LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedsassistenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedsassistenter"

Transkript

1 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedsassistenter Marts

2 Den lokale undervisningsplan refererer og henviser til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse 149 bekendtgørelse om uddannelsen i den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, Omsorg og Pædagogik. Bekendtgørelse 1514 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Bekendtgørelse 836 bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Bekendtgørelse 1272 om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne. 2

3 Indholdsfortegnelse 1 generelt for skolen 5 Værdigrundlag Pædagogiske og didaktiske overvejelser 7 Læringsmiljø Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser Vurdering af elevens kompetencer 9 2 social- og sundhedsuddannelsen 11 Optagelse på social- og sundhedsassistentuddannelsen 11 Fritagelse for dele af uddannelsen Undervisningen i hovedforløbet 12 Skoleundervisning 12 Skoledage og praksisdage 14 Uddannelsens organisering Bedømmelsesplan Overgangsordninger Praktikuddannelsens opbygning 17 3 læringsaktiviteter Del 4 kvalitetssikring, dokumentation og tværfagligt samarbejde 18 Tema 1: Under uddannelse til sosu-assistent 18 Tema 2: Mødet med den somatiske sektor 20 Tema 3: Fag- og myndighedsperson i somatikken 24 Del 4 - engelsk, niveau D 26 Del 4 - specialefag 29 Del 4 - projekt Del 5 sundhedspædagogik kommunikation og relationer 30 Tema 4: Mødet med den psykiatriske sektor 30 Tema 5: Fag- og myndighedsperson i psykiatrien 33 Tema 6: Samspil 35 Del 5 - projekt 36 Del 5 - grundfagsprøve Del 6 organisation og ledelse, rehabilitering, velfærdsteknologi 37 Tema 7: Mødet med den primære sektor 37 Tema 8: Fag- og myndighedsperson i primær sektor 40 Del 6 - projekt 42 Del 6 - specialefag Del 7 Fagidentitet Trin 2 43 Del 7 afsluttende skoleperiode bedømmelse 43 3

4 Bilag om specialefag 44 4

5 1 GENERELT FOR SKOLEN Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted Viborg er en selvejende erhvervsskole, der varetager almen uddannelse og kompetenceudvikling af de uddannelsessøgende, så de kvalificeres til at varetage opgaver inden for social- og sundhedsområdet. Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted Viborg udbyder grundforløb og hovedforløb inden for Erhvervsuddannelsernes indgang Sundhed, omsorg og pædagogik og andre erhvervsfaglige indgange. Skolen består af følgende lokaliteter: Skive afdeling Arvikavej Skive Tlf.: Thisted afdeling Højtoftevej Thisted Tlf.: Viborg undervisningssatellit Reberbanen Viborg Tlf.: Læs mere om skolen på hjemmesiden: 5

6 Værdigrundlag Vores fælles bestræbelser er at sætte SPOR hver dag. Derfor står vi for at: Forskellighed giver styrke Engagement skaber energi Humor bliver livgivende oxygen Faglighed danner grobund - og det står vi op for. Skolen hviler på en anerkendende tilgang. Det betyder at: Forskellighed er omdrejningspunktet for arbejdet på skolen Engagement i det daglige arbejde er drivkraften i gode læreprocesser hos os selv og eleverne Arbejdsmiljøet er præget af en nærværende omgangstone Høj faglig viden, færdigheder og reflekterede holdninger er forudsætningen for en inspirerende og udfordrende dagligdag. Skolens ansatte, elever og kursister tager i fællesskab ansvar for læring, skolens udvikling og miljø. 6

7 1.1 Pædagogiske og didaktiske overvejelser Social- og Sundhedsskolen STV arbejder fokuseret på at skabe et målrettet, rummeligt og eksperimenterende læringsmiljø. Indenfor social- og sundhedsområdet har skolen fokus på innovation og kreativitet, så vi til stadighed kan imødekomme nye krav og forventninger. Eleven skal gennem uddannelsen udvikle erhvervsfaglige kompetencer med henblik på aktiv deltagelse i et arbejdsliv, hvor det at indgå i andre menneskers hverdagsliv er vigtigt, og hvor forandring, omstilling, udvikling og fortsat læring er et vilkår. Eleven skal udvikle etik i forhold til at arbejde med andre mennesker. Dette indbefatter forståelse og respekt for det enkelte menneske, menneskelig rummelighed samt accept af borgerindflydelse og forskellighed. Eleven skal udvikle evnen til selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et samfundsliv, der hviler på et demokratisk grundlag. Endvidere skal eleven udvikle forståelse for, samt eventuelt opnå interesse i, videreuddannelse. Pædagogisk og didaktisk fundament Vores tilgang til læring hviler på en konstruktivistisk forståelse, hvor læring opstår, når handling, opmærksomhed, følelser, hukommelse, tænkning og omgivelsernes udformning i en bred betydning spiller sammen. Læring fordrer således både en individuel og en social proces for at lykkes: En individuel proces, hvor læring ses som egne konstruktioner. Læring er en aktiv proces, noget man gør selv. Denne forståelse og tolkning af nye erfaringer påvirkes af tidligere erfaring og af den lærendes aktuelle interesser og hensigter En social proces, hvor læring altid sker i forhold til en praksis og i et samspil med omverdenen. Læringsmiljø Vi tror på, at læring bedst sker i et miljø, der indeholder: Anerkendende relationer, der er præget af ligeværd og respekt for den andens oplevelsesverden Forpligtende sociale fællesskaber Interesserede samt fagligt og personligt udfordrende vejledere og undervisere 7

8 Undervisning, der tager hensyn til den enkelte. Skolen etablerer et læringsmiljø, hvor læringsmulighederne for eleven er alsidige og fleksible. Eleven skal have mulighed for at arbejde med passende læringsaktiviteter i forhold til udfordring, indhold, niveau og måder at lære på, samt indgå i et forpligtende fællesskab. Læringsaktiviteter tilrettelægges med progression, så eleven hele tiden udvikler allerede erhvervede kompetencer. I tilrettelæggelsen af uddannelsen anvendes forskellige metoder og undervisningsmidler i et samarbejde mellem underviser, praktikvejleder og elev. Uddannelsen tilrettelægges i en vekselvirkning mellem skole- og praktikperioder. Vekselvirkningen giver eleven mulighed for at gøre konkrete faglige og praktiske erfaringer, reflektere over disse samt at arbejde med teori og medtænke denne i konkret praksis. Både skole- og praktikperioder tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs motivation, erfaringer og forudsætninger. Den enkelte elevs læring står i centrum, og der lægges vægt på udviklingen af elevens personlige og faglige kompetencer og gennem disse elevens fagidentitet. Eleven skal opleve sammenhængen mellem skole- og praktikperioder som meningsfuld, og de forskellige dele skal gensidigt supplere og understøtte hinanden. Der lægges vægt på, at eleven får mulighed for at udpege og drøfte uddannelsens kerneområder, dilemmaer og modsætninger med henblik på at reflektere over uddannelsens indhold, lære at agere i og håndtere komplekse valgsituationer. Elevens evne til at reflektere over egne læreprocesser og, udvikle bevidsthed om læreprocessernes mening, mål og indhold, understøttes aktivt i uddannelsen gennem arbejdet med den personlige uddannelsesplan, den personlige uddannelsesbog samt individuel vejledning i skole- og praktikperioderne. Undervisningen tilrettelægges i temaer, der tager udgangspunkt i praksisrelaterede situationer, som bearbejdes med henblik på at styrke elevens forståelse af tværfaglige sammenhænge samt udvikle personlige kompetencer. I den tematiske undervisning indgår to eller flere fag. Temaerne beskrives, så det tydeligt fremgår, hvilke fag og mål, der indgår i temaperioderne. Temaerne for de enkelte skoleperioder lægger op til den efterfølgende praktik. 1.2 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen. 8

9 Skolebedømmelsen skal medvirke til at: Klarlægge elevens viden om eget niveau Udpege områder, som kræver forstærket indsats Informere praktiksted og skolesystem Inspirere eleven til yderligere læring På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling som undervisningen i det hele taget. Al evaluering skal dog udføres med omtanke og i respekt for de involverede personer, da evaluering altid går tæt på den enkelte person, lærer som elev. I skoleuddannelsen vil der være bedømmelser i form af Løbende evaluering Skolevejledninger Standpunktsbedømmelser i praktikken Standpunktsbedømmelse eller prøve i områdefag og grundfag Afsluttende bedømmelse Se endvidere skolens bedømmelsesplan og prøvebestemmelser. 1.3 Vurdering af elevens kompetencer Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering: 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, herunder vurdering af elevens faglige og almene kompetencer. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 3. Vurdering af elevens behov for indsatser, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, et længere forløb, tilvalg af 9

10 faglig eller almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. 10

11 2 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Optagelse på social- og sundhedsassistentuddannelsen Elever, der har gennemført trin 1, social- og sundhedshjælper, eller har tilsvarende kvalifikationer erhvervet gennem uddannelse eller arbejdserfaring eller en kombination heraf af mindst 1 år og 2 måneders varighed, eller elever, der har kvalifikationer erhvervet i udlandet svarende til ovennævnte kvalifikationer, har adgang til optagelse på hovedforløbets trin 2, social- og sundhedsassistent. Fritagelse for dele af uddannelsen Elever har ret til at få fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer. Fritagelse meddeles af skolen inden indgåelse af eventuel ansættelsesaftale. Fritagelse for dele af praktikuddannelsen gives på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område eller beslægtede beskæftigelsesområder. Fritagelse for dele af skoleundervisningen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning, eller på baggrund af realkompetencer, der står mål med grundfag og områdefag på de relevante niveauer. Fritagelse for prøver kan ikke gives for en hel uddannelse eller for centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen ikke kan anses for gennemført. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning eleven fritages for (BEK stk.4). Skolen tilbyder undervisning i fritagne grundfag på et højere niveau. Engelsk, dansk og naturfag tilbydes på C-niveau. Ønsker eleven undervisning på højere niveau end det nævnte, kan der indgås samarbejdsaftaler med andre erhvervsuddannelsesinstitutioner. 11

12 2.1 Undervisningen i hovedforløbet SOSU-assistentuddannelsen tilrettelægges som en vekseluddannelse bestående af 32 ugers skoleuddannelse og 42 ugers praktikuddannelse 1. skoleperiode ca. 16 uger 1. praktikperiode - somatik ca. 14 uger 2. skoleperiode ca. 7 uger 2. praktikperiode - psykiatri ca. 14 uger 3. skoleperiode ca. 5 uger 3. praktikperiode - primær ca. 14 uger 4. skoleperiode ca. 4 uger Skoleundervisning Skoleundervisningen består af: Grundfag Dansk C-niveau Sosu-naturfag - C niveau (inkl. D-niveau) Engelsk C niveau Områdefag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Sygepleje Somatisk sygdomslære og farmakologi Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Forebyggelse og rehabilitering Sundhedspædagogik og kommunikation 2 uger 4 uger 2 uger 3 uger 5 uger 4 uger 3 uger 3 uger 3 uger Specialefag 2 selvvalgte valgfrie specialefag der vælges ud fra: Den opererede borger/patient Palliation 2 Demens 2 Rehabilitering 2 Velfærdsteknologi 2 Organisation og ledelse Specialefag er særlige for SOSU-uddannelserne og bidrager til at give eleven en specifik erhvervskompetence. Eleven vælger mellem specialefagrækken. Specialefagene er af en uges varighed og afsluttes med bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. Se målene for specialefag i bilag om specialefag. 12

13 Valgfag Vælges fra skolens valgfagskatalog. Valgfag bidrager til elevens faglige og personlige kompetenceudvikling og giver eleven mulighed for at præge sit uddannelsesforløb. Valgfag giver mulighed for fordybelse i afgrænsede temaer og interesseområder og kan således være rettet mod såvel fortsat uddannelse som fremtidig erhvervsfunktion. Aktivt velvære Formålet med Aktivt velvære er at øge bevidstheden om egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer for at styrke erhvervsfaglig kompetence i forhold til krav arbejdet stiller til den færdiguddannede sundhedsmedarbejder. Mål Eleven udvikler evne til at yde omsorg for sig selv på en nærværende og professionel måde med særlig vægt på fysisk udviklende aktiviteter Eleven udvikler indsigt i egne læreprocesser, lærings- og motivationsmæssige styrker samt udviklingspotentialer relateret til især fysisk velbefindende Eleven skærper sin nysgerrighed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser Eleven styrker fagligt funderet selvtillid og selvværd Eleven udvikler kendskab til, hvordan man kan vedligeholde og udvikle sig fysisk og dermed også psykisk, socialt og kulturelt i relation til det kommende arbejde. Målene opnås blandt andet ved at: Eleven har medindflydelse på indholdet og anerkender, hvilken betydning dette har for motivationen og oplevelsen af meningsfuldt arbejde Eleven får mulighed for at prøve forskellige former for fysisk aktivitet, som kan give anledning til oplevelse af glæde Eleven udfordrer sig selv fysisk, psykisk, socialt og kulturelt og bliver derved opmærksom på, hvilken betydning fysisk, psykisk, socialt og kulturelt velvære har i relation til det kommende arbejde Eleven kender eget kondital, BMI og blodtryk og ved hvilken betydning dette har for sundhedstilstanden og hensigtsmæssig erhvervsudførelse. 13

14 Skoledage og praksisdage I løbet af uddannelsesforløbet vil der i skoleperioderne være praksisdage, og i praktikperioderne vil der være skoledage. Skolen er ansvarlig for afvikling og indhold på skoledagene. Praktikken er ansvarlig for afvikling og indhold på praksisdagene. Formål Skole- og praksisdagene skal understøtte den vekselvirkning uddannelsen er tilrettelagt ud fra, således at eleven får mulighed for at gøre konkrete faglige og praktiske erfaringer, reflektere over disse samt arbejde med teori og medtænke teorien i konkret praksis. Skole- og praksisdagene skal understøtte elevens oplevelse af sammenhæng mellem teori og praksis. Skole- og praksisdagene skal give mulighed for at styrke elevens udvikling af personlige og faglige kompetencer. Praksisdage Mål At eleven bliver introduceret til praktikstedet som uddannelsessted At eleven bliver introduceret til personalet og kulturen på praktikstedet At eleven bliver introduceret til social- og sundhedsassistentens arbejdsområde, samt får mulighed for at følge, observere og eventuelt deltage i arbejdsopgaverne At eleven får et første indtryk af de borgere, der er målgruppen på praktikstedet, samt får mulighed for at indsamle data til brug i undervisningen At eleven får mulighed for at reflektere over praksisoplevelser i logbogen Skoledage Mål At eleven får mulighed for at arbejde aktivt og målrettet med at udvikle faglige og personlige kompetencer i det sociale fællesskab på skolen At eleven arbejder med at koble teori og praksis med afsæt i praksisnære oplevelser At eleven arbejder med mundtlig og skriftlig refleksion og tilegner sig viden i et læringsmiljø uden handletvang At eleven via metarefleksion arbejder med at udvikle sig som fagperson At eleven udvikler sine kompetencer til at håndtere at være i elevrollen, som indebærer et samarbejde med vejleder, og at være i rollen som omsorgsperson, som indebærer et samarbejde med kollegaer, borgere og pårørende At der på skoledagene sker en koordinering af forskellige praktiske forhold for at skabe sammenhæng i det fremadrettede uddannelsesforløb, herunder de afsluttende 14

15 eksaminer. Uddannelsens organisering Uddannelsen er organiseret i tematiske koblingspunkter temaer, der er fælles i både skoleperiode og praktikperiode. Hensigten er at skabe de bedste forudsætninger for genkendelighed og sammenhæng mellem teori og praksis. Uddannelsen er en fortsættelse af delene fra Trin 1. Trin 2 er delt i 4 dele, der indeholder: Del 4: 1. skoleperiode og 1. praktikperiode Del 5: 2. skoleperiode og 2. praktikperiode Del 6: 3. skoleperiode og 3. praktikperiode Del 7: 4. skoleperiode Uddannelsens dele består af følgende koblingspunkter: Del 4 kvalitetssikring, dokumentation og tværfagligt samarbejde Temaer: Under uddannelse til SOSU-assistent Mødet med den somatiske sektor Fag- og myndighedsperson i somatikken Del 5 sundhedspædagogik kommunikation og relationer Temaer: Fag- og myndighedsperson i psykiatrien Mødet med den psykiatriske sektor Samspil Del 6 organisation og ledelse, rehabilitering, velfærdsteknologi Temaer: Fag- og myndighedsperson i primær sektor Mødet med primær sektor Del 7 afsluttende skoleperiode - bedømmelse 2.2 Bedømmelsesplan Der foretages løbende bedømmelse af elevens standpunkt og ved afslutningen af skoleperioden gives en skolevejledning. I skolevejledningen udtrykkes elevens standpunkt i 15

16 form af karakterer i forhold til de fastsatte mål ved skoleopholdets afslutning i henhold til skolens undervisningsplan. Der vil være en vurdering af eventuelt behov for supplerende skoleundervisning eller oplæring i praktikken. Skolevejledningen og standpunktsbedømmelsen afgives af den fagansvarlige underviser i faget. Standpunktsbedømmelse afgives ved afslutning af faget. Faglæreren holder løbende eleven orienteret om standpunkt i faget. Standpunktsbedømmelser i områdefag afgives på grundlag af fagmålene for det enkelte områdefag og bedømmer udelukkende det faglige standpunkt inden for faget. Standpunktsbedømmelser i grundfag afgives på grundlag af de fastsatte mål for det enkelte grundfag. Standpunktsbedømmelser i grundfagene bedømmer udelukkende det faglige standpunkt. Når de sidste lektioner er afviklet i faget, afgives standpunktsbedømmelse. I hver skoleperiode afholdes individuelle eller gruppesamtaler med elever. I disse samtaler arbejdes der med uddannelsesplan og referat fra samtalen. Ved behov for justering af elevens uddannelsesforløb gennemføres en helhedsevaluering. Afhængigt af årsagen til helhedsevalueringen vil der blive taget stilling til eventuel forlængelse af uddannelsen med nyt skole- eller praktikforløb med efterfølgende standpunktsbedømmelse, omprøve, aktuelle støttemuligheder, samt eventuelt ophør af uddannelse. I helhedsevalueringen deltager elev, repræsentant(er) fra skolen og ansættende myndighed. Eleven er velkommen til at tage en bisidder med. 2.3 Overgangsordninger Elever der er startet på uddannelse før d. 1. januar 2013, færdiggør uddannelsen efter BEK. Nr af og bekendtgørelse om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. 16

17 2.4 Praktikuddannelsens opbygning Se bilag. 17

18 3 LÆRINGSAKTIVITETER Elevens undervisnings- og arbejdstid gennem hele hovedforløbet er på 37 ugentlige arbejdstimer. Foruden lektioner i skoleperioden skal der bruges tid på færdiggørelse af opgaver, forberedelse, logbogsskrivning, opgaveskrivning og evaluering. Eleven har mulighed for at forberede sig på skolen med lektiestøtte. I det følgende er de enkelte læringsaktiviteter på de 4 skoleperioder beskrevet. 3.1 Del 4 kvalitetssikring, dokumentation og tværfagligt samarbejde Oversigt over 1.skoleperiode Kvalitetssikring, dokumentation og tværfagligt samarbejde Temaer: Under uddannelse til SOSU-assistent Mødet med den somatiske sektor Fag- og myndighedsperson i somatikken Engelsk Valgfag se valgfagskataloget Specialefag se specialefagskataloget + bilag om specialefag Projekt Praktik m.m. inkl. forberedelse 68 lektioner 157 lektioner 46 lektioner 46 lektioner 28 lektioner 28 lektioner 37 lektioner 36 lektioner Tema 1: Under uddannelse til sosu-assistent Formål At eleven bliver fortrolig med uddannelsens forskellige dele, dens indhold, struktur og kompetencemål samt hvordan uddannelsen veksler mellem skole og praktik. At eleven bliver introduceret til rollen som fag- og myndighedsperson på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Varighed 68 lektioner. 18

19 Indhold Hvilke kompetencer, fag og mål indeholder assistentuddannelsen. Forskellige sygeplejeteoriers tilgang til sygepleje og omsorg, herunder sorg og krise. Hvordan anvendes metoder til at analysere aktiviteter. Hvad har betydning for befolkningens sundhed, herunder livsformer, livsfaser og sundhedsopfattelser. Hvad indebærer autorisation og delegering. Hvilken funktion har embedslægen. Særligt for dansk Introduktion til studie-, læse- og skriveteknikker Særligt for naturfag Introduktion til studie-, læse- og skriveteknikker Metode Temaet er tværfagligt. Eleven kommer til at arbejde med teoretiske oplæg, cases, gruppearbejde, skriftlige og praktiske øvelser. Evaluering Når teamet er afsluttet, skal eleven: Dokumentere indsigt i uddannelsen ved at have udfyldt sin uddannelsesplan på Elevplan og være fortrolig med din uddannelsesbog Kunne reflektere over sit læringsudbytte i forhold til de præsenterede teorier. Fagmål Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Eleven kan forklare, hvad autorisation og delegering indebærer. Eleven kan forklare, hvad embedslægens funktion er. Sygepleje Eleven kan forklare hensigten med sygepleje og omsorg ud fra forskellige sygeplejeteorier. Forebyggelse og rehabilitering Eleven kan forklare, hvordan man kan analysere aktiviteter, ud fra hvilke fysiske, psykiske og sociale krav aktiviteterne stiller til den person, der skal udføre dem. 19

20 Sundhedspædagogik og kommunikation Eleven kan forklare, hvad der har betydning for befolkningens sundhed herunder forskellige livsformer, livsfaser og sundhedsopfattelser. Dansk C Eleven kan anvende relevant læsestrategi i forhold til teksttyper og læseformål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge. Eleven kan anvende sin kommunikative forståelse til nytte for samarbejdet og samværet med andre. Naturfag C Eleven kan forstå samspillet mellem teori og eksperimentelt arbejde og opnå en selvstændig og undersøgende adfærd i forbindelse hermed. Tema 2: Mødet med den somatiske sektor Formål Formålet med dette tema er at eleven opnår indsigt i den professionelle SOSU-assistents rolle og opgaver i forbindelse med pleje og omsorg i den somatiske sektor. Varighed 157 lektioner. Indhold Kroppens anatomi og fysiologi Viden om almen og speciel farmakologi og inddragelse af denne viden i observationer, der kan relateres til den somatiske sektor Årsager, symptomer, pleje- og behandlingsformer ved de hyppigst forekommende sygdomme, herunder medicinadministration Hvordan anvendes viden om sygdomslære og sygeplejefaglige problemstillinger til at identificere og begrunde behov for sygepleje Introduktion til principperne i sygeplejeprocessen som baggrund for tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af grundlæggende sygepleje Hvordan pleje og omsorg tilrettelægges for en operationspatient Hvordan sterile teknikker anvendes i forbindelse med sår-, drop- og katherpleje. Hvordan følger af immobilitet forebygges Hvad forskellen er på og hensigten med forebyggelse og rehabilitering samt egen rolle i den rehabiliterende indsats Hvordan principperne er for hygiejne ved særlige regimer, og hvordan vejledes borgere, patienter, pårørende og kolleger i disse Intro til relevant lovgivning inden for social- og sundhedssektoren 20

21 Hvordan professionel kommunikation kan anvendes til at rådgive og vejlede patienter Særligt for dansk Læsning og analyse af tekster og film ud fra forskellige modeller Særligt for naturfag Stoffers opbygning, herunder udvalgte organiske og uorganiske stoffers opbygning, navngivning og tilstandsformer Kemiske reaktioner, herunder syre-base-reaktioner og ph-begrebet Energi, herunder beskrivelse af energi og energiomsætning samt eksempler på energiformer Bølger, herunder grundlæggende egenskaber som bølgelængde og frekvens Statistik, herunder anvendelse af grafiske metoder Funktioner og vækstmodeller, herunder funktionssammenhænge mellem to variable, lineær og eksponentiel vækst. Metode Temaet er tværfagligt. Eleven kommer til at arbejde med teoretiske oplæg, cases, gruppearbejde, skriftlige og praktiske øvelser. Evaluering Når temaet er afsluttet, skal eleven gennem anvendelse af fagsprog kunne forklare, hvordan man observerer, planlægger, udfører og evaluerer pleje- og omsorgsopgaverne i en konkret case. I casebesvarelsen skal eleven inddrage den præsenterede teori i temaet. 21

22 Fagmål Somatisk sygdomslære og farmakologi Eleven kan forstå kroppens anatomi og fysiologi og kan forklare sammenhænge mellem de enkelte organsystemer og de enkelte organers betydning for kroppens funktioner. Eleven kan forklare årsager, symptomer og pleje- og behandlingsformer ved de hyppigst forekomne sygdomme herunder kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdomme, diabetes mellitus, cancer, gigtsygdomme, apopleksi, frakturer, pneunoni, kronisk bronkitis, allergi, lidelser i mavetarmsystemet samt nyre- og urinvejslidelser. Eleven kan anvende fagsprog, skriftligt og mundtligt ved beskrivelse af kroppens anatomi og fysiologi, de hyppigst forkomne sygdomme og farmakologi. Eleven kender præ-, per- og postoperativ fase og kan forklare, hvordan en patient forberedes til operation, og hvad der skal observeres i den postoperative fase. Eleven kan forklare og anvende gældende regler og retningslinjer for medicindispensering og medicinadministration, når de udfører en medicinordination. Eleven kan forklare principperne for hygiejne ved særlige regimer i forbindelse med infektionssygdomme og institutionsinfektioner og kan forklare, hvordan borgere/patienter, pårørende og kolleger kan vejledes i disse og i de generelle principper for hygiejne. Sygepleje 22

23 Eleven kan forklare, hvordan sterile teknikker anvendes i forbindelse med sår-, drop-, og katheterpleje. Eleven kan forklare principperne i sygeplejeprocessen, herunder hvordan grundlæggende sygepleje prioriteres, tilrettelægges, udføres og evalueres med udgangspunkt i borgeres/patienters ressourcer og behov. Eleven kan forklare, hvordan viden om sygdomslære og sygeplejefaglige problemområder kan anvendes til at observere ændringer i borgeres/patienters sundhedstilstand og til at identificere og begrunde behov for sygepleje. Forebyggelse og rehabilitering Eleven kan forklare, hvordan borgere/patienter vejledes om sygdomsforebyggende tiltag, som forebygger følger af immobilitet. Eleven kan forklare forskellen på og hensigten med henholdsvis forebyggelse og rehabilitering og kan forklare social- og sundhedsassistentens rolle i den tværprofessionelle og tværsektorielle forebyggende og rehabiliterende indsats. Dansk C Eleven kan forholde sig til og reflektere over korrekt sprog, retstavning og tegnsætning samt forholde sig til og reflektere over regler og normer for sprogbrug i såvel egne som andres tekster i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, Eleven kan anvende IT til relevant kommunikation og informationssøgning og Eleven kan indsamle, udvælge, redegøre for samt bearbejde metodisk tekstmateriale i trykt eller elektronisk form, Eleven kan foretage en metodisk analyse og perspektivering samt give en begrundet vurdering af forskellige teksttyper og udtryksformer. 23

24 Naturfag C Eleven kan anvende naturfaglige modeller og på udvalgte områder selv opstille og vurdere sådanne modeller, Eleven kan anvende matematik som et redskab til at danne modeller, der kan beskrive naturvidenskabelige fænomener og problemstillinger, Eleven kan planlægge, gennemføre og vurdere eksperimentelt arbejde med anvendelse af laboratorieudstyr eller andet relevant udstyr, Eleven kan omgås kemikalier og udstyr på forsvarlig måde i forbindelse med eksperimentelt arbejde og begrunde handlemåde i forhold hertil, herunder vurdere sikkerhed og risikomomenter, Eleven kan forholde sig kritisk til naturfaglige og erhvervsfaglige problemstillinger, som de kommer til udtryk i medierne, herunder identificere de naturvidenskabelige og matematiske elementer i fremstilling og argumentation, Eleven kan udvælge, anvende og vurdere relevante it-værktøjer til f.eks. simulering, informationssøgning- og behandling, databehandling og præsentation. Tema 3: Fag- og myndighedsperson i somatikken Formål At eleven opnår indsigt i den professionelle fag- og myndighedspersons rolle og opgaver i den somatiske sektor. Varighed 46 lektioner. Indhold Hvilken betydning har dokumentationen i tværprofessionel og tværsektoriel sammenhæng for at sikre patientsikkerheden og kontinuiteten i sygeplejen og rehabiliteringen. Hvilken rolle har social- og sundhedsassistenten i forbindelse med at sikre kvaliteten i service- og sundhedsydelser i forhold til arbejdsmiljøcertificering og akkreditering, herunder utilsigtede hændelser. Hvad forskellen er på erfaringsbaseret og evidensbaseret viden. Hvordan faglige viden og refleksioner kan indgå i det daglige arbejde. 24

25 Særligt for dansk Skriftlig fremstilling i dansk Særligt for naturfag Dokumentation for det naturfaglige arbejde: Dokumentation af, redegørelse for samt diskussion og analyse af eksperimentelle data, samt opøvelse af evne til at formidle naturfaglig information korrekt og præcist. Metode Temaet er tværfagligt. Eleven kommer til at arbejde med teoretiske oplæg, cases, gruppearbejde, skriftlige og praktiske øvelser. Evaluering Når teamet er afsluttet skal eleven kunne reflektere over sit læringsudbytte i forhold til de præsenterede teorier. Fagmål Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Eleven kan på baggrund af principperne for kvalitetssikring forklare social- og sundhedsassistentens rolle i forbindelse med at sikre kvaliteten i serviceydelser og sundhedsydelser og i forhold til arbejdsmiljøcertificering og akkreditering. Eleven kan forklare dokumentationens betydning i en tværprofessionel og tværsektoriel sammenhæng som basis for sikring af kontinuitet i sygeplejen, i rehabiliteringen og for sikring af patientrettigheder og udvikling af kvaliteten af service- og sundhedsydelser. Sygepleje Eleven kan reflektere over forskellen på erfaringsbaseret og evidensbaseret viden og kan forklare, hvordan faglig vejledning og refleksion kan indgå som redskab i det daglige arbejde. 25

26 Dansk Eleven kan anvende det skrevne og talte sprog hensigtsmæssigt, korrekt, klart, præcist og varieret i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge. Eleven kan anvende relevante tale-, lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge. Naturfag Eleven kan dokumentere det naturfaglige arbejde gennem at registrere og efterbehandle data og iagttagelser samt beskrive eksperimenter Eleven kan formidle og perspektivere den opnåede naturfaglige viden. Del 4 - engelsk, niveau D Formål Formålet med faget er at styrke elevens internationale og kommunikative kompetence, så eleven kan læse, skrive, tale, lytte til og forstå fremmedsproget i jobmæssige, samfundsmæssige, almene og personlige sammenhænge. Faget styrker elevens forudsætninger for at kunne varetage arbejdsopgaver, hvori fremmedsprog indgår, og for at kunne fungere som medarbejder og borger i et internationaliseret erhvervsliv og samfund. Faget styrker dermed forudsætningerne for mobilitet på et internationalt arbejdsmarked. Varighed 46 lektioner Indhold og metode Undervisningen tager udgangspunkt i enhver form for tekst. Tekstvalget omfatter således både fiktion, sagprosa og billeder. Undervisningen omfatter følgende indholdsområder: Erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold Samfund og kultur 26

27 Almene og personlige forhold. Eleven arbejder med et individuelt emne, som bestemmes i samråd mellem underviser og elev. Emnet vælges inden for fagets indholdsområder. Hvis emnet allerede er behandlet i undervisningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse af det. Undervisningen tager udgangspunkt i sprogets anvendelse i praksis og omfatter sprogbrug, omgangsformer, normer og sædvaner i sprogområdet. Der arbejdes med mundtlige og skriftlige oplæg, oplæsning samt rollespil. Evaluering Eleven udarbejder dokumentation for det individuelle emne. Når faget er afsluttet, gives en afsluttende standpunktskarakter. Standpunktskarakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål. 27

28 Fagmål Engelsk D Eleven kan anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge. Eleven kan anvende et rimeligt varieret, sammenhængende sprog i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge. Eleven kan anvende hensigtsmæssige tale-, skrive-, lytte- og læsestrategier. Eleven kan anvende såvel verbale som nonverbale strategier. Eleven kan dokumentere forståelse af sammenhængende og sprogligt varierede tekster og kontekster på fremmedsproget. Eleven kan læse og dokumentere forståelse af sammenhængende og sprogligt varierede tekster på fremmedsproget. Eleven kan skrive i et rimeligt varieret, sammenhængende sprog om erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene forhold på fremmedsproget. Eleven kan redegøre for og i et rimeligt varieret sammenhængende sprog tale om samt analysere, kommentere og perspektivere tekster og emner med erhvervsfagligt, samfundsmæssigt og alment indhold på fremmedsproget. Eleven kan genkende, redegøre for samt analysere og kommentere forskelle og ligheder imellem egen og andres kultur. Eleven kan anvende sproglig opmærksomhed og viden til formidling i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge og Eleven kan anvende IT til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion. 28

29 Del 4 valgfag Valgfag bidrager til elevens faglige og personlige kompetenceudvikling, og giver eleven mulighed for at præge sit uddannelsesforløb. Valgfag giver mulighed for fordybelse i afgrænsede temaer og interesseområder og kan således være rettet mod såvel fortsat uddannelse som fremtidig erhvervsfunktion. Eleven præsenteres for de mulige valgfag og vælger derefter et. Eleven skal selv deltage aktivt i planlægningen af valgfagsforløbet og har således medindflydelse på egen læring. Valgfag afvikles i 1. skoleperiode og vælges ud fra skolens valgfagskatalog. Del 4 - specialefag Specialefag er særlige for SOSU-uddannelserne og bidrager til at give eleven en specifik erhvervskompetence. Eleven vælger mellem specialefagrækken. Specialefagene er af en uges varighed og afsluttes med bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. Se skolens specialefagskatalog og bilag om specialefag. Del 4 - projekt Formål At eleven gennem et projekt demonstrerer sine erhvervsfaglige kompetencer i samarbejdsrelationer og opgaveløsningen, der tager udgangspunkt i koblingspunkterne: Kvalitetssikring, dokumentation og tværfagligt samarbejde i mødet med patienten i den somatiske sektor. Varighed 37 lektioner Indhold Projektet skal indeholde dele af de præsenterede teorier fra områdefagene sygepleje, somatisk sygdomslære og farmakologi, forebyggelse og rehabilitering, sundhedspædagogik og kommunikation, og koordinering, kvalitetssikring og dokumentation. Metode: Projektet udarbejdes selvstændigt eller i gruppe og efter eget valg efter Skabelon for projektskrivning Evaluering: Projektet evalueres ud fra de involverede områdefags fagmål, og der gives en tilbagemelding fra underviserne. 29

30 3.2 Del 5 sundhedspædagogik kommunikation og relationer Oversigt over 2. skoleperiode Sundhedspædagogik kommunikation og relationer Temaer: Mødet med den psykiatriske sektor Fag- og myndighedsperson i psykiatrien Samspil Projekt Grundfagsprøve 62 lektioner 41 lektioner 37 lektioner 37 lektioner 24 lektioner Tema 4: Mødet med den psykiatriske sektor Formål At eleven opnår indsigt i den professionelle SOSU assistents rolle og opgaver i forbindelse med pleje og omsorg i den psykiatriske sektor. Varighed 62 lektioner Indhold Mulige årsager til psykisk sygdoms opståen og symptomer, og pleje- og behandlingsformer ved de hyppigst forekommende psykiske sygdomme Viden om de hyppigst anvendte typer psykofarmaka og deres betydning for observation af borgeren/patienten, herunder de væsentligste principper for samarbejde med borger/patient i forbindelse med medicinindtag Hvordan anvendes de hyppigst anvendte terapeutiske principper i kontaktpersonens arbejde med at understøtte borgeren/patientens psykosociale rehabilitering Hvordan kan sygepleje- og handleplaner anvendes målrettet i samarbejde med borger/patient og tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere Viden om motivationsfaktorer, mestringsstrategier og den enkeltes psykosociale forudsætninger Hvordan inddrages borger/patient og pårørende i sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og rehabiliterende forløb ved hjælp af rådgivning, vejledning og instruktion Hvordan kan viden om fysisk, psykisk og sociale handicaps anvendes i planlægningen af pleje og omsorg. Særligt for dansk Tematisk arbejde med forskellige danskfaglige tekstgenrer primært artikler og noveller / 30

31 romanuddrag. Metode Temaet er tværfagligt. Eleven kommer til at arbejde med teoretiske oplæg, cases, gruppearbejde, skriftlige og praktiske øvelser. Evaluering Når teamet er afsluttet, skal eleven gennem anvendelse af fagsprog kunne forklare, hvordan man observerer, planlægger, udfører og evaluerer pleje- og omsorgsopgaverne i en konkret case. I casebevarelsen skal eleven inddrage den præsenterede teori i temaet. 31

32 Fagmål Psykiatriske sygdomme og farmakologi Eleven kan forklare mulige årsager til psykisk sygdoms opståen og symptomer og pleje- og behandlingsformer ved de hyppigst forekommende psykiske sygdomme herunder demenssygdomme, skizofreni, affektive lidelser, angsttilstande, personlighedsforstyrrelser og dobbeltdiagnoser. Eleven kan forklare, hvordan de almindeligt anvendte terapeutiske principper, fx jeg-støttende sygepleje, kognitive tilgange, miljøterapi og recovery, kan anvendes i arbejdet som kontaktperson for at understøtte borgeres/patienters psykosociale rehabilitering. Eleven kan på baggrund af viden om de hyppigst anvendte psykofarmaka forklare virkninger, bivirkninger, kontraindikationer og interaktioner, og hvilken betydning det har for observationen af borgere og patienter. Eleven kan forklare, hvordan sygepleje- og handleplaner kan anvendes som målrettet redskab i samarbejde med borgere/patienter og tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere. Eleven kan forklare de væsentligste principper for samarbejde med borgere/patienter med psykiatriske lidelser ved medicinindtagning. Sundhedspædagogik og kommunikation Eleven kan forklare, hvordan borgere/patienter og pårørende inddrages i egen sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og rehabiliterende forløb ved hjælp af rådgivning, vejledning og instruktioner, der bygger på viden om motivationsfaktorer, mestringsstrategier og den enkeltes psykosociale forudsætninger og udviklingsmuligheder. Sygepleje 32

33 Eleven kan forklare, hvordan viden om fysiske, psykiske og sociale handicaps kan anvendes i forhold til at planlægge sygepleje og omsorg herunder reflektere over et handicaps betydning for hverdagslivet. Dansk Eleven kan anskue, vurdere og anvende viden om sproget som socialt og samfundsmæssigt fænomen, herunder dets rolle og betydning i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge. Eleven kan reflektere over og redegøre for sprogets brug og funktion i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, herunder samspillet mellem forskellige teksttypers indhold, form, funktion og kontekst. Eleven kan læse systematisk samt med sikkerhed, hurtighed, forståelse, indlevelse og eftertanke tekster af en høj grad af sproglig og indholdsmæssig kompleksitet. Tema 5: Fag- og myndighedsperson i psykiatrien Formål At eleven opnår indsigt i den professionelle fag- og myndighedspersons rolle og opgaver i den psykiatriske sektor. Varighed 41 lektioner Indhold Hvad er social- og sundhedsassistentens opgave inden for Servicelov, Sundhedslov og lovgivningen inden for psykiatrien Hvordan anvendes viden om relevant lovgivning i udførelsen af faget Hvilken betydning har voldspolitik og kriseberedskab, og hvilken rolle har social- og sundhedsassistenten i den forbindelse Hvordan anvendes lovgivning og regler om indgreb i patientens selvbestemmelsesret, og hvordan begrænses magtanvendelse og brug af tvang Hvad er behandlingsplaner, og hvorfor er det vigtigt at følge disse, herunder relevante dokumentationssystemer Særligt for dansk 33

34 Faglig læsning og skrivning. Metode Temaet er tværfagligt. Eleven kommer til at arbejde med teoretiske oplæg, cases, gruppearbejde, skriftlige og praktiske øvelser. Evaluering Når teamet er afsluttet, skal eleven kunne reflektere over sit læringsudbytte i forhold til de præsenterede teorier. Fagmål Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Eleven kender betydning af voldspolitik og kriseberedskab på arbejdspladser, og kan forklare social- og sundhedsassistentens rolle og arbejdsområde i den forbindelse. Eleven kan forklare social- og sundhedsassistentens opgaver ud fra Serviceloven, Sundhedsloven og lovgivning inden for psykiatrien og kan anvende sin viden om lovgivningen i sin udøvelse af faget. Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Eleven kan forklare hvordan lovgivning og regler om indgreb i patienters selvbestemmelsesret kan anvendes og hvordan magtanvendelse og brug af tvang på det psykiatriske område kan begrænses. Eleven kender behandlingsplaner og forstår betydningen af at følge disse. Dansk Eleven kan styre og reflektere over forskelligartede skriveprocesser fra idé til produkt samt indgå i dialog om egne og andres skriftlige produkter. 34

35 Tema 6: Samspil Formål At eleven opnår indsigt i den professionelle social- og sundhedsassistents rolle og tilgang til kommunikation og mellemmenneskelige relationer og interaktioner. Varighed 37 lektioner Indhold Hvordan etableres, fastholdes og afsluttes professionelle relationer med borgere/patienter, pårørende og samarbejdspartnere på baggrund af viden om mellemmenneskelige relationer og interaktioner Anvendelse af forskellig målrettet kommunikation, herunder matching, aktivt lytning og spørgeteknikker og gensvarsmodeller Dokumentere og evaluere målrettet kommunikation og sundhedspædagogiske tiltag Hvordan man planlægger, udfører og evaluerer målrettede aktiviteter, herunder sansestimulering, på baggrund af en analyse af borgerens/patientens behov. Særligt for dansk Faglig læsning, skrivning og kommunikation. Metode Temaet er tværfagligt. Eleven kommer til at arbejde med teoretiske oplæg, cases, gruppearbejde, skriftlige og praktiske øvelser Evaluering Når teamet er afsluttet skal eleven, i samarbejde med andre, kunne reflektere over sit læringsudbytte i forhold til de præsenterede teorier Fagmål Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Eleven kan med sin viden om mellemmenneskelige relationer og interaktioner forklare, hvordan professionelle relationer med borgere/patienter, pårørende og andre samarbejdspartnere etableres, fastholdes og afsluttes. 35

36 Forebyggelse og rehabilitering Eleven kan forklare, hvordan der ud fra en analyse af borgeres/patienters forudsætninger og behov kan planlægges, udføres og evalueres målrettede aktiviteter, herunder sansestimulering, med henblik på at borgerne/patienterne bevarer eller styrker deres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Sundhedspædagogik og kommunikation Eleven kan anvende forskellige former for målrettet kommunikation herunder matching, aktiv lytning, spørgeteknikker og gensvarsmodeller. Eleven kan forklare, hvordan man inden for socialog sundhedsassistentens kompetenceområde kan evaluere og dokumentere målrettet kommunikation og sundhedspædagogiske tiltag. Dansk Eleven kan formulere en metodisk analyse, perspektivering og vurdering, såvel mundtligt som skriftligt Del 5 - projekt Formål At eleven gennem et projekt demonstrerer sine erhvervsfaglige kompetencer i samarbejdsrelationer og opgaveløsningen, der tager udgangspunkt i koblingspunktet sundhedspædagogik kommunikation og relationer. Varighed 37 lektioner Indhold Projektet skal indeholde dele af de præsenterede teorier fra områdefagene sygepleje, psykiatrisk sygdomslære og farmakologi, forebyggelse og rehabilitering, sundhedspædagogik og kommunikation, samt koordinering, kvalitetssikring og dokumentation. Metode: Projektet udarbejdes selvstændigt eller i gruppe, og efter eget valg efter Skabelon for 36

37 projektskrivning Evaluering: Projektet evalueres ud fra de involverede områdefags fagmål, og der gives en tilbagemelding fra underviserne. Del 5 - grundfagsprøve Varighed 24 lektioner, inkl. 12 lektioner til vejledning Indhold Prøve i dansk eller naturfag 3.2 Del 6 organisation og ledelse, rehabilitering, velfærdsteknologi Oversigt over 3. skoleperiode Organisation og ledelse, rehabilitering, velfærdsteknologi Temaer: Mødet med den primære sektor Fag- og myndighedsperson i primær sektor Projekt Specialefag 62 lektioner 18 lektioner 37 lektioner 28 lektioner Tema 7: Mødet med den primære sektor Formål: At eleven opnår indsigt i den professionelle SOSU-assistents rolle og opgaver i forbindelse med pleje og omsorg i den primære sektor Varighed 62 lektioner Indhold Sammenhæng mellem social- og sundhedspolitik, lokale målsætninger, kvalitetsstandarder og serviceniveauer i kommuner og regioner 37

38 Sammenhængende borger-/patientforløb inden for sundhedssektoren Betydningen af kultur, ledelsesform, værdier og samarbejdsformer i en organisation, herunder gruppelederens funktion Anvendelse af velfærdsteknologi Implementering af hjælpemidler og velfærdsteknologi i samarbejde med borgere og kolleger Tilrettelæggelse af eget og andres arbejde ud fra ergonomiske principper og gældende arbejdsmiljøregler Sundhedspædagogiske og pædagogiske tilgange, der støtter læreprocesser, egenomsorg og motivation. Metode Temaet er tværfagligt. Eleven kommer til at arbejde med teoretiske oplæg, cases, gruppearbejde, skriftlige og praktiske øvelser. Evaluering Når teamet er afsluttet, skal eleven, i samarbejde med andre, kunne reflektere over sit læringsudbytte i forhold til de præsenterede teorier. 38

39 Fagmål Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Eleven kan forklare sammenhængen mellem socialog sundhedspolitik og lokale målsætninger samt kvalitetsstandarder og serviceniveauer i kommuner og regioner og kan reflektere over betydningen heraf for borgere/patienter og egne arbejdsopgaver. Eleven kan forklare, hvordan sammenhængende borger-/patientforløb kan tilrettelægges og evalueres ud fra sin viden om opgavefordelingen inden for sundhedssektoren. Eleven kan forstå betydningen af kulturen i en organisation, herunder ledelsesform, værdier og samarbejdsformer i forskellige sektorer, og kan reflektere over egen rolle i organisationen. Eleven kan forklare, hvordan social- og sundhedsassistenten som gruppeleder tilrettelægger og evaluerer andres arbejde med udgangspunkt i arbejdspladsens ressourcer og kvalitetsstandarder. Eleven kan reflektere over anvendelsen af velfærdsteknologi og innovation i forhold til socialog sundhedsassistentens arbejdsområde. Forebyggelse og rehabilitering Eleven kan forklare, hvordan hjælpemidler og velfærdteknologi kan anvendes om implementeres i samarbejde med borgere/patienter og kolleger. Eleven kan forklare, hvordan eget og andres arbejde tilrettelægges under hensyntagen til borgerens /patientens ressourcer, ergonomiske principper og gældende arbejdsmiljøregler. Sundhedspædagogik og kommunikation 39

40 Eleven kan ud fra viden om sundhedspædagogiske tilgange forklare, når borgere/patienter kan støttes i læreprocesser, der fremmer egenomsorg og motiverer til at leve sundt. Eleven kan forklare, hvordan forskellige pædagogiske tilgange kan til at øge borgeres/patienters handlekompetence, så risiko for ulykker, sygdom og forværring af sygdom mindskes. Tema 8: Fag- og myndighedsperson i primær sektor Formål At eleven opnår indsigt i den professionelle fag- og myndighedspersons rolle og opgaver i den primære sektor. Varighed 18 lektioner Indhold Observation i ændring af sundhedstilstand hos den ældre, medicinske borger/patient Viden om almen og speciel farmakologi og inddragelse af denne viden i observationer, der kan relateres til den primære sektor Social- og sundhedsassistentens rolle i den palliative indsats Anvendelsen af fagsprog for at skabe kontinuitet i de sygeplejefaglige optegnelser i borger og patientforløbet Kendskab til træningsplaner i forhold til funktionsniveau i daglig livsførelse. Metode Temaet er tværfagligt. Eleven kommer til at arbejde med teoretiske oplæg, cases, gruppearbejde, skriftlige og praktiske øvelser. Evaluering Når teamet er afsluttet, skal eleven, i samarbejde med andre, kunne reflektere over sit læringsudbytte i forhold til de præsenterede teorier. 40

41 Fagmål Somatisk sygdomslære og farmakologi Eleven kan på baggrund af viden om almen og speciel farmakologi forklare virkninger, bivirkninger, kontraindikationer og interaktioner inden for de mest almindelige hovedgrupper, og kan forklare, hvilken betydning det har for observation af borgere og patienter. Eleven kan ud fra viden om den ældre medicinske borger/patient forklare, hvordan man som social- og sundhedsassistent observerer ændringer i sundhedstilstanden herunder ændringer, der skyldes dehydrering, under- og fejleernæring, anæmi, obstipation, diarré, fald, feber, konfusion, fejlmedicinering og immobilitet. Sygepleje Eleven kan forklare social- og sundhedsassistentens rolle i den palliative indsats i den tidlige, sene og terminale fase og kan forklare, hvordan der drages professionel omsorg for borgere/patienter og pårørende i normale sorg- og kriseforløb. Eleven kender de hyppigst forekommende symptomer og former for symptomlindring i den basale palliative indsats og kan med udgangspunkt i menneskers behov de sidste levedøgn forklare, hvordan plejen af døende borgere/patienter tilrettelægges, udføres og evalueres. Eleven behersker et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedsassistentens kompetenceområde, og kan forklare, hvordan sygeplejefaglige optegnelser anvendes til at skabe kontinuitet i et borger/patientforløb. Forebyggelse og rehabilitering 41

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 3.

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 3. Gældende fra 1. januar 2013 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2 Skoleperiode 3 9 uger Skoleperiode 3. Områdefag og grundfag Koordinering, kvalitetssikring

Læs mere

Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold

Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold Bedømmelseskriterier for farmakologi og medicinhåndtering (avanceret niveau)... 2 Bedømmelseskriterier for forebyggelse og rehabilitering (avanceret niveau)... Bedømmelseskriterier

Læs mere

Social- og sundhedsassistentuddannelsen FARMAKOLOGI OG MEDICINHÅNDTERING, AVANCERET... 2 FOREBYGGELSE OG REHABILITERING, AVANCERET...

Social- og sundhedsassistentuddannelsen FARMAKOLOGI OG MEDICINHÅNDTERING, AVANCERET... 2 FOREBYGGELSE OG REHABILITERING, AVANCERET... Bedømmelseskriterier Social- og sundhedsassistentuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag FARMAKOLOGI OG MEDICINHÅNDTERING, AVANCERET... 2 FOREBYGGELSE OG REHABILITERING, AVANCERET... 4 FOREBYGGELSE OG REHABILITERING,

Læs mere

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 2.

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 2. Gældende fra 1. januar 201 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2 Skoleperiode 2 10 uger Skoleperiode 2. Områdefag og grundfag Koordinering, kvalitetssikring

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedsassistenter

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedsassistenter LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedsassistenter Marts 2013 Revideret 16. april 2013 1 Den lokale undervisningsplan refererer og henviser til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse 149 bekendtgørelse

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Social- og sundhedsassistentuddannelsen KOORDINERING, KVALITETSSIKRING OG DOKUMENTATION... 2 SYGEPLEJE... 8 SOMATISK SYGDOMSLÆRE OG FARMAKOLOGI... 12 PSYKIATRISK SYGDOMSLÆRE OG FARMAKOLOGI...

Læs mere

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 1.

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 1. Gældende fra 1. januar 201 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2 Skoleperiode 1 10 uger Skoleperiode 1. Områdefag og grundfag Koordinering, kvalitetssikring

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold, der er startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL - TRIN 2... 3 2. MÅL FOR FAGENE

Læs mere

6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN

6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN Skoleperiode 1: Introduktion og velkomst: Dage: 5 dage 1 Velkommen Samarbejde Kommunikation IT Anatomi og Fysiologi Uddannelsesbogen

Læs mere

Uddannelsesordning 2012. Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Uddannelsesordning 2012. Trin 2 Social- og sundhedsassistent Uddannelsesordning 2012 Trin 2 Social- og sundhedsassistent Områdefag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 3 uger Sygepleje 5 uger Somatisk sygdomslære og farmakologi 4 uger Psykiatrisk sygdomslære

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. Social- og sundhedsuddannelsen

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. Social- og sundhedsuddannelsen Undervisningsplan Læringsaktiviteter 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN... 3 TEMAER I SKOLEPERIODE 1... 5 TEMAER I SKOLEPERIODE 2... 11 TEMAER I SKOLEPERIODE 3... 19

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedsassistent-uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedsassistent-uddannelsen Juni 2013 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedsassistent-uddannelsen Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR JANUAR 2013 NY UDDANNELSESORDNING Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR Opdateret 11. maj 2011 Lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1 GENERELT FOR SKOLEN 4 1.1 PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER 6 1.2 BEDØMMELSESPLAN

Læs mere

SYGEPLEJE BRAINSTORM

SYGEPLEJE BRAINSTORM SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6 Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Læs mere

Lokal undervisningsplan. Social- og sundhedsassistentuddannelsen Trin 2, marts 2013

Lokal undervisningsplan. Social- og sundhedsassistentuddannelsen Trin 2, marts 2013 Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsassistentuddannelsen Trin 2, marts 2013 Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen, trin 2 Indholdsfortegnelse 1. Generelt for SOSU C... 3 1.1 Praktiske

Læs mere

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2.

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2. Gældende fra marts 01 Godkendt i LUU November 01 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 uger 0-0-01 11:51 Skoleperiode. Grundfag og områdefag Social - og sundhedssektoren

Læs mere

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 2. oktober 2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Nyt indhold i LUP for trin 1

Nyt indhold i LUP for trin 1 Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:

Læs mere

Læringsaktiviteter Social og sundhedsuddannelsen trin 2

Læringsaktiviteter Social og sundhedsuddannelsen trin 2 Læringsaktiviteter Social sundhedsuddannelsen trin 2 Temaoversigt Skp. Tema / læringsaktivitet Tema 1. Intro - at være fag- myndighedsperson 1. Tema 2. Det sunde raske menneske den somatiske patient Kompetencemål

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til Lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Social- og sundhedsassistent. Gældende fra november 2015

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Social- og sundhedsassistent. Gældende fra november 2015 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Social- og sundhedsassistent Gældende fra november 2015 1 Den lokale undervisningsplan refererer til følgende love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse 500 af 22/04/2015 - Bekendtgørelse

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 og Trin 2. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Mål for grundfag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 og Trin 2. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Mål for grundfag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 og Trin 2 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Mål for grundfag Gældende for hold startet efter 1. august 2015 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Udkast til uddannelsesordning for social- og sundhedsuddannelsen 30.07.2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 13. august 2014 Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR Opdateret 11. maj 2011 Lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1 GENERELT FOR SKOLEN 4 1.1 PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER 6 1.2 BEDØMMELSESPLAN

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedshjælpere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedshjælpere LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 1 Den lokale undervisningsplan refererer og henviser til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse 149 bekendtgørelse om uddannelsen i

Læs mere

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 2. oktober 2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Prøvebestemmelser for afsluttende prøve på Socialog Sundhedsuddannelsen, Trin

Læs mere

Lokale uddannelsesplaner

Lokale uddannelsesplaner Lokale uddannelsesplaner For social- og sundhedsuddannelserne 2013 KURSER AKADEMIUDDANNELSE N Socia l- og sundh ed hjælp ser Social- og sundhedsassistent Ambulancebehandler Grundforløbet Pædagogisk assistent

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 og Trin 2. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Mål for grundfag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 og Trin 2. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Mål for grundfag Trin 1 og Trin 2 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Mål for grundfag Gældende for hold startet efter 1. august 2015 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR UDDANNELSESSPECIFIKKE

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Social- og sundhedsassistentuddannelsen Afsnit og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. Januar 016 Indhold.0 Hovedforløb, trin... 1.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag for praktikvejledere SOSU-afdelingen 12. April 2012

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag for praktikvejledere SOSU-afdelingen 12. April 2012 Revision af Social- og sundhedsuddannelsen Nanna Højlund Temadag for praktikvejledere SOSU-afdelingen 12. April 2012 Mit oplæg (ca. 1½ t) Generelt om revision af social- og sundhedsuddannelsens Kompetencemål,

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Social- og sundhedsassistentuddannelsen Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Uddannelsen... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

info dag/rhe

info dag/rhe SOSU 2017 Social og sundhedshjælperuddannelse Ny uddannelse Social og sundhedsuddannelse En uddannelse bliver til to Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælperuddannelse

Læs mere

Skoleperiode 1 = 7 uger

Skoleperiode 1 = 7 uger Side: Side 1 af 11 5.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN Skoleperiode 1 = 7 uger Velkomst Fronter Godskrivning/PIU Praktik Brandøvelse Mentorordning Motion Hvorfor fysisk aktivitet Muligheder

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Gældende fra marts 2014. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Skoleperiode 1.

Gældende fra marts 2014. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Skoleperiode 1. Gældende fra marts 201 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 8 uger Skoleperiode 1. Områdefag og grundfag Social - og sundhedssektoren I alt

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR

Læs mere

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 2. oktober 2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæring for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Gemmes evt. i Elevplan. Praktikområde (sæt kryds) Somatisk

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Uddannelsesordning 2017

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Uddannelsesordning 2017 Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Uddannelsesordning 2017 1 Prøvebestemmelser for afsluttende prøve på Social- og Sundhedsassistent Indholdsfortegnelse REGLER

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2. Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Social- og sundhedsassistent. Gældende fra marts 2016

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Social- og sundhedsassistent. Gældende fra marts 2016 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Social- og sundhedsassistent Gældende fra marts 2016 1 Den lokale undervisningsplan refererer til følgende love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse 500 af 22/04/2015 - Bekendtgørelse

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Social- og sundhedsassistent. Gældende fra november 2015

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Social- og sundhedsassistent. Gældende fra november 2015 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Social- og sundhedsassistent Gældende fra november 2015 1 Den lokale undervisningsplan refererer til følgende love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse 500 af 22/04/2015 - Bekendtgørelse

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsassistentuddannelsen Trin 2, ikrafttrædelse marts 2013 Udgave: Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen, trin 2 Indholdsfortegnelse 1. Generelt for

Læs mere

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation (Avanceret niveau)... 5 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation

Læs mere

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: 28.2.2012 Udkast til uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

LUP Trin 2. Oplæg skolepraktikinformationsmøde d. 7.12.15

LUP Trin 2. Oplæg skolepraktikinformationsmøde d. 7.12.15 LUP Trin 2 Oplæg skolepraktikinformationsmøde d. 7.12.15 EUD-reform GF 2 20 ugers forløb, hvor en del af det teoretiske fra det gamle Trin 1 s første skoleperiode læres Adgangskrav: 02 i dansk og matematik

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 Kompetencemål for

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Juni 2013 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter Ansvars og kompetenceområde for social- og sundhedsassistenter Ældreområdet Guldborgsund Kommune Januar 2013 1 Faglig kompetenceprofil: Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedsassistenter arbejder

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsassistentuddannelsen Trin 2, ikrafttrædelse marts 2013 Udgave: August 2014 Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen, trin 2 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elev

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elev Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedsassistentuddannelsen Elev Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad du/i opfylder uddannelsens kompetencemål,

Læs mere

Underviser / Emne

Underviser / Emne Psykisk sygdom og sygepleje Elevernes forudsætninger fra GF2: Fokus på Gf2 er det raske menneske Eleverne har grundlæggende viden om livsstilssygdomme, men ikke om psykiske sygdomme De elever, der på GF2

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA Elev navn: midtvejsevaluering slutevaluering Fødselsdato: Hold: SSA Praktik 3: d. Praktik 4: d. Praktik 5: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udarbejdet for at understøtte evalueringen. De

Læs mere

Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende

Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende skoleperioder er under udarbejdelse medio foråret 2017 3. Læringsaktiviteter:

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 Kompetencemål for

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for Den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Farmakologi og medicinhåndtering. Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015

Farmakologi og medicinhåndtering. Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015 Farmakologi og medicinhåndtering Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015 Det nye fag Farmakologi og medicinhåndtering Avanceret niveau Samlet varighed 2 uger Indholdet har tidligere

Læs mere

info dag/rhe

info dag/rhe SOSU 2017 Social og sundhedsuddannelse En uddannelse blev til to Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælperuddannelse Erhvervsuddannelsen til social-

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Indhold Kontaktinformationer side 2 Oversigt over samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for Den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen (15/3-10)

Social- og sundhedsuddannelsen (15/3-10) Side 1 af 14 Fag fælles for hovedforløb 270 Praktikmål social og sundhedshjælper, trin 1 Uden niveau 0,0 uger Praktikmål Praktikerklæring, -, -. 1 Eleven kan i samarbejde med borgeren arbejde støttende,

Læs mere

Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper

Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper Vejledende praktikerklæring udstedet af praktikvejlederen og den praktikansvarlige

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3

Læs mere

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2 Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)

Læs mere

I praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver.

I praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver. Praktikuddannelsen Formål I praktikuddannelsen skal eleven tilegne sig erhvervsfaglig kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Rev. februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER

Læs mere

(Udkast af 28. februar 2012)

(Udkast af 28. februar 2012) Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik (Udkast af 28. februar 2012) I medfør af 4, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8

Læs mere

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen Mål 1 Eleven kan gennemføre og reflektere over kliniske sygeplejehandlinger, herunder selvstændigt anvende sygeplejeprocessen til at indsamle data, identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere

Læs mere

UDDANNELSESBOG. Social og sundhedsuddannelsen Trin 2 Social og sundhedsassistent

UDDANNELSESBOG. Social og sundhedsuddannelsen Trin 2 Social og sundhedsassistent UDDANNELSESBOG Social og sundhedsuddannelsen Trin 2 Social og sundhedsassistent Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 1. Velkommen 1.1 Social- og sundhedsuddannelsens formål... 3 1.2 Kompetencemål... 6

Læs mere

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag FOA Sønderborg 10. September 2012

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag FOA Sønderborg 10. September 2012 Revision af Social- og sundhedsuddannelsen Nanna Højlund Temadag FOA Sønderborg 10. September 2012 Mit oplæg Hvad er en erhvervsuddannelse og hvordan er den styret? Generelt om revision af social- og sundhedsuddannelsens

Læs mere