Parodontalbehandling sigter primært mod kontrol af
|
|
- Kjeld Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 70 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Parodontalbehandling bør tilrettelægges efter den individuelle sygdomsrisiko Risikovurdering af parodontitispatienter i klinikken Parodontalbehandling bør bl.a. tilrettelægges efter den individuelle sygdomsrisiko. Ved vurderingen af risikoprofilen for den enkelte patient indgår en række forhold, knyttet til større eller mindre sygdomstilbøjelighed. Disse forhold er: procentdel af sites med blødning ved pochemåling, antallet af sites med pocher, antallet af mistede tænder, knogletab i forhold til alder, forekomst af medicinsk sygdom og tobaksrygning. En systematisk registrering af disse forhold i et diagram () kan bidrage til mere objektiv vurdering af den enkelte patients risiko for sygdomsudvikling eller progression og dermed forbedre tilrettelæggelsen af vedligeholdelsesfasen. Andreas Stavropoulos, lektor, dr.odont., ph.d., Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Palle Holmstrup, professor, dr.odont., ph.d., Afdelingerne for Parodontologi, De Odontologiske Institutter, De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aarhus og Københavns Universiteter Eva Sidelmann Karring, studieleder, ph.d., Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Morten Kaarup-Christensen, afdelingstandlæge, Afdelingerne for Parodontologi, De Odontologiske Institutter, De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aarhus og Københavns Universiteter Anne Havemose-Poulsen, afdelingstandlæge, ph.d., Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Parodontalbehandling sigter primært mod kontrol af infektionen, forårsaget af den orale bakterielle biofilm, og dermed at standse fæstetab og forebygge yderligere sygdomsprogression. I dag er det imidlertid erkendt, at tilstedeværelse af bakterier alene ikke er tilstrækkeligt for at udvikle marginal parodontitis (MP). Et væsentligt supplerende element er, at individet også skal være modtageligt for sygdommen. Allerede Harald Löes klassiske undersøgelse af teplantagearbejdere på Sri Lanka viste, at sygdomsmønster og -aktivitet ved MP viser betydelig interindividuel variation (1). Den forskellige tilbøjelighed til parodontal sygdomsaktivitet afhænger af en række genetiske og erhvervede tilstande, herunder medicinsk sygdom og medicinsk behandling, samt af livsstil (-5). Det er således under planlægning og behandling hensigtsmæssigt at kende og tage hensyn til forhold, der kan bidrage til en øget risiko for, at en given patient udvikler fremtidig sygdom eller erfarer yderligere sygdomsprogression med fæstetab. I denne sammenhæng skal det dog understreges, at det generelt er accepteret, at sygdommen MP og yderligere fæstetab kan forebygges i langt de fleste tilfælde med streng plakkontrol (). Emneord: Periodontal diseases; risk assessment; clinical protocol Behov for parodontal risikovurdering (PRA periodontal risk assessment) En almindelig fejl i den daglige praksis er opfattelsen af en direkte relation af sygdommens udbredelse (omfang og sværhedsgrad) til risikoen for sygdom eller sygdomsprogression, dvs. for yderligere TANDLÆGEBLADET NR.
2 VIDENSKAB & KLINIK 71 Parodontitis risikovurdering fæstetab. Fx tolkes fravær af sygdom ofte som udtryk for lav risiko, mens svær generaliseret MP opfattes som udtryk for stor risiko. Således er en ung person ( 0 år) uden parodontalt fæstetab, men med flere sites med blødning ved pochedybdemåling (), som er storryger og har dårlig mundhygiejne, ikke uden risiko for at udvikle sygdom i fremtiden. Derimod repræsenterer svær generaliseret sygdom hos en ældre person (> 75 år), der også er storryger og har dårlig mundhygiejne som den 0-årige, men uden nogen tandbehandling i mange år, ikke nødvendigvis en væsentlig højere risiko end risikoen hos det unge individ. Hos den ældre patient er tilstedeværelse af alvorlig sygdom det akkumulerede resultat af omsorgssvigt. I modsætning hertil repræsenterer tilstedeværelse af samme grad af generaliseret moderat MP hos en ung og en gammel person, som begge er rygere og med samme store mængder plak, forskelle i modtagelighed for sygdommen, og dermed er de to situationer udtryk for forskellige risikoniveauer. Mens nogle personer således udsættes for betydelig parodontal nedbrydning i ung alder, oplever andre ingen eller kun en beskeden grad af parodontal destruktion, selv om der tilsyneladende er den samme mængde og kvalitet af kendte sygdomsudløsende faktorer klinisk (dvs. plak), medicinsk (fx diabetes) og livsstilsmæssigt (fx rygning). Eksistensen af forskelle i tilbøjelighed til udvikling af plakinduceret MP er udtrykt i den nuværende overordnede klassifikation af de parodontale sygdomme, der omfatter en kronisk (KP) og en aggressiv (AgP) kategori, som repræsenterer henholdsvis den lave/moderate og den høje sygdomsrisiko (se artikler om klassifikation og om KP og AgP i dette tema). Det er indlysende, at tilpasning af behandling til en forhøjet risikoprofil i fravær af sygdommen er vanskelig at begrunde og gennemføre. På den anden side er det rimeligt, at behandlingstiltag og behandlingsintensitet, herunder vedligeholdelse af behandlingsresultatet, skal være tilpasset risikoen for sygdomsprogression hos den enkelte person. Således kan parodontalbehandling af et højrisikoindivid indebære udvidet behandling med kirurgi og/ eller anvendelse af systemisk antibiotikum i modsætning til en mere konservativ tilgang hos en patient med lavere risiko. Tilsvarende bør behandlingsform og intensitet for en patient med en given sygdomstilbøjelighed afhænge af tand- og siteforhold, som repræsenterer forskellige risikoniveauer for sygdomsprogression på site/tand niveau. Fx kræver en enkeltrodstand med en pochedybde (PD) på 5 mm og ingen i en KP-patient en mere konservativ behandlingstilgang end en molar med 5 mm PD og furkaturinvolvering. Ligeledes kan en intraossøs defekt på mm mesialt på en tand kræve mere intensiv behandling end den distale flade, der viser en poche på mm med. Adskillige undersøgelser har således vist, at øget PD i forbindelse med en dyb intraossøs defekt eller furkaturinvolvering samt er associeret med en højere risiko for yderligere fæstetab ved utilstrækkelig behandling (7-). Hyppigheden af vedligeholdelseskontrolbesøg efter den aktive parodontalbehandling af en given patient er selvsagt også afhængig af en samlet vurdering af risikoen for recidiv (dvs. progression af fæstetab). Tidligere sygdomserfaring hos behandlede parodontitispatienter indebærer en forhøjet risiko for sygdomsprogression sammenlignet med personer, som ikke har haft MP. Betydningen af parodontitispatienters deltagelse i et organiseret vedligeholdelsesprogram med understøttende parodontalbehandling (SPT supportive periodontal therapy) for langsigtet stabilitet af de opnåede behandlingsresultater er veldokumenteret (,11-13). Ud over motivation og korrektion af tandbørsteprocedurer, sigter løbende SPT således mod hurtig imødegåelse af yderligere sygdomsprogression i tilfælde af ikke-optimal mundhygiejne (1) ved tidlig identifikation af eventuelle problemer. Flere systemer, herunder computerbaserede, er blevet udviklet mhp. estimering af den relative risiko for tilbagefald med sygdomsprogression. I Afdelingerne for Parodontologi i København og Århus er implementeret et enkelt system (15). Systemet anvender et funktionelt diagram, som indeholder seks relevante vektorer, der hver har sin egen graduering for lav, moderat og høj risiko (Fig. 1): s vektorer og felter for forskellige risikoniveauer TR IR Fig. 1. anvender seks vektorer, der hver har sin egen graduering og indeholder tre felter, der afspejler forskellige risikoniveauer: Indre felt (gul) for lav risiko; midterste felt (blå) for moderat risiko; ydre felt (rød) for høj risiko. Fig.1. The Spiderweb system uses six vectors, each with its own grading, and includes three fields reflecting different levels of risk: Inner field (yellow) for low risk; middle field (blue) for moderate risk; outer field (red) for high risk. 1 TANDLÆGEBLADET NR.
3 7 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Procentdel af sites med TR IR er en indikator for inflammatorisk status i det parodontale væv på det specifikke site, og det afspejler det samlede resultat af den bakterielle udfordring og individets inflammatoriske reaktion. Selvom ikke er en stærk indikator 1 for yderligere fæstetab (1), betragtes fravær af som en stærk indikator for sygdommens stabilitet (17) på siteniveau, og lav scoring ( 5 %) ved fuldmundsregistrering af blødning har været forbundet med stabile forhold på patientniveau (1,1). I repræsenterer i % af sites en lav risiko, mens i > 5 % af sites indebærer højt risikoniveau.. Antallet af sites med PD Dybe pocher repræsenterer økologiske nicher, som med øget risiko for reinfektion er vanskelige at kontrollere, mens mindre dybe pocher anses for at indebære mindre risiko, hvis patienten opretholder god mundhygiejne. Tilstedeværelse af PD, med eller uden, er blevet identificeret som en stærk indikator for fremtidigt tandtab, mens øget antal af sites med PD 5 mm er forbundet med større chancer for sygdomsprogression på patientniveau (). I det nuværende system indebærer op til fire pocher med PD en lav risiko, mens > pocher indebærer højrisikoniveau. Fig. c Registrering af parodontitispatient med lav risiko i Registrering af parodontitispatient med høj risiko i A C TR IR 5 1 TR IR 1 1 Registrering af parodontitispatient med moderat risiko i Fig. 3 B TR IR TR IR 1 1 TR IR 5 1 Fig.. (A) Hvis alle punkter, undtaget et, falder inden for det indre felt i diagrammet, har patienten lav risiko. (B) Denne patient har tre punkter i det midterste felt og anses for at have moderat 1 risiko. (C) Denne patient har to punkter i det ydre felt og anses for at have høj risiko. Fig.. (A) If all points but one are within the inner field in the diagram the patient has a low risk. (B) This patient has three points in the middle field and is regarded as having a moderate risk. (C) This patient has two points in the outer field reflecting a high risk. TANDLÆGEBLADET NR.
4 VIDENSKAB & KLINIK 73 Parodontitis risikovurdering 3. Antallet af mistede tænder Selvom tandtab selvfølgelig kan have flere årsager, synes det rimeligt at acceptere, at parodontitispatienter, især dem med stor tilbøjelighed til sygdomsaktivitet, mister de fleste tænder på grund af fremskreden parodontal destruktion. Således kan antallet af mistede tænder (ud af ) betragtes som udtryk for tilbøjelighed til sygdomsaktivitet. I det nuværende system indebærer op til fire mistede tænder lav risiko, mens > mistede tænder indebærer højrisikoniveau.. Knogletab i forhold til alder (KT/alder) Udbredelsen og sværhedsgraden af det parodontale fæstetab hos en given person er en god indikator for fremtidig sygdomsprogression (0). Denne information i forhold til alderen er et velegnet udtryk for den enkeltes følsomhed over for sygdom, især hos yngre personer. På denne baggrund er det rimeligt at relatere knogletab til eksponeringstiden for plak, hvilket er afspejlet i patientens alder. AgP-patienter med en given mængde parodontal destruktion er således yngre end KP-patienter med den samme mængde sygdom (1). Denne vektor beregnes vha. en bruttoestimering af radiologisk knogletab, enten på periapikale røntgenbilleder som en procentdel af rodlængden eller på bitewings i mm (1 mm = %), i de hårdest ramte sites posteriort i munden, divideret med patientens alder. Det blev for nylig vist, at stedet med mest knogletab posteriort i tandrækken er et godt udtryk for sygdomserfaring i hele tandsæt (). Hvis fæstetab i de værst ramte sites kan have andre årsager (fx fyldningsoverskud), er det indlysende, at det næstværste sted bør indgå i vurderingen. I denne forbindelse kunne antagelsen være, at brugen af et enkelt site kan medføre undervurdering af modtageligheden hos ældre patienter med generaliseret AgP. Imidlertid kan det forventes, at de fleste af disse patienter ville være sporet af den forrige vektor. Formentlig ville en ældre patient med generaliseret AgP således have et større antal mistede tænder efter gennemført parodontalbehandling end en KP-patient. I det nuværende system repræsenterer en KT/alder-ratio på 0,5 lav risiko, mens en ratio > 1 repræsenterer høj risiko for sygdomsprogression. 5. Medicinsk sygdom Flere medicinske sygdomme påvirker homeostasen i parodontiet. Bortset fra dårligt reguleret diabetes mellitus (type 1 og type ), der er anerkendt som en sand risikofaktor for parodontitis, disponerer flere hæmatologiske lidelser for øget tilbøjelighed til MP (3). Eksempler på sådanne sygdomme er de forskellige kvalitative og kvantitative neutrofildefekter, herunder syndromer (fx Chediak-Higashi, Down), leukæmi, immunosuppression osv. I det nuværende system repræsenterer ingen kendt sygdom med indflydelse på de parodontale væv lav risiko, men tilstedeværelsen af en af de nævnte sygdomme udgør en høj Klinisk RELEVANS Det er afgørende for parodontalbehandlingens forløb, at tandlægen vurderer den enkelte patients risiko for udvikling af fæstetab og risiko for recidiv efter gennemført behandling. Tandlægen bør registrere de forhold, der er væsentlige for udvikling af parodontal sygdomsaktivitet, og systematisere dem ved at sætte dem i et diagram (). Dette kan bidrage til en mere objektiv vurdering af den enkelte patients risiko for sygdomsudvikling eller progression og dermed forbedre tilrettelæggelsen af vedligeholdelsesfasen. risiko (dvs. der findes ingen moderat risikomulighed for denne vektor).. Tobaksrygning Tobaksforbrug, især cigaretrygning, er anerkendt som risikofaktor for MP, og effekten er dosisafhængig. Patienter, der ryger regelmæssigt, viser mere udbredt og svær sygdom end ikke-rygere (). Derudover har rygning en negativ indflydelse i alle faser af parodontalbehandlingen; dårligere kliniske resultater hos rygere er således konstateret efter konservativ (5), kirurgisk () eller regenerativ behandling (7), herunder hyppigere recidiv i forløbet af SPT (). I det nuværende system fastsættes ikke-rygere og personer, der har seponeret tobak i mindst fem år, med lav risiko for recidiv, mens patienter, der ryger 0 cigaretter om dagen, har høj risiko. Praktisk anvendelse af Information om Spiderweb-vektorer er lettilgængelig efter en korrekt udført parodontal undersøgelse i løbet af vedligeholdelsesfasen, og dermed kræves kun en beskeden ekstraindsats for at udfylde Spiderweb-diagrammet. Ved at forbinde punkterne for de forskellige vektorer til hinanden tegnes et areal i diagrammet. Afhængigt af punkternes lokalisering vises risikoen for en given patient. Jo større areal, jo større risiko har patienten. Hvis alle punkter, undtaget et, falder inden for det indre felt i diagrammet (Fig. a), har patienten lav risiko. Hvis mindst to punkter ligger i det midterste eller ydre felt i diagrammet, er der en henholdsvis moderat eller en høj risiko (Fig. b og c). Patienter, som konstateres at have lav risiko, behøver ikke kontrolundersøgelse mere end ca. en gang om året; patienter med moderat eller høj risiko bør ses oftere, ca. -5 gange om året, afhængigt af forholdene hos den enkelte patient. Hyppigheden af kontrolundersøgelser i relation til de tre risikoniveauer bør også variere afhængigt af det indtegnede areal: En patient med moderat risiko for sygdomsprogression med kun TANDLÆGEBLADET NR.
5 7 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Registrering af parodontitispatient med moderat risiko i 1 TR IR Fig. 3. Selvom denne patient kun har et punkt i det ydre felt og alle andre fem punkter inden for det midterste felt, dvs. patienten anses for at have moderat risiko, skal den ses oftere end patienten fra Fig. B, som også har moderat risiko, da det indtegnede areal er betydeligt større end arealet for patienten i Fig. B. Fig. 3. Although this patient has only one point in the outer field and all other points in the middle field, thus reflecting a moderate risk. Because the registered area is considerably larger than the areafor the patient in Fig. B, however, the patient must be seen more often for supportive periodontal therapy than the moderate risk patient shown in Fig. B. 3 5 tre punkter inden for det midterste felt (Fig. b) kan således ses to gange om året, mens en anden patient med dårligt reguleret diabetes og alle andre fem punkter inden for det midterste felt (Fig. 3) bør ses mindst hver tredje måned. Som allerede nævnt må vurdering af risikoen for sygdomsprogression også tage hensyn til tand- og siterelaterede forhold. Således skal en patient med moderat risiko, hvor de fleste sites med vedrører enkeltrodstænder, sædvanligvis til mindre hyppige kontroller end en anden patient med moderat risiko, hvor alle blødningssites er i relation til furkaturinvolverede molarer. indebærer imidlertid ikke mulighed for vurdering med inddragelse af disse specifikke oplysninger. Nogle kan mene, at erfarne behandlere ikke behøver at bruge et særligt redskab til evaluering af risikoen for sygdomsaktivitet, idet det antages, at de intuitivt eller bevidst kan håndtere og direkte omsætte de kliniske data og alle relevante oplysninger om en given patient til en vurdering af patientens risikoniveau. En nylig undersøgelse har imidlertid vist, at specialister i paro- 1 dontalbehandling primært ansatte risikoniveauer for sygdomsprogression for specifikke patienter på basis af en vurdering af sygdommens sværhedsgrad bedømt ud fra radiologisk knogletab og tilstedeværelse af pocher med PD mm og ikke på en omfattende evaluering af kliniske data og dokumenterede risikofaktorer såsom rygning, dårlig mundhygiejne og diabetes mellitus. En sådan praksis syntes dog at undervurdere risikoen for sygdomsprogression (,30). Det nuværende PRA-værktøj er for nylig blevet valideret i en -årig retrospektiv undersøgelse (31). Med udgangspunkt i viste undersøgelsen, at patienter med en høj risikoprofil efter aktiv parodontalbehandling var mere tilbøjelige til at opleve recidiv og tandtab end patienter med en moderat eller lav risiko. Endnu vigtigere viste det sig, at patienter, som fulgte et SPTforløb med kontrolintervaller tilrettelagt efter, havde mindre forekomst af recidiv og tandtab end patienter, som ikke nøje fulgte SPT-programmet. Dette peger på vigtigheden af at følge SPT-intervaller angivet af for at reducere tilbøjeligheden til recidiv og tandtab. kræver naturligvis opdatering, således at oplysningerne i systemet er aktuelle. Det indebærer den yderligere fordel, at det er illustrativt og dermed kan anskueliggøre betydningen af de enkelte risikoforhold for patienterne og derved styrke motivationen. Det kan konkluderes, at MP s multifaktorielle karakter med individuel variation i sygdomstilbøjelighed og betydning af lokale forhold for risikoen for sygdomsprogression bør vurderes på en systematisk måde i forbindelse med den aktive fase af parodontalbehandlingen såvel som under tilrettelæggelse af vedligeholdelsesfasen. Alle sådanne systemer har med deres begrænsninger naturligvis kun vejledende karakter, da de er baseret på forhold, der nok anses for relevante, men ikke nødvendigvis er præcise og gennemprøvede. Det omtalte Spiderweb-system er imidlertid nemt at håndtere i klinikken, nemt forståeligt for patienten, og systemet har vist sin berettigelse. Abstract (English) Risk assessment of periodontitis patients Effective periodontal treatment planning should be based on evaluation of individual risk for disease. On a patient basis, risk is dependent on a number of factors associated with high or low risk profiles. These factors are: proportion of sites with bleeding on probing, number of sites with probing pocket depth, number of lost teeth, bone loss relative to age, medical disease and tobacco smoking. Systematic registration of these factors in a diagram (The Spiderweb-system) has been shown to improve evaluation of the periodontal risk profile which again may improve planning of the supportive periodontal therapy. TANDLÆGEBLADET NR.
6 VIDENSKAB & KLINIK 75 Parodontitis risikovurdering Litteratur 1. Löe H, Anerud A, Boysen H et al. Natural history of periodontal disease in man. Rapid, moderate and no loss of attachment in Sri Lankan laborers 1 to years of age. J Clin Periodontol 1; 13: Michalowicz BS, Diehl SR, Gunsolley JC et al. Evidence of a substantial genetic basis for risk of adult periodontitis. J Periodontol 000; 71: Salvi GE, Lawrence HP, Offenbacher S et al. Influence of risk factors on the pathogenesis of periodontitis. Periodontol ; 1: Grossi SG, Zambon JJ, Ho AW et al. Assessment of risk for periodontal disease. I. Risk indicators for attachment loss. J Periodontol 1;5: Hart TC, Kornman KS. Genetic factors in the pathogenesis of periodontitis. Periodontol ;1: Axelsson P, Nystrom B, Lindhe J. The long-term effect of a plaque control program on tooth mortality, caries and periodontal disease in adults. Results after 30 years of maintenance. J Clin Periodontol 00;31: Papapanou PN, Wennström JL. The angular bony defect as indicator of further alveolar bone loss. J Clin Periodontol 11;1: Paulander J, Wennström JL, Axelsson P et al. Some risk factors for periodontal bone loss in 50-year-old individuals. A -year cohort study. J Clin Periodontol 00;31:-.. Matuliene G, Pjetursson BE, Salvi GE et al. Influence of residual pockets on progression of periodontitis and tooth loss: results after 11 years of maintenance. J Clin Periodontol 00;35:5-5.. Huynh-Ba G, Kuonen P, Hofer D et al. The effect of periodontal therapy on the survival rate and incidence of complications of multirooted teeth with furcation involvement after an observation period of at least 5 years: a systematic review. J Clin Periodontol 00;3: Axelsson P, Lindhe J. Effect of controlled oral hygiene procedures on caries and periodontal disease in adults. Results after years. J Clin Periodontol 11;: Axelsson P, Lindhe J, Nyström B. On the prevention of caries and periodontal disease. Results of a 15-year longitudinal study in adults. J Clin Periodontol 11;1: Axelsson P, Lindhe J. The significance of maintenance care in the treatment of periodontal disease. J Clin Periodontol 11;: Morrison EC, Lang NP, Löe H et al. Effects of repeated scaling and root planing and/or controlled oral hygiene on the periodontal attachment level and pocketdepth in beagle dogs. I. Clinical findings. J Periodontal Res 17;1: Lang NP, Tonetti MS. Periodontal risk assessment (PRA) for patients in supportive periodontal therapy (SPT). Oral Health Prev Dent 003;1: Lang NP, Joss A, Orsanic T et al. Bleeding on probing. A predictor for the progression of periodontal disease? J Clin Periodontol 1;13: Lang NP, Adler R, Joss A et al. Absence of bleeding on probing. An indicator of periodontal stability. J Clin Periodontol ;17: Joss A, Adler R, Lang NP. Bleeding on probing. A parameter for monitoring periodontal conditions in clinical practice. J Clin Periodontol 1;1: Badersten A, Nilvéus R, Egelberg J. Scores of plaque, bleeding, suppuration and probing depth to predict probing attachment loss. 5 years of observation following nonsurgical periodontal therapy. J Clin Periodontol ;17: Machtei EE, Dunford R, Hausmann E et al. Longitudinal study of prognostic factors in established periodontitis patients. J Clin Periodontol 17; : Armitage GC, Cullinan MP. Comparison of the clinical features of chronic and aggressive periodontitis. Periodontol 000 0;53:1-7.. Persson RE, Tzannetou S, Feloutzis AG et al. Comparison between panoramic and intra-oral radiographs for the assessment of alveolar bone levels in a periodontal maintenance population. J Clin Periodontol 003;30: Stabholz A, Soskolne WA, Shapira L. Genetic and environmental risk factors for chronic periodontitis and aggressive periodontitis. Periodontol 000 0;53: Haber J, Wattles J, Crowley M et al. Evidence for cigarette smoking as a major risk factor for periodontitis. J Periodontol 13;: Preber H, Bergström J. The effect of non-surgical treatment on periodontal pockets in smokers and non-smokers. J Clin Periodontol 1;13: Preber H, Bergström J. Effect of cigarette smoking on periodontal healing following surgical therapy. J Clin Periodontol ;17: Stavropoulos A, Mardas N, Herrero F et al. Smoking affects the outcome of guided tissue regeneration with bioresorbable membranes: a retrospective analysis of intrabony defects. J Clin Periodontol 00;31: Rieder C, Joss A, Lang NP. Influence of compliance and smoking habits on the outcomes of supportive periodontal therapy (SPT) in a private practice. Oral Health Prev Dent 00;:-.. Persson GR, Mancl LA, Martin J et al. Assessing periodontal disease risk: a comparison of clinicians assessment versus a computerized tool. J Am Dent Assoc 003;13: Persson GR, Attström R, Lang NP et al. Perceived risk of deteriorating periodontal conditions. J Clin Periodontol 003;30: Matuliene G, Studer R, Lang NP et al. Significance of periodontal risk assessment in the recurrence of periodontitis and tooth loss. J Clin Periodontol 0;37:11-. TANDLÆGEBLADET NR.
Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser
Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser UDG DG (udvidet diagnostisk grundydelse) (diagnostisk grundydelse) PUD (parodontologisk undersøgelse og diagnostik) SU (statusundersøgelse) FU (Fokuseret undersøgelse)
Læs mereVedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.
Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle
Læs mereTandkødsbetændelse og parodontitis
NR. 25 Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er tandkødsbetændelse og parodontitis? Hvordan opstår sygdommene? Og hvordan behandles de? Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er sundt tandkød? Sundt
Læs mereNr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige
Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereRisikofaktorer for tandtab
Risikofaktorer for tandtab GOLNOSH BAHRAMI og LISE-LOTTE KIRKEVANG Baggrund Epidemiologiske studier i de skandinaviske lande har igennem de sidste årtier vist, at den dentale sundhed er forbedret væsentligt
Læs mereKontrol efter implantatbehandling
Kontrol efter implantatbehandling SØREN SCHOU, EVA SIDELMANN KARRING, ANDREAS STAVROPOULOS, FLEMMING ISIDOR OG PALLE HOLMSTRUP Systematisk og løbende kontrol er vigtig for at opnå et tilfredsstillende
Læs mereDiagnostik og behandling
Parodontitis Periimplantitis Diagnostik og behandling Eva Karring Tandlæge, ph.d. PTO, maj 2012. Parodontitis Diagnostik: Overordnet diagnose på individniveau. Tanddiagnoser. Behandling: Behandlingsplan
Læs mereKontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter
Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Søren Schou, Eva Sidelmann Karring, Andreas Stavropoulos, Søren Ahlmann, Flemming Isidor og Palle Holmstrup Afdelingerne
Læs mereEn afgørende baggrund for enhver behandling, uanset
646 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Parodontalt klassifikationssystem i praksis Behandlinger i sundhedssektoren forudsætter en korrekt diagnose. I den daglige tandlægepraksis vurderes de parodontale
Læs mereTandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:
N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs merePædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Læs merePeriimplantitis. Et stort klinisk problem?
Periimplantitis. Et stort klinisk problem? SØREN SCHOU, ODD CARSTEN KOLDSLAND, MARTIN SAABY, TORD BERGLUNDH & FLEMMING ISIDOR Summary Peri-implantitis. A significant clinical problem? The occurrence of
Læs mereKontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet
Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg
Læs mereVedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.
Sundhedsudvalget (2. samling) B 19 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.
Læs mereTandkødsbetændelse og paradentose
NR. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Hvad er tandkødsbetændelse og paradentose? Hvordan opstår sygdommene? Og hvordan behandles de? Tandkødsbetændelse og paradentose Hvad er sundt tandkød? Sundt tandkød
Læs mereOptakt til Symposium 2011
Optakt til Symposium 2011 -en rejse rundt i parodontologien 1 Balance mellem biofilm og værtsorganisme/patient ingen videreudvikling Parodontitis Videreudvikling af etableret gingvitis (måneder år) Støttevævet
Læs mereAggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor?
Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor? ANNE HAVEMOSE-POULSEN For klinikeren er klassifikationen af parodontale sygdomme et nødvendigt redskab i planlægningen af sygdommenes forebyggelse, behandling
Læs mereMarginalt knogletab over fem år i en voksen dansk population
Marginalt knogletab over fem år i en voksen dansk population Golnosh Bahrami, Michael Væth, Flemming Isidor og Ann Wenzel Det marginale knogletab over en femårsperiode blev vurderet på individ- og tandniveau
Læs mereJens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering
med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereSundhedsstyrelsen 14.10.2013
Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereImplantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter
N ORDISK TEMA: IMPLANTOLOGI Nor Tannlegeforen Tid 2010; 120: 110 15 Flemming Isidor og Søren Schou Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter På kort sigt ses en høj overlevelse af både
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereMedicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:
Læs mereNærværende artikel afdækker primært den deskriptive
640 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Parodontitis epidemiologi Parodontitis epidemiologi Marginal parodontitis (MP) er en bakterielt induceret inflammatorisk sygdom, der medfører nedbrydning
Læs mereFejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)
Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl
Læs mereComwell, Roskilde 2016 Kreds 2. Basal implantologi. Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning. Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen
Comwell, Roskilde 2016 Kreds 2 Basal implantologi Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen Implantatbehandling Almen tilstand Systemiske og lokale forhold Odontologisk
Læs mereStatistik for MPH: 7
Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:
Læs mereFREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S
Læs mereBusiness Rules Fejlbesked Kommentar
Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Request- ValidateRequestRegi stration ( :1) Business Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl 1: Anmodning En
Læs mereT videnskab & klinik fokusartikel
T videnskab & klinik fokusartikel ABSTRACT Ny klassifikation af parodontal sygdom Et internationalt panel af eksperter har efter grundigt forarbejde vedtaget en ny klassifikation af parodontale og peri-implantære
Læs merePARODONTAL DIAGNOSTIK, AU
PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU Parodontal diagnostik er baseret på: registrering af det KLINISKE FÆSTENIVEAU (CAL) og BLØDNING ved registrering af fæsteniveau (BOP) PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU Det kliniske fæsteniveau
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereFejlbeskeder i Stofmisbrugsdatabasen (SMDB)
Fejlbeskeder i Stofmisbrugsdatabasen (SMDB) Oversigt over fejlbeskeder (efter fejlnummer) ved indberetning til SMDB via webløsning og via webservices (hvor der dog kan være yderligere typer fejlbeskeder).
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold
Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres
Læs mereAMEE Oplæg Milene Torp Madsen
AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs merepatienter Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter 122 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL
122 VIDENSKAB & KLINIK Abstract Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter På kort sigt ses en høj overlevelse af både suprastrukturer og implantater på parodontitis-modtagelige patienter.
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereSKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT
SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT OBS! Excel-ark/oversigt over fagelementernes placering i A-, B- og C-kategorier skal vedlægges rapporten. - Følgende bedes udfyldt som del af den Offentliggjorte
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mere19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen
Tandlægeoverenskomsten 2015 Opfølgning 2. kreds, 18. november 2015 Tandlæge Ole Marker, MPA Tandlægeoverenskomsten 2015 Medlemsmøder Tandlægeoverenskomstkurser Kurser for klinikassistenter i tandlægeoverenskomsten
Læs mereEn klinisk undersøgelse af børne- og ungepatienter,
VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Pædodontisk parodontologi Pædodontisk parodontologi En tidlig alder for sygdomsdebut, høj sygdomsprogression, fravær af systemisk sygdom og involvering af flere
Læs mere11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling
Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler
Læs mereDanske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus. Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011
1 Danske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011 Niklaus P. Lang, Professor, dr.odont, PhD, MD, The University of Hong Kong, Hong
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereEvaluating Germplasm for Resistance to Reniform Nematode. D. B. Weaver and K. S. Lawrence Auburn University
Evaluating Germplasm for Resistance to Reniform Nematode D. B. Weaver and K. S. Lawrence Auburn University Major objectives Evaluate all available accessions of G. hirsutum (TX list) for reaction to reniform
Læs mereDatabaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereKontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Læs mereSkriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)
Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler
Læs mereAUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet
AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af
Læs mereAbstract Inequality in health
Abstract Inequality in health The paper examines how Bourdieu s theory of capitals, habitus and social reproduction and environment, and how the Danish governments health regulation KRAM can explain why
Læs mereSmall Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll
Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereKollektiv eller individuel profylakse?
Kollektiv eller individuel profylakse? sven poulsen Forebyggelsen er til stadig diskussion som følge af en lang række forhold. Men ét af de hyppigst stillede spørgsmål er: Skal vi fortsætte med den brede
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereIndhold 1. INDLEDNING...4
Abstract This thesis has explored the hypothesis that emotional dysregulation may be involved in problems with non response and high dropout rates, which are characteristicofthecurrenttreatmentofposttraumatic,stressdisorder(ptsd).
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereGINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK
PARODONTOLOGI VEJLEDNING A8 Q:\PARO\Vejledninger\2010 GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK Gingivitis og parodontitis er betegnelser på tilstande, der afficerer tændernes støttevæv: gingiva, rodhinde,
Læs mereDet indre kaos og den ydre disciplin.
Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt
Læs mereParodontitis de løse tænders sygdom
Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Meget kort om: Hvad er omsorgstandpleje i 2018? Hvorfor er det her så f svært? Outcome af samarbejdet? den STORE udfordring!!! Omsorgstandpleje i dag? Hverdagen. De gode argumenter? 4 helt afgørende grunde:
Læs mereSustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016
Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre
Læs mereDiabetic Nephropathy
Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %
Læs mereParodontal diagnostik efter den nye overenskomst
VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT De væsentligste ændringer i parodontal diagnostik Parodontal diagnostik efter den nye overenskomst Artiklen diskuterer de væsentligste ændringer i den nye tandlægeoverenskomst
Læs mereVina Nguyen HSSP July 13, 2008
Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between
Læs mereStatistik for MPH: oktober Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: , )
Statistik for MPH: 7 29. oktober 2015 www.biostat.ku.dk/~pka/mph15 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereBørneortopædi CP-hoften på 20 minutter
Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mere4. Danske ITI Kongres
4. Danske ITI Kongres Den 19. april 2013 blev den 4. Danske ITI Kongres afholdt i Nyborg med stor succes. Hovedemnet var Implantat behandling på parodontalt svækkede patienter: Parodontale, protetiske
Læs mereMidtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014
Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,
Læs mereTing kan gå galt! Ting varer ikke evigt! PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011. Brugbare behandlingsmetoder uden evidens
PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011 Evidensbaseret tandpleje? Brugbare behandlingsmetoder uden evidens Flemming Isidor Protetik, Institut for Odontologisk, Tandlægeskolen Aarhus
Læs mereÅrsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011
Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the
Læs mereOdontologisk æstetik og etik
N ORDISK TEMA: ETHICS IN TISTRY Nor Tannlegeforen Tid. 013; 13: 88 9 Palle Holmstrup, Ulla Pallesen, og Søren Schou Odontologisk æstetik og etik I nærværende artikel diskuteres æstetiske behandlinger af
Læs mereBør ortodontien inddrages i bidrehabiliteringen hos voksne patienter?
T EMA: ORTODONTI Nor Tannlegeforen Tid 2007; 117: 30 6 Birte Melsen og Kirsten Warrer Bør ortodontien inddrages i bidrehabiliteringen hos voksne patienter? Livskvalitet indtager en stadig større plads
Læs mereParodontiet og pulpa pulpa og parodontiet
Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet KAJ STOLTZE Min første erfaring med relationerne mellem parodontiet og pulpa fandt sted for mere end 40 år siden. Omstændighederne var følgende: Som undervisningsassistent
Læs mereMedinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm
Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereKlinisk vejledning i brug af forsegling IOOS
Klinisk vejledning i brug af forsegling IOOS Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål Hvem har deltaget? Indhold Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål At vi på IOOS har fælles tilgang til
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereA multimodel data assimilation framework for hydrology
A multimodel data assimilation framework for hydrology Antoine Thiboult, François Anctil Université Laval June 27 th 2017 What is Data Assimilation? Use observations to improve simulation 2 of 8 What is
Læs mereHÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred
HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild
Læs mereParodontitis og diabetes
Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere
Læs mereInfektion i kæbeknogle
Infektion i kæbeknogle Hvordan sker infektion i knogle? Caries kan føre til necrosis pulpa White SC & Pharoah MJ. 5th edition Oral Radiology Kapitel 20: Inflammatory lesions of the jaws AP opstå ved nekrotisk
Læs mereEvidensen i parodontologi
Evidensen i parodontologi KURSUS, TANDLÆGEFORENINGEN ROSKILDE, 14. MARTS 2013 KURSUSGIVER: BJARNE KLAUSEN Aftenens program: Hvordan vurderer man evidens? Vurdering af nye og gamle metoder Diagnostik Mundhygiejne
Læs mereVores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.
På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og
Læs mereChildhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries
Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries The Childhood Health, Activity and Motor Performance School Study- DK The CHAMPS Study- DK Lisbeth Runge
Læs mereVejledninger og eksempler på behandlinger i forbindelse med April 2015 overenskomsten
Redigeret juni 2015 Vejledninger og eksempler på behandlinger i forbindelse med April 2015 overenskomsten Eksemplerne er taget med udgangspunkt i DentalSuite opdateringskurserne Side 1 Følgende ydelsesbeskrivelser
Læs mereSkriftlig Eksamen Beregnelighed (DM517)
Skriftlig Eksamen Beregnelighed (DM517) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Mandag den 31 Oktober 2011, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug af lommeregner
Læs mere