennem det eksisterende grønne område nord for Bjertrupvej. 11

12 RY Benny Nielsen, Ry Højhusbyggeri på Kildebjerg Benny Nielsen, Ry finder at det vil være noget der ligner en landskabelig katastrofe at bygge et højhus og/eller massive kontorblokke på så unikt et sted som det sydvestlige Kildebjerg Stinne Plesner, Ry Nye bygninger på Kildebjerg Ry Stinne Plesner ønsker, at der informeres bedre om den nye kommuneplan og beder om at nye bygninger på Kildebjerg Ry indpasses i landskabet Landinspektørfirmaet Bonefeld og Bystrup Detailhandel i erhvervsområde i Ry På vegne af ejeren af matr. Nr. 7-m, 7-fog 5-n, fremsættes forslag om, at der i erhvervsområdet i Ry (50.E.01) syd for vej og længst mod øst åbnes mulighed for at der kan etableres butikker med bl.a. dagligvarer. Administrationen kan oplyse, at forslagets rammebestemmelse er videreført uændret fra tidligere kommuneplaner, og der er i 2006 godkendt en lokalplan, der åbner mulighed for kontorbebyggelse i op til 7 etager. Byrådet besluttede den 30. januar 2013, at høringsforslagene ikke udsendes i fornyet offentlig høring. Administrationen anbefaler, at det indskrives i Kommuneplanens hovedstruktur, at de aktuelle arealudlæg, rækkefølgeplan mv. for Kildebjerg tages op til et særskilt og samlet serviceeftersyn, jfr. økonomiudvalgsbeslutning den 22. januar Administrationen kan oplyse, at området ligger uden for detailhandelsområdet i Ry og at der efter bestemmelserne i detailhandelslovgivningen ikke er muligheder for at etablere et detailhandelsområde i området eller planlægge for en enkeltstående dagligvarebutik til lokalområdets forsyning. LOKALCENTRENE Claus Bloch, Låsby Udpegning af to arealudlæg til hhv. boligformål og erhvervsformål i den nordlige del af Ole Rømersvej i Låsby Claus Bloch, Låsby gør opmærksom på, at han ikke er enig i den beslutning der blev truffet på byrådsmødet i oktober 2012 om at tage de to ovennævnte områder ud af kommuneplanforslaget på grund af beliggenheden inden for OSD og inden for indvindingsoplandet til Låsby vandværk. Claus Bloch mener ikke at arealudlæggene skulle udgøre nogen trussel mod vandværket og at området kan blive til en attraktiv erhvervsgrund og boligområde/institution. Områderne foreslås derfor genindsat i den nye kommuneplan Jacob Nørgaard, Iben Iversen og Anders Foss, Århus Ønske om etablering af bofællesskab på Emborgvej 29, Gl. Rye (Jacob/Inger E) På vegne af en projekt gruppe fremsender Jakob Nørgaard, Iben Iversen og Anders Foss, Århus forslag om at der på ejendommen Emborgvej 29 bliver mulighed for at bygge et bofællesskab bestående af boliger á m2 samt et fælleshus og få en del af grunden udlagt som byzone og bevare resten i landzone. Administrationen vurderer, at Naturstyrelsen vil gøre indsigelse mod udlæggene, med henvisning til, at områderne ikke kan udlægges før der er gennemført en grundvandskortlægning i området. Kortlægningen forventes færdig i 2015, hvorefter områderne kan indarbejdes, såfremt grundvandet er beskyttet. Byrådet besluttede den 30. januar 2013 at høringsforslaget ikke udsendes i fornyet offentlig høring. Administrationen anbefaler, at områderne indarbejdes i Kommuneplan 13 som perspektivområder til henholdsvis boligformål og erhvervsformål. Administrationen kan oplyse, at forslaget til Kommuneplan 13 uændret udlægger området til rekreative formål, rammeområde 52.R.06. Emborgvej 29 ligger i landzone omkranset af fredninger og kan som sådan ikke opnå en naturlig sammenhæng til eksisterende bebyggelse. Kommuneplan 13 udlægger i øvrigt ikke andre nye boligområder i Gl. Rye, da der er tilstrækkelig t rummelighed til 12 års boligbyggeri med et forventet byggeri på ca. 9 boliger pr. år. Supplerende kan oplyses, at boligudlæggene ved Hjarsbækvej fortsat ikke er udnyttet. Byrådet besluttede den 30. januar 2013 at høringsforslaget ikke udsendes i fornyet offentlig høring. 12

13 45-72 Dan og Inge Jeppesen, Herskind Forslag om mulighed for opførelse af tæt/lavt byggeri og byggeri i 2 etager i Herskind Dan og Inge Jeppesen, Herskind ønsker mulighed for at opføre tæt/lav byggeri og byggeri i 2 fulde etager i rammeområde 32.B.05 i Herskind, da de har konstateret at der er behov herfor. Administrationen kan oplyse, at kommuneplanforslaget alene giver mulighed for anvendelse af området til tæt-lav byggeri i 1½ etager inden for maks. 8,5 meter bygningshøjde. Herskind er bl.a. kendetegnet ved ret varieret byggeri, hvor meget afspejler den tid, det er bygget i. Byggeri i 1½ etage betyder byggeri i én etage med udnyttet tagetage. Gives der mulighed for byggeri i op til 2 fulde etager, vil det sige byggeri i 2 etager uden udnyttet tagetage og fortsat inden for de maks. 8,5 meters bygningshøjde. Efterspørgselen efter tætlavt byggeri er stigende og der er ikke nogen umiddelbar betænkelighed ved at tillade tætlavt byggeri i Herskind Forslaget om at åbne mulighed for tæt-lav byggeri bør imødekommes, dels fordi det vil kunne tiltrække nye målgrupper, dels fordi det allerede er muligt at opføre tæt-lav byggeri i andre boligområder i Herskind. Der er intet til hinder for byggeri i 2 fulde etager forudsat byggeriet forsat har en maksimal byggehøjde på 8,5 m Hylke Landsbyråd Nye boligområder i Hylke Hylke Landbyråd foreslår, at - der udlægges et nyt perspektivområde i den nordøstlige del af Hylke, - der udlægges et nyt perspektivområde syd for Hylke Kirke, hvis vandindvindingsinteresserne ikke gør det muligt at etablere det forventede antal boliger i det udlagte perspektivområde. Administrationen anbefaler, at der foretages en mindre ændring af rammeområde 32.B.05 så der åbnes mulighed for tæt lavt byggeri i 2 etager. Administrationen kan oplyse, at der er udlagt areal svarende til en fordobling af den hidtidige årlige vækst i Hylke fra 1,5 boliger pr. år til 3 boliger pr. år. Dette arealudlæg skønnes at være tilstrækkeligt til at imødekomme efterspørgslen i Hylke. - Nye boligområder ikke udstykkes med grunde på mindre en 1000 m2. LANDSBYERNE Foreningen Liv i landsbyen v/ Jens Jacobsen, Alken Udpegning af landsbyklyngen Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup som aspirerende lokalcenter. Liv i Landsbyen, der består af 8 foreninger og råd i ovennævnte landsbyer, har fremsendt forslag om at de fem landsbyer tilsammen får status som lokalcenter fra næste kommuneplan og som aspirerende lokalcenter i Tilsammen har de fem landsbyer følgende lokalcenterfunktioner: daginstitution, kirke, kulturhus, togstation og fra foråret/sommeren 2013 etableres en købmandsbutik i Alken med frivillig arbejdskraft. Formålet med at opnå lokalcenterstatus er få mulighed for mere nybyggeri, der kan tiltrække flere beboere, der kan sikre grundlaget for at opretholde de eksisterende servicefaciliteter i landsbyerne. Administrationen anbefaler, at høringssvaret giver anledning til, i Hovedstrukturen til kommuneplanens afsnit om landsbyerne, at nævne de fem landsbyers ambitioner om at få lokalcenterstatus fra næste lokalplanperiode. 13

14 48-54 Svend Erik Skov, Dørup Landsbyafgrænsningen i Dørup Svend Erik Skov, Dørup foreslår at del af landbrugsejendommen (bygninglodden) på Forten 39 i Dørup medtages under landsbyafgrænsningen af Dørup. Det er oplyst, at bygningerne har stået tomme i flere år, og at landbrugsjorden, der hører til ejendommen ligger som et samlet lod ca. 0,5 km øst for ejendommen. Det er hensigten at frasælge jordlodden og udstykke bygningslodden i 3 parceller Landinspektørfirmaet Bonefeld og Bystrup Forslag om udstykning i Storring Bonefeld og Bystrup foreslår på vegne af ejeren af matr. Nr. 8-a og 19-a Storring By, Storring at en del, ca. 3 ha. Udlægges til boligformål. Arealet anvendes i dag til landbrugsdrift. Området har i den tidligere kommuneplan for Galten Kommune været vis som muligt byvækstområde. Administrationen kan oplyse, at inddragelse af arealet under landsbyafgræsningen bryder med det princip landsbyerne er afgrænset efter at eksisterende landbrugsejendomme holdes uden for landsbyafgræsningen, men da ansøger oplyser, at landbrugsjorden vil blive solgt fra i 2013, ses bygningslodden at ligge således, at der vil blive tale om huludfyldning, såfremt den udstykkes til 3 boligparceller. Administrationen anbefaler, at Forten 39 (bygningslodden) medtages under landsbyafgrænsningen i Dørup. Administrationen kan oplyse, at Storring er en afgrænset landsby, hvor bebyggelse normalt skal ske som huludfyldning inden for landsbyafgrænsningen. Det ansøgte areal er beliggende som et større sammenhængende område uden for landsbyafgrænsning og kan ikke betragtes som en huludfyldning. Byrådet besluttede den 30. januar 2013 at høringsforslaget ikke udsendes i fornyet offentlig høring Landinspektørfirmaet Bonefeld og Bystrup Udstykning til boligområde i Firgaarde Bonefeld og Bystrup foreslår på vegne af ejeren af matr. Nr. 7-m, 7-fog 5-n, fremsættes forslag om, at det bliver muligt at udstykke et areal på ca. 1,5 ha i Firgårde til parceller åben boligbebyggelse. Administrationen kan oplyse, at der ikke er behov for nyudlæg til boligformål ved Ry, da den planlagte rummelighed allerede overstiger det forventede forbrug i den kommende planperiode på 12 år. Byrådet besluttede den 30. januar 2013 at høringsforslaget ikke udsendes i fornyet offentlig høring John Christiansen, John Christiansen, har som ejer af areal syd for Sønderbækparken i Fruering fremsendt forslag til bebyggelse af et område på m2 syd for Sønderbækparken. Forslaget begrundes bl.a. med, at etablering af byggeriet vil inkludere et regnvandsbassin, der vil kunne fungere som et mekanisk rensningsanlæg og vil kunne modtage regnvand fra Fruerings befæstede områder, og at der vil blive etableret offentlig adgang til bækken via et stianlæg på grunden. Administrationen kan oplyse, at der er i den nuværende spildevandsplan ikke planer om etablering af regnvandsbassin på området. Supplerende kan oplyses, at der i den forgangne planperiode er undersøgt mulighederne for et byudlæg syd for Sønderbækparken, men at området ud fra landskabelige eller naturmæssige hensyn ikke vurderes egnet. I forbindelse med. Byrådet besluttede den 30. januar 2013 at stillingtagen til yderligere byvækst i Fruering (høringssvar 56) afventer igangværende dialog mellem Forsyning, Naturstyrelsen (Søhøjlandet) og Kommune vedr. sikring af de fremtidige drikkevandsressourcer til vandværkerne i, Fruering, Virring og Stilling-Gram, idet der drøftes behov for udvidelse af skovrejsningsområdet ved Fruering. Byrådet besluttede endvidere at høringsforslaget ikke udsendes i fornyet offentlig høring. 14

15 TRAFIK Henrik Hoffmann Pedersen, Almuevej, på vegne af 175 borgere i Vrold Carsten Slot, Reservation til Parallelvejen ønskes bibeholdt. 175 borgere har med deres underskrift tilkendegivet at de ønsker reservationen til Parallelvejen bibeholdt - af hensyn til mulighed for aflastning af Vroldvej, - pga. trafiksikkerheden, - da det i Låsby har vist sig muligt at etablere både ramper og parallelvej, - for at sikre en alternativ rute ved trafikuheld på motorvejen, - fordi det er ukendt om de motorvejsramperne bygges, - fordi planerne for Horsensvej 18 ikke er kendte - da udstykningen i Hylke forventes at øge trafikken på Vrold Tværvej Bevar reservationen til Parallelvejen Carsten Slot, finder det økonomisk og trafiksikkerhedsmæssigt uansvarligt at droppe arealreservationen til parallelvejen, da han mener vejen bliver nødvendig i forbindelse med de sydvendte motorvejsramper og ved en eventuel udvidelse af festivalaktiviteterne på Kærlig Heden. Desuden savnes, af hensyn til trafiksikkerheden, en sti på Horsensvej mellem festivalens to områder i Dyrehaven og på Kærlig Heden Erik Pallesen Parallelvejen Erik Pallesen mener at fjernelse af arealreservation til parallelvejen gør trafiksikkerheden til taber. Han peger på at parallelvejen skulle aflaste Vrold Tværvej for tung trafik og være alternativ til motorvejen ved trafikuheld på E45. Han mener endvidere at tilslutningen af Herningmotorvejen til rundkørslen ved Låsby gør, at argumentet om, at der ikke er plads til både sydvendte ramper og parallelvejen, ikke holder Anders Enggaard, Parallelvejen Anders Enggaard, udtrykker undren over at parallelvejen udtages af Kommuneplanen med den begrundelse at der ikke er plads til parallelvejen, hvis der også skal være plads til sydvendte ramper Erik Kjædegaard Parallelvejen Erik Kjædegaard finder at parallelvejen vil være nødvendig fremover og at den må kunne kombineres med de sydvendte ramper, alternativt at de sydvendte ramper placeres ved motorvejsbroen ved Horndrupvej Bent Askholm, Carsten Nielsen, Peder Sølvsten, Thyge Sylvester Rasmussen, Johannes Parallelvejen Bent Askholm m. fl. anmoder kommunen om at fastholde planen for Parallelvejen, da trafikmængden og landbrugsmaskinernes størrelse ikke er blevet mindre med årene. Hertil kommer trafikafviklingen under festivalen og Administrationen kan oplyse, at reservationen til parallelvejen er udtaget af kommuneplanforslaget, da prognosen for trafikudviklingen viser, at der ikke i overskuelig fremtid vil blive behov for vejanlægget. Drøftelser med Vejdirektoratet har vist at Vejdirektoratet ikke ser nogen interesse i, at der etableres en kommunal vej som alternativ ved uheld på motorvejen. Vejdirektoratet har tilkendegivet at en parallelvej ikke vil kunne etableres på Vroldvej samme sted som sydvendte ramper skal tilsluttes. Administrationen anbefaler, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer i 15

16 Rasmussen og Erik Jensen ved andre aktiviteter på Horsensvej 18. En rundkørsel foreslås som løsning på etablering af Parallelvejens og de sydvendte rampers udmunding i Vroldvej Erik Kjær Hansen Plads til ekstra spor på motorvejen Erik Kjær Hansen mener at kommuneplanen bør tage højde for arealbehov til ekstra spor på E Hans Henriksen, Tilkørsel til Vroldvej fra de tilgrænsende boligområder Hans Henriksen, forventer at etablering af den sydgående tilkørselsrampe til motorvejen vil forøge trafikken på Vroldvej væsentligt og ønsker oplyst hvordan tilkørslen sikres til Vroldvej fra de tilstødende boligområder, når dette sker Henning Stokbro Hastighedsdæmpende foranstaltninger på stamvejen Højvangen og Holtskovvej Henning Stokbro efterlyser en omtale i Kommuneplanforslaget af hastighedsdæmpende foranstaltninger på stamvejen Højvangen og Holtskovvej 21 som han mener at han fik lovning på i 2011 af daværende tekniske chef Asker Geyti Henrik og Nina Møller Frislev, Dan og Inge Jeppesen, Herskind Sikker skolevej mellem Bakker og Morten Børup Skolen. Henrik og Nina Møller Frislev, opfordrer til at der tænkes en sikker krydsning af Banegårdsvej ind i den kommende infrastruktur. Langelinie, Galten Dan og Inge Jeppesen, Herskind ønsker kravet i kommuneplanrammen om etablering af rundkørsel på Langelinie ændret til et krav om trafikregulering Finn Sørensen, Hørning Parkeringsareal på Adslevvej 8, Hørning Finn Sørensen, Hørning gør indsigelse mod planerne om etablering af et offentligt parkeringsareal på Adslevvej 8 som støder op til Finn Sørensens ejendom pga. af forventede gener fra mere trafik og parkerende trafikanter Hans Jørgensen, Ingerlise Lundkvist og Anette Kjærsgaard Trafikproblemer ved Ramblaen i Hørning Hans Jørgensen, Ingerlise Lundkvist og Anette Kjærsgaard, Hørning forudser øget trafik og øget støj på Kirkevej og den sydlige del af Adslevvej i Hørning og foreslår derfor, at der placeres et stabilt lydhegn med beplantning mellem de nyetablerede parkeringspladser og Adslevvej 2 og Kirkevej 2 og at vejen mellem Adslevvej og den kommunale parkeringsplads lukkes med bomme. Administrationen kan oplyse, at der er taget højde for dette arealbehov med Vejdirektoratets udlagte byggelinier langs E 45. Administrationen kan oplyse at der forventes at ske ændringer i tilkørslen fra boligområderne til Vroldvej i forbindelse med etableringen af de sydvendte ramper. Byrådet er orienteret om, at etablering af sydvendte ramper formentlig vil medføre behov for trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger på Vroldvej. Signal-regulering af krydset Vroldvej/Vestergade etableres i Kommuneplan 13 Administrationen oplyser, at hastighedsdæmpningen vil blive indarbejdet i den kommende trafiksikkerhedsplan. Administrationen kan oplyse, at der arbejdes på trafiksikre skoleveje i kommune også fra Bakker til Morten Børup skolen. Det vil indgå i den kommende revision af trafiksikkerhedsplanen. Administrationen anbefaler, at formuleringen i Kommuneplanrammen ændres fra rundkørsel til trafikregulering. Adslevvej 8 er i kommuneplanen udlagt til offentlige formål, og tænkes anvendt som parkeringsareal i sammenhæng med midtbyplanens udbygning. Det vil i forbindelse med udarbejdelsen af projekt for et evt. parkeringsanlæg blive vurderet, om der er behov for afskærmninger for støj og lysgener. Der er ikke pt. udarbejdet et projekt for vejgennemføringen ved Kirkevej 1, og 2 samt Adslevvej 2. Der vil i forbindelse med planlægning af dette vejstykke blive vurderet hvilke tiltag der skal etableres. Om planerne afstedkommer forøget trafikmængde ved den sydlige ende af Adslevvej når planen er fuldt udbygget afhænger af hvilke funktioner bygningerne kommer til at indeholde. Om vejadgangen skal lukkes med bomme som foreslået, vurderes i forbindelse med et fremtidigt projekt og projekt for en vej gennemføringen. Kommuneplan 13 16

17 NATUR, DET ÅBNE LAND, STIER MV Miljøministeriet, Naturstyrelsen Miljøministeriet, Naturstyrelsen Jordbrugserhverv Naturstyrelsen har gjort indsigelse mod Kommuneplan 2013, da Styrelsen ikke finder, der er redegjort tilstrækkeligt for jordbrugserhvervets forhold og derfor er af den opfattelse, at byrådet ikke har kunnet vurdere om der er udpeget og sikret tilstrækkeligt mange jordbrugsarealer i Kommuneplanen. Potentielle økologiske forbindelser Naturstyrelsen har gjort indsigelse mod Kommuneplan 2013, da der mangler retningslinjer og udpegning for potentielle økologiske forbindelser, som krævet i planloven. Administrationen anbefaler,at indsigelsen imødekommes med indarbejdelse af teksten i vedlagte bilag: Jordbrugsinteresser i Kommuneplanens hovedstruktur. Administrationen anbefaler,at indsigelsen imødekommes med indarbejdelse af teksten i vedlagte bilag: Økologiske forbindelser i Kommuneplanens hovedstruktur Pia og Johnny Sørensen, Potentielt naturområde ved Vrold Sø Pia og Johnny Sørensen anmoder om, at udpegningen af Horsensvej 29 som potentielt naturområde prioritet 1 udtages af kommuneplanen, da de ikke mener, at der er argumenter for at udpege denne ejendom ved Vrold Sø. Administrationen kan oplyse, at udpegningen af potentielle naturområder er en tilkendegivelse af, hvor der med størst fordel kan skabes ny natur eller ske ekstensivering af nuværende drift med henblik på at udvide eller forbinde naturområder. Udpegningen er videreført omtrent uændret siden Århus Amts Regionplan Den konkrete udpegning ved Horsensvej 29 er en del af en sammenhængende spredningskorridor langs hele sydsiden af Sø og Vrold Sø, videre til Tåning Sø og langs Tåning Å til Mossø. På sydsiden af Sø og Vrold Sø er der et omtrent ubrudt forløb af eksisterende skov og natur samt golfbane (sidstnævnte har også langs søen naturkarakter). Samtidig er der færre forstyrrelser på sydsiden sammenlignet med nordsiden, hvor der er forstyrrelser fra byen, Dyrehaven, søbad, festival, vandrehjem, sejlklub m.v. Den eksisterende, omtrent sammenhængende og relativt uforstyrrede korridor på sydsiden af søerne er derfor prioriteret frem for en korridor på nordsiden af søerne. Udpegningen af potentielle naturområder er ikke en hindring for at fortsætte den hidtidige lovlige anvendelse af ejendommen Peter Jeppesen Udvidelse af rammeområdet til rekreative formål på Sletten syd for Juul Sø Peter Jeppesen, FDF Friluftscenter Sletten anmoder om FDF s nyerhvervede matrikler 48c, 48,f, 11e, og 11k omfattes af kommuneplanrammer og lokalplan 48 for Sletten Vandrådet i Glarbo beboerforening og Himmelbjergegnens Natur- og Skovrejsningsområder Vandrådet i Kommune opfordrer til at der udpeges skovrejsningsområder, som i Århus Amts Indsatsplan Åbo med henblik på at fremme grundvandsbeskyttelsen i dette område. Forlængelse af cykelstien Ry-Gl. Rye til Tønningsletvej ved Glarbo Glarbo beboerforening og Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole ønsker ovennævnte forlængelse af cykelstien skrevet ind i kommuneplanen på kommuneplanforslaget. Administrationen kan oplyse, at områderne alle støder op til lokalplanområde 48 og derfor kan betragtes som en afrunding af Sletten. Administrationen anbefaler, at høringssvaret fra FDF Friluftscenter Sletten giver anledning til en mindre ændring af Kommuneplanens afgrænsning af Sletten, således at de fire nævnte matrikler indarbejdes i kommuneplanens rammer for området. Administrationen kan oplyse, at udpegning af skovrejsning inden for indsatsplan Åbo vil ske i en kommende skovrejsningsplan, der gennemføres som tillæg til Kommuneplanen. Administrationen anbefaler, at høringssvaret ikke giver anledning til ændring i forslaget til Administrationen kan oplyse at stien er medtaget i Kommunes Trafiksikkerhedsplan 09. Da stien skal ligge på et offentligt vejareal skal den ikke med i kommuneplanen. I 17

18 Idrætsefterskole linje med stiforbindelsen fra bakker til midtby. Forslaget begrundes i hensynet til trafiksikkerheden, styrkelse af turismen og sundheden og at det var planen i den tidligere Ry kommune at stien skulle fortsætte til Glarbo Erik Kjær Hansen Naturcyklisme Erik Kjær Hansen foreslår, at der udlægges stier i kommuneplanen, der vil være anvendelige for montainbikere, f. eks markstier/spor med krævende stigninger og uregulerede tidligere grusgrave, der kan anvendes til formålet. kommuneplanen medtages kun stiprojekter, hvor anlægget går ind over privat ejendom og hvor ekspropriation på sigt skal foretages for at anlægget kan blive til virkelighed. Administrationen anbefaler, at høringssvaret ikke giver anledning til ændring i forslaget til Administrationen kan oplyse, at Kommuneplan 13 åbner mulighed for øget Naturcyklisme, især hvis det sker i samarbejde med forskellige aktører. Ifølge Kommuneplan 12 er Byrådets langsigtede mål (s. 178), at alle borgere har let adgang til rekreative arealer i nærområdet, at robuste naturområder er udviklet til rekreation, leg, bevægelse og andre oplevelser og at viden om natur- og kulturområder formidles bredt.. Videre står (s. 179): Kommunen arbejder målrettet med inddragelse af aktive borgere og grupper af frivillige i afklaringen af placering af aktiviteter og processen med etablering og drift af aktiviteten. Arbejdsformen er ofte partnerskabssamarbejder, hvor myndigheder, institutioner og private lodsejere og interessenter går sammen om at udvikle og eller finansiere projekter. Ideen er givet videre til aktører indenfor turisme, kultur, trafik og natur Friluftsrådet Stiforbindelser Friluftsrådet foreslår, at der etableres en tunnel eller en bro mellem Bakker og Illerup Ådal, så der skabes en bedre forbindelse mellem byen og ådalen Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet finder fortsat, at der er et stort behov for en markeret vandre- og cykelrute rundt om søerne. Korridoren fra Sø gennem Vrold Sø, Tåning Sø og Tåning Å til Mossø Danmarks Naturfredningsforening, mener at området inden for søbeskyttelselinjen bør være en del af korridoren. Administrationen anbefaler, at høringssvaret ikke giver anledning til ændring i forslaget til Administrationen kan oplyse, at der ikke for nuværende er planer om en ny stiforbindelse i tunnel eller bro over motorvejen. Muligheden for at forbedre stiforbindelsen langs Låsbyvej vil kunne indgår i revisionen af Trafiksikkerhedsplanen. Spørgsmålet om en bedre skiltning og ruteangivelse rundt om Sø oversendes til Vej & Trafik Administrationen kan oplyse, at spredningskorridorerne mellem naturområder består af eksisterende naturområder og potentielle naturområder. De potentielle naturområder vil hvis de udgår af dyrkning eller dyrkningen ekstensiveres være det lim, der kan binde eksisterende naturområder sammen til større sammenhængende naturområder på tværs af landskabet. Korridorerne forløber overvejende langs med vandløb og søer, hvor der ofte er en høj koncentration af naturområder, og hvor dyrkningen nogle gange er mere usikker på grund af høj vandstand. Udpegningen af arealer i spredningskorridoren er foretaget ud fra en relativ konkret vurdering af, hvor landbrugsdriften med størst fordel kan foregå mindre intensivt, hvis arealerne i særlig grad skal udvide eller binde værdifulde naturområder sammen. Der har også i udpegningen indgået en vurdering af et rimeligt arealforbrug til udpegningen, idet for store udpegninger vil udvande formålet med sammenhæng i områderne. Det er administrationen opfattelse, at en udpegning af alle arealer indenfor søbeskyttelseslinjen, dvs. en zone omfattende alle arealer inden for 150 m langs Sø, Vrold Sø og Tåning Sø (og på begge sider af Tåning Å), vil være et brud med den måde, hvorpå udpegningen i resten af kommunen er foretaget, og der ses ikke at være grundlag 18

19 73-77 Vandrådet i Danmarks Naturfredningsforening, Manglende redegørelse for byudvikling på OSD-områder Vandrådet i kommune finder at der ikke i tilstrækkelig omfang er gennemført de redegørelser, der skal udarbejdes i forbindelse med byudvikling og erhvervsudlæg på OSD-områder ifølge retningslinjerne 40 og 41 i de statslige vandplaner. Genetablering af grusgravområder Danmarks Naturfredningsforening i savner en politik vedrørende genetablering af grusgravsområder, hvor foreningen mener at områderne bør efterlades uden reetablering. herfor i det pågældende område. Det vurderes desuden ikke realistisk generelt at udpege alle arealer indenfor søbeskyttelseslinjen i kommunen. Kommuneplan 13 Administrationen kan oplyse, at efter Naturstyrelsen i efteråret 2012 kom med udmelding til retningslinjer byudvikling i OSD (områder med særlig drikkevandsinteresser) og nitratfølsomme indvindingsoplande valgte byrådet at indarbejde arealudlæg langs Randersvej til erhvervsformål for virksomheder som er mindre grundvandstruende og genudpege arealerne i forlængelse Ørstedsvej som perspektivaraler. Da statens udmelding kom sent i forhold kommuneplanprocessen var det ikke muligt at nå at udarbejde den nødvendige redegørelse om byudvikling på OSD. Derfor er der på møde med Naturstyrelsen aftalt, at der i fællesskab med Naturstyrelsen kan igangsættes en vurdering af om det foreliggende datagrundlag vedr. grundvandsbeskyttelse kan ligge til grund for en videre planlægning. Er dette ikke tilfældet må Kommune afvente gennemførelsen af de statslige grundvandsundersøgelse før en redegørelse kan udarbejdes. Indarbejdelse af arealudlæggene langs Randersvej og øvrige nye arealudlæg på OSD eller i indvindingsoplande til vandværker vil herefter skulle ske ved Kommuneplantillæg. Færdigdrøftelse udestår. Administrationen kan oplyse, at Kommune følger Region Midtjyllands (RM)retningslinier, som beskrevet i RM s Råstofplan 2008 og Forslag til Råstofplan Retningslinjerne fremgår af forslaget til Kommuneplan 13 i afsnittet Råstofplanens retningslinier. TEKNISKE ANLÆG Transportministeriet, Trafikstyrelsen Anlæg med en højde på mere end 100 meter Trafikstyrelsen har ønsket Kommuneplanforslaget formuleringer om anlæg på mere end 100 meters højde formuleret således: Administrationen anbefaler, at Trafikstyrelsens bemærkninger indarbejdes i Kommuneplan 13. Anlæg/vindmøller/antennemaster med en højde på over 100 m, skal anmeldes til Trafikstyrelsen efter Lov om Luftfart. Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes, før der af Trafikstyrelsen er udstedt en attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Anlæggene må ikke opstilles, så de er i konflikt med de højdebegrænsende indflyvningsplaner, der gælder for godkendte flyvepladser og militære flyvestationer. 19

20 Kortbilag (Nr. refererer til numre på høringssvar i Høringsnotatet) Nr. 8-4 Dele af matrikel nr. 52g. og 51e ( til venstre), er udvidelse til perspektivområde ( til højre) i KP 13 20

21 Nr / /16 90 / / Område 11.B.02 P areal vest for frølager kan bebygges i op til 6½ etage og ikke højere end frølageret. 21

22 Nr / / / / / Område 10.BE.02 Bebyggelsespct. på 60 fastholdes, facader maks. 20 meters højde vest for banegårdsvej og Egholmsvej, maks. 2½ etage i facadebebyggelse. 22

23 Nr areal til venstre udlægges som perspektiv boligareal, og areal til højre langs Hammelvej udlægges til perspektiv erhverv - Låsby 23

24 Nr Område 32.B. 05 Herskind gives mulighed for byggeri i 2 etager som tæt/lav 24

25 Nr Forten 39 i Dørup lægges indenfor landsbyafgrænsningen 25

26 Nr kommuneplanramme ændres så 4 matrikler 48c, 48f, 11e, og 11k lægges indenfor rammen - Sletten 26